Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år"

Transkript

1 Projektevaluering af: Forebyggende besøg - til borgere mellem 55 og 74 år Afdelingen for folkesundhed I sundhedscenter Odsherred 0

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet Besøgene Eksempler på 3 besøg Historie Historie Historie Hvad har vi oplevet?... 6 Hvad har vi gjort?... 7 Gør besøgene en forskel?... 8 Hvad gjorde en forskel?... 9 Anbefalinger:

3 Baggrund for projektet. På baggrund af projektansøgning fra de forebyggende sygeplejersker besluttede Social og sundhedsudvalget at godkende projekt, Forebyggende besøg til borgere mellem 55 og 74 år. Vi havde gennem flere år fået henvendelser både fra borgere, pårørende og praktiserende læger, der forespurgte om forebyggende besøg til borgere under 75 år, der var i sårbare/komplekse situationer. Vi besøgte nogle borgere, og oplevede at vi kunne gøre en forskel. Projektet startede januar 2014,hvor vi tilbød 1 til 2 forebyggende hjemmebesøg, til borgere der indenfor de sidste 6 måneder havde oplevet en markant ændring i deres liv som f.eks. dødsfald i nærmeste familie, ensomhed, tab af netværk, kompleks eller alvorlig sygdom. Besøgene skulle være samtaler, som fokuserede på de udfordringer, der optog den enkelte, med henblik på at give hjælp og vejledning til at håndtere de svære situationer. Samtalerne skulle varetages af kommunens forebyggende sygeplejersker, idet vi har stor erfaring, og til daglig udfører de lovpligtige forebyggende besøg til kommunens ældre over 75 år. Besøgene. Igennem året har vi besøgt 23 borgere, 12 mænd og 11 kvinder, der alle var i en sårbar/kompleks situation af forskellige årsager. Alle fik tilbudt 1 til 2 besøg. Mellem besøgene har vi haft telefonsamtaler både med borgere og samarbejdspartnere. Telefonsamtalerne har været for at støtte op om igangværende processer, og for efter aftale med borgeren, at forklare borgerens problemer til andre fagfolk/samarbejdspartnere, så evt. misforståelser blev løst. Vi har haft henvendelser fra borgerne selv, pårørende, naboer, praktiserende læge, og psykiatrisk akutteam. Vi har foretaget 45 besøg, brugt i alt 88 timer på besøg, kørsel, telefonsamtaler, og dokumentation. Projektet sluttede i marts Besøgene har været planlagt til at vare ca. 1 time, dette har sjældent kunne overholdes ved det første besøg, da det at skabe kontakt, og opnå fortrolighed hos disse borgere har taget længere tid. Eksempler på 3 besøg. Beskrivelserne er blevet anonymiseret for ikke at kunne genkendes. Historie 1 Udgangspunktet for besøg til denne borger er, at hans søn har henvendt sig. Hans far har lukket af for familie og venner, vil ikke have besøg af dem, de er bekymrede for ham. Familien har orienteret ham om at de tager kontakt til projektet. 2

4 Jeg ringer til borgeren, han er 63 år, han vil gerne have besøg. Borger fortæller mig at han har sagt ja til besøget fordi jeg har tavshedspligt, og fordi hans søn har henvendt sig. Han er selv klar over at der må ske noget. Jeg besøger en eftermiddag, bliver modtaget i døren, borger bor temmelig afsides. Der er ingen bil i indkørslen. Her er temmelig rodet. Borger fortæller: Jeg har gennem de sidste 8 år haft 3 forskellige sygdomme, især den ene sygdom tager min energi og min førlighed, den fylder meget i mit liv. Jeg mistede min kone for 5 år siden, det var hende der fik tingene til at ske. Efter hendes død har jeg haft svært ved at få sammenhæng i min hverdag. Jeg er helt holdt op med at komme hos min læge selv om han har forsøgt at komme i kontakt med mig. Jeg magter ikke mere at forklare mig, og slet ikke ventetider til undersøgelser. Jeg ved også, at jeg har brug for hjælp herhjemme, men når jeg har bedt om hjælp, hører de ikke hvad jeg siger, jeg har svært ved at forklare mig, det har jeg altid haft. De forstår mig ikke! Og så kan det også være lige meget. Jeg har ikke så god kontakt til mine børn, de vil gerne bestemme over mit liv, men det vil jeg ikke have. Jeg vil rigtig gerne flytte herfra, jeg kan ikke komme hjemmefra, da jeg ikke kan køre bil længere. Jeg skylder meget i huset, og det er så forsømt at jeg ikke kan sælge det uden tab. Jeg har derfor sagt nej til besøg af de få venner jeg har/havde og vil heller ikke have besøg af mine børn, jeg er flov over hvordan her ser ud Vi snakker om de forskellige problemer han har, og sammen bliver vi enige om hvad der skal ske. Under besøget, ringer jeg med borgerens tilladelse til hans læge og aftaler besøg, yderligere bestiller jeg transport til lægen, på den måde at fastholde ham i besøget hos lægen. Jeg ringer til det boligselskab hvor borger har stået på venteliste i en del år, han har ikke betalt sidste års ventelistebetaling. Jeg aftaler med boligselskabet at borger bliver indført på ventelisten med det nummer han havde. Borger ringer selv til sin søn under besøget, de aftaler, at sønnen ser efter en lejelejlighed i det område hvor han bor. Jeg udleverer telefonnr. til psykolog der arbejder med sorg, Borger vil selv ringe og bestille tid. Jeg tager kontakt til visitationen med henblik på at søge om hjælp i hjemmet. Vi aftaler at borger begynder at rydde op i de store mængder af korrespondance der ikke er åbnet for. Dette besøg varer næsten 2 timer. De næste 2 måneder har vi telefonkontakt flere gange. Borger har været hos lægen, er nu sat i korrekt medicinsk behandling og overholder sine kontroller hos lægen. Han mangler en større undersøgelse, der er ventetid på, telefonisk fastholdes han i at tage til undersøgelsen. Vi aftaler, at jeg besøger ham umiddelbart efter svar på denne undersøgelse. Der er fortsat ventetid på boliger, men der har været en del telefonsnak 3

5 mellem far og søn i forbindelse med det. De har nærmet sig hinanden igen. Borger har ikke ringet til psykologen, har ikke rigtig overskuddet endnu. Har ikke fået hjælp i hjemmet endnu, der er forskellige afgørelser der først skal træffes i forbindelse med hvilken afdeling han hører til. Ved det andet besøg er det en noget anden mand jeg møder, han har nu fået svar på den sidste undersøgelse, den viste sig at være normal, han fortæller: Jeg har været fuldstændig overbevist om at det var noget ondartet jeg fejlede, da det nu viste sig at det var det ikke har jeg fået mere energi. I dag har jeg været ude og flytte nogle af de papkasser der har lukket for indgangen. Jeg har det fortsat ikke helt godt, men dog betydelig bedre, da der er blevet mere styr på min kroniske sygdom. Jeg magter fortsat ikke at klare alle mine daglige gøremål, jeg er noget utålmodig på at få svar om jeg kan få hjælp. Jeg har fået mere overskud til at gøre noget ved mig selv, og vil nu begynde at tage ind til Nykøbing med bussen og spise på Grønnegården. Jeg har meget svært ved at overskue al den medicin jeg skal tage. Vil du hjælpe mig til at tage kontakt til hj. Spl. så de kan hjælpe mig med medicinen? Jeg tager kontakt til hjemmesygeplejersken, der vil hjælpe borger med at få styr på medicinen. Borger har ikke fået ryddet op i sin post, han kan ikke overskue det, han har en aftale med sønnen, at han kommer næste weekend og hjælper ham. Jeg rykker for en afgørelse på hjælp i hjemmet. Tak fordi du lyttede, tak fordi du forstod, det har givet mig et spark til at komme videre! Historie 2. Borger henvender sig selv, efter at have set vores folder om projektet i lægens venteværelse. Han er 68 år, bor alene, i lejlighed midt i byen. Da jeg kommer åbner borgeren døren og starter med at undskylde fordi der er rodet, støvet og beskidt i lejligheden. Det har ikke været sådan jeg ellers har boet. Han taler langsomt, bevæger sig langsomt og støtter sig til møblerne når han går. 4

6 Borger fortæller: Tænk at du vil komme og besøge mig, det er jeg meget glad for, men det er svært for mig at have besøg, jeg er ikke vant til at tale med nogen mere. Jeg har det sidste år prøvet at råbe om hjælp, men der er ingen der rigtig har hørt mig, jeg føler mig afvist lige meget hvor jeg har henvendt mig. Det er også lige meget med mig, jeg er nok for gammel. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne have et liv igen, men jeg har brug for hjælp. Nu har jeg ligget på min sofa i næsten et år, efter den sidste afvisning, gik jeg helt i sort. Jeg er så ulykkelig, drikker for meget, får ind imellem angstanfald og spiser alt for mange piller. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre, og om jeg nogensinde kan få et godt liv igen. Jeg har ingen energi og kan ikke tage mig sammen til noget. Jeg er så ensom. Jeg har min søn i nabo byen, og han handler for mig, men vores forhold er ikke så godt for tiden, han er træt af at jeg bare ligger her. Mine venner ser jeg heller ikke mere. Jeg kan efterhånden heller ikke engang gå ned i byen og besøge dem, og tænk at jeg engang har været elitesportsmand. I samtalen var der lange pauser, borgeren skulle finde ord og reflekterede over sit liv. Senere i samtalen så vi sammen på, hvad vi hver især kunne gøre. Jeg kom med forskellige forslag og muligheder ud fra min viden og mine erfaringer. Borgeren fik et håb. Jeg oplyste borgeren om Odsherred Akutteam, udleverede deres tlf. nr. Fortalte at ifald han fik svære angstanfald igen, kunne han ringe til dem og få rigtig god akut hjælp. Vi aftalte, at jeg kontaktede egen læge, misbrugsteam og fysioterapeuter, for at høre hvordan de hver især kunne hjælpe borgeren. Jeg opsøgte dem, via dialog og faglige argumenter, fik jeg etableret et møde med dem alle, sammen med borgeren, så de i fællesskab kunne lave en plan for borgeren. Borgeren fik struktureret sin hverdag, var meget motiveret for ændringer, begyndte på antabus og medicin nedtrapning, kom fast hos egen læge og til samtaler i misbrugsteamet. Begyndte at gå til træning på Sundhedscentret. Borger kontaktede søn og fortalte om de nye tiltag, spurgte om han ville køre ham til træning to gange om ugen. Det ville han gerne. Søn ringede til mig, var meget glad og lettet over, at vi i kommunen nu hjalp hans far. Borger fik energi til at rydde op i bunkerne. Oplevede at der var en vej frem også for ham, nød at komme ud og have kontakt med andre og oplevede, at der var nogen der gerne både ville og kunne hjælpe ham. Hans afsluttende bemærkning til mig var: Tak, du har genoplivet mig 5

7 Historie 3. Mand 61 år, henvendelse fra Akutteam. Han har i længere tid været indlagt pga. angstanfald, blev udskrevet for 1 måned siden, har det ikke meget bedre. Er ikke selvmordstruet Han vil meget gerne have besøg. Kan i samtalen ikke definere hvorfor han er angst, eller hvad der udløser det, men han er efterhånden så plaget af det, så han ikke tager hjemmefra. Føler at alle ser mærkeligt på ham. Familie handler for ham. Han vil gerne ud blandt andre men tør ikke. Vi snakker om psykologsamtaler, det vil han gerne, vil gerne at jeg tager kontakt til egen læge om det. Yderligere viser jeg forskellige aktivitetsmuligheder og sammen finder vi en aktivitet der ikke virker farlig på ham. En aktivitet hvor der både er motion og hyggeligt samvær. Han vil gerne, men tør ikke. Vi aftaler at jeg tager med første gang. En nabo kører ham derind, han tør endnu ikke selv køre. Jeg modtager ham i døren, lederen af aktiviteten har jeg forberedt. Han er meget nervøs. Alle modtager ham rigtig godt, og efter 15 min, trækker jeg mig. Han bliver hentet efter en time. Dagen efter ringer han, han er rigtig glad og stolt over at have været af sted, og vil helt sikker fortsætte. Ved andet besøg har han det betydelig bedre, fortæller glad og levende at han har det meget bedre, nyder meget at komme i aktiviteten, er nu begyndt at køre og handle selv, har udvidet arrangementet med at spise til middag sammen med de andre i aktiviteten. Er begyndt at gå til psykolog. Jeg er så stolt af mig selv Hvad har vi oplevet? Vi har oplevet at besøge mennesker, hvor livet er svært af forskellige grunde. Der har været mange forskellige årsager til, at borgerne har mistet overblikket. Vi har oplevet, at nogle borgere ikke har følt sig set, hørt og forstået, men derimod ofte afvist. De passer ikke ind i en kasse, eller er faldet mellem 2 stole, de har ikke mere energi til at kæmpe for sig selv, føler sig magtesløse, modløse og handlingshæmmede. De har ikke mere tro på at nogen vil hjælpe dem. Flere har fået mistro til systemet. En del borgere har været præget af sorg, angst, smerter og depressioner. Vi har oplevet, hvor afgørende det har været for borgerne, at vi ved vores besøg, har set på deres helhedssituation, ikke kun på et delelement. Vi har oplevet, at borgerne har givet udtryk for, at deres oplevelse af at være blevet set, lyttet til og anerkendt i deres nuværende belastede situation, har gjort at de igen har fået tiltro til at det offentlige system gerne vil hjælpe, når det virkelig gælder. 6

8 Hvad har vi gjort? Vi er kommet med vores energi, engagement og tro på vi at kan hjælpe. Vi er vant til i vores forebyggende og sundhedsfremmende samtaler at se på det hele menneske fysisk, psykisk og socialt. Vi er kommet med vores faglige viden, vores uddannelser i og mangeårige erfaringer med kommunikation og vores faglige netværk. Vi har hjulpet borgerne med at skelne problemerne/ udfordringerne fra hinanden, så i stedet for at være en samlet uoverskuelig problemmasse, er de blevet delt op, derfor til at få overblik over, prioritere og til at handle på. Vi har vejledt, anbefalet, rådgivet og hjulpet borgerne med at strukturere og se på muligheder. Vi har været vedholdende tovholdere for borgerne og hjulpet dem igennem døre der før har været lukkede for dem. Man skal kende vejen for at betræde den. (Søren Kirkegård) Vi har skabt et refleksionsrum hvor borgerne har oplevet tryghed, og hvor de har fået mulighed for at fortælle hele deres komplekse historie. Hvis borgeren har været handlingslammede, eller har haft svært ved at formulere sig, har vi hjulpet med at forklare deres problemer til andre fagpersoner, så eventuelle misforståelser blev løst. Vi har tænkt ud af kasseløsninger og fundet muligheder, der passer til den enkelte. Vi har hjulpet med at skabe/genskabe netværk. En del borgere har givet udtryk for de var ensomme, og gerne ville ud blandt andre og være med i fællesskaber, men ikke rigtig har vidst, hvor de skulle gå hen. Her har det været af stor betydning, at vi er orienterede om, hvad der foregår både i kommunalt og privat regi. Vi har kunnet vejlede borgerne, så de har haft mulighed for at vælge noget, der har passet til deres interesser og/eller ind i deres livssituation. Vi har talt om hvor og hvornår det foregår, og set på muligheder for hvordan de kommer derhen. Dette for at støtte op om at de kom af sted. Nogle gange har det været så svært for borgerne selv at skulle af sted til noget nyt, at vi har tilbudt at orientere dagcenter/ foreninger og lignende om at de kom, og/eller vi er taget med den første gang. Det har været en succes, kontakten etableret og herefter er borgerne selv taget af sted. Vi har, ved flere af vores besøg, oplevet at borgerne har haft symptomer på fysiske eller psykiske sygdomme, uden de har handlet på det. Vi har her enten anbefalet borgerne at gå til egen læge, eller når vi har vurderet det var nødvendigt, har vi, efter aftale med borgeren, taget kontakt til egen læge eller anden relevant samarbejdspartner. Der er herefter enten er sat en udredning i gang, borgeren er sat i medicinsk behandling, eller der er lavet om på den nuværende behandling. 7

9 Gør besøgene en forskel? Ja. Evalueringerne viser følgende: I forbindelse med den kvalitative evaluering blev borgerne 14 dage efter vores sidste besøg, efter aftale, telefonisk kontaktet af en anden forebyggende sygeplejerske i vores team. Borgerne fik stillet 2 fastlagte spørgsmål. Hvis de havde yderligere kommentarer skrev vi dem ned. Spørgsmål 1: I hvilken grad har samtalerne har givet dig hjælp og vejledning så du endnu bedre, kan håndtere din situation? 6 svarer i meget høj grad, 9 svarer i høj grad og 4 svarer i mindre grad. Spørgsmål 2: I hvilken grad oplevede du, at den forebyggende sygeplejerske forstod din situation? 8 svarer i meget høj grad, 11 svarer i høj grad og 1 svarer i mindre grad, ingen svarer slet ikke. Borgernes kommentarer til telefonintervieweren: Den forebyggende sygeplejerske havde en fornemmelse for mig som det menneske jeg er. Hvornår oplever man, når man har et komplekst problem, at der er nogen der 2 timer i træk, giver sig tid til at snakke med en? Besøgene har i den grad styrket og motiveret mig til at arbejde med de problemer, der i 12 år har belastet mig så meget, at det har truet med at fjerne mig fra mine sociale kontakter. Besøgene var i høj grad med til, at jeg bedre kunne håndtere min situation. Hun har i den grad har været choach. Hun kom med forslag, der fået mig til at konkretisere mine problemer, så jeg kan handle på dem. Jeg har fået en bekræftelse på, at der er noget at gøre, når nogen bryder ind i processen og hjælper med at tage kontakt til omverdenen. 8

10 Jeg er meget taknemmelig over besøgene. Jeg synes at det er en meget stor service af kommunen, jeg er meget glad for besøgene. Det har været rart at tale med en person, der forstod min situation, men jeg skal i bund og grund selv tage beslutninger om mit videre liv. Vi havde nogle gode samtaler jeg ville ønske at jeg kunne have haft flere, det er for lidt med 2. Vi havde en fin dialog, jeg var tilfreds, hun var god til at lytte Positive besøg. Godt at jeg har nogen at ringe til. Jeg har det stadig ikke godt, jeg kan ikke lige sige om kunne gøres bedre. Det var bare godt at snakke. Jeg ville gerne have haft 3 besøg. I forhold til hvor ringe jeg havde det var før besøgene var ekscellent på alle måder jeg er blevet ringet op er blevet mødt og der er blevet fulgt op på tingene. Jeg har ikke tidligere mødt forståelse. Jeg har tidligere haft mange dårlige oplevelser med kommunen. Dejligt at kunne opleve at nogen har kunnet forstå, hvad det gik ud på. Fuldt ud tilfreds med besøgene, havde det så dårligt at det ikke kunne blive værre. Det handler om politik og organisation. Det har givet et spark. Rigtig godt initiativ. Har været glad for det. Rigtig god ide med forebyggende besøg til under 75 år. Mange gode ideer og informationer. Det ville være godt at gøre ordningen permanent. Besøgene har taget `noget` i opløbet. Jeg har fået mere indsigt så nu forstår jeg bedre min situation. Nu håber jeg på et hurtigt resultat. Kan ikke svare, ved det ikke. ( Blankt svar! ) Synes det er en meget stor service af kommunen, jeg er meget glad for besøgene. Vi havde en fin dialog, jeg er tilfreds, hun var god til at lytte. Hvad gjorde en forskel? 9

11 Tilgangen: Vi er forebyggende sygeplejersker, har tavshedspligt og kommer i borgernes hjem uden forudfattede meninger. Vi arbejder med samtalen som redskab, og er vant til på kort tid at kunne skabe tillidsfulde relationer. Vi lytter opmærksomt, stiller interesserede, afklarede og de svære spørgsmål. Reflekterer sammen med borgeren og fokuserer på det, der kan gøres noget ved. Vores udgangspunkt for samtalerne med borgerne er information, vejledning, rådgivning og dialog. Borgerne er med som beslutningstagere som ekspert på egen krop og sygdom/sundhedstilstand. Fokus er på borgernes ressourcer og i mindre grad på borgerens svagheder. Denne måde at arbejde på viser respekt for borgeren som ressourceperson, uanset hvordan de har det. Professionalisme: At borgeren ikke mere stod alene, men havde en professionel samtalepartner, der kender systemerne indefra. Motivation: Blev udviklet som en proces i forbindelse med samtalerne når borgerne så, at en ændring gav mening for dem. De fik realistiske mål. Handlekompetencer: I samtalen har vi fokus på borgerens ressourcer, på det der virker, og på det borgerne selv kan. Det giver styrke og mod på at se fremad og derved øges borgerens handlekompetencer. Tro: At borgeren fik genfundet troen på, at der kan gøres noget. Når nogen tror på, at det nok skal gå, så tør man også selv tro på det. Troen på,at der er en vej giver energi. (citat: Psykolog Nina Cederberg) Tillid: At borgeren fik genvundet tilliden til familie, naboer, venner og behandlersystemet, Tryghed: Samtalerne foregik i borgernes eget hjem, hvor de føler sig trygge. Forståelsen af situationen: Vi så borgerne i deres eget hjem hvilket var medvirkende til, at vi lettere forstod nogle problematikker. Anbefalinger: Vi tillader os at sige at projektet har været en succes. Det har haft stor betydning, for de borgere der har deltaget. Projektet viser, at der er effekt i at besøge sårbare borgere i komplekse situationer. Med de erfaringer vi har gjort i projektet, kan vi anbefale, at der fortsat er fokus på de sårbare borgere i Odsherred kommune. Vi anbefaler, at besøgene er forankret hos de forebyggende sygeplejersker, da den professionelle sundheds-og forebyggende samtale er omdrejningspunktet. Vi anbefaler at tilbuddet bliver synligt og nemt tilgængeligt, så man som bekymret borger, ved hvor man skal henvende sig. 45 besøg, 88 timer på et år, der har gjort en afgørende forskel på nogle sårbare borgeres livssituation. Det er ikke nok at være medfølende, vi må handle. (Dalai Lama) 10

12 OBS! Pr. 7april Lovændring vedrørende de forebyggende besøg er på vej, her fokuseres netop på at tilbyde besøg til borgere i særlige risikogrupper. Uddrag fra: Aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg til særlige risikogrupper i alderen 65 år til 79 år Ældre i særlige risikogrupper skal fra 65 år have tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. Der indføres derfor en kommunal forpligtelse til at tilbyde borgere, som er i en vanskelig livssituation behovsbestemte hjemmebesøg. Behovet kan både opstå på grund af borgerens generelle livssituation eller på grund af en pludselig psykisk eller fysisk belastning. Det kan fx være borgere, der har et overforbrug af alkohol, borgere som har været igennem belastende livsforandrende begivenheder som fx tab af ægtefælle, borgere med alvorlig sygdom i den nærmeste familie, borgere der er udskrevet fra længerevarende hospitalsophold eller borgere med sansetab. 11

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:

Generelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse: Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Ambulante

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Ambulante Patienternes kommentarer til Behandlingsafsnit (ambulante) på OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Indeholder kommentarer givet til de åbne spørgsmål i spørgeskemaet LUP Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Beskrivelse af ydelsens Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 83 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er helt

Læs mere

Vandret rapport UMV 2014

Vandret rapport UMV 2014 Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere