NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG
|
|
- Johan Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JANUAR 2014 NOVOPAN A/S NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG MILJØANSØGNING
2
3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2014 NOVOPAN A/S NYT ENERGI- OG TØRREANLÆG MILJØANSØGNING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 05 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET cwn, cnje KONTROLLERET tnes GODKENDT cwn
4
5 NYT TØRREANLÆG 5 INDHOLD 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer Ejeren af ejendommen Oplysninger om virksomhedens kontaktperson 9 2 Oplysninger om virksomhedens art Virksomhedens listebetegnelse Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Vurdering af om virksomheden er en risikovirksomhed Projektets varighed 11 3 Oplysninger om etablering Oplysninger om bygningsmæssige udvidelser Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder, og idriftsættelse 12 4 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed Virksomhedens overvejelser vedrørende lokaliseringen Kommune- og lokalplan for området Virksomhedens daglige driftstid Til- og frakørselsforhold 15 5 Tegninger over virksomhedens indretning Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald Kloakplan Interne Køreveje 16 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
6 6 NYT TØRREANLÆG 5.4 Støj- og vibrationskilder 16 6 Beskrivelse af virksomhedens produktion Oplysninger om art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb 19 7 Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibrecoated sector, DEFRA Final Draft BAT Guidance Note on BAT for the production of Paper Pulp, Paper and Board, EPA Ireland Reference document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU commission TA-luft, Bundesministerium für umwelt, naturschutz und reactor sicherheit BAT vurdering af Novopans tørreanlæg Udkast til EU BAT referencedokument for spånpladeindustrien, juli Væsentligste alternativer 31 8 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Spildevand Støj- og vibrationer Affald Jord- og grundvand Basistilstandsrapport 39 9 Forslag til vilkår og egenkontrol Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Vådelektrofilter Tørreanlæg Sigteanlæg Brændselsoplag 42 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
7 NYT TØRREANLÆG 7 11 Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør Ikke-teknisk resumé Bilag Bilag A: Flow sheet Bilag B: Plantegning Bilag C: Oversigtstegning over brændselsoplag Bilag D: OML beregninger for skorsten Bilag E: Deklaration for A2 affaldstræ Bilag F: BAT tjekliste for spånpladeproduktion Bilag G: Vurdering af farlige relevante stoffer 45 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
8
9 NYT TØRREANLÆG 9 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1.1 Ansøgers navn, adresse og telefonnummer Ansøger er: Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 Pindstrup 8550 Ryomgaard Telefon: Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer CVR nummer: P nummer: Ejeren af ejendommen Samme som ansøger 1.4 Oplysninger om virksomhedens kontaktperson Teknisk chef Anders Skov Madsen Telefon: Mobil: asm@novopan.dk C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
10 10 NYT TØRREANLÆG 2 Oplysninger om virksomhedens art 2.1 Virksomhedens listebetegnelse Novopans hovedaktivitet er omfattet af Bilag 1, punkt 6.1.c i godkendelsesbekendtgørelsen, Bek. nr af 20/12/2012: "Fremstilling i industrianlæg af: En eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag". Tørreanlægget er en biaktivitet på Novopan omfattet af Bilag 1, punkt 5.2 i Godkendelsesbekendtgørelsen: "Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller medforbrændingsanlæg, pkt. b: For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time". 2.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Anlægget omfatter et direkte fyret tørringsanlæg med en indfyret effekt på 43 MW. Brændslet er træaffald som det, der indfyres i den nuværende dampkedel. Der produceres ca. 31 MW til tørring af træspåner og ca. 10 MW til opvarmning af procesanlæg samt fremstilling af damp og fjernvarme. Dette sker via en indbygget varmoliekedel. Selve tørringen af spåner sker i en tørretromle, der består af et blandekammer, røggaskanaler, tørretromle med drivsystem, cyklonbatteri og røggasventilator. Anlægget forsynes i nødvendigt omfang med gnistdetekteringsanlæg samt eksplosionsklapper og paneler. En blanding af afkastluft og røggas fra anlægget udledes til det fri via et installeret, vådt elektrofilter. Anlægget reducerer fugtigheden i spånerne fra ca. 50% til ca. 2% og har en kapacitet til at tørre ca. 50 ton træ/h og til at fordampe ca. 30 ton vand/h. Indgangstemperaturen er ca. 450 C og udgangstemperatur på ca. 120 C. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
11 NYT TØRREANLÆG Vurdering af om virksomheden er en risikovirksomhed Da der anvendes urea frem for ammoniak i forbindelse med røggasrensningen er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Der anvendes ikke farlige stoffer i øvrigt i mængder der gør at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. 2.4 Projektets varighed Projektet er ikke midlertidigt. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
12 12 NYT TØRREANLÆG 3 Oplysninger om etablering 3.1 Oplysninger om bygningsmæssige udvidelser Anlægget vil have et arealbehov på ca. 85 m x 35 m svarende til næsten m² (0,3 ha), og den maksimale byggehøjde vil være ca. 25 m. 3.2 Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder, og idriftsættelse Projektering af anlægget vil foregå i perioden oktober 2014 og indtil sommer Byggefasen vil være i perioden sommer 2015 og indtil sommer 2016, hvorefter anlægget idriftsættes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
13 NYT TØRREANLÆG 13 4 Oplysninger om virksomhedens beliggenhed 4.1 Virksomhedens overvejelser vedrørende lokaliseringen Anlægget placeres på virksomhedens grund som angivet i Bilag B. Anlægget placeres indenfor gældende byggelinjer, på et område der i dag er en befæstet køreplads på Novopan, tæt på det nye våde elektrofilter. 4.2 Kommune- og lokalplan for området Kommuneplan Placeringen af virksomheden i forhold til tilstødende og omkringliggende grunde fremgår af Figur 4-1. Anlægget etableres i et nuværende erhvervsområde og i tilknytning til øvrige industrianlæg. Anlægget er omgivet af boliger nord for virksomheden (Pindstrup by) og åbent land syd, øst og vest for virksomheden. Pindstrup by er beliggende nord/nordøst for virksomhedens skel ca. 250 m fra det planlagte anlæg. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
14 14 NYT TØRREANLÆG 100 m Figur 4-1 Oversigtsplan Ifølge Syddjurs Kommuneplan 2009 er Novopan beliggende i rammeområde 5.2.E3: Erhvervsområde ved Fabriksvej, syd, Novopan Træindustri A-S, som er udlagt som erhvervsområde til virksomheder af miljøklasse 2-5. Der er ikke noget i de generelle planbestemmelser i kommuneplanen, der er i modstrid mod planerne om at etablere de anlæg, der her søges om. Anlægget placeres indenfor de gældende byggelinjer for Novopan Lokalplan Novopan er desuden omfattet af lokalplan nr. 45 godkendt af den tidligere Midtdjurs Kommune i Der vil være behov for dispensation for byggehøjde bestemmelserne på max. 15 m i den gældende lokalplan. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
15 NYT TØRREANLÆG Virksomhedens daglige driftstid Anlægget vil være i drift 24 timer i døgnet, ca. 355 døgn om året. 4.4 Til- og frakørselsforhold Tørreanlægget har med en indfyret effekt på 43 MW en lidt større kapacitet end Kraft 5 med en nettoeffekt på 27 MW. Det medfører at forbruget af affaldstræ i tørreanlægget forøges en lille smule, men olieforbrug til spidslastkedel (Kraft 6) forsvinder. Antallet af transporter med affaldstræ og færdigvarer forventes ikke ændret. - Etablering af det nye spåntørreanlæg vil ikke i sig selv give anledning til en produktionsforøgelse. Der er flere anlæg i produktionsrækkefølgen som skal ændres/udskiftes for at det kan ske. Brændselsforbruget i de eksisterende anlæg udgør ca ton træaffald årligt samt ca t svær fuelolie. Disse t svær fuelolie forsvinder ved etablering af det nye anlæg og hvis man omregner fuelolien til træbrændsel, andrager det ca t træbrændsel. De således nuværende ca ton træbrændsel (omregnet) er rent faktisk større end det forventede fremtidige forbrug på ca ton. Det skyldes øget recirkulation i anlægget og bedre virkningsgrad samt energiudnyttelse af overskudsenergi fra vådelektrofilter. Men forbruget falder og CO2 udledningen falder markant. Der forventes potentielt ca. ¼ mere flyveaske/træaffald til deponering eller genindfyring på grund af det øgede forbrug af træbrændsel. Antallet af transporter er i dag ca. 270 transporter pr. år, svarende til 1 pr. dag. Dette forventes øget til maksimalt 340 transporter pr. år. Transportvejene vil være de samme som hidtil og al transport vil kun ske på hverdage i dagtimerne. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
16 16 NYT TØRREANLÆG 5 Tegninger over virksomhedens indretning 5.1 Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald Træaffald placeres på oplagspladsen som hidtil og dette ændres ikke. Placeringen af oplag fremgår af plantegningen Bilag C. Hjælpestoffer til røggasrensning placeres som angivet i miljøgodkendelsen af elektrofilteret. 5.2 Kloakplan Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet en kloakplan, det vil blive eftersendt når anlægget projekteres. 5.3 Interne Køreveje De interne køreveje er markeret på plantegningen, Bilag B. 5.4 Støj- og vibrationskilder Præcis placering af støj- og vibrationskilder kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vil blive eftersendt når anlægget er projekteret. Der vil blive stillet krav til leverandøren om at de enkelte støjkilder ikke har en højere støjudsendelse end 80 db(a) i 1 m's afstand, således at støjkravene jf. støjhandlingsplanen overholdes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
17 NYT TØRREANLÆG 17 6 Beskrivelse af virksomhedens produktion 6.1 Oplysninger om art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer Råvarer Brændslet til det nye tørreanlæg består af pudsestøv og andet støv fra Novopans produktion herunder savaffald, og frasorteret kategori A2 træaffald (ristebrændsel). Frasorteret A2 træaffald er den rest der opstår når A2 affald, der leveres udefra fra genbrugscentre (Marius Pedersen, Reno Djurs m.fl.) behandles i virksomhedens sorteringsanlæg med henblik på at producere råvarer til spånpladeproduktionen. Oplaget af affaldstræ udgør ca tons, og oplaget er placeret som vist i Bilag C. Den fremtidige oplagsplads for brændsel vil blive etableret på befæstet område, således at nedsivning ikke kan finde sted. Vi forventer derfor ikke at brændslet vil udgøre en risiko for luft, grundvand og jord. Overfladevandet vil blive opsamlet i et separat drænsystem og rensning skal foretages før det ledes til overfladevandssystemet eller kommunalt renseanlæg. Aske og slagger opbevares i overdækket mellemdeponi. Afvanding af slagger sker i et lukket, separat system allerede etableret. Der er som Bilag E, vedlagt en deklaration af kategori A2 affaldstræ, som er den type affaldstræ som Novopan modtager fra genbrugscentre. Der findes ikke nyere analyser af brændslet. Limindholdet i spånplader udgør i gennemsnit 9 %, men på grund af opblanding af brændslet med andet træaffald (bark, flis mv.) vil det samlede brændsels limindhold i gennemsnit være i størrelsesordnen 1 %. Dette brændsel er omfattet af affaldskategori i Affaldsbekendtgørelsen liste over affaldskategorier, BEK nr af 21/12/2010. Novopan ønsker at kunne forbrænde de affaldskategorier der er angivet i Tabel 6-1, dog eksklusiv kategori , der er farligt affald. Tabel 6-1Uddrag af affaldsbekendtgørelsens liste over affaldskategorier C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
18 18 NYT TØRREANLÆG Bark- og korkaffald Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer bortset fra affald henhørende under Andet affald, ikke andetsteds specificeret Træ (fra bygnings- og nedrivningsarbejder) Træ Forbruget af savaffald og pudsestøv udgør årligt ca tons. Mængden af frasorteret A2 træaffald og andre træaffaldstyper forventes fremover at udgøre ca tons/år, således at det samlede brændselsforbrug bliver tons/år. Fordelingen på EAK koder skønnes som følger: Affaldskategori er barkaffald fra Novopans egenproduktion af flis. Forbruget udgør under ca. 450 t/år. Affaldskategori er rent barkaffald og indeholder procentuelt ingen forureninger. Affaldskategori er træaffald fra egne kunder og fraskær fra egenproduktion og pudsestøv samt rent træ fra genbrugspladser (A2 træaffald). Forbruget udgør i alt ca t/år. Der kan undtagelsesvis forekomme metal og andre forureninger i mindre omfang. Vi kan ikke sætte andele af forureningen op i tal, da disse er forsvindende små. Vi ved fra tidligere beregninger at indholdet af lim er lige omkring 1 %. Affaldskategori er andet affald. Forbruget udgør under 400 t/år. Det kan være små, private leverandører der kommer med spånplader, andet træ fra nedbrydning mv. Det er kategorien der holdes specielt øje med ved aflæsning for at forhindre at der kommer andre dele end træ, idet vi kun accepterer rent træ. Der er normalt ingen forurening i dette materiale. Affaldskategori Træ fra nedbrydning. Forbruget udgør ca t/år. Her er der størst risiko for forurening. Der er fremmedstoffer i materialet. Det kan være gummilister, plastic, søm og skruer. Under forarbejdningsprocessen fjernes det meste af disse forureninger og køres til deponi. Ingen renseprocesser er dog 100 % effektive og der vil blive overført beskedne mængder af disse stoffer til brændslet. Dette er dog de seneste 2 år reduceret væsentlig, idet de fleste fraktioner, vi frasorterer i processen, køres til deponi i stedet for at blive forbrændt som tidligere. A2 træaffald fra genbrugsstationer hører også til denne kode. Fælles for alle kategorier er at der er mindst 99 % rent træ i alle fraktioner. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
19 NYT TØRREANLÆG 19 Det maksimale brændselsforbrug ved fuldlast vil være ca. 17 ton/h fordelt på 14 t/h ristebrændsel og ca. 3 t/h indblæst støv. Det gennemsnitlige brændselsforbrug afhænger meget af tørrerens belastning baseret på råmaterialernes fugtighed. Der vil være en variation i brændværdi for især ristebrændsel. Den ligger normalt på ca. 10 MJ/kg men varierer ca. fra 7,5 12,5 MJ/kg medens træstøvet har en brændværdi på ca. 16 MJ/kg. Værdierne er ikke så meget afhængig af type som det er af fugtighed. Netop fugtigheden i ristebrændslet kan variere rigtig meget og det spiller en afgørende rolle for den indfyrede brændselsmængde Energiforbrug Tørreanlægget har udover ovennævnte brændselsforbrug et forventet elforbrug af størrelsesordnen MWh/år Vandforbrug Der vil være et vandforbrug til spædning af slaggesystemet. Det vil blive overvejet, om det er hensigtsmæssigt at bruge f eks spildevand fra det våde elektrofilter her - eller andet spildevand fra processen i fabrikken. Det samlede vandforbrug i filtret forventes at være på mellem 4-7 m³/h på grund af fordampning samt bortledning af spildevand. Det samlede årlige vandforbrug vil således være på maksimalt m³/år Kemikalier Novopan modtager urea som en vandig 40 % opløsning med tankbil. Dvs. blandesystem for fast urea som beskrevet i miljøansøgningen for kraft 5 bortfalder. Forbruget af urea til NO x -reduktion forventes at være af størrelsesordnen op til ca. 168 tons opløsning per år, dog kan det blive lavere på grund af røggasrecirkulation. Ureaopløsningen opbevares i en ny udendørs 10 m3 ståltank, der placeres i forbindelse med det nye tørreri tæt på fyrrummet. Tanken placeres i en stor tæt, flytbar stålcontainer der kan rumme tankens volumen. Forbrug af andre kemikalier vil være indenfor rammerne af de forbrug, der er oplyst i forbindelse med miljøansøgning for nyt vådt elektrofilter. Datablade for anvendte hjælpestoffer er fremsendt i forbindelse med miljøansøgning for tilslutning af Kraft 5 til vådt elektrofilter. 6.2 Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb Numre angivet i det følgende referer til numre på Bilag A. Fyringsanlægget: C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
20 20 NYT TØRREANLÆG 1. Ristebrændslet opbevares i en bygning med hydraulisk skubbebund. Ved at variere hastigheden af skubbebunden, kan kapaciteten tilpasses det aktuelle behov for energi til processen. Brændslet transporteres fra bygning til rist via et lukket transportbånd. 2. Der etableres en lukket silo for opsamling af støv fra produktionen. Siloen har i bunden et hydraulisk fødesystem, hvis hastighed tilpasses behovet for kapacitet i støvbrænderen. Støvet transporteres pneumatisk fra silo til støvbrænder. Der etableres 1 eller 2 støvbrænder. 3. Fremskubberrist med lufttilsætning sektionsvis for bedre at kunne styre luftoverskuddet i de enkelte zoner af forbrændingsprocessen. Processerne i forbrændingen er følgende: fordampning af vand, afgasning, forbrænding af gas, antændelse af træet og sidst i forløbet udbrænding af kulstofresten, inden slaggeresten forlader risten. Der etableres en vådslaggerende, der afleverer slaggen i en container eller et lokalt deponi. Vandstanden i vådslaggerenden er samtidig med til at sikre at undertrykket i fyrrummet ikke brydes. Det er vigtigt at der til stadighed er undertryk i fyrboksen, dels for at skabe stabilitet i forbrændingen, dels af brandmæssige årsager. Det er alt for farligt, hvis gnister fra fyrrummet spredes i og omkring tørreren. Ristens fremdrift sker ved hjælp af hydrauliske cylindre. 4. Fyrrummet er opbygget med en fuldsvejst beklædning bestående af metalplader og forstærkninger, hvor det er nødvendigt. Indvendigt er hele fyrrummet beklædt med ildfast murværk beregnet for meget høje temperaturer. I murværket er der de tilstrækkelige åbninger for støvbrænder, tilsætning af sekundær luft samt tilsætning af røggas. For optimering af NOx emission fra anlægget, er det muligt at etablere enten SNCR de-nox anlæg eller røggasrecirkulation, eller en kombination af disse. Hvilken løsning der vælges vil blive afklaret i forbindelse med den tekniske afklaring med potentielle leverandører af anlægget. Dannelsen af NOx i forbrændingsprocessen påvirkes af mange faktorer: Brændselssammensætning, røggastemperatur, O2-indhold i røggassen og opholdstid er alle faktorer med væsentlig indflydelse på dannelsen af NOx ved forbrænding. For optimering af forbrændingsprocessen styres tilsætning af luft i processen ved hjælp af en O2-måler til kedelstyring, temperaturstyring og andre inputdata. Ved at anvende røggasrecirkulation, er det muligt at optimere styringen af forbrændingsprocessen således at temperaturen og O2- indholdet reduceres, hvorved dannelsen af termisk NOx hæmmes. Røggasrecirkulation bidrager til at reducere NOx-dannelsen i forbrændingen og gør således måske et SNCR-anlæg overflødigt. Der er på dette punkt visse forskelle i de mulige leverandørers koncept og dermed også om der vælges røggasrecirkulation eller ej. Hvis ikke dette vælges, bliver det nødvendigt at installere SNCR anlæg (Seletive NonCathalytic Reaction). Der er tale om et nyt anlæg, da det installeres direkte i kedlen til det C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
21 NYT TØRREANLÆG 21 nye tørreanlæg. Dele af anlægget fra kraft 5 genbruges dog. 5. Anlægget benytter den såkaldte SNCR (Selective Non-Catalytic Reaction) metode, hvor man udnytter reaktionsegenskaberne fra Carbamid (Urea) der i en opløsning af reaktionsmiddel, reaktionsmiddel / vand dyses ind i fyrrummet og opløsningen reagerer med NOx til frit kvælstof (N2). Reaktionsmidlet opbevares i en lagertank med et volumen på ca. 10 m³. Ved hjælp af en pumpestation pumpes reaktionsmidlet frem til blande-og målermodulet. Her blandes det med vand inden det føres til lanserne hvor trykluft tilsættes for forstøvning. For at få en homogen fordeling af reaktionsmidlet i fyrrummet sker inddysningen over flere lanser. Selve reaktionen er følgende: CO (NH2)2 + 2 NO + ½ O2 -> 2 N2 + CO2 + 2 H2O Processen omdanner kvælstofilte til fri kvælstof, CO2 og vand. Processen skal forløbe inden for et bestemt temperaturinterval. Mellem 900 og 1050 C. Bliver temperaturen for høj, falder reduktionseffekten og bliver den for lav, er der risiko for fri NH3 i røggassen. Der forventes en reduktion af NOx emissionen i størrelsesorden %. Den fysiske udformning af fyrrummet sikrer, at forbrændingstemperatur og opholdstid opfylder alle forskrifter i bekendtgørelser gældende for området. Inden røggassen kommer videre i forbrændingssystemet enten direkte i tørretromlens såkaldte blandeboks eller til den parallel-koblede hedtoliekedel, er opholdstiden minimum 2,5 s ved min 850 C og ved fuldlast. 6. Der installeres (integreres) en hedtoliekedel i forbindelse med det nye forbrændingsanlæg på ca. 10 MW. Hedtoliekedlen, består af et fyrrum med en spiralsnoet strålingshedeflade og efterfølgende en konvektionshedeflade. Hedtolien tvangscirkuleres i systemet ved hjælp af en cirkulationspumpe. Kedlen tilsluttes det eksisterende hedtoliesystem til opvarmning af Contipresse, melamin anlæg og folieanlæg. Herudover bliver der tilsluttet en dampgenerator til fremstilling af damp til limeri, damp til forvarmer, Contipresse og eventuel intern fjernvarmefremstilling. Placering af disse anlæg er ikke besluttet, men den mest sandsynlige placering er i det eksisterende anlæg som en ombygning fra den nuværende dampforsyning til direkte hedtolie forsyning. I forbindelse med det nye anlæg bliver der således kun tale om at etablere tilslutning fra det eksisterende anlæg til kedlen placeret i det nye tørreri. Det vil ske i form af frem og retur rør i ca. dimension 150 mm. Vi forventer ikke etablering af cirkulations i det nye anlæg lige som der heller ikke etableres beholdere. Disse er allerede i dag til stede i det eksisterende anlæg. 7. Luftforvarmer er installeret for at opvarme primærluften under forbrændingsristen. Energien hertil kommer fra varmen i sedimentationsbeholderen i det våde elektrofilter. Ved at køle på sedimentationsbeholderen, kan C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
22 22 NYT TØRREANLÆG der udvindes ca. 2,5 MW. Da drift af filter og tørreri er helt integreret, kan denne facilitet udnyttes alle årets driftstimer. Det medvirker også til at mindske fordampningen fra sedimentationsbeholderen og dermed til at reducere vandforbruget. Tørreanlægget: 8. Mixingboks eller blandekammer er stedet hvor den rette temperatur til indgang af tørrer dannes. Der er følgende tilgang: Varm røggas fra forbrændingsanlægget, recirkuleret røggas fra hedtoliekedlen, recirkuleret afkastluft fra tørretromle/cykloner samt tilsætning af den nødvendige mængde frisk luft (tages fra omgivelserne). Fra dette blandekammer ledes luften ind i tørreren samtidig med at den fugtige blanding af spån tilsættes. 9. Tørretromlen er opbygget som et cylindrisk rør med et system af prelplader som har til opgave at sprede spånerne mest muligt under den stadige rotation. Tromlen er designet til at give spånerne størst mulig overflade og dermed effektiv kontakt til den varme tørreluft. Store spåner kræver længst tid i tromlen og det sker også, fordi de transporteres langsommere igennem end små og lette spåner. De lette og små spåner medrives af tørreluften og udskilles i de efterfølgende cykloner. De tunge spåner, der har længst opholdstid, udskilles i boksen lige efter tørretromlen. Da der i tørreluften også befinder sig røggas, er iltprocenten meget lavere end i andre typer tørrere. Det betyder at eventuelle smågnister ved indgangen til tørreren ikke kan/ har svært ved at antænde spånerne. Det er også her fugtigheden er højest. Ved udgangen af tørreren, hvor der er lav fugtighed, er eventuelle gnister ikke længere til stede. For at mindske risikoen for støveksplosioner er der i den tørre del af processen installeret gnistdetektering samt efterfølgende slukning ved hver procesovergang. 10. Cyklonbatteri. For at få udskilt så meget støv (dækspåner) som muligt inden luftblandingen ledes til vådelektrofilter, er der installeret at antal cykloner som grovudskillere. Disse cykloner er brandmæssigt sikret med vanddyser. Mellem cyklonbatteri og vådelektrofilter er der etableret en nødskorsten. Denne bruges, såfremt vådelektrofiltret udkobles og indtil tørreren er kørt ud af drift. Der etableres en ny vådspånsilo med en diameter på ca. 10 m og med en højde på ca. 15 m. Transport fra de eksisterende haller, hvor flis og andet materiale fremstilles/opbevares skal omlægges til den nye vådspånsilo som placeres i forlængelse af elektrofilteret.. Transport sker med lukkede gummibåndstransportører. Placeringen af vådspånsilo og transportbånd er vist på plantegningen, Bilag B. Siloanlægget: C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
23 NYT TØRREANLÆG En ca m³, tæt vådspånsilo med vakuumbryder og overtryksventil. I bunden er der udmader med sluse og transportør til indgang på tørrer. På grund af fugtigheden i spånerne, bliver der ikke installeret gnistovervågning fra starten, men der laves provisorier for eventuel senere installering. Efter tørreren installeres en ny flissigte med kapacitet til at sigte ca. 50 t/h. Sigten opdeler spånerne efter tørreren i midtspån og dækspån. Sigten er en rullesigte med stor overflade. Det er kendt teknik med mange års drift i lignende anlæg. På grund af den lave fugtighed overvåges både til- og afgang på sigten for eventuelle gnister, og der etableres slukningsanlæg de nødvendige steder. Det nye sigteanlæg vil blive indbygget i et støjhus og kommer dermed med sikkerhed ikke til at bidrage til støj i nogen af kontrolpunkterne. Der forventes ikke at forekomme affald eller emissioner fra sigten. Det nye sigteanlæg har kun til formål at adskille de to fraktionerdækspån og midtspån. Det skal ikke erstatte sigteanlæg i det eksisterende anlæg, idet vi jo på nuværende tidspunkt kører med adskilte systemer for dækspån og midtspån. I det nye tørreanlæg bliver alle spån tørret i én og samme tørrer og af den grund hører der et sigteanlæg med til det nye tørreri. Vi forventer ikke at etablere ventilation fra sigteanlægget. 12. Efter sigten er der to fraktioner. Dækspån, som skal i silo nr. 1, og mellemspån, som skal i silo nr. 2. Disse to siloer er de eksisterende i spånsepareringen. Det overvejes at indskyde 2 stk. brandsiloer mellem den nye flissigte og de eksisterende siloer nr. 1 og silo nr. 2. Begge brandsiloer bliver i så fald på ca. 300 m³ hver. Da vi er i det meget tørre område (kun ca. 2% fugt), er det nødvendigt at overvåge indløbet til brandsiloen med gnistdetektering og vandtågeslukning. Begge brandsiloer er forsynet med de nødvendige sprængklapper i toppen, såfremt der skulle ske en støveksplosion alligevel. Formålet med brandsiloerne er at holde en eventuel eksplosion her og ikke tillade en udbredelse til spånsepareringen, hvor den erfaringsmæssigt skaber størst skade og udbredelse. Der vil ikke blive emissioner fra siloerne, da der udelukkende er tale om mekanisk transport. Transportanlæg: Lukkede kædetransportører, der bruges ved stigende transport over 15 graders stigning. Lukkede gummibånd i rør båret oppe af bæreluft. Bruges over lange afstande med ingen eller moderate stigninger. Meget energivenlige. Fælles for disse transportanlæg er, at de er fuldstændig lukket i udførelse uden risiko for støvudslip til omgivelserne, og at det er forholdsvis enkelt at brandbeskytte dem med gnistdetektering og vandtågeslukning. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
24 24 NYT TØRREANLÆG 7 Oplysninger om valg af bedst tilgængelige teknik Anvendelsen af bedst tilgængelige teknik er vurderet ud fra følgende 5 kilder: 1 "Sector Guidance Note IPPC SG 1 Integrated Pollution, Prevention and Control (IPPC): Secretary of State's Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibreboard sector", september 2006, fra DEFRA i England" 2 "Final Draft BAT Guidance Note on Best Available Techniques for the production of Paper Pulp, Paper and Board", april 2010 EPA, Ireland" 3 Reference Document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU Commission, August Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit: Erste Allgemeine Verwaltungsvorschrift zum Bundes Immissionsschutzgesetz (Technische Anleitung zur Reinhaltung der Luft TA Luft), 24. Juli Udkast 1 til EU BAT reference dokument for spånpladeindustrien, juli 2013 De første 2 BAT referencer fra England og Irland er ikke helt dækkende for det anlæg der planlægges etableret på Novopan, idet emissionsværdier mv. er baseret på et direkte fyret tørreanlæg med brug af rent træaffald som brændsel. Til forskel fra dette er Novopans direkte fyrede anlæg karakteriseret som et affaldsforbrændingsanlæg, jf. punkt 2.1, hvor der er mulighed for indfyring af "andet ikke-farligt affald end dagrenovation og dagrenovationslignende affald". Dette omfatter bl.a. træaffald i de kategorier som leveres af genbrugsfirmaerne og returneret spånpladeaffald. BREF noten fra EU om Best available techniques for waste incineration er dog heller ikke helt dækkende, idet den kun omfatter ren affaldsforbrænding, dvs. emissionsværdierne svarer her til den røggas der ledes ind i tørreanlæggets roterovn. I roterovnen vil der afgives yderligere stoffer fra de tilførte træspåner under selve tørringen der påvirker sammensætningen af den gas der ledes til det våde elektrofil- C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
25 NYT TØRREANLÆG 25 ter. Desuden skal BREF noten revideres med start i 2013, med henblik på at udgive bindende BAT konklusioner. Det vurderes derfor at kombination af kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen og TA-luft vil være mest dækkende for det anlæg som Novopan ansøger om. I Juli 2013 er der desuden udgivet et første udkast til BAT reference dokument for spånpladeindustrien, indeholdende forslag til bindende BAT konklusioner. De ansøgte udledningsværdier er i det følgende sammenholdt med forslaget til BAT konklusioner. I det følgende er der givet en kort beskrivelse af kravene i de enkelte BAT noter, idet fokus dog er på luftemissionerne. BAT i forhold til det våde elektrofilter er angivet i ansøgningen for dette filter. BAT for spildevandsudledning er angivet i ansøgning om spildevandstilladelse for Novopan. Sidst i kapitlet er givet oplysninger om de væsentligste alternativer, jf. krav i godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 3, punkt Guidance for A2 Particleboard, oriented Strand Board and dry process fibrecoated sector, DEFRA Denne guidance note angiver følgende BAT relaterede emissionsværdier fra nye tørreanlæg, fyret med rent træaffald som brændsel: Parameter BAT emissionsgrænse Støv 20 mg/m 3 Kondenserbare VOC forbindelser (eks. støv) 130 mg/m 3 Beregnet som kulstof Formaldehyd 20 mg/m 3 Beregnet som formaldehyd Total aldehyder 20 mg/m 3 Beregnet som kulstof Phenol 5 mg/m 3 2 timers gennemsnitsværdi som monohydroxyphenol Isocyanate 0,1 mg/m 3 2 timers gennemsnitsværdi som total NCO gruppe Operatøren skal endvidere sikre at ind- og udgangstemperaturen af tørreanlægget er så lave som praktisk mulige, samtidig med at det nødvendige fugtindhold opnås og ovenstående emissionsgrænser overholdes. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
26 26 NYT TØRREANLÆG 7.2 Final Draft BAT Guidance Note on BAT for the production of Paper Pulp, Paper and Board, EPA Ireland Denne BAT Guidance Note angiver de samme BAT emissionsværdier som vist i tabellen fra DEFRA, men supplerer med en BAT værdi for total ammoniak på mg/m Reference document on the Best Available Techniques for Waste Incineration, The EU commission BREF noten angiver følgende BAT emissionsværdier for affaldsforbrændingsanlæg: (mg/nm 3, 11 % O 2, tør gas) Parameter Præstationskontrol ½ times middelværdier Døgn middelværdier Støv HCI HF <2 <1 SO NO og NO2, SCR NO og NO TOC CO Hg < Cadmium Thalium Sum other metals Dioxin Furans NH3 < <10 Benz(a)pyrene Generelt lave værdier, se BREF for nærmere detaljer PCBs PAHs C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
27 NYT TØRREANLÆG 27 N20 Revision af BREF noten forventes påbegyndt i 2013, og på grundlag af dette udgives bindende BAT konklusioner. Der er endnu ingen informationer om i hvilket omfang ovennævnte BAT anbefalinger ændres i BAT konklusionerne. 7.4 TA-luft, Bundesministerium für umwelt, naturschutz und reactor sicherheit. I TA-luft 2012 er angivet følgende emissionsgrænser for direkte fyrede tørreanlæg: Indgangsgas fra brænder TA-luft, afsn Enhed mg/nm 3 Døgnmiddel, 11 % O2, tør Udgangsgas fra roterovn TA-luft, afsn mg/nm 3 timemiddel, 17 % O2, fugtig Total støv TOC Formaldehyd 20 HCL HF SO 2 NO Cd + Tl Hg Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V Dioxiner og furaner (ng/nm 3 ) CO BAT vurdering af Novopans tørreanlæg Røggassen fra forbrændingsdelen blandes med dels friskluft og dels en recirkuleret blanding af røggas/tørreluft i det såkaldte blandekammer. Processen er en kombineret tørreproces/forbrændingsproces og derfor er der ikke direkte en dansk bekendtgørelse eller vejledning, der præcist dækker en sådan anlægstype. Forbrændingsprocessen vil isoleret set skulle overholde emissionskravene i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding, men ved passage af røggassen gennem roterovnen øges C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
28 28 NYT TØRREANLÆG koncentrationen af støv, TOC og formaldehyd fra spånerne, så det ikke umiddelbart er muligt at overholde forbrændingsbekendtgørelsens krav for specielt totalstøv og TOC. I de tyske TA-luft regler er det derimod præcist angivet hvordan man vurderer et sådant anlæg. Der kan i TA-luft henvises til kapitlerne , og især Det er efter disse regler, at alle direkte, fyrede tørreanlæg i Europa godkendes. Vi har i Tabel 7-1 givet en oversigt over, hvilke emissionsgrænser vi forventer at anlægget vil kunne overholde. For totalstøv foreslår vi en emissionsgrænse på 15 mg/nm³, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TAluft, kap og For TOC foreslår vi en emissionsgrænse på 300 mg C/Nm 3, fugtig luft, 17% O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol med reference til TAluft, kap og kap For formaldehyd foreslår vi en emissionsgrænse på 20 mg/nm 3. fugtig luft, 17 % O 2, bestemt som timemiddelværdi ved præstationskontrol, med reference til TA-luft, kap , kap (klasse I stoffer) og kap For øvrige stoffer foreslår vi emissionsgrænser svarende til bekendtgørelsen om affaldsforbrænding (bek. nr af 20/12/2012). Tabel 7-1 Emissionsgrænser der forventes at kunne overholdes af tørreanlægget efter vådt elektrofilter Parameter Døgnmiddel, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 100 % fraktil, tør luft Halvtimesmiddel, mg/nm 3, 11 % O 2, 75 % fraktil, tør luft 10 minutters middelværdi, mg/nm 3, 11% O 2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 11% O2, tør luft Præstationskontrol, mg/nm3, 17% O2, fugtig luft Total støv 15 TOC 300 Formaldehyd 20 HCL HF SO NO Cd + Tl 0,05 Hg 0,05 C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
29 NYT TØRREANLÆG 29 Sb+As+Pb+ Cr+Co+Cu+ Mn+Ni+V Dioxiner og furaner (ng/nm 3 ) 0,5 0,1 CO Emissionerne forventes reduceret væsentligt i forhold til det nuværende kedelanlæg på grund af forbedret røggasrensning i det våde elektrofilter samt forbedret forbrændingsproces. Emissionsgrænseværdierne ligger med undtagelse af total støv, TOC, formaldehyd og CO indenfor BAT intervallet for affaldsforbrændingsanlæg. Diffust støv: Alle anlægsdele vil være udført i lukket udførelse. Eneste pneumatiske transportanlæg er til støvdosering af støvbrænder i energianlægget. Disse transportrør vil blive udført i svær udførelse og alle bøjninger beklædes med keramiske foringer for maksimal slidbestandighed. Alle materialeomkast i tørreri og transportanlæg vil være helt lukkede. Overalt i tørresystemet er der undertryk, og der er således ikke risiko for støvudslip. Diffuse støvudslip i forbindelse med håndtering af brændsel undgås som i dag ved vandpåsprøjtning i nødvendigt omfang. Lugt: Der forventes ikke betydende ændring af virksomhedens lugtemissioner. Klima: Da anlægget anvender træaffald på samme måde og i samme omfang som hidtil, vil der ikke være klimamæssige konsekvenser af anlægget. Anlægsfasen: Der kan forekomme mindre støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Der vil dog blive iværksat afværgeforanstaltninger med det formål at reducere støvgener mest muligt. Det vurderes, at generne ikke er større end dem, der normalt forekommer ved anlægsarbejde i byzone. 7.6 Udkast til EU BAT referencedokument for spånpladeindustrien, juli 2013 EU har i juli 2013 udgivet et første udkast til BAT reference dokument for spånpladeindustrien. Dokumentet indeholder forslag til bindende grænseværdier til luft og vand. Det forventes at reference dokumentet tidligst udsendes endeligt i 2014, og at BAT konklusionerne tidligst vil blive gældende fra Luftemissioner: I nedenstående Tabel 7-2 er vist en sammenstilling af de ansøgte udledergrænseværdier, jf. Tabel 7-1 med de intervaller af grænseværdier der er angivet i BAT referencedokumentet. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
30 30 NYT TØRREANLÆG Tabel 7-2 Ansøgte emissionsgrænseværdier for Novopans tørreanlæg sammenholdt med forventede BATC værdier. BATC grænseværdier, 18,5 % O2, tør gas, mg/nm3 BATC grænseværdier, 11 % O2, tør gas, mg/nm3 BATC grænseværdier, kg NOx/m3 spånplade Ansøgte grænseværdier, Novopan, 17 % O2, våd gas, mg/nm3 Ansøgte grænseværdier, Novopan, 11 % O2, tør gas, mg/nm3 Ansøgte grænseværdier, Novopan, 18,5 % O2, tør gas, mg/nm3 Ansøgt grænseværdi kg/m3, ved produktion 50 m3/time Parameter Målemetode Støv Præstationskontrol < TOC Præstationskontrol < Formaldehyd Præstationskontrol < NOx Døgnmiddelværdi NOx Massestrøm 0,2-0,5 0,1 Det fremgår af Tabel 7-2 at de ansøgte emissionsgrænseværdier for Novopan kan overholde forslaget til BATC grænseværdier for parametrene støv og NO x, men overskrider grænseværdierne for TOC og formaldehyd med en faktor 2-3. Novopan vil dog gerne fastholde de ansøgte grænseværdier jf. Tabel 7-1, og vil gennem målinger i perioden frem til 2018 dokumentere de reelle emissioner. Herefter kan Syddjurs Kommune evt. skærpe grænseværdierne i henhold til de krav der kommer til at gælde fra I tilfælde af at ovennævnte kommende grænseværdier for TOC og formaldehyd ikke kan overholdes, er Novopan indstillet på at lave yderligere rensning, f.eks. ved etablering af fyrede efterbrændere eller anden teknik. De ansøgte grænseværdier for TOC og formaldehyd begrundes dels med at BATC værdierne kun foreligger i udkast, og at dels med at de nuværende gældende grænseværdier for denne type anlæg er højere i den tyske TA-luft, og svarende til de grænseværdier Novopan søger om. Novopan vil ikke stilles ringere end andre Europæiske spånpladefabrikker, men er indstillet på at der kan komme skærpede krav som følge af de nye BAT konklusioner i EU, og som i givet fald skal være indført på alle Europæiske fabrikker i De ansøgte grænseværdier for totalstøv er højere end støvgrænseværdien i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen (10 mg/nm 3, 11% O 2, tør gas), men ligger indenfor intervallet for BATC i det nye udkast til BREF. Det kan ikke forventes at afkast fra spåntørren kan opfylde samme krav som den indgående røggas fra ren forbrænding af træaffald, fordi der tilføres støv fra tørring af spånerne. Dette er også afspejlet i de BATC værdier der er foreslået i det nye udkast til BREF. Grænseværdien som er foreslået er baseret på de nuværende tyske grænseværdier i TA-luft for afkast fra spåntørreanlæg. Spildevand: Tørringsanlægget vil ikke i sig selv producere spildevand. Det spildevand der forekommer fra røggasrensningen vurderes i forbindelse med den tilslutningstilladelse til kommunens kloaksystem der er under behandling i Syddjurs Kommune, og som Novopan har indsendt ansøgning om tidligere. Øvrige BAT konklusioner: Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet og udfyldt en BAT tjekliste som er vedlagt som Bilag F. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
31 NYT TØRREANLÆG Væsentligste alternativer De væsentligste alternativer der er undersøgt har været etablering af en ny separat kraftcentral i stedet for et direkte fyret tørreanlæg. Som filterløsning er overvejet cycloner, posefiltre og elektrofiltre. Til en nye kraftcentral er to relevante teknologier evalueret, fluid bed og rist/stoker forbrændingsteknologi. Ud fra de tilgængelige oplysninger om brændselssammensætning har det ikke været muligt for de potentielle leverandører af de to teknologier at give konkrete funktionsgarantier på et nyt kedelanlæg. Der er vurderet 2 scenarier for en ny kraftcentral: Ny kraftcentral med elproduktion for produktion af 45 t/h procesdamp ved 62 baro og 450 ºC (for evt. opkobling på eksisterende turbine). Ny kraftcentral uden elproduktion for produktion af 40 t/h mættet damp ved 15 baro (200 ºC). Der er spurgt om budgetoverslag for en kraftcentral for de to scenarier nævnt ovenfor. 6 mulige leverandører har besvaret henvendelsen. På baggrund af leverandørernes oplysninger har COWI beregnet forventede anlægs- og driftsomkostninger. Disse er af Novopan sammenholdt med anlægs- og driftsomkostningerne ved et direkte fyret tørringsanlæg, og Novopan har på den baggrund truffet beslutning om at etablere et direkte fyret tørringsanlæg. Der er både ved en separat kedelløsning og et direkte fyret tørringsanlæg regnet med et vådt elektrofilter til røggasrensningen, dvs. kemikalieforbrug, emissioner og affalds- og spildevandsmængder vil i store træk være sammenlignelige ved de 2 løsninger. Ud fra de teknisk mulige løsninger vurderes det, at våde elektrofiltre er den bedst egnede teknologi til fjernelse af støv fra luften fra tørreranlægget. Cykloner alene vurderes ikke at være egnet til rensning af luften idet de ikke kan overholde emissionskravene og der er samtidig problemer med opblokninger. Det er ligeledes tvivlsomt om posefiltre kan anvendes, primært grundet problemer med opblokning af poser grundet temperatur/fugt og harpiksindhold i træet. Grundet dette har Novopan valgt at arbejde videre med et vådt elektrofilter. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
32 32 NYT TØRREANLÆG 8 Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger 8.1 Luftforurening Fyringsanlægget tilsluttes det allerede godkendte elektrofilter, som tilsluttes den nuværende skorsten med en godkendt afkasthøjde på 35 m, som følge af den ændrede sammensætning af emissionsstoffer beregnes der en ny skorstenshøjde Massestrømme og emissionskoncentrationer De stoffer der forventes emitteret svarer til emissionerne der reguleres fra affaldsforbrændingsanlæg og emissioner fra tilsvarende tørringsanlæg i Europa. Emissionskrav og koncentrationer Anlægget vil overholde de i Tabel 7-1 fastsatte emissionsgrænser. Emissionsgrænserne svarer til grænseværdierne i bekendtgørelse om affaldsforbrænding (Bek. nr af 20/12/2012) undtagen for parametrene total støv, TOC og formaldehyd hvor der foreslås emissionsgrænser baseret på TA-luft. Disse grænser er også vurderet i forhold til de kommende BATC-grænseværdier i kapitel 7.6. I Tabel 8-1 herunder er de brugte emissionskoncentrationer, kildestyrker og spredningsfaktorer indsat. Emissionskoncentrationer for de enkelte tungmetaller er beregnet på baggrund af de samlede emissionsgrænser for grupperne i Tabel 7-1 og fordelingen ved præstationsmålingen for Kraft V, dateret TOC indholdet i øvrige afkast (bortset fra det nye tørreri) er anslået ud fra det målte indhold af formaldehyd og træstøv som følger: TOC [mg/nm 3 ] = 12/30 * formaldehyd [mg/nm 3 ] * 0,5 * træstøv [mg/nm 3 ], hvor molforhold TOC/HCOH er 12/30 og det er anslået at TOC i træ udgør ca. 0,5 * koncentrationen af træstøv. B -værdien for hovedgruppe 1-stofferne på 1,17E -5 mg/m³ (1,17E -2 µg/m 3 ) er fastlagt på baggrund af punkt i Luftvejledningen af C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
33 NYT TØRREANLÆG 33 Tabel 8-1 Tabellen indeholder emissionskoncentration, kildestyrke, B-værdi og den deraf beregnede spredningsfaktor for de forurenende stoffer i afkastet fra elektrofilteret. Emission tørreanlæg Emission tørreanlæg Emission øvrige afkast Emission samlet B-værdi Spredningsfaktor [mg/nm³] [mg/s] [mg/s] [mg/s] [mg/m3] [m3/s] Enkeltstoffer Totalstøv 15,0 607,5 66,0 673,5 0, NO₂ 400, , ,0 0, TOC 300, ,0 69, , HCHO 20,0 810,0 91,4 901,4 0, HCl 60,0 581,3 581,3 0, HF 4,0 38,8 38,8 0, CO 100,0 968,8 968, SO₂ 200, , ,5 0, As 0,06 0,6 0,6 0, Cd 0,04 0,4 0,4 0, Cr 0,02 0,1 0,1 0, Cu 0,07 0,6 0,6 0,01 64 Hg 0,05 0,5 0,5 0, Mn 0,11 1,1 1,1 0, Ni 0,002 0,0 0,0 0, Pb 0,24 2,3 2,3 0, Co 0,0010 0,0 0,0 0, V 0,0001 0,0 0,0 0, Sb 0,0084 0,1 0,1 0, Tl 0,0103 0,1 0,1 0, Stofgrupper Hoved gr. 1 Ni, Cd, Cr og As 0,1 1,1 1,1 0, Hovedgruppe 1-stofferne har den højeste spredningsfaktor og vil derfor være dimensionsgivende for afkastet Fysiske egenskaber for afkast - elektrofilter Dimensioner for skorstenen, samt de anvendte kemiske parametre for afkastet fra elektrofiltret kan ses i Tabel 8-2. Tabel 8-2 Fysiske egenskaber for skorsten og røggas Parameter Værdi Enhed Skorstenshøjde 35* m Indvendig diameter 1,9 m Udvendig diameter 2 m Temperatur 76 C Vandindhold 40,2 Vol % Volumenstrøm, våd 11 % ilt 40,5 Nm³/s Volumenstrøm, våd 17 % ilt 16,2 Nm³/s Volumenstrøm, tør 11 % ilt 9,7 Nm³/s Generel bygningsmæssig højde 25 m * Aktuel skorstenshøjde C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
34 34 NYT TØRREANLÆG Rensning Som beskrevet i afsnit 6 renses der for NO X enten ved røggasrecirkulation eller ved et SNCR anlæg. Hvorefter røggassen føres igennem det våde elektrofilter, hvor der renses for træstøv og til dels de øvrige komponenter Skorstensberegninger Receptornet Nord-nordøst for Novopan stiger terrænet fra 8 m ved skorstenen op til 49 m, inden for afstanden af 20 gange skorstenshøjden, hvor terrænhældningen påvirker OMLberegningen. Disse terrænhøjder er indarbejdet i receptornettet, resten af området er betegnet som fladt. OML-resultat Resultatet af OML-beregningen (Bilag D) kan ses i Tabel 8-3 og viser en krævet afkasthøjde på 45,6 m. Tabel 8-3 Resultat af OML beregning Forurenende komponent Afkastshøjde (m) Immission (µg/m 3 ) Afstand (m) Retning (grader) B-værdi>er (µg/m 3 ) Hvdgr1 45,6 1,17E ,17E Spildevand Spildevandsmængden vil stige i forhold til den nuværende situation således som angivet i ansøgningen om tilslutning af Kraft 5 til det våde elektrofilter: "Den præcise stigning er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men den påregnes at være mindre end 2-3 m³/h eller m³/år. Spildevandet vil indeholde tungmetaller og andre stoffer udskilt i vandfasen i vådelektrofiltret. Koncentrationen af disse stoffer i spildevandet kan dog ikke forudsiges med rimelig sikkerhed på nuværende tidspunkt. Leverandøren af vådelektrofiltret har været spurgt om erfaringer i denne sammenhæng. Leverandøren har dog ringe erfaring med tungmetaller for anlæg og materialer der direkte kan sammenlignes med forholdende på Novopans anlæg ved Pindstrup. I kraft af den indsats, der gøres gennem sortering for at mindske indholdet af de kritiske stoffer i det materiale, der indfyres i Kraftcentralen og den forventede effektive opsamling af partikler i faststoffraktionerne i våd-elektrofiltret forventes, at de vejledende grænseværdier for indholdet af tungmetaller etc. i spildevand til kommunens renseanlæg vil kunne overholdes. Hvis dette mod forventning ikke skulle være tilfældet, vil der blive etableret ekstra renseforanstaltninger for vandet fra våd-elektrofiltret inden tilledning til kloak. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
35 NYT TØRREANLÆG 35 Disse renseforanstaltninger kan fx bestå i tilsætning af fældningskemikalier, fx jern og efterfølgende sandfiltrering". Der er ikke sårbare vandområder i nærheden af anlægget, og spildevand/overfladevand vil håndteres så der ikke opstår risiko for påvirkning af sårbare recipienter. 8.3 Støj- og vibrationer Støjbidraget fra Novopan er senest beregnet og vurderet i forbindelse med Støjhandlingsplan januar I ovennævnte rapport er der som et led i støjhandlingsplanen forudsat, at der i støjdæmpningstrin 4 etableres ny energicentral samt nyt tørreri. Beregningsforudsætningerne i handlingsplanen er der ikke ændret på. Støjdæmpningstrin 4 vil blive gennemført i Beregningsresultater Da det nye anlæg ikke er detailprojekteret, foreligger der ikke detaljerede oplysninger om støjkilderne endnu. Der er derfor i støjhandlingsplanen forudsat, at det nye anlæg maksimalt må bidrage med et støjbidrag på 30 db(a) i de beregningspunkter, der anvendes ved kontrol af ekstern støj. Støjkilderne vil primært bestå af lavt placerede kilder, som ventilatorer og luftindtag. Disse vil blive forsynet med den nødvendige støjdæmpning, der sikrer at ovennævnte forudsætninger kan overholdes. Nedenfor er relevante oplysninger fra støjhandlingsplanen gengivet. I 2015 gennemføres trin 3 i støjhandlingsplanen. Efter gennemførelse af dette vil støjbidraget fra Novopan være: "Efter gennemførelse af støjdæmpningstrin 3 vil støjbidraget pr. 1. oktober 2015 være som vist i Tabel 8-4. I parentes er støjbidraget med drift af stationær flishugger angivet. Øvrige tal inkluderer mobil flishugger i drift i dagtid, altså maksimal støjbelastning. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
36 36 NYT TØRREANLÆG Tabel 8-4 Støjbidrag efter trin 3 Resulterende støjbidrag L r dag/aften/nat db(a) Støjvilkår dag/aften/nat db(a) R2A 53 (49) / 43 / / 45 /40 R 3A 43 (44) / 38 / / 40 /35 R4A 40 (41) / 37 / / 45 /40 R5 45 (44) / 39 / / 40 /35 Følgende etableres i trin 4: Ny energicentral (dvs., alle støjkilder i område 100 er fjernet, der fjernes 13 støjkilder) Nyt tørreri (dvs., alle støjkilder i område 500 er fjernet, der fjernes 23 støjkilder) Der er desuden tillagt bidrag fra nye støjkilder (tørreri og energicentral) på 30 db(a) i de enkelte beregningspunkter. Præcis placering af bygninger og støjkilder er ikke fastlagt endnu. Det samlede støjbidrag efter trin 4 pr. 1. oktober 2016 fremgår af nedenstående Tabel 8-5. I parentes er støjbidraget med drift af stationær flishugger angivet. Tabel 8-5 Støjbidrag efter trin 4 Resulterende støjbidrag L r dag/aften/nat db(a) Støjvilkår dag/aften/nat db(a) R2A 53 (49) / 40 / / 45 /40 R 3A 42 (43) / 36 / / 40 /35 R4A 37 (40) / 34 / / 45 /40 R5 45 (44) / 38 / / 40 /35 Som det fremgår, vil Novopan efter trin 4 kunne overholde støjgrænserne. Etablering af nyt tørreri med tilhørende energianlæg vil således betyde, at virksomhedens støjbidrag vil blive reduceret samt at de vejledende støjgrænser kan overholdes. I figur 8-1 er støjbidraget vist efter etablering af det nye tørreri. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
37 NYT TØRREANLÆG 37 Figur 8-1 Støjkort (natperioden), der viser støjbidraget efter etablering af nyt tørreri mm. Der henvises i øvrigt til støjhandlingsplanen for yderligere oplysninger samt detailberegninger. 8.4 Affald Anlægget vil ikke generere farligt affald i betydende mængder i anlægs- eller driftsfasen. Affald fra anlægget i driftsfasen vil bestå af slagge og flyveaske der bortskaffes til deponi, aske og træopslemning fra røggasrensning, der genanvendes internt til indfyring i kedlen eller bortskaffes til deponi, og rent træstøv der tages direkte fra produktionen og tilføres absorberen. Figur 8-2 Affaldsmængder fra eksisterende og nyt tørreanlæg Affaldstype Nuværende mængde, tons/år Fremtidig mængde, tons/år Max. oplag på Novopan Slagger fra fyringsanlæg m3 (slagge + flyveaske) Træstøv fra røggasrensning, træopslemning Genindfyres eller bortskaffes til deponi. Flyveaske fra cyclonbatteri (røggas) Indeholdt i de 300 m3 slagge Rent træstøv til absorber Tages direkte fra produktionen Ialt Ca Ca C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
38 38 NYT TØRREANLÆG Herudover vil der forekomme små mængder af smøreolie, spraydåser og emballage fra kemikalier fra drift og vedligehold af anlægget. Mængderne er ikke præcist kendte på nuværende tidspunkt, men der forventes ikke væsentligt øgede mængder i forhold til i dag. Slagge fra kedlen (bundaske) og flyveasken fra cyclonbatteriet indeholder tungmetaller og bortskaffes til deponi. Slaggen og flyveasken opsamles på sikret plads og transporteres i befugtet tilstand med gummiged til det eksisterende godkendte mellemoplag. Det skal bemærkes at det omtalte cyclonbatteri er et højtemperatur cyclonbatteri der indsættes efter kedlen, og det må ikke forveksles med det cyclonbatteri der er omtalt under pkt. 10 i afsnit 2,6, og som kun opsamler træstøv der genbruges i produktionen. Bundasken har ved den nuværende kedel for højt et indhold af organiske stoffer og tungmetaller til at det kan anvendes ved f.eks. vejopfyldninger og til udbringning som bioaske på marker. Det er dog muligt at en mere effektiv forbrændingsproces i det nye tørreanlæg kan nedbringe TOC indholdet i asken så den kan genanvendes til vejfyld. Det afhænger af hvor godt det er muligt at styre forbrændingsprocessen. Novopan vil under alle omstændigheder tilstræbe så effektiv forbrænding som muligt og vil også være interesseret i at nedbringe deponeringsomkostningerne hvis det er muligt. 8.5 Jord- og grundvand Anlægget er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Området er områdeklassificeret samt registreret som V1 (lokalitetsnummer ), se Figur 8-3. Der etableres foranstaltninger til sikring af, at der ikke vil forekomme nedsivning af miljøfremmede stoffer, og fremtidige anvendelse af områdets grundvand vil derfor ikke blive påvirket. Selve tørreanlægget placeres på befæstet areal, og der fastsættes krav til opbevaring og håndtering af slam, råvarer, kemikalier/ hjælpestoffer, spildolier og faste brændsler i anlæggets miljøgodkendelse. Derved sikres det, at der tages tilstrækkelige forholdsregler at hindre forurening af jord og grundvand. Det vurderes derfor, at aktiviteterne på tørreanlægget ikke er grundvandstruende. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
39 NYT TØRREANLÆG 39 Figur 8-3 Vidensniveau for jordforurening (jf. Region Midt Basistilstandsrapport Udgangspunktet, for at vurdere om der skal udarbejdes basistilstandsrapport, er, om der bruges, frigives eller fremstilles farlige relevante stoffer. Der er i nærværende vurdering taget udgangspunkt til Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 6 og EU kommissionens udkast til vejledning om udarbejdelse af basistilstandsrapport af 17. juni Jf. EU kommissions vejledning om basistilstandsrapporter er farlige stoffer, dem som er anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger ( CLP). Vurdering om hvorvidt stoffet er relevant skal baseres på stoffes kemiske egenskaber og mængder og en vurdering af om stoffer udgør en risiko for en længerevarende påvirkning af jord og grundvand indenfor virksomhedens areal. Det er kun de stoffer, der indgår som en integreret del af den ansøgte IED-aktivitet, der skal medtages i vurdering. Det vurderes, at den ansøgte aktivitet er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport. Selve vurderingen og hvilke stoffer det drejer sig om fremgår af bilag G. C:\Users\CWN\Documents\projects\Novopan\Nyt tørreanlæg\miljøansøgning\miljøansøgning final\print version\miljøansøgning nyt tørreanlæg_jan 2014_final.docx
ANSØGNING OM FORTSAT DRIFT AF KRAFTCENTRALEN
NOVEMBER 2016 KRONOSPAN APS ANSØGNING OM FORTSAT DRIFT AF KRAFTCENTRALEN MILJØANSØGNING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 5 1.1 Ansøgers navn, adresse og telefonnummer 5 1.2
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereVVM ANMELDELSE FOR NYT FYRINGS-OG TØRREANLÆG
ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2013 NOVOPAN VVM ANMELDELSE FOR NYT FYRINGS-OG TØRREANLÆG PROJEKTNR. A034832-001 DOKUMENTNR.
Læs mereLUKKET TRANSPORTSYSTEM FRA GENBRUG
JUNI 2016 KRONOSPAN APS NOVOPAN TRÆINDUSTRI LUKKET TRANSPORTSYSTEM FRA GENBRUG MILJØANSØGNING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI
Læs mereNyt spåntørreanlæg Ikke-teknisk resumé
Nyt spåntørreanlæg Ikke-teknisk resumé Novopan Træindustri A/S maj 2015 Titel: Ikke-teknisk resumé til VVM for et nyt spåntørreanlæg på Novopan Udgivet juni 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Syddjurs Kommune
Læs mereNyt spåntørreanlæg VVM-redegørelse
Nyt spåntørreanlæg VVM-redegørelse Novopan Træindustri A/S maj 2015 Titel: Udgivet juni 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: VVM for et nyt spåntørreanlæg på Novopan Syddjurs Kommune Natur og Miljø Hovedgaden
Læs mereOML-beregning af CO + Støv
OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99
Læs mereSpørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene
Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger
Læs mereÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi
ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons
Læs mereÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse
Sendes til: Sønderborg Kommune Miljøafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Ansøgning om miljøgodkendelse Du må ikke anlægge eller påbegynde etableringen af en virksomhed, anlæg eller en indretning,
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereAnsøgning om revision af gældende miljøgodkendelse
Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens
Læs mereBekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget
Læs mereMiljøregnskab HERNINGVÆRKET
Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereOplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.
Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereAarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk
Ansøgning om miljøgodkendelse af højere grænseværdi for CO fra fluid bed kedlen på Grenaa Kraftvarmeværk Prepared Niels Bo Hylander, 21. marts 2011 Checked Accepted Approved Doc. no. 925586 Project no.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:
Læs mereREVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB
REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated
Læs mereBekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1
J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.
Læs mereLukket transportsystem fra Genbrug
1 of 19 1 Lukket transportsystem fra Genbrug Vilkår B1 Handlingsplan for reduktion af diffust støv Materiale til vurdering af evt godkendelsespligt September 2015 2 of 19 2 Indledning Virksomheden Novopan
Læs mereBilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling
Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereMiljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,
Læs mereBASSINER VED PINDSTRUP BÆK VURDERING AF FARLIGE STOFFER
KRONOSPAN APS, NOVOPAN TRÆINDUSTRI BASSINER VED PINDSTRUP BÆK VURDERING AF FARLIGE STOFFER ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR.
Læs mere5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
1 Til Struer Kommune Hermed oplysninger til vurdering af eventuel miljøgodkendelsespligt (vurdering af eventuelt listepunkt) af Bang & Olufsens eksisterende energiproducerende anlæg. For overskuelighedens
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00025 Ref. ulsee/lonha Dato: 23. september 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 46076753 Virksomhedstype
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereÅrsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012
Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
Læs mereMiljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.
Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt
Læs mereAnsøgning om miljøgodkendelse af tilslutning af kraftcentral til nyt vådelektrofilter og indførsel af SNCR-teknologi til NO X -reduktion
Novopan Træindustri A/S Ansøgning om miljøgodkendelse af tilslutning af kraftcentral til nyt vådelektrofilter og indførsel af SNCR-teknologi til NO X -reduktion Revideret Februar 2013 Revideret april 2013
Læs mereEgedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660
Læs mereDirektiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen
Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes
Læs mereESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com
ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.
Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing
Læs mereSO2-emissioner ved affaldsforbrænding
RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved sforbrænding Sammenfatning Juni 2007 Ref 657018A 834-070180(Final) Version Final Dato 2007-06-01 Udarbejdet af
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02. september 2015 CVR-nummer 14513884 P-nummer - Journal nr. 13/032810 Virksomhed Adresse Postnummer og by Dinitrol
Læs mereAnsøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg
Sendes til: Varde Kommune Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Virksomhedens navn Telefonnummer
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1
J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,
Læs mereBilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014
d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med
Læs mereVedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi
Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,
Læs mereAnsøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4)
Sendes til: XXX XXX xxxxx@fredericia.dk Ansøgningskema udledning af Spildevand (kap. 4) Fredericia Kommune Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Ansøgningsdato Henvisning til evt. bilag 1. Virksomhedens/anlæggets
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereMiljøgodkendelse/anmeldelse til ændring på bestående virksomhed
Ansøgning Ansvarlig myndighed Miljøstyrelsen Tilknyttet myndighed Hvidovre Kommune Indsendt af Charlotte Boesen Kanalholmen 28 2650 Hvidovre E-mail: cb@biofos.dk Telefon 29110088 CVR / RID CVR:25607996-RID:83938188
Læs mere3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008
ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.
Læs mereTillæg til MILJØGODKENDELSE
Virksomheder J.nr. MST-1270-01332 Ref. Ulsee/lonha Den 4. december 2014 Tillæg til MILJØGODKENDELSE For: HKV Horsens A/S Adresse Endelavevej 7 Postnummer by 8700 Horsens Matrikel nr.: 872 og 880b, Horsens
Læs mereIndskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret
Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 8550 Ryomgård Sendes pr E-mail til: jw@novopan.dk 4. december 2013 Sagsnr.: 13/33604 Kontaktperson: Anders Sloth Møller Tlf.: 87 53 52 59 apsm@syddjurs.dk Indskærpelse
Læs mereMed påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.
Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereMiljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.
Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01566 Ref. bebha/gukha Den 4. marts 2015 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for renserum i bygning G Miljøstyrelsen Virksomheder
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Pierre.dk Autolakering A/S. mads@pierre.dk
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 09.09.2015 CVR-nummer 15000295 P-nummer Virksomhed Pierre.dk Autolakering A/S Adresse Herredsvej 62 Postnummer
Læs mereHvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!
Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI
Læs mereKedlen. Fakta. Du er her
Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på
Læs mereAnmodning om vejledende udtalelse vedrørende klassificering af affald
Miljøstyrelsen 1-november-2015 Strandgade 29 Sagsnummer: 13/23715 1401 København K Sagsbehandler: Sendes pr mail til: mst@mst.dk Rikke Bøgeskov Hyttel Tlf.: 51611323 Anmodning om vejledende udtalelse vedrørende
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.11.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680359 e-doc journal nr. 13/022832 Virksomhed Varmecentral, Jens Juuls
Læs mereREFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:
P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs merePaamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER
Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP
Læs mereBekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder
BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00025 Ref. ulsee/surhe Dato: 9. februar 2018 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 46076753 Virksomhedstype
Læs mereBilag 1. Leverancebeskrivelse
Bilag 1 Leverancebeskrivelse Bilag 1.a Kravspecifikation 2 1. Indledning... 4 1.1. Formål... 4 1.2. Baggrund... 4 1.3. Kapacitetsaftalerne... 5 2. Krav til ydelsen... 6 2.1. Modtagekontrol... 6 2.2. Oplag...
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereFor Novopan Træindustri A/S. Godkendt:... Afdelingsleder Civilingeniør. Retsbeskyttelsesperioden udløber den 21. december 2008
MILJØGODKENDELSE For Novopan Træindustri A/S Godkendelsen omfatter: S Udvidelse af møllekapaciteten (DS3 mølle) S Ændringer i spånsepareringen Dato: 21. december 2000 Godkendt:...... Anders Maltha Rasmussen
Læs mereKallerup Grusgrav. Viden der bringer mennesker videre---
Kallerup Grusgrav Viden der bringer mennesker videre--- Ansøgning om miljøgodkendelse - nedknusning af beton, brokker og tegl Juli 2008 Kallerup Grusgrav Ansøgning om miljøgodkendelse - nedknusning af
Læs mereFjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.
Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION
Læs mereU D K A S T 24. august 2017
U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner
Læs mereMiljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET
Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:
Læs mereVVM anmeldelse i forbindelse med miljøgodkendelse/anmeldelse
Ansvarlig myndighed Haderslev Kommune Indsendt af Ved Havnen 15 6100 Haderslev E-mail: rufo@haderslev.dk Telefon 21178746 CVR / RID CVR:29189757- RID:1285845566527 Indsendt: 18-01-2016 10:37 Ansøgningsnr.:
Læs mereSagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail
TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Erhverv J.nr. MST-1213-00084 Ref. krrst Den 23. juni 2015 NOTAT Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedst
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af
Læs mereFællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm
Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.
Læs mereIntroduktion til bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg EKSEMPLER
Introduktion til bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg EKSEMPLER Dansk Fjernvarmes temadag om emissionskrav på mellemstore anlæg 27. marts 2019 Anne Jensen Erhverv Eksempel A del 1 Fjernvarmeværk
Læs mereMILJØGODKENDELSE Vilkårsændringer
Virksomheder J.nr. MST-1270-01879 Ref. clben/anbri Den 6. april 2016 MILJØGODKENDELSE Vilkårsændringer Ændring af egenkontrol og emissionsgrænseværdier for NH 3 mv. på ovn 6 For: Kara/Noveren I/S Håndværkervej
Læs mereProduktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup
TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup 31. august 2011 %/0)1!*1)*(* 2 3,!"#$% & '( )*(( +'( )*(( -. + )% )*(( ", )%)*() 4. " 52!" 65.2 '1*/()(7
Læs mereÅbningsskrivelse vedrørende revurdering af Novopan Træindustri A- S miljøgodkendelse samt varsel til påbud om afgivelse af oplysninger
1 of 7 Novopan Træindustri A-S xx. juni 2014 Fabriksvej 2, Pindstrup Sagsnr.: 14/12925 8550 Ryomgaard Kontaktperson: Sendes kun pr. mail til: JW@novopan.dk Rikke Bøgeskov Hyttel Åbningsskrivelse vedrørende
Læs mereAnmeldelse af ændrede forudsætninger for anlægsarbejdet til omdannelse af Kanalvejsparkeringen
Lyngby-Tårbæk Kommune Center for Plan og Miljø Rådhuset Lyngby Torv 17 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Att.: Thomas
Læs mereVilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.
Fjernvarme Horsens A/S, Horsens Kraftvarmeværk Endelavevej 7 8700 Horsens Sendt med digital post til CVR 35520104 Sendt med e-mail til mgj@fjhor.dk Virksomheder J. nr. MST-1272-00010 Ref. SURHE/ULSEE Den
Læs mereSendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,
DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk
Læs mereMiljøstyrelsen har med denne afgørelse ikke taget stilling til, om det ansøgte kræver tilladelse efter en anden lovgivning.
Haldor Topsøe A/S Heimdalsvej 4-6 3600 Frederikssund Virksomheder J.nr. MST-1270-01146 Ref. bebha/gukha Den 5. marts 2014 Afgørelse om ikke godkendelsespligt for ny justervæske i P3 Miljøstyrelsen Virksomheder
Læs mereStena Recycling A/S Vissenbjerg
Den 7. juni 2016 Stena Recycling A/S Vissenbjerg Ansøgning om tillægsgodkendelse til etablering af nyt afkast fra spraydåseanlæg: Oplysninger om virksomheden jf. bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen A.
Læs mereÅrsrapport 2017 REFA`s Affaldskraftvarmeværk
Årsrapport 2017 REFA`s Affaldskraftvarmeværk REFA. Energivej 4. 4800 Nykøbing Falster.. 54 84 14 00. post@refa.dk. www.refa.dk 1 P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt:
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereI/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010
I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK
Læs mereAarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 5. marts 2015 CVR-nummer 28680872 P-nummer 1011255767 e-doc journal nr. 13/020946 Virksomhed Bånlev Biogas A/S
Læs mereDioxinemission fra affaldsforbrænding
Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereI forbindelse med opførelse af nyt modtageanlæg til fast affald skal der indbygges fødesiloer på forbrændingsanlæggene.
Kommunekemi a/s Lindholmvej 3 5800 Nyborg Att. Ninna Johnsen Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00174 Ref. Johje/klhou Den 8. juli 2009 Kommunekemi a/s. CVR-nr.: 34-48-44-14 & P-nr.: 1.003.042.669.
Læs mere1 / Miljøstyrelsen / Titel på præsentation
1 / Miljøstyrelsen / Titel på præsentation I kan høre om BAT-konklusioner hvad er det? Kort intro Hvilke industrisektorer har BAT-konklusioner og hvilke er på vej? Udmøntning revurdering af miljøgodkendelse
Læs mereBasisoplysninger. Forholdet til VVM-reglerne Ja Nej
Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 (jf. LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mere