Resume. Nøgleord: SOSU, Arbejdsmiljø, Ledelse, Medarbejderinvolvering, Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resume. Nøgleord: SOSU, Arbejdsmiljø, Ledelse, Medarbejderinvolvering, Sundhed"

Transkript

1

2 Resume Problembaggrund: SOSU branchen består af ca af den danske arbejdsstyrke, og har til hovedformål at tage sig af vores gamle og syge. SOSU branchen er også en af de mest nedslidningstruede brancher. Man har igennem længere tid forsøgt, at forbedre SOSU ers arbejdsmiljø, men kan til trods for det ikke identificere, at det er blevet meget bedre. Ny forskning har identificeret 11 vigtige elementer, der skal være til stede under arbejdsmiljøtiltag på SOSU arbejdspladser, og aktiv ledelse og medarbejderinvolvering er 2 af dem. Elementerne er dog ikke afprøvet i praksis, og man kan derfor endnu ikke sige, om de rent faktisk kan have en positiv betydning for SOSU ers arbejdsmiljø og dermed også deres generelle sundhed og trivsel. Problemformulering: Hvordan oplever SOSU er, at et fokus på ledelse og medarbejderinvolvering har indflydelse på arbejdsmiljøtiltag på deres arbejdsplads, og hvilken betydning kan det have for deres sundhed og trivsel? Metode: I studiet arbejdes der primært ud fra en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, men dog med elementer fra aktionsforskningen til at kunne facilitere den forandring som vi ønsker at undersøge. Der arbejdes med deltagerobservationer og dialogkonferencer. Der bruges semistrukturerede interviews til at indsamle det relevante datamateriale. Resultater: Af resultaterne fremgår det at de interviewede SOSU er oplever at et fokus på ledelse og medarbejderinvolvering bidrager til at de i et større omfang end uden det fokus modtager anerkendelse, føler ejerskab over- og mestrer deres arbejdsmiljø, og opnår et socialt sammenhold internt i gruppen. Dog viser resultaterne også, at det kan være svært at nå hele medarbejdergruppen, og at de medarbejdere der ikke oplever det samme, i stedet oplever uretfærdighed. Resultaterne viser også, at de rammer der er for SOSU ansatte bidrager til at det kan være svært at have overskud til at prioritere andet end kerneopgaven, og at det går ud over arbejdsmiljøarbejdet. Konklusion: Det tyder på, at et fokus på ledelse og medarbejderinvolvering, under et specifikt arbejdsmiljøtiltag på en SOSU arbejdsplads, kan bidrage til, at gøre arbejdsmiljøtiltaget mere robust, og give medarbejderne en oplevelse af at kunne agere i forhold til deres- og deres kollegers velbefindende på arbejdet. Hvis dette kan holde på længere sigt, ser det ud som om, at det er af vigtig positiv betydning for deres sundhed og trivsel. Meget tyder dog også på, at de rammer der er sat ned over SOSU er og deres arbejde, betyder at de ikke har mulighed for, at fastholde et reelt fokus på arbejdsmiljø over længere sigt, da det går ud over deres oplevelse af at udføre deres kerneopgave ordentligt. Det fremgår dermed også at det er vigtigt at have fokus på de 11 koncepter som helhed, og ikke blot at arbejde med enkelte af dem. Perspektivering: En anderledes tilgang til SOSU ers arbejdsmiljø, kan have positiv betydning for branchens sundhed og trivsel. Det vil være relevant, at afprøve alle de 11 elementer fra forskningen i forhold til hinanden. Derudover vil det også være relevant at undersøge, om de samme 11 elementer kan gøre en forskel for andre brancher i Danmark. Nøgleord: SOSU, Arbejdsmiljø, Ledelse, Medarbejderinvolvering, Sundhed SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

3 Abstract Background: The social and healthcare industry consists of about people of the Danish workforce, and their main goal is to take care of our elderly. The social and healthcare industry is one of the hardest industries in Denmark. Many people has for some time been trying to improve the working environment for the social and healthcare workers, but can in spite of that not identify, that it is much improved. New research has identified 11 key elements, that must be present in work related to the working environment, in the social and healthcare industry, and active leadership and involved employees, are two of them. The 11 elements are not tested in real life, and we cant yet say whether they can actually have a positive impact on the social and healthcare workers, and their working environment, overall health and well-being. Problem Statement: How does social and healthcare workers experience a focus on leadership and involved employee influences on work related to working environment in their workplace, and how can that experience influence on their health and well-being? Methods: The study is of a phenomenological/hermeneutic direction, but with elements from the action science. We have performed observations and workshops. To conduct the data, we have performed 10 semi-structured interviews to analyse. Results: Our results show, that the experience of the interviewed social and healthcare workers, related a focus on active leadership and involved employees, contributes with a higher knowledge related to the working environment and a wish to be a part of it. However, the results also shows that it is difficult to embrace all of the employees. The part who does not feel the change, instead experiences injustice. The results also show that the circumstances around the social and healthcare workes is making it hard to choose to work with the working environment, because it takes time from their main work. Conclusion: There are indications that suggests, that a focus on active leadership and involved employees when working with the working environment in the social and healthcare industry, increase the effect and the influence on the workers health and weel being. If is possible over time, it looks as if it is of a positive impact on the social and healthcare workers generel health and well being. But it appears, that the circumstances around the social and healthcare workes makes it difficult to maintain the focus on the working environment in the long term. Therefore it seems to be important to work with all of the 11 concepts, and not just a part of them. Perspective: It seems that a different approach to the work with social and healthcare workers working environment, can have a positive impact on the industry's health and well being. It could be relevant to make a study with all of the 11 concepts, and try them together and in relation to each other. Additionally, it could be relevant to examine whether the same 11 concepts could make a difference for other industries in Denmark and their working environment. Keywords: Social and healthcare workers, Working environment, Active leadership, Involved employees, Health SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OPBYGNING FORFORSTÅELSE MOTIVATION 8 2. PROBLEMBAGGRUND NEW PUBLIC MANAGEMENT OVERORDNET POLITISK FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ PLAN FOR FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ PÅ NATIONALT NIVEAU ARBEJDSMILJØ PÅ VIRKSOMHEDSPLAN SOCIAL ULIGHED I ARBEJDSMILJØ NEDSLIDNINGSTRUEDE BRANCHER SOSU ER FORSKNING I FORHOLD TIL SOSU ERS ARBEJDSMILJØ NORMA MEDARBEJDERINVOLVERING OG LEDELSE PÅ SOSU ARBEJDSPLADSER OPSUMMERING FORMÅL PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING/BEGREBSAFKLARING METODE VIDENSKABSTEORETISK RETNING DATAINDSAMLINGSMETODE AKTIONSFORSKNING OG METODE TIL FORANDRINGSPROCES UDVÆLGELSE AF ARBEJDSPLADSER OG MEDARBEJDERE INTERVIEW DATAANALYSEMETODE TRANSSKRIBERING MENINGSKONDENSERING ETIK OG KOMMUNIKATION SØGEPROCES CASES OG FORANDRINGSPROCESSER PLEJEHJEM ARBEJDSMILJØTILTAG - KNUSTE RUDER DIALOGKONFERENCE OG FORANDRING PLEJEHJEM ARBEJDSMILJØTILTAG - SAMARBEJDSLOV DIALOGKONFERENCE OG FORANDRING HVAD ER DET SÅ MEDARBEJDERNE OPLEVER? MEDARBEJDERE GENNEMGANG AF RESULTATER 74 SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

5 6.2.1 ARBEJDSMILJØINTERVENTIONEN SOCIALT SAMMENHOLD ANERKENDELSE FRA LEDELSE OG KOLLEGER TID- OG PERSONALEMANGEL MØNSTRE OG POINTER - HVAD ER DET VI HAR FUNDET UD AF? AFKLARING AF RELEVANT TEORI I FORHOLD TIL MEDARBEJDERNES UDTALELSER EMPOWERMENT HVORDAN VIL VI BRUGE EMPOWERMENTBEGREBET ANERKENDELSE HVORDAN VIL VI BRUGE TEORIEN OM ANERKENDELSENS BETYDNING MESTRING HVORDAN VIL VI BRUGE TEORIEN OM EN OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG DISKUSSION DEN NYE OPLEVELSE AF DE SPECIFIKKE ARBEJDSMILJØTILTAG ANERKENDELSE OG OPLEVELSE AF SOCIALT SAMMENHOLD TRAVLHED EN STYRKET MEDARBEJDERGRUPPE METODEDISKUSSION VALIDITET RELIABILITET GENERALISERBARHED/OVERFØRBARHED VIGTIGE POINTER KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR 118 BØGER 118 ARTIKLER/STUDIER/RAPPORTER 120 WEB BILAG 126 BILAG 1 - INTERVIEWGUIDE 126 BILAG 2 - PLEJEHJEM 2`S SAMARBEJDSLOV 127 SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

6 1. Indledning Dette speciale skrives som afslutning på vores kandidatuddannelse på Roskilde Universitet. Specialet skrives integreret mellem to fag, Sundhedsfremme og sundhedsstrategier og Teksam, og specialet tager udgangspunkt i de af universitetet givne specialekrav. I specialet beskæftiger vi os med Social og sundhedsarbejdere (SOSU), deres arbejdsmiljø og hvordan det er med til at påvirke deres generelle sundhed og livskvalitet. Størstedelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er i beskæftigelse, og hver enkelt borger i beskæftigelse bruger store dele af deres liv på deres arbejdsplads (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Vores sundhed bliver i høj grad påvirket af de miljøer vi indgår i, og derfor er vores arbejdsmiljø af stor betydning for vores og vores nærmestes generelle sundhed og livskvalitet (Dybbroe, 2012). Arbejdsmiljø er et fokusområde fra mange fronter, både fra staten gennem den beskæftigelsespolitiske- og sundhedspolitiske indsats, i forskningsverdenen, i sundhedssystemet og rundt omkring på de danske arbejdspladser, hvor det mange steder er blevet tydeligt, at et godt arbejdsmiljø ikke kun er af betydning for den enkelte medarbejder, men også for medarbejdernes motivation og den produktion der måtte være, - altså har arbejdsmiljøet betydning for kvaliteten af den udførte kerneopgave (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Et godt arbejdsmiljø kan simpelthen betale sig (European Commission, 2011) (COWI, 2013). Til trods for dette ses der dog til stadighed en arbejdsstyrke der bliver nedslidt (Arbejdstilsynet, 2014) (Mortensen, 2008) (Jakobsen, 2013). Hovedfokus har i lang tid været omkring det fysiske arbejdsmiljø med opmærksomhed på primært sikkerhed, indeklima og ergonomi. I de sidste par år er også den psykiske del af arbejdsmiljøet blevet et fokus, bl.a. efter det fra politisk side blev ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven (Branchearbejdsmiljørådene, 2013). På trods af det store og brede fokus på de elementer der tilsammen udgør et arbejdsmiljø på de forskellige arbejdspladser, tyder al nyere forskning alligevel på, at det ikke er muligt, at identificere et markant fald i arbejdsskader eller nedslidning på muskelskelet apparatet, og i forhold til det psykiske arbejdsmiljø ser det ud til at gå den modsatte vej (Mortensen, 2008) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2015). Det kan naturligvis skyldes, at der fra politisk side har været et stigende fokus på arbejdsmiljø, og SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

7 at dette har gjort det mere legitimt at tale om, men det kan også være, at der er andre faktorer, som måske kan identificeres i hvordan processerne omkring arbejdsmiljøinterventionerne planlægges og udføres. SOSU er har en kort uddannelse og er som befolkningsgruppe udsat både i forhold til nedslidning og usundhed, (Christensen, 2014) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø -1, 2014) og der er evidens for, at netop arbejdsmiljøet er en medvirkende faktor i forhold til dette (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Vi er optaget af, hvilke specifikke elementer der skal være til stede i processen omkring en arbejdsmiljøintervention i SOSU faget, for at den kan blive robust og have den ønskede virkning, også efter interventionen er gennemført, så medarbejderne oplever et arbejdsmiljø, der er positivt for deres sundhed og trivsel. 1.1 Opbygning Denne opgave er opbygget således, at der efter denne indledning vil følge en grundig afdækning af det problemfelt, der er argument for, hvorfor vi finder det relevant at besvare studiets problemformulering, som vil følge umiddelbart efter afklaringen af problembaggrunden. Sammen med problemformuleringen vil studiet blive afgrænset, og derefter kommer et afsnit, hvor vi redegør for de videnskabsteoretiske overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med at kunne besvare den stillede problemformulering, og vores overvejelser i forhold til de metoder vi har valgt. Sammen med redegørelsen for de videnskabsteoretiske tilgange vil også de metodiske overvejelser blive gennemgået både i forhold til dataindsamling og dataanalyse. De to cases og forandringsprocesser vil herefter blive beskrevet, efterfulgt af en dataanalyse i fire niveauer. Dataanalysen er i første del bestående af en deskriptiv meningskondensering, hvor det rene datamateriale vil blive fremlagt. Dernæst vil der ske en tolkning af det udtalte, hvorefter anden relevant teori vil blive identificeret og gennemgået. Afslutningsvis vil analysedelen indeholde en fortolkende diskussion, hvor både det indsamlede data, relevant teori og den i starten tydeligtgjorte normativitet og forforståelse vil blive sammenholdt. SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

8 Dataanalysen vil med sine fire niveauer lede frem til en konklusion og en besvarelse på den stillede problemformulering, som sidst i opgaven vil blive perspektiveret, i forhold til det overordnede arbejdsmiljøarbejde der er i Danmark. 1.2 Forforståelse Vi går til denne specialeproces med den forforståelse, at den nuværende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet er fejlagtig, mangelfuld og bestemt en medvirkende årsag til at det endnu ikke, til trods for meget arbejde for det, har været muligt at nedsætte hyppigheden af arbejdsskader, og antallet af medarbejdere der sygemeldes med en erhvervsbetinget lidelse. Vores forforståelse er i høj grad påvirket af, at vi begge med en grunduddannelse i ergoterapi og med baggrunde som arbejdsmiljøprofessionelle har været og er i praksis, og her oplever vi netop, at det store stykke arbejde der udføres på ingen måde har den effekt, som er nødvendig for at medarbejderstyrken ikke nedslides alt for tidligt. Vores forforståelse er, at det primære fokus er på at mindske risici, og at det som oftest sker ved, at man forsøger at fjerne de risikofaktorer, der er tilstede på arbejdspladserne. Dette kan f.eks. ske ved at man implementerer godt ergonomisk inventar som gode stole og hævesænkeborde, ved at man laver regler for hvordan og hvor meget man må løfte, ved at man indfører pausegymnastik osv. Det er i og for sig gode elementer for arbejdsmiljøet, men vi ved dog også, at implementeringer og interventioner som disse ikke nødvendigvis bliver den del af medarbejderens arbejdsdag, som det var tænkt, og dermed har det ikke den ønskede betydning for medarbejderens arbejdsmiljø og sundhed. Vi forestiller os, at den primære årsag til dette er, at processen omkring implementeringen/interventionen ikke har været tilstrækkeligt grundigt planlagt og derfor ikke har indeholdt de elementer, der har skulle være til stede, for at tiltaget efterfølgende er blevet en naturlig del af medarbejderens arbejdsdag. Vores forforståelse er, at det med fokus på processen er muligt at skabe et forløb, der giver medarbejderne en oplevelse af anerkendelse i forhold til-, og ejerskab over tiltaget. Dette mener vi vil bidrage til, at de i langt højere grad vil fastholde tiltaget efter endt implementering/intervention. Netop det tror vi vil have en positiv betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø og sundhed/trivsel. Det er vigtigt at påpege, at vi med hele dette studie er optagede af at udfordre og udvikle vores forforståelse, for at identificere en forståelse der i højere grad hænger sammen med den virkelighed, der er for de SOSU er der arbejder med vores ældre i Danmark. SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

9 1.3 Motivation Menneskets arbejde og arbejdsmiljø har stor betydning for deres sundhed og trivsel (Jakobsen, 2013) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010), og særligt for de grupper som har en kort uddannelse f.eks. SOSU uddannede, er det tydeligt at arbejdsmiljøet, som det er på nuværende tidspunkt, er en hæmmende faktor for gruppens generelle sundhed og trivsel (Christensen, 2014). Dette til trods for at der fra mange sider igennem lang tid er arbejdet for at gøre det bedre. Det er dette faktum, som er den største motivation for at gennemføre nærværende studie. Vores motivation kan også findes i det faktum, at vi som uddannede ergoterapeuter og begge med erfaringer som arbejdsmiljøprofessionelle i praksis, gennem vores studier på Roskilde Universitet, både på Teksam-delen og på Sundhedsfremme-delen, er blevet introduceret for tilgange og teorier f.eks. i forhold til empowerment (Andersen, 2009), planlægningsteori og social ulighed i sundhed, der egentligt i nogen udstrækning stiller spørgsmålstegn ved den nutidige måde at gå til arbejdsmiljøarbejdet på, og vi derfor ser andre tilgange, som vi finder betydningsfulde, for rent faktisk at kunne skabe arbejdsmiljøer, der er gode for medarbejdernes sundhed og trivsel. Derudover er vi blevet motiveret af et stort igangværende forskningsprojekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der beskæftiger sig med netop det, altså faktorer der er vigtige for at arbejdsmiljøarbejdet kan lykkes. SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

10 2. Problembaggrund I følgende afsnit vil vi redegøre for, hvorfor den kommende problemformulering er relevant i forhold til arbejdsmiljøarbejdet for Social og sundhedsarbejdere (SOSU), og dermed også yderst relevant for gruppens generelle sundhedstilstand. Afsnittet vil komme med en grundig beskrivelse af det felt som SOSU uddannede agerer i, og vilkårene for det arbejdsmiljø de arbejder i til dagligt. En sådan grundig afklaring er meget vigtig, for at læseren har mulighed for at forstå, hvorfor det netop er SOSU er og deres arbejdsmiljø, vi er optagede af, og hvorfor studiets vinkel er som den er. I afsnittet vil vi komme omkring relevant litteratur, fakta og forskning, som alt sammen udgør det endelige belæg for nærværende specialeprojekt. Vi vil indlede med, at redegøre for en forandring i forvaltningen af det offentlige arbejdsmarked kaldet New Public Management (NPM). Herefter vil vi afdække det overordnede politiske fokus på arbejdsmiljø, der er i Danmark. Dernæst vil afsnittet rumme en indgående beskrivelse af arbejdsmiljøfeltet, sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmarkedets udvikling i forhold til særligt nedslidningstruede brancher. Efterfølgende vil SOSU feltet blive kortlagt, med fokus på gruppens sundhedstilstand i forhold til den resterende del af den danske arbejdsstyrke, for så til sidst af afdække relevant forskning på området, et specifikt forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) - Norm- og værdibaseret model for arbejdsmiljøarbejdet på SOSU arbejdspladser (NORMA) og afslutningsvis samle op på afsnittet. 2.1 New Public Management I 1983 blev en modernisering af den offentlige sektor lanceret i Danmark programsat af Schlutter regeringen. På dette tidspunkt var der en fælles europæisk bestræbelse for at reformere den offentlige sektor (Dybbroe, 2010). I 1991 beskrev den engelske forsker Christoffer Hood denne udvikling under navnet New Public Management (NPM). I NPM tegnes et billede af den offentlige sektor som ineffektiv, med et urimeligt ressourceforbrug, med mangel på kompetence, ikke kvalitetsorienterede, ikke orienterede mod brugere og ikke udviklingsorienterede, og på den måde legitimeres hele projektet (Dybbroe, 2010). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

11 Det handler således om, at den offentlige sektor skal gøres mere effektiv bl.a. ved at sænke omkostningerne. For at kunne styre og sikre kvaliteten i de kommunale ydelser, er dokumentation afgørende. Hele det offentlige område bliver underlagt et øget krav om dokumentation. Også ældreplejen. Men dokumentation tager tid, og en væsentlig kritik mod denne tendens har netop været, at den tid kun kan tages fra kerneopgaven som for SOSU ernes område er plejen. For at skærpe omkostningsfokus, har man gjort det muligt for private firmaer at byde ind på traditionelle kommunale opgaver blandt andet også hjemmeplejen, og hvis de private firmaer har formået at udføre ydelserne til en lavere pris end kommunerne selv, er disse funktioner således blevet overtaget af private aktører. På den måde har man i stigende grad, gjort det muligt for brugerne selv at vælge, hvem de ville modtage ydelserne fra. Et projekt som er afledt af denne ide om at minimere omkostningerne inden for den kommunale plejesektor er Længst muligt i eget Liv eller Fredericiamodellen, som den senere er blevet kaldt. Her er ideen, at man i stedet for at tilbyde de ældre borgere en plejehjemsplads, når de begynder at vise tegn på svaghed, tilbyder dem træning i eget hjem. På den måde kan borgeren, som det fremgår af figur 1, genvinde færdighederne og blive i eget hjem. Besparelserne er indlysende, men værdigheden er også intakt for den ældre. Marita Månssons ide om hverdagsrehabilitering (Månsson, 2007) blev præsenteret på FOAs ældretopmøde 2007, og Fredericia Kommune har arbejdet videre med ideen (Kjellberg, 2010). Figur 1 - Overblik over hvor længe mennesker bliver i eget hjem, før og efter Hverdagsrehabilitering SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

12 Marita Månsson beskriver hverdagsrehabilitering som en indsats der (Månsson, 2007): Foregår i borgerens hjem Har til formål at borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge forringelser af funktion og evner Tager afsæt i hjemmeplejen Har hjemmeplejens personale som basis, terapeuter som motor og sygeplejersker/hjemmeplejeledere som samarbejdspartnere Ideen om hverdagsrehabilitering vandt hurtigt indpas i Danmark, og ideen er nu blevet udbredt til mange kommuner. Af Ældrekommissionens rapport fra 2012 Livskvalitet og selvbestemmelse pa plejehjem hvorfra figur 2 er hentet, fremgår det tydeligt, at de ældre kommer senere på plejehjem (Ældrekommissionen, 2012). Figur 2 - viser gennemsnitsalderen for, hvornår ældre flytter på plejehjem (Ældrekommissionen, 2012) I maj 2015 undersøgte FOA (FOA, 2015) udbredelsen af hverdagsrehabilitering i kommunerne, og som det fremgår af figur 3 fra undersøgelsen, er udbredelsen markant. Figuren viser, hvor mange af de adspurgte i undersøgelsen der arbejder med hverdagsrehabilitering fordelt på de fem regioner. SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

13 Figur 3 - Overblik over hvor stor en procentdel af SOSU er der arbejder med hverdagsrehabilitering i de forskellige regioner i 2015 (FOA, 2015) Et af resultaterne af denne udvikling er, at gruppen af ældre som nu kommer på plejehjem, har et større behov for hjælp og pleje end tidligere. Antallet af ældre på plejehjem, beskyttet bolig og plejeboliger er ifølge Danmarks Statistik i perioden konstant (Danmarks Statistik, 2016). Dette fremgår af figur 4, og det som kendetegner disse tre boformer, er bl.a. at der er fast tilknyttet personale, altså SOSU. Antallet af plejehjemspladser udskiftes gradvist med plejeboliger, men dette siger dog ikke noget om hjælps-behovet men mere noget om faciliteterne. Figur 4 - oversigt over hvor mange der bor på plejehjem, beskyttet bolig eller i plejebolig. (Danmarks Statistik, 2016) SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

14 Ser man derimod på antallet af SOSU er ansat på plejehjem og plejeboliger i figur 5 fra socialstyrelsens hjemmeside (Socialstyrelsen, 2014), har tallet været stødt faldende fra 2012 til Figur 5 - Antal af ansatte på plejehjem og plejeboliger fra midt 2008 til primo 2014 ifølge Socialstyrelsen. (Socialstyrelsen, 2014) Færre hænder til at udføre mere krævende opgaver betyder, at de krav der stilles til plejepersonalet på plejehjemmene bliver stadig mere krævende. Dette bliver bekræftet i en undersøgelse lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2012 (Rostgaard, 2012), hvor en ud af fire medarbejdere udtrykker, at kvaliteten af plejen skal forbedres, og at der er et tidspres i det daglige, da rlig planlægning og da rlig ledelse, der er a rsagen hertil. Hver tiende SOSU ansat vurderer, at de aldrig oplever at kunne dække beboernes behov for pleje og omsorg. Et sted mellem hver tredje og fjerde oplever ikke at have kontrol over arbejdet. De oplever at de ikke kan leve op til de krav, der stilles, og at de mangler opbakning fra lederen. Ifølge undersøgelsen overvejer hver sjette medarbejder desuden at sige op. Alle sammen indikationer på, at SOSU er ansat på plejehjem er under et stigende pres. 2.2 Overordnet politisk fokus på arbejdsmiljø På grund af lav fødselsrate og en stigning i levetid udgør den ældre del af befolkningen en stadig større andel af den samlede befolkning. Disse demografiske forandringer gør sig gældende i hele Europa, som gennem 70 erne, 80 erne og 90 erne ellers har haft mere fokus på at skabe plads til det stigende antal unge på arbejdsmarkedet, og derfor udviklet tilbagetrækningsreformer som tilgodeser tidlig tilbagetrækning (Kohli, 1991). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

15 Som konsekvens af den demografiske udvikling har man i EU valgt, at forsøge at rykke disse tilbagetrækningsreformer tilbage (Den Europæiske Union, 2007). At fastholde mennesker på arbejdsmarkedet kræver ikke blot nedskæringer og fastholdelsesfaktorer, men også en aktiv ældrepolitik som kan understøtte ældre lønmodtageres behov på arbejdsmarkedet (Ebbinghaus, 2006). Studier har vist, at blandt de ældre lønmodtagere er det de lavt uddannede, der har vanskeligst ved at leve op til de nye krav, og som resultat af dette med større sandsynlighed ender i arbejdsløshed og økonomiske problemer (Blossfeld, 2011). Disse demografiske forandringer gør sig således også gældende i den danske befolkning og fremtvinger et øget fokus på fastholdelse af arbejdskraften på arbejdsmarkedet. I begrundelsen for velfærdsreformens vedtagelse fra 2006 (Danmarks Statistik, 2006) fremgår det bl.a., at den demografiske udvikling vil medføre, at der vil være 6000 færre personer på det danske arbejdsmarked pr. år frem til 2040 (Finansministeriet, 2007). Denne udvikling vil sætte de offentlige finanser under pres, da der bliver relativt færre til at betale skat, og relativt flere som skal modtage efterløn, folkepension, sundhedsydelser og ældrepleje. I et forsøg på at imødegå denne udvikling fik regeringen (Venstre og Konservative) i december 2006 samlet et meget bredt flertal, bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale til at gennemføre velfærdsaftalen (Regeringen, 2007). Forliget blev indgået af de fem største partier, og 158 af Folketingets 179 medlemmer stod bag (Finansministeriet-1, 2006). Det primære formål med aftalen var at reducere tilbagetrækningen, ved at udskyde efterløns og folkepensionsalderen. Med denne reform forventedes arbejdsstyrken at forblive den samme frem til Med indførelsen af et længere arbejdsliv øges de fysiske og psykosociale krav til lønmodtagerne dog også. Man har derfor, for at tilgodese disse stigende krav, i velfærdsreformen sat midler af til at forbedre arbejdsmiljøet. I januar 2007 vedtages lovforslag om Forebyggelsesfonden. Fondens formål er at yde støtte til arbejdspladsrelaterede projekter, der forebygger og/eller forhindrer psykisk og fysisk nedslidning. Fonden fik en kapital på 3 mia. kr. SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

16 Regeringen indgik i oktober 2006 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om opfølgning på velfærdsaftalen med 70 mio. kr. til arbejdsmiljø. Aftalen indebar, at Arbejdstilsynet (AT) skulle gennemføre særlige indsatser og yde udvidet, forebyggende vejledning inden for de nedslidningstruede områder. Der sættes tillige aktiviteter i gang vedrørende psykisk arbejdsmiljø. I 2011 vedtages Tilbagetrækningsreformen (Beskæftigelsesministeriet, 2011), som er et forlig mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og De Radikale. Målet med tilbagetrækningsreformen er det samme som med Velfærdsreformen, med hensyn til at regulere antallet af erhvervsaktive på det danske arbejdsmarked. Med Tilbagetrækningsreformen vil man dog fremrykke ikrafttrædelsen af pensionsalderen og efterlønsalderen med 5 år. I Tilbagetrækningsreformen er der ingen arbejdsmiljøpolitiske tiltag plan for fremtidens arbejdsmiljø I marts 2010 fremlagde Arbejdstilsynet (AT) i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsskadestyrelsen (ASK) rapporten Fremtidens arbejdsmiljø 2020, som har til formål at udgøre det faglige grundlag for en politisk prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Rapporten udpeger de væsentligste arbejdsmiljøproblemer, og angiver hvilke virkemidler der er nødvendige for at løse disse arbejdsmiljøproblemer. Rapporten fremhæver tre overordnede indsatsområder, som betydning for både sikkerhed og sundhed og arbejdskraftudbud. Psykisk arbejdsmiljø, muskelskeletbesvær (MSB) og arbejdsulykker. Rapporten udpeger en række fokusområder, som er relevante f.eks. nedslidningstruede brancher. På baggrund af rapporten Fremtidens arbejdsmiljø 2020 vedtog et bredt flertal bestående af regeringen (Venstre og Konservative) sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale i marts 2011 en strategi (Regeringen-1, 2011), som har som overordnede mål at antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede reduceres med 25 procent, at andelen af beskæftigede der er psykisk overbelastede, reduceres med 20 procent, og at andelen af beskæftigede der har SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

17 muskelskeletbesvær, reduceres med 20 procent frem til år Dette er det eneste forlig, som er på arbejdsmiljøområdet på nuværende tidspunkt. Det betyder, at hvis en ny regering vil ændre på dele af forliget, vil alle forligspartierne skulle være med, for at forliget skal kunne holdes. 2.3 Sundhed og arbejdsmiljø Som det fremgår af det ovenstående, er der en tiltagende politisk opmærksomhed, på hvordan arbejdspladsen påvirker medarbejderes sundhed, og hvordan man kan gøre det muligt for arbejdsstyrken, at blive længere på arbejdsmarkedet. Tilsvarende er der stor interesse, for hvordan man gennem arbejdet med de ansattes sundhed og trivsel kan øge arbejdspladsernes effektivitet og produktivitet (European Commission, 2011) (COWI, 2013). Arbejdsmiljøindsatsen er en væsentlig del af den samlede beskæftigelsespolitiske indsats, men arbejdsmiljøindsatsen er også en vigtig del af den sundhedspolitiske indsats, for at opnå flere og bedre leveår hos den danske befolkning (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Inden for den seneste årrække er der sket en markant forandring af måden man griber arbejdsmiljøarbejdet an på i Danmark. Efter Danmarks ja til EF pakken i 1986 er arbejdsmiljø reelt set kommet i fokus, og der er truffet beslutning, om en lov der skal danne ramme for at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser (Branchearbejdsmiljørådene, 2013). Fokus på arbejdsmiljø bar i begyndelsen af forløbet præg af, at være meget koncentreret omkring de meget hårde og risikobaserede elementer inden for arbejdsmiljøet som eks. akutte arbejdsskader, kemi osv., men der er med tiden også kommet fokus på de mere personorienterede faktorer som ergonomi og psykisk arbejdsmiljø - og senest medarbejdernes sundhed (ibid). Fokus på sundhed har gennem den seneste årrække ændret sig fra blot at være noget som staten havde ansvaret for, til at blive en bredere faktor, og derfor et anliggende der er relevant i mange af menneskets livsarenaer som eks. institutioner og uddannelsessteder (Dybbroe, 2012). Også arbejdspladsen er gennem de seneste år blevet en vigtig arena for danskernes sundhed (ibid). Sundhed på arbejdspladsen kan ses som en faktor på mange forskellige måder, både gennem forskellige forebyggende og sundhedsfremmende tiltag med fokus på KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) som eks. sunde kantineordninger, SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

18 tilbud om rygestopkurser, forbud mod rygning på arbejdspladsen, ret til motion i arbejdstiden osv. (Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012). Derudover sker sundhedsfremmende aktiviteter også på det psykosociale område gennem sociale arrangementer på arbejdspladsen. Fokus på et godt arbejdsmiljø fra arbejdspladsens side er dog også en måde at skabe sundhed og trivsel for medarbejderne. Menneskets sundhed kan langt hen ad vejen opfattes som et resultat af de miljøer og livsarenaer, som mennesket er en del af. Arbejdet er en væsentlig arena i et normalt menneskeliv, og arbejdsmiljøet må derfor tilskrives en væsentlig betydning for menneskets sundhed og trivsel (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Det fremgår af nyere forskning, at problemer på arbejdet i meget stor grad påvirker den enkeltes privatliv, og dermed også bliver videreført til personens evt. familie og pårørende. Det er således ikke kun den enkelte arbejdstagers sundhed og trivsel der bliver påvirket af et dårligt arbejdsmiljø, men også hele personens nærmeste familie og pårørende (Graversgård, 2011). Sundhed gennem et godt arbejdsmiljø er således langt mere end gode stole/borde, stress-håndterings kurser og reducering af risici for akutte arbejdsskader. Sundhed gennem et godt arbejdsmiljø sker også gennem f.eks. empowerment af medarbejdergruppen, indflydelsesmulighed, anerkendelse, mulighed for udvikling og meningsfuldhed ved det udførte arbejde (Hasle, 2008). Disse faktorer bidrager til, at medarbejderen i højere grad formår at mestre sin arbejdsdag, og derudover i højere grad har kapacitet til at tage handling på sit fysiske arbejdsmiljø, og i langt mindre grad oplever ikke at mestre deres arbejde og blive stressede (ibid). Det er essentielt, at have fokus på at medarbejderne har det godt og ikke nedslides af at være på arbejde, og det gælder både på fysisk og psykisk vis. Størstedelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Danmark er i beskæftigelse, og den beskæftigede del af befolkningen tilbringer en meget stor del af deres vågne timer på deres arbejdsplads (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Arbejdsmiljøets betydning for befolkningens sundhed dokumenteres i det faktum, at der dør 50 borgere årligt i ulykker, der direkte er i relation til deres arbejde. Derudover bliver der ifølge Arbejdstilsynet anmeldt formodede arbejdsulykker samt formodede erhvervsbetingede lidelser årligt, og det er langt fra alle arbejdsulykker og SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

19 erhvervsbetingede lidelser der anmeldes (Mortensen, 2008) (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Ifølge International Labour Organisation, som har udarbejdet statistik over arbejdsbetingede dødsfald, kan ca dødsfald om året i Danmark tilskrives faktorer i de pågældendes fysiske arbejdsmiljø (ibid). Denne konklusion bakkes op af en stor forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som derudover i rapporten relaterer 1400 årlige dødsfald i Danmark til faktorer i de pågældendes psykiske arbejdsmiljø (ibid). Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med disse tal, men det underbygger at det er vigtigt, at have fokus på og arbejde systematisk for at skabe og opretholde et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø Arbejdsmiljø på nationalt niveau Feltet omkring arbejdsmiljøarbejdet i Danmark består af en række aktører med forskellige formål. Figur 6 viser en grafisk oversigt over arbejdsmiljøfeltet. Arbejdsmiljøarbejdet i Danmark er bygget omkring og sat i system af arbejdsmiljølovgivningen, hvis primære formål er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt at skabe grundlag for at virksomhederne selv kan løse de sikkerheds- og sundhedsspørgsmål der måtte være med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Arbejdsmiljøloven skabes og vedtages i Folketinget. Fra Folketinget udstikkes den række af love, primært med baggrund i forskellige EU direktiver, som tilsammen udgør arbejdsmiljøloven (Beskæftigelsesministeriet-1). Arbejdsmiljøloven er en rammelov, hvilket betyder, at det er en lovgivning der udelukkende udstikker de mest overordnede regler og retningslinjer, for hvordan et godt og sikkert arbejdsmiljø skal og må være, samt hvordan disse skal opretholdes på de forskellige arbejdspladser (ibid). Arbejdsmiljøloven giver Beskæftigelsesministeren myndighed til at udarbejde mere detaljerede retningslinjer til lovgivningen i form af diverse bekendtgørelser. Disse forslag til bekendtgørelser er ofte allerede inden vedtagelse i Folketinget blevet behandlet af Arbejdsmiljørådet, som består af arbejdsmarkedets parter, og Arbejdstilsynet har også været hørt (ibid). Arbejdsmarkedets parter udgøres af repræsentanter fra arbejdsgiverne og arbejdstagerne, som hver især er organiseret i forskellige arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Bekendtgørelserne er retsbindende tilsvarende selve SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

20 lovgivningen, men indeholder mere tekniske uddybelser af de forskellige love, som Folketinget ikke behøver at tage stilling til (ibid). Som øverste myndigheder på arbejdsmiljøområdet sidder Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdstilsynet varetager det primære, og alt der har med det generelle arbejdsmiljø at gøre, hvor Miljøstyrelsen mere specifikt kun håndterer arbejdsmiljø, der har med kemi at gøre, og Arbejdsskadestyrelsen håndterer, hvad der har med arbejdsskader at gøre (Arbejdstilsynet-1). Arbejdstilsynet har gennem arbejdsmiljøloven myndighed til at føre tilsyn med alle landets arbejdspladser, og kan derudover ved regelbrud påtale og stille krav til både arbejdsgivere og arbejdstagere. Arbejdstilsynet udfærdiger AT-vejledninger, som er Arbejdstilsynets egen fortolkning, af hvordan man som arbejdsplads kan overholde de forskellige paragraffer i arbejdsmiljøloven og de forskellige bekendtgørelser. AT-vejledningerne er i sig selv ikke retsbindende på samme måde som loven og bekendtgørelserne, men indholdet i vejledningerne er baseret på lovgivningen, og viser hvordan man som arbejdsplads kan opfylde de gældende regler, og dermed ikke få en påtale eller en bøde (Videncenter for Arbejdsmiljø-1). Arbejdstilsynet fører på deres besøg tilsyn med, at man fra arbejdspladsens side overholder de regler, som fremgår af lovgivningen. Tilsyn fra Arbejdstilsynet gennemføres af særligt uddannede tilsynsførende og skal udføres på samtlige arbejdspladser, der ikke har et særligt arbejdsmiljøcertifikat. Hvis arbejdspladsen ikke overholder de regler de skal, vil Arbejdstilsynet kunne give en straf, som afhænger af, hvor grov overtrædelsen er i forhold til medarbejdernes sundhed og sikkerhed. Hvis arbejdspladsen har modtaget en straf fra Arbejdstilsynet som f.eks. et påbud, er det arbejdspladsens eget ansvar at udbedre den kritiserede del, inden Arbejdstilsynet kommer på opfølgende tilsynsbesøg (Arbejdstilsynet-2). Af andre relevante aktører i feltet omkring det danske arbejdsmiljø kan nævnes forskningsenhederne, hvor den primære aktør er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og de forskellige forskningsenheder der findes på universiteterne. Derudover er Videncenter for Arbejdsmiljø, diverse arbejdsmedicinske klinikker som undersøger mulige arbejdsskader/erhvervsbetingede lidelser og forsker sammen med SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

21 universiteterne, diverse fonde, arbejdsmiljøkonsulenter/rådgivere, arbejdspladserne og hele Branchearbejdsmiljørådssystemet også vigtige aktører i feltet. Figur 6 - Overblik over arbejdsmiljøfeltet (Egen figur) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og de andre forskningsenheder udarbejder viden med baggrund i de fokusområder og målsætninger, der er sat i forbindelse med 2020-planen, de nedslidningstruede brancher og tidens politiske vinde. Midlerne til forskningen fordeles fra fonde efter godkendelse først ved et videnskabeligt udvalg og dernæst et politisk udvalg, hvor bl.a. arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Under NFA sidder Videncenter for Arbejdsmiljø, som primært formidler i forhold til både nationale og internationale strømme og nyheder i forhold til arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådssystemets (BAR) hovedformål er at belyse særlige arbejdsmiljøudfordringer i de enkelte specifikke brancher, og formidle ud til brancherne, hvilke særlige tiltag og hensyn der er relevante for netop dem. BAR systemet består af 11 branchearbejdsmiljøråd, som ses i figur 7, hvori både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenterede (Branchearbejdsmiljøråd-1). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

22 Figur 7 - Oversigt over de forskellige Branchearbejdsmiljøråd (Branchearbejdsmiljøråd-1) Branchearbejdsmiljørådene udarbejder hver især forskellige branchevejledninger, som definerer hvad der er god arbejdsmiljøpraksis- og standard inde for branchen. Disse vejledninger er ikke retsbindende, men lægger sig på samme måde som ATvejledningerne meget tæt op ad loven (Videncenter for Arbejdsmiljø-1) Arbejdsmiljø på virksomhedsplan Af Arbejdsmiljøloven fremgår det, at virksomhederne skal sættes i stand til selv, at kunne håndtere de udfordringer de måtte have i forhold til deres arbejdsmiljø, med vejledning og kontrol fra konsulenter/rådgivere og Arbejdstilsynet (Beskæftigelsesministeriet, 2010). For at muliggøre dette, er der fra arbejdsmiljøloven et krav om, at alle virksomheder med minimum 10 medarbejdere skal have en demokratisk valgt arbejdsmiljøorganisation (ibid). Virksomheden fastsætter i vid udstrækning selv, hvor stor arbejdsmiljøorganisationen skal være det pågældende sted, så længe både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenteret. Hos store arbejdspladser med flere end 34 ansatte kræves der dog et arbejdsmiljøudvalg, bestående af som minimum en arbejdsmiljøgruppe tilsvarende den før beskrevne arbejdsmiljøorganisation. Det er arbejdsmiljøorganisationens opgave at planlægge og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på virksomheden gennem vejledning, kontrol, indkøb etc. (ibid). Derudover er det deres opgave at udarbejde og vedligeholde den påkrævede APV, hvori der bl.a. indgår sygefravær og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne. Spørgeskemaundersøgelsen skal som minimum gennemføres hvert 3. år, for at identificere hvordan medarbejdernes selvoplevede arbejdsmiljø er, så der kan handles med det som baggrund (ibid). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

23 Alle valgte medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal have modtaget en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse inden for 3 måneder, efter de er valgt. Denne arbejdsmiljøuddannelse skal sætte dem i stand til at varetage arbejdsmiljøarbejdet. Af arbejdsmiljøloven fremgår det, at den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse skal varetages af undervisere, der er autoriseret af Arbejdstilsynet, og at den rummer et 3 dages obligatorisk kursus, som i en vis grad kan være tilpasset det arbejde, der udføres i de brancher, som deltagerne repræsenterer (Arbejdstilsynet, 2010). Dernæst har medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen ret til at modtage halvanden dags kursus hvert år. Arbejdsmiljøuddannelsen er så godt som ens for alle, uafhængigt af hvilken branche man kommer fra, og hvilken uddannelsesmæssig baggrund man kommer med. Arbejdsmiljøorganisationen skal efter lovgivningen mindst afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, hvor det kommende års arbejdsmiljøarbejde diskuteres og planlægges (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Som det fremgår af ovenstående, er arbejdet for et godt arbejdsmiljø omfattende og har været prioriteret i en lang årrække. Til trods for det kan man ikke dokumentere, at der sker store forbedringer, og slet ikke når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø. Dette fremgår bl.a. af den midtvejsevaluering der i foråret 2015 er gennemført, i forhold til de mål der er sat efter 2020 planen for arbejdsmiljø (Regeringen-1, 2011) Social ulighed i arbejdsmiljø Nedslidende arbejdsmiljø rammer socialt skævt, og der ses store forskelle på arbejdsmiljøets kvalitet i brancher domineret af veluddannede i forhold til de brancher, hvor medarbejderne ingen eller kort uddannelse har (Regeringen ). Her er der en langt større risici for for tidlig nedslidning på stort set alle områder, hvilket også ses tydeligt i figurerne 8-11, der vidner om en langt højere eksponering af risikofaktorer i arbejdsmiljøet for de ringest stillede socialklasser (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2000) (Christensen, 2014). Arbejdslivet har naturligt en direkte indvirkning på medarbejderens sundhed og sikkerhed både gennem de fysiske og psykiske omgivelser på arbejdspladsen, og de krav der stilles på arbejdspladsen f.eks. muligheden for afveksling, diverse hjælpemidler og værnemidler, håndtering af tunge byrder, sociale SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

24 arrangementer, udviklingsmuligheder osv. (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2000). Figur 8 (NFA, 2000) Figur 9 (NFA, 2000) Figur 10 (NFA, 2000) Figur 11 (NFA, 2000) Mere indirekte påvirker arbejdslivet også, i hvor stor grad medarbejderen har mulighed for at vælge en sund livsstil mere generelt (Christensen, 2014)). Dette ses i forhold til personens indtægt og mulighed for at spise sundt, den fysiske belastning i arbejdsdagen og personens mulighed for at være aktiv i sin fritid, hårdt psykisk pres på arbejdspladsen og personens mulighed for at holde op med at ryge osv. Dertil kommer personens kulturelle baggrund og oplysning gennem uddannelse (ibid). Samlet kan man se, at alle disse faktorer øger de lavtuddannedes risici for en usund livsstil, som igen øger risici for nedslidning på arbejdspladsen, hvilket bidrager til yderligere social ulighed i arbejdsmiljø og dermed også social ulighed i sundhed (ibid). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

25 Selvvurderet sundhed giver en god indikator for personens reelle sundhedstilstand (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010). Figur giver et overblik over den selvvurderede sundhed socialklasserne imellem. Figurerne viser, at arbejdsmiljø i langt højere grad end rygning og overvægt kan ses som forklaring på den sociale forskel i forringelse af det selvvurderede helbred (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2000). Figur 12 (NFA, 2000) Figur 13 (NFA, 2000) 2.4 Nedslidningstruede brancher I et forsøg på at prioritere de arbejdsmiljømæssige indsatser, udpeger Beskæftigelsesministeren hvert år de nedslidningstruede brancher. Dette er en del af Velfærdsaftalen fra 2006 (Finansministeriet-1, 2006). Udpegningen baserer sig pa data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og parametrene er risiko for førtidspension, langtidssygefravær og efterløn fordelt pa køn. Arbejdstilsynet har pa baggrund af disse data udarbejdet en liste over særligt nedslidningstruede brancher (Arbejdstilsynet, 2015). De nedslidningstruede brancher i 2015 er : Anlægsarbejde, Daginstitutioner, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Elektronik, Frisører og anden personlig pleje, Færdiggørelse af byggeri, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Metal og maskiner, Nærings- og nydelsesmidler, Opførelse og nedrivning af byggeri, Plast, glas og beton, Politi, beredskab og fængsler, Rengøring, Slagterier, Tekstil og papir, Transport af passagerer, Transportmidler, Træ og møbel (ibid). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

26 At en branche udpeges af Beskæftigelsesministeren som særligt nedslidningstruet har betydning for, hvordan Arbejdstilsynet tilrettelægger deres tilsyn, men det giver også virksomheden mulighed for at søge støtte til arbejdsmiljøarbejdet i gennem puljen for refusion af udgifter til autoriseret arbejdsmiljørådgivning (Arbejdstilsynet-3). Ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 973 af 25. juli 2013 (Beskæftigelsesministeriet, 2013) har offentlige og private virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher, mulighed for at få dækket 50 procent af udgifterne til arbejdsmiljørådgivning til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Derudover kan virksomhederne i de nedslidningstruede brancher søge om forskellige forebyggelsespakker hos Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, 2015). Her har man udviklet en række pakker specifikt til de problemstillinger, som gør sig gældende i de konkrete brancher. Når Arbejdstilsynet foretager tilsyn i de nedslidningstruede brancher, foregår det som særligt tilsyn. Et særligt tilsyn betyder, at Arbejdstilsynet benytter sig af de samme værktøjer som ved normale tilsyn, men forskellen er, at der er afsat betydeligt flere ressourcer til forløbene, både i form af tid til besøg, og at der altid medvirker 2 tilsynsførende, som kan bidrage med forskellige specialistkompetencer (Arbejdstilsynet- 2). 2.5 SOSU er SOSU dækker over erhvervene Social og sundhedshjælper og Social og sundhedsassistent. Begge erhverv kræver en erhvervsrettet uddannelse af henholdsvis 1 år og 2 måneders varighed for SOSU hjælperen og 1 år og 8 måneders varighed for SOSU assistenten. Der er ikke krav til, at der for inden skal være gennemført en studentereksamen. SOSU assistent uddannelsen kræver at SOSU hjælper uddannelsen er gennemført. SOSU uddannede er som primært beskæftigede på landets hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen. SOSU hjælperens mest almindelige opgaver relaterer sig til oprydning/rengøring, indkøb og personlig pleje. SOSU assistenten beskæftiger sig med almen sygepleje og omsorgs- og beskæftigelsesvejledningsopgaver (FOA). SOSU er og Arbejdsmiljø, speciale af Kim Gyldenkvist og Maria Blankholm, Roskilde Universitet,

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Sagsnr. 15-127 Vores ref. NSOE Den 9. november 2015 Stop nedskæringer i Arbejdstilsynet behov

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 Arbejdstilsynets mission og samfundsmæssige effekter Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20 85 85 post@amr.dk www.amr.dk 13.

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. 11.03.2011 1 Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan 2011-2013 1. Indledning Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden 2011-2013. Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. Arbejdsmiljøplanen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

FORRETNINGSSTRATEGI 2012 FORRETNINGSSTRATEGI 2012 MISSION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Arbejdstilsynets mission, vision og opgaver Arbejdstilsynets mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden

ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Størrelsen af arbejdsmiljøorganisationen - 2 FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2020 ARBEJDSTILSYNET Status for arbejdsmiljøet og fremtiden Bygherreforeningens temamøde om bygherrens rolle den 9. december 2010 Stadig

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan. for. arbejdsmiljøuddannelsen. BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013

Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Arbejdsmiljøredegørelse for 2013 Indhold 1. Kursus og uddannelsesaktiviteter... 3 2. Arbejdsulykker... 4 3. Personaletjenesten... 8 4. Arbejdstilsynets tilsyn... 11 Afsluttende bemærkninger... 13 1 Indledning

Læs mere

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne. Arbejdstilsynets konference d. 29.

Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne. Arbejdstilsynets konference d. 29. Håndtering af arbejdsmiljøproblemer inden for hjemmeplejen og på døgninstitutioner for voksne Arbejdstilsynets konference d. 29. oktober 2009 1 Politisk fokus på nedslidning Nedslidning er i søgelyset

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme

Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Hvert år siden 1991 er der blevet uddannet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 1. Arbejdstilsynets mission og langsigtede samfundsmæssige effekter 1.1. Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert,

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober. HH, d. 29. oktober 2014 3F Arbejdsmiljørepræsentant, status 2014 3F har gennem de sidste 4 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever deres rolle og muligheder i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen

Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed. Ved specialkonsulent Peter Andersen Forebyggelsesfonden - for et godt arbejdsliv og bedre sundhed Ved specialkonsulent Peter Andersen Fondens baggrund Forebyggelsesfonden en del af velfærdsaftalen fra juni 2006 Kapital på 3 mia. kr. Årlig

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet

Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet 23. september 2014 Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet Indledende om Industriens Branchearbejdsmiljøråds strategi Plan 2015 for Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) viderefører de foregående års

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere