NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling"

Transkript

1 ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi NOTAT MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Datamanagement og Monitorering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 Dansk titel: ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Region Midtjylland, 2014 Emneord: FSIII ICF-subset, ICF Version: 1,0 Versionsdato: 19. februar 2015 Udgivet af: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, december 2014 Design: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Korrektur og layout: Inger Hornbech Rapporten er sat med: Verdana ISBN: (pdf/elektronisk version) Redaktion/forfattere: Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed og kvalitet Thomas Maribo, MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed og kvalitet Denne publikation citeres således: Forfattere: Melchiorsen H, Maribo T. Titel: ICF baseret Fælles Sprog III (FSIII) Subset til faglig vurdering af behov for personlig hjælp, omsorg, pleje, træning og rehabilitering i kommunalt regi Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret Forskning og Udvikling, 2014 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret Forskning og Udvikling P. P. Ørums Gade 11, bygning 1B 8000 Aarhus C Tlf Inger. Hjemmeside: Notatet kan downloades via under publikationer

3 Baggrund I arbejdet med Fælles Sprog III standarden (FSIII) vedrørende dokumentation i den kommunale social-, sundheds- og ældresektor har Kommunernes Landsforening (KL) bedt MarselisborgCentret (MC) indgå i et samarbejde om at udarbejde og kvalificere et ICF-subset, der skal anvendes i FSIII standarden. Et ICF-subset består af et udvalgt antal ICF kategorier, der medtager de typiske og vigtigste problemområder hos den valgte målgruppe. Den konkrete opgave består i at udarbejde og beskrive et subset af ICF kategorier, der understøtter en klassificeret dokumentation af den helhedsvurdering (borgerens funktionsevne), der skal foreligge i FSIII, for at sagen er oplyst. På baggrund af helhedsvurderingen træffes en afgørelse, der efterfølgende skal anvendes i det udførende led. I udvælgelsen af områder skal det sikres, at FSIII ICF-subset omfatter personlig og praktisk hjælp og pleje samt rehabilitering (Servicelovens 83 og 86). Der er ikke konsensus om en definition på begrebet rehabilitering. En del af udfordringerne i forhold til visitation og FSIII standarder vurderes at bunde i forskel i opfattelsen af rehabilitering og at forskellige kommuner formentlig har forskellige tilgange til rehabiliteringsopgaven. Det ligger udenfor denne opgave at skabe konsensus om brug af begrebet rehabilitering, men med valget af WHO s ICF klassifikationsmodel tages udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model og dermed i en helhedsbetragtning. Et vigtigt led i rehabiliteringsprocessen er målsætningsarbejdet med opstilling af mål for FSIII tilstande. Dette er en stor og omfattende proces og ikke indeholdt i nærværende arbejde. ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF) blev godkendt af WHO i 2001 (1) og oversat til dansk i 2003 (2). Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive borgerens tilstand ud fra en helhedsbetragtning med en struktureret systematik og anvendelse af et fælles sprog. I 2011 udarbejdede MC en ICF og ICF-CY vejledning med det formål at sikre en ensartet brug af klassifikationen i praksis både monofagligt, tværfagligt og på tværs af sektorer og forvaltninger (3). ICF er dels en interaktionsmodel og dels en klassifikation, der omfatter biologiske, psykologiske og sociale forhold. Overordnet illustrerer modellen kompleksiteten af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, der skal ses som et dynamisk samspil mellem helbredstilstand og kontekstuelle faktorer. 2

4 Figur 1 ICF modellen Helbredstilstand eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse og anatomi Funktionsevne Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Kontekstuelle faktorer ICF modellen i figur 1 illustrerer, at komponenter i funktionsevnen krop, aktivitet og deltagelse kan påvirke hinanden gensidigt, og at den samlede funktionsevne kan påvirkes af helbredsforhold, men også at helbredsforhold kan påvirke funktionsevnen. Ligeledes illustrerer modellen, hvordan de kontekstuelle faktorer omgivelsesfaktorer og personlig faktorer kan påvirke den enkeltes funktionsevne positivt eller negativt. ICF kan anvendes som referenceramme på tværs af faggrupper og sektorer til forskellige formål bl.a. til et standardiseret sprog og kommunikation mellem fag og sektorer, klinisk værktøj til beskrivelse af behov, redskab i forbindelse med mål for behandling, træning og rehabilitering samt referenceramme i forbindelse med dokumentation og forskning. ICF kan også anvendes som klassifikation, hvor personens funktionsevne kategoriseres og kodes ved at udvælge emner eller kategorier. WHO anbefaler, at der anvendes gradienter, der angiver graden af funktionsevnenedsættelse, og i hvilket omfang omgivelserne er fremmende eller hæmmende faktorer. Komponenterne i ICF modellen, på nær personlige faktorer, er opdelt i kapitler med emner. Hvert kapitel er underopdelt i ICF kategorier på flere niveauer med specificering og detaljering af emnet. Klassifikationen indeholder 362 ICF kategorier på 2. niveau (fx b134 søvn). Medtages 3. niveau (b1340 søvnmængde, b1341 indsovning, b1342 gennemsovning) og for enkelte ICF kategorier yderligere 4. niveau, bliver det til i alt 1424 ICF kategorier (1). Delphiteknikken Delphiteknikken er en del af Delphimetoden, som anbefales af WHO til udarbejdelse af Core Set til definerede målgrupper. Delphimetoden indeholder tre faser; forberedelsesfasen, udviklingsfasen og valideringsfasen. Faserne i Delphimetoden har en samlet forløbsperiode på 2 3 år. Forberedelsesfasen består af hhv. systematisk litteraturgennemgang, patientinterviews, ekspertudsagn og tværsnitsstudie. Udviklingsfasen, der består af en konsensuskonference, fører til 1. version af ICF Core Set, og i valideringsfasen testes første version af ICF Core Set (4,5,6,7). WHO anbefaler at et Generic Set, der består af syv ICF kategorier, anvendes sammen med ICF Core Set til sammenlignelig information uanset personers helbredstilstand og omgivelser (8). 3

5 Delphiteknikken er en struktureret kommunikationsproces med fire karakteristika: anonymitet, gentagelse med kontrolleret feedback, statistisk grupperespons og ekspert input. I Delphiteknikken indgår tre mail-spørgerunder med 2 3 ugers interval, hvor der efter hver runde fortages en konsensusberegning af ICF kategorier. Kategorierne udvælges på baggrund af en fastsat procent. I tidligere projekter, hvor MC har haft projektlederskabet, var målgruppen hhv. traumatiserede flygtninge, børn og unge med svære handicap og patienter med en eller flere kroniske sygdomme (9-14). I disse projekter blev Delphiteknikken anvendt til udarbejdelse af ICF Code Set, den samme metode som har været anvendt i nærværende opgave. Anvendes Delphiteknikken som afgrænset metode, benævnes det udarbejdede redskab som ICF Code Set eller ICF-subset, således et uofficielt Core Set. WHO har udarbejdet ICF Core Set til flere målgrupper, primært som Comprehensive Core Set, der medtager så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at give en udførlig og detaljeret multidisciplinær beskrivelse af patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse typiske problemområder. Fra dette kan der udvælges et mindre antal kategorier til et Brief Core Set, der indeholder så få kategorier som muligt, men tilstrækkeligt til at beskrive patientens funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i den specifikke tilstand vigtigste problemområder (5,15). I nærværende projekt har eksperter fra visitation og udførerdelen udvalgt ICF kategorier på 2. niveau (2), der belyser typiske og vigtige problemområder hos målgruppen. Målgruppen Målgruppen for FSIII ICF-subset er borgere (voksne dvs. +18 år) der visiteres til kommunal indsats i henhold til Servicelovens 83 (personlig, praktisk hjælp og pleje) og 86 (træning). Formål Formålet er at udvikle et ICF baseret subset, der kan anvendes til en faglig vurdering fortaget af visitatorer, og efterfølgende kan anvendes i det udførende led jf. Servicelovens 83 og 86. Heraf fremgår det, at kommunerne skal tilbyde: o o o o Personlig hjælp og pleje. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller behov herfor. Metode Som metode har vi valgt at anvende Delphiteknikken til at udvælge ICF kategorier til hhv. et Comprehensive ICF-subset og et FSIII ICF-subset. Efterfølgende er aktiviteter, der indgår i FSII, De tolv sygeplejefaglige problemområder og Voksenudredningsmetoden sammenholdt med FSIII ICF-subset. 4

6 Opgaven er inddelt i følgende: 1. Udarbejdelse af Comprehensive ICF-subset. 2. Kvalificering Comprehensive ICF-subset: a. ved at linke begreber fra de aktiviteter der indgår i FSII for hhv. borgerens hverdagsliv og den faglige vurdering til ICF kategorier og efterfølgende sammenholde med Comprehensive ICF-subset. 3. Udarbejdelse af FSIII ICF-subset. 4. Kvalificering FSIII ICF-subset: a. ved at sammenholde/linke begreber der indgår i hhv. de tolv sygeplejefaglige problemområder og VUM (Voksenudredningsmetoden) til ICF kategorier og efterfølgende sammenholde med FSIII ICF-subset. 5. Vurdering af funktionsevnenedsættelse. Resultater 1. Udarbejdelse af Comprehensive ICF-subset 1.1 Deltagere i processen Alle landets 98 kommuner blev kontaktet mhp. at deltage i opgaven, dvs. i første omgang pege på personer, der kunne indgå i et ekspertpanel til udarbejdelse af et Comprehensive ICF-subset. Med udgangspunkt i den aktuelle praksis, hvor flere faggrupper varetager såvel visitations- som udførerdelen, indgik eksperter fra den kommunale rehabilitering, med bred erfaring indenfor visitation og udførelse af visiterede ydelser af personlig pleje og praktisk hjælp (iht. Serviceloven 83 og træning iht. 86). 41 kommuner og 80 personer gav umiddelbart tilsagn om at deltage i opgaven. Ved den endelige opgørelse var antallet reduceret til 38 kommuner og 72 personer, (2 ønskede at udgå, 5 havde ikke besvaret nogle af de tre Delphirunder og 1 havde kun besvaret baggrundsoplysninger). Oplysninger om eksperternes stillingsbetegnelser, områder der visiteres til, og faglige baggrund blev indhentet ved første Delphirunde, hvori 68 af de 72 eksperter deltog. De resterende 4 eksperter indgik først i de følgende Delphirunder, hvor baggrundsoplysninger ikke blev indhentet. Besvarelserne fremgår af tabellerne 1 og 2. Tabel 1 Fordeling af stillingsbetegnelser blandt de 72 eksperter Visitatorer Udførere Andet Ikke oplyst * 4 * faglige koordinatorer, ledere, projektledere, administratorer, personer der varetager udvikling og undervisning 5

7 Tabel 2. Fordeling af faglig baggrund blandt de 72 eksperter Sygeplejerske 43 Social og sundhedsassistent 5 Fysioterapeut 8 Ergoterapeut 10 Andet* 2 Ikke oplyst 4 * 1 pædagog og 1 uddannet sygeplejerske og fysioterapeut Blandt eksperterne var hovedparten visitatorer, og de fleste havde en sygeplejefaglig baggrund. 1.2 Processen for udarbejdelse af Comprehensive ICF-subset Forud for opgaven modtog eksperterne webbaseret undervisning i form af tre præsentationer hhv. en kort gennemgang af ICF, introduktion til Delphiteknikken og til målgruppen, varighed i alt ca. 20 min. Endvidere blev eksperternes opgave løbende præciseret i tilknytning til de tre Delphirunder. Tidsperioden for de tre Delphirunder i dette projekt var ca. to måneder, 23. april 18. juni I første Delphirunde blev eksperterne bedt om at tilkendegive, hvilke kategorier de fandt relevante blandt ICF-kategorier på 2. niveau (362 kategorier), vurderet i forhold til målgruppen. Blandt de indkomne besvarelser blev der foretaget en konsensusberegning, hvor kategorier med en konsensus < 40 % udgik, kategorier med en konsensus 75 % gik direkte til Comprehensive ICF-subset uden yderligere ekspertudvælgelse, og kategorier mellem >40 og <75 % gik videre til næste Delphirunde. I anden Delphirunde modtog eksperterne, udover det reducerede antal ICF kategorier fra 1. runde, feedback på egne og i anonymiseret form de andre eksperters besvarelse til hver ICF kategori samt eksperternes enighedsprocent. Tredje Delphirunde svarer til anden Delphirunde med feedback fra anden. Det endelige Comprehensive ICF-subset blev sammensat som summen af ICF kategorier 75% fra de tre Delphirunder i alt 57. Hertil blev der tilføjet 69 ICF kategorier fra tredje Delphirunde med ICF kategorier mellem >40 og <75%, til et samlet antal på 126 ICF kategorier, tabel 3. Fordelingen af de 126 ICF kategorier er: Kroppens funktioner 48, anatomi 14, aktivitet og deltagelse 53 og omgivelsesfaktorer 11 Tabel 3 Comprehensive ICF-subset med resultater fra de tre Delfirunder Delphirunde Antal eksperter* Deltagelsesprocent ICF kategorier ved start Konsensus < 40% Konsensus 75% *I alt indgik 72 eksperter, hvor ikke alle har besvaret alle tre Delphirunder. Konsensus >40 og <75% 6

8 2. Kvalificering af Comprehensive ICF-subset Visitationsmodellen i Fælles sprog II (FSII) (16) indeholder 9 aktiviteter under borgerens hverdagsliv og 17 aktiviteter under den faglige vurdering. Der var fra KL udtrykt ønske om, at disse aktiviteter skulle indgå i Comprehensive ICF-subset. To ICF kyndige fra MarselisborgCentret foretog uafhængigt af hinanden en linkning af aktiviteterne til ICF kategorier efter ICF linking rules (17). Der fandtes ingen uoverensstemmelse mellem de ICF kyndiges udvælgelse. Resultater fra linkningen blev sammenholdt med Comprehensive ICF-subset, hvilket medførte at yderligere tre ICF kategorier hhv. d850 (have lønnet beskæftigelse), d855 (have ulønnet beskæftigelse) og d930 (deltage i religion og åndsliv) blev tilføjet Comprehensive ICF-subset. Efterfølgende blev det sikret, at alle ICF kategorier fra Generic Set (8) var indeholdt i Comprehensive ICF-subset. Det endelig Comprehensive ICF-subset blev på i alt 129 ICF kategorier (bilag 1). 3. Udarbejdelse af FSIII ICF-subset 3.1 Deltagere i processen I processen fra Comprehensive ICF-subset til FSIII ICF-subset, blev der rettet henvendelse til eksperter fra de 38 kommuner, der var med i udarbejdelsen af Comprehensive ICF-subset. 23 kommuner (61 %) meldte positivt tilbage, hvoraf to kommuner meddelte, at de kunne sammensætte to tværfaglige teams, svarende til i alt 25 teams. Hvert team bestod af en kontaktperson, der var ansvarlig for sammensætningen af det tværfaglige team med 2-5 medlemmer og for teamets samlede udvælgelse af ICF kategorier. 23 ud af 25 kontaktpersoner havde deltaget i opgaven med at udvælge ICF kategorier til Comprehensive ICF-subset. Der blev indhentet oplysninger om stillingsbetegnelse for kontaktpersonerne, antal teammedlemmer og faglig baggrund for alle teammedlemmerne, hvilket fremgår af tabel 4-6. Tabel 4 Stillingsbetegnelse for kontaktpersoner der indgår i udvælgelsen af ICF kategorier til FSIII ICF-subset Stillingsbetegnelse Antal Visitator 15 Udfører 2 Andet* 8 * Stillingsbetegnelser under andet udgør hhv: assisterende hjemmeplejeleder, faglig leder, konsulent, leder visitation-rehabilitering og træning, myndighedskonsulent, projektleder for rehabilitering i plejen, systemkonsulent og én ubesvaret 3.2 Processen for udarbejdelse af FSIII ICF-subset I udvælgelsen af ICF kategorier til FSIII ICF-subset blev kontaktpersonen bedt om at sammensætte et tværfagligt team på 2-5 social- og sundhedsfaglige personer med erfaring indenfor visitation, hjælp, omsorg, pleje og rehabiliteringsarbejdet til målgruppen. Kontaktpersonerne blev ligeledes opfordret til, at inddrage social- og sundhedshjælpere i denne proces, da de i hverdagen har den tætte kontakt til borgerne. 7

9 Tabel 5 Oversigt over antal teammedlemmer og antal teams Antal medlemmer i de tværfaglige teams Antal teams Af tabel 5 fremgår det, at der kun deltog to medlemmer i tre teams, tre medlemmer i fem teams osv. Tabel 6 Faglig baggrund for teammedlemmerne og samlet antal deltagere i de 25 teams Faglig baggrund Antal Sygeplejerske 51 Fysioterapeut 12 Ergoterapeut 19 Social- og sundhedsassistent 14 Andet 3 Blandt kontaktpersonerne var flest visitatorer, og af de i alt 99 teammedlemmer var der en overrepræsentation af sygeplejersker. I 22 af de deltagende teams var sammensætningen tværfaglig, mens de resterende tre teams var monofaglige hhv. et team med 2 fysioterapeuter, et team med to sygeplejersker og et team med 3 sygeplejersker. Teamets udvælgelse af ICF kategorier fra Comprehensive ICF-subset til FSIII ICF-subset foregik i én runde med én samlet besvarelse. På baggrund af de indkomne besvarelser, blev der foretaget en konsensusberegning med en procentsats 70% svarende til et resultat på 29 ICF kategorier på 2. niveau. WHO anbefaler, at alle core/code/subset indeholder de 7 ICF kategorier, der er indeholdt i Generic Set. Blandt de 29 ICF kategorier indgik kun 3 af disse, hvorfor de 4 resterende ICF kategorier blev tilføjet, således at antallet blev på i alt 33 ICF kategorier i det endelige FSIII ICF-subset, tabel 7. Fordelingen af de 33 ICF kategorier er: Kroppens funktioner 8, anatomi 0, aktivitet og deltagelse 22 og omgivelsesfaktorer 2. Tabel 7 FSIII ICF-subset KROPPENS FUNKTIONER b114 Orienteringsevne b130 Energi og handlekraft b144 Hukommelse b152 Følelsesfunktioner* b164 Overordnede kognitive funktioner b280 Opfattelse af smerter b455 Udholdenhed b510 Fødeindtagelse b730 Muskelstyrke 8

10 AKTIVITET OG DELTAGELSE d155 Tilegne sig færdigheder d175 Problemløsning d230 Udføre daglige rutiner d360 Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker d410 Ændre kropsstilling d420 Forflytte sig d430 Løfte og bære d450 Gå* d455 Bevæge sig omkring* d460 Færden i forskellige omgivelser d470 Bruge transportmidler d510 Vaske sig d520 Kropspleje d530 Gå på toilet d540 Af- og påklædning d550 Spise d560 Drikke d570 Varetage egen sundhed d620 Skaffe sig varer og tjenesteydelser d630 Lave mad d640 Lave husligt arbejde d850 Have lønnet beskæftigelse* OMGIVELSESFAKTORER e115 Produkter og teknologi til personligt brug i hverdagen e355 Sundhedspersonale * tilføjet - fra Generic Set 4. Kvalificering af FSIII ICF-subset FSIII ICF-subset blev efterfølgende sammenholdt/linket med hhv. de tolv sygeplejefaglige problemområder og VUM (Voksenudredningsmetoden) med det formål, at belyse overensstemmelse mellem emner og begreber i de forskellige redskaber. 4.1 De 12 sygeplejefaglige problemområder Ved gennemgang af de 12 sygeplejefaglige problemområder fremgik det tydeligt, at indholdet i de enkelte problemområder ikke er foreneligt med funktionsevnevurdering efter WHOs definition af funktionsevne (18). De 12 sygeplejefaglige problemområder benytter ikke WHOs nomenklatur, eksempelvis område 1 funktionsniveau. I den den danske oversættelse af ICF retter funktionsniveau sig mod kropsfunktioner, mens det i de sygeplejefaglige områder retter sig mod aktivitetsniveau (Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living)). Derudover er de 12 områder sygdomsfokuserede og rettet mod problemer og forstyrrelser i modsætning til ICF, der lægger vægt på at være neutral i sin tilgang. Der er stor forskel på hvor omfattende de 12 sygeplejefaglige problemområder er. Eksempelvis problemområde 1: Funktionsniveau, hvor evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) ; dette problemområde kan linkes til ICF kategorier fra komponenten aktivitet og 9

11 deltagelse, fra såvel kapitel 2 almindelige opgaver og krav - og kapitel 5 omsorg for sig selv. Der vil således være mange forskellige ICF-koder der tilhører dette 1. problemområde. Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte linkning af begreber indeholdt i de 12 sygeplejefaglige problemområder med ICF kategorier. De til FSIII ICF-subset udvalgte kategorier kan linkes til de 12 sygeplejefaglige problemområder, men det vil ikke fagligt være fyldestgørende. 4.2 Voksenudredningsmetoden (VUM) VUM blev linket til FSIII ICF-subsettet efter ICF linking rules (17) og fortaget af to ICF kyndige fra MarselisborgCentret, uafhængigt af hinanden. Øvelsen viste, at der er ICF kategorier fra FSIII ICS-subsettet, der ikke indgår i VUM. Disse ICF kategorier er markeret med kursiv i tabel 8. Forklaret på en anden måde: Hvis man udelukkende anvender VUM i udredningen af en patients funktionsevne, vil der være områder fra FSIII ICF-subset, der ikke bliver belyst. Omvendt er der flere emner, der vil blive belyst ved at medtage begge redskaber frem for kun at anvende FSIII ICF-subset se bilag 2. Modellen har en negativ tilgang til brug af begreberne funktionsnedsættelse, forstyrrelse, hæmning, hvor ICF er neutral, således at der er mulighed for at vurdere såvel ressourcer som begrænsninger indenfor de forskellige komponenter, temaer og kategorier. Linkningen af udsagn og begreber indeholdt i VUM var vanskelig, af eksempler kan nævnes: Flere begreber fra VUM hører ikke under ICF. Fx kriminalitet, prostitution, autismespektrum, overgreb. Nogle af disse kan findes under ICD 11 klassifikationen Adfærd hører i ICF modellen under personlige faktorer. Personlige faktorer er ikke klassificeret i ICF. Flere begreber er ikke éntydige fx misbrug, hvor der kan være tale om hhv. kropslig misbrug, misbrug af systemet, stofmisbrug. Flere begreber er overordnende og kan være indeholdt i hele kapitler fx holdninger i omgivelserne (kapitel e4 holdninger, der dækker individuelle holdninger i hhv. familie, blandt slægtninge, venner, bekendte m.fl.)) og grupper fx relationer (d730-d769 - særlige interpersonelle relationer, der dækker at kontakte fremmede, skabe hhv. formelle, uformelle sociale, familiære, intime relationer m.fl.) På baggrund af resultater fra linkningen af udsagn og begreber indeholdt i VUM (se bilag 1), er det vanskeligt at udarbejde en liste med ICF kategorier i VUM, da flere begreber som tidligere beskrevet linkes til kapitler og grupper i ICF klassifikationen. Sammenholdes FSIII ICF-subset med VUM (herunder de ICF kategorier der er indeholdt i kapitler og grupper), fandtes at 20 af de 33 ICF kategorier i FSIII ICF-subset var indeholdt i begge redskaber, mens 13 af de 33 ICF kategorier ikke er indeholdt i VUM, disse fremgår med kursiv skrift i tabel 8. Tabel 8 13 ICF kategorier (kursiv) fra FSIII ICF-subset indgår ikke i Voksenudredningsmetoden KROPPENS FUNKTIONER b114 Orienteringsevne b130 Energi og handlekraft b144 Hukommelse b152 Følelsesfunktioner* b164 Overordnede kognitive funktioner 10

12 b280 Opfattelse af smerter b455 Udholdenhed b510 Fødeindtagelse b730 Muskelstyrke AKTIVITET OG DELTAGELSE d155 Tilegne sig færdigheder d175 Problemløsning d230 Udføre daglige rutiner d360 Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker d410 Ændre kropsstilling d420 Forflytte sig d430 Løfte og bære d450 Gå* d455 Bevæge sig omkring* d460 Færden i forskellige omgivelser d470 Bruge transportmidler d510 Vaske sig d520 Kropspleje d530 Gå på toilet d540 Af- og påklædning d550 Spise d560 Drikke d570 Varetage egen sundhed d620 Skaffe sig varer og tjenesteydelser d630 Lave mad d640 Lave husligt arbejde d850 Have lønnet beskæftigelse* OMGIVELSESFAKTORER e115 Produkter og teknologi til personligt brug i hverdagen e355 Sundhedspersonale * tilføjet - indeholdt i generic set 5. Vurdering af funktionsevnenedsættelse WHO anbefaler, at der anvendes gradienter til vurdering af funktionsevnenedsættelsen. Der er imidlertid ikke rapporteret gode erfaringer med anvendelse af gradienter i det kliniske arbejde. På den baggrund er det vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt kan findes tungtvejende argumenter for at udskifte den nuværende vurderingsmetode, som anvendes i FSII. Det kan anbefales at indhente international viden og erfaring med anvendelse af gradienter i praksis og på den baggrund tage stilling til, om der er behov for ændringer af den nuværende vurderingsmetode. 11

13 9. Perspektivering Projektet afføder flere tanker, som muligvis kan inspirere til opfølgning, kvalificering, validering og sikre værdien af FSIII ICF-subset. Dette kan eksempelvis ske med udgangspunkt i en eller flere af følgende projektidéer: Vurdere om der er behov for yderligere detaljering af problemområdet, som indgår i FSIII ICF-subset på 2. niveau. En af kategorierne b144 hukommelse, har en detaljering på 3. niveau, b1440 korttidshukommelse, b1441 langtidshukommelse, b1442 genkaldelse af hukommelse. Der tages med nærværende FSIII ICF-subset ikke stilling til detaljeringsgraden, dette kan besluttes i de enkelte kommuner. Auditere på et udvalgt antal rehabiliteringsforløb, mhp. at vurdere anvendeligheden af FSIII ICF-subset, som grundlag for vurdering af funktionsevne og rehabiliteringsbehov i en opstart af et rehabiliteringsforløb med målsætning, interventioner og evaluering. Vurdere om FSIII ICF-subset skal justeres med elementer fra FSII, VUM og/eller de tolv sygeplejefaglige problemområder. Validere FSIII ICF-subset ift. borgere, der har forskellige problemstillinger, ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Efterfølgende linke udsagn fra interviewene til ICF kategorier. Dette kan det sikre, at FSIII ICF-subset omfatter hele målgruppen i forhold til Servicelovens 83 og 86 inkluderende rehabilitering. Validere FSIII ICF-subset ved hjælp af fokusgruppeinterviews med fagpersoner udenfor sundhedssektoren. Efterfølgende linke udsagn fra interviewene til ICF kategorier. Dette kan det sikre, at FSIII ICF-subset omfatter hele området i forhold til Servicelovens 83 og 86 inkluderende rehabilitering. 12

14 10. Referencer 1. WHO International Classification of Functioning, Disability and health: ICF. Geneva: WHO, Schiøler G, Dahl T. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, Munksgaard Melchiorsen H, Østergaard H, Nielsen CV. ICF og ICF-CY- en dansk vejledning til brug i praksis. Aarhus: MarselisborgCentret; Peyrin-Biroulet L, Cieza A, Sandborn WJ, Kostanjsek N, Kamm MA, Hibi T, Lémann M, Stucki G, Colombel JF. Disability in inflammatory bowel diseases: developing ICF Core Sets for patients with inflammatory bowel diseases based on the International Classification of Functioning, Disability, and Health. Inflamm Bowel Dis Jan;16(1): Weigl M, Cieza A, Andersen C, et al. Identification of relevant ICF categories in patients with chronic health condition: A Delphi Exercise. J. Rehabil Med. 2004;(44 Suppl.): Finger ME, Cieza A, Stoll J, et al. Identification of Intervention Categories for Physical Therapy Base don the International Classification of Functioning, Disability and health: A Delphi Exercise. Phys Ther Sept; 86: Rudolf KD, Kus S, Chung KC, Jongston M, Lebalnch M, Cieza A. Development of International Classification of Functioning, Disability and Health Core Sets for Hand Conditions results of the World Health Organization international Consensus Process. Disability & Rehabilitation, 2012; 34 (8): Bickenbach J, Cieza A, Rauch A, Stucki G.ICF Core Sets. Manual for Clinical Practice. ICF Research Branch, Hogrefe Publishing; Melchiorsen H. "ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab - anvendt til primært traumatiserede flygtninge", Rapport, MarselisborgCentret, Jørgensen U, Melchiorsen H, Gottlieb AG, Hallas V, Nielsen CV. Using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) to describe the functioning of traumatised refugees. Torture 2010;20(3): Melchiorsen H, Jørgensen U, Gottlieb AG, Hallas V, Vinther Nielsen C. Vurdering af funktionsevnen hos traumatiserede flygtninge. Fysioterapeuten 2010;92(11): Melchiorsen H., Østergaard H. og Vinther Nielsen C. "Funktionsevne hos børn med CP - kortlagt vha. af ICF-CY og PEDI i et udviklingsprojekt". Rapport, MarselisborgCentret Melchiorsen H., Østergaard H., Vinther Nielsen C.: Funktionsevne hos børn med CP, Fysioterapeuten nr.1, Melchiorsen H, Maribo T, Terkelsen S, Jürgensen BB. ICf baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom. Notat, MarselisborgCentret Cieza A, Ewert T, Üstün B et al. Development and ICF Core Sets for patients with Chronic conditions. J Rehabil Med 2004;suppl.44: Fælles sprog II. Dokumentation af afgørelser på det kommunale ældreområde. Kommunernes Landsforening København Cieza A, Geyh S, Chatterji S et al. ICF linking rules: An update based on lessons learned. J Rehabil Med. 2005;37: Johansen JS et al. Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus: MarselisborgCentret,

15 BILAG 1 Voksenudredningsmetoden linket til ICF Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Døvblindhed Psykisk funktionsnedsættelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse Demens Hjerneskade Udviklingsforstyrrelse Opmærksomhedsforstyrrelse Autismespektrum Udviklingshæmning Sindslidelse Angst Depression Forandret virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Tilknytningsforstyrrelser Socialt problem Kriminalitet Prostitution Udad-reagerende adfærd Indad-reagerende adfærd Selvmordstanker eller -forsøg Overgreb Misbrug Hjemløshed Selvskadende adfærd Seksuelt krænkende adfærd Omsorgssvigt Social isolation Praktiske opgaver i hjemmet Hjælp og omsorg for andre Praktiske opgaver Indkøb ICF kategorier b230 b3. Der henvises til emnet kommunikation under aktivitet og deltagelse Vanskeligt at klassificere, pga. forskellig opfattelse af ordet mobilitet. Der henvises til emnet mobilitet under aktivitet og deltagelse b210 Kan ikke klassificeres i ICF ICD kode b117 s110 b117 b140 fjerne forstyrrelse b122 svarer til autisme. Autismespektrum kan også være en ICD kode b117 Udviklingshæmning kan være fysisk eller psykisk og kan også være en ICD kode ICD kode b152 Kan ikke klassificeres i ICF b156 b126 b130 d710,d720 Kan ikke klassificeres i ICF Kan ikke klassificeres i ICF b126 adfærd hører også under personlige faktorer b126 som ovenstående Kan ikke klassificeres i ICF Kan ikke klassificeres i ICF b130 hvis det handler om stoffer misbrug kan også være indenfor andre områder (fx blive seksuelt misbrugt) d610 der dog er at skaffe sig bolig! Slette selvskadende og tage adfærd som samlet begreb. Dette hører under personlige faktorer d710. som ovenstående e3 Kapitlet omhandler støtte og kontakt d7 kapitlet omhandler interpersonelt samspil og kontakt d660 Indgår i overskriften på temaet d620

16 Madlavning Rengøring og tøjvask Egenomsorg Af- og påklædning Vask (at vaske sig) Kropspleje Toiletbesøg Drikke Spise Socialt liv Samspil og kontakt Relationer Sociale fællesskaber Netværk Sundhed Helbredsforhold Kostvaner og livsførelse Medicinsk behandling Kommunikation Forstå meddelelser Fremstille meddelelser Samtale Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og -teknikker Kommunikationsmiddel Mobilitet Gang og bevægelse Ændre og opretholde kropsstilling Bære, flytte og håndtere genstande Færden med transportmidler Samfundsliv Beskæftigelse Bolig Uddannelse Privatøkonomi d630 d640 d540 d510 d520 d530 d560 d550 Gruppen d710-d729 Gruppen d730-d769 d910,d920,d930 e310,e315,e320,e325 Kan ikke klassificeres i ICF d570 e110 der kun er medicin Gruppen d310-d329 Gruppen d330-d349 d350 d360 e125 tolket som hjælpemiddel Gruppen d450-d469 d410,d415 Gruppen d430-d449 Gruppen d470-d499 Gruppen d840-d859 d610,e165 Gruppen d810-d839 Gruppen d860-d879 Omgivelser Holdninger i omgivelserne e4 Boligområde e165?

17 BILAG 2 FSIII ICF-Subset Comprehensive Subset ICF kategorier KROPPENS FUNKTIONER b110 Bevidsthedstilstand b114 Orienteringsevne b117 Intellektuelle funktioner b122 Generelle psykosociale funktioner b126 Temperament og personlighed b130 Energi og handlekraft b134 Søvn b140 Opmærksomhed b144 Hukommelse b152 Følelsesfunktioner b156 Opfattelse b164 Overordnede kognitive funktioner b167 Sprogfunktioner b176 Fastlægge rækkefølgen af sammensatte bevægelser b180 Oplevelse af eget selv og af tidsforløb b210 Syn b230 Hørelse b235 Vestibulære funktioner b240 Fornemmelser relateret til hørelse og vestibulærfunktion b260 Dybdesensibilitet b265 Berøringssans b280 Opfattelse af smerter b320 Udtale b410 Hjerte b415 Blodkar b420 Blodtryk b440 Respiration b455 Udholdenhed b460 Kardiovaskulære og respiratoriske sanseindtryk b510 Fødeindtagelse b525 Afføring b530 Vægtregulering b535 Fornemmelser fra fordøjelsessystemet b545 Væske-, mineral- og elektrolytbalance b620 Vandladningsfunktioner b630 Fornemmelser forbundet med vandladning b710 Ledbevægelighed b715 Ledstabilitet b720 Knoglers bevægelighed b730 Muskelstyrke b735 Muskeltonus b760 Viljebestemte bevægelser b765 Ufrivillige bevægelser b770 Gangmønstre b780 Fornemmelser forbundet med muskelfunktion og bevægelser b810 Hudens beskyttelse b820 Heling af huden b840 Fornemmelser i huden KROPPENS ANATOMI s110 Hjernen s120 Rygmarven og tilhørende strukturer s320 Mund

18 s410 Kredsløb s430 Respirationsorganer s540 Tarme s610 Urinveje s710 Hoved og hals s720 Skulder s730 Overekstremitet s740 Bækken s750 Underekstremiteter s760 Trunkus s810 Hud AKTIVITETER OG DELTAGELSE d110 Se d115 Lytte d155 Tilegne sig færdigheder d163 Tænke d166 Læse d170 Skrive d175 Problemløsning d177 Tage beslutninger d210 Påtage sig en enkelt opgave d220 Påtage sig flere opgaver d230 Udføre daglige rutiner d240 Klare stress og andre psykologiske krav d310 Forstå mundtlige meddelelser d315 Forstå nonverbale meddelelser d325 Forstå skriftlige meddelelser d330 Tale d335 Bruge nonverbale meddelelser d345 Skrive beskeder d350 Samtale d360 Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker d410 Ændre kropsstilling d415 Fastholde kropsstilling d420 Forflytte sig d430 Løfte og bære d440 Bruge hånd d445 Bruge hånd og arm d450 Gå d455 Bevæge sig omkring d460 Færden i forskellige omgivelser d465 Færden med brug af udstyr d470 Bruge transportmidler d475 Køre d510 Vaske sig d520 Kropspleje d530 Gå på toilet d540 Af- og påklædning d550 Spise d560 Drikke d570 Varetage egen sundhed d620 Skaffe sig varer og tjenesteydelser d630 Lave mad d640 Lave husligt arbejde d650 Passe ejendele d660 Hjælpe andre

19 d710 Basalt interpersonelt samspil d720 Komplekst interpersonelt samspil d740 Skabe formelle relationer d750 Skabe uformelle sociale relationer d760 Skabe familiære relationer d850 Have lønnet beskæftigelse d855 Have ulønnet beskæftigelse d860 Varetage basale økonomiske transaktioner d870 Have økonomisk selvforvaltning d910 Deltage i fællesskaber d920 Deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter d930 Deltage i religion og åndsliv OMGIVELSESFAKTORER e110 Produkter og stoffer til indtagelse e115 Produkter og teknologi til personligt brug i hverdagen e120 Produkter og teknologi til personlig indendørs og udendørs mobilitet og transport e125 Produkter og teknologi til kommunikation e310 Opvækstfamilie e315 Slægtninge e320 Venner e325 Bekendtskaber, ligesindede, kolleger, naboer og medlemmer af lokalsamfundet e340 Personlige omsorgsgivere og personlige hjælpere e355 Sundhedspersonale e410 Individuelle holdninger i nærmeste familie

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden Bilag A Temaerne i udredningsmetoden 1 1.1 Temaerne i udredningen... 3 1.1.1 Baggrund for valg af temaerne...3 1.1.2 Fysisk funktionsnedsættelse...5 1.1.3 Psykisk funktionsnedsættelse...7 1.1.4 Socialt

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Bilag E: Konkrete eksempler på anvendelse af metoden

Bilag E: Konkrete eksempler på anvendelse af metoden Bilag E: Konkrete eksempler på anvendelse af metoden I det følgende præsenteres 3 samlede cases med udfyldte redskaber og skabeloner fra Voksenudredningsmetoden. Præsentationen er struktureret iht. faserne

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

TILBUD TIL LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE

TILBUD TIL LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING TILBUD TIL LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE BILAG 5 Socialpædagogisk Analyse WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BORGER 1... 3 2 BORGER 2... 8 3 BORGER 3...

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 23 2011 12:26:43 - Helle Wittrup-Jensen 61 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge

ICF som dokumentation og monitoreringsredskab. anvendt til primært traumatiserede flygtninge ICF som dokumentation og monitoreringsredskab anvendt til primært traumatiserede flygtninge Rapporten er udarbejdet af projekt og udviklingskonsulent Hanne Melchiorsen, MarselisborgCentret, Center for

Læs mere

Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden Mobilitet Omgivelser Egenomsorg Kommunikation Praktiske opgaver i hjemmet Samfundsliv Socialt liv Sundhed Psykisk funktionsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse Socialt problem Voksenudredningsmetoden

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne

Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem, herunder bofællesskaberne Lov om Social Service 85 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 1 af 1 Indhold Forord... 4 Principper...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi

Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Patientoplysninger påsæt label Dansk Apopleksiregister Første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for undersøgelse og vurdering:_ Vurderet af navn/titel: Afficerede

Læs mere

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand

ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand Første danske rehabiliteringskonference: ICF anvendt i rehabilitering Mandag d. 10. november 08 Hotel Nyborg Strand Helbredstilstand Eller sygdom Kroppens funktioner Aktiviteter Deltagelse Omgivelsesfaktorer

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Begrebsarbejde til DHUV

Begrebsarbejde til DHUV Begrebsarbejde til DHUV Samlet oversigt over begreber fra forprojekt og metodeudvikling Maj 2011 Begreber til DHUV Afrapportering Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag:

Domæne Støtte og kontakt Undersøgelsesbilag: Indledning Tjeklisten kan bruges til at få uddybet betydningen af hver enkelt domæne og kategori i ICF-skabelonen. Skema A: Personlige faktorer Hjemlige forhold Hvor mange forældre/aktive bonusforældre,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

28. november 2012. Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet

28. november 2012. Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet 28. november 2012 Kortlægning af specialiseret viden Socialområdet og specialundervisningsområdet Kortlægning af specialiseret viden. Socialområdet og specialundervisningsområdet Kolofon: Udgivet af Social-

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Tendrup Møllevej. Organisatoriske forhold

Tendrup Møllevej. Organisatoriske forhold 1 of 5 Tendrup Møllevej Organisatoriske forhold Den 1. september 2013 åbner Botilbuddet Tendrup Møllevej i Hornslet. Botilbuddet er en del af Syddjurs Kommune v/ Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Boligerne

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet MarselisborgCentret 2014-05-19 Functioning Funktionsevne Normalitet Disability Health

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere