Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. Plejecentret Hjørnegården. Uanmeldt helhedstilsyn Maj 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Plejecentret Hjørnegården Uanmeldt helhedstilsyn Maj

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET HJØRNEGÅRDEN DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Personlig pleje Praktisk hjælp Mad og måltider Rehabilitering Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Medarbejderkompetencer og -udvikling Tværfagligt samarbejde TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Plejecentret Hjørnegården er, at det er et plejecenter med Tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at Plejecentret Hjørnegården arbejder på at sikre beboerne den pleje og omsorg, de har behov for, ud fra individuelle hensyn til beboernes ønsker og vaner. I forhold til pleje og omsorg lever plejecentret op til kravene i kommunens kvalitetsstandarder. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation på Plejecentret Hjørnegården stadig har delvise mangler. Tilsynet tager i sin højde for, at plejecentret aktuelt befinder sig i en implementeringsfase i forbindelse med etablering af ny helheds i Care omsorgssystemet. Tilsynet vurderer, at plejecentret tilbyder gode rammer og tryghed for beboerne, men at ledelse og medarbejdere med fordel kan drøfte, hvordan der kan skabes mere dynamik og socialt samvær med beboerne på fællesarealerne. Her tænkes især på måltidssituationen. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt oplever at trives på plejecentret. Beboerne giver udtryk for, at de får den pleje og omsorg, de har behov for. Beboerne giver generelt udtryk for tilfredshed med maden. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de nødvendige plejefaglige kompetencer til målgruppen. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere er kommet godt i gang med processer, der medvirker til at udvikle det faglige samarbejde og miljø på Hjørnegården. Tilsynet vurderer, at omgangstonen på plejecentret Hjørnegården er præget af venlighed og høflighed. Medarbejderne har en respektfuld kommunikation med beboerne, og gør sig overvejelser vedrørende kommunikationens betydning for generel trivsel på plejecentret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at inddrage beboernes resurser i forhold til personlig pleje. Beboerne oplever, at de selv hjælper til og anvender egne resurser i dagligdagen. Tilsynet vurderer, at Plejecentret Hjørnegården har en god rengøringsstandard. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og/eller anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker positivt, at ledelsen på Plejecentret Hjørnegården har igangsat processer, der skal højne trivsel og arbejdsglæde og skabe en bedre resursefordeling mellem plejecentrets to afsnit. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Hjørnegården fortsat holder fokus på at undervise, oplære og vejlede medarbejderne i at udarbejde sundhedsfaglig dokumentation, således at trivselsplanen er opdateret, og beskriver beboerens aktuelle situation og sundhedsmæssige problemstillinger. 4

6 2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET HJØRNEGÅRDEN Adresse Trælborgvej 4, 6261 Bredebro Leder Plejecenterleder Hanne Birgitte Nielsen Antal boliger 18 almene boliger, og 4 pladser til alvorligt syge og døende, samt 2 demensaflastningspladser Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 4. maj 2015 kl deltagerkreds Tilsynet interviewede ledelsen og to medarbejdere: En plejecenterleder En gruppeleder En social- og sundhedsassistent En social- og sundhedshjælper Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til Plejecenterleder. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Interview med leder: Plejecenterleder er ny i Tønder Kommune, og er tiltrådt sin stilling den 15. februar i år. Leder oplyser, at hun i den første tid har været optaget af at skabe et fagligt fundament og på at lære medarbejderne og organisationen at kende. Tilsynet oplyses om, at der har været/er trivselsproblemer på stedet på grund af en konkret personalekonflikt. Denne sag har fyldt meget, og ledelsen er i færd med at løse konflikten sammen med centrale konsulenter i Løn og Personale og AMR. Sideløbende hermed er leder i gang med at afholde trivselssamtaler med samtlige medarbejdere. Ledelsen afventer at der bliver lagt ny helheds ind i Care, og vil i den forbindelse gennemgå samtlige beboeres dokumentation sammen med superbruger og kontaktpersoner. Leder er meget optaget af faglig udvikling generelt, og har dermed også et særligt fokus på udvikling af den sundhedsfaglige dokumentation på Hjørnegården. Af øvrige udviklingsområder nævnes kontaktpersonsordning og etablering af fælles morgenmøder. Leder er bekendt med rapporten og anbefalingerne fra sidste kommunale tilsyn og fortæller, at der arbejdes målrettet på at opkvalificere dokumentationen. Her har superbrugeren en nøgleposition som supervisor for sine kolleger i dagligdagen, og hun anvender både gruppeundervisning og sidemandsoplæring. Plejecentrets sygeplejerske, som har været ansat siden ultimo 2013 i forbindelse med at plejecentrets udvidede aflastningspladser, er primært tilknyttet Oasen, afdelingen for alvorligt syge og døende, men hjælper også til i resten af huset, når der opstår behov for kompleks sygeplejefaglig ekspertise. Sygeplejersken, som desuden fungerer som nøgleperson for diabetes, har siden sin ansættelse fungeret som supervisor for medarbejderne i sygeplejefaglige spørgsmål. Målgruppen har ikke ændret sig siden sidste tilsyn. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Værdigrundlag I et overordnet perspektiv arbejdes der efter Tønder Kommunes værdigrundlag og Eden. Leder udtaler, at hun sammen med medarbejderne beatræber sig på at skabe arbejdsmiljø, rammer og strukturer, som fremmer trivsel og livskvalitet for beboerne. Leder har et ønske om at alle på plejecentret skal mødes med tillid, og at det skal være hyggeligt, trygt og rart at bo på plejecentret. Det er vigtigt, at alle, der kommer/bor i huset bliver mødt med venlighed, interesse og imødekommenhed. Leder giver eksemplet, at hvis man som udefra kommende besøger stedet, og efterfølgende tænker, at her vil man selv gerne flytte ind 6

8 engang, så er det et godt parameter. De interviewede beboerne udtaler, at de er meget glade for at bo på plejecentret, hvor de føler sig trygge og vel tilpasse i deres bolig og på fællesarealer. Begge interviewede beboere har kun lovord til overs for medarbejderne, som bliver beskrevet som omsorgsfulde, hjælpsomme og hensynsfulde. Beboerne føler sig respekteret som de er, og der tages hensyn til særlige behov og ønsker, fx i forhold til tidspunkt for bad, sengetid og i forhold til at få hjælp til at komme med til en aktivitet. Medarbejderne kender til Eden principperne, og fortæller, hvordan de forsøger at sætte beboerne i centrum, fx ved at være interesserede og lyttende under morgenplejen, og ved at forsøge at efterkomme beboernes særlige ønsker for dagligdagen, fx at gå en lille tur med beboeren, at læse en avisforside højt for en svagtseende, eller at indrette tidspunkt for morgenpleje efter beboerens ønske, så vidt det er muligt. En medarbejder fortæller, at den adfærd man selv udviser, har stor betydning for den enkelte beboers trivsel. Fx er det vigtigt, at man forsøger at få den individuelle beboer til at føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere på Hjørnegården arbejder for at imødegå beboernes behov for omsorg, tryghed og trivsel i hverdagen. 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Leder fortæller, at superbruger og sygeplejerske har lagt megen energi i at opkvalificere og undervise medarbejderne i dokumentation. Projekt tidlig opsporing er med til at fremme opmærksomheden på at opdatere det skriftlige grundlag løbende, og leder oplyser, at hun allerede mener at se en forbedring siden hun startede som leder på Hjørnegården. Tilsynet gennemgår to beboeres trivselsplaner. I begge trivselsplaner er det handlevejledende beskrevet, hvorledes hjælpen til den individuelle pleje og omsorg skal ydes. Tilsynet bemærker positivt, at den ene beboers dokumentation er fyldestgørende, og at der i begge trivselsplaner er en beskrivelse af beboerens resurser. Den anden trivselsplan har delvise mangler, som består i, at dokumentationen savner en beskrivelse af beboerens mentale og helbredsmæssige problemstillinger. Endvidere bør der hos denne beboer oprettes et kort borgeroverblik og indsatsområder vedrørende psykisk pleje og omsorg og øjendrypning. Trivselsplanerne bemærker positivt, at der generelt dokumenteres i et fagligt og objektivt sprog. Tilsynet vurderer, at dokumentationen generelt lever op til kommunens kvalitetsstandarder og lovgivningen på området, men at der fortsat skal arbejdes med opdatering og indsatsområder. 7

9 3.4 Hverdagens praksis Velfærdsteknologi og træningsfaciliteter på plejecentret Der er ikke kommet ny teknologi til plejecentret siden sidste tilsyn. Tilsynet oplyses om, at Tønder Kommune er i gang med at etablere loftlifte i alle kommunens plejeboliger. Tilsynet observerer en ringemåtte hos en dement beboer. Tilsynet har ingen bemærkninger Personlig pleje I dokumentationen er der en beskrivelse af ydelserne i praksis omkring den personlige pleje. Udførsel af morgenplejen er fx beskrevet på en individuel og handlevejledende måde. Beboerne tilkendegiver at de føler sig veltilpasse, og at hjælpen til den personlige pleje tilrettelægges efter deres vaner og ønsker. Beboerne oplever, at de selv hjælper til og anvender egne resurser i dagligdagen. Beboerne kan fortælle om deres deltagelse i forbindelse med den personlige pleje, og i daglige praktiske opgaver. En beboer har svært ved at forstå spørgsmålet og redegøre for egne resurser i forbindelse med personlig pleje. Medarbejdere har et godt kendskab til beboernes trivselsplan, og kan på en faglig og detaljeret måde redegøre for beboernes individuelle behov for pleje og omsorg. Medarbejderne kan beskrive, hvordan beboeren medinddrages i opgaveløsningen og for hvilken indsats der gøres for at fastholde beboerens funktionsniveau. Medarbejderne kan fortælle om beboeren, så denne kommer til at fremtræde individuel og med personlighed. En medarbejder udviser faglig indsigt i en nyligt indflyttet beboers behov for guidning og pleje i forhold til dennes forvirring/demens. Tilsynet observerer, at beboerne er velplejede og velklædte. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende, og at hjælp til den personlige pleje udføres efter beboeres vaner og ønsker. Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt har et tilfredsstillende fagligt niveau og overblik over, hvordan beboerens personlige pleje udføres Praktisk hjælp Beboerne tilkendegiver overfor tilsynet, at de er meget tilfredse med rengøringshjælpen i deres bolig. Beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter dennes vaner og ønsker. En af beboerne fortæller, at hun også selv gør lidt ekstra rent (støver af), 8

10 idet hun er vant til at holde hus, og godt kan lide at være i gang med huslige sysler. Tilsynet observerer, at der overalt på plejecentret er pænt og rent. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den praktiske hjælp er tilfredsstillende, og at den hygiejniske tilstand i boligerne er forsvarlig Mad og måltider Plejecentret modtager mad fra centralkøkkenet. Der er 2 køkkenassistenter ansat i modtagekøkken, som sammen med sygeplejersken står for den kostfaglige ekspertise. Leder fortæller, at hun siden sin ansættelsesstart har været opmærksom på, at der bør arbejdes på at forbedre miljø og indretning i spisestuen, hvor der i øjeblikket er et meget stort bord til alle beboerne. Leder har netop indkøbt mindre og mobile borde til spisestuen, så der bliver mulighed for at lave mindre grupperinger, og gøre rammerne mere hjemlige og overskuelige. Leder har endvidere planer om at indføre pædagogiske måltider på stedet, hvilket ville understøtte ønsket om at skabe hygge, socialt samvær og livskvalitet for beboerne under måltiderne. På plejecentret er det beboernes eget valg, hvorvidt de ønsker at indtage måltidet i egen bolig eller i et fællesskab med de øvrige beboere. Tilsynet observerer fællesskab omkring formiddagskaffe og ved middagsmåltidet, hvor beboerne spiser ved et stort bord på fællesarealet. Der sidder en medarbejder med ved bordet og hjælper, hvor der er behov. Tilsynet oplyses om, at få beboere spiser alene i egen bolig. Det oplyses endvidere, at det er forskelligt, hvor mange medarbejdere, der sidder med ved bordene ved måltiderne. Typisk sidder der ikke medarbejderne med ved bordene ved morgenmåltidet, som strækker sig over nogle timer, men om formiddagen mødes beboere og medarbejdere til en tår kaffe. Tilsynet får oplyst, at medarbejdernes tilstedeværelse generelt er afhængig af de personalemæssige resurser den pågældende dag. Medarbejderne spiser ikke deres frokost sammen med beboerne. Beboerne er generelt tilfredse med maden og fordelingen af måltiderne. En beboer giver udtryk for, at han finder maden veltilberedt og velsmagende. Han har ingen ønsker om ændringer i menuvalg eller variation, og kan lide alt, hvad der serveres. Han giver i samme forbindelse udtryk for, at han kun taler med de faste medarbejderne under måltiderne, idet de fleste beboere omkring hans bord er for dårlige til at kunne føre en samtale. Medarbejderne fortæller, at de er støttende i forhold til at holde dialogen i gang under måltiderne. Tilsynet taler med både leder og medarbejdere om de fordele der kan opnås ved at indføre, at medarbejderne spiser deres madpakke sammen med beboerne. Tilsynet får indtrykket af, at alle er indstillet på at drøfte muligheden. Madens kvalitet og ernæringsmæssige indhold. Tilsynet oplyses om, at det vil fremgå af trivselsplanen, hvis en beboer har 9

11 særlige ernæringsmæssige behov eller udfordringer. Det kan også dreje sig om dårlig tandstatus, som forhindrer beboer i at spise normal fuldkost. I de tilfælde oprettes der indsatsområde og udarbejdes handleplan. Tilsynet ser ingen ernæringsberegning hos de to interviewede beboere, idet disse beboere ikke har særlige behov for ernæring at tage hensyn til. Begge trivselsplaner indeholder en beskrivelse af, hvilken morgenmad, beboeren plejer at få. Medarbejderne oplyser tilsynet om, at dette kun er vejledende, og at beboerne bliver spurgt dagligt, hvad de har lyst til. Medarbejderne kan give eksempler på, hvordan ernæring til eksempelvis småt spisende kan fordeles over døgnet. Beboerne oplyser, at de selv har indflydelse på morgen- og aftensmaden, og at de er meget tilfredse med portionstørrelsen på middagsmaden. Tilsynet taler med en medarbejder, som spontant oplyser, at hun ind imellem finder samarbejdet med køkkenmedarbejderne anstrengt. Plejepersonalet kan fx få indtryk af, at de ikke er velkomne i køkkenet, og at de blander sig i køkkenmedarbejdernes arbejdsgange. Tilsynet har opfordret medarbejderen til at tale med kolleger og leder om sin oplevelse. Beboerne er generelt meget tilfredse med madens kvalitet og fordelingen af måltiderne. Tilsynet bemærker positivt, at leder har igangsat en proces i forhold til at skabe nye og forbedrede rammer om beboernes måltider. Det er dog samtidig tilsynets, at Plejecentret Hjørnegården stadig har en udfordring i forhold til at skabe socialt samvær, trivsel og livskvalitet omkring beboernes måltider Rehabilitering Beboernes fysiske, psykiske og sociale resurser er beskrevet i trivselsplanen. Eksempelvis er det beskrevet hos en beboer, at hun gerne vil gøre sig nyttig i små sysler og huslige opgaver som sammenlægning af tøj og borddækning. Beboerne kan fortælle om deres deltagelse i forbindelse med den personlige pleje, og i daglige praktiske opgaver. En beboer fortæller, at hun har været alene i mange år, og derfor har været vant til at skulle klare sig selv. Hun fortæller, at hun trods sin høje alder er let til bens, og derfor gerne vil holde sig i gang med gåture. Hun er desuden begyndt at lægge vasketøj sammen, når lejlighed byder sig. En anden beboer fortæller, at han trods sin halvsidige lammelse kan hjælpe meget til under den personlige pleje, hvilket han er glad for. Han fortæller, at han er holder sig i gang med træning af ben og arme 2 gange ugentligt. Medarbejderne kan på en meget tilfredsstillende måde redegøre for beboerens resurser i forhold til det dokumenterede. Medarbejderne kan endvidere beskrive, hvordan beboerne medinddrages og motiveres til at fastholde deres funktionsevne via deltagelse i personlig pleje og hverdagsliv på plejecentret. Medarbejderne kan på en tilfredsstillende måde redegøre for beboerens 10

12 resurser i forhold til det dokumenterede. Eksempelvis fortæller en medarbejder om en beboer som bedst trives med at være beskæftiget, og derfor deltager i små gør-det-selv opgaver i løbet af dagen. Medarbejderen har erfaret, at beboeren er glad for at tegne, og har fået beboerens pårørende til at anskaffe en kasse med farveblyanter, hvilket beboeren nu har megen gavn af. Samme beboer fortæller tilsynet, at hun er begyndt at hjælpe personalet med at lægge tøj sammen. Samme medarbejder erkender, at der stadig er brug for at hun bryder sin egen vanetænkning og arbejder endnu mere rehabiliterende. Hun fortæller eksempelvis om en situation, hvor hun en morgen kommer ind hos en beboer, der har opvask stående fra weekenden. Medarbejderen går helt automatisk i gang med at skylle af, indtil beboeren afbryder hende med et ønske om, at hun lige sætter sig og taler med hende om weekendens besøg. Beboer tilbyder selv at hjælpe med opvasken bagefter, og det resulterer i at medarbejder og beboer hjælpes ad med opvasken, mens snakken går. Tilsynet vurderer, at beboerne medinddrages og anvender egne resurser i det omfang, det er muligt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har faglig viden og indsigt i beboernes fysiske, psykiske og sociale resurser. Beboerne oplever, at de selv hjælper til og anvender egne resurser i dagligdagen Omgangsform og sprogbrug Beboerne oplyser, at de synes at plejecentret har en god omgangstone. De oplever generelt, at der er en god dialog imellem medarbejderne, og at medarbejderne taler høfligt til alle beboere. Medarbejderne har god indsigt i beboernes individuelle ønsker i forhold til tiltaleform og respekt. Medarbejderne fortæller på en anerkendende måde om, hvad der betyder noget særligt for beboerne, fx er de fleste beboere glade for at medarbejderne laver lidt sjov og anvender en humoristisk tone. Medarbejderne giver samtidig udtryk for, at det er vigtigt at forholde sig til beboernes humør, stemningsleje og ønsker dag for dag, idet der er for de flestes vedkommende er forskel beboernes behov. Tilsynet observerer under tilsynet en respektfuld og venlig kommunikation på plejecentret. Tilsynet vurderer, at der generelt hersker en god omgangstone på Plejecenter Hjørnegården. Beboerne giver udtryk for, at de er glade og trygge ved personalet, og de oplever en god kontakt medarbejderne. 11

13 3.4.7 Aktiviteter og eventuelle frivillige indsatser Plejecentret har en engageret vennekreds, som gør et stort stykke arbejde for beboerne, og som blandt andet er aktive i forhold til aktiviteter, skubbeture og udflugter. Leder fortæller, at der via jobcentret er blevet ansat en mand på plejecentret med et aktiverende sigte. Han møder alle hverdage fra kl , og er sammen med beboerne, og spiser aftensmad sammen med beboerne. Der udarbejdes aktivitetsliste for en måned ad gangen. Der er gymnastik, sang og historielæsning på programmet, og her i forsommeren er der arrangeret udflugt til Rømø, som er en tilbagevendende og meget populær udflugt, idet en del af beboerne har tilknytning og historie, der knytter sig til Vadehavet. Plejecentrets have er velanlagt og velegnet til målgruppen med stier rundt om bygningerne, og skærmede havegrupper, som indbyder til udendørs hygge. Flere beboere opleves at gå stille og roligt rundt på de fælles gange. De beboere, tilsynet interviewer, har ingen særlige ønsker i forhold til aktiviteter, og synes, at der foregår passende med aktiviteter. Den ene beboer oplyser, at han hygger sig med at være med i træværkstedet i huset, og han synes det er hyggeligt med en aktivitet, det er målrettet mandlige beboere. Leder oplyser, at plejecentret har skærpet fokus på kontaktpersons ordningen, som ifølge leder ikke har fungeret helt tilfredsstillende. Der er nu indgået aftaler om kontaktpersonernes ansvars- og kompetenceområde, og hver beboer har sine egne kontaktpersoner med hver sine opgaver. Medarbejderne fortæller, at de i hverdagen forsøger at motivere beboerne til at være i fælleskabet og deltage i de aktiviteter der bliver tilbudt på plejecentret. Erfaringen er, at idet mange af beboerne er gamle og svækkede, kan det være svært at samle beboerne, som foretrækker at opholde sig i egen bolig. Medarbejderne giver udtryk for, at der godt kunne være brug for at skabe mere socialt samvær og aktivitet især weekenderne kan være stille og lange for beboerne. En beboer, som tilsynet møder på fællesarealet fortæller, at han ind imellem godt kan savne, at en medarbejder sætter sig et øjeblik og taler med ham. Adspurgt om han har sagt det til medarbejderne fortæller han, at han ikke vil bede om deres tid, fordi de har så travlt. Tilsynet vurderer, at aktiviteterne på plejecentret Hjørnegården matcher de fleste beboeres resurser og behov. Tilsynet vurderer samtidig, at ledelse og medarbejdere med fordel kan drøfte, hvordan der kan skabes mere dynamik og socialt samvær på fællesområderne, især i weekenderne. 12

14 3.5 Organisatoriske rammer og kompetencer Bemanding og personalesituation Leder oplyser, at huset er opdelt i 2 afdelinger; Hjørnebo og Oasen, og at der er stort fokus på at se afdelingerne Oasen og Hjørnebo som èt hus, når der skal fordeles personaleresurser. Leder oplyser endvidere, at hun siden sin tiltræden har arbejdet på at bryde uhensigtsmæssige og rigide arbejdskulturer op med henblik på en harmonisering. I forhold til personalesammensætningen vurderer leder, at der på baggrund af målgruppens kompleksitet er behov for at centrets sygeplejerske i fremtiden varetager flere opgaver i Hjørnebo, end det hidtil har været praktiseret. Tilsynet oplyses om, at leder og gruppeleder på skift møder ind og er til stede på de nyetablerede morgenmøder, der dagligt afholdes med medarbejdere fra begge afdelinger. Her fordeles opgaverne mellem medarbejderne, inden morgenplejen starter, og her er der mulighed for at afrapportere fra NV til DV, og udveksle faglige refleksioner. En medarbejder fortæller, at der altid er en social og sundhedsassistent på arbejde i dag-og aftenvagt. Medarbejderne mener selv, at de har de kompetencer i forhold til målgruppen. Det at der er blevet ansat en sygeplejerske med særlige spidskompetencer inden for palliation og diabetes betyder, at kompetenceniveauet generelt er blevet løftet i medarbejdergruppen. En medarbejder fortæller, at de ansatte bruger hinanden meget til sparring i dagligdagen og på refleksionsmøder. Tilsynet konstaterer, at ledelsen har igangsat processer, der har til formål at optimere og harmonisere resursefordelingen på plejecentrets to afsnit Medarbejderkompetencer og -udvikling Medarbejderne fortæller at de har en kultur, hvor det er tilladt at spørge en kollega til råds eller reagere, hvis bliver nysgerrig eller i tvivl om noget i relation til beboerne, plejen eller samarbejdet. Der er mulighed for at tage særlige temaer op på assistentmøder og centrets sygeplejerske står altid til rådighed ved tvivlsspørgsmål. Medarbejderne vurderer selv, at de besidder de nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaverne og målgruppen. Medarbejderne på Plejecentret følger de centralt arrangerede undervisningsseancer i Tønder Kommune, som er iværksat som følge af Ældrepuljens midler; Tidlig opsporing og rehabilitering står højt på den faglige dagsorden. Tilsynet vurderer, at medarbejderne på Plejecentret Hjørnegården har de rette kompetencer til målgruppen Tværfagligt samarbejde Leder og medarbejdere oplyser, at der sædvanligvis eksisterer et godt 13

15 samarbejde med alle samarbejdspartnere, fx egen læge, fysioterapeut og ergoterapeut, og sygeplejen. Der afholdes gruppe- og personalemøder, hvor der er mulighed for at drøfte faglige problemstillinger og udfordringer, og hvor der er fremmøde fra både dagvagt og aftenvagt. Leder oplyser, at hun er meget bevidst om, at der fremadrettet skal udvikles en platform for samarbejde, som gør det nemmere at anvende hinandens kompetencer på tværs af stedet. Arbejdet med at skabe fælles kultur, faglighed og hensigtsmæssige arbejdsgange vil i leders optik være med til at skabe større arbejdsglæde og trivsel i personalegrupperne, og dermed også for beboerne. Ledelsen har allerede afholdt personalemøde, hvor der har været oplæg og gruppearbejde med henblik på best practise. Leder vurderer, at medarbejderne har taget godt imod oplægget, og generelt er positive overfor arbejdet med udfordringerne. vurderer, at medarbejderne er fagligt kompetente, og at der er gode muligheder for kompetenceudvikling og læring på tværs af afdelingerne. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere er godt i gang med processer, der medvirker til at udvikle det faglige samarbejde og miljø på Hjørnegården. 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre 14

16 kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den plejeog omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 15

17 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved Helhedstilsynene. Samlet Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Jævnt tilfredsstillende Jævnt tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det jævnt tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig baggrund. 16

18 17

19 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 18