Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE"

Transkript

1 Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE

2

3 Forord 2009 har været et spændende og travlt år på Arresødal Hospice. Vi har fået mulighed for at lære mange patienter og deres familier at kende og vi oplever, at vi har gjort en positiv forskel i deres liv på trods af omstændighederne med alvorlig sygdom og dødsfald. Vi glæder os over de mange positive tilkendegivelser, vi modtager om vores indsats. Det er et privilegium at få lov. Tak for det. Som det fremgår af vores årsberetning er søgningen til et ophold på Arresødal Hospice stadigt stigende. Vi modtager flere ansøgninger og vi indlægger flere patienter fra det ene år til det andet. Vi oplever også, at patienternes almentilstand er ringere ved ansøgning og indlæggelse og indlæggelsestiden bliver jævnt kortere og kortere. Det er ikke kun gældende for vores hospice og kan nok tolkes som en følge af de stadigt flere muligheder for kræftbehandling. Den 1. marts 2009 åbnede en ny funktion på Arresødal Hospice vores Udgående Hospice Team (UHT). Det var virkelig dejligt, at der i Regionen var vilje til at efterkomme vores ansøgning om at åbne en udgående funktion, når vi nu ikke havde mulighed for at udvide med sengepladser. Det har i høj grad vist sig korrekt, at der var et behov for en sådan funktion i vores del af Regionen og vi ser frem til at udvide den. Vi bliver ofte bedt om at undervise i faglige sammenhænge og om at holde foredrag i forskellige organisationer. Det er en stor fornøjelse at få lov til at komme ud og fortælle om vores hus og vores opgaver med alle de små historier fra hverdagen som et krydderi på fortællingen. Vores personale er aktive i at holde sig á jour indenfor udviklingen i den palliative pleje og behandling og sikrer undervisning for alle i huset. 3

4 Patientdata Arresødal Hospice Hospice har en stadigt stigende søgning om plads. I 2009 modtog vi 403 ansøgninger om ophold mod 297 i ansøgninger I 2009 blev i alt 175 patienter indlagt på Hospice i de 8 stationære senge. Det var 31 flere end i 2008 (144 patienter i 2008). 146 patienter døde på Hospice i 2009 (i 2008 var dette tal 107) altså 39 dødsfald mere i patienter (=13%) blev i 2009 udskrevet til hjemmet efter ophold på Hospice i 2008 var det 33 patienter (=23%) indlæggelser dødsfald udskrivelser Grunden til, at færre blev udskrevet i 2009 må søges i effekten af vores Udgående Hospice Team, som betyder, at flere patienter er længere tid i eget hjem; derfor er de mere syge, når de lader sig indlægge og dermed er der færre muligheder for udskrivelse og flere dødsfald på Hospice. 125 patienter blev i 2009 afsluttet uden ophold på hospice. Denne gruppe udgøres af de, der ikke opfylder indlæggelseskriterierne og dermed afvises samt af de, som desværre dør inden der er plads på Hospice. 4

5 Vi havde i 2009 en belægning på 89%; med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 14 dage. Der er en forskel på 2% i belægningen ift 2008 og den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 18 dage til 14 dage belægning i procent indlæggelsestid i dage Data om henvisninger Køn Ansøgningerne om ophold fordeler sig således, at 40% kommer fra mandlige patienter og 60% fra kvinder. Alder Gennemsnitsalderen ved henvisning er 68 år. Den yngste ansøger, vi har haft var 29 år og den ældste 93 år. Regionsfordeling Ansøgningerne kommer i langt overvejende grad fra patienter med bopæl i Region Hovedstaden; nemlig 89% af alle. De resterende 11% kom fra borgere med bopæl i andre regioner; oftest i Region Sjælland; men også enkelte fra Fyn og Jylland. Region Hovedstaden Andre regioner 5

6 Kommunefordeling i Region Hovedstaden De patienter, der søger om plads og som bor i vores region fordeler sig som det ses af nedenstående diagram. Det er tydeligt, at vi er kendt og brugt af de nærmest liggende kommuner; men selvfølgelig har indbyggerantallet i kommunerne også noget at sige for antallet af ansøgere fra hver enkelt kommune Patienter Hvem henviser patienter til os? Det har i 2009 været som de foregående år, at 2/3 af patienterne henvises fra hospital og 1/3 via egen læge. Men det gælder jo alene de papirer, som lægen udfylder. Den primære kontakt kommer langt overvejende fra pårørende, som på patientens vegne skaber kontakten og undersøger mulighederne for hvor og hvordan man klan komme på Hospice Visitation Alle henvisninger registreres og samme dag, de modtages; undtagen i week-end. Efter registrering lægges sagen i kassen mærket nye henvisninger, som dagligt gennemgås af sygeplejerskerne i UHT. De aftaler dato for visitationsbesøg hos patienten, hvad enten patienten opholder sig hjemme eller på hospital. Det vil sige, at hovedparten af vores patienter allerede dagen efter vi har modtaget deres ansøgning, ved hvornår de får visitationsbesøg. Det er en klar kvalitetsforbedring, som udvidelsen af vores funktion med udgående Hospice team har medført. Stort set alle patienter er visiteret ved besøg indenfor 1 uge efter deres ansøgning er modtaget på Hospice og langt de fleste starter med en tilknytning til UHT. Enkelte er dog i en sådan almentilstand, at det er nødvendigt at indlægge på hospice med det samme forudsat, at der er plads. Hvor indlægges patienten fra? I 2009 var fordelingen næsten ligelig mellem at blive indlagt på hospice fra hjemmet og fra hospital. En del (38) af vores indlagte patienter har forud for indlæggelsen været tilknyttet vores udgående hospiceteam spændende at følge om andelen heraf vokser til næste år. 6

7 Hvad er grundsygdommen hos vores patienter? Antal patienter Hvor lang tid går der fra visitation til indlæggelse? Som vi ofte spørges om: Hvor lang er ventetiden på en hospiceplads? Det er et spørgsmål, der er svært at svare entydigt på. Men vi kan beskrive de forskellige forhold, der spiller ind: Er alle senge belagt? Hvilken af de ventende patienter har det dårligst? I hvor god tid har patienten ansøgt om plads? Nogle sender ansøgningen længe før de ønsker indlæggelse. Vores registreringssystem er således indrettet, at vores patienter tilknyttet UHT tildeles nyt registreringsnummer ved overgang til stationært hospice. De vil således figurere som indlagt samme dag som de er visiteret på det nye nummer. I 2009 var der 38 patienter, der blev indlagt fra UHT og derudover 8 andre, der blev indlagt samme dag som de blev visiteret. 1 blev indlagt 70 dage efter visitation (formentlig pga egne ønsker) og resten (129 patienter) blev indlagt efter 7 dages ventetid i gennemsnit. 7

8 Hvor lang tid er man indlagt på Hospice? Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2009 var 14 dage, hvilket er et fald på 4 dage fra året før (18 dage i 2008). Spændet var fra to til 99 dage. Vi forklarer reduktionen i den gennemsnitlige indlæggelsestid med, at vores patienter er længere tid i eget hjem, fordi de næsten alle er tilknyttet UHT før indlæggelsen og dermed kan være trygge i længere tid derhjemme med hjemmeplejen og vores bistand til dem. Derudover er der muligvis en forklaring i at behandlingstilbuddene til kræftpatienter er udvidet og at tiden fra patienterne ophører med aktiv kræftbehandling til de har behov for hospiceplads er kortere. De er med andre ord meget svagere og har kortere levetid tilbage når hører om dem første gang. Forløbslængde i UHT I 2009 har UHT fungeret i 10 måneder. Patienternes tilknytningstid har varieret fra 2 til 202 dage. Vi har haft 48 forløb hvor patienten har været indlagt til palliation på Hospice og derefter udskrevet til UHT og videre forløb i hjemmet. Det er en stor tryghed for patienten at vide, at dette er en mulighed og fagligt er det enormt tilfredsstillende at kunne følge patienten så tæt. Men det fremgår meget tydeligere af teamets egen beretning: Udgående Hospice Team (UHT) 2009 Arresødal Hospices udgående Hospiceteam er et mobilt tværfagligt palliativt team, der drives efter overenskomst med Region Hovedstaden UHT funktionen varetages af læge 8-10 timer pr. uge, samt 3 sygeplejersker på deltid, som tilsammen arbejder 80 timer pr uge i UHT og 16 timer pr uge i det stationære hospice. Vi etablerede vores UHT den 1. marts Vi brugte de første 14 dage til at diskutere holdninger og arbejdsgange samt udarbejde informationsmateriale om vores tilbud til den palliative indsats i hjemmet. Dette materiale blev distribueret til praktiserende læger, kommunernes visitation og til hospitalerne i vores område. Forløbslængde i UHT 8 I 2009 har UHT fungeret i 10 måneder. Patienternes tilknytningstid har varieret fra 2 til 202 dage. Vi har haft 48 forløb hvor patienten har været indlagt til palliation på Hospice og derefter udskrevet til UHT og videre forløb i hjemmet. Det er en stor tryghed for patienten at vide, at dette er en mulighed og fagligt er det enormt tilfredsstillende at kunne følge patienten så tæt. Men det fremgår meget tydeligere af teamets egen beretning: Udgående Hospice Team (UHT) 2009 Arresødal Hospices udgående Hospiceteam er et mobilt tværfagligt palliativt team, der drives efter overenskomst med Region Hovedstaden UHT funktionen varetages af læge 8-10 timer pr. uge, samt 3 sygeplejersker på deltid, som tilsammen arbejder 80 timer pr uge i UHT og 16 timer pr uge i det stationære hospice. Vi etablerede vores UHT den 1. marts Vi brugte de første 14 dage til at diskutere holdninger og arbejdsgange samt udarbejde informationsmateriale om vores tilbud til den palliative indsats i hjemmet. Dette materiale blev distribueret til praktiserende læger, kommunernes visitation og til hospitalerne i vores område. 8

9 Målsætning Det overordnede mål for den palliative indsats generelt er opnåelse af højest mulig livskvalitet for det uhelbredeligt syge menneske og dennes pårørende uanset hvor patienten ønsker at tilbringe sin sidste tid. Den palliative indsats i UHT planlægges i tæt samarbejde med den kommunale hjemmepleje og de praktiserende læger som langt overvejende varetager de praktiske ydelser i hjemmet ved deres sædvanlige respekt for og hensyntagen til den syges og de pårørendes ønsker og behov. Tilbuddet skal være for den, som ønsker at dø hjemme, for den, der udskrives fra Hospice og for den, der gerne vil være hjemme så længe som muligt for siden at afslutte livet på Hospice. Hensigten med at bringe den specialiserede palliative indsats fra Hospice i hjemmet er at skabe et mere sammenhængende og gnidningsfrit patientforløb for den uhelbredeligt syge borger. Der er således tale om et langt overvejende koordinerende og undervisende funktion. Ifølge vores driftsaftale med Region Hovedstaden forventes det, at vi har kontakt med gennemsnitlig 18 patienter ad gangen, og at man på årsbasis forventer at have tilknyttet patienter. Fælles ansvarsfølelse, nærhed, samt hurtig og naturlig vidensdeling mellem Hospice og Hospiceteamet har på mange måder styrket den palliative indsats for alle patienter tilknyttet Arresødal Hospice. Patientforløbene koordineres bedre og mere effektivt, hvorved vi oplever langt flere sammenhængende patientforløb. UHT visiterer alle ansøgninger om ophold på Hospice eller til UHT. De fleste visitationer foregår i direkte kontakt med patienten på hospitalet eller i hjemmet. Visitation af patienter med bopæl uden for Region Hovedstaden klares ved telefonisk kontakt. De fleste UHT besøg er planlagte. Det kan være første besøg visitationssamtalen hos en ny-henvist patient, dette besøg foretages af sygeplejerske. Her vurderes patientens behov for palliativ indsats, og indsatsen fra vores side aftales med patienten. Det er også ved denne lejlighed at vurderingen om en patient skal indlægges på Hospice eller være tilknyttet teamet foretages. Ved afslutningen af et besøg aftales altid, hvornår næste besøg skal foregå og hvem der evt skal være med fx familie/ hjemmeplejen. Andet besøg er med lægedeltagelse, fordi der på dette tidspunkt, når patienten er tilknyttet UHT, skal skrives journal og evt. foretages ordinationer. Imellem de planlagte besøg kan der opstå behov for akutte besøg eller kontakt pr telefon. Det kan dreje sig om forværring af kendte symptomer eller nyopståede problemer. Hvis det vurderes, at patienten hjælpes bedst ved besøg, prioriteres dette højt. Udover planlagte og akutte besøg hos allerede visiterede patienter, får vi undertiden henvendelser fra praktiserende læger eller sygehusafdelinger om hjælp til patienter, som er meget dårlige, og hvor hjælpen for at nå patienten - skal gives her og nu. Det kræver smidighed i forhold til planlagte opgaver, og ofte vilje til at påtage sig opgaver under andre betingelser end vanligt. Der skal handles hurtigt. På grund af disse patienters svære sygdom er disse kontakter ofte af kortere varighed, men det opleves ikke desto mindre vigtigt at kunne hjælpe, når behovet er meget stort. I 2009 modtog Hospice og UHT i alt 403 henvisninger, heraf blev de 105 tilknyttet UHT og vi har haft 14,1 samtidige patientforløb i gennemsnit. I alt har vi foretaget 378 besøg hos visiterede patienter i UHT og haft 551 telefonkontakter med patienter/familie/samarbejdspartnere til patienter tilknyttet UHT. Vi har afsluttet 78 forløb i er døde enten hjemme, på hospital eller på aflastningsplads/plejehjem med en jævn fordeling på de tre lokalisationer. De resterende 48 patienter blev indlagt på Hospice fra UHT, heraf døde 36 patienter på hospice, og 12 patienter blev udskrevet til genforløb i UHT. 9

10 Økonomi 2009 Vi sluttede 2009 med et overskud på driftsbudgettet på kr Vi har nu fungeret i 4 år og her i vores 5. år er der ting, der trænger til udskiftning og reparationerne melder sig. Derudover har vi allerede i 2010 behov for at udvide UHT, hvilket vil medføre et overforbrug inden det kan medregnes i budgettet for kommende år. Det er det, vi vil bruge overskuddet fra 2009 til at dække. Økonomi 2009 Vi sluttede 2009 med et overskud på driftsbudgettet på kr Vi har nu fungeret i 4 år og her i vores 5. år er der ting, der trænger til udskiftning og reparationerne melder sig. Derudover har vi allerede i 2010 behov for at udvide UHT, hvilket vil medføre et overforbrug inden det kan medregnes i budgettet for kommende år. Det er det, vi vil bruge overskuddet fra 2009 til at dække. Tak for donationer I 2009 har vi modtaget donationer fra private. Det er en stor glæde at nogen tænker på at forære Hospice penge, som kan gå til noget ekstra, som er en glæde for alle patienter, pårørende og personale i det daglige. Tusind tak til alle som betænkte os i Tak for donationer I 2009 har vi modtaget donationer fra private. Det er en stor glæde at nogen tænker på at forære Hospice penge, som kan gå til noget ekstra, som er en glæde for alle patienter, pårørende og personale i det daglige. Tusind tak til alle som betænkte os i

11 Frivillige på Hospice Hele personalet på Hospice er meget glade for vores korps af frivillige hjælpere, som vi beskriver som pynten på vores lagkage. De 17 aktive gør et stort stykke arbejde for at vi alle på Hospice synes der er ekstra hyggeligt at være. De præsenterer sig selv og deres opgaver i dette indlæg: Frivillig hjælper på Arresødal hospice Vi 17 frivillige møder med et fælles ønske om at yde vores lille bidrag til, at Arresødal Hospice skal være et sted, hvor enhver tid, også den sidste, kan blive fyldt af nærvær, gode oplevelser og måske endda glæde. Det er en gammel sandhed, at det man giver væk, kommer man aldrig til at savne, heller ikke den tid man giver til en frivillig opgave. Vi bedt fire af de frivillige at skrive nogle ord om deres oplevelse af at være frivillig på hospice. Jane: Når venner, familie og bekendte spørger mig, hvordan jeg har det med at være et sted, hvor døden hele tiden står for døren, kan jeg ikke lade være med at smile lidt. Jeg fortæller altid hvor dejligt en opgave det er, og at jeg får så meget igen ved samværet med pårørende og de patienter, som stadig er friske nok til at være oppegående. Når vi sidder og spiser middag sammen taler vi meget mere om livet end om døden. Jeg kan aldrig vide hvordan dagen forløber, men jeg synes, at de pårørende for det meste viser mig en stor tillid. Vi kan sidde og hyggesnakke, og helt naturligt kommer snakken ofte ind på, hvordan de selv har det, bekymringer, problemer i familien og om den syge. Jeg sidder mest og lytter, for mit dilemma kan godt være, om jeg siger og gør det rigtige, men jeg forsøger at handle og sige noget ud fra en rummelig menneskelighed. Heldigvis føler jeg altid en dejlig tryghed ved at få en snak med en af sygeplejerskerne. Alle er villige til at hjælpe mig igennem, når jeg står med et problem. Nogle få gange har jeg været der, når en patient lige er død, og pårørende er i stor sorg. Det synes jeg er det sværeste for mig, men jeg spørger, om der er noget jeg kan gøre, og så har jeg oplevet bare at stå og holde om personen, eller handlet ved at lave frisk kaffe og sætte kopper på bordet og tænde et lille lys! Jeg synes, at der bliver gjort meget for at ruste os frivillige så godt som muligt til vore opgaver, og det er jeg meget glad for. Alle er så positive - Det smitter så dejligt Jane Mange, som for første gang kommer til Arresødal hospice, giver udtryk for deres betagelse af de smukke omgivelser, som vi har både ude og inde. Haven med springvandet, pergolaen, de mange roser og flotte rododendron bringer på de forskellige årstider et farverigt syn. 11

12 Men også inden døre er der altid en hjemlig og hyggelig atmosfære med lys og blomster. Ved højtiderne er der pyntet særligt op. I den opgave at hjælpe til med at få skabt smukke og hyggelige omgivelser er vi frivillige medhjælpere også engageret. Her fortæller Liselotte om sit forhold til Arresødal Hospice: Jeg startede som frivillig i maj måned Min baggrund for at blive frivillig er til dels, at min mand var på Arresødal hospice sine sidste to uger af livet i starten af Efter at have oplevet hospitalsindlæggelser, hvor der ikke var tid til omsorg for hverken patient eller pårørende, var det rart at opleve den ro og omsorg og den dejlige stemning, der er på Arresødal Hospice. Jeg blev kort tid efter medlem af støtteforeningen på hospice og er siden blevet suppleant i bestyrelsen. Efter at være blevet alene fik jeg lyst til at blive frivillig. Jeg er blevet meget glad for at komme i huset og for den varme velkomst vi frivillige altid får når vi møder ind til en vagt. Jeg er her primært i weekenderne, da jeg har fuldtidsarbejde i hverdagene. Frivilliggruppen mødes jævnligt, og vi har for nylig etableret et antal grupper, som tager sig af bl.a. praktiske ting ude/inde, andagter, hygge, PR og kulturelle indslag. Jeg er med i gruppen der står for hyggen, hvilket vil sige oppyntning til højtider osv. Grupperne betyder, at man som frivillig får talt med nogle af de andre frivillige. For ud over vores møder for hele gruppen ca. hver 3. måned, så ses vi ikke så ofte, da vi møder ind på forskellige tidspunkter. Liselotte Blandt de initiativer, der har været taget for at gøre os bedre til vores opgaver som frivillige, kan nævnes, at tre frivillige har været af sted på et ugekursus om Sorg og livsfortælling på Løgumkloster højskole. De tre kom tilbage og fortalte begejstret om, hvad de havde fået ud af det. Vi har også haft en meget givende temaeftermiddag, hvor en sygeplejerske og hospicelæge holdt foredrag og vi fik inspiration og ny viden om samme emne. Ida: I slutningen af 2008 blev de frivillige medarbejdere på Arresødal kontaktet af Marianne Harbo og hendes mand Hans Dal, der begge er kunstnere og som havde en ide om at skabe oplevelser for patienterne på hospice med musik og sang, oplevelser som patienter og pårørende kunne samles om og skabe et fællesskab og en særlig stemning som kan gøre dagen lidt lysere og lettere. Mange frivillige på Arresødal meldte sig ind i foreningen som ved den stiftende generalforsamling i 2009 fik navnet Foreningen af frivillige ved hospice. Det er lykkes for Marianne og Hans at få tilsagn fra ca. 100 kunstnere, sangere og musikere om at optræde på hospice i hele landet ca. 3 til 4 gange årligt, og det gratis men mod at få dækket deres transport omkostninger. Transportomkostningerne vil blive dækket ved hjælp af penge søgt fra forskellige fonde. Der er i 2009 udkommet et katalog over hvilke kunstnere der er med. Kunstnerne har skrevet et lille cv med billede ved. Der har været afholdt to møder for kunstnerne, så de kunne høre om projektet et i Odd Fellow palæet i København, hvor der kom ca. 30 kunstnere og et i Jylland på Højkol gods Gl. Rye der også var velbesøgt. Ida 12

13 Leif: Vi er tre handy-men i frivilliggruppen, som løser praktiske opgaver som skrue, bore ordne vandhaner og afløb. Kort sagt alt forekommende arbejde, der måtte opstå på en institution hvor så mange mennesker færdes, arbejder og opholder sig. I efteråret trængte Hospice efter 4 års brug til at blive malet. Al den smukke kunst, som Hospice prydes af og alle andre ophængte ting skulle ned for at maleren kunne komme til. Alt dette successivt så arbejdet forstyrrede de indlagtes hverdag mindst muligt. Det lykkedes, Hospice er nu nymalet. Derudover afløses i haven ved ferier ligesom mændene også bliver brugt til at besøge Hospices mandlige patienter. Alt i alt et arbejde vi udfører med stor glæde. Leif Afslutningsvis har jeg lyst til at nævne den hjertelighed, som vi frivillige bliver modtaget med, når vi indfinder os på Arresødal Hospice. Vi får fra det professionelle personale gode ord og megen opmuntring, alt sammen noget, som ligger i direkte forlængelse af den ånd, der hersker i huset. Tak for det. Helge 13

14 Undervisningsgruppen blev endnu et år med udvikling og videre uddannelse for Arresødal Hospices personale. Uddannelsesgruppen, bestående af sygeplejersker Lone Holst, Lutte Olsen og Maren Lundgren med bidrag fra afdelingssygeplejerske Eva Kaaberbøl, havde planlagt årets undervisningsseancer med både interne og eksterne undervisere, fagligt forum en gang om måneden og tre temadage. Blandt hospices undervisningsemner var behandling af psykotiske/deliriøse patienter, sorg og livsmod og videreudvikling af hospices dokumentationssystem. Fagligt forum har en gang om måneden taget aktuelle emner op fra personalets hverdag, blandt andet sommerens mange korte patientforløb og hvordan det påvirkede personalet, og hospices statussamtaler, der bliver holdt ca 14 dage efter indlæggelsen og som nu er omdøbt til familiesamtaler. Hospice holdte en temadag i foråret, hvor sygeplejersker Lone Holst og Lutte Olsen holdte foredrag baseret på deres opgaver fra Sundhedsfaglig Diplomuddannelse på Professionshøjskolen Metropol. De to hovedtemaer var sygeplejerskens rolle i forhold til den uhelbredeligt syges eksistentielle lidelse og det senmoderne individ i samspil med sygeplejersken. Der blev holdt to temadage i efteråret, én der omhandlede eksistentiel angst, indre uro og den uværdige død. Den anden temadag bød først på en introduktion til hovedemnet af hospicesygeplejersken Lone Holst og derefter et foredrag af psykolog Lotte Frederiksen om, hvordan man kan fremme indre styrke, velbehag og ro hos mennesker med smerter og dødsangst. Derefter underviste hospicesygeplejerske Signe Fortuna og hospicefysioterapeut Inge Bloch Falck om basal stimulation for at øge vores patienters velvære. Sygeplejerskerne Lone Holst og Lutte Olsen blev desuden inviteret til at undervise i emnerne, de havde skrevet opgaver om på CVU Øresund i Herlev i september Dødskvalitet og indre uro samt Eksistentiel angst hos døende. 14

15 Videre- og efteruddannelse Et satsningsområde på Arresødal Hospice er at følge med i hvilke relevante muligheder for videre- og efterudddannelse, der er på området. Vi prioriterer deltagelse i kurser og uddannelse på et niveau. Det har i særlig grad været de sundhedsfaglige diplommoduler i palliation og diplomuddannelsen i ledelse, der er særligt relevante. Desuden har medarbejderne deltaget i diverse kurser og temadage med relevans for arbejdet og tilpasset de enkeltes behov ift til kompetencer. 15

16 ARRESØDAL HOSPICE ARRESØDAL HOSPICE Arresødalvej Frederiksværk Tel Fax

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Sundheds- og sygeplejefag 2

Sundheds- og sygeplejefag 2 Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Plejeformer side 150-154 Af Anne Marker Gads Forlag Rundepleje Rundepleje kan kort beskrives sådan: Én person (fx afdelingssygeplejersken) leder og fordeler arbejdet

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Vi har brug for frivillige

Vi har brug for frivillige Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Tlf 46 31 54 77 Fax 46 31 54 92 Vi har brug for frivillige Vi har brug for dig Giv os lidt af din tid Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gamle Præstegård Himmelev Sognevej

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Din private hjemmepleje, under fritvalgsordningen...

Din private hjemmepleje, under fritvalgsordningen... Din private hjemmepleje, under fritvalgsordningen... Længst muligt i eget hjem, længst muligt i eget liv. Det kan vi hjælpe dig med i Pleje Plus, som er et hjemmeplejefirma under fritvalgsordningen, -

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Orientering til Sundhedsfagligt Råd 12. december 2014 Målgruppen Basispersonale: Læger, sygeplejersker og

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med.

Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV APRIL 2015 Kære alle, Så er det påske, mærkeligt, når påsken falder så tidligt, så kan man slet ikke nå at følge med. I mit sommerland hvor jeg bor, så har

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014

Nyhedsbrev. Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam. Frivillig Samråd Mors. I dette nummer: Nyhedsbrev 2, juni 2014 Nyhedsbrev Frivillig Samråd Mors Det nye Mobile, Omsorgs & Aktivitetsteam I dette nummer: Det Mobile Omsorgs & Aktivitetsteam på Mors Hjerneskadeforeningen - hvad er en hjerneskade? En dejlig eftermiddag...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Respiratorisk overvågning i eget hjem

Respiratorisk overvågning i eget hjem Respiratorisk overvågning i eget hjem Orientering til voksne, der har behov for midlertidig vikardækning Region Midt Aarhus Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Respirationsteamet Indhold

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Samarbejde 6 Ledelse 7 Uddannelse 7 Udvikling og forskning 7

Indholdsfortegnelse. Samarbejde 6 Ledelse 7 Uddannelse 7 Udvikling og forskning 7 Indholdsfortegnelse Side Livet på Hospice 4 Generelt om Diakonissestiftelsens Hospice 5 Personale 6 Værdigrundlag 6 Målsætning for Diakonissestiftelsens Hospice 6 Samarbejde 6 Ledelse 7 Uddannelse 7 Udvikling

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Respiratorisk overvågning i eget hjem

Respiratorisk overvågning i eget hjem Respiratorisk overvågning i eget hjem Orientering til forældre med barn, der har behov for midlertidig vikardækning Region Midt Aarhus Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Respirationsteamet

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere