Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stine Finne Jakobsen & Katrine Schepelern Johansen. Kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats over for stofmisbrug"

Transkript

1 Stine Finne Jakbsen & Katrine Schepelern Jhansen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug

2 Publikatinen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug kan hentes fra hjemmesiden KORA g frfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller g citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der mtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design g Mnkrm Udgiver: KORA ISBN: Juni 2013 KORA Det Natinale Institut fr Kmmuners g Reginers Analyse g Frskning KORA er en uafhængig statslig institutin, hvis frmål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressurceanvendelse g styring i den ffentlige sektr.

3 Frrd Nærværende krtlægning afdækker kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. Krtlægningen dkumenterer, at der er tale m et mråde med en betydelig kmpleksitet, g en rganisering der ftere er præget af lkale g/eller persnlige interesser g kmpetencer, snarere end en systematisk afdækning af de enkelte kmmuners behv g en rganisering af indsatserne på baggrund af dette. Krtlægningen dkumenter gså, at det er et mråde, der er præget af engagerede medarbejder, der gør en str indsats inden fr de givne rammer g selv plever deres arbejde sm vigtigt g centralt i frhld til at frhindre særligt børn g unge i at kmme ud i et misbrug af stffer. Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen sm baggrundsmateriale til deres arbejde med Frebyggelsespakke Stffer. Den statistiske bearbejdning af materialet i krtlægningen er fretaget af Dcent Eigil Bll Hansen g Prjektleder Pernille Skvb Rasmussen, begge fra KORA. Krtlægningen er internt reviewet af Frskningschef Olaf Rieper, gså KORA. Pia Kürstein Kjellberg Analyse- g frskningschef 3

4 Indhld Sammenfatning Indledning Definitiner Afgrænsning af feltet Baggrund m feltet Undersøgelsesmetde Krtlægningens pbygning Kmmunernes frebyggelsesindsats Rammer plitikker g planer Begrænsning af udbud Stftyper Frebyggelsesindsatsens målgrupper Organisering af frebyggelsesindsatsen Nøglepersner Samarbejdspartnere Misbrugsbehandling Skellet mellem frebyggelse g behandling Mdelkmmuner g satspuljeprjekter Redskaber g kmpetencer Oplevede styrker g svagheder Frebyggelsens indhld Tilbud Tilbud rettet md elever Tilbud rettet md frældre Tilbud rettet md lærer g skleledelse Oplevede styrker g svagheder Øvrige arenaer Infrmatin g undervisning Grundsklerne Ungdmsuddannelserne Tidlig pspring g sekundær frebyggelse Målgrupper Samarbejdspartnere Organisering af ungeindsatsen Tilbud Oplevede styrker g svagheder Mnitrering g frbedring af indsatsen Mnitreringen af frebyggelsesindsatsen

5 5.2 Frbedring af indsatsens rammer g kvalitet Knklusin: Overrdnede tendenser Kmmunernes rganisering af frebyggelsesindsatserne Dimensinering af indsatsen Begrebsmæssig afklaring g fælles sprg Håndtering af vergange Fkus på ungdmsuddannelserne Tendenser i tiden Litteratur Bilag A - Metde Udarbejdelse af spørgeguide g registreringsskema Identifikatin af nøglepersner Analyse af det indsamlede materiale Casestudier af udvalgte kmmuner Bilag B - Spørgeguide

6 Sammenfatning Krtlægningen tegner et verrdnet billede af kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. 90 ud af landets 98 kmmuner har deltaget i undersøgelsen, sm primært er fregået sm telefninterviews med udvalgte frebyggelsesmedarbejdere i kmmunerne primært SSP-, misbrugs- g frebyggelses-knsulenter. Stfmisbrug kan defineres sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm fx hash, kkain, herin. Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Frebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer, eller ulykker i dette tilfælde pståen g udvikling af stfmisbrug. Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug, men gså at der er str frskel på, hvrdan kmmunerne har rganiseret frebyggelsesindsatserne. I ngle kmmuner er det frebyggelsesmedarbejderne selv, der udfører frebyggelsesaktiviteterne i andre kmmuner har de en mere faciliterende rlle, hvr de i højere grad klæder andre frntmedarbejdere på til at løfte frebyggelsespgaverne. Det gør det svært at vurdere dimensineringen af frebyggelsesindsatsen, g hvrvidt den passer til det knkrete behv. Frebyggelsesmedarbejderne peger selv på, at den knkrete indsats i kmmunerne i vid udstrækning er frmet i et samspil mellem: 1. Indsatsen fra sundhedsprfessinelle/fagmedarbejdere i kmmunen 2. Plitiske pririteter i kmmunen/engagement i mrådet 3. Arbejdet med rganiseringen af indsatserne. Kmmunernes frebyggelsesindsats Der er 33 % af kmmunerne, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug. Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. De primære målgrupper fr kmmunernes frebyggelse er børn i grundsklen (94 %) g børn g unge med risikadfærd (98 %) Det er primært SSP-knsulenter g krdinatrer, sm varetager frebyggelsesindsatserne (97 %) g sm rådgiver frntlinjemedarbejdere i frhld til stfmisbrugs prblematikker (87 %). Kmmunerne samarbejder med en række aktører i frhld til frebyggelse: grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber. Derudver samarbejdes der med vejledningssektren, pliti, psøgende gadeplansarbejdere g endelig de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud. Kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De mest anvendte er SSP-handlingsaftale/bekymringssamtale, tilgangen flertalsmisfrståelser, caching g mtivatin (den mtiverende samtale), samt frældreinvlvering/frældreansvar. Der er 51 % af kmmunernes nøglepersner, sm efterspørger yderligere kmpetencer g redskaber, g 30 ud af 90 tilkendegiver, at natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke vil være en str hjælp. Strt set alle nøglepersner har i løbet af de seneste fem år deltaget i temadage g/eller kurser, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. 6

7 Frebyggelsens indhld: Tilbud g undervisning Krtlægningen viser, at de kmmunale tilbud primært er rettet md elever, frældre g lærere i grundsklen (87 % af kmmunerne), dernæst elever g lærere på ungdmsuddannelserne (62 %), natteliv g festmiljø (52 %), idræts- g fritidsliv (42 %) g arbejdspladser (12 %). Tilbuddene i frhld til grundskle g ungdmsuddannelser består primært af frskellige frmer fr undervisning, der inddrager elever g evt. frældre aktivt. Lærerne inddrages sm kntaktpersner g/eller undervisere. Derudver er der på ngle ungdmsuddannelser tilbud m åben rådgivning fr elever g evt. frældre. I frhld til natteliv g fritidsliv består indsatserne i høj grad af krdinering g samarbejde i frhld til at begrænse de unges mulighed fr at møde g bruge stffer i disse arenaer. Tidlig pspring g sekundær frebyggelse Den vigtigste målgruppe fr kmmunerne i frhld til tidlig pspring g sekundær frebyggelse er børn g unge med risikadfærd (98 %). Sm vigtigste samarbejdspartnere angiver kmmunerne vejledningssektren, dvs. ungdmmens uddannelsesvejledning, scialrådgivere, jbknsulenter, mv. både fr udsatte under 18 år (87 %) g fr dem ver 18 år (72 %). Den vigtigste arena fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsatser er ungdmsuddannelser sm 10. klasser, prduktinsskler mv., dernæst følger udsatte bligmråder, g så særlige rådgivningstilbud til unge. Størstedelen plever, at samarbejdet fungerer gdt mellem de relevante aktører. Den største udfrdring er at få kntakt til g mtiveret de udsatte unge til at ændre adfærd. Mnitrering g frbedring af indsatsen Krtlægningen viser, at de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere bruger en række frskellige natinale g lkale undersøgelser af unges brug af stffer i deres arbejde. Den viser dg gså, at mnitreringen af de knkrete frebyggelsesindsatser kun fretages af ca. 20 % af kmmunerne. Kmmunerne peger på, at rammerne m indsatsen på stfmisbrugsfrebyggelsesmrådet kan styrkes igennem tilførsel af flere øknmiske ressurcer, bedre tværfagligt/tværsektrielt samarbejde g bedre evidens/dkumentatin. Ligeledes kan kvaliteten af de enkelte medarbejderes indsatser styrkes igennem bedre tid g ressurcer til at priritere frebyggelsesindsatser, bedre netværkssamarbejde g kmpetenceudvikling/videreuddannelse. Tværgående tendenser Den frebyggende indsats verfr brugen af rusmidler blev med kmmunalrefrmen, der trådte i kraft ved årsskiftet 2006/07, frankret i kmmunerne. Flere nøglepersner nævner netp kmmunesammenlægningen sm en begivenhed, der har haft betydning fr, hvrdan frebyggelsesindsatsen er rganiseret i dag. Enten psitivt frdi kmmunen vertg medarbejdere med særlige misbrugsbehandlingskmpetencer fra de tidligere amtslige behandlingscentre, eller negativt frdi frskelle imellem de tidligere kmmuners frebyggelsesarbejde er videreført, g det betyder, at indsatsen er uens på lkalt niveau i de sammenlagte kmmuner. Der peges videre på, at der kan være brug fr en begrebsmæssig afklaring g et fælles sprg mkring frebyggelse i kmmunerne. Dette gælder ikke mindst, når der skal arbejdes på tværs af sektrer g frvaltninger. Endelig peger medarbejderne på, at frebyggelsesmrådet bliver påvirket af en række mere generelle samfundstendenser. I psitiv retning trækker den øgede pmærksmhed mkring unges brug af alkhl g udsættelse af debutalderen. I negativ retning trækker fx debatten m legalisering af hash, sm kan gøre det vanskeligt fr frebyggelsesmedarbejderne at trænge igennem med budskabet m, at børn g unge ikke bør eksperimentere med dette stf. 7

8 1 Indledning Nærværende ntat er en krtlægning af kmmunernes frebyggelsesaktiviteter i frhld til stfmisbrug g viser, hvrdan indsatsen ser ud i fråret Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen g er udarbejdet sm baggrund fr den frebyggelsespakke, sm Sundhedsstyrelsen arbejder på inden fr stfmisbrugsmrådet. 1.1 Definitiner Frebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker, g dermed fremmer flkesundheden (1). Frebyggelse generelt er et mråde, sm der de senere år er kmmet en stigende pmærksmhed mkring. Med kmmunalrefrmen g den nye Sundhedslv blev en række pgaver indenfr frebyggelse g sundhedsfremme frankret i kmmunerne per 1. januar 2007, herunder frebyggelse af stfmisbrug g stfmisbrugsbehandlingen, sm kmmunerne vertg fra amterne. Der findes frskellige definitiner af (stf)misbrug. 1 Sundhedsstyrelsen, der anlægger et sundhedsperspektiv på misbrug af rusmidler, definerer misbrug sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm hash, kkain, herin m.fl. 2 Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Stfmisbrug g stfafhængighed har en kmpliceret g multidimensinel ætilgi, g det er derfr svært at identificere, hvad der er den knkrete årsag til misbruget g dermed gså, hvrdan det skal frebygges. Man ved dg bl.a., at tidlig debut med alkhl g cigaretter frøger risiken fr et senere stfmisbrug, at mennesker med sciale prblemer har større risik fr misbrug g at mennesker med psykiatriske prblemer har større risik end beflkningen generelt fr at udvikle et stfmisbrug (2). De fleste frebyggende indsatser verfr stfmisbrug er rettet md børn g unge, da det typisk er i de sene børneår/tidlige ungdmsår, at man finder det eksperimenterende brug, der senere kan lede til et egentlig misbrug. I kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug spiller SSP-samarbejdet (mellem Skle, Sciale myndigheder g Pliti) en helt central rlle. SSP-samarbejdet er et samarbejde m at skabe lkale netværk g kriminalitetsfrebyggende indsatser. 3 Netværker etableret i SSP-regi går på tværs af fagmråder g gegrafiske distrikter g udgør en fælles platfrm fr den tværfaglige frebyggende indsats g samarbejde m knkrete såkaldte bekymringssager. SSP-samarbejdet har til frmål at pfange signaler, mdarbejde mistrivsel hs børn g unge samt freslå g iværksætte aktiviteter, der blandt andet skal virke frebyggende verfr kriminalitet g stfmisbrug. 1 Fr eksempler på definitiner se 2 Sundhedsstyrelsens definitin er hentet fra hjemmesiden 3 Det kriminalitetsfrebyggende arbejde i kmmunerne er ikke lvpligtigt, men SSP-samarbejde har eksisteret siden midt-1970erne g findes i samtlige af landets kmmuner, sm dg har rganiseret det frskelligt. SSP-samarbejdet er ikke styret af ét regelsæt, men af lvgivning på de enkelte mråder i samarbejdet: Sklen skal undervise i misbrug, de sciale myndigheder skal føre tilsyn g gribe ind, g plitiet skal frebygge g efterfrske kriminalitet. Den primære målgruppe fr SSP-samarbejdet er børn g unge under 18 år, dertil har ngle kmmuner etableret et såkaldt SSP+-samarbejdet, sm dækker gruppen af unge mellem år. Fr mere infrmatin m SSP se Servicestyrelsens krtlægning af kmmunernes SSP-samarbejde fra 2008 (3). 8

9 1.2 Afgrænsning af feltet I kmmunerne har frebyggelse af stfmisbrug snitflader til både generelle sciale indsatser g til specifikke behandlingsindsatser rettet md brgere med stfmisbrug. Frebyggelsestiltag g indsatser kan inddeles i følgende tre kategrier (1): Primær frebyggelse: Målgruppen kan være hele beflkningen, udvalgte grupper eller enkeltindivider, g indsatserne fregår bl.a. på skler g institutiner i frm af fr eksempel undervisning g plysning. Sekundær frebyggelse: Målgruppen er beflkningsgrupper eller brgere, der udviser risikadfærd, særlig sårbarhed eller tegn på begyndende misbrug. Interventinsdelen kan mfatte vejledning, behandling eller mtivatin til adfærdsændring fr at undgå yderligere udvikling af rusmiddelmisbrug. Tertiær frebyggelse: Målgruppen er brgere med erkendt stfmisbrug g interventinerne har til frmål at frhindre udvikling g frværring af misbruget eller fr eksempel frebygge tilbagefald hs afhængige stfmisbrugere. I denne krtlægning er der fkus på primære g sekundære frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, mens den tertiære frebyggelse ikke indgår. Således er fr eksempel mfanget af kmmunernes misbrugsbehandling g tilbagefaldsfrebyggelse rettet md tidligere misbrugere ikke medtaget. Samarbejdet mellem frebyggelsesmrådet g behandlingen inddrages dg. Krtlægningens fkus er på stfmisbrug, men i den kmmunale praksis samles alkhl- g stfmisbrug fte under betegnelsen rusmiddelmisbrug. Når det ikke har været muligt at skille de frebyggende indsatser md alkhl- g stfmisbrug fra hinanden, refererer vi til rusmiddelbrug. I praksis er den kmmunale indsats verfr alkhlmisbrug, fr eksempel dialg med uddannelsessteder m indførsel af alkhludskænkning, fte første skridt hen imd en dialg m stfmisbrug, der er langt mere tabubelagt. 1.3 Baggrund m feltet En krtlægning af kmmunernes frebyggelse- g sundhedsfremmeindsats udført af Rambøll i 2008 fr Sundhedsstyrelsen fandt, at 57 % af kmmunerne har mfattet mrådet stfmisbrug i deres indsats indenfr sundhedsfremme g frebyggelse, samt at den primære arena her fr er sklerne i 82 % af kmmunerne (4). Den kmmunale frebyggelse af stfmisbrug retter sig dermed primært md at frebygge, at børn g unge begynder at eksperimentere med stffer. Der har de senere år været ngen diskussin af, hvr strt prblemet egentlig er, g m hvrvidt det øgende fkus på frebyggelse reelt gør mere skade end gavn (5). I Danmark er hash langt det mest brugte stf blandt unge. Den Natinale Sundhedsprfil fr Unge, sm inkluderer unge i alderen år, viser, at 37,5 % af drengene g 27,5 % af pigerne har prøvet hash, g 19,0 % har brugt det inden fr det seneste år - det svarer til ca unge i Danmark (6). Der er 3,7 % - eller ca unge i Danmark, der har brugt hårde stffer indenfr det seneste år. En sammenligning af reginerne viser, at andelen af unge, der ngensinde har prøvet hash, er markant større i Regin Hvedstaden (39,9 %) end i de øvrige reginer, g den mindste andel ses i Nrdjylland (24,2 %). Fr brugen af hårde stffer ses kun en mindre reginal frskel, g her har Regin Nrdjylland den største andel (9,6 %) mens Regin Syddanmark har den laveste (6,4 %). Beflkningsundersøgelsen Sundhed g sygelighed i Danmark fra 2010 viser en faldende tendens i det eksperimentende brug af illegale stffer især i aldersgruppen under 25 år (7). Mens 8 % af de unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stffer end 9

10 hash inden fr det seneste år, gjaldt dette fr 4 % i Ser man på stfferne enkeltvis, synes brugen af kkain gså at være faldende, hvilket er særligt psitivt, da brugen af kkain sm det eneste stf var stigende p igennem nullerne. Den psitive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stffer ses gså blandt de helt unge. Resultater fra den eurpæiske undersøgelse (ESPAD - Eurpean Schl Survey Prject n Alchl and Other Drugs), sm blev gennemført i 2011 blandt de årige på 9. klassetrin, viser et markant fald i brugen af alle illegale stffer fra 2007 til 2011 (8). 1.4 Undersøgelsesmetde Krtlægningen er baseret på både kvalitative g kvantitative metder. Vi har kntaktet alle landets 98 kmmuner telefnisk g/eller elektrnisk, g 90 har bidraget med svar g indgår i krtlægningen. Det giver en svarprcent på 92 %. Det centrale redskab i krtlægningen er en spørgeguide, der har muliggjrt en systematisk indsamling af g verblik ver frebyggende aktiviteter g tematikker på mrådet. Krtlægningen blev gennemført sm telefninterviews med nøglepersner indenfr frebyggelse af stfmisbrug i kmmunerne, typisk SSP-, frebyggelses eller misbrugsknsulenter. Her igennem afdækkes indsatser g aktiviteter, sm kmmunernes egne frebyggelsesmedarbejdere frestår eller faciliterer. Således er de frebyggelsesaktiviteter g indsatser, sm de enkelte skler, institutiner, arbejdspladser, mv. selv måtte fretage, ikke inkluderet. Telefninterviewmetden gav mulighed fr at afdække mrådets kmpleksitet g stille uddybende spørgsmål til de mråder, hvr de enkelte kmmuner adskiller sig fra det generelle billede. Svarene blev på denne måde valideret i indsamlingsprcessen. 85 kmmuner blevet interviewet telefnisk, g fem kmmuner udfyldte selv spørgeskemaet elektrnisk. Krtlægningens metde er uddybet i Bilag A g det anvendte spørgeskema er vedlagt i Bilag B. 1.5 Krtlægningens pbygning Krtlægningens primære fkusmråder er de punkter, der indgår i Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker: Rammer (kmmunale planer g plitiker), tilbud (fx rådgivning, træning m.m.), infrmatin g undervisning samt tidlig pspring (fx screening af risikfaktrer). Krtlægningen er til dels struktureret efter disse punkter. Efter denne indledning følger kapitel 2, der intrducerer kmmunernes frebyggende indsatser, herunder rammer, målgrupper, rganisering g kmpetencer. Kapitel 3 beskriver først kmmunernes tilbud g derefter den infrmatin g undervisning, sm udgør en central del af kmmunernes tilbud. Kapitel 4 beskæftiger sig med tidligere pspring g den mere målrettede indsats md særlige risikgrupper (sekundær frebyggelse). I kapitel 5 præsenteres krt kmmunernes praksis vedrørende mnitrering af indsatsen. Kapitel 6 præsenterer sm afslutning de mere verrdnede tendenser, sm krtlægningen har identificeret. 10

11 2 Kmmunernes frebyggelsesindsats 2.1 Rammer plitikker g planer Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug. Der er 33 %, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handleplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug, g i 16 % af kmmunerne vervejes det at frmulere en sådan. 4 Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. Tabel 1 viser, hvrvidt kmmunerne har handleplaner verfr følgende arenaer: grundsklen, ungdmsuddannelser, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber, arbejdspladser, samt andre arenaer. Tabel 1: Arenaer dækket af kmmunernes handleplaner (n=90). Prcent. Kmmuner der har en handleplan, sm dækker arenaen Grundsklen 87 Ungdmsuddannelser 51 Festmiljø/natteliv 52 Fritidsliv/idrætsklubber 42 Arbejdspladser 12 Andre arenaer (fx ungdmsskler g -klubber, kaserner, efter- g højskler, mv.) Kilde: KORAs data fra krtlægningen Grundsklen: Vi ser i tabel 1, at 87 % af kmmunerne har en handleplan (gså kaldet frebyggelseslæseplan eller idekatalg) fr frebyggelse af stfmisbrug på grundsklerne. Der er enkelte undtagelser, frdi man er i en mstruktureringsprces, eller der lige er udarbejdet en ny frebyggelseslæseplan, sm afventer plitisk gdkendelse. Ungdmsuddannelserne: 51 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. At denne arena i mindre grad er dækket af kmmunernes frebyggelsesplitik kan bl.a. skyldes, at: ungdmsuddannelserne typisk ikke er kmmunalt ejede (undtagen 10. klasser g ungdmsskler): prduktinsskler, tekniske skler, HF, erhvervsskler mv. er fr det meste selvejende, ejet af reginerne eller af staten en del af eleverne på ungdmsuddannelserne er typisk bsiddende i andre kmmuner, g er derfr udenfr kmmunens målgruppe målgruppen fr frebyggelsesindsatsen er i mange kmmuner børn g unge under 18 år, g derfr dækkes ungdmsuddannelserne ikke, idet eleverne fte er ældre der ikke er ngen lvmæssig ramme fr stfmisbrugsfrebyggelse på ungdmsuddannelserne, så samarbejdet berr på gensidig interesses g velvilje. 4 I spørgeguiden har vi spurgt kmmunerne, m der freligger en verrdnet skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen, g m kmmunen har en plitik/handleplan/strategi fr frebyggelsesindsatser verfr arenaerne: grundskle, ungdmsuddannelse, festmiljø, fritidsliv g andre arenaer. Det varierer, hvad kmmunerne kalder disse dkumenter, g i resten af ntatet vil vi referere til venstående sm handleplaner. 11

12 En anden faktr, der kan have betydning fr, hvrvidt kmmunerne har en handleplan fr ungdmsuddannelserne, er antallet af ungdmsuddannelser i kmmunen. Vi har lavet en statistisk analyse af mulig sammenhæng, g resultaterne fremgår af tabel 2. Analysen viste ingen signifikant sammenhæng men dg en tendens til, at de t faktrer hænger sammen. Tabel 2: Sammenhæng mellem antal ungdmsuddannelser g handleplan (N=84) Prcent. Antal ungdms -uddannelser 1-2 uddannelser (n=18) 3-4 uddannelser (n=22) 5+ uddannelser (n=44) Prcentvis frdeling Har man en Alle (n=84) handleplan fr frebyggelse Ja Nej Nej, men vervejer det Har tidligere haft/ikke relevant/ved ikke Kilde: KORAs data fra krtlægningen Nte: chi 2 -test, P= 0,005 Den prcentvise frdeling af antal elever på ungdmsuddannelserne i frhld til kmmunernes beflkning er gså en faktr, der kan tænkes at have sammenhæng med, hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Vi lavede en statistisk analyse men fandt ingen signifikant sammenhæng, frmdentligt frdi datasættet ikke er særligt strt. Endelig har vi undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (fr eksempel NUB mdelkmmuneprjekt 5, satspulje-indsatser fr årige, U-turn prjekter, mv. se gså afsnit 2.3.5) g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Sm et frbehld er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspulje- g mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g med et vist antal uddannelsessteder. Festmiljøet/natteliv: 52 % af kmmunerne har en handleplan ver fr festmiljøet/nattelivet i kmmunen (tabel 1). Der er 34 %, sm har svaret, at man tidligere har haft en plitik, eller at det ikke er relevant i deres kmmune. Typisk har landkmmuner g frstadskmmuner ikke nget videre festmiljø, eller måske har kmmunen et enkelt disktek g derfr ikke behv fr en handleplan fr mrådet. 6 Fritidsliv/idrætsklubber: 42 % af kmmunerne har en handleplan verfr frebyggelsesindsatser i idrætsklubber g fritidsliv (tabel 1). En del af samarbejdet g dialgen varetages af kmmunernes kultur- g fritidsfrvaltninger. Arbejdspladser: 12 % (11 kmmuner) har et mere eller mindre frmaliseret samarbejde med arbejdspladser m frebyggelse af stfmisbrug (tabel 1). På denne arena er der en tæt sammenhæng med indsatsen verfr alkhlmisbrug. 5 Narken ud af byen (NUB) sm løb fra var et mdelkmmuneprjekt, hvr 14 kmmuner arbejdede med rusmiddelfrebyggelse i de miljøer, hvr unge færdes. Det blev efterfulgt af det satspuljefinansierede Mdelkmmuneprjekt Unge, alkhl g stffer, sm løber fra g hvr tte kmmuner deltager. Begge indsatser er udført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen g mdelkmmunerne (fr yderligere infrmatin se 14-15, 18-19) 6 Også her har vi har undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (sm tidligere beskrevet, fx NUB), g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug i nattelivet/festmiljøet. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Igen er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspuljeg mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g bymiljø. 12

13 Andre arenaer: 61 % at kmmunerne har en handleplan verfr andre arenaer, primært ungdmsskler g klubber, sm er kmmunalt ejede g deltager i det kmmunale SSP samarbejde (tabel 1). I mange kmmuner er SSP ledelsen/sekretariatet placeret i regi af ungdmssklen Begrænsning af udbud Sm en del af frebyggelsesindsatsen arbejder 80 % af kmmunerne aktivt fr at begrænse udbuddet af rusmidler. Dette fregår dels via samarbejde med plitiet fr eksempel m hurtig lukning af hashklubber g salgssteder, dels via håndhævelse af kmmunernes egne rusmiddelplitikker, g dels igennem det lkale bevillingsnævns administratin af alkhlbevillinger mv. I ngle kmmuners frebyggelsesindsats indgår gså et tilbud m hjælp til at frmulere lkale rusmiddelplitikker på skler, institutiner g arbejdspladser; dette fremgår under tilbud i afsnit Stftyper 62 % af kmmunerne svarer, at deres frebyggende indsats primært fkuserer på hash g i mindre grad på øvrige stffer (fx amfetamin, kkain, ecstasy, MDMA, sterider g snifning af lightergas), 27 % har ikke fkus på et knkret stf, men på stfmisbrug mere generelt. 2.2 Frebyggelsesindsatsens målgrupper Figur 1 viser de vigtigste målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelse. Vi ser, at næsten alle kmmuner har tiltag rettet md børn i grundsklen, at 76 % har frebyggelsesindsatser rettet md unge mellem 15 g 18 år, at knap halvdelen (48 %) har frebyggelsesindsatser rettet md unge i alderen år, g at 8 % har frebyggelsesindsatser rettet md vksne (ver 25 år). Kun 5 % angiver, at deres frebyggelsesindsats er generel uden specifikke målgrupper. Figur 1: Målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % Alle børn i grundsklen 76 Børn g unge fra år 48 Unge i alderen år 8 Vksne generelt/særligt udsatte vksne 5 Generel frebyggelse uden specifik målgruppe Kilde: KORAs data fra krtlægningen

14 Strt set alle kmmuner har gså sekundære frebyggelsesaktiviteter. Figur 2 viser, at de vigtigste målgrupper fr den sekundære frebyggelsesindsats er børn g unge med risikadfærd 7 (98 %) g særligt udsatte børn g unge 8 (46 %). Figur 2: Målgrupper fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % Særligt udsatte børn 98 Børn g unge med risik adfærd Børn g unge med psykiske diagnser Børn g unge fra familier med kendte misbrugsprblemer Kilde: KORAs data fra krtlægningen Organisering af frebyggelsesindsatsen Nøglepersner I kmmunerne varetages den primære g sekundære frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug vervejende af SSP-knsulenter g krdinatrer, sm vist i figur 3, g dernæst af misbrugsbehandlingscentre (31 %) g Sundhedscentre (14 %). Hvrvidt kmmuner har eget misbrugsbehandlingscenter g/eller egen ungeenhed hænger bl.a. sammen med kmmunens størrelse. 9 7 Risikadfærd defineres sm sundhedsadfærd, hvr en patient eller anden brger bevidst eller ubevidst øger sin sandsynlighed fr at blive udsat fr sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker. Ngle aktiviteter, steder g persner er særligt frbundet med risikadfærd (1). Et eksempel på risikadfærd i frhld til stfmisbrug er tidlig alkhldebut. 8 Særligt udsatte børn g unge dækker ver børn g unge med særlige sciale prblemer herunder børn, hvr frældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve p til deres frældreansvar (Jvf. Servicelven). 9 En statistisk analyse viser, at j større flketal kmmunerne har, dest større sandsynlighed er der fr, at de har angivet at have et rusmiddelcenter, der behandler brgere under g ver 18 år. Det samme gælder fr, m kmmunen har en særligt ungeteam/ungeenhed, her viste analysen gså statistisk sammenhæng med flketallet i kmmunen (p=0,007). Hvrvidt kmmunen har et særligt ungeteam/ungeenhed har gså en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af almennyttige bliger i kmmunen (p=0,005). 14

15 Figur 3: Hvem varetager kmmunernes frebyggelsesindsatser (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % SSP-knsulent/ krdinatr/ gademedarbejder Misbrugs- eller rusmiddelcenter Sundhedscenter/ sundhedshus 43 Andet Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 Udver de mulige svarkategrier beskrives under andet, at kmmunens frebyggelsesaktiviteter g indsatser varetages af: Knsulenter g vejledere fra en særlig ungeindsats eller ungeteam Misbrugsknsulenter Fagersner fra kmmunens sundhedsafdeling, fx frebyggelsesknsulenter g sundhedsplejersker. Figur 4 viser, hvr frntmedarbejdere kan søge rådgivning m stfmisbrugsprblematikker, g vi ser, at SSP-knsulenter g krdinatrer er nøglepersner i de fleste kmmuner. Der er således strt sammenfald mellem, hvem der varetager frebyggelsen i kmmunerne, g hvem der rådgiver frntmedarbejdere. Figur 4: Hvem varetager rådgivning af kmmunernes fagpersner? (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent Kilde: KORAs data fra krtlægningen SSP-samarbejdet Gademedarbejder Kmmunale misbrugsrådgivning Familie/ ungesagsbehandlere 15

16 Under andet nævnes følgende andre steder. hvr fagpersner typisk vil henvende sig: Ungecenter eller et ungerådgivningstilbud Misbrugscenter eller misbrugsknsulent Sundhedsplejersker, AKT-lærer g sklernes scialrådgivning Samarbejdspartnere De helt centrale samarbejdspartnere fr de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere er de arenaer, hvr børn g unge færdes. Der er tale m grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/nattelig, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber (se afsnit 2.1). Tilbuddene i frhld til disse samarbejdspartnere beskrives i kapitel 3. De samarbejdspartnere, sm er centrale i frhld til den sekundære frebyggelse, er derudver vejledningssektren, pliti g psøgende gadeplansarbejdere (se afsnit 4.2) Misbrugsbehandling Stfmisbrugsbehandlingen er i ngle kmmuner en vigtig samarbejdspartner i frbindelse med frebyggelse af stfmisbrugsbehandling. Dette skyldes dels, at misbrugsbehandlingen repræsenterer en betydelig videns-ressurce i ngle kmmuner i frhld til stfmisbrug g hvad, der skaber det, dels at grænsedragningen mellem behandling g frebyggelse ngle gange er vanskelig at trække. Af kmmunerne har 74 % deres eget behandlingstilbud fr brgere ver 18 år med stfmisbrugsprblemer. Der er 18 kmmuner, sm angiver, at de køber misbrugsbehandlingsydelser hs andre kmmuner eller private aktører. I 49 % af kmmunerne varetager det kmmunale misbrugsbehandlingscenter gså misbrugsbehandlingen af brgere under 18 år. I 38 % af kmmunerne har man et særligt ungeteam, der ligger under rusmiddelcentret eller sm en selvstændig enhed. Under andet beskriver 43 kmmuner, at behandlingstilbuddet til brgere under 18 år ligger i regi af familieafdelingen i frm af (udgående) misbrugs-, rusmiddel- g ungdmsknsulenter (14 ud af 43), at det varetages af et rådgivningstilbud (børne- g ungerådgivning, familiehus, frebyggelsescenter) (16 ud af 43), eller at det varetages af et misbrugsbehandlingscenter i en anden kmmune (9 ud af 43). Sm et eksempel på, hvrdan misbrugsbehandling kan integreres i kmmunernes øvrige arbejde med børn g unge, har vi valgt at beskrive Llland Kmmune, der har en fremskudt misbrugsbehandling (case 1). Kmmunens misbrugsknsulent tilbyder børn g unge rådgivende samtaler af høj kvalitet, der tilpasses g placeres, så det svarer til målgruppens behv, fx sm udgående tilbud på uddannelsesinstitutiner eller i de unges hjem. Indsatsen sker i samspil med g integreres i kmmunens øvrige tilbud til børn g unge. Case 1: Llland - Fremskudt misbrugsbehandling I Llland Kmmunes Børne g Ungeafdeling er der ansat en misbrugsknsulent, sm man i frbindelse med kmmunesammenlægningen vertg fra det tidligere amtslige misbrugscenter. Misbrugsknsulenten varetager frløb med børn g unge fra 0-18 år, hvr der er misbrugsprblematikker invlveret. De rådgivende samtaler kan fregå enten på knsulentens kntr, på den unges uddannelsesinstitutin eller i den unges hjem. Hvis børn, unge eller frældre henvender sig direkte til knsulenten kan de mdtage tre til fire annyme rådgivende samtaler. Er der yderligere behv fr en indsats, sker dette i samråd med den til sagen knyttede børne- g ungerådgiver. Misbrugsknsulenten varetager gså frløb med grupper af unge med eksperimenterende frbrug, fx franlediget af en henvendelse fra en ungdmsuddannelsesinstitutin. 16

17 Fr at sikre en tæt g direkte kntakt til kmmunens scial- g familierådgivere har misbrugsknsulenten kntr både i den østlige g den vestlige Børne- g Ungerådgivning. Desuden har misbrugsknsulenten en psøgende g udgående rlle med et satellitkntr på ungdmsuddannelsen CELF, hvr der tilbydes åben rådgivning fr de studerende en gang m ugen. Misbrugsknsulentens psøgende indsats kan fr eksempel inkludere fredrag m rusmidler i Jbklubberne fr vksne, der ptentielt er frældre til børn g unge med risik fr rusmiddelmisbrug. Fr at nå børn g unge med misbrugsprblemer tidligt, samarbejder misbrugsknsulenten med kmmunens SSP knsulenterne m frebyggelsesundervisningen på kmmunens grundskler. Af særlige frdele ved at have en misbrugsfaglig persn integreret i børne- g ungefrvaltningen i stedet fr at købe ydelserne ude i byen nævner nøglepersner bl.a., at: Misbrugsknsulenten tager sig af de børn g unge, hvr stffer er en del af bekymringen, således at SSP knsulenterne kan kncentrere sig m kriminalitetsfrebyggelsen Indsatsen ift. stffermisbrugs prblematikker bliver mere prfessinel frdi Børne g Ungesagsbehandlerne g SSP knsulenterne benytter misbrugsknsulenten sm vidensbank g faglig sparring i knkrete sager Misbrugsknsulenten deltager naturligt i frebyggelsesarbejdet fx ved at tage med til frældremøder på sklerne, på den måde bliver tilbuddet gjrt synligt verfr frældre, børn g lærere Muligheden fr tre til fire annyme frebyggende samaler med misbrugsknsulenten er fr langt de fleste børn g unge nk, g kun meget få har behv fr yderligere egentligt behandling. 76 % af kmmunerne svarer, at misbrugsbehandlingstilbuddene varetager eller delvist varetager frebyggelsesindsatser, sm fr eksempel består i, at: Fagpersner fra misbrugsbehandlingscentrene har en udgående psøgende rlle, g psøger g møder de unge på skler, uddannelsesstederne mv. igennem plæg g debat med eleverne i samarbejde med SSP-knsulenterne eller ved at være til stede, synlige g tilgængelige fr samtaler fr eksempel ved en ugentlig kntrtid Misbrugsbehandlingen driver en åben rådgivning, hvr frældre, børn g unge kan henvende sig direkte g helt annymt, mdtage rådgivning, få afklarende samtaler eller mtivatinssamtaler Fagpersner fra misbrugsbehandlingen fungerer sm knsulenter fr skler g klubber, g hlder faglige plæg fr det pædaggiske persnale. De resterende kmmuner, hvr de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud ikke varetager frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, er primært de kmmuner, sm ikke har eget behandlingstilbud. Tabel 3 viser, at frebyggelsesmedarbejderne i kmmunerne samarbejder med behandlingstilbuddene i høj grad i ca. halvdelen af kmmunerne (49 %), i ngen grad i 1/3 (29 %), g i mindre grad eller slet ikke i 22 % af kmmunerne. Det sidste tal dækker ver de kmmuner der ikke har eget behandlingstilbud men køber ydelser i nabkmmuner eller lignende, g, hvr der ikke er nget videre samarbejde mellem de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingsstederne. 17

18 Tabel 3: Samarbejde mellem kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingstilbuddene (n=90). Prcent. Prcentvis frdeling I høj grad 49 I ngen grad 29 I mindre grad 12 Slet ikke 10 Kilde: KORAs data fra krtlægningen Skellet mellem frebyggelse g behandling Vi har i krtlægningen spurgt til, hvrdan kmmunerne i praksis skelner mellem individrettet frebyggelse g behandling af stfmisbrug. Til dette spørgsmål reagerede de fleste med spntant at sige ja det er et gdt spørgsmål, frdi det på en gang er helt centralt g samtidig utrlig svært at svare entydigt på. Der km frskellige pragmatiske svar: samtaler der strækker længere end tre møder, kalder vi fr behandling, først er der en pmærksmhedsfase g herefter evt. en (be)handlefase, når der er lavet en underretning (scial sag) vergår det fra SSP eller SSP frebygger - er der behv fr behandling, så visiteres den unge videre. Flere respndenter understreger, at ud fra deres ptik ligger frebyggelsen ude på sklerne, dvs. før den unge har haft kntakt med stffer verhvedet, således at samtaler med en ung, der har et bekymrende rusmiddelfrbrug ikke kan kaldes frebyggelse. På baggrund af eksemplerne kan følgende standard frløb dg beskrives: 1. Opmærksmhedsfase: Ungdmsklubpædagger, AKT-lærer, studievejledere eller andre med kntakt til en ung eller en gruppe af unge, hvr der er en rusmiddelrelateret bekymring, tager kntakt g indleder en dialg med den/de unge. Det kan gså være frældrene, sm er bekymrede ver den unges brug af rusmidler. 2. Afklarende fase: Typisk invlveres en SSP-knsulent eller en udgående misbrugsknsulent, sm tilbyder den/de unge et afklarende frløb med t til fire samtaler, hvr der ud fra den anderkendende tilgang lyttes til den unge. Graden af den/de unges rusmiddelfrbrug vurderes, dvs. m stfferne styrer livet g det eventuelt er behandlingskrævende. 3. Mtiverende fase: Fr de unge, der har et prblematisk rusmiddelfrbrug, følger en fase med samataler fr at mtivere den/de unge til at ændre adfærd g/eller gå videre i et behandlingsfrløb hs en misbrugsknsulent/misbrugscenter. 4. Misbrugsbehandling: Hvis den unge har behv g er mtiveret, kan egentlig misbrugsbehandling iværksættes. Fr frløb med børn g unge under 18 år gælder der særlige frhld. Først g fremmest skal frældrene, med den unges accept, infrmeres g inddrages. Det skal gså fagligt vurderes, m der er grundlag fr at lave en underretning, så der eventuelt kan blive åbnet en scial sag på barnet Mdelkmmuner g satspuljeprjekter Ud af 90 kmmuner tilkendegiver halvdelen at have deltaget i særlige prjekter eller indsatser med relevans fr frebyggelse af stfmisbrug inden fr de seneste år (fr eksempel sm mdelkmmune i Nark Ud af Byen eller i satspuljeprjektet Unge alkhl g stffer ), mens en tredjedel afkræfter af have deltaget g de resterende svarer ved ikke. I analyserne af det indsamlede data har det vist sig, sm tidligere beskrevet, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem deltagelse i særlige indsatser g graden af frmaliseret samarbejde med fr eksempel ungdmsuddannelser g festmiljøet. Det vil sige, at flere af de 18

19 steder, hvr vi finder en mere udbygget frebyggende indsats, har denne bl.a. rd i vennævnte prjekter. Der er gså eksempler på kmmuner, hvr man har udviklet et prjektfrslag g søgt men ikke fået fr eksempel satspuljemidler, g så efterfølgende alligevel har besluttet at realisere prjektet fr egne midler. Endelig bemærker en snes kmmuner, at initiativer g samarbejder lanceret under særlige prjekter sm NUB 1, efter prjekternes phør er gået ned ad bakke eller døet lidt ud. Det er altså en udfrdring fr kmmunerne at fasthlde g videreføre de mere mfattende indsatser, der er iværksat sm led i et prjekt. 2.4 Redskaber g kmpetencer Krtlægningen viser, at kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De interviewede nøglepersner i kmmunerne udgøres af henhldsvis SSP knsulenter/krdinatrer g frebyggelses/misbrugsknsulenter, sm de største faggrupper. Det er faggrupper med en blandet uddannelsesbaggrund, der inkluderer lærere, scialrådgivere, pædagger g plitiflk, fte med efteruddannelse eller specialisering i fr eksempel kriminlgi, ledelse, caching, knfliktmægling mv. Overrdnet tegner krtlægningen et billede af, at SSP-krdinatrer g knsulenter efterspørger mere viden g indsigt i egentlig misbrugsbehandling, mens frebyggelses/misbrugsknsulenter mvendt efterspørger mere viden m, hvrdan man arbejder med primær frebyggelse fr en bred målgruppe. Det er dg mindre udtalt i de kmmuner, hvr de t faggrupper har et tæt samarbejde (se tabel 3). Figur 5: Frebyggelsesmedarbejdernes kmpetencer, metder g redskaber (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent. Kmmunal rusmiddelplitik sm redskab 22 Lkale rusmiddelplitikker sm redskab SSP bekymringssamtale/handlingsaftale sm metde Frældreinvlvering sm metde Caching/mtivatin sm metde "Flertalsmisfrståelser"/scial pejling sm metde Netværkssamarbejde g erfaringsudveksling Viden m unges brug af rusmidler g afhængighed Generelle pædaggiske/sciale kmpetencer Kilde: KORAs data fra krtlægningen % Udver de givne svarmuligheder nævnes under andet, at kmmunens frebyggelsesmedarbejdere benytter: Relatins arbejde Den anderkendende tilgang Dialgmetder 19

20 Narrativ tilgang Kgnitiv- g psykterapi. Generelt plever kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere, at de har gde faglige frudsætninger g de nødvendige kmpetencer til at varetage frebyggelsesindsatsen. Halvdelen plever dg et behv fr yderligere kmpetencer eller redskaber, g efterspørger bl.a.: Natinale retningslinjer g vejledninger på mrådet 10 Frebyggelsespakke med faglige anbefalinger Metder til selektiv frebyggelse Metder til universel frebyggelse Viden m unges frbrug (nye stffer g tendenser). Figur 6 viser, at strt set alle kmmunale frebyggelsesmedarbejdere indenfr de seneste fem år har deltaget i kurser, temadage g efteruddannelse, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. Figur 6: Deltagelse i pkvalificerende aktiviteter (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent Enkelte temadage Knferencer Faglige Et eller flere kurser netværk/vidensdeling Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 De pkvalificerende aktiviteter er bl.a. temadage g kurser afhldt af Scialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Stfrådgivningen, Center fr Rusmiddelfrskning, Center fr Ungdmsfrskning, psykiater g misbrugsekspert Henrik Rindm g de kmmunale misbrugscentrer. Emnerne eller indhldet i kurserne har bl.a. været: Afklarende samtaler m rusmidler, den mtiverende samtale Unges brug af rusmidler, ungekultur Unge g mistrivsel Risikadfærd Faktuel viden m misbrug, rusmidler, mv. Pædaggisk arbejde ift. unge g rusmidler Kmmunikatin Frældresamtalen Hele vejen rundt, En teenager i familien. 10 Det skal understreges, at der i interviewene specifikt er spurgt til, hvrvidt natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke ville være en hjælp i arbejdet, g mkring 1/3 af kmmunerne vurderer, at de præsenterede frslag ville være gavnlige. Resten mener ikke, det vil være til ngen hjælp, enten frdi de allerede har en velfungerende indsats g ved, hvad der virker fra den tilgængelige faglitteratur eller frdi de mener, at verrdnede vejledninger ikke kan bruges i de specifikke situatiner g indsatser. 20

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Appendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret: HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden

Idé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kmmune Arbejdsgrundlag fr dagtilbuddene 0-6 år 2014-2017 Indledning Med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene har Middelfart kmmune arbejdet med strdriftsmdellen

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering

1000 nye studiejobs. Oplæg til etablering af 500 nye offentlige studiejobs. Formål: Definition af studiejobs: Den offentlige fordeling: Implementering 1000 nye studiejbs Oplæg til etablering af 500 nye ffentlige studiejbs. Frmål: Bestyrelsen i Business Regin Nrth Denmark har besluttet, at der skal prettes 1.000 nye studiejbs i Regin Nrdjylland i periden

Læs mere

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde Randers Scial- g Sundhedsskle Udbudsplitik 2014 Randers Scial- g Sundhedsskle udbyder erhvervsrettet vksen- g efteruddannelse i henhld til Lv m arbejdsmarkedsuddannelser samt Lv m Åben uddannelse. Udbudsplitikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik:

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik: Høringssvar vedrørende sundhedsplitik g idræts- g fritidsplitik: Der er indkmmet 21 høringssvar Høringssvar primært i frhld til Sundhedsplitik (markeret med FED) Høringssvar primært i frhld til Idræts-

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ministeriet fr Børn, Ligestilling, Integratin g Sciale Frhld Vejledning til ansøgning m støtte fra puljen Samarbejdsaftaler m pladser på phldssteder g døgninstitutiner med frhøjet sikkerhed til børn g

Læs mere

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt Ledetråd til kmmunikatinsplan INTERREG-prjekt I den fra EU finansierede prjektperide er hvert INTERREG-prjekt frpligtet til at gennemføre kmmunikatins- g ffentlighedsarbejde. INTERREG-prgrammet finansieres

Læs mere

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November 2014. Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

Læs mere

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker

Input til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus

Sorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4

1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4 1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler

Læs mere

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse Sundhed g Sundhedsfremme Børn g Unge Beskæftigelse Det Bligsciale Sekretariat Netværksskabende Kmmunikatin beberinddragelse Helhedsplan fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune 2010 2015 Endelig redigeret

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Indhentning af børne- og straffeattester

Indhentning af børne- og straffeattester Kncern HR Juni 2014 Anne-Marie Pulsen g Nina Skarum Indhentning af børne- g straffeattester Ansættelse ved Regin Midtjylland kræver på ngle mråder, at der frligger en tilfredsstillende straffeattest g

Læs mere

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11.

Vejledning om ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker 15.13.15.10 11. Scial-, Børne- g Integratinsministeriet Vejledning m ansøgning til PUF 2014 puljen til frivilligt scialt arbejde til frdel fr scialt truede mennesker 15.13.15.10 11. nvember 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni 2010. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni 2010. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere Midtvejsevaluering af Brug fr alle unge 15. juni 2010 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Sammenfatning g knklusiner 1 2. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som

I dette dokument kan du finde information og inspiration til, hvordan I kan komme i gang i dit lokalområde. Dette er en guide til de ting, som Start ny gruppe PLan Ldsskvvad. Ft: Henrik Weigelt. Du kan skabe gde friluftsplevelser fr børn g unge. Vær med til at starte en ny Blå spejdergruppe i dit lkalmråde. Hvis du synes, at det er fantastisk

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune

Bilag A. Oversigt over nuværende lederudviklingstiltag. Børn og Unge: Notat. Til: Kopi til: Den 8. januar 2009. Århus Kommune Ntat Til: Til: Kpi til: PU Den 8. januar 2009 Århus Kmmune Brgmesterens Afdeling Bilag A Oversigt ver nuværende lederudviklingstiltag Brgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Børn g Unge: Grundlæggende

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014 AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014 Indhld AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014... 1 1. Udbudsgdkendelser til AMU... 2 2. Gegrafisk mråde... 2 3. Plitik fr afdækning af de reginale

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 Referat af møde i det lkale uddannelsesudvalg mandag den 11. marts 2013 30. maj 2013 /cbc Tilstede: Afbud: Anders Halling, Rita Kristensen, Annie Schacht, Tine Thrdén, Ole Svejstrup, Jan Sindberg, Mette

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Dronning Ingrids Hjem Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Drnning Ingrids Hjem Carl cbsens Vej 8 2500 Valby Tilsynet er udført den 29. juni 2009 kl. 8.00-13.00 af Lis Oline Madsen

Læs mere

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum? Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier

Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøgningsskema til Frsøg med helhedsrienterede indsatser fr udsatte familier Ansøger Kmmune Silkebrg Kmmune Prjektansvarlig enhed Jbcenter Silkebrg, Drewsensvej 60, 8600 Silkebrg Navn g titel på prjektansvarlig

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

Midtfynsværkstederne. Aftale 2008

Midtfynsværkstederne. Aftale 2008 Midtfynsværkstederne Aftale 2008 Indhldsfrtegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 5 4.0 INSTITUTIONSRAMMEN... 5 5.0 DEN ADMINISTRATIVE

Læs mere

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31

Fakta om projektet. Resume. Ansøger. Intelligent træning på legepladsen. Hovedformål 3: Sundhedsfremme 2012-01-02 2014-12-31 Fakta m prjektet Prjektets navn (80 anslag): Intelligent træning på legepladsen Hvedfrmål: Hvedfrmål 3: Sundhedsfremme Starttidspunkt: 2012-01-02 Sluttidspunkt: 2014-12-31 Resume Beskriv krt, hvad frmålet

Læs mere

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar

INDLEDNING. Den overordnede vision er: Taekwondo den værdiudviklende sport fælles mål, fælles ansvar INDLEDNING I efteråret 2011 gik hvedbestyrelsen i gang med at arbejde på en visins- g missinsplan, der skulle udstikke retningen fr frbundet ver den kmmende årrække. Frmålet med visinsplanen er, at sørge

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet

Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015. Med resultater indskrevet Bilag 3 Resultatløn, 2014-2015 Med resultater indskrevet Aftale mellem Støvring Gymnasiums bestyrelse ved bestyrelsesfrmand Kirsten Ravn Bundgaard g rektr Jens Nielsen. Bemyndigelsen til at indgå resultatlønskntrakt

Læs mere

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ

Skolepraktik: Et attraktivt alternativ Sklepraktik: Et attraktivt alternativ 1) Oplysninger m ansøger Rskilde Tekniske Skle, Pstbks 132, 4000 Rskilde. Telefn 46 300 400 E mail rts@rts.dk 2) Ansøgningen vedrører (I dette felt skal det plyses,

Læs mere

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden

Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Hovedstaden Maj 2010 Regin Hvedstaden Kncern Plan g Udvikling Brug af data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Regin Hvedstaden Anbefalinger vedr. uddannelse g læring, mtivatin, it, dataregistrering

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED

EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED EFFAT CHARTER OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED vedrørende rdentligt arbejde, rummelige arbejdsfrhld g scial mbilitet fr unge arbejdstagere i EFFAT-sektrerne Den Eurpæiske Føderatin af Fødevare-, Landbrugs- g Turismefrbund

Læs mere

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden.

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden. Deltagere: Afbud: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium (ABM) Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd (JH) Carl E. Trnhjem, SOSU Sjælland (CES) Karin Rsenmejer, København VUC (KR) Mia Rasmussen,

Læs mere

Rengøringsassistent til Gistrup skole.

Rengøringsassistent til Gistrup skole. Rtatins jb Rengøringsassistent til Gistrup skle. Aalbrg Kmmune Gistrup skle Hadsundvej 406 9260 Gistrup Gistrup skle søger pr. 21. januar 2013 til den 20. september 2013 en tidsbegrænset rengøringsassistent

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

1. Planlægge projektledelsen

1. Planlægge projektledelsen 1. Planlægge prjektledelsen Indhld: 10 Samlet plan fr prjektledelsen 12 Prjektets kendetegn 13 Prjektledelsens udfrdringer 14 Prjektledelsens aktiviteter 20 Ledelsesaktiviteter 21 Ledelsesaktiviteter under

Læs mere

Tillæg om administrative samarbejder

Tillæg om administrative samarbejder Tillæg m administrative samarbejder Tillæg til aftale m reginalt vækstpartnerskab 2014 mellem regeringen g Vækstfrum fr Regin Midtjylland Øget fkus på effekt g læring Evalueringen af kmmunalrefrmen i 2012

Læs mere

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung

Midtvejsevaluering. Maj 2009 maj 2011. Udarbejdet af projektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Midtvejsevaluering Maj 2009 maj 2011 Udarbejdet af prjektmedarbejdere i Gazellen: Anne Møller Madsen & Lisbeth Galtung Resumé Prjekt Gazellen er finansieret af Det Lkale Beskæftigelsesråd i Skanderbrg

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Kommunikationspolitik. Rungsted Skole

Kommunikationspolitik. Rungsted Skole Kmmunikatinsplitik Rungsted Skle 1 Frmål g visin Kmmunikatinsplitikken fr Rungsted Skle fastsætter en frmaliseret ramme, der sikrer fundamentet fr et gensidigt respektfuldt samarbejde både internt mellem

Læs mere

Patientforløbsprogram for. rygområdet. i Region Syddanmark

Patientforløbsprogram for. rygområdet. i Region Syddanmark Patientfrløbsprgram fr rygmrådet i Regin Syddanmark September 2010 1 Indhldsversigt: Frrd 1. Indledning 1.1. Baggrund: Sundhedsaftalerne 1.2. Hvad er et frløbsprgram 1.3. Hvrdan anvendes frløbsprgrammer

Læs mere

Studiekredsarbejdet 2011

Studiekredsarbejdet 2011 Studiekredsarbejdet 2011 Sammenskrivning Af Maria Vibe Lynge Callesen Plitifrbundet August 2011 Fagfreningen frem md 2020 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 De vigtigste pinter... 3 Fagfreningens prfil...

Læs mere

Arbejdsmiljøberetning 2011 for Faxe Kommune

Arbejdsmiljøberetning 2011 for Faxe Kommune Persnaleafdelingen Arbejdsmiljøberetning 2011 fr Faxe Kmmune Et gdt arbejdsmiljø en gd vej at gå! 1 Indhld Indledning side 3 Arbejdsmiljølederens arbejdsmiljøberetning, side 4 12 Krisehjælp g psyklgisk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009. Sag nr. 5. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009. Sag nr. 5. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 5 Emne: Sundhedsplan 1 bilag [Emne] [Dat] Sundhedsplan Udkast 2009 Frrd af Vibeke Strm Rasmussen...3 Indledning...4 Sundhedsvæsenet

Læs mere

De 5 mål i Den aktive borger

De 5 mål i Den aktive borger R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j 2 0 1 5 De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt

Læs mere

Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger

Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger Fremme af sunde kstvaner g fysisk aktivitet i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Tværministeriel arbejdsgruppe m sund livsstil g gd ernæring i dagtilbud, skler g fritidsrdninger Indhld 1. Indledning...3

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat.

FoU-konferencen 2014. Her følger gruppereferaterne, dog undtaget gr. 17, hvor der ikke blev taget referat. FU-knferencen 2014 På knferencens første dag var der temaplæg g -drøftelser m pædaggisk ledelse g sklens fælles pædaggiske g didaktiske grundlag (FDPG). På baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hs KL Deltagere: Hans Henrik Fischer, Marlene Haugaard, Hanne Schu, Trben Kjærsgaard, Niels Jhannesen, Finn Lauritzen, Gitte Bengtssn, Henrik Tft Jensen

Læs mere

INFORMATIONSSKRIVELSE VEDR. ANSØG- NING AF TREPARTSMIDLER TIL KOMPETEN- CEUDVIKLING 2010

INFORMATIONSSKRIVELSE VEDR. ANSØG- NING AF TREPARTSMIDLER TIL KOMPETEN- CEUDVIKLING 2010 Reginshuset Vibrg HR Til ledere, medarbejdere g tillidsrepræsentanter på Psykiatri g Scialmrådet Skttenbrg 26 DK-8800 Vibrg Tel. +45 8728 5000 HR-vibrg@rm.dk www.reginmidtjylland.dk INFORMATIONSSKRIVELSE

Læs mere

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ

Referat af FU-møde den 23. september 2010 kl. 10.00 15.00 på Syddansk Erhvervsskoles Kursuscenter, Munkerisvej 161, 5220 Odense SØ Deltagere: ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Anne Birthe Mrtensen, Tradium Kent W. Kristensen, VUC Skive-Vibrg ESB-sekretariatet Afbud: Anette Halvgaard Lajla Pedersen Anders la Cur, København

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 3 NOTAT Flkesklerefrmen Arbejdsgruppe 3 Arbejdsgruppe 3 Sklens indhld g rganisering herunder ledelse Kmmissrium 1. Arbejdsgruppen skal kmme med knkrete frslag til rammerne fr rganisering af sklerne, der

Læs mere