De sidste næsten 60 års forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De sidste næsten 60 års forskning"

Transkript

1 Myter og mandsmod nazistisk regimente - alle de gode danske viljer ufortalte? Redningen af de danske jøder i oktober 1943 har spillet en stor rolle for danskernes ry og selvforståelse. I en ny bog gennemgår historikeren Sofie Bak myter, modmyter og kendsgerninger knyttet til begivenheden og trækker et perspektiv frem til den skarpe tone i dagens aktuelle fremmeddebat. A fph. d. -studerende Sofie Bak For nylig den blev jeg ringet op af en svensk tv-journalist som gerne ville tale om danskerne og den aktuelle indvandrerdebat. Svenskerne har meget svært ved at forstå hvad det er der er sket med danskerne, hvorfor de har ændret syn på flygtninge og indvandrere, og hvad der er blevet af den hyggelige og fornuftige dansker, fortalte journalisten. Sådanne spørgsmål vil der kunne gives mange svar på, og mine egne personlige hører slet ikke til de særligt kvalificerede eller neutrale. Men at svenskernes overraskelse over danskerne måske har noget at gøre med redningen af de danske jøder for næsten 60 år siden, er ikke fuldkomment usandsynligt. Danmark har siden begivenheden blev kendt i den frie verden haft et ganske særligt renommé, når talen falder på Holocaust, som nøje knyttes til forsvaret for menneskerettigheder og demokrati. Den storstilede redningsaktion i oktober 1943 er et helt exceptionelt fænomen. Dels fordi den danske befolkning reagerede massivt og kollektivt, dels fordi redningsaktionen var en succes. I mange år har redningen stået som en ganske ubegribelig begivenhed, for hvordan kunne en sådan redningsaktion lade sig gøre under et De sidste næsten 60 års forskning har peget på flere muligheder, og overset og fortrængt andre. 1 dag besidder historikerne ny viden om aspekter af redningsaktionen, som tidligere enten har været taget for givet, eller som blot er blegnet i erindringen. Redningsaktionen er ikke længere så ubegribelig endda: Den nyere forskning har bragt os tættere på en forståelse af de tyske forudsætningerne for, at danskernes spontane indsats til fordel for en minoritet, som var udset til udskillelse og forfølgelse, kunne føre til et så spektakulært resultat. Dermed gives vi indsigt i de mekanismer øg egenskaber ved det nazistiske bureaukrati, som i Danmark gav mulighed før en individuel fortolkning og kreativitet, der saboterede den ellers gnidningsløse nazistiske udryddelsesproces. Ligeledes var der særtræk ved den danske besættelsessituation og det danske samfund, som kan fortælle os noget om, hvad der gjorde os anderledes, hvor vi handlede rigtigt og om de vilkår, som afgjorde, at en stor del af danskerne trådte ud af passiviteten for at hjælpe de forfulgte. For så vidt er dette billede af begivenhederne i 1943 ikke mindre fabelagtigt end myterne. Jødespørgsmålet Ibesættelsens første år blev det såkaldte jødespørgsmål 1 ' jævnligt berørt af magthaverne i Berlin, men et sådant blev kategorisk afvist som ikke-eksisterende af den danske regering. De danske myndigheder modstod presset for diskriminerende love over for jøderne i et samspil med besættelsesmagtens officielle repræsentant i Danmark Cecil von Renthe-Fink, og hans efterfølger Werner Best, som sikrede at

2 To udgaver af Best. Karrierediplomaten, SS-Gruppenfuhrer, dr.jur. Werner Best i sin bedste alder, næsten tilfuldkommenhed realiseringen af det ariske ideal - og for bryder bi Hedet af en slagen mand i 1945, tilsyneladende på vanviddets rand. (Foto: Frihedsmuseet). Danmark i flere tilfælde blev holdr uden for afgørelse i jødespørgsmålet og afværgede tiltag for registrering og identifikation af de danske jøder. Begge anså de antisemitiske aktioner for skadelige for de tyske interesser i Danmark og gjorde det argument gældende overfor Berlin, at de gode relationer til den danske regering ikke burde sættes på spil for nogle få tusinde jøders skyld. Man udsatte derfor den såkaldte Endlbsung derjudenf age, den endelige løsning af jødespørgsmålet i Danmark. I sommeren 1943 var situationen i landet imidlertid en anden som følge af en bølge af strejker og sabotagehandlinger. Best blev kaldt til Berlin d. 24. august og fik i en dundertale rigsregeringens harme a* føle. Tilbage i København stillede han den danske regering overfor et drastisk ultimatum; bl.a. krav om undtagelsestilstand, pressecensur og dødsstraf for sabotage og våbenbesiddelse. Den 29. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen, regeringen trådte tilbage og der blev

3 proklameret militær undtagelsestilstand. Best befandt sig nu i en udsat position både i forhold til Fører hovedkvarteret, som betvivlede hans evner og myndighed, og i forhold til chefen for værnemagten general von Hanneken, som situationen gav ekstraordinære beføjelser. For at befæste sin situation anlagde han derfor en dobbeltstrategi: Mens han opfordrede til jødeaktion i Danmark i ly af den militære undtagelsestilstand, forberedte han forudsætningerne for aktionens fiasko. Stort set alle tyske instanser, både det tyske politi og værnemagten i Danmark, udtrykte misfornøjelse ved udsigten til en aktion mod de danske jøder. Det gjaldt bl.a. chefen for det tyske sikkerhedspoliti, Rudolf Mildner, som var ankommet til Danmark fra en post som Gestapochef i Kattowitz i Polen, hvor han havde været formand for det politiske udvalg i Auschwitz-lejren og medlem af SS-domstolen. Mildner søgte bl.a. at forhindre aktionen gennem samtaler med Gestapo i Berlin. Alle frygtede de, at aktionen ville skabe opstand i den danske befolkning og ødelægge renommé og samarbejdsmuligheder med de danske myndigheder. I en strøm af telegrammer og ved flere tyske notabiliteters rejse til Berlin forsøgtes aktionen forhindret. For sent og forgæves. 17. september forelå førerordren om gennemførelsen af "den endelige løsning af jødespørgsmålet" i Danmark. Razziaen blev gennemført 15 dage senere. Redningsaktionens forudsætninger Imellemtiden havde Best lækket oplysningerne om aktionen til sin fortrolige ved den tyske gesandtskab, Georg Ferdinand Duckwitz. En mand med excellente forbindelser til det danske socialdemokrati. Duckwitz kastede sig herefter ud en række foretagender. Han rejste både til Berlin for at prøve at afværge aktionen, men kom for sent til at bremse telegrammet, og til Sverige, hvor han drøftede mulighederne for at afværge aktionen med den svenske statsminister Albin Hansson, eller alternativt: om jøderne kunne modtages i Sverige. Sverige protesterede efterfølgende mod aktionen overfor Berlin og tilbød at modtage de flygtende. Dette tilbud kunne den svenske gesandt overbringe Mosaisk Trossamfunds formand C. B. Henriques d. 29. september, og budskabet blev officielt udbredt i svensk radio d. 2. oktober. Dermed var to ikke uvæsentlige forudsætninger for et lykkeligt scenarium for Best faldet på plads. Sverige ville og forberedte sig på at modtage de flygtende, og jødiske kredse havde fået øjnene op for denne mulighed. Alternativet havde været at gå under jorden, på uvis tid, med alle de vanskeligheder illegaliteten førte med sig. Det har formentlig i princippet været fuldkomment underordnet for Best, om jøderne forlod landet over Øresund til Sverige, eller via deportationstog østpå. Formålet var at gøre det danske territorium judenrein-, renset for jøder. Imidlertid var Best klar over, at den fortsatte ro og stabile leverancer af fødevarer til Tyskland afhang af samarbejdet med departementscheferne, som havde overtaget ledelsen af landet efter 29. august En brutal menneskejagt på de danske joder, efterfulgt af deportation, anså Best for at være en katastrofe for disse relationer og for mulighederne for at redde stumperne af samarbejdspolitikken efter Augustoprøret. Han måtte derfor sørge for at så få jøder som overhovedet muligt blev arresteret på razzianatten og undgå deres senere pågribelse. Den storstilede masseredningsaktion som blev det lykkelige

4 63178 ØQC This book will shock you. It will disgust you. And yet in the end, it will inspire you, make you proud to be a human being. A true, never before-told story of ep/c gallantry. Forsideillustration til den amerikanske bog, Rescue in Denmark, 1963, forbløffende nok oversat til dansk i Harold Flender hæger ikke ligefrem om den kontekstuelle ogpersonalhistoriske korrekthed, men bogen er et idealeksempelpå den amerikanske perception afsituationen i Danmark og den sentimentale opfattelse af lyset i Holocaust-mørket: Det vajende Dannebrog bryder fængselets tremmer. Den ledsagende tekst kunne sælge enhver kriminalroman. (Foto: Privateje).

5 udkomme i oktober 1943, kunne Best dog næppe have gjort sig håb om, dertil havde man for lidt erfaring med flugtruter over Øresund, og den jødiske ledelse regnede for eksempel ikke med, at danskerne ville hjælpe jøderne på flugt. Men en særdeles vigtig del af strategien blev dog forsøget på at sikre, at jøderne ville blive modtaget i Sverige. Best forsøgte sig endog med legale midler, bl.a. udrejsetilladelser og midlertidige svenske pas. Disse forsøg mødte dog forhindringer og fik ikke nogen reel betydning. Men Best søgte i virkeligheden at genoplive den tvungne udvandring som havde været strategien til løsningen af 'jødeproblemet", indtil Reichsfiihrer-SS Heinrich Himmler i oktober 1942 udstedte forbud mod udvandring fra Tyskland og de besatte områder. Den svenske forbindelse var blandt de opgaver Duckwitz formidlede for Best, foruden at Duckwitz til sidst overbragte advarslen til jødiske kredse. Som sidste led i strategien, slappede Best kontrollen i Øresundsregionen. I dag ved vi, at den tyske efterstræbelse af jøderne efterven veltilrettelagte razzia natten mellem d. 1. og 2. oktober var meget begrænset: Der blev ikke gennemført politimæssig overvågning af Øresund i oktober måned, og de tyske patruljebåde som var til stede på Øresund varetog kun sømilitære opgaver. Mandskabet på de disponible overvågn i ngskuttere var sat af til andet formål i oktober måned. Ikke én eneste transport med jødiske flygtninge blev opbragt af tyske politi. Ligeledes blev den bestående politistyrke ikke sat ind overfor jødernes flugt, og værnemagten forholdt sig trods ordre om at bistå politiet, overvejende passivt. Dertil kommer, at tyskerne var klar over at de næppe kunne regne med det danske kystpolitis loyalitet, men ønskede ikke efterfølgende ordningen med dansk kystkontrol ændret heller ikke efter at kystpolitibetjentene havde mere end lukket øjnene for jødernes flugt i oktober. En stor del af anholdelserne omkring halvdelen af det samlede antal anholdelser efter razzianatten (ialt 197) skete ved én særligt nidkær Gestapo-chef, Hans Juhl i Helsingør. Ved en særlig berygtet razzia i Gilleleje d. 6. oktober blev således hen ved 100 jøder arresteret, 50 blev efterfølgende deporteret. Men derudover var forfølgelsen mere overfladisk og noget præget af tilfældigheder. Ialt blev 481 personer arresteret og deporteret til kz-lejren Theresienstadt. Danskerne blev i modsætning til alle andre fanger i lejren undtaget videre deportation østpå, hvilket skete efter nøje aftale mellem Best og Adolf Eichmann, den praktiske organisator af Endlosun^ deportationsprogram. Endvidere enedes de to ved et møde 2. november om at indskrænke målgruppen for forfølgelsen, således at mennesker over 60 år, halvjøder og jøder gift med ikke-jøder og deres børn blev fritaget fra aktionen, og de diskuterede muligheden for returnering af fejldeporterede. Få uger efter deportationerne fik de danske fanger lov at modtage tøjpakker, breve og medicin og efter nogle måneder, i februar 1944, fik de danske deporterede i Theresienstadt som noget helt enestående lov at modtage fødevarer hjemmefra. Ud af passiviteten Et stort antal mennesker lod sig involvere i redningen af de danske jøder. Hjælpen til jøderne blev formentlig opfattet som en art civil ulydighed i glidende overgang til protest. Både de

6 Dette billede optræder i flerefremstillinger om oktober 1943 som en angiveligt sigende dokumentation forjødernes flugt til Sverige. Imidlertid viser billedet verdenspressens sejladsfra Malmø til København ved kapitulationen i maj Mangel på dramatisk billedmateriale fra flugtdagene i oktober og manglende omhu giver anledning til mangfoldige misforståelser, både i den danske og udenlandske litteratur. (Foto: Frihedsmuseet). verbale protester, som indløb i dagene omkring razziaen fra organisationer, partier, kirke og kongehus og den mere konkrete hjælp til jøderne var af en sådan kollektiv karakter, at om end princippet individuel straf ikke bortfaldt, reduceredes risikoen dog til et minimum. Eksempelvis opnåede Københavns biskop H. Fuglsang- Damgaards protestskrivelse, trods det individuelle initiativ, fuld kollektiv styrke ved oplæsningen i kirker landet over den efterfølgende søndag d. 3. oktober En fornemmelse af hjælpeaktionens større perspektiv og en kollektiv national selvforståelse, hvor danskerne opfattede sig selv som en del af en demokratisk og humanitær nation har afhjulpet den enkeltes isolation og frygt. På denne måde supplerede de protesterende og aktivisterne hinanden. De retfærdiggjorde hinanden. Redningsaktionen red dermed på en bølge af kollektivitet og legitimitet. Selv om en egentlig organisering af flugtruter øjensynligt først kom i gang en uge ind i oktober måned, og de første flugtdage for hjælperne i højere grad har været præget af frygt og mistillid, har enhver genkendelse af ligesindede og enhver forøgelse af hjælpegruppernes antal og midler reduceret angsten og ansvaret. Lokalt samarbejde med det danske kystpoliti bidrog til denne tryghed. Hjælperne organiserede sig forbløffende hurtigt i mindre grupper, som efterfølgende opnåede kontakt med beslægtede netværk og mere

7 etablerede modstandskredse. Organiseringen i netværk var et praktisk resultat af flugtsituationen, og redningsindsatsen krævede en kæde af aktioner, fra opsøgning, forvaring og husning til opsamling, afskibning og endeligt selve sejladsen. Hvert enkelt led har haft stor betydning for aktionens effektivitet, selv om de ikke alle indebar samme risiko. Det gjorde beslutningen om at yde hjælp mindre ansvarstung og har givet deltagelsesmuligheder for mange forskellige mennesker også væsentlig flere end det samlede antal transporter på mellem umiddelbart antyder. Et stort antal danskere som ikke tidligere havde været involveret i illegalt arbejde, lod sig nu engagere til fordel for jøderne. Indsatsen var ofte dagligdags og udramatisk, eftersom udlevering af nøgler til et sommerhus, en telefonisk advarsel eller uopfordret økonomisk støtte hører med i kæden. Med redningsaktionen tog en gruppe danskere for første gang konkrete skridt, som de nok måtte frygte at besættelsesmagten ville straffe, men som de samtidig kunne føle sig nogenlunde forvissede om, at de danske myndigheder ville billige. Hermed udviskedes grænserne mellem illegalitet og legalitet og det har for nogle måske givet anledning til en følelse af urørlighed. Den offentlige opinion Best skabte ikke alene nogle helt enestående forudsætninger for redningsaktionens succes, men indledte tilmed forhandlinger med regimets topfolk til fordel for de danske joder som var blevet deporteret. Hvad fik mænd som Mildner, Eichmann og Best, som ikke tidligere i deres karriere havde vist blødsødenhed, til at protestere, modificere og sabotere regimets jødepolitik? Først og fremmest iværksatte Best en kreativ løsning af førerens hensigt: at gøre det nazistiske territorium judenrein. Den officielle deportationspolitik kunne omgås under særlige vilkår. Det danske eksempel taler dermed imod opfattelsen af det tyske system som en monolit, som bevidstløst og systematisk parerer ordre. Danmarks funktion som Mønsterprotektorat, idealbilledet på besatte områder under en fremtidig nazistisk verdensorden, krævede særlige hensyn, ikke mindst i forhold til de danske myndigheder. Relationerne måtte ikke belastes yderligere efter 29. august. Det ændrer ikke ved, at de danske politikere systematisk modsatte sig indgreb over for de danske jøder, og benægtede at Danmark havde "et jødeproblem". Best og regimets mænd i Danmark kendte udmærket grænsen for de danske myndigheders tålmodighed og tilpasning. I ilmed forventede de at den danske befolkning ville reagere vredt på en jødeaktion. Bests strategi havde netop danskernes hjælp og solidaritet som forudsætning! Det nyttede i al fald i Danmarks særlige situation, og med Best ved roret - at sætte sig til modværge. Begivenheden illustrerer dermed den offentlige danske opinions rækkevidde og indflydelse - langt ind i det nazistiske regimes rækker - og viser, at et lille forsvarsløst demokrati faktisk kunne modstå et terrorregime ved at insistere på de gensidige interesser i ro og orden - og på dette punkt, på kompromisløs humanisme. Det store netværk af mennesker som lod sig involverede til fordel for jøderne, beretter om demokratisk tankegang og en ringe udbredelse af racistisk antisemitisme og fremmedgørelse over for

8 jøderne. Begivenhederne i oktober 1943 er dermed også et bidrag til forståelsen af den gensidige påvirkning mellem politik, holdning og handling og konsekvenserne af en offentlig opinion, som stemplede fremmedhad som usmageligt og udansk. Den folkelige opinion og organisationernes, kirkens og myndighedernes protester var så afgørende for redningen af de danske jøder, fordi aktører på tværs af det politiske spektrum, på tværs af skellet mellem modstand og passivitet, og endog på tværs af kløften mellem pro-tysk og anti-nazistisk, var påvirket heraf; både det nazistiske regimes folk i Danmark, og de danskere som vovede civil ulydighed gennem en kollektiv aktion. Denne danske stillingtagen til fordel lor jøderne, en kollektiv selvforståelse som opfattede jødeaktionen som en utilgivelig provokation mod nationens værdier, var ikke en selvfølgelighed, ikke et automatisk udslag af en naturgiven national ånd. Holdningen var et praktisk resultat af en møjsommelig og ømfindtlig politisk proces i 1930 erne, hvor det politiske establishment insisterede på demokratiet og søgte intern mobilisering omkring danske, demokratiske værdier, som skulle danne værn mod den totalitære trussel fra syd og øst, man ikke udadtil kunne forsvare sig imod. Dette forsvar for det parlamentariske system fordele og rummelighed, betød konsekvent afstandtagen og angreb på ikke-demokratiske kræfter, hvad enten de indfandt sig fra højre eller venstre. Strategien fik forskellige taktiske og praktiske udtryk. Et væsentligt taktisk element blev således latterliggørelsen af den danske nazisme, mens den tyske storebror - i al fald gradvist - blev omfattet med en anden alvor - og selvcensur. En anden dimension blev den offensive indsats overfor antisemitismen. I den politiske debat ved associering mellem antisemitisme og nazisme, ved afvisning af fænomenet som udansk og ved skarp påtale af antisemitiske ytringer. Jeg kender ikke meget til jøder, men det strider sgu' imod min religion og min moral, at man jager mennesker, som om de var rotter' (Citat: Københavnsk taxachauffør i oktober 1943 i følge Danmark under den anden verdenskrig, 2, , s. 240) En offentlig opinion til forsvar for menneskerettigheder og mod racisme kommer ikke af sig selv. Ligesom den politiske kultur og det sprog vi anvender i indvandrer- og flygtningedebatten skal vedligeholdes og fastholdes på et respektfuldt niveau, hvor vi i det mindste prøver at tale om og til hinanden som mennesker, ikke ved kategorier, generaliseringer og fordomme. At man nøje overvåger skredet fra forsøget på at forstå og løse reelle problemer, til angsten for et altoverskyggende social og kulturel trussel - til en uforsonlig benægtelse af muligheden for fredelig sameksistens, for forskellighed overhovedet. Det kræver at der sættes rammer for hvad man kan tillade sig at sige - og at gøre. At man sætter grænser for det anstødelige og uacceptable. Det er disse rammer, der har udvidet sig siden mellemkrigstiden. Til svenskernes forbavselse.

9 Noter; Sofie Bak er født Cand. Mag. i Historie og Statskundskab. Bogen Jødeaktionen oktober Forestillinger i offentlighed og forskning, Museum Tusculanums Forlag, (en revideret udgave af Sofie Baks specialeafhandling) udkom i november 2001, og behandler såvel danske som internationale opfattelser af den berømte begivenhed, fra det første værk om redningsaktionen udkom i 1944, over Holocausts begrebets gennembrud i 1960'erne, til 1990'ernes revisionistiske tilgang. Bogen fremhæver den voksende konflikt mellem historikernes synspunkt og de myter som fortsat trives i den offentlige debat, og peger bl.a. på hjælpernes motiver og redningsaktionens kollektive karakter som emner, der kan medvirke til at danne bro mellem forskning og offentlighed. Sofie Baks igangværende ph.d.-projekt om antisemitismen i mellemkrigstiden, fokuserer særligt på fortrængningen af antisemitismen gennem latterliggørelse og tabuisering og redefmeringen af den nationale selvforståelse ' danskheden", som et led i kampen mod antidemokratiske kræfter. Denne artikel har tidligere været bragt i Udsyn. Tidsskrift for jødisk liv, Israel og Mellemøsten, nr. 1, 17. årg., marts 2002.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Dragør tænder lys i mørket på Øresund

Dragør tænder lys i mørket på Øresund Dragør tænder lys i mørket på Øresund I anledning af 70-året for flugten til Sverige oktober 1943 1. oktober kl. 17.00-19.45 1 Markering af 70-året for en redningsaktion i oktober 1943 Det er i år 70 år

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

5 Duckwitz redegørelse efter krigen

5 Duckwitz redegørelse efter krigen 5 Duckwitz redegørelse efter krigen Dr. Best havde i det første år af sin tjenestetid afgivet så mange prøver på en sund politisk indstilling, at jeg ikke var i tvivl om, at han også var modtagelig for

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Historie - Metode B 14/ Sanne Rasmussen v/ Merete Harding Sider: 15. Metode B Eksamen. Område/studieelement nr. 35

Historie - Metode B 14/ Sanne Rasmussen v/ Merete Harding Sider: 15. Metode B Eksamen. Område/studieelement nr. 35 Københavns Universitet STUDIENÆVNET FOR SAXO-INSTITUTTET HISTORIE Metode B Eksamen Område/studieelement nr. 35 Eksamenstermin: Vinter 2012/13 Underviser: Merete Harding Navn: Sanne Rasmussen KU-brugernavn:

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Jødeaktionen 1943. Große Wannsee 56/58 Berlin

Jødeaktionen 1943. Große Wannsee 56/58 Berlin Jødeaktionen 1943 Große Wannsee 56/58 Berlin Spørgsmål: På grundlag af tekster 1-26 ønskes en diskussion af jødeaktionen 1943 med hensyn til, hvorfor den blev iværksat, og hvordan den forløb. Desuden ønskes

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Antisemitisme i Danmark?

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Myte: Vi reddede jøderne

Myte: Vi reddede jøderne Myte: Vi reddede jøderne Intro I dette forløb skal der arbejdes med jødeaktionen i Odense. Jødeaktionen i oktober 1943 er traditionelt blevet fremstillet som en moderne heltemyte, hvor det danske folk

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Anders Jerichow OKTOBER 43 Kildesamling

Anders Jerichow OKTOBER 43 Kildesamling OKTOBER 43 Anders Jerichow OKTOBER 43 Kildesamling Research: Emilie Bang-Jensen Anders Jerichow (red.): Oktober 43 Danske jøders flugt til Sverige eller deportation til Theresienstadt. Kildesamling. Udgivet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere