Tabel C1 Fordeling af indtægter for svenske universiteter Øvrige indtægter vedr. udd. Basisbevilling. forskning & forskerudd.

Transkript

1 Bilag C Universiteternes finansiering Mens ressourcetildelingen til de svenske universiteter før 1993 primært var baseret på input søgte man med reformen - akkurat som i Danmark - at indføre et mere resultatbaseret finansieringssystem. I dag tildeles hvert universitet en bevilling til uddannelse og en bevilling til forskning og forskeruddannelse, idet Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) dog tildeles én bevilling, der skal dække såvel uddannelse som forskning. For klinisk uddannelse og forskning er der endvidere en særskilt rammebevilling. De svenske universiteter modtager ikke særskilte bevillinger til lokaleleje, idet bevillingerne til forskning og uddannelse også forudsættes at dække universiteternes huslejeudgifter. Formelt er universiteternes muligheder for at omfordele mellem bevillingerne begrænsede. Det er således kun et mindreforbrug for den del af bevillingen, der forudsættes at dække huslejeudgifter, der legalt kan overføres mellem uddannelses- og forskningsbevillingen. Forskningsbevillingerne, der gives pr. fakultet/videnskabsområde, kan endvidere kun i begrænset omfang omfordeles mellem fakulteterne/videnskabsområderne (4 pct. af fakultetsbevillingerne kunne omfordeles i 1997). Derimod har universiteterne frihed med hensyn til fordelingen af uddannelsesbevillingen på fakulteter og institutter. Da der ikke i forbindelse med regnskabsaflæggelsen findes præcise regler og formentlig heller ikke fælles praksis for fordelingen af udgifter på henholdsvis uddannelses- og forskningsformål, har universiteterne tilsyneladende i realiteten meget gode muligheder for at omfordele mellem uddannelses- og forskningsbevillingerne, såfremt de ønsker det. Tabel C1 Fordeling af indtægter for svenske universiteter Svenske universiteter Bevilling til grundudd. Øvrige indtægter vedr. udd. Basisbevilling til forskning & forskerudd. Øvrige indtægter vedr. forsk. Diverse øvrige indtægter Sum af indtægter (mio. DKK) 30,0% 3,6% 30,5% 33,3% 3,9% Universiteterne finansierer foruden basisbevillingen en betydelig del af forskningen ved hjælp af eksterne midler, der opnås i konkurrence med andre forskningsinstitutioner. Forskningsmidlerne kommer fra de statslige forskningsråd og nævn, regionale myndigheder, EU samt private virksomheder og organisationer. Universiteterne har endvidere en mindre indtægt i form af, at private offentlige organisationer køber uddannelsesydelser til deres ansatte (uppdragsutbildning). 2 1 Kilder: NU-databasen og Årsrapport för universitet & högskolor. 2 I modsætning til den danske ordning for åben uddannelse modtager de svenske universiteter ikke statsligt tilskud til "uppdragsutbildning"

2 Endelig modtager universiteterne diverse mindre tilskud til f.eks. museer, afholdelse af optagelsesprøver og diverse øvrige formål. I tilgift til den direkte bevillingsfinansiering tilbageholder regeringen endelig typisk et mindre beløb med henblik på fordeling i løbet af budgetåret. I 1998 drejede det sig dog kun om ca. 38 mio. SEK, der i årets løb blev fordelt til institutioner i högskolesektoren til diverse formål. Bevilling til grunduddannelse I Sverige er bevillingen til uddannelse en foreløbig bevilling, der udbetales med 1/12 hver måned til institutionens rentebærende konto i Riksgäldskontoret. Bevillingen korrigeres ved budgetårets afslutning, således at den i sidste ende fremstår som et bloktilskud til universitetets uddannelsesaktivitet, beregnet ud fra på forhånd fastsatte takster, samt erstatning for særskilt pålagte opgaver på uddannelsesområdet. Tilskudsbeløbet til uddannelsesaktivitet beregnes ud fra antallet af helårsstuderende og helårspræstationer på universitetet. Antallet af helårsstuderende beregnes som antallet af studerende, der er registreret på et givet kursus, gange kursets point (hvor 40 point svarer til et års fuldtidsstudie) delt med 40. Studerende, der afbryder studierne inden tre uger efter kursusstart, indgår ikke i beregningen. Antallet af helårspræstationer beregnes som antallet af beståede kursuspoint delt med 40. Der er for hvert uddannelsesområde fastsat en takst pr. helårsstuderende og en takst pr. helårspræstation, jf. nedenstående takstkatalog for Se rapportafsnittet vedr. sammenligning mellem svenske og danske takster. Det svenske system er som det fremgår karakteriseret ved et meget lille antal forskellige takster for de dominerende universitetsfag. Humaniora, teologi, jura og samfundsvidenskab dækkes således af samme takster, mens naturvidenskabelige, tekniske, farmaceutiske- og sygepleje-kurser ligeledes dækkes af fælles takster. Desuden er det som nævnt således, at det i Sverige er de enkelte kursers indhold, der afgør uddannelsesaktivitetens tilknytning til en takst. Det anføres i en rapport fra Högskoleverket 3, at der mangler klare anvisninger og retningslinjer for universiteternes klassificering af kurser, samt antydes, at der kan være sket en forskydning, således at kurser, der emnemæssigt hører til f.eks. det samfundsvidenskabelige område, er blevet omklassificeret til f.eks. naturvidenskabelige kurser på grund af indslag af færdighedsøvelser eller laboratorieundervisning. 3 Högskoleverket, Uppföljning av resurstildelningssystemet för grundläggandae högskoleutbildning, 1997, pp. 17.

3 Tabel C2 Takster for svenske universitets- og högskoleuddannelser 1997 Uddannelsesområde Tilskud pr. helårsstuderende ( DKK) Tilskud pr. helårspræstation ( DKK) Humanistisk, teologisk, juridisk, samfundsvidenskabeligt Naturvidenskabeligt, teknisk, farmaceutisk, pleje/omsorg Odontologisk Medicinsk Undervisning (praktisk-pædagogisk del af lærerudd.) Journalist, bibliotekar m.v Design Kunst Musik Opera Teater Medie Dans Idræt I modsætning til det danske taxametersystem, hvor der ikke opereres med bevillings- eller tilskudslofter for universiteterne, er der for hvert af de svenske universiteter på finansloven fastsat en maksimal grænse for det samlede tilskud til uddannelsesaktivitet, universitetet i et givent finansår kan få udbetalt. Som følge af denne overgrænse har universiteterne indtil nu typisk ikke fået udbetalt tilskud, svarende til hele den præsterede uddannelsesaktivitet. Bevillingslofterne blev ved reformen i 1993 fastsat således, at universitetet ved at leve op til aktivitetsforventningerne ville få tildelt præcist samme mængde ressourcer som før reformen. Senere ændringer af bevillingslofterne har enten afspejlet regeringens ønske om at øge antallet af pladser ved et givet universitet eller ønsket om at gennemføre generelle besparelser. I perioden 1993 til 1996 kunne universiteter og högskoler overføre årets uforbrugte helårspræstationer til det næste år, og institutionerne opsparede i denne 3-års-periode ca. 1 mia. svenske kroner i uudnyttede helårspræstationer. Disse "opsparinger" bortfaldt imidlertid ved udgangen af den første 3-års-periode. Ifølge Högskoleverket kan overproduktionen dels skyldes institutionernes planlægningsusikkerhed ved overgangen til det nye ressourcefordelingssystem, og dels et ønske fra institutionerne om i den gældende arbejdsmarkedssituation at tilbyde så mange studerende som muligt pladser. 4 Også i 1997 har næsten samtlige institutioner haft en uddannelsesaktivitet, der indebærer, at de ikke kan få fuldt tilskud for årets aktivitet. Antallet af overskydende helårspræstationer på universiteterne svarede i 1997 til ca. ½ mia. svenske kroner. Hvis universitetet ikke kan få erstatning for samtlige helårspræstationer, kan det overføre uudnyttede helårspræstationer til næste budgetår, svarende til maksimalt 10 pct. af den årlige maksimale beløbsgrænse. Den tidligere regel om, at uforbrugt opsparing af helårspræstationer bortfaldt ved udgangen af en tre-års-periode, er ophævet fra Ud over den takst- og aktivitetsbaserede kompensation modtager universitetet som en del af uddannelsesbevillingen typisk kompensation for en række særskilte opgaver, der er blevet 4 Högskoleverket, Årsrapport för universitet & högskolor 1997, 1998, pp. 49.

4 det pålagt på finansloven. Lunds universitet blev således i 1997 pålagt nedenstående opgaver. Af de specifikke krav til Lunds universitet honoreres punkterne 1 og 2 udelukkende via erstatningerne for helårspræstationer og helårsstudenter. Universitetet får derimod tilført beløb på 35,5 mio. DKK, svarende til ca. 5 pct. af universitetets samlede uddannelsesbevilling, til finansiering af opgaverne nævnt under punkterne 3, 4 og 5. Særskilte krav til Lunds universitet 1997 Universitetet skal udbyde undervisning i estisk, indonesisk, rumænsk, thai, ungarsk og retssociologi. Universitetet skal arrangere naturvidenskabelig og teknisk uddannelse for studerende, der modtager særskilt voksenuddannelsesstøtte, svarende til et bestemt antal helårsstuderende Universitetet i tilknytning til tandlægeuddannelsen skal drive en særlig tandplejecentral. Universitetet skal være hovedansvarlig for oprettelsen af et nationalt ressourcecenter inden for fysik. Universitetet skal tilbyde undervisning i svensk til ikke-nordiske studerende Med hensyn til bevillingsanvendelse har universiteterne som nævnt fuld frihed til at omfordele mellem uddannelsesområderne. Taksterne binder dermed ikke universiteterne til at anvende bestemte beløb på bestemte typer af kurser, og Lunds universitet har således oplyst, at taksterne ikke spiller nogen rolle ved den interne fordeling mellem hovedområderne på universitetet. Fordelingen afspejler derimod konkrete forhandlinger og historiske traditioner. Ifølge Högskoleverkets vurdering 5 er det dog uden for enhver tvivl, at taksterne har en direkte betydning for den interne fordeling på institutionerne. Selv i de tilfælde, hvor taksterne ikke direkte føres videre internt, vil de ofte udgøre udgangspunktet for ressourceforhandlingerne. Taksteftersynet i Sverige Den svenske regering pålagde i september 1996 Högskoleverket, at foretage en evaluering af ressourcetildelingssystemet for universiteter og högskoler. Opgaven bestod primært i: At vurdere de gældende takster for de forskellige uddannelsesområder og komme med forslag til takstjusteringer. En eksplicit forudsætning var, at disse forslag samlet set skulle være udgiftsneutrale. At udarbejde forslag til et nyt indberetningssystem, der kan give bedre mulighed for at vurdere forholdet mellem takster og faktiske udgifter på uddannelsesniveau. I det følgende beskrives udelukkende arbejdet med den første målsætning. På baggrund af arbejdet udsendte Högskoleverket i august 1997 rapporten "Uppföljning av resurstildelningssystemet för grundläggande högskoleutbildning". Högskoleverket lagde to hovedsynspunkter til grund for sit arbejde: 5 Högskoleverket, Grundläggande högskoleutbildning: Politik och planering eller den osynliga handen i full verksamhet, 1997, pp. 22.

5 At det ikke er muligt objektivt at vurdere, hvor meget der totalt set bør afsættes til videregående uddannelser, eller hvor meget den enkelte uddannelse bør koste. At man ikke kan tale om, at ressourcetildelingssystemet stiller bestemte uddannelser særligt dårligt, eftersom det er institutionerne selv, der afgør hvor mange ressourcer, der skal anvendes på den enkelte uddannelse (dvs. taksterne er ikke bindende for udgiftsforbruget pr. uddannelse). Derimod kan man i visse tilfælde tale om, at ressourcefordelingssystemet stiller specifikke institutioner relativt dårligt, nemlig institutioner, hvis samlede uddannelsessammensætning resulterer i en samlet set dårlig kompensation. For med dette udgangspunkt at løse sin opgave gennemførte Högskoleverket: En besøgsrunde, omfattende samtlige universiteter og högskoler, hvor institutionerne fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter vedr. den gældende takststruktur. En spørgeskemaundersøgelse, ligeledes omfattende alle videregående uddannelsesinstitutioner, der især sigtede på at afdække spørgsmål vedr. den interne ressourcefordeling på institutionerne. Högskoleverkets undersøgelser viste: At institutionerne ved den interne omfordeling i forhold til "taxameterindtægterne" generelt flyttede ressourcer til humanistiske (særligt sprogområdet) og samfundsvidenskabelige uddannelser, og at de flyttede ressourcer væk fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. At institutioner med samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser gav udtryk for, at undervisningsformerne særligt på disse områder var under forandring. Forelæsninger erstattedes på disse områder i stigende grad af laboratorieøvelser og diverse former for færdighedstræning på mindre hold. Desuden gav institutionerne udtryk for, at IT-udstyr nu anvendtes bredt på alle uddannelser, og ikke længere var forbeholdt særlige uddannelsesområder. At takstniveauet på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser på grund af foretagne besparelser lå under det minimumsniveau, man havde beregnet ved etableringen af taxametersystemet. Minimumsniveauet var fastsat ud fra en forudsætning om 6 ugentlige forelæsningstimer og 3 ugentlige holdundervisningstimer (med 15 studerende pr. hold). På baggrund heraf anbefalede Högskoleverket: At taksten for samfundsvidenskab og teologi forhøjedes, så den atter svarede til det fastsatte minimumsniveau. At taksten for humaniora yderligere forhøjedes med henblik på at kompensere for det betydelige indslag af laboratorieøvelser og holdundervisning i sprogfagene.

6 At taksten for de øvrige uddannelsesområder nedsattes for at finansiere ovennævnte takstforhøjelser. Den svenske regering og Riksdag valgte ikke at følge disse anbefalinger (bl.a. med henvisning til behov for yderligere belysning af spørgsmålet. Bevillinger til forskning og forskeruddannelse Sammenlignet med danske universiteter er det bemærkelsesværdigt, at de svenske universiteters indtægter vedrørende forskning og forskeruddannelse udgør hele 64 pct. af de samlede indtægter. På de danske universiteter udgør de samlede indtægter vedrørende forskning og forskeruddannelse (inkl. stipendierater og taxametertilskud til ph.d.- uddannelsen) kun ca. 58 pct. af de samlede indtægter, jf. tabel C1. Såvel den relativt ubetydelige sektorforskningsandel i Sverige (jf. bilag A) som den svenske forskeruddannelses relativt større volumen (jf. bilag B) kan bidrage til at forklare denne forskel. I Sverige blev bevillinger til forskning og forskeruddannelse frem til og med 1998 givet til hvert fakultet. Fra og med 1999 bliver universiteternes forskningsbevillinger delt i maksimalt 4 videnskabsområder: humanistisk/samfundsvidenskabeligt, medicinsk, naturvidenskabeligt og teknisk Bevillingerne til forskning tildeles ikke ud fra eksplicitte kriterier, men på baggrund af historiske forhold og specifikke vurderinger af, hvad det koster at bedrive forskning ved de enkelte fagområder og institutioner. I forbindelse med hver forskningsbevilling angives på finansloven et minimumsbeløb, som fakultetet/videnskabsområdet skal anvende til studiefinansiering inden for forskeruddannelsen (udbetaling af uddannelsesstøtte, ansættelse som doktorant eller anden tjeneste ved universitetet, der kan forenes med forskeruddannelse). For Lunds universitet var summen af fakulteternes minimumsbeløb til studiefinansiering i 1997 på ca. 20 pct. af den samlede forskningsbevilling. Ansættelse i doktoranttjenseste omfattede i pct. af de aktive forskerstuderende i Sverige og 13 pct. af de forskerstuderende havde ansættelse som adjunkt, 9 pct. af de forskerstuderende fik udbetalt uddannelsesstøtte, mens de resterende (39 pct.) finansierede deres forskeruddannelse på anden vis. 6 I Danmark modtog 36 pct. af de aktive forskerstuderende i 1997 statens uddannelsesstøtte, mens 7 pct. finansieredes af Forskerakademiet. De resterende finansieredes enten af universiteterne selv, af andre institutioner eller uddannede sig som privatister 7. Hovedparten af udgifterne til studiestøtte til forskerstuderende vil indgå i universiteternes regnskaber (herunder også stipendiefinansieringen). Lønnen til ph.d.-studerende, der er aflønnet af f.eks. hospitaler eller andre institutioner indgår dog ikke, og det er ikke muligt ud fra virksomhedsregnskaberne at se, hvor stor en andel disse udgør. 6 Kilde: Högskoleverket, Årsrapport för universitet & högskolor 1997, 1998, pp Kilde: Universiteternes virksomhedsregnskaber.

7 Øvrige forhold vedrørende universiteternes finansiering Såvel i Sverige som i Danmark får universiteterne refunderet udgifter til købsmoms. Lunds universitets nettoudgifter i 1997 var inkl. moms ca. 5 pct. højere end udgifterne ekskl. moms. 8 Niveauet for momsrefusionen svarer dermed til de danske universiteters. Momsrefusionen udgjorde her i 1997 ligeledes ca. 5 pct. af de samlede udgifter. 9 8 Lunds universitet modtog i 1997 en momsrefusion på 263 mio. SEK. Samtidig indbetalte universitetet 46 mio. SEK som moms på salg af varer og tjenester. Endelig betalte universitetet en afgift på 33 mio. SEK som følge af en særlig ordning, hvorefter universitetet skal indbetale 8 pct. af bidrag fra ikke-statslige bidragsydere som kompensation for, at universitetet efterfølgende får refunderet købsmoms ved forbrug. Kilde: Administrationen på Lunds universitet. 9 Kilde: Universiteternes virksomhedsregnskaber.

8