selvværd er mere end velfærd

Transkript

1 selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1

2 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger om hvordan Offentlig ansatte skærpede underretningspligt kan forvaltes i forhold til at sikre mest mulig inddragelse af familien. Serviceloven 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold eller, 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2 i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører 2

3 Hvilke børn drejer det sig om? De fleste danske børn trives godt fysisk, psykisk og socialt De fleste danske børn kan godt lide at gå i skole/daginstitution De fleste danske børn har et meget aktivt fritidsliv De fleste danske børn er ofte sammen med kammerater i fritiden Danske børn har det generelt set godt. Faktisk har de aldrig haft det så godt, som de har det lige nu. Det viser flere undersøgelser af danske børns opvækstvilkår op gennem 90 erne. Risikofaktorer i barndommen De nyeste undersøgelser peger på at, de risikofaktorer der har størst betydning for børnenes udviklingsskader er vold mod barnet eller mellem forældrene, seksuelle overgreb og forældrenes misbrug. Personalet anlægger et fagligt skøn ud fra de karakteristika, som personalet mener er et tegn på socialt udsathed. Det afgørende for pædagogernes identifikation af et barn, som er udsat er: Hyppighed af karakteristika Samspillet med andre tegn på belastninger Varighed af belastningerne SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd nævner følgende tegn på social udsathed: Tegn ved forældrene Misbrug - møder gentagne gange påvirket frem på institutionen Ekstrem selvoptagethed - fokus på sig selv frem for barnet Psykisk belastning - sygdom, arbejdsløshed Fysisk belastning - moderen udsat for vold Følelsesmæssig uformåenhed - systematisk adfærd, hvor barnet afvises, ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke bliver trøstet De udsatte børn Der findes ingen fast definition af, hvad et udsat barn er - hverken lovgivningsmæssigt eller forskningsmæssigt. Der er dog bred enighed om, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Mange enkelte risikofaktorer påvirker børn meget forskelligt, og i mange tilfælde udgør de en social belastning, men antallet af belastningsfaktorer og den tid, hvori barnet udsættes for belastningsfaktorer, har betydning. Det er de ansatte på skolerne, daginstitution, dagplejen og fritidstilbuddene, der møder de børn og unge, der er udsatte for sociale belastninger, og det er det pædagogiske personale, der identificerer de børn, som er udsatte. Tegn ved samspil med andre Antisocial adfærd - aggressiv, destruktiv Ukritisk kontaktsøgende Isolation - trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn Uformåenhed - kan ikke følge/være med Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor Klæber til voksne eller tager afstand fra disse 3

4 Tegn ved vækst og påklædning Har ændringer i sin adfærd, der ikke kan henføres til den almindelige udvikling Mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne Tager ansvar, der ikke svarer til barnets/ den unges alder Har spiseforstyrrelse med symptomer som stærk over- eller undervægt Forsømmer tit skolen For at den enkelte fagperson kan afgøre, om det er egen faggruppe, der kan hjælpe barnet og familien videre, eller om det er nødvendigt at inddrage andre, er det en god ide, at vurdere hele familiens situation ud fra Børnelinealen. Ikke aldersvarende vækst vægt og højde - uden der er organisk årsag Hyppigt ikke årstidssvarende påklædning Forsømt hygiejne - snavset, uvasket, lugter, usoigneret Forsømt kost- barnet er ekstremt sultent Tegn på mishandling Uforklarlige blå mærker Uforklarlige brandsår Kropsmærker efter afstraffelse bid, rivemærker, røde plamager Særligt vedrørende børn fra 0 2 år Tegn ved barnets psykiske tilstand Barnet er anspændt, passivt, stille eller tilbagetrukket Barnet har vanskeligt ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed eller stimulation Barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne Barnet er særligt klynkende og virker utryg Usædvanlig frygtsomt, forstemt, forskræmt Indelukket Usædvanlig nedtrykt, apatisk, bedrøvet Har vanskeligt ved at koncentrere sig Er ikke i stand til at modtage indlæring Bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne 4

5 Hvordan skal du handle i forhold til forældrene og kommunen? Når du som pædagog eller lærer bliver opmærksom på, at et barn kan have behov for særlig støtte, er det af afgørende betydning, at du går i dialog med forældrene af hensyn til det videre forløb. (Dialoghåndbogen ). Vurderer du, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, som ikke kan tilgodeses i normalområdet, skal Forvaltningen inddrages, idet intet barn eller ung må afskæres for nødvendig hjælp og støtte i forhold til dets udvikling, omsorg og opdragelse. Du skal ikke skitsere en løsning men skal helt konkret beskrive de oplevelser, der giver anledning til bekymring. Du kan fortælle om, hvad du har oplevet med barnet og sige: Har I selv oplevet noget tilsvarende? Hvad tror I, det kan skyldes? Vi synes, at det ser ud til at kunne give ham/hende problemer i forhold til kammeraterne/de voksne Kontakten med forældrene er helt afgørende for, hvordan det videre forløb bliver. Det er vigtigt for dialogen, at du ikke kommer til at skabe forventninger hos forældrene - fx om hvad der er af muligheder for at hente hjælp i det kommunale system, hos frivillige organisationer som senere i forløbet viser sig ikke holder stik i virkeligheden. Dialogen kan vanskeliggøres af, at du som ansat er i tvivl om din rolle i forhold til forældrene. Man kan være bange for at miste kontakten med forældrene eller være i tvivl om sine oplevelser. Det er i denne fase vigtigt, at de konkrete oplevede forløb og iagttagelser er skrevet ned, så du ikke er i tvivl om, hvad det er, du har oplevet, hvad barnet har sagt, gjort m.v. leder, at der hentes anden faglig vejledning i forhold til specialviden om eksempelvis børn i alkoholfamilier, børn af psykisk syge forældre og andre. Du kan anonymt eller ved indhentelse af skriftligt samtykke drøfte sagen åbent med andre faggrupper. Kendetegnende ved tværsgrupperne er, at den fagperson som medbringer en problemstilling til drøftelse i gruppen også tager denne problemstilling med tilbage i eget hus med henblik på eventuelle yderligere tiltag, som eksempelvis at indkalde forældrene til en samtale på institutionen uden deltagelse fra Familierådgivningen eller med deltagelse af Familierådgivningen (trepartsmøde) eller foretage en skriftlig underretning. Forældrene ønsker at samarbejde Hvis forældrene er åbne overfor, at familien kan have behov for støtte, vil der ikke være grundlag for underretning efter Serviceloven. En aktiv indsats for at gå videre i dialogen og få samarbejdet med forældrene etableret vil være det bedste grundlag at gå videre på. Hvis du, efter at have modtaget faglig sparring og samtale med forældrene, synes, at det under alle omstændigheder vil være en god ide, at få Forvaltningen inddraget, så der kan ydes støtte fra kommunen, kan du tale med forældrene om, hvorvidt de vil give samtykke til inddragelse af Forvaltningen. Dette kan ske ved, at skolen eller dagtilbuddet indkalder til et trepartsmøde. Dette giver kommunen de samme handlemuligheder, som når underretningen bliver givet efter reglerne om underretningspligt uden samtykke og er derfor altid den bedste måde at få kommunen inddraget på. Din lokale tværsgruppe I denne fase kan du igennem din lokale tværsgruppe få faglig sparring i forhold til det videre forløb. Du kan også aftale med din Undtagelse Det er vigtigt at huske, at hvis du som ansat i skole, daginstitution, dagplejen og sundhedsplejen får indtryk af, at et barn er 5

6 udsat for vold eller seksuelt misbrug, har du pligt til at handle med det samme gennem underretning til kommunen. Man skal ikke først orientere forældrene. Her afgør Familierådgivningen det videre forløb. I disse situationer skal du kontakte en ledelsesrepræsentant i Familierådgivningen for at give mundtlig underretning. Du skal lave aftale med Familierådgivningen om, hvem der orienterer forældrene, hvornår det skal ske, samt aftale om du udarbejder og sender den skriftlige underretning. En underretning underskrives af den medarbejder, der har det nære kendskab til barnet samt institutionens leder, inden den sendes til Familierådgivningen. Hvis du har mistanke om, at en ansat har udøvet seksuelle overgreb mod et barn Der henvises til Specialistteam vedrørende beredskab i forbindelse med mistanke om seksuelt misbrug af børn og unge under 18 år. Du kan kontakte din nærmeste leder for nærmere rådgivning. Kvittering på underretning Når underretningen er blevet fremsendt til Familierådgivningen, er det naturligt, at institutionen gerne vil følge sagens videre udvikling, derfor vil Familierådgivningen altid sende en kvitteringsskrivelse i løbet af 6 dage for modtagelsen til den institution, som har foretaget underretningen og det sker både i nye og i verserende sager. Indholdet i kvitteringsbrevet kan endvidere variere efter konkret vurdering af sagens karakter: Kvittering for modtagelse af underretning og invitation til møde sammen med forældrene. På mødet får institutionen lejlighed til mundtligt at uddybe og eventuelt supplere underretningen. Kvittering for modtagelse samt besked om at Familierådgivningen tager kontakt til forældrene og forelægger dem indholdet af underretningen. Familierådgivningen forudsætter, at institutionen i de sager, hvor det ikke 6 handler om vold og eller seksuelt misbrug, har forelagt/gennemgået underretningen med forældrene, inden den sendes til Familierådgivningen. Samtidig orienteres institutionen om: At forældremyndighedsindehaveren har adgang til aktindsigt, som blandt andet er en kopi af underretningen. At Familierådgivningen sammen med familien vurderer, om der skal foretages en socialfaglig undersøgelse, jf. Servicelovens 50. Hvem der er rådgiver i Familierådgivningen. At underretteren kan anmode om at blive gjort bekendt med oplysninger om, hvorvidt underretningen har givet anledning til iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 og foranstaltning i henhold til Servicelovens 52. Hvis forældrene helt afviser, at der er problemer, skal underretteren have besked. I de situationer, hvor det er relevant, skal underretter endvidere anmodes om fortsat at være opmærksom på barnets eller den unges situation og om at sende en ny underretning, hvis forholdene forværres og eller fortsætter. Det bliver forældrene også orienteret om. Netværks- og handleplansmøder Hvis Familierådgivningen afholder fællesmøde med forældrene og institutionen, bruges mødet blandt andet til at aftale, hvordan der samarbejdes. I det fremadrettede forløb vil det være deltagerne i mødet der aftaler, hvilke opgaver de hver især har f.eks. i det forløb, den børnefaglige undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 står på.

7 Børnelinealen Linealen er et systematisk redskab, I som fagpersoner kan bruge til at få et klart billede af barnets og familiens situation. Ud fra Børnelinealen kan børnene deles op i følgende kategorier: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4a Kategori 4b Børn i optimal udvikling Børn med midlertidige udviklingsproblemer Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen. Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. ELLER: Barnet er udsat for større men forbigående belastninger og viser tegn på, at noget er galt. Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse. Behovsbørn Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt f.eks. handicap eller andre generelle udviklingsmæssige forstyrrelser. Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner, adfærdsreaktioner. Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyndende fejludvikling. Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt har f.eks. psykiske lidelser, kontaktvanskeligheder, misbrug og/eller begået kriminelle handlinger. Barnet har skader i den personlige udvikling. Forældreomsorgen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i dagtilbud, skole m.v. Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Forældrenes omsorgsevne er god f.eks. i relation til handicappede børn. Eller: Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidig reduceret, fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom, dødsfald eller arbejdsløshed. Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang Forældreomsorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belastede i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige faktorer. Lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Tipsperspektivet Tipsperspektiv Tidsperspektivet Tidsperspektivet Tipsperspektivet - kort - kort -længebevarende til langvarigt. I nogle sager kan der være underretningspligt. - langvarigt Trekantsamtale kan være relevant - meget langt Trekantsamtale kan være relevant Underretningspligt Alvorligt truede børn ifølge Serviceloven. Børn med væsentlige behov for særlig støtte jf Børn og unge under 18 år der udsættes for vanrøgt og med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade. Problemerne klares internt (monofagligt) Problemerne klares monofagligt, evt. inddragelse af PPR Problemerne kræver indsats fra tværfaglige parter, eks. PPR, Familierådgivningen, m.v. Pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse fra Familierådgivningen på Social- og Sundhedsforvaltningen. Andre tværfaglige parter som PPR, læge og politi, m. fl. kan være involveret 7

8 Trepartssamtalen Forældrene Rådgiver/ Familierådgivningen Skole/ daginstitution/ dagpleje En trepartssamtale foregår ofte inden, der er en børnesag registreret i Familierådgivningen. (Kategori 2 og 3 i Børnelinealen). Trepartssamtalen kan foregå, når der er en børnesag i Familierådgivningen. Samtalerne foregår mellem forældrene, en rådgiver fra Familierådgivningen og den daglige pædagog eller lærer, som har med barnet eller den unge at gøre til daglig. Afhængig af situation og alder kan barnet eller den unge også deltage. Formålet med trepartssamtalerne er at mobilisere de ressourcer, som findes i barnets eller den unges nærmiljø, skole/ daginstitution/dagpleje, helst inden problemerne vokser sig så store, at der skal oprettes en børnesag i Familierådgivningen. (Kategori 4 i Børnelinealen). Retningslinie for procesforløbet i en trepartssamtale Pædagogen, sundhedsplejersken eller læreren på de enkelte institutioner og skoler indkalder Familierådgivningen til trepartsmøde. Forældrene deltager på dette møde. Der hvor sagen ikke er kendt i Familierådgivningen, er det en rådgiver i Visitationen, som varetager funktionen fra Familierådgivningen i forhold til trepartsmødet. Hvis det udvikler sig til en egentlig børnesag, vil sagen derefter overgå til en rådgiver i det pågældende distrikt. Rådgiveren i Familierådgivningen deltager oftest som konsulent. Se Børnelinealen kategori nr. 3. Hvis der endnu ikke er en børnesag i Familierådgivningen, har rådgiveren ikke notatpligt. Den der har indkaldt til trepartsmødet har pligt til ud fra egen praksis at notere referat fra mødet. En kopi af referatet sendes til afdelingschefen i Familierådgivning Nord. Hvis rådgiveren på trepartsmødet beslutter at oprette en børnesag, skal rådgiveren have et eksemplar af referatet Familierådgivningen skal kunne indhente referatet, hvis der efterfølgende oprettes en børnesag. Mødet afsluttes med en tværfaglig drøftelse med deltagelse af den forælder, som har deltaget i mødet. Den fælles drøftelse skal resultere i stillingtagen til, om det vurderes, at problemet søges løst ude i normalregi, eller om problemstillingen er så alvorlig, at rådgiveren skal tage problemstillingen med tilbage i Familierådgivningen og indlede en socialfaglig afklaring eller starte en egentlig børnefaglig undersøgelse i henhold til Servicelovens 50. Hvis rådgiveren skønner, at der skal oprettes en børnesag i Familierådgivningen, udfærdiger deltagere fra normalsystemet en aktuel udtalelse på barnet eller den unge. Udtalelsen skal indeholde beskrivelse af de bekymringer, som gav anledning til indkaldelse til trepartsmødet. Yderligere oplysninger til børnesagen kan ske ved enten, at rådgiveren indkalder til et tværfagligt møde omkring barnet, eller ved at rådgiveren indhenter oplysningerne skriftligt. 8

9 Referat fra TRE-PARTSMØDE: Barnets navn og cpr. nr.: Mors navn og cpr. nr.: Fars navn og cpr. nr.: Hvem har forældremyndighed: Mødetid og sted: Hvem har foranlediget mødet: Hvad er årsag til at mødet afholdes: Hvem deltager i mødet: Hvilke aftaler er lavet: Aftale om dato for evt. opfølgningsmøde: Hvem er tovholder (navn og titel) i sagen: Hvilke oplysninger må udveksles imellem hvilke personer: Hvor må der evt. indhentes yderligere oplysninger fra: Hvor længe er samtykket gældende: Underskrift (mor) Underskrift (initiativtager) Underskrift (far) 9 Underskrift (tovholder)

10 Samarbejdsmodel mellem Skoler/ Dagtilbud og Familierådgivningen omkring udsatte børn og unge Skolen / Dagtilbud Barn / ung Forældrene samarbejder omkring løsning af barnets problem Forældrene samarbejder ikke omkring løsning af barnets problem Skolen / Dagtilbuddet indkalder Familierådgivningen til Trepartsmøde Skolen / Dagtilbuddet sender en underretning til Familierådgivningen Familierådgivningen indkalder til underretningsmøde og evt. netværksmøde Efter et treparts- og underretningsmøde aftaler skolen, dagtilbuddet, forældrene og Familierådgivningen hvem der gør hvad i forhold til barnet i det fremadrettede forløb. Endvidere aftales med forældrene hvordan skoler og dagtilbud bliver orienteret om væsentlige forhold, som har betydning for barnets hverdag 10

11 Opgavefordeling i forbindelse med underretningssamtaler og handleplansmøder på Familierådgivningen i forhold til barnet #### Barnets navn og cpr.nr.: Mors navn og cpr.nr.: Fars navn og cpr.nr.: Hvem har forældremyndigheden: Underretningsmøde: Aftale: Handleplansmøde: Aftale: Opfølgning på aftaler: Ansvarlig: Aftale om dato for evt. opfølgningsmøde: Hvem er tovholder ( navn og titel) i sagen: Hvilke oplysninger må udveksles imellem skoler, dagtilbud og Familierådgivningen: 11

12 12

13 Side 1 af 2 Underretningsskema til fagpersoner i Kolding kommune Underretning vedr. børn og unge under 18 år Ifølge lov om social service 153 Sendes til: Kolding Kommune Familierådgivningen Nicolaiplads Kolding Navn på afsender - skole/institution: Forbeholdt Familierådgivningen Modtaget dato: Journalnummer: Underretning Vedrørende børn og unge under 18 år Ifølge lov om social service 153 Barn: Barnets navn: Personnummer/alder: Adresse: Mor/far: Udfyld relevante felter: Mor - navn: Evt. personnummer: Adresse: Telefonnummer: Far - navn: Evt. personnummer: Adresse: Telefonnummer: Forældremyndighed: Hvis kun en af forældrene har forældremyndigheden, bedes afkrydset her: Mor Far Begrundelse for underretning: Beskrivelse af bekymring for barnet - barnets problemer og vanskeligheder: Hvor længe har problemerne/vanskelighederne eksisteret? 13

14 Side 2 af 2 Beskrivelse af barnet - herunder også barnets ressourcer og stærke sider: Hvor længe har du/i kendt barnet? Hvad har skolen/institutionen gjort i forhold til barnet og forældrene for at hjælpe? Hvilken effekt har der været af hjælpen? Har der været afholdt trekantsamtale? Kontakt til forældrene om underretning: Er forældrene orienteret om underretningen? Sæt venligst kryds: ja nej Hvis ja, beskriv forældrenes reaktion på og kommentarer til underretningen: Hvis nej, beskriv hvorfor: Underretning fra: Dato: Lederens underskrift/stempel: 14

15 15

16 Social- og Sundhedsforvaltningen, socialområdet Nicolaiplads Kolding VI DESIGNER LIVET