Evaluering af specifik indsats i Børnehuset Bakkebo/ pædagogisk læreplan for 2010

Transkript

1 Evaluering af specifik indsats i Børnehuset Bakkebo/ pædagogisk læreplan for 2010 Institutionens navn: Børnehuset Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn:12 Tema: Personlig udvikling Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år Børnene skal lære til at udtrykke egne følelser. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Lege og aktiviteter, hvor forskellige følelsesmæssige udtryksformer vil indgå. Spil, bøger mm med ansigtsudtryk og hvor anden kropslig mimik vises. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Der har været særlig fokus på måltiderne. Personalet har sørget for en fast og genkendelig struktur før, under og efter måltiderne. Personalet sætter ord på børnenes følelser: glad, sur, ked af det. Personalet sørger for at benævne sindsstemninger, handlinger mm. 1

2 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Der har i løbet af 2010 en hel del af børnene, der er blevet 3 år og derfor er overgået til børnehavegrupperne. Det har betydet, at vuggestuegruppen over en lang periode har brugt tid på indkøring af nye små børn. Den struktur, som personalet har lagt omkring måltiderne, begynder nu at give pote. Børnene er faldet til i vuggestuen, de ved hvad der sker ved måltiderne. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er i nogen grad blevet opfyldt. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene er endnu så små, at det ikke er muligt at vurdere i hvilken grad målet vil være opfyldt ved 3 års alderen Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det er vigtigt, at personalet holder fast i strukturen og ikke fraviger. At forudsigelighed er godt for børnene. Nærværende voksne, der er opmærksomme på det enkelte barn. Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på 2

3 tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 3

4 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 12 Tema: Sociale kompetencer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 ½ - 2 år Børnene skal begynde at lære at lege sammen Børnene skal lære det første spæde trin i at være deltager i forskellige legeformer: dukkekrogslege, togbane osv. Børnene indgår i legegrupper med lidt større børnehavebørn. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Børnene er blevet delt op i pige- og drengegruppe, hvor fokus har været på henholdsvis dukkekrogslege og togbanelege. Grupperne har kun været med deltagelse af vuggestuebørn og ikke som planlagt med børnehavebørn. Børnehaven har deltaget i DINO, der ikke muligt at kunne lave grupper på tværs af institutionen. Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Allerede efter anden gang, begyndte børnene af sig selv at lege. Forløbet har kært 4-5 gange og især drengene havde god gavn af legegruppedagene, hvor de har fået mulighed for at lege vilde lege samt lege på togbane. Der har været plads og rum til dem. Pigegruppen har også haft glæde at legedagene, hvor de i fred og ro kunne lege med dukker på stuen uden hensyn til andre børn. For begge legegrupper har målet været at giv dem mulighed for at fordybe sig uden forstyrrelser. I en vuggestue er der hele tiden mange 4

5 hensyn at tage med små kravle-børn på gulvet. Eller drenge, der ikke må være vilde og løbe rundt. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er i høj grad opfyldt Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Målet er i høj grad opfyldt, fordi legegrupperne fik fysisk plads til individuel udfoldelse. I Bakkebo har vi et dejligt stort lokale, som den nedlagte specialgruppe Regnbuen holdt til i. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det er vigtigt at skelne mellem de aktiviteter/legeinteresser som kønnene er optaget af. Frem ad rettet vil vi i højere grad prioriteter opdelte forløb med børnene, så de får afprøvet og opfyldt deres behov. Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på 5

6 tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 6

7 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 12 Tema: Sprog Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 ½ - 2 år Børnene skal have erfaring med, at de gennem brug af sproget kan være i dialog med deres kammerater. Udvikling af ordforråd, begrebsdannelse og sprogforståelse. Støtte børnene i de situationer, hvor de har brug for hjælp til at udtrykke sig. Benævner ting og handlinger. Lege, hvor børnene lære forholdsord: foran, nedenunder, ovenpå, ved siden af osv. Højtlæsning for børnene i grupper (aldersvarende og udviklingsmæssigt) Sanglege, rim og remser, hvor fagter og bevægelse understøtter sproget. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side I forbindelse med formiddagsmaden bliver der hver dag sunget, lavet rim & remser samt lavet fagtesange. Der er blevet kigget/læst i bøger sammen med/for børnene. Ved personalets deltagelse i børnenes leg, sættes der ord på handlingerne. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Ikke alle børnene er i stand til at synge med, men de er meget opmærksomme, særligt fagtesange hitter hos børnene. 7

8 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Børnene er endnu så unge, at vi ikke kan vurdere om målet er opfyldt. Men de er godt på vej. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Endnu en gang vil vi påpege børnegruppens alder og den lange indkøringsperiode. Det er blevet rutine for personalet at benævne handlinger. Personalet opfordrer børnene til at udtrykke sig. At tolke børnenes sprog, både det verbale men også det nonverbale er vigtige elementer i det pædagogiske arbejde. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Den forholdsvis lange indkøringsperiode af nye børn, skal vi have drøftet og lagt en plan for. Således arbejdet med resten af børnegruppen kan køre sideløbende. Opdeling af børnene i mindre grupper, der aldersmæssigt mere er i harmoni, overvejes. Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 8

9 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 12 Tema: Krop og bevægelse Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år Børnene skal have begynde kendskab til kropsdelene. Børnene skal opleve glæden ved at bruge kroppen. De skal have erfaring med at udvikle gode og sunde motionsvaner. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 I vuggestuen vil aktiviteterne være rytmik og daglige gøremål, hvor kendskabet til kroppen styrkes. Fx skal børnene hjælpe til at med tage tøjet af og på ifm sovetimen. Legepladsen bruges hver dag til at øge børnenes motoriske udvikling. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Personalet benævner kropdelene fx når børnene skiftes eller når tøjet skal af og på. Ligeledes benævnes ansigtets dele. Børnene øver sig hver dag med at tage tøjet af og på til sovetimen, og når de skal ud og lege. På stuen danser børnene og personalet til musik. Der tumles og leges mange forskellige fysiske lege på stuen. Børnene opfordres til selv at gøre tingene, samle legetøj op, gå ud med hagesmækken. Børnene skal selv kravle på og ned at triptrap stolene eller bænkene. Og når de skal op på puslebordet eller i krybberne. Gåture uden for institutionen eller ud på legepladsen, hvor børnene får mulighed for at bevæge sig og bruge kroppen på en anden måde. 9

10 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene er meget aktiv og glade for at være med til at danse og tumle. De er rigtig dygtige til at kravle op og ned af stole mv. De tager hurtigt opfordringen op. De er ret sikre på deres egen formåen. De flest børn har en fornemmelse for kropsdelenes navne, men er ikke selv i stand til sprogligt at benævne kropsdele. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er på nogle punkter opfyldt meget tilfredsstillende. Bl.a. børnenes glæde ved at bevæge sig og være med til at øve sig. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene har en alder, hvor de gerne vil udforske og dermed selv gøre tingene. Personalets positive opmuntringer af børnene fx ifm tøj af og på spiller en afgørende rolle, da mange af børnene ikke er vant til selv af skulle hjælpe til. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Personalet er rollemodeller for børnene, og skal hele tiden have fokus på det, som børnene selv kan/skal deltage i. Børnene skal ikke vardes op, men motiveres. Jo mere børnene får lov at øve sig, jo mere selvhjulpne bliver de. Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på 10

11 tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 11

12 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 12 Tema: Natur Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år Vi vil have fokus på udviklingen af børnenes sanser ved hjælp af æbler. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Brug af sanserne Synsindtryk Smag, sødt/surt Lugt Farver Form - størrelse Forarbejdning af æbler Denne specifikke indsats er helt fravalg. Grunden til dette er den lange indkøringsperioden af nye børn i efteråret og børnegruppens alder. Vi har valgt at bruge legepladsen, som natur-element ift. alle de nye børn. At vænne dem til den store verden, har været i fokus. Personalet taler hver dag med børnene om vejret; sol, regn, vind, sne osv. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I forhold til det nye mål; at være ude, hvor man kan mærke vind og vejr er for nogle af børnene en stor udfordring. Enkelte af børnene bryder sig ikke om at være ude. De flest er heldigvis meget glad for at være ud. Børnene følger med i snakken om vejret, og skal fysisk kigge til og mærke vind og vejr. 12

13 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? I nogen grad. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? For børnene er det at komme på legepladsen en kæmpe udfordring, særligt i begyndelsen af institutionstilværelsen. Der er højt til loftet. Utrygheden ved at de voksne ikke hele tiden er inden for synsvinklen, eller der kommer andre børn og voksne tilstede. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi havde skudt over mål og haft for store forventninger til børnene mht. at komme ud af institutionen og opleve naturen. Børnene har så rigeligt i bare at være på legepladsen. Trygheden og børnenes alder/behov er blevet prioriteret Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 13

14 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 12 Tema: Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år Børnene skal have lyst til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve forskellige farver/materialer. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Maleværksted/aktiviteter i små grupper Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Tegne og male med forskellige farvetyper på forskellige materialer. Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene vil gerne deltage, når de bliver præsenteret for maleaktiviteter. 14

15 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? I nogen grad. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børns alder spiller en rolle. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi vurdere, at børnene skal have en vis alder og være faldet til i institutionen, inden vi laver projekter eller emneuger med dem. Små aktiviteter på stuen er bedst for denne målgruppe. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Temaet har løbende været drøftet på stue- og pædagogmøder. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 15

16 Institutionens navn: Børnehuset Bakkebo Målgruppe:3-6 år Antal børn:40 (2 grupper af 20 børn) Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt år Personlige kompetencer: Børnene skal lære at udtrykke egne følelser samt at kunne aflæse og respektere andre mennesker. Sociale kompetencer: Børnene skal lære at lege sammen og danne venskaber trods forskelligheder. De skal have erfaring med, at deres kammerater kan være anderledes og nogle gange vil eller kan noget andet ende dem selv. Børnene skal lære at udvise empati for hinanden. Sproglige kompetencer: Børnene skal have erfaring med, at de gennem brug af sproget kan være i dialog med deres kammerater. De skal udvikle deres ordforråd, begrebsdannelse og sprogforståelse. Personlig og social: Vi benytter materialet Fri for mobning fra Mary Fonden og Red barnet. Børnene opdeles i aldersgrupper. Indholdet vil være at tale med børnene om følelser, hvordan man behandler hinanden og lade dem lytte til hinanden. Berøring og let massage vil også indgå. Børnene vil blive præsenteret for forskellige sociale lege. Ligeledes vil vi spille forskellige former for spil. Sprog: Vi benytter os af Rim og remser og sange. Højtlæsning for børnene i grupper (aldersvarende og udviklingsmæssigt) Lave billedbøger af det vi oplever. Lave vendespil Sætte ord på hvad vi gør Støtte børnene i de situationer, hvor de har brug for hjælp til at udtrykke sig Børnene inddeles i flere mindre grupper, hvor forskellige sproglege vil blive præsenteret. Fx Kims leg, lege med forholdsord Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side I det tidlige forår 2010 fik vi tilbudt at få DINO-projekt til børnehavegrupperne i Bakkebo med start i august Vi vurderede, at dette ville være en god mulighed for at arbejde meget målrettet med børnenes alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sproglige kompetencer. I Bakkebo har vi gennem en årrække haft fokus på at arbejde med en anerkendende pædagogisk indfaldsvinkel til børnene. DINO kunne give/lære personalet nye metoder og arbejdsredskaber til at sætte endnu større fokus på 16

17 det anerkendende arbejde. I forhold til børnegruppen vurderede vi, at børnene kunne have glæde af et DINO forløb, hvor der er særlig fokus på positive tilkendegivelser mellem barn-barn og barn-voksen, og hvor børnene får udviklet deres følelsesmæssige, sociale kompetencer og sproglige færdigheder. I foråret 2010 sendte vi en stor børnegruppe i skole/sfo. Denne gruppe havde fyldt meget og skabt en del uro i børnehavegrupperne. Derfor mente vi også, at DINO kunne bringe den tilbageværende børnegruppe og det pædagogiske personale nye former at være sammen på. Derfor sagde vi ja tak. DINO startede op i august og har nu kørt i 5 måneder. DINO-pædagogerne kommer 2 gange om ugen i hver børnehavegruppe. Mål for børnegruppen: Udvikle følelsesmæssige og sociale kompetencer At lære nye færdigheder At lagre positive erfaringer Få en ny opfattelse af sig selv Nuancere børns sprog, jo mere nuanceret sprog, jo mere kan børnene forholde sig nuanceret til sig selv og andre DINO-forløbet har frem til december haft fokus på følgende elementer: Børnehaveregler At gøre sit bedste i børnehaven At forstå og opdage følelser At løse problemer Om vredes håndtering Hvordan man er venlig I alle DINO-sessionerne (i alt 63) er alle 3 kompetenceudviklingsområder i spil. DINO-Samlingen: Børnene lærer at lytte til kammeraterne. I DINO-samlingen får børnene præsenteret hele følelsesregistret. Glad, sur, ked af det, være en god kammerat osv. Både selv at skulle give udtryk for en følelse, men også at kunne aflæse kammeraternes følelser. Gennem brug af sproget ser, hører og oplever børnene sprogets mange facetter. I DINO bruges både det talte og det nonverbale sprog. Der bliver sat ord på alt. Ting/følelser bliver benævnt og børnene opfordres til at deltage. Børnene bliver præsenteret for billeder og skilte med aktivitetens navn eller sangens tekst. I DINO-samlingen bliver børnene hverdag præsenteret for et lille filmklip af andre børn. Efterfølgende skal børnene selv spille scenen. Nogle børn er skuespillere, andre skal agere filmfolk og andre scenelamper. Mange børn har en rolle i spillet. Da alle 20 børn på stuen ikke kan være med i selvskuespillet, men være mere passive tilskuere, øves replikken: øv, i dag var det ikke min tur så børnene lærer at de kan bruge sproget frem for at græde eller blive 17

18 gal. Til hver DINO-samling hører også en eller anden form for kreativ aktivitet. Det kan være at farvelægge en DINO-tegning, klippe-klistre aktivitet, som har tilknytning til det tema, der har været i DINO-samlingen den pågældende dag. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene har fået kendskab til nuancerne i spektret mellem helt vild glad og meget ked af det, frustreret, jalousi, trist. Gennem arbejdet med de forskellige sessioners overordnede temaer, har der været specifik fokus på de forskellige følelser. Sprogligt har børnene fået et mere nuanceret sprog og kan sætte ord på følelser. Ligeledes kan de sige til og fra over for hinanden på en mere positiv måde. Personalet hjælper børnene med at løse konflikter vha. DINO-udtrykene. Børnene bruger DINO-udtryk i legene aktivt, fx alle regler er lige gode, jeg kan se du er ked af det, vil du være med? Dreng løber vuggestuebarn ned: nå nej, jeg glemt helt mine gåben Genkender ord og billeder, der er brugt i DINO-samlingen. Børnene udviser større tålmodighed og er blevet bedre til at ytre sig i forhold til kammeraterne. Støjniveauet er faldet betydeligt. Børnene benytter oftere og oftere DINO udtryk over for hinanden, og personalet kan ved små tegn fx stille stemme, gøre børnene opmærksomme på at de er blevet for højtrystet. Børnene er også hjemme blevet i stand til at benytte DINO-færdigheder. Børnene kan inddele familiemedlemmerne i Humør-barometer. Fx min søster er helt her oppe i det røde felt jeg siger hun skal tælle til 10 De er opmærksomme på, at humøret er forskelligt fra menneske til menneske er klar over at noget humør er mere hensigtsmæssigt end andet. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? I høj grad børnene har tydeligvis profeteret af det sidste ½ års DINO. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring Strukturen og genkendeligheden i DINO forløbet har været medvirkende årsag. Ligeledes personalets positive medvirken og evne til at holde fast i principperne. Holde fokus på det positive og se børnenes potentialer. Personalet har formået at overfører DINO i andre pædagogiske aktiviteter, så det efterhånden er en indlært metode og naturlig tilgang til og i arbejdet med børnene. Undervejs i DINO forløbet har vi drøftet hvilke elementer, vi kan se vil kunne gennemføres eller overføres til det pædagogiske arbejde, når DINO forløbet slutter. Fx formen på hvordan der kan holdes børnesamlinger. Både på indholdssiden og på metodedelen. Den pædagogiske tilgang/metode er nu en del af den måde, som det pædagogiske personaler har til børnene: 18

19 anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Positiv opmærksomhed Anerkendelse af alle følelser Ros verbal/nonverbal Ignorering af uhensigtsmæssig adfærd Anvisning af handlemåder Beskrivende kommentarer At være proaktiv Hele tiden det positive syn på børnene. Positive ytringer frem for negative. Brug dine gåben frem for Du må ikke løbe. Hele tiden ros, når børnenes adfærd passer til situationen. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Det pædagogiske personale har efter hver samling og aktivitet (2 x ugen) på skift fået vejledning af DINO-pædagogerne. Hver DINO-samling bliver optaget på video. Efterfølgende bruges videoklippene i vejledningen. Den pædagog/medhjælper, der har vejledning den pågældende dag, har fået mulighed for at tage emner/problemstillinger op. Sammen med vejlederen reflekterer pædagogen/medhjælperen over dagens tema eller enkelte børns adfærd/trivsel. Det kan også være pædagogen/medhjælperens egen læring eller hvordan de enkelte har ageret i en eller anden situation. På stue- eller p-møder har forskellige emner vedr. DINO været drøftet. For enkelte børn er der blevet udarbejdet handleplaner i DINO regi. Disse har været drøftet under forskellige møder. Da DINO kører helt frem til udgangen af april 2011, er hele DINO forløbet endnu ikke evalueret samlet. Mange forældre har løbende fortalt personalet, hvordan de har oplevet, at deres børn har taget ved lære. Børnene fortæller hjemme om DINO og forældrene er ofte blevet præsenteret for børnehavereglerne: brug din ventemuskel stille stemme gåben kig & lyt osv. Der er meget stor opbakning fra forældrene. På stuerne er materialet opsat tilgængeligt for børn og forældre: billeder, børnehavereglerne, aktivitetsplaner, DINO På Bakkebos hjemmeside har forældrene kunne følge med i de enkelte sessioner. 19

20 Institutionens navn: Bakkebo Målgruppe: 3-6 år Antal børn: 40 (2 grupper af 20 børn) Tema: Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt år Krop og bevægelse: Børnene skal have kendskab til kropsdelene og deres funktioner. Børnene skal opleve glæden ved at bruge kroppen. De skal have erfaring med at udvikle gode og sunde motionsvaner. Natur: Børnene skal lære Skoven at kende, for derigennem at tilegne sig viden om forskellige træsorter, skovens dyr og fauna. Kulturel: Børnene skal have lyst til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve forskellige farver/materialer. Krop og bevægelse: En gang om ugen tilbydes alle børn forskellige motoriske aktiviteter. Disse aktiviteter planlægges ud fra børnenes alder og formåen. Dette kan være deltagelse i: - rytmikforløb - være med gymnastiksalen - motionsløb - cykelræs på legepladsen Legepladsen bruges hver dag til at øge børnenes motoriske udvikling. Natur: Børnene vil både inddeles i større og mindre grupper alt efter aktiviteten. Vi vil tage ud i skoven og snakke med børnene om, hvordan man kan passe på den. Undersøgelser af dyrelivet og planterne. Og bare være til stede og mærke suset i træerne. Vi vil tage billede af dyr, planter og andre ting fra skoven. Vi vil lave Udstillingsplancher af de materialer, som børnene finder. Kulturel: Maleværksted/aktiviteter i små grupper 20

21 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Vi har valgt at nedprioritere temaerne i læreplanen 2010: Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer - da vi har lagt særligt vægt på de 3 andre temaer, som derfor er opprioriteret. Selv om temaerne ikke er blevet arbejdet med som specifikke indsatsområder, har temaerne været en del af de aktiviteter, som gruppen af 3-6 årige er blevet præsenteret for i løbet af året. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I tilknytning til DINO er der mange forskellige aktiviteter, der knytter sig til temaerne krop & bevægelse og kulturelle udtryksformer, og som styrker og udfordre børnene både fin og grov motorisk. Under aktiviteterne ifm DINO har der hver dag været fokus på børnenes muligheder for at øve sig enten på det motoriske område eller på det kreative. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? I nogen grad Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Da vi har haft særlig fokus på børnenes personlige, sociale og sproglige udvikling og vi har helt bevidst valgt at prioriterer disse 3 temaer som tidligere beskrevet, har fokus været et andet sted hos personalet. Når der 2 formiddage hver uge er DINO, har personalet vægtet at børnene også skulle have muligheder for at lege eller tid til at bare at være sammen på stuen eller en tur ud af huset. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det Når der prioriteres, vælges der samtidig noget fra. 21

22 kommende pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Ikke fuldført. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. 22