Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug"

Transkript

1 Stine Finne Jakbsen & Katrine Schepelern Jhansen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug

2 Publikatinen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug kan hentes fra hjemmesiden KORA g frfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller g citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der mtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design g Mnkrm Udgiver: KORA ISBN: Juni 2013 KORA Det Natinale Institut fr Kmmuners g Reginers Analyse g Frskning KORA er en uafhængig statslig institutin, hvis frmål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressurceanvendelse g styring i den ffentlige sektr.

3 Frrd Nærværende krtlægning afdækker kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. Krtlægningen dkumenterer, at der er tale m et mråde med en betydelig kmpleksitet, g en rganisering der ftere er præget af lkale g/eller persnlige interesser g kmpetencer, snarere end en systematisk afdækning af de enkelte kmmuners behv g en rganisering af indsatserne på baggrund af dette. Krtlægningen dkumenter gså, at det er et mråde, der er præget af engagerede medarbejder, der gør en str indsats inden fr de givne rammer g selv plever deres arbejde sm vigtigt g centralt i frhld til at frhindre særligt børn g unge i at kmme ud i et misbrug af stffer. Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen sm baggrundsmateriale til deres arbejde med Frebyggelsespakke Stffer. Den statistiske bearbejdning af materialet i krtlægningen er fretaget af Dcent Eigil Bll Hansen g Prjektleder Pernille Skvb Rasmussen, begge fra KORA. Krtlægningen er internt reviewet af Frskningschef Olaf Rieper, gså KORA. Pia Kürstein Kjellberg Analyse- g frskningschef 3

4 Indhld Sammenfatning Indledning Definitiner Afgrænsning af feltet Baggrund m feltet Undersøgelsesmetde Krtlægningens pbygning Kmmunernes frebyggelsesindsats Rammer plitikker g planer Begrænsning af udbud Stftyper Frebyggelsesindsatsens målgrupper Organisering af frebyggelsesindsatsen Nøglepersner Samarbejdspartnere Misbrugsbehandling Skellet mellem frebyggelse g behandling Mdelkmmuner g satspuljeprjekter Redskaber g kmpetencer Oplevede styrker g svagheder Frebyggelsens indhld Tilbud Tilbud rettet md elever Tilbud rettet md frældre Tilbud rettet md lærer g skleledelse Oplevede styrker g svagheder Øvrige arenaer Infrmatin g undervisning Grundsklerne Ungdmsuddannelserne Tidlig pspring g sekundær frebyggelse Målgrupper Samarbejdspartnere Organisering af ungeindsatsen Tilbud Oplevede styrker g svagheder Mnitrering g frbedring af indsatsen Mnitreringen af frebyggelsesindsatsen

5 5.2 Frbedring af indsatsens rammer g kvalitet Knklusin: Overrdnede tendenser Kmmunernes rganisering af frebyggelsesindsatserne Dimensinering af indsatsen Begrebsmæssig afklaring g fælles sprg Håndtering af vergange Fkus på ungdmsuddannelserne Tendenser i tiden Litteratur Bilag A - Metde Udarbejdelse af spørgeguide g registreringsskema Identifikatin af nøglepersner Analyse af det indsamlede materiale Casestudier af udvalgte kmmuner Bilag B - Spørgeguide

6 Sammenfatning Krtlægningen tegner et verrdnet billede af kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. 90 ud af landets 98 kmmuner har deltaget i undersøgelsen, sm primært er fregået sm telefninterviews med udvalgte frebyggelsesmedarbejdere i kmmunerne primært SSP-, misbrugs- g frebyggelses-knsulenter. Stfmisbrug kan defineres sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm fx hash, kkain, herin. Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Frebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer, eller ulykker i dette tilfælde pståen g udvikling af stfmisbrug. Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug, men gså at der er str frskel på, hvrdan kmmunerne har rganiseret frebyggelsesindsatserne. I ngle kmmuner er det frebyggelsesmedarbejderne selv, der udfører frebyggelsesaktiviteterne i andre kmmuner har de en mere faciliterende rlle, hvr de i højere grad klæder andre frntmedarbejdere på til at løfte frebyggelsespgaverne. Det gør det svært at vurdere dimensineringen af frebyggelsesindsatsen, g hvrvidt den passer til det knkrete behv. Frebyggelsesmedarbejderne peger selv på, at den knkrete indsats i kmmunerne i vid udstrækning er frmet i et samspil mellem: 1. Indsatsen fra sundhedsprfessinelle/fagmedarbejdere i kmmunen 2. Plitiske pririteter i kmmunen/engagement i mrådet 3. Arbejdet med rganiseringen af indsatserne. Kmmunernes frebyggelsesindsats Der er 33 % af kmmunerne, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug. Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. De primære målgrupper fr kmmunernes frebyggelse er børn i grundsklen (94 %) g børn g unge med risikadfærd (98 %) Det er primært SSP-knsulenter g krdinatrer, sm varetager frebyggelsesindsatserne (97 %) g sm rådgiver frntlinjemedarbejdere i frhld til stfmisbrugs prblematikker (87 %). Kmmunerne samarbejder med en række aktører i frhld til frebyggelse: grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber. Derudver samarbejdes der med vejledningssektren, pliti, psøgende gadeplansarbejdere g endelig de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud. Kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De mest anvendte er SSP-handlingsaftale/bekymringssamtale, tilgangen flertalsmisfrståelser, caching g mtivatin (den mtiverende samtale), samt frældreinvlvering/frældreansvar. Der er 51 % af kmmunernes nøglepersner, sm efterspørger yderligere kmpetencer g redskaber, g 30 ud af 90 tilkendegiver, at natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke vil være en str hjælp. Strt set alle nøglepersner har i løbet af de seneste fem år deltaget i temadage g/eller kurser, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. 6

7 Frebyggelsens indhld: Tilbud g undervisning Krtlægningen viser, at de kmmunale tilbud primært er rettet md elever, frældre g lærere i grundsklen (87 % af kmmunerne), dernæst elever g lærere på ungdmsuddannelserne (62 %), natteliv g festmiljø (52 %), idræts- g fritidsliv (42 %) g arbejdspladser (12 %). Tilbuddene i frhld til grundskle g ungdmsuddannelser består primært af frskellige frmer fr undervisning, der inddrager elever g evt. frældre aktivt. Lærerne inddrages sm kntaktpersner g/eller undervisere. Derudver er der på ngle ungdmsuddannelser tilbud m åben rådgivning fr elever g evt. frældre. I frhld til natteliv g fritidsliv består indsatserne i høj grad af krdinering g samarbejde i frhld til at begrænse de unges mulighed fr at møde g bruge stffer i disse arenaer. Tidlig pspring g sekundær frebyggelse Den vigtigste målgruppe fr kmmunerne i frhld til tidlig pspring g sekundær frebyggelse er børn g unge med risikadfærd (98 %). Sm vigtigste samarbejdspartnere angiver kmmunerne vejledningssektren, dvs. ungdmmens uddannelsesvejledning, scialrådgivere, jbknsulenter, mv. både fr udsatte under 18 år (87 %) g fr dem ver 18 år (72 %). Den vigtigste arena fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsatser er ungdmsuddannelser sm 10. klasser, prduktinsskler mv., dernæst følger udsatte bligmråder, g så særlige rådgivningstilbud til unge. Størstedelen plever, at samarbejdet fungerer gdt mellem de relevante aktører. Den største udfrdring er at få kntakt til g mtiveret de udsatte unge til at ændre adfærd. Mnitrering g frbedring af indsatsen Krtlægningen viser, at de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere bruger en række frskellige natinale g lkale undersøgelser af unges brug af stffer i deres arbejde. Den viser dg gså, at mnitreringen af de knkrete frebyggelsesindsatser kun fretages af ca. 20 % af kmmunerne. Kmmunerne peger på, at rammerne m indsatsen på stfmisbrugsfrebyggelsesmrådet kan styrkes igennem tilførsel af flere øknmiske ressurcer, bedre tværfagligt/tværsektrielt samarbejde g bedre evidens/dkumentatin. Ligeledes kan kvaliteten af de enkelte medarbejderes indsatser styrkes igennem bedre tid g ressurcer til at priritere frebyggelsesindsatser, bedre netværkssamarbejde g kmpetenceudvikling/videreuddannelse. Tværgående tendenser Den frebyggende indsats verfr brugen af rusmidler blev med kmmunalrefrmen, der trådte i kraft ved årsskiftet 2006/07, frankret i kmmunerne. Flere nøglepersner nævner netp kmmunesammenlægningen sm en begivenhed, der har haft betydning fr, hvrdan frebyggelsesindsatsen er rganiseret i dag. Enten psitivt frdi kmmunen vertg medarbejdere med særlige misbrugsbehandlingskmpetencer fra de tidligere amtslige behandlingscentre, eller negativt frdi frskelle imellem de tidligere kmmuners frebyggelsesarbejde er videreført, g det betyder, at indsatsen er uens på lkalt niveau i de sammenlagte kmmuner. Der peges videre på, at der kan være brug fr en begrebsmæssig afklaring g et fælles sprg mkring frebyggelse i kmmunerne. Dette gælder ikke mindst, når der skal arbejdes på tværs af sektrer g frvaltninger. Endelig peger medarbejderne på, at frebyggelsesmrådet bliver påvirket af en række mere generelle samfundstendenser. I psitiv retning trækker den øgede pmærksmhed mkring unges brug af alkhl g udsættelse af debutalderen. I negativ retning trækker fx debatten m legalisering af hash, sm kan gøre det vanskeligt fr frebyggelsesmedarbejderne at trænge igennem med budskabet m, at børn g unge ikke bør eksperimentere med dette stf. 7

8 1 Indledning Nærværende ntat er en krtlægning af kmmunernes frebyggelsesaktiviteter i frhld til stfmisbrug g viser, hvrdan indsatsen ser ud i fråret Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen g er udarbejdet sm baggrund fr den frebyggelsespakke, sm Sundhedsstyrelsen arbejder på inden fr stfmisbrugsmrådet. 1.1 Definitiner Frebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker, g dermed fremmer flkesundheden (1). Frebyggelse generelt er et mråde, sm der de senere år er kmmet en stigende pmærksmhed mkring. Med kmmunalrefrmen g den nye Sundhedslv blev en række pgaver indenfr frebyggelse g sundhedsfremme frankret i kmmunerne per 1. januar 2007, herunder frebyggelse af stfmisbrug g stfmisbrugsbehandlingen, sm kmmunerne vertg fra amterne. Der findes frskellige definitiner af (stf)misbrug. 1 Sundhedsstyrelsen, der anlægger et sundhedsperspektiv på misbrug af rusmidler, definerer misbrug sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm hash, kkain, herin m.fl. 2 Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Stfmisbrug g stfafhængighed har en kmpliceret g multidimensinel ætilgi, g det er derfr svært at identificere, hvad der er den knkrete årsag til misbruget g dermed gså, hvrdan det skal frebygges. Man ved dg bl.a., at tidlig debut med alkhl g cigaretter frøger risiken fr et senere stfmisbrug, at mennesker med sciale prblemer har større risik fr misbrug g at mennesker med psykiatriske prblemer har større risik end beflkningen generelt fr at udvikle et stfmisbrug (2). De fleste frebyggende indsatser verfr stfmisbrug er rettet md børn g unge, da det typisk er i de sene børneår/tidlige ungdmsår, at man finder det eksperimenterende brug, der senere kan lede til et egentlig misbrug. I kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug spiller SSP-samarbejdet (mellem Skle, Sciale myndigheder g Pliti) en helt central rlle. SSP-samarbejdet er et samarbejde m at skabe lkale netværk g kriminalitetsfrebyggende indsatser. 3 Netværker etableret i SSP-regi går på tværs af fagmråder g gegrafiske distrikter g udgør en fælles platfrm fr den tværfaglige frebyggende indsats g samarbejde m knkrete såkaldte bekymringssager. SSP-samarbejdet har til frmål at pfange signaler, mdarbejde mistrivsel hs børn g unge samt freslå g iværksætte aktiviteter, der blandt andet skal virke frebyggende verfr kriminalitet g stfmisbrug. 1 Fr eksempler på definitiner se 2 Sundhedsstyrelsens definitin er hentet fra hjemmesiden 3 Det kriminalitetsfrebyggende arbejde i kmmunerne er ikke lvpligtigt, men SSP-samarbejde har eksisteret siden midt-1970erne g findes i samtlige af landets kmmuner, sm dg har rganiseret det frskelligt. SSP-samarbejdet er ikke styret af ét regelsæt, men af lvgivning på de enkelte mråder i samarbejdet: Sklen skal undervise i misbrug, de sciale myndigheder skal føre tilsyn g gribe ind, g plitiet skal frebygge g efterfrske kriminalitet. Den primære målgruppe fr SSP-samarbejdet er børn g unge under 18 år, dertil har ngle kmmuner etableret et såkaldt SSP+-samarbejdet, sm dækker gruppen af unge mellem år. Fr mere infrmatin m SSP se Servicestyrelsens krtlægning af kmmunernes SSP-samarbejde fra 2008 (3). 8

9 1.2 Afgrænsning af feltet I kmmunerne har frebyggelse af stfmisbrug snitflader til både generelle sciale indsatser g til specifikke behandlingsindsatser rettet md brgere med stfmisbrug. Frebyggelsestiltag g indsatser kan inddeles i følgende tre kategrier (1): Primær frebyggelse: Målgruppen kan være hele beflkningen, udvalgte grupper eller enkeltindivider, g indsatserne fregår bl.a. på skler g institutiner i frm af fr eksempel undervisning g plysning. Sekundær frebyggelse: Målgruppen er beflkningsgrupper eller brgere, der udviser risikadfærd, særlig sårbarhed eller tegn på begyndende misbrug. Interventinsdelen kan mfatte vejledning, behandling eller mtivatin til adfærdsændring fr at undgå yderligere udvikling af rusmiddelmisbrug. Tertiær frebyggelse: Målgruppen er brgere med erkendt stfmisbrug g interventinerne har til frmål at frhindre udvikling g frværring af misbruget eller fr eksempel frebygge tilbagefald hs afhængige stfmisbrugere. I denne krtlægning er der fkus på primære g sekundære frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, mens den tertiære frebyggelse ikke indgår. Således er fr eksempel mfanget af kmmunernes misbrugsbehandling g tilbagefaldsfrebyggelse rettet md tidligere misbrugere ikke medtaget. Samarbejdet mellem frebyggelsesmrådet g behandlingen inddrages dg. Krtlægningens fkus er på stfmisbrug, men i den kmmunale praksis samles alkhl- g stfmisbrug fte under betegnelsen rusmiddelmisbrug. Når det ikke har været muligt at skille de frebyggende indsatser md alkhl- g stfmisbrug fra hinanden, refererer vi til rusmiddelbrug. I praksis er den kmmunale indsats verfr alkhlmisbrug, fr eksempel dialg med uddannelsessteder m indførsel af alkhludskænkning, fte første skridt hen imd en dialg m stfmisbrug, der er langt mere tabubelagt. 1.3 Baggrund m feltet En krtlægning af kmmunernes frebyggelse- g sundhedsfremmeindsats udført af Rambøll i 2008 fr Sundhedsstyrelsen fandt, at 57 % af kmmunerne har mfattet mrådet stfmisbrug i deres indsats indenfr sundhedsfremme g frebyggelse, samt at den primære arena her fr er sklerne i 82 % af kmmunerne (4). Den kmmunale frebyggelse af stfmisbrug retter sig dermed primært md at frebygge, at børn g unge begynder at eksperimentere med stffer. Der har de senere år været ngen diskussin af, hvr strt prblemet egentlig er, g m hvrvidt det øgende fkus på frebyggelse reelt gør mere skade end gavn (5). I Danmark er hash langt det mest brugte stf blandt unge. Den Natinale Sundhedsprfil fr Unge, sm inkluderer unge i alderen år, viser, at 37,5 % af drengene g 27,5 % af pigerne har prøvet hash, g 19,0 % har brugt det inden fr det seneste år - det svarer til ca unge i Danmark (6). Der er 3,7 % - eller ca unge i Danmark, der har brugt hårde stffer indenfr det seneste år. En sammenligning af reginerne viser, at andelen af unge, der ngensinde har prøvet hash, er markant større i Regin Hvedstaden (39,9 %) end i de øvrige reginer, g den mindste andel ses i Nrdjylland (24,2 %). Fr brugen af hårde stffer ses kun en mindre reginal frskel, g her har Regin Nrdjylland den største andel (9,6 %) mens Regin Syddanmark har den laveste (6,4 %). Beflkningsundersøgelsen Sundhed g sygelighed i Danmark fra 2010 viser en faldende tendens i det eksperimentende brug af illegale stffer især i aldersgruppen under 25 år (7). Mens 8 % af de unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stffer end 9

10 hash inden fr det seneste år, gjaldt dette fr 4 % i Ser man på stfferne enkeltvis, synes brugen af kkain gså at være faldende, hvilket er særligt psitivt, da brugen af kkain sm det eneste stf var stigende p igennem nullerne. Den psitive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stffer ses gså blandt de helt unge. Resultater fra den eurpæiske undersøgelse (ESPAD - Eurpean Schl Survey Prject n Alchl and Other Drugs), sm blev gennemført i 2011 blandt de årige på 9. klassetrin, viser et markant fald i brugen af alle illegale stffer fra 2007 til 2011 (8). 1.4 Undersøgelsesmetde Krtlægningen er baseret på både kvalitative g kvantitative metder. Vi har kntaktet alle landets 98 kmmuner telefnisk g/eller elektrnisk, g 90 har bidraget med svar g indgår i krtlægningen. Det giver en svarprcent på 92 %. Det centrale redskab i krtlægningen er en spørgeguide, der har muliggjrt en systematisk indsamling af g verblik ver frebyggende aktiviteter g tematikker på mrådet. Krtlægningen blev gennemført sm telefninterviews med nøglepersner indenfr frebyggelse af stfmisbrug i kmmunerne, typisk SSP-, frebyggelses eller misbrugsknsulenter. Her igennem afdækkes indsatser g aktiviteter, sm kmmunernes egne frebyggelsesmedarbejdere frestår eller faciliterer. Således er de frebyggelsesaktiviteter g indsatser, sm de enkelte skler, institutiner, arbejdspladser, mv. selv måtte fretage, ikke inkluderet. Telefninterviewmetden gav mulighed fr at afdække mrådets kmpleksitet g stille uddybende spørgsmål til de mråder, hvr de enkelte kmmuner adskiller sig fra det generelle billede. Svarene blev på denne måde valideret i indsamlingsprcessen. 85 kmmuner blevet interviewet telefnisk, g fem kmmuner udfyldte selv spørgeskemaet elektrnisk. Krtlægningens metde er uddybet i Bilag A g det anvendte spørgeskema er vedlagt i Bilag B. 1.5 Krtlægningens pbygning Krtlægningens primære fkusmråder er de punkter, der indgår i Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker: Rammer (kmmunale planer g plitiker), tilbud (fx rådgivning, træning m.m.), infrmatin g undervisning samt tidlig pspring (fx screening af risikfaktrer). Krtlægningen er til dels struktureret efter disse punkter. Efter denne indledning følger kapitel 2, der intrducerer kmmunernes frebyggende indsatser, herunder rammer, målgrupper, rganisering g kmpetencer. Kapitel 3 beskriver først kmmunernes tilbud g derefter den infrmatin g undervisning, sm udgør en central del af kmmunernes tilbud. Kapitel 4 beskæftiger sig med tidligere pspring g den mere målrettede indsats md særlige risikgrupper (sekundær frebyggelse). I kapitel 5 præsenteres krt kmmunernes praksis vedrørende mnitrering af indsatsen. Kapitel 6 præsenterer sm afslutning de mere verrdnede tendenser, sm krtlægningen har identificeret. 10

11 2 Kmmunernes frebyggelsesindsats 2.1 Rammer plitikker g planer Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug. Der er 33 %, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handleplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug, g i 16 % af kmmunerne vervejes det at frmulere en sådan. 4 Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. Tabel 1 viser, hvrvidt kmmunerne har handleplaner verfr følgende arenaer: grundsklen, ungdmsuddannelser, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber, arbejdspladser, samt andre arenaer. Tabel 1: Arenaer dækket af kmmunernes handleplaner (n=90). Prcent. Kmmuner der har en handleplan, sm dækker arenaen Grundsklen 87 Ungdmsuddannelser 51 Festmiljø/natteliv 52 Fritidsliv/idrætsklubber 42 Arbejdspladser 12 Andre arenaer (fx ungdmsskler g -klubber, kaserner, efter- g højskler, mv.) Kilde: KORAs data fra krtlægningen Grundsklen: Vi ser i tabel 1, at 87 % af kmmunerne har en handleplan (gså kaldet frebyggelseslæseplan eller idekatalg) fr frebyggelse af stfmisbrug på grundsklerne. Der er enkelte undtagelser, frdi man er i en mstruktureringsprces, eller der lige er udarbejdet en ny frebyggelseslæseplan, sm afventer plitisk gdkendelse. Ungdmsuddannelserne: 51 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. At denne arena i mindre grad er dækket af kmmunernes frebyggelsesplitik kan bl.a. skyldes, at: ungdmsuddannelserne typisk ikke er kmmunalt ejede (undtagen 10. klasser g ungdmsskler): prduktinsskler, tekniske skler, HF, erhvervsskler mv. er fr det meste selvejende, ejet af reginerne eller af staten en del af eleverne på ungdmsuddannelserne er typisk bsiddende i andre kmmuner, g er derfr udenfr kmmunens målgruppe målgruppen fr frebyggelsesindsatsen er i mange kmmuner børn g unge under 18 år, g derfr dækkes ungdmsuddannelserne ikke, idet eleverne fte er ældre der ikke er ngen lvmæssig ramme fr stfmisbrugsfrebyggelse på ungdmsuddannelserne, så samarbejdet berr på gensidig interesses g velvilje. 4 I spørgeguiden har vi spurgt kmmunerne, m der freligger en verrdnet skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen, g m kmmunen har en plitik/handleplan/strategi fr frebyggelsesindsatser verfr arenaerne: grundskle, ungdmsuddannelse, festmiljø, fritidsliv g andre arenaer. Det varierer, hvad kmmunerne kalder disse dkumenter, g i resten af ntatet vil vi referere til venstående sm handleplaner. 11

12 En anden faktr, der kan have betydning fr, hvrvidt kmmunerne har en handleplan fr ungdmsuddannelserne, er antallet af ungdmsuddannelser i kmmunen. Vi har lavet en statistisk analyse af mulig sammenhæng, g resultaterne fremgår af tabel 2. Analysen viste ingen signifikant sammenhæng men dg en tendens til, at de t faktrer hænger sammen. Tabel 2: Sammenhæng mellem antal ungdmsuddannelser g handleplan (N=84) Prcent. Antal ungdms -uddannelser 1-2 uddannelser (n=18) 3-4 uddannelser (n=22) 5+ uddannelser (n=44) Prcentvis frdeling Har man en Alle (n=84) handleplan fr frebyggelse Ja Nej Nej, men vervejer det Har tidligere haft/ikke relevant/ved ikke Kilde: KORAs data fra krtlægningen Nte: chi 2 -test, P= 0,005 Den prcentvise frdeling af antal elever på ungdmsuddannelserne i frhld til kmmunernes beflkning er gså en faktr, der kan tænkes at have sammenhæng med, hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Vi lavede en statistisk analyse men fandt ingen signifikant sammenhæng, frmdentligt frdi datasættet ikke er særligt strt. Endelig har vi undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (fr eksempel NUB mdelkmmuneprjekt 5, satspulje-indsatser fr årige, U-turn prjekter, mv. se gså afsnit 2.3.5) g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Sm et frbehld er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspulje- g mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g med et vist antal uddannelsessteder. Festmiljøet/natteliv: 52 % af kmmunerne har en handleplan ver fr festmiljøet/nattelivet i kmmunen (tabel 1). Der er 34 %, sm har svaret, at man tidligere har haft en plitik, eller at det ikke er relevant i deres kmmune. Typisk har landkmmuner g frstadskmmuner ikke nget videre festmiljø, eller måske har kmmunen et enkelt disktek g derfr ikke behv fr en handleplan fr mrådet. 6 Fritidsliv/idrætsklubber: 42 % af kmmunerne har en handleplan verfr frebyggelsesindsatser i idrætsklubber g fritidsliv (tabel 1). En del af samarbejdet g dialgen varetages af kmmunernes kultur- g fritidsfrvaltninger. Arbejdspladser: 12 % (11 kmmuner) har et mere eller mindre frmaliseret samarbejde med arbejdspladser m frebyggelse af stfmisbrug (tabel 1). På denne arena er der en tæt sammenhæng med indsatsen verfr alkhlmisbrug. 5 Narken ud af byen (NUB) sm løb fra var et mdelkmmuneprjekt, hvr 14 kmmuner arbejdede med rusmiddelfrebyggelse i de miljøer, hvr unge færdes. Det blev efterfulgt af det satspuljefinansierede Mdelkmmuneprjekt Unge, alkhl g stffer, sm løber fra g hvr tte kmmuner deltager. Begge indsatser er udført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen g mdelkmmunerne (fr yderligere infrmatin se 14-15, 18-19) 6 Også her har vi har undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (sm tidligere beskrevet, fx NUB), g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug i nattelivet/festmiljøet. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Igen er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspuljeg mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g bymiljø. 12

13 Andre arenaer: 61 % at kmmunerne har en handleplan verfr andre arenaer, primært ungdmsskler g klubber, sm er kmmunalt ejede g deltager i det kmmunale SSP samarbejde (tabel 1). I mange kmmuner er SSP ledelsen/sekretariatet placeret i regi af ungdmssklen Begrænsning af udbud Sm en del af frebyggelsesindsatsen arbejder 80 % af kmmunerne aktivt fr at begrænse udbuddet af rusmidler. Dette fregår dels via samarbejde med plitiet fr eksempel m hurtig lukning af hashklubber g salgssteder, dels via håndhævelse af kmmunernes egne rusmiddelplitikker, g dels igennem det lkale bevillingsnævns administratin af alkhlbevillinger mv. I ngle kmmuners frebyggelsesindsats indgår gså et tilbud m hjælp til at frmulere lkale rusmiddelplitikker på skler, institutiner g arbejdspladser; dette fremgår under tilbud i afsnit Stftyper 62 % af kmmunerne svarer, at deres frebyggende indsats primært fkuserer på hash g i mindre grad på øvrige stffer (fx amfetamin, kkain, ecstasy, MDMA, sterider g snifning af lightergas), 27 % har ikke fkus på et knkret stf, men på stfmisbrug mere generelt. 2.2 Frebyggelsesindsatsens målgrupper Figur 1 viser de vigtigste målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelse. Vi ser, at næsten alle kmmuner har tiltag rettet md børn i grundsklen, at 76 % har frebyggelsesindsatser rettet md unge mellem 15 g 18 år, at knap halvdelen (48 %) har frebyggelsesindsatser rettet md unge i alderen år, g at 8 % har frebyggelsesindsatser rettet md vksne (ver 25 år). Kun 5 % angiver, at deres frebyggelsesindsats er generel uden specifikke målgrupper. Figur 1: Målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % Alle børn i grundsklen 76 Børn g unge fra år 48 Unge i alderen år 8 Vksne generelt/særligt udsatte vksne 5 Generel frebyggelse uden specifik målgruppe Kilde: KORAs data fra krtlægningen

14 Strt set alle kmmuner har gså sekundære frebyggelsesaktiviteter. Figur 2 viser, at de vigtigste målgrupper fr den sekundære frebyggelsesindsats er børn g unge med risikadfærd 7 (98 %) g særligt udsatte børn g unge 8 (46 %). Figur 2: Målgrupper fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % Særligt udsatte børn 98 Børn g unge med risik adfærd Børn g unge med psykiske diagnser Børn g unge fra familier med kendte misbrugsprblemer Kilde: KORAs data fra krtlægningen Organisering af frebyggelsesindsatsen Nøglepersner I kmmunerne varetages den primære g sekundære frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug vervejende af SSP-knsulenter g krdinatrer, sm vist i figur 3, g dernæst af misbrugsbehandlingscentre (31 %) g Sundhedscentre (14 %). Hvrvidt kmmuner har eget misbrugsbehandlingscenter g/eller egen ungeenhed hænger bl.a. sammen med kmmunens størrelse. 9 7 Risikadfærd defineres sm sundhedsadfærd, hvr en patient eller anden brger bevidst eller ubevidst øger sin sandsynlighed fr at blive udsat fr sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker. Ngle aktiviteter, steder g persner er særligt frbundet med risikadfærd (1). Et eksempel på risikadfærd i frhld til stfmisbrug er tidlig alkhldebut. 8 Særligt udsatte børn g unge dækker ver børn g unge med særlige sciale prblemer herunder børn, hvr frældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve p til deres frældreansvar (Jvf. Servicelven). 9 En statistisk analyse viser, at j større flketal kmmunerne har, dest større sandsynlighed er der fr, at de har angivet at have et rusmiddelcenter, der behandler brgere under g ver 18 år. Det samme gælder fr, m kmmunen har en særligt ungeteam/ungeenhed, her viste analysen gså statistisk sammenhæng med flketallet i kmmunen (p=0,007). Hvrvidt kmmunen har et særligt ungeteam/ungeenhed har gså en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af almennyttige bliger i kmmunen (p=0,005). 14

15 Figur 3: Hvem varetager kmmunernes frebyggelsesindsatser (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % SSP-knsulent/ krdinatr/ gademedarbejder Misbrugs- eller rusmiddelcenter Sundhedscenter/ sundhedshus 43 Andet Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 Udver de mulige svarkategrier beskrives under andet, at kmmunens frebyggelsesaktiviteter g indsatser varetages af: Knsulenter g vejledere fra en særlig ungeindsats eller ungeteam Misbrugsknsulenter Fagersner fra kmmunens sundhedsafdeling, fx frebyggelsesknsulenter g sundhedsplejersker. Figur 4 viser, hvr frntmedarbejdere kan søge rådgivning m stfmisbrugsprblematikker, g vi ser, at SSP-knsulenter g krdinatrer er nøglepersner i de fleste kmmuner. Der er således strt sammenfald mellem, hvem der varetager frebyggelsen i kmmunerne, g hvem der rådgiver frntmedarbejdere. Figur 4: Hvem varetager rådgivning af kmmunernes fagpersner? (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent Kilde: KORAs data fra krtlægningen SSP-samarbejdet Gademedarbejder Kmmunale misbrugsrådgivning Familie/ ungesagsbehandlere 15

16 Under andet nævnes følgende andre steder. hvr fagpersner typisk vil henvende sig: Ungecenter eller et ungerådgivningstilbud Misbrugscenter eller misbrugsknsulent Sundhedsplejersker, AKT-lærer g sklernes scialrådgivning Samarbejdspartnere De helt centrale samarbejdspartnere fr de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere er de arenaer, hvr børn g unge færdes. Der er tale m grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/nattelig, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber (se afsnit 2.1). Tilbuddene i frhld til disse samarbejdspartnere beskrives i kapitel 3. De samarbejdspartnere, sm er centrale i frhld til den sekundære frebyggelse, er derudver vejledningssektren, pliti g psøgende gadeplansarbejdere (se afsnit 4.2) Misbrugsbehandling Stfmisbrugsbehandlingen er i ngle kmmuner en vigtig samarbejdspartner i frbindelse med frebyggelse af stfmisbrugsbehandling. Dette skyldes dels, at misbrugsbehandlingen repræsenterer en betydelig videns-ressurce i ngle kmmuner i frhld til stfmisbrug g hvad, der skaber det, dels at grænsedragningen mellem behandling g frebyggelse ngle gange er vanskelig at trække. Af kmmunerne har 74 % deres eget behandlingstilbud fr brgere ver 18 år med stfmisbrugsprblemer. Der er 18 kmmuner, sm angiver, at de køber misbrugsbehandlingsydelser hs andre kmmuner eller private aktører. I 49 % af kmmunerne varetager det kmmunale misbrugsbehandlingscenter gså misbrugsbehandlingen af brgere under 18 år. I 38 % af kmmunerne har man et særligt ungeteam, der ligger under rusmiddelcentret eller sm en selvstændig enhed. Under andet beskriver 43 kmmuner, at behandlingstilbuddet til brgere under 18 år ligger i regi af familieafdelingen i frm af (udgående) misbrugs-, rusmiddel- g ungdmsknsulenter (14 ud af 43), at det varetages af et rådgivningstilbud (børne- g ungerådgivning, familiehus, frebyggelsescenter) (16 ud af 43), eller at det varetages af et misbrugsbehandlingscenter i en anden kmmune (9 ud af 43). Sm et eksempel på, hvrdan misbrugsbehandling kan integreres i kmmunernes øvrige arbejde med børn g unge, har vi valgt at beskrive Llland Kmmune, der har en fremskudt misbrugsbehandling (case 1). Kmmunens misbrugsknsulent tilbyder børn g unge rådgivende samtaler af høj kvalitet, der tilpasses g placeres, så det svarer til målgruppens behv, fx sm udgående tilbud på uddannelsesinstitutiner eller i de unges hjem. Indsatsen sker i samspil med g integreres i kmmunens øvrige tilbud til børn g unge. Case 1: Llland - Fremskudt misbrugsbehandling I Llland Kmmunes Børne g Ungeafdeling er der ansat en misbrugsknsulent, sm man i frbindelse med kmmunesammenlægningen vertg fra det tidligere amtslige misbrugscenter. Misbrugsknsulenten varetager frløb med børn g unge fra 0-18 år, hvr der er misbrugsprblematikker invlveret. De rådgivende samtaler kan fregå enten på knsulentens kntr, på den unges uddannelsesinstitutin eller i den unges hjem. Hvis børn, unge eller frældre henvender sig direkte til knsulenten kan de mdtage tre til fire annyme rådgivende samtaler. Er der yderligere behv fr en indsats, sker dette i samråd med den til sagen knyttede børne- g ungerådgiver. Misbrugsknsulenten varetager gså frløb med grupper af unge med eksperimenterende frbrug, fx franlediget af en henvendelse fra en ungdmsuddannelsesinstitutin. 16

17 Fr at sikre en tæt g direkte kntakt til kmmunens scial- g familierådgivere har misbrugsknsulenten kntr både i den østlige g den vestlige Børne- g Ungerådgivning. Desuden har misbrugsknsulenten en psøgende g udgående rlle med et satellitkntr på ungdmsuddannelsen CELF, hvr der tilbydes åben rådgivning fr de studerende en gang m ugen. Misbrugsknsulentens psøgende indsats kan fr eksempel inkludere fredrag m rusmidler i Jbklubberne fr vksne, der ptentielt er frældre til børn g unge med risik fr rusmiddelmisbrug. Fr at nå børn g unge med misbrugsprblemer tidligt, samarbejder misbrugsknsulenten med kmmunens SSP knsulenterne m frebyggelsesundervisningen på kmmunens grundskler. Af særlige frdele ved at have en misbrugsfaglig persn integreret i børne- g ungefrvaltningen i stedet fr at købe ydelserne ude i byen nævner nøglepersner bl.a., at: Misbrugsknsulenten tager sig af de børn g unge, hvr stffer er en del af bekymringen, således at SSP knsulenterne kan kncentrere sig m kriminalitetsfrebyggelsen Indsatsen ift. stffermisbrugs prblematikker bliver mere prfessinel frdi Børne g Ungesagsbehandlerne g SSP knsulenterne benytter misbrugsknsulenten sm vidensbank g faglig sparring i knkrete sager Misbrugsknsulenten deltager naturligt i frebyggelsesarbejdet fx ved at tage med til frældremøder på sklerne, på den måde bliver tilbuddet gjrt synligt verfr frældre, børn g lærere Muligheden fr tre til fire annyme frebyggende samaler med misbrugsknsulenten er fr langt de fleste børn g unge nk, g kun meget få har behv fr yderligere egentligt behandling. 76 % af kmmunerne svarer, at misbrugsbehandlingstilbuddene varetager eller delvist varetager frebyggelsesindsatser, sm fr eksempel består i, at: Fagpersner fra misbrugsbehandlingscentrene har en udgående psøgende rlle, g psøger g møder de unge på skler, uddannelsesstederne mv. igennem plæg g debat med eleverne i samarbejde med SSP-knsulenterne eller ved at være til stede, synlige g tilgængelige fr samtaler fr eksempel ved en ugentlig kntrtid Misbrugsbehandlingen driver en åben rådgivning, hvr frældre, børn g unge kan henvende sig direkte g helt annymt, mdtage rådgivning, få afklarende samtaler eller mtivatinssamtaler Fagpersner fra misbrugsbehandlingen fungerer sm knsulenter fr skler g klubber, g hlder faglige plæg fr det pædaggiske persnale. De resterende kmmuner, hvr de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud ikke varetager frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, er primært de kmmuner, sm ikke har eget behandlingstilbud. Tabel 3 viser, at frebyggelsesmedarbejderne i kmmunerne samarbejder med behandlingstilbuddene i høj grad i ca. halvdelen af kmmunerne (49 %), i ngen grad i 1/3 (29 %), g i mindre grad eller slet ikke i 22 % af kmmunerne. Det sidste tal dækker ver de kmmuner der ikke har eget behandlingstilbud men køber ydelser i nabkmmuner eller lignende, g, hvr der ikke er nget videre samarbejde mellem de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingsstederne. 17

18 Tabel 3: Samarbejde mellem kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingstilbuddene (n=90). Prcent. Prcentvis frdeling I høj grad 49 I ngen grad 29 I mindre grad 12 Slet ikke 10 Kilde: KORAs data fra krtlægningen Skellet mellem frebyggelse g behandling Vi har i krtlægningen spurgt til, hvrdan kmmunerne i praksis skelner mellem individrettet frebyggelse g behandling af stfmisbrug. Til dette spørgsmål reagerede de fleste med spntant at sige ja det er et gdt spørgsmål, frdi det på en gang er helt centralt g samtidig utrlig svært at svare entydigt på. Der km frskellige pragmatiske svar: samtaler der strækker længere end tre møder, kalder vi fr behandling, først er der en pmærksmhedsfase g herefter evt. en (be)handlefase, når der er lavet en underretning (scial sag) vergår det fra SSP eller SSP frebygger - er der behv fr behandling, så visiteres den unge videre. Flere respndenter understreger, at ud fra deres ptik ligger frebyggelsen ude på sklerne, dvs. før den unge har haft kntakt med stffer verhvedet, således at samtaler med en ung, der har et bekymrende rusmiddelfrbrug ikke kan kaldes frebyggelse. På baggrund af eksemplerne kan følgende standard frløb dg beskrives: 1. Opmærksmhedsfase: Ungdmsklubpædagger, AKT-lærer, studievejledere eller andre med kntakt til en ung eller en gruppe af unge, hvr der er en rusmiddelrelateret bekymring, tager kntakt g indleder en dialg med den/de unge. Det kan gså være frældrene, sm er bekymrede ver den unges brug af rusmidler. 2. Afklarende fase: Typisk invlveres en SSP-knsulent eller en udgående misbrugsknsulent, sm tilbyder den/de unge et afklarende frløb med t til fire samtaler, hvr der ud fra den anderkendende tilgang lyttes til den unge. Graden af den/de unges rusmiddelfrbrug vurderes, dvs. m stfferne styrer livet g det eventuelt er behandlingskrævende. 3. Mtiverende fase: Fr de unge, der har et prblematisk rusmiddelfrbrug, følger en fase med samataler fr at mtivere den/de unge til at ændre adfærd g/eller gå videre i et behandlingsfrløb hs en misbrugsknsulent/misbrugscenter. 4. Misbrugsbehandling: Hvis den unge har behv g er mtiveret, kan egentlig misbrugsbehandling iværksættes. Fr frløb med børn g unge under 18 år gælder der særlige frhld. Først g fremmest skal frældrene, med den unges accept, infrmeres g inddrages. Det skal gså fagligt vurderes, m der er grundlag fr at lave en underretning, så der eventuelt kan blive åbnet en scial sag på barnet Mdelkmmuner g satspuljeprjekter Ud af 90 kmmuner tilkendegiver halvdelen at have deltaget i særlige prjekter eller indsatser med relevans fr frebyggelse af stfmisbrug inden fr de seneste år (fr eksempel sm mdelkmmune i Nark Ud af Byen eller i satspuljeprjektet Unge alkhl g stffer ), mens en tredjedel afkræfter af have deltaget g de resterende svarer ved ikke. I analyserne af det indsamlede data har det vist sig, sm tidligere beskrevet, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem deltagelse i særlige indsatser g graden af frmaliseret samarbejde med fr eksempel ungdmsuddannelser g festmiljøet. Det vil sige, at flere af de 18

19 steder, hvr vi finder en mere udbygget frebyggende indsats, har denne bl.a. rd i vennævnte prjekter. Der er gså eksempler på kmmuner, hvr man har udviklet et prjektfrslag g søgt men ikke fået fr eksempel satspuljemidler, g så efterfølgende alligevel har besluttet at realisere prjektet fr egne midler. Endelig bemærker en snes kmmuner, at initiativer g samarbejder lanceret under særlige prjekter sm NUB 1, efter prjekternes phør er gået ned ad bakke eller døet lidt ud. Det er altså en udfrdring fr kmmunerne at fasthlde g videreføre de mere mfattende indsatser, der er iværksat sm led i et prjekt. 2.4 Redskaber g kmpetencer Krtlægningen viser, at kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De interviewede nøglepersner i kmmunerne udgøres af henhldsvis SSP knsulenter/krdinatrer g frebyggelses/misbrugsknsulenter, sm de største faggrupper. Det er faggrupper med en blandet uddannelsesbaggrund, der inkluderer lærere, scialrådgivere, pædagger g plitiflk, fte med efteruddannelse eller specialisering i fr eksempel kriminlgi, ledelse, caching, knfliktmægling mv. Overrdnet tegner krtlægningen et billede af, at SSP-krdinatrer g knsulenter efterspørger mere viden g indsigt i egentlig misbrugsbehandling, mens frebyggelses/misbrugsknsulenter mvendt efterspørger mere viden m, hvrdan man arbejder med primær frebyggelse fr en bred målgruppe. Det er dg mindre udtalt i de kmmuner, hvr de t faggrupper har et tæt samarbejde (se tabel 3). Figur 5: Frebyggelsesmedarbejdernes kmpetencer, metder g redskaber (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent. Kmmunal rusmiddelplitik sm redskab 22 Lkale rusmiddelplitikker sm redskab SSP bekymringssamtale/handlingsaftale sm metde Frældreinvlvering sm metde Caching/mtivatin sm metde "Flertalsmisfrståelser"/scial pejling sm metde Netværkssamarbejde g erfaringsudveksling Viden m unges brug af rusmidler g afhængighed Generelle pædaggiske/sciale kmpetencer Kilde: KORAs data fra krtlægningen % Udver de givne svarmuligheder nævnes under andet, at kmmunens frebyggelsesmedarbejdere benytter: Relatins arbejde Den anderkendende tilgang Dialgmetder 19

20 Narrativ tilgang Kgnitiv- g psykterapi. Generelt plever kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere, at de har gde faglige frudsætninger g de nødvendige kmpetencer til at varetage frebyggelsesindsatsen. Halvdelen plever dg et behv fr yderligere kmpetencer eller redskaber, g efterspørger bl.a.: Natinale retningslinjer g vejledninger på mrådet 10 Frebyggelsespakke med faglige anbefalinger Metder til selektiv frebyggelse Metder til universel frebyggelse Viden m unges frbrug (nye stffer g tendenser). Figur 6 viser, at strt set alle kmmunale frebyggelsesmedarbejdere indenfr de seneste fem år har deltaget i kurser, temadage g efteruddannelse, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. Figur 6: Deltagelse i pkvalificerende aktiviteter (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent Enkelte temadage Knferencer Faglige Et eller flere kurser netværk/vidensdeling Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 De pkvalificerende aktiviteter er bl.a. temadage g kurser afhldt af Scialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Stfrådgivningen, Center fr Rusmiddelfrskning, Center fr Ungdmsfrskning, psykiater g misbrugsekspert Henrik Rindm g de kmmunale misbrugscentrer. Emnerne eller indhldet i kurserne har bl.a. været: Afklarende samtaler m rusmidler, den mtiverende samtale Unges brug af rusmidler, ungekultur Unge g mistrivsel Risikadfærd Faktuel viden m misbrug, rusmidler, mv. Pædaggisk arbejde ift. unge g rusmidler Kmmunikatin Frældresamtalen Hele vejen rundt, En teenager i familien. 10 Det skal understreges, at der i interviewene specifikt er spurgt til, hvrvidt natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke ville være en hjælp i arbejdet, g mkring 1/3 af kmmunerne vurderer, at de præsenterede frslag ville være gavnlige. Resten mener ikke, det vil være til ngen hjælp, enten frdi de allerede har en velfungerende indsats g ved, hvad der virker fra den tilgængelige faglitteratur eller frdi de mener, at verrdnede vejledninger ikke kan bruges i de specifikke situatiner g indsatser. 20

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g

Læs mere

Forebyggelsespakke STOFFER

Forebyggelsespakke STOFFER Frebyggelsespakke STOFFER Indhldsfrtegnelse Fakta Frekmst Tabte leveår sm følge af stffer Brug af sundhedsvæsenet g udgifter frbundet med stfbrug Tal på sundhed i kmmunen Kmmunale mkstninger frbundet med

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet Ntat Emne Overrdnede principper g anbefalinger fr håndtering af g skadelig brug af rusmidler i Center fr Bmrådet Til Kpi til Ledere g medarbejdere i Center fr Bmrådet Aarhus Kmmune Scialfrvaltningen Den

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

kommissorier for SSP Styregruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune Børn, Familie & Uddannelse

kommissorier for SSP Styregruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune Børn, Familie & Uddannelse ADM0243E3210D esdhscan 20 11 2013 08 15 SEPBARCODE 40UID Nlklay Børn, Familie & Uddannelse Tingvej 7-4690 Haslev kmmissrier fr SSP Børn, Familie g Uddannelse Telefn 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Projektbeskrivelse Ungecenter - Én indgang for de unge

Projektbeskrivelse Ungecenter - Én indgang for de unge Prjektbeskrivelse Ungecenter - Én indgang fr de unge maj 2014 Intrduktin. Faxe Kmmune vil etablere et ungecenter, hvr unge kan søge råd g vejledning m uddannelse g få adgang til en helhedsrienteret indsats

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1

Sammenhængende børnepolitik. Skive Kommune. ::ODMA\PCDOCS\DokAjour\833868\1 1 Sammenhængende børneplitik Skive Kmmune. ::ODMA\PCDOCS\DkAjur\833868\1 1 Indhldsfrtegnelse : Frrd. 3 Trin 1 : 4 årig plitisk g værdimæssig ramme fr den samlede indsats på børne-, unge- g familiemrådet

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Side 1 af 5 Besvarelse af spørgsmål fra byrådsbehandlingen, sag 14: Ekstrardinær kvalitetsrapprt fr flkeskler 2014/15 Spørgsmål fra Lars Bje Mathiesen (LA): I frhld til tankerne m 'super-mver' frløb vil

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Standard fr Tidlig indsats i frhld til børn g unge med behv fr særlig støtte. 1. Plitiske målsætninger: Lkale løsninger Ressurcefkusering Tværfaglighed 2. Metder, indsats g initiativer til realisering

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug

Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug Stine Finne Jakbsen & Katrine Schepelern Jhansen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug Publikatinen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug kan hentes fra

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune. Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen

Læs mere

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.

Pædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune. Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF Click here t enter text. Handleplan fr sundhedsplitikken i ÆHF Til Kpi til Fra FL-ÆHF Indtast Kpi til Susanne Jensen, Hanne Hstrup g Janne Resen 08. maj 2012 Init.: SJ, JR, HH Sagsnr./Dk.nr. 2012-18876

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Initiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser

Initiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser Frederikshavn Kmmune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Kmmunernes Landsfrening Center fr Scial g Sundhed Att.: Lise Hlten Tel.: +45 98 45 50 00 pst@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år

Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU for unge i aldersgruppen år Ung i gang Omlægning af indsatsen ved CSU fr unge i aldersgruppen 18-30 år Den 14. marts 2016 Ung i gang Der ses et stigende antal unge 18 til 30 årige udsatte misbrugere g herunder et stigende antal hjemløse.

Læs mere

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014

Evaluering af inklusionsindsatsen 2014 Evaluering af inklusinsindsatsen 2014 Indledning LTK har i flere år arbejdet med at sikre den bedst mulige inklusinsindsats med fkus på læring g trivsel. Det betyder at inklusinsindsatsen retter sig md,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen 2013-2014 Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen 2013-2014 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Sundhedspolitik 2014-2017

Sundhedspolitik 2014-2017 Sundhedsplitik 2014-2017 INDHOLD Frrd... 3 Indledning... 5 Sundhed mere end livsstil... 6 Plitiske mål... 9 1. Øget lighed i sundhed... 10 2. Sundere rammer fr børn g unge... 11 3. Ensmhed skal frebygges...

Læs mere

Netværksmødet anerkendende dialog

Netværksmødet anerkendende dialog Netværksmødet anerkendende dialg Wrkshps ktber/nvember 2010 www.ballerup.dk Frmål med dagen Hvrfr er vi her i dag? Frdi mange medarbejdere g ledere i hele den første undersøgende del af prjekt Styrket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Engholm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Allerød Kmmune Ældre g Sundhed Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Plejecenter Enghlm Rådhusvej 3, 3450 Allerød Tilsynet er udført den 14. juni 2011, kl. 8.30-17.00 af sygeplejerske, chefknsulent Lis Oline Madsen

Læs mere