Definition på hjernerystelse Hvad sker der under en hjernerystelse?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Definition på hjernerystelse Hvad sker der under en hjernerystelse?"

Transkript

1 Definition på hjernerystelse En hjernerystelse opstår ved at et slag eller ryk i hovedet ryster hjernen med en styrke, så der opstår en metabolisk, strukturel og funktionel forstyrrelse i hjernen, idet hjernen rammer indersiden af kraniet. Hjernen er normalt beskyttet mod skader fra selve kraniet i form af en barrier af cerebrospinal væske, der fungerer som bufferzone og afbøder eventuelle slag og stød. Der behøves ikke nødvendigvis at være et direkte slag mod hovedet med/mod en genstand før en hjernerystelse opstår. Hovedprincippet i en hjernerystelse er at kraniet accelerer/ decelerer/roterer tilpas hurtigt til, at hjernen påvirkes med en kraft og efterfølgende skades på trods af den indbyggede buffer. Hvad sker der under en hjernerystelse? Når man pådrager sig en hjernerystelse, sætter det en række af begivenheder i gang som resulterer i skader på flere forskellige niveauer i hjernen. Indledningsvist vil slaget mod hovedet slå nerveceller ihjel og skabe et stræk i hjernens nervebaner, der bliver strukket ud eller revet over. Denne direkte skade, som følge af slaget, starter en bølge af mere alvorlige metaboliske og immunologiske / inflammatoriske påvirkninger i hjernen. Hjernen frigiver, grundet slaget, store mængder af neurotransmitteren glutamat, der er neurotoksisk i høje mængder. Desuden øges energiforbruget med det formål at pumpe glutamat tilbage i cellerne, men blodkarrene i hjernen trækker sig sammen kort tid efter slaget og der opstår derved en energikrise. Krisen bliver forstærket, da de døde hjerneceller frigiver en masse giftige stoffer, der slår nye hjerneceller ihjel som derefter frigiver flere toksiner i en form for kædereaktion (Giza & Hovda, 2001). Det er først når hjernen igen får styr på metabolismen, at kædereaktionen stopper. Ophobningen af cellerester får også hjernens immunforsvar til at træde i karakter og denne aktivitet, er med til at forstærke skaden i op til flere uger efterfølgende, da immunforsvaret i sig selv også afgiver giftige stoffer (Patterson & Holahan, 2012). Generelt kan der gå fra dage til uger og måneder før hjernen er metabolisk og immunologisk stabiliseret, i mellemtiden er det nemmere at få et tilbagefald eller en ny hjernerystelse. Kun i sjældne tilfælde kan skaderne påvises ved en traditionel MR eller CT skanning og

2 disse skanninger kan dermed udelukkende bruges til at be- eller afkræfte en begyndende blodansamling i hjernen som i sjældne tilfælde kan være en komplikation. Hvor mange får hjernerystelse? Diagnosen hjernerystelse (commotio cerebri), er hyppigt anvendt og ifølge tal fra landspatientregisteret (1996), blev der ved skadestuebesøg og hospitalsindlæggelse sammenlagt registreret diagnoser af hjernerystelse (Mugge Pinner et al., 2003). Dermed får en betragtelig andel, op imod 0,46% af befolkningen, årligt en hjernerystelsesdiagnose i Danmark. Tallene dækker kun diagnoser givet inden for sygehusregi og derfor skal der tillægges en betragteligt andel skyggetal af hjernerystelser, som ikke bliver registreret. Studier fra USA har forsøgt at belyse disse tal og konservative estimater ligger på at den reelle hyppighed af hjernerystelser årligt ligger på over 0,6% af befolkningen (Cassidy et al., 2004). Reelt set er antallet af hjernerystelser dog markant højere, idet symptombilledet enten udebliver eller sjældent er alvorligt nok til at opsøge behandling. Der kan desuden opstå forsinkelse mellem hjernerystelsen og symptombilledet på adskillige dage, som medfører at den tilskadekommende ikke direkte forbinder symptomerne med hovedtraumet. Hvorfor kan hjernerystelser være farlige? Der er i de senere år foretaget en del forskning vedrørende konsekvensen af hjernerystelser og tesen om den harmløse hjernerystelse, er blevet skrinlagt til fordel for et mere nuanceret syn, der i visse tilfælde, kan indebærer livslange konsekvenser for den ramte. Den generelle dødelighed 13 år efter en hjernerystelse er stærkt forøget med en stigning i dødeligheden fra 13,72 til 27,85 per 1000 indbygger per år. Især blandt yngre voksne fandtes dødeligheden markant forhøjet efter en hjernerystelse fra 2,21 til 14,82 per 1000 indbygger per år, en stigning på næsten 700% (McMillan, Teasdale, Weir, & Stewart, 2011). Der blev ikke fundet enkelte specifikke årsager til den øgede frekvens, men den menes at skyldes en lang række faktorer som kredsløbs, respirations og fordøjelses problemer, samt psykiske lidelser og eksterne årsager (ulykker mm.), indikerende at kroppen generelt gennemgår en funktionsnedsættelse efter hjernerystelse. Prævalensen af neurologiske/psykiske sygdomme hos personer med hjernerystelse er markant overrepræsenteret og det estimeres at omkring 31% efterfølgende rammes af depression mod 8-10% af normal befolkningen (Center, 2011), muligvis grundet inflammatoriske årsager, som følge af et overaktivt immunforsvar i hjernen. Desuden øges risikoen for selvmord (Teasdale & Engberg, 2001), epilepsi (Yasseen, Colantonio, & Ratcliff, 2008), Parkinson (Bower et al., 2003), Alzheimers

3 (Sivanandam & Thakur, 2012) og der risikeres et gradvist tab af kognitive evner (Till, Colella, Verwegen, & Green, 2008). Kumulative hjernerystelser Pådragelsen af gentagende milde hjernerystelser, især inden for en kortere tidsperiode, er især ødelæggende for hjernen og kan medføre signifikante tab i hukommelse og indlæringsevne samt en lang række komplikationer der i sjældne tilfælde kan medføre en potentielt dødelig udgang. Kumulative hjernerystelser, udført på mus, indikerer at der forekommer en multiplikationseffekt af hjernerystelser, hvor en nyligt pådraget hjernerystelse bliver forstærket af den foregående og så fremdeles (Meehan, Zhang, Mannix, & Whalen, 2012). Det blev desuden påvist at længere tid mellem hver hjernerystelse spiller en vigtig rolle for et positivt udfald. Denne viden er især vigtig for sportsudøver, der dyrker kontaktsport såsom ishockey og amerikansk fodbold. Unge som får to eller flere hjernerystelser inden for en kort tidsramme (dag/uge), kan risikere at pådrage sig Second Impact Syndrome (SIS), som er en katastrofal dysfunktion af hjernens vaskulære regulering. Dette medfører alle blodkar i hjernen udvider sig og dermed maser hjernen hos den pågældende, hvilket oftest medfører døden. Syndromet er stærkt omdiskuteret og det er endnu usikkert hvor udbredt det er og hvorfor det opstår. En anden stærkt omdiskuteret sygdom er "Chronic traumatic encephalopathy" eller CTE, som er en progressiv degenerativ sygdom i hjernen. Den ses især hos spillere af ishockey og amerikansk fodbold, hvor langvarige repetetive stød og slag mod hjernen kombineret med pådragelsen af adskillige hjernerystelser igennem flere år til sidst har ødelagt hjernen så meget at den begynder at degenerere. Risiciene for CTE blandt professionelle idrætsudøvere af kontaktsport, er ikke uvæsentlig og symptomerne udmønter sig som depression, hukommelsestab, apati, aggressivitet, irritabilitet og oprevet opførsel samt forvirrethed (Blaylock & Maroon, 2011). CTE menes oftest at være impliceret når tidligere NFL spillere har udviklet et misbrug og til slut tager deres eget liv i en forholdsvis ung alder (Omalu, Bailes, Hammers, & Fitzsimmons, 2010). Hvad er post commotionelt syndrom? Udover øget risici for en lang række følgesygdomme bliver mange hjernerystelsesramte påvirket af længerevarende symptomer, som hovedpine, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, der kan være invaliderende. Efter 1 år lider 15% stadigvæk af betydende symptomer, der i tilfælde kan

4 ende som vedvarende og kronificeret (Rutherford, Merrett, & McDonald, 1979). De vedvarende symptomer efter hjernerystelse benævnes post commotionelt syndrom (PCS) og er en af de hyppigst forekommende neurologiske lidelser på landsplan. En mindre dansk undersøgelse konkluderede at 19% der pådrager sig en hjernerystelse er sygemeldte fra arbejde mere end en måned og 2% mere end 1 år (Rasmussen, Clemmensen, & Jensen, 2010). Den høje hjernerystelses prævalens taget i betragtning udgører post commotionelt syndrom en betragtelig social og samfundsøkonomisk byrde i form af tabt arbejdstid, udgifter til overførselsindkomster og forringet livskvalitet. En af årsagerne til udviklingen af post commotionelt syndrom bunder i forkert håndtering af hjernerystelsen i tiden efter. Ingen eller mangelfuld rådgivning af hjernerystelsesramte, samt forældet faglig viden og bagatellisering af potentielle konsekvenser ved traumet, resulterer i for hurtig og forkert tilbagevenden til tidligere aktiviteter. Har man først pådraget sig post commotionelt syndrom er behandlingsmulighederne mangelfulde og begrænser sig oftest til symptombehandling. Hvor meget skal der til for at få hjernerystelse? Det er meget forskelligt hvor stor en kraft der skal til for at inducere hjernerystelse, men et studie på området indikerer, at det i den lave ende er muligt at pådrage sig en hjernerystelse ved omkring 60 g (60 gange tyngdeaccelerationen), men at grænsen er meget flydende og individuel. Nogle klare op til 90 g eller langt mere uden at få symptomer (Guskiewicz et al., 2007). Et andet studie nåede frem til lignende resultater og påviste ligeledes en stor variation i de involverede kræfter, som kan fremprovokerer en hjernerystelse som værende i intervallet 86.1 ± 42.6 g (Duhaime et al., 2012). Hvornår en person pådrager sig hjernerystelse afhænger af flere faktorer, herunder hvordan en hjernerystelse præcist defineres, tidligere pådraget hjernerystelser, antallet af stød mod hovedet kort forinden hjernerystelsen og hvor på hovedet man rammes. Desuden spekuleres i om individuelle genetiske variationer også kan have en betydning, noget kunne tyde på det, men forskningen er kun i sin indledende fase (Kristman et al., 2008) & (Terrell et al., 2008) Har man først haft en hjernerystelse er sandsynligheden for at pådrage sig en ny større. Flere faktorer spiller ind her, men en af årsagerne er, at slag og stød mod hjernen ikke behøver samme styrke som førhen for at resultere i hjernerystelse. Specielt i helbredelsesfasen er man disponeret for en yderligere hjernerystelse som igen øger følsomheden. Måden energien bliver overført til hjernen, er også en vigtig faktor, idet lineære kræfter er mindre farlige end rotationskræfter. Rotationskræfter kræver mindre energi for at yde skade og traumet er desuden mere alvorlig, da dybereliggende nervefibre risikeres ødelagt (Frost, 2011). Ved lineære

5 rotationskræfter er der også indbyrdes forskel, slag mod siden af hovedet givere voldsommere rystelser i hjernen end tilsvarende slag mod baghovedet eller pandeområdet. Der er desuden forskning der peger på at adskillige små slag og stød også kan resultere i hjernerystelse, modsat et betydeligt slag som man normalt forbinder med et sådanne traume (Breedlove et al., 2012). Hvem der får hjernerystelse og hvor meget det påkræves er derfor en uhyre kompleks affære. Referencer Blaylock, R. L., & Maroon, J. (2011). Immunoexcitotoxicity as a central mechanism in chronic traumatic encephalopathy-a unifying hypothesis. Surg Neurol Int, 2, 107. doi: / Bower, J. H., Maraganore, D. M., Peterson, B. J., McDonnell, S. K., Ahlskog, J. E., & Rocca, W. A. (2003). Head trauma preceding PD: a case-control study. Neurology, 60(10), Breedlove, E. L., Robinson, M., Talavage, T. M., Morigaki, K. E., Yoruk, U., O'Keefe, K.,... Nauman, E. A. (2012). Biomechanical correlates of symptomatic and asymptomatic neurophysiological impairment in high school football. J Biomech, 45(7), doi: /j.jbiomech Cassidy, J. D., Carroll, L. J., Peloso, P. M., Borg, J., von Holst, H., Holm, L.,... Injury, W. H. O. C. C. T. F. o. M. T. B. (2004). Incidence, risk factors and prevention of mild traumatic brain injury: results of the WHO Collaborating Centre Task Force on Mild Traumatic Brain Injury. J Rehabil Med(43 Suppl), Center, V. E.-b. P. (2011). Traumatic Brain Injury and Depression (Vol. 25): Agency for Healthcare Research and Quality. Duhaime, A. C., Beckwith, J. G., Maerlender, A. C., McAllister, T. W., Crisco, J. J., Duma, S. M.,... Greenwald, R. M. (2012). Spectrum of acute clinical characteristics of diagnosed concussions in college athletes wearing instrumented helmets: clinical article. J Neurosurg, 117(6), doi: / JNS Frost, C. (2011). Anatomy of the Concussion More Serious than meets the eye? (Outstanding Honors Theses), University of South Florida. Guskiewicz, K. M., Mihalik, J. P., Shankar, V., Marshall, S. W., Crowell, D. H., Oliaro, S. M.,... Hooker, D. N. (2007). Measurement of head impacts in collegiate football players: relationship between head impact biomechanics and acute clinical outcome after concussion. Neurosurgery, 61(6), ; discussion doi: /01.neu a Kristman, V. L., Tator, C. H., Kreiger, N., Richards, D., Mainwaring, L., Jaglal, S.,... Comper, P. (2008). Does the apolipoprotein epsilon 4 allele predispose varsity athletes to concussion? A prospective cohort study. Clin J Sport Med, 18(4), doi: /JSM.0b013e31817e6f3e

6 McMillan, T. M., Teasdale, G. M., Weir, C. J., & Stewart, E. (2011). Death after head injury: the 13 year outcome of a case control study. J Neurol Neurosurg Psychiatry, 82(8), doi: /jnnp Meehan, W. P., 3rd, Zhang, J., Mannix, R., & Whalen, M. J. (2012). Increasing recovery time between injuries improves cognitive outcome after repetitive mild concussive brain injuries in mice. Neurosurgery, 71(4), doi: /NEU.0b013e318265a439 Mugge Pinner, Svend Erik Børgesen, Rigmor Jensen, Morten Birket-Smith, Anders Gade, l., & Jens Østergaard Riis. (2003). Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom (pp. 82). Omalu, B. I., Bailes, J., Hammers, J. L., & Fitzsimmons, R. P. (2010). Chronic traumatic encephalopathy, suicides and parasuicides in professional American athletes: the role of the forensic pathologist. Am J Forensic Med Pathol, 31(2), doi: /PAF.0b013e3181ca7f35 Rasmussen, M. M., Clemmensen, D., & Jensen, S. e. S. (2010). Langvarige symptomer efter commotio cerebri. UGESKR LÆGER, 172(39), Rutherford, W. H., Merrett, J. D., & McDonald, J. R. (1979). Symptoms at one year following concussion from minor head injuries. Injury, 10(3), doi: / (79) Sivanandam, T. M., & Thakur, M. K. (2012). Traumatic brain injury: A risk factor for Alzheimer's disease. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 36(5), Teasdale, T. W., & Engberg, A. W. (2001). Suicide after traumatic brain injury: a population study. J Neurol Neurosurg Psychiatry, 71(4), Terrell, T. R., Bostick, R. M., Abramson, R., Xie, D., Barfield, W., Cantu, R.,... Ewing, T. (2008). APOE, APOE promoter, and Tau genotypes and risk for concussion in college athletes. Clin J Sport Med, 18(1), doi: /JSM.0b013e31815c1d4c Till, C., Colella, B., Verwegen, J., & Green, R. E. (2008). Postrecovery cognitive decline in adults with traumatic brain injury. Arch Phys Med Rehabil, 89(12 Suppl), S doi: /j.apmr Yasseen, B., Colantonio, A., & Ratcliff, G. (2008). Prescription medication use in persons many years following traumatic brain injury. Brain Inj, 22(10), doi: /

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Konference om hjernerystelse

Konference om hjernerystelse Konference om hjernerystelse Det biomedicinske aspekt Læge Claire Miller Maj 2015 De næste 50 minutter.. Det tekniske Epidemiology - Hvor mange rammes af hjernerystelse og hvem? Hvad er hjernerystelse

Læs mere

Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse

Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).

En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hjernerystelse. Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk. jh@hoejbjergklinikken.dk

Hjernerystelse. Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk. jh@hoejbjergklinikken.dk Hjernerystelse Johs. Højberg Højbjergklinikken Oddervej 91, 8270 Højbjerg www.højbjergklinikken.dk jh@hoejbjergklinikken.dk Hvem er jeg Til daglig leder af det tværfaglige sundhedscenter Højbjergklinikken,

Læs mere

Langvarige symptomer efter commotio cerebri

Langvarige symptomer efter commotio cerebri VIDENSKAB 2679 Langvarige symptomer efter commotio cerebri Reservelæge Mikkel Mylius Rasmussen, afdelingslæge Dorte Clemmensen & overlæge Steffen Skov Jensen RESUME INTRODUKTION: Commotio cerebri-patienter

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER

ALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Senfølger efter FOTO: BILLEDHUSET

Senfølger efter FOTO: BILLEDHUSET Behandling Af Erik Blatt Lyon Senfølger efter hjernerystelse hjernerystelse hjernerystelse FOTO: BILLEDHUSET Der registreres ca. 25.000 patienter med hjernerystelse om året i Danmark. Heraf indlægges ca.

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse

Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Fyraftensmøde, Aalborg Universitetshospital Tirsdag den 21. oktober 2014 www.aalborguh.rn.dk/styrket-indsats Program Kl. 16.00 16.10 Velkomst og præsentation

Læs mere

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. HPI Index Test. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. HPI Index Test. Professional Business Advisor Human Resource HPI Index Test Historie Systemet er et Amerikansk udviklet måleudstyr der oprindeligt er udviklet til at teste Performanceniveau og Levedygtighed på topatleter og professionelle soldater. Human Performance

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Videnscenter for Hjerneskade

Videnscenter for Hjerneskade Konsensusrapport om commotio cerebri (hjernerystelse) og det postcommotionelle syndrom Mugge Pinner, direktør, neuropsykolog Svend Erik Børgesen, overlæge, dr.med. Rigmor Jensen, afdelingslæge, dr.med.

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab

Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab VIDENSKAB 2683 4. Andersson EH, Björklund R, Emanuelson I et al. Epidemiology of traumatic brain injury: a population based study in western Sweden. Acta Neurol Scand 2003;107:256-9. 5. Dahl E, von Wendt

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =

Læs mere

Markedssituationen i nedrivningsbranchen

Markedssituationen i nedrivningsbranchen Netværksdag om selektiv nedrivning onsdag den 3. april 2013 Markedssituationen i nedrivningsbranchen Rigtig mange offentlige myndigheder og bygherre, samt private aktører, herunder bygherrer, entreprenører

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning

Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning Tempel hjælper mod dårlig hukommelse, træthed samt kolde hænder og fødder! - en nemmere løsning En sløjfe på fingeren hjælper med hukommelsen - en nemmere løsning Tempel en nemmere løsning Der findes mange

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere