Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år"

Transkript

1 Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet Besøgene Eksempler på 3 besøg Historie Historie Historie Hvad har vi oplevet?... 6 Hvad har vi gjort?... 7 Gør besøgene en forskel?... 8 Hvad gjorde en forskel?... 9 Anbefalinger:

3 Baggrund for projektet. På baggrund af projektansøgning fra de forebyggende sygeplejersker besluttede Social og sundhedsudvalget at godkende projekt, Forebyggende besøg til borgere mellem 55 og 74 år. Vi havde gennem flere år fået henvendelser både fra borgere, pårørende og praktiserende læger, der forespurgte om forebyggende besøg til borgere under 75 år, der var i sårbare/komplekse situationer. Vi besøgte nogle borgere, og oplevede at vi kunne gøre en forskel. Projektet startede januar 2014,hvor vi tilbød 1 til 2 forebyggende hjemmebesøg, til borgere der indenfor de sidste 6 måneder havde oplevet en markant ændring i deres liv som f.eks. dødsfald i nærmeste familie, ensomhed, tab af netværk, kompleks eller alvorlig sygdom. Besøgene skulle være samtaler, som fokuserede på de udfordringer, der optog den enkelte, med henblik på at give hjælp og vejledning til at håndtere de svære situationer. Samtalerne skulle varetages af kommunens forebyggende sygeplejersker, idet vi har stor erfaring, og til daglig udfører de lovpligtige forebyggende besøg til kommunens ældre over 75 år. Besøgene. Igennem året har vi besøgt 23 borgere, 12 mænd og 11 kvinder, der alle var i en sårbar/kompleks situation af forskellige årsager. Alle fik tilbudt 1 til 2 besøg. Mellem besøgene har vi haft telefonsamtaler både med borgere og samarbejdspartnere. Telefonsamtalerne har været for at støtte op om igangværende processer, og for efter aftale med borgeren, at forklare borgerens problemer til andre fagfolk/samarbejdspartnere, så evt. misforståelser blev løst. Vi har haft henvendelser fra borgerne selv, pårørende, naboer, praktiserende læge, og psykiatrisk akutteam. Vi har foretaget 45 besøg, brugt i alt 88 timer på besøg, kørsel, telefonsamtaler, og dokumentation. Projektet sluttede i marts Besøgene har været planlagt til at vare ca. 1 time, dette har sjældent kunne overholdes ved det første besøg, da det at skabe kontakt, og opnå fortrolighed hos disse borgere har taget længere tid. Eksempler på 3 besøg. Beskrivelserne er blevet anonymiseret for ikke at kunne genkendes. Historie 1 Udgangspunktet for besøg til denne borger er, at hans søn har henvendt sig. Hans far har lukket af for familie og venner, vil ikke have besøg af dem, de er bekymrede for ham. Familien har orienteret ham om at de tager kontakt til projektet. 2

4 Jeg ringer til borgeren, han er 63 år, han vil gerne have besøg. Borger fortæller mig at han har sagt ja til besøget fordi jeg har tavshedspligt, og fordi hans søn har henvendt sig. Han er selv klar over at der må ske noget. Jeg besøger en eftermiddag, bliver modtaget i døren, borger bor temmelig afsides. Der er ingen bil i indkørslen. Her er temmelig rodet. Borger fortæller: Jeg har gennem de sidste 8 år haft 3 forskellige sygdomme, især den ene sygdom tager min energi og min førlighed, den fylder meget i mit liv. Jeg mistede min kone for 5 år siden, det var hende der fik tingene til at ske. Efter hendes død har jeg haft svært ved at få sammenhæng i min hverdag. Jeg er helt holdt op med at komme hos min læge selv om han har forsøgt at komme i kontakt med mig. Jeg magter ikke mere at forklare mig, og slet ikke ventetider til undersøgelser. Jeg ved også, at jeg har brug for hjælp herhjemme, men når jeg har bedt om hjælp, hører de ikke hvad jeg siger, jeg har svært ved at forklare mig, det har jeg altid haft. De forstår mig ikke! Og så kan det også være lige meget. Jeg har ikke så god kontakt til mine børn, de vil gerne bestemme over mit liv, men det vil jeg ikke have. Jeg vil rigtig gerne flytte herfra, jeg kan ikke komme hjemmefra, da jeg ikke kan køre bil længere. Jeg skylder meget i huset, og det er så forsømt at jeg ikke kan sælge det uden tab. Jeg har derfor sagt nej til besøg af de få venner jeg har/havde og vil heller ikke have besøg af mine børn, jeg er flov over hvordan her ser ud Vi snakker om de forskellige problemer han har, og sammen bliver vi enige om hvad der skal ske. Under besøget, ringer jeg med borgerens tilladelse til hans læge og aftaler besøg, yderligere bestiller jeg transport til lægen, på den måde at fastholde ham i besøget hos lægen. Jeg ringer til det boligselskab hvor borger har stået på venteliste i en del år, han har ikke betalt sidste års ventelistebetaling. Jeg aftaler med boligselskabet at borger bliver indført på ventelisten med det nummer han havde. Borger ringer selv til sin søn under besøget, de aftaler, at sønnen ser efter en lejelejlighed i det område hvor han bor. Jeg udleverer telefonnr. til psykolog der arbejder med sorg, Borger vil selv ringe og bestille tid. Jeg tager kontakt til visitationen med henblik på at søge om hjælp i hjemmet. Vi aftaler at borger begynder at rydde op i de store mængder af korrespondance der ikke er åbnet for. Dette besøg varer næsten 2 timer. De næste 2 måneder har vi telefonkontakt flere gange. Borger har været hos lægen, er nu sat i korrekt medicinsk behandling og overholder sine kontroller hos lægen. Han mangler en større undersøgelse, der er ventetid på, telefonisk fastholdes han i at tage til undersøgelsen. Vi aftaler, at jeg besøger ham umiddelbart efter svar på denne undersøgelse. Der er fortsat ventetid på boliger, men der har været en del telefonsnak 3

5 mellem far og søn i forbindelse med det. De har nærmet sig hinanden igen. Borger har ikke ringet til psykologen, har ikke rigtig overskuddet endnu. Har ikke fået hjælp i hjemmet endnu, der er forskellige afgørelser der først skal træffes i forbindelse med hvilken afdeling han hører til. Ved det andet besøg er det en noget anden mand jeg møder, han har nu fået svar på den sidste undersøgelse, den viste sig at være normal, han fortæller: Jeg har været fuldstændig overbevist om at det var noget ondartet jeg fejlede, da det nu viste sig at det var det ikke har jeg fået mere energi. I dag har jeg været ude og flytte nogle af de papkasser der har lukket for indgangen. Jeg har det fortsat ikke helt godt, men dog betydelig bedre, da der er blevet mere styr på min kroniske sygdom. Jeg magter fortsat ikke at klare alle mine daglige gøremål, jeg er noget utålmodig på at få svar om jeg kan få hjælp. Jeg har fået mere overskud til at gøre noget ved mig selv, og vil nu begynde at tage ind til Nykøbing med bussen og spise på Grønnegården. Jeg har meget svært ved at overskue al den medicin jeg skal tage. Vil du hjælpe mig til at tage kontakt til hj. Spl. så de kan hjælpe mig med medicinen? Jeg tager kontakt til hjemmesygeplejersken, der vil hjælpe borger med at få styr på medicinen. Borger har ikke fået ryddet op i sin post, han kan ikke overskue det, han har en aftale med sønnen, at han kommer næste weekend og hjælper ham. Jeg rykker for en afgørelse på hjælp i hjemmet. Tak fordi du lyttede, tak fordi du forstod, det har givet mig et spark til at komme videre! Historie 2. Borger henvender sig selv, efter at have set vores folder om projektet i lægens venteværelse. Han er 68 år, bor alene, i lejlighed midt i byen. Da jeg kommer åbner borgeren døren og starter med at undskylde fordi der er rodet, støvet og beskidt i lejligheden. Det har ikke været sådan jeg ellers har boet. Han taler langsomt, bevæger sig langsomt og støtter sig til møblerne når han går. 4

6 Borger fortæller: Tænk at du vil komme og besøge mig, det er jeg meget glad for, men det er svært for mig at have besøg, jeg er ikke vant til at tale med nogen mere. Jeg har det sidste år prøvet at råbe om hjælp, men der er ingen der rigtig har hørt mig, jeg føler mig afvist lige meget hvor jeg har henvendt mig. Det er også lige meget med mig, jeg er nok for gammel. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne have et liv igen, men jeg har brug for hjælp. Nu har jeg ligget på min sofa i næsten et år, efter den sidste afvisning, gik jeg helt i sort. Jeg er så ulykkelig, drikker for meget, får ind imellem angstanfald og spiser alt for mange piller. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre, og om jeg nogensinde kan få et godt liv igen. Jeg har ingen energi og kan ikke tage mig sammen til noget. Jeg er så ensom. Jeg har min søn i nabo byen, og han handler for mig, men vores forhold er ikke så godt for tiden, han er træt af at jeg bare ligger her. Mine venner ser jeg heller ikke mere. Jeg kan efterhånden heller ikke engang gå ned i byen og besøge dem, og tænk at jeg engang har været elitesportsmand. I samtalen var der lange pauser, borgeren skulle finde ord og reflekterede over sit liv. Senere i samtalen så vi sammen på, hvad vi hver især kunne gøre. Jeg kom med forskellige forslag og muligheder ud fra min viden og mine erfaringer. Borgeren fik et håb. Jeg oplyste borgeren om Odsherred Akutteam, udleverede deres tlf. nr. Fortalte at ifald han fik svære angstanfald igen, kunne han ringe til dem og få rigtig god akut hjælp. Vi aftalte, at jeg kontaktede egen læge, misbrugsteam og fysioterapeuter, for at høre hvordan de hver især kunne hjælpe borgeren. Jeg opsøgte dem, via dialog og faglige argumenter, fik jeg etableret et møde med dem alle, sammen med borgeren, så de i fællesskab kunne lave en plan for borgeren. Borgeren fik struktureret sin hverdag, var meget motiveret for ændringer, begyndte på antabus og medicin nedtrapning, kom fast hos egen læge og til samtaler i misbrugsteamet. Begyndte at gå til træning på Sundhedscentret. Borger kontaktede søn og fortalte om de nye tiltag, spurgte om han ville køre ham til træning to gange om ugen. Det ville han gerne. Søn ringede til mig, var meget glad og lettet over, at vi i kommunen nu hjalp hans far. Borger fik energi til at rydde op i bunkerne. Oplevede at der var en vej frem også for ham, nød at komme ud og have kontakt med andre og oplevede, at der var nogen der gerne både ville og kunne hjælpe ham. Hans afsluttende bemærkning til mig var: Tak, du har genoplivet mig 5

7 Historie 3. Mand 61 år, henvendelse fra Akutteam. Han har i længere tid været indlagt pga. angstanfald, blev udskrevet for 1 måned siden, har det ikke meget bedre. Er ikke selvmordstruet Han vil meget gerne have besøg. Kan i samtalen ikke definere hvorfor han er angst, eller hvad der udløser det, men han er efterhånden så plaget af det, så han ikke tager hjemmefra. Føler at alle ser mærkeligt på ham. Familie handler for ham. Han vil gerne ud blandt andre men tør ikke. Vi snakker om psykologsamtaler, det vil han gerne, vil gerne at jeg tager kontakt til egen læge om det. Yderligere viser jeg forskellige aktivitetsmuligheder og sammen finder vi en aktivitet der ikke virker farlig på ham. En aktivitet hvor der både er motion og hyggeligt samvær. Han vil gerne, men tør ikke. Vi aftaler at jeg tager med første gang. En nabo kører ham derind, han tør endnu ikke selv køre. Jeg modtager ham i døren, lederen af aktiviteten har jeg forberedt. Han er meget nervøs. Alle modtager ham rigtig godt, og efter 15 min, trækker jeg mig. Han bliver hentet efter en time. Dagen efter ringer han, han er rigtig glad og stolt over at have været af sted, og vil helt sikker fortsætte. Ved andet besøg har han det betydelig bedre, fortæller glad og levende at han har det meget bedre, nyder meget at komme i aktiviteten, er nu begyndt at køre og handle selv, har udvidet arrangementet med at spise til middag sammen med de andre i aktiviteten. Er begyndt at gå til psykolog. Jeg er så stolt af mig selv Hvad har vi oplevet? Vi har oplevet at besøge mennesker, hvor livet er svært af forskellige grunde. Der har været mange forskellige årsager til, at borgerne har mistet overblikket. Vi har oplevet, at nogle borgere ikke har følt sig set, hørt og forstået, men derimod ofte afvist. De passer ikke ind i en kasse, eller er faldet mellem 2 stole, de har ikke mere energi til at kæmpe for sig selv, føler sig magtesløse, modløse og handlingshæmmede. De har ikke mere tro på at nogen vil hjælpe dem. Flere har fået mistro til systemet. En del borgere har været præget af sorg, angst, smerter og depressioner. Vi har oplevet, hvor afgørende det har været for borgerne, at vi ved vores besøg, har set på deres helhedssituation, ikke kun på et delelement. Vi har oplevet, at borgerne har givet udtryk for, at deres oplevelse af at være blevet set, lyttet til og anerkendt i deres nuværende belastede situation, har gjort at de igen har fået tiltro til at det offentlige system gerne vil hjælpe, når det virkelig gælder. 6

8 Hvad har vi gjort? Vi er kommet med vores energi, engagement og tro på vi at kan hjælpe. Vi er vant til i vores forebyggende og sundhedsfremmende samtaler at se på det hele menneske fysisk, psykisk og socialt. Vi er kommet med vores faglige viden, vores uddannelser i og mangeårige erfaringer med kommunikation og vores faglige netværk. Vi har hjulpet borgerne med at skelne problemerne/ udfordringerne fra hinanden, så i stedet for at være en samlet uoverskuelig problemmasse, er de blevet delt op, derfor til at få overblik over, prioritere og til at handle på. Vi har vejledt, anbefalet, rådgivet og hjulpet borgerne med at strukturere og se på muligheder. Vi har været vedholdende tovholdere for borgerne og hjulpet dem igennem døre der før har været lukkede for dem. Man skal kende vejen for at betræde den. (Søren Kirkegård) Vi har skabt et refleksionsrum hvor borgerne har oplevet tryghed, og hvor de har fået mulighed for at fortælle hele deres komplekse historie. Hvis borgeren har været handlingslammede, eller har haft svært ved at formulere sig, har vi hjulpet med at forklare deres problemer til andre fagpersoner, så eventuelle misforståelser blev løst. Vi har tænkt ud af kasseløsninger og fundet muligheder, der passer til den enkelte. Vi har hjulpet med at skabe/genskabe netværk. En del borgere har givet udtryk for de var ensomme, og gerne ville ud blandt andre og være med i fællesskaber, men ikke rigtig har vidst, hvor de skulle gå hen. Her har det været af stor betydning, at vi er orienterede om, hvad der foregår både i kommunalt og privat regi. Vi har kunnet vejlede borgerne, så de har haft mulighed for at vælge noget, der har passet til deres interesser og/eller ind i deres livssituation. Vi har talt om hvor og hvornår det foregår, og set på muligheder for hvordan de kommer derhen. Dette for at støtte op om at de kom af sted. Nogle gange har det været så svært for borgerne selv at skulle af sted til noget nyt, at vi har tilbudt at orientere dagcenter/ foreninger og lignende om at de kom, og/eller vi er taget med den første gang. Det har været en succes, kontakten etableret og herefter er borgerne selv taget af sted. Vi har, ved flere af vores besøg, oplevet at borgerne har haft symptomer på fysiske eller psykiske sygdomme, uden de har handlet på det. Vi har her enten anbefalet borgerne at gå til egen læge, eller når vi har vurderet det var nødvendigt, har vi, efter aftale med borgeren, taget kontakt til egen læge eller anden relevant samarbejdspartner. Der er herefter enten er sat en udredning i gang, borgeren er sat i medicinsk behandling, eller der er lavet om på den nuværende behandling. 7

9 Gør besøgene en forskel? Ja. Evalueringerne viser følgende: I forbindelse med den kvalitative evaluering blev borgerne 14 dage efter vores sidste besøg, efter aftale, telefonisk kontaktet af en anden forebyggende sygeplejerske i vores team. Borgerne fik stillet 2 fastlagte spørgsmål. Hvis de havde yderligere kommentarer skrev vi dem ned. Spørgsmål 1: I hvilken grad har samtalerne har givet dig hjælp og vejledning så du endnu bedre, kan håndtere din situation? 6 svarer i meget høj grad, 9 svarer i høj grad og 4 svarer i mindre grad. Spørgsmål 2: I hvilken grad oplevede du, at den forebyggende sygeplejerske forstod din situation? 8 svarer i meget høj grad, 11 svarer i høj grad og 1 svarer i mindre grad, ingen svarer slet ikke. Borgernes kommentarer til telefonintervieweren: Den forebyggende sygeplejerske havde en fornemmelse for mig som det menneske jeg er. Hvornår oplever man, når man har et komplekst problem, at der er nogen der 2 timer i træk, giver sig tid til at snakke med en? Besøgene har i den grad styrket og motiveret mig til at arbejde med de problemer, der i 12 år har belastet mig så meget, at det har truet med at fjerne mig fra mine sociale kontakter. Besøgene var i høj grad med til, at jeg bedre kunne håndtere min situation. Hun har i den grad har været choach. Hun kom med forslag, der fået mig til at konkretisere mine problemer, så jeg kan handle på dem. Jeg har fået en bekræftelse på, at der er noget at gøre, når nogen bryder ind i processen og hjælper med at tage kontakt til omverdenen. 8

10 Jeg er meget taknemmelig over besøgene. Jeg synes at det er en meget stor service af kommunen, jeg er meget glad for besøgene. Det har været rart at tale med en person, der forstod min situation, men jeg skal i bund og grund selv tage beslutninger om mit videre liv. Vi havde nogle gode samtaler jeg ville ønske at jeg kunne have haft flere, det er for lidt med 2. Vi havde en fin dialog, jeg var tilfreds, hun var god til at lytte Positive besøg. Godt at jeg har nogen at ringe til. Jeg har det stadig ikke godt, jeg kan ikke lige sige om kunne gøres bedre. Det var bare godt at snakke. Jeg ville gerne have haft 3 besøg. I forhold til hvor ringe jeg havde det var før besøgene var ekscellent på alle måder jeg er blevet ringet op er blevet mødt og der er blevet fulgt op på tingene. Jeg har ikke tidligere mødt forståelse. Jeg har tidligere haft mange dårlige oplevelser med kommunen. Dejligt at kunne opleve at nogen har kunnet forstå, hvad det gik ud på. Fuldt ud tilfreds med besøgene, havde det så dårligt at det ikke kunne blive værre. Det handler om politik og organisation. Det har givet et spark. Rigtig godt initiativ. Har været glad for det. Rigtig god ide med forebyggende besøg til under 75 år. Mange gode ideer og informationer. Det ville være godt at gøre ordningen permanent. Besøgene har taget `noget` i opløbet. Jeg har fået mere indsigt så nu forstår jeg bedre min situation. Nu håber jeg på et hurtigt resultat. Kan ikke svare, ved det ikke. ( Blankt svar! ) Synes det er en meget stor service af kommunen, jeg er meget glad for besøgene. Vi havde en fin dialog, jeg er tilfreds, hun var god til at lytte. Hvad gjorde en forskel? 9

11 Tilgangen: Vi er forebyggende sygeplejersker, har tavshedspligt og kommer i borgernes hjem uden forudfattede meninger. Vi arbejder med samtalen som redskab, og er vant til på kort tid at kunne skabe tillidsfulde relationer. Vi lytter opmærksomt, stiller interesserede, afklarede og de svære spørgsmål. Reflekterer sammen med borgeren og fokuserer på det, der kan gøres noget ved. Vores udgangspunkt for samtalerne med borgerne er information, vejledning, rådgivning og dialog. Borgerne er med som beslutningstagere som ekspert på egen krop og sygdom/sundhedstilstand. Fokus er på borgernes ressourcer og i mindre grad på borgerens svagheder. Denne måde at arbejde på viser respekt for borgeren som ressourceperson, uanset hvordan de har det. Professionalisme: At borgeren ikke mere stod alene, men havde en professionel samtalepartner, der kender systemerne indefra. Motivation: Blev udviklet som en proces i forbindelse med samtalerne når borgerne så, at en ændring gav mening for dem. De fik realistiske mål. Handlekompetencer: I samtalen har vi fokus på borgerens ressourcer, på det der virker, og på det borgerne selv kan. Det giver styrke og mod på at se fremad og derved øges borgerens handlekompetencer. Tro: At borgeren fik genfundet troen på, at der kan gøres noget. Når nogen tror på, at det nok skal gå, så tør man også selv tro på det. Troen på,at der er en vej giver energi. (citat: Psykolog Nina Cederberg) Tillid: At borgeren fik genvundet tilliden til familie, naboer, venner og behandlersystemet, Tryghed: Samtalerne foregik i borgernes eget hjem, hvor de føler sig trygge. Forståelsen af situationen: Vi så borgerne i deres eget hjem hvilket var medvirkende til, at vi lettere forstod nogle problematikker. Anbefalinger: Vi tillader os at sige at projektet har været en succes. Det har haft stor betydning, for de borgere der har deltaget. Projektet viser, at der er effekt i at besøge sårbare borgere i komplekse situationer. Med de erfaringer vi har gjort i projektet, kan vi anbefale, at der fortsat er fokus på de sårbare borgere i Odsherred kommune. Vi anbefaler, at besøgene er forankret hos de forebyggende sygeplejersker, da den professionelle sundheds-og forebyggende samtale er omdrejningspunktet. Vi anbefaler at tilbuddet bliver synligt og nemt tilgængeligt, så man som bekymret borger, ved hvor man skal henvende sig. 45 besøg, 88 timer på et år, der har gjort en afgørende forskel på nogle sårbare borgeres livssituation. Det er ikke nok at være medfølende, vi må handle. (Dalai Lama) 10

12 OBS! Pr. 7april Lovændring vedrørende de forebyggende besøg er på vej, her fokuseres netop på at tilbyde besøg til borgere i særlige risikogrupper. Uddrag fra: Aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år Ældre i særlige risikogrupper skal fra 65 år have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Der indføres derfor en kommunal forpligtelse til at tilbyde borgere, som er i en vanskelig livssituation behovsbestemte hjemmebesøg. Behovet kan både opstå på grund af borgerens generelle livssituation eller på grund af en pludselig psykisk eller fysisk belastning. Det kan fx være borgere, der har et overforbrug af alkohol, borgere som har været igennem belastende livsforandrende begivenheder som fx tab af ægtefælle, borgere med alvorlig sygdom i den nærmeste familie, borgere der er udskrevet fra længerevarende hospitalsophold eller borgere med sansetab. 11

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag

Nyhedsbrev. december 2012. Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. Lyserød Lørdag december 2012 Siden sidst! Et kig tilbage og et lille udpluk af alle de ting, der sker hos Selvhjælp Sydvest. En økonomisk håndsrækning Selvhjælp Sydvest har glædeligt modtaget en økonomisk donation på

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Som tak vil du deltage i en lodtrækning om at vinde flotte præmier!!

Som tak vil du deltage i en lodtrækning om at vinde flotte præmier!! Spørgeskema vedr. din boligafdeling Som tak vil du deltage i en lodtrækning om at vinde flotte præmier!! Hasseris Boligselskab har i samarbejde med Aalborg Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere