21. maj. Børnehuset Enghøj. Børnehuset Enghøj. Læreplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21. maj. Børnehuset Enghøj. Børnehuset Enghøj. Læreplan"

Transkript

1 Børnehuset Enghøj 21. maj 2015 Læreplan Børnehuset Enghøj

2 Indhold 1. Hvidovre Kommunes børnepolitik Hvidovre kommunes læringsforståelse på 0-6 års området Institutionens mål og værdier Trivsel: Anerkendelse: Engagement: Tryghed/omsorg Børnehuset Enghøjs læringsforståelse Børnehuset Enghøjs læringsforståelse: Børn i udsatte positioner De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og Værdier Natur og naturfænomener Digital dannelse Inklusion Overgange i børns liv Overgang fra hjem til institution Overgange internt i institutionen Overgang til SFO/skole Børnemiljøvurderingen Evalueringsplan... 27

3 1. Hvidovre Kommunes børnepolitik Hvidovre Kommune har udarbejdet en børnepolitik, følg nedenstående link. 2. Hvidovre kommunes læringsforståelse på 0-6 års området 3. Institutionens mål og værdier. Børnehuset Enghøjs værdier. Trivsel Anerkendelse Tryghed/omsorg Engagement 3.1 Trivsel: Børnehuset Enghøjs overordnede mål, er at alle børn skal trives i dagtilbuddet. Trivsel er alfa omega for, at kunne være i god udvikling. Trivsel favner bredt, i vores definition af trivsel har vi øje på både det fysiske, psykiske og sociale aspekt. Vi er bevidst om at det pædagogiske miljø vi er med til at opsætte for børnene, spiller en rolle i påvirkningen af det enkelte individs trivsel. Trivsel kan her forstås, som et produkt af det dynamiske samspil i pædagog/barn og barn/barn relationen. Vi tror på at børn der oplever mening og sammenhæng samt møder forventninger om handling også sammen med andre - trives bedre. Børns trivsel kan endvidere ses i sammenhæng med, hvorvidt børn får muligheder for at håndtere/mestre hverdagslivets belastninger fx stress, konflikter og savn. I den forbindelse kan man se på børns oplevelser af, om det man foretager sig giver mening, børns oplevelser af reelt at

4 være med til at bestemme i hverdagen og børns oplevelser af, om de føler sig og agerer som fuldgyldige medlemmer i fællesskabet. Trivsel som pædagogisk afsæt er noget, man hele tiden skal undersøge, sikre og understøtte ved at iagttage og forholde sig til karakteren af de sociale interaktionsprocesser, der foregår i konkrete mentale og fysiske rum. I et samfundsmæssigt, psykologisk og pædagogisk perspektiv bør trivsel være en menneskeret og noget professionelle stræber efter i hverdagslivet. På baggrund af ovenstående har vi udvalgt 3 fokus områder, som for os støtter op om målet, (at alle børn skal trives), de er beskrevet nedenfor. 3.2 Anerkendelse: I Børnehuset Enghøj tager vi udgangspunkt i Berit Baes fortolkning af begrebet anerkendelse. Det betyder at vi tilstræber at møde børnene og deres familier (og kolleger) med rummelighed og accept af forskellighed. Den anden (barnet, forældre eller kollegaen) er eksperten på sig selv, sin krop og sine følelser. Et eksempel: Et barn falder og slår sig, græder voldsomt og den voksne trøster og sætter ord (og plaster) på den fysiske smerte. Det kan ske at den voksne ikke synes at faldet så voldsomt ud, men den voksne kan dybest set ikke mærke barnets smerte og må acceptere gråden som udtryk og må også indleve sig i smerten og hjælpe barnet med at sætte ord på. I begrebet anerkendelse indeholder også nøgleord som fokuseret opmærksomhed. Børnenes udtryk enten det er verbalt eller nonverbalt får opmærksomhed og bliver besvaret (responderet) med den rette stemning af nærværende opmuntrende voksne. I Børnehuset Enghøj lytter vi til hinanden med tolerance og velvillig fortolkninger. For eksempel fortæller et barn om en oplevelser det har haft i weekenden. Barnet laver nogle grammatiske fejl i sætningsdannelsen men det er muligt at forstå helheden i historien på trods af disse fejl. Den voksne falder ikke for fristelsen til at rette fejlene men lader barnet fortælle. Bagefter kan den voksne så vælge at genfortælle historien med den rigtige grammatik, for at tjekke om historien er forstået korrekt, ikke for at gøre barnet forkert. Et andet nøgleord er i Berit Baes anerkendelsesbegreb er bevægelighed eller at man henter sig ind igen. Det betyder at nogle gange kan man komme på vildspor med det budskab barnet (eller den voksne) vil formidle og at man kommer til at overtage historien 3.3 Engagement: Engagementet i Børnehuset Enghøj er en gensidig forpligtende interesse, som udspringer af en optagethed og medleven i børnenes trivsel, læring og udvikling. Engagement er vigtigt, fordi det blandt andet medvirker til arbejdsglæde og giver energi til arbejdet med børnene. Engagement betyder, at vi tager ansvar for og aktivt bidrager til opgaveløsningen, samt at vi viser holdninger på arbejdspladsen. Engagementet styrker kvaliteten i opgaveløsningen og betyder at vi påtager os ansvar for at nå fælles mål og skabe udvikling på arbejdspladsen. Indflydelse på egen hverdag fremmer engagementet og derfor tilstræber vi at hver enkelt har indflydelse på egen hverdag. I Børnehuset Enghøj vil vi udvise engagementet ved at være nærværende, deltagende og tage

5 ansvar for egen trivsel. Vi vil også være åbne og modtagelige for nye udfordringer og opgaver i forbindelse med vores arbejde, og vi vil påvirke de beslutninger, som vi har mulighed for at have indflydelse på. Vi vil tilstræbe at være synlige og tydelige overfor hinanden, børnene og forældrene og vi vil skabe plads til forskellighed. Vi vil have tillid til at alle gør deres bedste, ud fra gode intentioner. 3.4 Tryghed/omsorg I Børnehuset Enghøj går tryghed og omsorg hånd i hånd. Børnene skal have en tryg og forudsigelig hverdag. Vi mener at det er vigtigt for børnenes udvikling at de er trygge og stoler på både os, som voksne, men også på deres kammerater. Når man oplever tryghed så udvikles ens lyst til at afprøve nye ting. Evnerne til at begå sig i sociale sammenhænge øges hvis man ved, at man i disse situationer ikke oplever noget, som for barnet virker utrygt og uforudsigeligt. Vi vil herigennem give barnet mulighed for at opleve, at vi som medagerende voksne i situationen er nærværende, anerkendende, empatiske og omsorgsfulde. Herigennem oplever barnet inspiration til at deltage i interaktionen. Ved at barnet oplever en tryghed og forudsigelighed i hverdagen, bliver rammerne for samspillet ligeværdigt og ingen hverken voksen eller barn bliver usikker på egen position. I daginstitutioner er de voksnes omsorg af stor betydning fordi den bidrager til børnenes individuelle og sociale udvikling og fordi den tjener som model for børnene, som således selv lærer at handle omsorgsfuldt og empatisk. Desuden har pædagogernes professionelle omsorg indflydelse på udviklingen af barnets kompetencer. Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om og er en relation mellem mennesker, der har til formål at bidrage til den andens trivsel, læring og udvikling. De voksne fortolker barnets behov og viser det opmærksomhed, for derefter at handle, altså at gøre noget aktivt der, som gavner barnet. I Børnehuset Enghøj udviser de voksne professionel omsorg for barnet med udgangspunkt i det anerkendende menneskesyn. I tilfælde hvor der er mistanke om omsorgssvigt i familien vil pædagogerne også drage omsorg for familien, ved at handle ud fra de retningslinjer, som er givet i Hvidovre Kommunes itide og, med meget få undtagelser, altid i dialog med familien. På det praktiske plan favner omsorg bredt og det stiller krav til de voksne om at være synlige og tilgængelige for barnet. Personalet stiller sig selv til rådighed for barnet, forstået på den måde, at den voksne møder barnet, der hvor det befinder sig både fysisk og psykisk og tilbyder omsorg til barnet ud fra de principper. 4. Børnehuset Enghøjs læringsforståelse Arbejdet med den pædagogiske læreplan i Børnehuset Enghøj bygger på en læringsforståelse, hvor barnet ses som aktiv medskaber af egen læring, og er baseret på værdierne anerkendelse, tryghed, omsorg, engagement, og inklusion. Vi har øje på, at der hos børnene foregår både en formel og uformel læring. Barnet som medskaber af egen læring og udvikling, betyder at barnets deltagelse og involvering i aktiviteter og samvær er det centrale i arbejdet med læring og læringsmiljøer i Børnehuset

6 Enghøj. Derfor forstår vi læring for børn i aldersgruppen fra ½ år til 6 år, med et bredt læringsbegreb. Hvor barnet lærer og udvikles ved at opnå en større viden og erfaring igennem helhedsprægede aktiviteter og hverdagsliv og hvor fokus for barnets læring er barnets alsidige personlighedsdannelse. Børnehuset Enghøjs definition af et bredt læringsbegreb: Læring er processer, der medfører ændringer som tilføjelser og udvikling i barnet, i retning af øget viden og færdigheder, som udvider mulighederne for deltagelse og bidrag til fællesskaber. Det brede læringsbegreb og barnet som medskaber af egen læring Barnet som medskaber af egen læring og udvikling henviser til, at det er barnet der gør sig erfaringerne i arbejdet med at - som man i nogle sammenhænge billedlig talt kalder læreprocesser - GÅ OVER BROEN mellem den eksisterende forståelse og mod nye udfordringer og erfaringer. Barnet kan ikke løftes og ikke skubbes over (lærings-)broen, men skal selv gå over, for at få selvet med over. Barnet skal være parat og med selvet være involveret i processen. Barnet vil med sin nysgerrighed være motiveret for selv at eksperimentere når barnet er klart til det. Vejen over kan opleves som spændende og sjov, men også som skræmmende og faretruende. For at barnet skal opleve turen som det første, spændende og sjov, er det nødvendigt at barnet ejer en basal tryghed. I det hele taget er der ingen god læring for små børn uden at trygheden og omsorgen er sikret først. Tryghed/omsorg og læring Børnehuset Enghøjs overordnede læringssyn er baseret på at barnets læringspotentiale understøttes i trygge relationer til voksne, som er karakteriseret af den voksnes respekt for barnets udviklingsproces og ansvarlighed for i samvirke med barnet at udfolde barnets læringspotentiale. Dette peger i retning af at der er et tæt forhold mellem læring og anerkendelse. Trygge børn vil begive sig ud af mange læringsbroer ind i mangfoldige læreprocesser. Den voksnes rolle kan i den forbindelse være, at få barnet til at stoppe op og se på sine egne erfaringer;. Se hvad du gjorde, se hvad du kan nu. Omsorg er den fundamentale halvdel af børns udvikling. Læring er den fremadrettede halvdel. Fundamentet for børns læring er at barnet er trygt og oplever institutionen og de voksne, som en sikker og genkendelige base i hverdagen. Den voksne har en omsorgsopgave over for barnet. Men omsorg og anerkendelse er ikke det hele i barnets udvikling det at være sammen med opmærksomme voksne, der med engagement peger, viser og ansporer barnet til nysgerrighed, deltagelse og læring. Anerkendelse og læring Begrebet anerkendelse skal i denne sammenhæng forstås ud fra Berit Baes teoretiske perspektiv hvor anerkendelse og rummelige handlemønstre forstås som læringens vitaminer eller på en anden måde læringens betingelser. Et hverdagsliv og en kultur præget af anerkendelse er fundamentet for barnets tryghed og læring. Opmærksomhed, omsorg og anerkendelse er det, der er den vigtigste understøttelse for små børns læring når de selv skal bevæge sig ud på læringsbroer ud i læreprocesserne og gøre

7 sig sine erfaringer. At synliggøre barnets læring for det selv og at give børns medskabende bidrag betydning, giver barnet mulighed for at lægge en solid bund i sin identitetsdannelse. Læring i barn-barn relationen Børnene observerer hinanden. De imiter (efterligner) hinanden. De beundrer, ser op til og spejler sig i hinanden. Erfaringsdannelsen sker når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer hvordan omverdenen, både den fysiske verden og øvrige personer reagere på deres initiativer. Den voksnes faglige bidrag er at være opmærksom på relationerne i børnegruppen samt at tage ansvar for at hvert enkelt barn knyttes til gruppen, tager del i fællesskabet og at barnets læring ses i forhold til de relationer og sammenhænge, barnet indgår i. Pædagogens rolle i forhold til børns læring Læring foregår igennem og i kraft af relationer til andre. Den voksnes vigtigste opgave er derfor i første omgang at skabe og konsolidere (forankre) en relation til barnet. Den voksnes faglige bidrag er at give barnet opmærksomhed og nærvær, samt at tage ansvar for relationen og stemningen i samværet. Når barnet mødes af en voksen, der anerkender barnet som det er, vil de to kunne mødes i en relation hvor barnet og den voksne sammen kan udfolde barnets potentiale. Den voksnes rolle i børnenes lærerige indbyrdes relationer, er at skabe det læringsmiljø som omkranser børnenes leg, fælles aktivitet og samvær. I Børnehuset Enghøj tager vi udgangspunkt i læringsteorien Zonen for nærmeste udvikling 1, hvor pædagogen skal evne at differentiere forholdet mellem at støtte, udfordre og guide børnene ud fra teorien om zonen for nærmeste udvikling 2. Den voksnes rolle vil være at udfordre barnet meningsfyldt og tage imod på den anden side af broen. Der er 3 grundpositioner i det pædagogiske arbejde i relation til børns læreprocesser. Gå foran; Det pædagogiske personale tager initiativer og er aktive kulturbærere. Gå ved siden af; Det pædagogiske personale reagerer på børnenes initiativer, træder ind i dem og deltager i dem. Gå bagved; Det pædagogiske personale holder sig tilbage, og giver plads til børnenes egne erfaringer, meninger og betydninger. Den voksne skal være i stand til at vurdere, hvilken position den enkelte situation kræver, for at muliggøre optimal læring hos barnet, og være i stand til at differentiere indsatsen. Det er vigtigt at dokumentere børnenes udvikling og læring, både over for børnene selv (se hvad du nu kan) og over for forældrene (bl.a. ved forældresamtaler og i den daglige kontakt). 4.1 Børnehuset Enghøjs læringsforståelse: Børn i udsatte positioner. Børnehuset Enghøjs læringsforståelse tager udgangspunkt i det enkelte barn, og gælder for børn der enten i perioder eller permanent, har særlige behov der kræver særlige pædagogiske tiltag. 1 Jvf. Lev Vygotsky; se fx Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang 2 Jvf. Lev Vygotsky; se fx Udviklingspsykologiske teorier af Espen Jerlang

8 Læringsforståelsen bygger på teorien om zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky). Børn med særlige behov af den ene eller anden art, har i højere grad brug for nogle tydelige og gode læringsstilladser, som kan give den nødvendige tryghed, omsorg og anerkendelse til, at barnet kan tage det næste skridt ind i den nærmeste zone for udvikling. Hvidovre Kommune har udarbejdet et materiale, itide som systematisk giver indsigt og overblik over hvilke handlemuligheder, man har, hvis der opstår bekymring om et barns trivsel og udvikling. Dette materiale er tilgængeligt på Hvidovre Kommunes Pædagogisk-Psykologisk Rådgivnings hjemmeside, Den er målrettet til professionelle omsorgsarbejdere, som for eksempel pædagoger, lærer og andre der har professionelt samvær med børn og unge. Forældrene er en vigtig samarbejdspartner i alle tilfælde. I de tilfælde hvor et barn befinder sig i en udsat position er det ekstra vigtigt at inddrage barnets forældre, og det gør vi via samtaler, daglig dialog og vejledning/rådgivning, samt ved at formidle kontakten til andre fagpersoner, for eksempel talepædagog, sundhedsplejerske eller psykolog. I tilfælde hvor vi bliver bekymret for et barn udvikling og trivsel, har vi en skærpet forpligtelse i henhold til serviceloven om at udarbejde en underretning, om vores bekymring til socialforvaltningen. I disse tilfælde vil forældrene under de fleste forhold være informeret om underretningen, og vil modtage en kopi af denne. I særligt kompliceret forhold kan vi vælge at lave en underretning til socialforvaltningen uden forældrene er informeret. Se mere i itide. I forbindelse med udarbejdelsen af de individuelle læreplaner vil der blive arbejdet systematisk med at inddrage forældrene via forældresamtaler, dialog og afklaring af gensidige forventninger til opgaveløsningen. I børnehuset Enghøj er der ansat 1 ½ inklusionspædagog. Inklusionspædagogen har i samarbejde med resten af det pædagogiske personale til opgave, at sørge for at de rette foranstaltninger samt rammerne i det daglige pædagogiske miljø er opstillet på en sådan måde, at børn med særlige behov eller i udsatte positioner kan indgå i fællesskabet, på lige fod med den resterende børnegruppe. 5. De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring. I 2012 udviklede Børnehuset Enghøj en metode for systematisk, at kunne sikre, at børnene får tilbud om læring inden for alle 6 temaer i Læreplanen. Denne model arbejdes der stadig ud fra og dette betyder: Året bliver delt op i 6 perioder, og i hver periode har det pædagogiske arbejde fokus på et af temaerne i læreplanen. En planlægningsgruppe bliver nedsat for hvert tema, og medlemmerne i grupperne bliver udvalgte efter kompetencer og interesse. Planlægningsgruppen udarbejder overordnede mål, som de 3 teams har forpligtigelse til at deltage i/arbejde ud fra. I 2016 er der lavet en ændring, med øje for, at vi i april 2017 overgår til at være en institution med idrætsprofil. Allerede nu arbejder vi ud fra ønsket om, at der i alle 6 læreplanstemaer i højere eller mindre grad, skal være tænkt idræt/bevægelse ind i metoden. Dette er et led i processen omkring, at gøre personalet kvalificeret i, at kunne løfte opgaven omkring, at overgå fra almen institution til at være en idrætsprofilinstitution.

9 I samme moment har sprog fået sin plads i midten af modellen, for at sikre at sprogarbejdet får fokus året rundt. Disse ændringer betyder, at fra næste år, deles året kun op i 4 læreplansperioder, til forskel fra de nuværende 6 perioder. Teoretisk model over læreplansarbejdet i Børnehuset Enghøj fra Alsidig personlig udvikling Natur og naturfænomener Sprog Krop og bevægelse Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer og Kulturelle værdier Temaperioderne kunne illustreres som ovenfor. En periode er det for eksempel de sociale kompetencer, der er i fokus og de andre læreplanstemaer træder i baggrunden, dvs. at aktiviteter, ture, samlingen omhandler det samme tema. Næste periode er det så et af de andre temaer i læreplanen, der flytter ind i midten og får fokus. Det er selvfølgelig en teoretisk opstilling af det pædagogiske læreplansarbejde, og i praksis arbejder vi med alle temaer, men har valgt at fokusere på temaerne et ad gangen i en periode, for at kunne kvalificere og dokumentere pædagogikken i Børnehuset Enghøj. I år 2015 er temaerne fordelt således: Januar/februar: Marts/april: Maj/juni: Juli/august: September/oktober: November/december: Barnets alsidige personlige udvikling Sprog Natur og naturfænomener Krop og bevægelse Sociale kompetencer Kulturelle udtryksformer

10 5.1 Barnets alsidige personlige udvikling Hvad gør vi? Vi har fokus på at barnet udvikler sig via meningsgivende aktiviteter i institutionen, for eksempel omkring selvhjulpenhed, selvstændighed og mulighed for at øge selvværdet. En af måderne er at de små børn opmuntres til at indgå i de daglige praktiske gøremål, hjælpe med at dække bord, selv øse mad op på tallerkenen, selv smører mad, øve sig i at tage tøj af og på og hente eller bringe maden i køkkenet. Deltagelse i samlingen kan stimulerer barnets personlige udvikling, og være grobund for en personlig udvikling hos det enkelte barn. I starten hvor det lille barn deltager ved stille, at iagttage hvad de større børn gør og hvad der sker, gennemgår barnet en udvikling så det også, over tid, bliver mere aktivt i samlingen, og gerne vil have indflydelse på fx hvilke sange der skal synges. Når barnet bliver lidt ældre, er det sociale fællesskab af vigtig betydning for at udvikle den alsidige personlighed. Barnet lærer i fællesskabet at begå sig i forskellige situationer, og håndtere de følelser der opstår, samt eksperimenterer med eget potentiale. Det pædagogiske personale planlægger aktiviteterne ud fra børnenes ideer, og tilrettelægger pædagogikken med gode muligheder for barnet at opleve tryghed, omsorg, anerkendelse og succesoplevelser. Barnet får også mulighed for selvstændigt at afprøve og undersøge temaer enten alene eller sammen med andre og på den måde lærer sig selv bedre at kende. Hvorfor gør vi det? Der er mange facetter der bidrager til barnets alsidige personlighedsudvikling således er det vigtigt at barnet gør sine egne erfaringer med forskellige oplevelser, situationer og hændelser. Barnet skal have mulighed for at udvikle alle sine potentialer og evner. Og at det enkelte barn gør forskellige erfaringer i den samme situation. Derfor er institutionens dagligdag et mix af dagligt tilbagevendende rutiner og nye aktiviteter samt oplevelser for børnene. Når børn oplever at kunne beherske en ny færdighed eller bidrage med vigtige ting til fællesskabet giver det et øget selvværd og øget selvværd giver mod på at tilegne sig nye færdigheder. Når barnet bliver ældre, bliver barnet bevidst om sin egen rolle og position i forskellige kontekster og læringen hos barnet baserer sig primært på erfaringer. At tilhører fællesskabet bliver også vigtigt for barnet, som via omgivelsernes reaktion på barnets adfærd kan lære om sig selv. Mål: Børnene skal have kendskab til sig selv, hvem er jeg. At børnene kan mærke sig selv og give udtryk for sine følelser. Barnet oplever vigtigheden af eget bidrag til fællesskabet. At barnet oplever tillid til at det bliver set, hørt og forstået. Evner at kunne sige fra og til. Børnene bliver selvhjulpne. Formår at genfortælle og reflektere over egne handlinger og oplevede hændelser. Evner at vente på tur.

11 Læreplanstema Alsidig personlig udvikling 0-2 år Udvalgte mål At børnene får bedre indsigt i sig selv og egne evner. Børnene udvikler deres selvhjulpenhed. Metoder og aktiviteter Frokost situationen Selv være med til at dække bord Børnene skal selv øse op på tallerknen og hælde op i glasset. Taber de bestik på gulvet, skal de selv samle op. De skal selv hjælpe med at rydde ud af bordet. Smide egen hægesmæk i vasketøjsspanden. Garderobesituation Børnene skal selv tage tøj af og på. Alle børn skal støttes og hjælpes alt efter deres formåen. Vi skal som personale have fokus på at udfordre børne indenfor zonen for nærmeste udvikling. Vi skal sætte ord på hvad vi og børnene gør, og opmuntre til at børnene får lyst til at kunne selv. Tegn Børnene begynder selv at tage initiativ til fx at dække bordet, øse maden op eller klæde sig af og på. Dokumentationsmetoder Der skal laves billedplancher sammen med de store af børnene, som skal hænge i klikrammerne på stuerne, så børnene kan kigge på dem. Billeder skal bruges til at samtale med børnene. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Det opleves at der er sket et stort fremskridt med børnene. De udviser stor interesse i at være med til at dække bord. Børnene er blevet meget bedre til selv at tage tøj på. Børnene udviser stor interesse for billederne i klikrammerne. De viser dem til forældrene og det har dannet udgangspunkt for samtale.

12 Opfølgning Der skal arbejdes kontinuerligt med ovenstående mål, det skal fortsætte som en integreret del af den daglige pædagogiske praksis. 5.2 Sociale kompetencer Hvad gør vi Vi ønsker i Børnehuset Enghøj at skabe rammer for børnene, således at de får mulighed for at afprøve og udvikle deres sociale kompetencer på tværs af alder, kultur, sprog og aktuelle kompetencer. I Børnehuset Enghøj prioritere vi at børnene har indflydelse på egen hverdag og at børnene argumenterer for deres egen mening. Vi arbejder med børnene i mindre grupper, der kan være sammensat ud fra børnenes interesser, bestemte opgaver, alder, venskaber eller andre kriterier så børnene for mulighed for at indgå i mange forskellige sammenhænge og derved udvikle deres sociale kompetencer. Vi prioritere også børnenes venskaber højt og skaber rum/mulighed for at børnene kan lege med bedstevennen og indgå i legefællesskaber. Hvorfor gør vi det: Sociale kompetencer kan udvikles og udvides hele livet og det er i den tidlige barndom at forudsætningerne for basale sociale mønstre dannes. Gennem forskellige pædagogiske tiltag søger vi, at give mulighed for at børnene udvikler deres sociale kompetencer. Vi ønsker at børnene lærer at vise omsorg, anerkendelse, empati, samt respekt for de andre børn i de sociale sammenhænge, for på denne måde at skabe rum og plads for alle børn. Vi ønsker at børnene lærer at begå sig, samt at turde agere i forskellige sammenhænge. I forbindelse med konflikter vil vi gerne vise børnene alternative måder at løse konflikterne på, og hjælper børnene med at sætte ord på egne følelser samt tolke på andres. Mål: At lære at være en del af fællesskabet. Begynder at handle under hensynstagen til andre. Genkender egne følelser hos andre. Bliver bevidst om regler og kan agere i disse. Bidrage til fællesskabet At børnene knytter venskaber på tværs af børnegrupperne Være ansvarlige for fællesskabet, hjælpe og støtte hinanden. Udvise empati og medfølelse. Læreplanstema Sociale kompetencer 3-6 år

13 Udvalgte mål Bliver bevidst om regler og kan agere i disse. (Trafikregler og trafiksikkerhed) Være ansvarlige for fællesskabet, hjælpe og støtte hinanden. Metoder og aktiviteter Bruge Materiale fra Codan om reflekser og trafiksikkerhed. Lave vejbaner, fodgængerfelt, og vejskilte på asfalten på legepladsen. Gåture i trafikken. Se på vejskilte. Øve os i at færdes i trafikken ud fra de samtaler vi har haft i forbindelse med materialet fra Codan. Alle børn får en folder om reflekser og trafiksikkerhed med hjem. Børnene skal have en refleks og en refleksbetjent hat, de må tage med hjem. Tegn At børnene bruger de ting der er etableret på legepladsen. At børnene formår at fra gang til gang at huske hvad vi har snakket om. At børnene kan omsætte viden til praksis på vores gåture. At børnene passer på hinanden i trafikken At børnene på legepladsen minder hinanden om hvordan man færdes på trafiklegepladsen. Dokumentationsmetoder Børnene tager billeder på turene og laver plancher når de kommer hjem. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Børnene bruger flittigt de ting der er malet på legepladsen og er meget bevidste om fx at køre i den rigtige side. De stiller ofte spørgsmål til om de nu gør det rigtigt, både til hinanden og de voksne. Børnene hjælper hinanden med at fortælle om trafik regler, og husker hinanden på at overholde dette. Nogle er næsten blevet

14 små betjente. Børnene udviste stor interesse på gåturene og husker regler fra gang til gang. Opfølgning Trafiksikkerhed og færden i trafikken, skal der være fokus på hver eneste gang børnene bevæger sig uden for institutionen. Det kunne være en ide at invitere politiet på besøg. 5.3 Sprog Hvad gør vi Sproget er en af de mest fundamentale kompetencer mennesket har og det er i vores verden af stor betydning at børnene tilegner sig et nuanceret sprog. Der er mange stunder i hverdagen, hvor der er anledning til samtale på barnets præmisser. Det kan være fælles oplevelser, barnets undren over ting og handlinger, italesættelse af følelser, oplevelser i naturen og andre mennesker. Gennem daglige gøremål, kopierer børnene de voksne. Her kan de voksne støtte barnet ved at inddrage børnene i de daglige gøremål og sætte ord på handlinger og ting. På denne måde udvikles børnene til at blive sociale væsner, der kan forstå andres ønsker og derved få mulighed for at leve sig ind i andres behov, altså udvikle empati og respekt. Det lille barn lærer gennem imitation af det, der foregår i miljøet, og gennem dialog, som knytter ord og genstande/forestillinger sammen. I samværet med andre børn trænes barnets evne til at aflæse andre og kommunikere. Det sker ofte via efterligning, kropssprog, mimik og humoristiske indfald. Vi arbejder ud fra, Sprog er en gave, og Sprogpakken Til hvert team i Børnehuset Enghøj er der udpeget en sprogvejleder, der har ansvar for at sikre, at der med alle børn bliver arbejdet målrettet med sproget. Hvorfor gør vi det Det er 0-3 års alderen, at barnet udvikler lyst til kommunikere, til at skabe kontakt og gengælde kontakt med kropsprog og et begyndende talesprog. Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Barnet udvikler sit sprog og ordforråd og i 3 6 års alderen eksperimenterer børnene gerne med sproget og dets muligheder. De voksne kan påvirke barnets sprogudvikling ved samtale om interessante emner, gerne i forbindelse med oplevelser, ting eller billeder, samt ved sang, rim og remser, fortællinger, oplæsning, teater, film og computerspil. Sproget indgår som et vigtigt element

15 i legen, og jo bedre barnets sprogforståelse og tale er, jo bedre forudsætninger har barnet for at indgå i samvær og leg med andre børn. I denne aldersgruppe udvikles barnets sproglige bevidsthed, så det kan vælge forskellige måder at kommunikere på i forskellige situationer. Eksempelvis forstår barnet, hvordan samtalen skal foregå som dialog i en fællessamling, hvor det skal holde sig tilbage og lytte, mens det kan råbe og være fysisk på boldbanen. Mål: Lære at være aktiv i kommunikationen, både med krop og sprog. Lære at bruge og forstå sproget Kan aflæse og forstå andre menneskers mimik og kropssprog. Lærer en begyndende refleksion og argumentation Lære rim, remser og sange. Kende forskel på over- og underbegreber Lytte aktivt Kan gengive handlingsforløb og oplevelser. Læreplanstema Sprog 3-6 år Udvalgte mål Børnenes begrebsverden udvides og deres sprog nuanceres. - Børnene får en forholdsord forståelse. - At børnene bliver bedre til at udtrykke sine følelser både verbalt og nonverbalt, samt udvise empati. Metoder og aktiviteter Min. 1 ugentlig dag med fokus på forholdsord Min. 1 ugentlig dag med fokus på at børnene bliver bedre til at udtrykke sine følelser både verbalt og nonverbalt, samt udvise empati. Børnene inddeles i mindre læsegrupper med en fast voksen. Bøgerne der læses skal have fokus på forholdsord. Vi vil lave forskellige lege der indeholder forholdsord. Ture der har til formål at sætte fokus på forholdsord. Fx en tur på en legeplads, hvor vi skal kravle op, ned, under ting.

16 Benytte os af fri for mobberi materialet til at sætte fokus på følelser og empati. Tegn At børnene udviser forståelse for forholdsordenes betydning. Fx kravler under bordet hvis dette anvises. Samt at de formår at bruge dem verbalt. At vi hører og ser at børnene udtrykke deres følelser. At børnene kan sætte ord på hvorfor de fx græder. At børnene bliver bedre til at hjælpe og trøste hinanden. Dokumentationsmetoder Fri for mobberi Der skal laves billeder med ansigter der viser forskellige følelser. Laves et opslag med forholdsordene. Hænge billeder op af forsiderne på bøgerne. Udviser børnene interesse og genkendelse. At vi lytter til børnene i de små grupper, begynder de at bruge ordene og virker de til at genkende dem. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Der er arbejdet systematisk med fri for mobberi, og det har åbnet op for en masse gode snakke omkring følelser. Personalet har hængt en seddel op med forholdsord, som skulle drages ind i dagligdagen. Der var fokus på at bruge forholdsord omkring oprydning osv.. Børnene udviste forståelse for forholdsordene i lege på legepladsen. Op og ned på klatrestativer osv.. Opfølgning Der skal arbejdes videre med fri for mobberi. Billeder af ansigter der udviser forskellige følelser er ikke lavet, men det er planen at det bliver de. Brugen af forholdsordene skal indarbejdes i hverdagen, så det bliver helt naturligt at det bliver brugt i dagligdagstale. Der skal laves opslag (plancher) med de ord der er i fokus for tiden.

17 5.4 Krop og bevægelse Hvad gør vi. Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og sanse verden med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige og sociale processer. Man kan styrke børns bevægelse leg og sanselighed gennem varierede og mangfoldige bevægelsesudfordringer, der vedrører: - Dagligdags færdigheder fx lave mad, rydde af og feje - Idræt, gymnastik og rytmik - Musik, sanglege og dans - Ture ud i naturen Inspirerende og udfordrende legesteder inde og ude, giver børnene mulighed for at anvende og stimulere alle sanser, når de udforsker, afprøver, nyder og forstår de mange udfordringer og aktiviteter. Det er også vigtigt, at børn har mulighed for at veksle mellem selvstændig udforskning, voksenstøttede og voksenstyrede aktiviteter. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Både lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følesansen er vigtige for barnets oplevelse, læring og udvikling Hvorfor gør vi det Børnene skal have mulighed for at udvikle deres motoriske færdigheder gennem en aktiv hverdag. Vi ønsker at give børnene i Børnehuset Enghøj mulighed for, at udvikle deres motorik på flest mulige måder. Vi bruger hverdagen til at udforske disse færdigheder og prøver i vid udstrækning at sætte udfordringer op for børnene, så de på denne måde får en oplevelse af at kunne, turde og ville. Vi bruger dels legepladsen og stuerne, men også naturen. På ture ud af huset bliver børnene også udfordret motorisk. Vi ønsker herved at give børnene en forståelse af egen formåen, samt hele tiden at turde prøve nye ting. Herved øges både selvværd og selvtillid. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at udvikle sig. Børn der er fysisk aktive har mindre risiko for at blive overvægtige, og god fysisk form er med til at skabe velvære og trivsel. Mål: Avende pincetgreb Sidde, kravle og gå. Kunne klippe med en saks. At barnet kan være aktivt og finde ro. At barnet har kendskab til kroppen og dens funktioner. Bevidsthed om hvad kan jeg bruge min krop til. Glæde og lyst til bevægelse. Opnår en viden om sundhed. Læreplanstema Krop og bevægelse 0-2 år

18 Udvalgte mål Børnene skal turde udfordre sig selv grovmotorisk. (kravle, gå) Børnene får en bevidsthed om hvad de kan bruge egen krop til. Metoder og aktiviteter Der skal laves forhindringsbaner, som børnene skal lege på 2 gange om ugen over 2 måneder. Støt børnene til at udvikle sig inden for zonen for nærmeste udvikling. Tegn Børnene bliver fortrolige med selv at kravle op og ned. At børnene udviser mere mod og kravler højere op, eller ikke behøver den samme støtte fra personalet. At børnene selv kan kravle op på stolene ved bordet. At børnene får en begyndende bevidsthed om hvor langt egne evner rækker og hvornår de ikke kan klare mere. Dokumentationsmetoder Der laves små film både fra når børnene er på forhindringsbanen, men også når de kravler op og ned på stolene. Der skrives små iagttagelser ned. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Det ses tydeligt at børnene blev mere og mere trygge ved at færdes på forhindringsbanen. De blev mere og mere vovede. De formåede mere og mere kontrolleret at forcere de forskellige forhindringer. Der var stor glæde hos børnene og gentagelsen af aktiviteten skabte en positiv genkendelighed. Opfølgning Vi skal være opmærksomme på at børnene bliver udfordret motorisk i hverdagen, også selvom det foregår på begrænset plads. Forhindringsbanen er ideel at lave på stuerne.

19 5.5 Kulturelle udtryksformer og Værdier Kulturelle udtryksformer og værdier er et af de læreplanstemaer, som er med til at præge børns forståelse af og tilgang til verden. De bagved liggende pædagogiske overvejelser omkring hvilke muligheder børn får for at stifte bekendtskab med andre værdier og kulturelle former, bliver klarere på deres egne værdier og egne mulige udtryksformer. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. Man kan i denne sammenhæng dele kultur op i 3, kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De første to grupper stifter børnene typisk bekendtskab med i et eller andet omfang. Det være sig teaterforestillinger, computerspil, musik, tv, museer, mm. Disse to grupper kræver typisk at de voksne formidler kulturen. Den sidste kategori er børns egen kultur, hvor børn selv frembringer udtryk og værdier i deres gøren og laden, som giver mening og betydning for børnene i øjeblikket og kan komme til udtryk som rim, remser, sange, vitser, lege, rytme, mm. I det pædagogiske arbejde med at udvikle børns kulturelle udtryksformer og værdier er alle tre former for kultur vigtige at have med i det pædagogiske arbejde. Hvad gør vi: Vi tager på turer ud af huset og oplever forskellige kulturelle tilbud for at give børnene en oplevelse af forskellige kulturformer. På denne måde udvikles børnenes begrebsverden til at rumme en bevidsthed om andre kulturer og på denne måde udvikle en interesse samt en respekt for andre kulturer end de for børnene allerede kendte. Vi tilstræber at barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturelle udtryksformer fx, forskellige kunstarter billedkunst, skulpturer, teater, musik, film, osv. Hvorfor gør vi det? Vi arbejder i Børnehuset Enghøj ud fra, at det skal være muligt for alle at have et kulturelt udgangspunkt, og at der skal udvikles en nysgerrighed på andre kulturer end ens egen. Læreplansarbejdet i Børnehuset Enghøj omkring børns kulturelle udtryksformer og værdier er typisk en legende proces, som børnene oplever som spændende og udfordrende. Den sætter følelser, spænding, sjov og ballade i centrum af processen og den foregår på børnenes præmisser, giver barnet mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige udtryksformer og kulturer. Mål: Kendskab til dagens rytme, og kunne indgå i denne. Introduceres til forskellige former for kulturelle udtryk, fx, teater, musik, kunst, eventyr Læren om forskellige traditioner.

20 Konstruere, bygge og udforme. Kende forskellige materialer, fx ler, trylledej, maling. Lære at forstå regler, normer og værdier. Kender grundfarverne. Kendskab til nærmiljøet. Læreplanstema Kulturelle udtryksformer og værdier 0-2 år Udvalgte mål At børnene stifter bekendtskab med genren eventyr. At børnene er med i produktionen af en eventyrkuffert. (Produktion) Metoder og aktiviteter Børnene skal gennem en periode arbejde med et udvalgt eventyr. Eventyret skal præsenteres gennem dialogisk læsning. Børnene skal lave en eventyrkuffert, der indeholder objekter der kan bruges i fortællingen af eventyret og derved gøre det mere levende. Tegn Børnene virker engagerede og udviser genkendelighed ved eventyret. At børnene genkender de ting der er i kufferten og kan sætte dem i forbindelse med historien. Dokumentationsmetoder Lave en lille film af børnene der får læst eventyret samtidig med at kufferten bruges. Lave plancher med billeder af børnene der er ved at lave ting til kufferterne. Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Børnene udviste stor interesse i at hører eventyret, de begyndte at kunne huske ting. Fx baske med armene som vinger, når ænderne flyver i historien og så videre. Børnene genkender de ting der kommer op af kufferten. Opfølgning Kufferterne er lavet så de løbende kan tages frem og bruges, ved fx samlinger.

21 5.6 Natur og naturfænomener Hvad gør vi Børnene skal have mulighed for at opleve naturen med alle sanserne for at skærpe og udvikle sanserne og den motoriske udfoldelse. At opleve årstidernes skifte, med de muligheder den enkelte årstid giver for udendørs aktivitet giver børnene mulighed for at styrke deres sanseapparat og deres fantasi. Naturen giver barnet mulighed for at systematisere deres omverden og begribe sammenhænge gennem egenoplevelser (og ikke ved teoretiske gengivelser), fx modsætninger, rækkefølger, relativitet. Udeliv hvad enten det er på vores legepladser eller på ture er et pædagogisk rum med utallige muligheder. Vi tager på ture ud i naturen, og vi har små projekter om årstiderne på stuerne hen over året for at give børnene mulighed for at tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Hvorfor gør vi det Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i Børnehuset Enghøj have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Når børn færdes ude, udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Naturoplevelser danner grundlag for at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen. Børnene skal også gives muligheden for, at opleve fortrolighed og glæde ved at være udendørs og lære naturen at kende, med alle sanser. Naturen skal opleves som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Mål: At lære naturen at kende og færdes i den. Føle tryghed. Kunne sorterer ting i farver og form. Være undersøgende og udforskende. Opnå viden om årstider og vejrforhold Have en viden om naturfænomener og evner at modtage forklaringer. Kender til årsag og virkning Konstruere, eksperimentere og opfinde ting. Læreplanstema Natur og naturfænomener 3-6 år Udvalgte mål Få naturoplevelser som børnene ikke får i det daglige - Finde ud af at naturen er andet end Vest volden. Læren om hvordan vi passer på naturen. (vi tramper ikke på dyr, vi slipper de dyr fri vi har fanget osv.) Få en viden om hvor grøntsager kommer fra, hvad de smager af og hvordan ser de ud.

22 Metoder og aktiviteter Tur til Gyngemosen - Sansestimuli, oplevelsen i jorden gynger under en, udfordre vestibuler sansen. Mærke sig selv, hvis vejret er til det, smider vi sko og strømper. Tur til Naturcenter Vestamager - Lave vandkikkerter med børnene inden turen. - Vi fisker i søen efter haletudser osv. kigger på dem med vores hjemmelavede vandkikkerter. - Taler om hvilke dyr det er vi finder. Fra jord til bord - Børnene skal med i Cilles have, og være med til at plante og opleve processen fra man planter til det spirer og er klart til at blive spist. - Alle teams skal mindst have en maddag (bål) Evt. medbringer alle børn en grøntsag. - Afslutningsvis, fælles maddag for alle i Bøgen, fisk og brød på bål. Tegn Børnene er opmærksomme på at vi skal passe på naturen, og vi kan se/høre at de husker hinanden på det. At de selv tager initiativ til at snakke om de ting vi har oplevet. Se på børnenes reaktion i gyngemosen, undres de over jordforholdene. Udviser de interesse. Formår at reflektere både indbyrdes og sammen med de voksne. Børnene kan sætte ord på hvad der sker i processen fra frøet puttes i jorden, til det spirer og kan høstes. Dokumentationsmetoder Filme børnene når de træder ud i gyngemosen Små nedskrevne praksisfortællinger, hvor det observeres at børnene passer på naturen. Tage billeder m. ipaden og lave et produkt over processen.

23 Børnemiljø Det fysiske børnemiljø: Børnene kommer ud hvor der er mere plads end i institutionen. De oplever at naturen fysisk kan være anderledes end vores flade legeplads. Det psykiske børnemiljø: Glæden ved at være til stede i naturen, glæden ved at opleve noget nyt og anderledes. Børnene oplever at komme i en flow tilstand, og glemmer tid og sted når de er på udflugt. Være opmærksomme på de børn der kan virke angste i forhold til det ukendte, støtte dem i at få en succesoplevelse på trods af dette. Det æstetiske børnemiljø: Opmærksomme på oplevelsen af at naturen spirer. Glæden ved at komme ud og bruge sin egen producerede vandkikkert. Gode oplevelser og lærerige processer Direkte børneperspektiv (Hvad siger børnene) Kommer sidst i juni Analyse/vurdering af den indsamlede dokumentation Kommer sidst i juni Opfølgning Kommer sidst i juni 6. Digital dannelse Vi arbejder i Børnehuset Enghøj ud fra en forståelse af, at brugen af digitale medier er inkluderet i nutidens børneliv. Det er et livsvilkår for børn, at de skal stifte bekendtskab med den digitaliserede verden. Digital dannelse er en livslang proces, hvor frøene skal sås i dagtilbuddet. Børnene skal stifte bekendtskab med normer omkring brugen af digitale medier, og lære at forholde sig kritisk til brugen af dem. De skal være bevidst om de inkluderende og ekskluderende

24 fællesskaber der opstår ved brugen af digitale medier. Digital dannelse bliver her en del af den normative dannelse, og står ikke længere alene. Den digitale dannelse i dagtilbud: Definition: En forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger, hvor den enkelte har indsigt i det gode relationelle liv, med og for andre mennesker i det digitale fællesskab. Digital dannelse er en ny pædagogisk virkelighed. En virkelighed hvor teknologien er en del af det pædagogiske arbejde. Dette giver adgang til en ny og forunderlig verden, der perspektiverer pædagogikken på helt nye og anderledes måder. For Børnehuset Enghøj betyder det, at skulle implementere digitaldannelse, en forandring i forhold til tidligere praksis. Forudsætningen for at kunne arbejde med digital dannelse er, at personalet har et generelt kendskab til teknologiens muligheder og begrænsninger. For at opnå dette har vi haft personaler af sted på kursus i forhold til brug af ipads. De er på disser kurser blevet inspireret til måder at kunne bruge ipadden i samspil med børnene. For at sikre videndeling til resten af personalegruppen, har der løbende været afsat tid på personalemøder, til videreformidling af den nye viden. For at sikre brugen af ipad i dagligdagen, er den tænkt ind i de 6 læreplanstemaer, både som dokumentations redskab, men også i forhold til at børnene stifter bekendtskab med dens funktioner og forskellige apps. Vi har en åben og udforskende tilgang til arbejdet med digital dannelse. Vi er bevidst om, at det tager tid at få det implementeret, som en naturlig del af den daglige pædagogiske praksis. 7. Inklusion Inklusion er en overordnet politisk vision Hvidovre Kommune beskriver inklusion således: Inklusion betyder at medregne og er et mere vidtrækkende begreb end begrebet rummelighed. Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn og unge oplever, at de er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de bliver set, anerkendt, og værdsat, som de unikke personer, de er. Inklusion er udtryk for bestræbelser på, at børn og unge støttes i at kunne indgå i faglige og sociale fællesskaber, samtidig med at fællesskabet kvalificeres til at kunne arbejde inkluderende. Inklusionstænkningen forudsætter et skifte til at se børn og unge i vanskeligheder frem for med vanskeligheder. De vanskeligheder børn og unge befinder sig i, ses i dette inklusionsbegreb som afhængig af de sammenhænge, som barnet og den unge indgår i. Vi har pt., i Børnehuset Enghøj, 1 ½ inklusionspædagog ansat, der har særlig viden og uddannelse omkring socialinklusion i dagtilbud.

25 De primære arbejdsopgaver er at udvikle og påvirke pædagogikken omkring børn, der befinder sig i udsatte positioner, så børnene bliver inkluderet i det sociale fællesskab. Det sker i samarbejde med det team hvor barnet eller børnene er til daglig, og inklusionspædagogen kan i kortere eller længere tid blive tilknyttet en gruppe, der har behov. Vi har i Børnehuset Enghøj afsat mødetid til sparring mellem inklusionspædagogerne og det øvrige personale, dette foregår en gang om ugen på skift i de 2 afdelinger. Vores 3 teams beskriver en eller flere problemstillinger, hvor et eller flere børn befinder sig i en udsat position, eller en potentielt udsat position (fare for udstødelse af det sociale fællesskab), samt en beskrivelse af, hvordan de oplever problemet. Sammen med inklusionspædagogen lægges der en handleplan hvor forskellige pædagogiske tiltag afprøves enten af teamet selv eller i samarbejde med inklusionspædagogen. Vi anvender SIP analysen som arbejdsmetode. Forløbet evalueres, er inklusionsprocessen lykkedes eller skal der sættes yderligere tiltag i værk? For at sikre, at alle personaler i huset arbejder ud fra en inkluderende tankegang, er der et stort ønske om løbende, at sende medarbejdere på uddannelse i social inklusion. Dette vil højne det faglige niveau, omkring arbejdet med inklusion. 8. Overgange i børns liv Vi arbejder ud fra de overordnede rammer, som er opstillet af Hvidovre Kommune 8.1 Overgang fra hjem til institution. Når et barn starter i Børnehuset Enghøj, er der et til to udpeget personale fra stuen, der tager sig af barnet og familien, for at skabe de tryggeste rammer for det lille barn. Vi deler børnene op i mindre grupper med 1 personale i hver gruppe. Det betyder, at der er to eller tre jævnaldrende børn hjemme på stuen + en voksen til at modtage det nye barn/familie. Formålet med dette er at skabe ro, overskuelighed og tryghed for barnet, samt opbygge en gensidig tillid forældre og personale imellem, hvor vi kan få kendskab til barnet rytmen, vaner, behov og familieforhold. De små børn har individuelle sove og spisetider, de fortsætter med den rytme de havde i hjemmet, så godt det kan lade sig gøre i forhold til forældrenes arbejde. Under opstarten i institutionen er der en tæt dialog mellem forældre og personale. Vi har et fra kommunen udarbejdet skema, der danner rammen om vigtige informationer vi har brug for, omhandlende det enkelte barn. 8.2 Overgange internt i institutionen Børnehuset Enghøj er opdelt i tre teams bestående af 5-7 voksne i hvert. Hvert team har fået stillet to grupperum til rådighed, og beslutter selv hvordan de vil fordele børnene. Lige nu har alle tre teams fordelt børnene med de mindste i et grupperum og de største i det andet grupperum. Overgangen fra de små til de store sker flydende og det er muligt at tage forskellige hensyn til

26 ørnene så det ikke alene er alderen der bestemmer hvornår barnet skal rykke. Der kan i høj grad tages hensyn til kammerater, udviklingsniveau, den øvrige sammensætning i børnegruppen samt tilknytning til bestemte personaler. Familierne skal således forholde sig til de samme 6 8 voksne i hele barnets institutionsliv og medarbejderne opnår et solidt kendskab til familierne fordi samarbejdet løber over lang tid. I helt særlige tilfælde er der også mulighed for at et enkelt barn skifter team hvis der er forhold der taler for det. 8.3 Overgang til SFO/skole Vi har primært samarbejde med Avedøreskole og Frydenhøjskolen. Vi forbereder børnene på overgangen til SFO og skole ved at målrette pædagogikken og aktiviteterne, for at højne graden af skoleparathed hos det enkelte barn, og giver børnene mulighed for at intensivere deres indlæringsevne. I september opretter vi en storgruppe, som tilknyttes en pædagog fra hvert team. Gruppen mødes en gang om ugen i efteråret, og to gange om ugen i foråret. Der tilrettelægges forskellige aktiviteter, som kan øge børnenes muligheder for at have en god SFO-/skolestart. Vi tager på besøg i SFO en med de kommende skolebørn, på de skoler vi har børn til. Børnehaven udfylder et overgangsskema for hvert barn, som bliver gennemgået ved den skolesamtale vi tilbyder, inden barnet skrives op til skole. Skemaet er et oplysnings skema til barnets kommende skole, som videregives med forældrenes samtykke. Inden børnene går ud af Børnehuset Enghøj afholder Storgruppen gallafest. I bestræbelser på at gøre det højtideligt og mindeværdigt for børnene, modtager de en invitation til en middag i børnehaven, der vil være rødløber og personalet samt børnene tager festtøj tøj på, spiser middag sammen og holder fest en aften i april. Den sidste dag børnene er i Børnehuset Enghøj, får de en mappe med billeder, tegninger og andre relevante ting fra deres tid i Børnehuset Enghøj. Det er vigtigt for os, at skabe en tryghed for alle parter i de forskellige overgange. 9. Børnemiljøvurderingen. I Dagtilbudsloven (LBK nr 668 af 17/06/2011) står der i kap. 2 7, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. For at sikre et kontinuerligt fokus på børnemiljøet, har det fra maj måned 2015, fået sit eget felt i mål- og evalueringsskemaet vi bruger til de enkelte læreplanstemaer. (Se skemaet under natur og naturfænomener.) For at sikre at børnenes holdninger og oplevelser bliver inddraget, tænkes der også i direkte børneperspektiv. Det er blandt andet her børnenes egne udtalelser bliver inddraget. I løbet af efteråret 2015 kommer der et mere detaljeret afsnit omkring hvordan vi specifikt har øje på de 3 former for børnemiljø i Børnehuset Enghøj.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen PÆDAGOGISK LÆREPLAN Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver - vi går efter forskellen Pædagogisk læreplan for børnehavedelene i Saltum SI Den pædagogiske læreplan skal skabe en bevidsthed både over for

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

LÆREPLAN Slottet. (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens)

LÆREPLAN Slottet. (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens) LÆREPLAN Slottet (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens) Der er fremsat afbureaukratiseringsforslag i forhold til læreplaner, og samtidigt formoder vi, at et ny læreplanskoncept i København

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Vi arbejder efter dagtilbudsloven, hvor der i Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2, 7, bl.a. står følgende: børn i dagtilbud skal have

Læs mere

Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013

Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013 Tvingstrup Landsbybørnehave pædagogiske læreplaner 2013 Lovmæssig baggrund Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14

Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke Vi har i Dagtilbud Sydvest valgt, at lave en fælles afrapportering af punkterne 1-5 + 8. I Birkebo og Ålykke har de 2 børnehuse fælles pædagogisk leder

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere