alkoholen helvede Fanget i stoffernes Bananmanden giver hjemløse mad tema brigitte stallone nielsen Jeg vandt over

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "alkoholen helvede Fanget i stoffernes Bananmanden giver hjemløse mad tema brigitte stallone nielsen Jeg vandt over"

Transkript

1 hus forbi nr. 81 januar 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af Hus Forbi-sælgere tema Fanget i stoffernes helvede brigitte stallone nielsen Jeg vandt over alkoholen Bananmanden giver hjemløse mad

2 hus forbi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Robert Olsen REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 31. januar. FORSIDEFOTO: Scanpix BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: ANTAL SÆLGERE: ca. 400 LÆSERTAL: 2. halvår 2008 ifølge TNS Gallup: ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er ca solgte eksemplarer (december 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Der er fem fastansatte på Hus Forbi. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Køb avisen på stationen ikke i toget Det går din 20 er til moms reserve markedsføring husleje mv. løn til medarbejdere Vi støtter Hus Forbi sælgeren produktion og tryk En vej ud af helvede? 1. januar trådte forsøget med lægeordineret heroin i kraft i Danmark. Det indebærer, at en gruppe udvalgte narkomaner hver dag på apoteket kan få udleveret gratis heroin, som de kan injicere på en klinik, mens en læge eller andet sundhedsuddannet personale holder øje med dem. Kampen for hver dag at skaffe sine stoffer efterlader først og fremmest misbrugeren selv, men også familie, venner og bekendte i et uværdigt, livsfarligt og meningsløst helvede. Hvordan det praktisk kommer til at foregå, og hvor myndighederne vil skaffe heroinen fra, var ved redaktionens afslutning endnu ikke afklaret. Og allerede inden forsøget som har gået sin sejrsgang i bl.a. England og Schweiz var trådt i kraft, såede eksperter tvivl om, hvorvidt den lægeordinerede heroin overhovedet ville komme de dårligste og mest udsatte narkomaner til gode. Udfordringen bliver nemlig at få dem til at møde op på faste tidspunkter og bestemte adresser hver dag for at få udleveret og injiceret heroinen. Og det magter mange af dem ikke, vurderer eksperterne. Tiden vil vise, om deres bekymring bliver gjort til skamme. Sundhedsstyrelsen skønner, at der er cirka stofmisbrugere i Danmark. Og når man har læst de historier, tidligere og nuværende narkomaner fortæller i dette nummer af Hus Forbi, kan der ikke være et gran af tvivl tilbage om, at livet som narkoman er et helvede. Intet mindre. Kampen for hver dag at skaffe sine stoffer efterlader først og fremmest misbrugeren selv, men også familie, venner og bekendte i et uværdigt, livsfarligt og meningsløst helvede. For misbrugeren handler alt om at få fred for abstinenserne, og de fleste skyer ingen midler for at skaffe penge til stofferne. I mange tilfælde handler det om tusindvis af kroner om dagen. Kvinder tvinges til at sælge deres krop på gaden og udsætte sig selv for sygdomme, fysiske og psykiske krænkelser og overgreb. Mænd bliver kriminelle og er parat til at slå deres egen bedstemor ihjel for næste fix. Derfor kan man kun hilse forsøget med gratis, lægeordineret heroin velkommen. Og håbe på, at man overvinder de første startvanskeligheder og børnesygdomme, så det kan opfylde sit formål: At give narkomanerne et mere værdigt, sundere og roligere liv, som for nogle af dem forhåbentlig betyder, at de en dag har kræfterne og overskuddet til at finde en vej ud af stoffernes helvede. God læselyst. Tina Juul Rasmussen Journalist og konstitueret redaktør, Hus Forbi Lions Club Søllerød Mølleaa HUS FORBI nr. 81 januar 2009

3 indhold 8 Fanget i stoffernes helvede TEMA Faste rammer skræmmer misbrugerne væk 10 I morgen er det slut Den søde tand Mit navn er Martin, jeg er narkoman Frie tøjler i behandlingen af narkomaner Fanget i stoffernes helvede Mød tidligere og nuværende misbrugere, der fortæller om kampen for at blive clean. Om tænderne, der falder ud af munden. Om det manglende tilsyn med behandlingsstederne. Og om erfaringerne med lægeordineret heroin i England et forsøg, som også starter i Danmark fra årsskiftet Min mor gjorde mig til narkoman kommentar Den rette recept? Manden på risten Som 18-årig kom Helge Thomsen fra Assens til København og blev hjemløs. Året var 1938, og den sociale nød var stor. noter noter YES WE CAN! Den verdensberømte skuespiller Brigitte Nielsen gik i behandling for sit alkoholmisbrug for åben skærm. Social revolution Zambia har fået en hjemløseavis, som vil tage kampen op mod social uretfærdighed i landet. Bananmanden Han deler bananer, madpakker og varm suppe ud til gadens hjemløse. et billede fra gaden foto Holger Henriksen Lillian med de frække øjne. Lillian tyvstartede julefrokosten på Kultorvet allerede i november. Burgeren fik hun af nogle af rødderne på gaden, der også fik grinet frem hos Lillian. 30 x-ord 31 vorherres køkkenhave 32 historie fra gaden Det er uhyggeligt svært at komme ud af et heroinmisbrug, siger Jim Keis. Men han gjorde det. HUS FORBI nr. 81 januar 2009

4 brigittes hilsen til hus forbis læsere: - Jeg vil gerne sende kærlighed til danske stofbrugere og alkoholikere og opfordre dem til at gå i behandling. Man kan altid gå igen, hvis man finder ud af, at man ikke vil være der. Men giv det en chance. Misbrug er en sygdom. Det er ikke noget at skamme sig over. Husk, som Obama siger: Yes we can! we can! Efter i flere år at have drukket for meget valgte den danske model og skuespiller Brigitte Nielsen at gå i behandling for sit misbrug for åben skærm. - Behandlingen var det nemmeste. Udfordringen lå i at tackle livet bagefter uden alkohol, siger Brigitte Nielsen. af Marisa Matarese I Hollywood, hvor den danske model og skuespiller Brigitte Nielsen tidligere boede, lå der en kiosk på hvert et gadehjørne, hvor man kunne købe øl og spiritus. Og kalenderen var fyldt med cocktailparties. Alt sammen fristelser, der sætter en alkoholikers styrke på en hård prøve og udfordrer en ædru alkoholiker. - Livet er fyldt med undskyldninger for at drikke. Under behandlingen blev vi forberedt på, at vi skulle ud og leve et normalt liv uden alkohol, når behandlingen var slut, fortæller Brigitte Nielsen i telefonen fra hjemmet i Palm Springs, USA, til Hus Forbi. 4 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

5 - Et hvilket som helst misbrug ender med at trække alle omkring misbrugeren ind i et helvede og slå alt omkring dig ihjel, siger Brigitte Nielsen efter år som alkoholiker. scanpix For hende kom den vigtigste udfordring, efter hun forlod Drew Pinskys rehabiliteringscenter. - De tre ugers behandling var det nemmeste. Den rigtige prøve kom først, da jeg forlod behandlingscentret og skulle leve et normalt liv igen uden alkohol. Det sværeste er ikke at blive fristet til at drikke, siger Brigitte Nielsen. Derfor valgte hun og ægtemanden, den tidligere italienske model Mattia Dessie, at flytte væk fra vennerne og jetset-livet i Hollywood til Palm Springs. - Vi skiftede vennerne ud, fik nye rutiner. Det at flytte fra Hollywood til Palm Springs var en måde at rense tankerne og sindet på én gang for alle. Og strategien ser ud til at virke. I snart halvandet år har Brigitte Nielsen ikke drukket. - Og jeg er stoppet med at ryge efter 30 år, griner hun og tilføjer: - Jeg har da også taget 15 kilo på. Ville ikke miste mand og børn Brigitte Nielsen begyndte at drikke i sit tidligere ægteskab fra med den schweizisk-italienske racerkører Raoul Meyer. - Alkohol var for mig en slags medicin mod alle de dårlige ting og dårlige vaner, jeg gerne ville glemme. - Jeg startede med at drikke til fester, og når der var sjov i gaden. Men efterhånden handlede det bare om at drikke så meget som muligt, så ofte som muligt. Og så var det ikke sjovt længere. Drikkeriet fortsatte ud af det ene ægteskab og ind i det næste. - Jeg indså, at hvis jeg ikke stoppede, ville jeg tabe. Jeg ville miste min mand, som betyder meget for mig og mine børn. Eller også ville jeg selv være faldet ned ad en trappe i en brandert og dø, fortæller Brigitte Nielsen og tilføjer: - Et hvilket som helst misbrug ender med at trække alle omkring misbrugeren ind i et helvede og slå alt omkring dig ihjel. Fordi Brigitte Nielsen ikke ville miste kontakten med sine fire drenge eller sin mand, ringede hun til Cry Help (amerikansk behand- 4 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

6 - Jeg er så glad for at vågne op om morgenen uden tømmermænd. At kunne huske, hvad jeg lavede aftenen før, og hvad jeg sagde til folk. Brigitte Nielsen bor i Palm Springs i Los Angeles med sin femte mand, italieneren Mattia Dessie. scanpix lingscenter, red.) efter at have drukket en halv flaske vodka. - Den behandling, jeg fik der, var meget brutal. Det var som at være i militæret. Hun havde været hos Cry Help i to uger, da hendes manager ringede til hende og fortalte, at MTV lavede et reality show, celeb rehab. I en række udsendelser ville man følge kendte i misbrugsbehandling. - Jeg tænkte, at når folk har set mig optræde som dum og pinlig i fuld tilstand på tv, skal de også se, at jeg forsøger at få det bedre. I tre uger var Brigitte Nielsen i behandling. - Nu har jeg det, som om jeg er blevet født igen. Jeg føler, at jeg har fået mit liv tilbage, efter jeg har været i behandling. Brigitte Nielsen har ikke drukket siden den 9. juli Det er virkelig det værd. Selvom hun ikke længere drikker, holder hun sig ikke nødvendigvis hjemme fra fester. - Man kan sagtens nyde livet uden at drikke. Jeg er så glad for at vågne op om morgenen uden tømmermænd. At kunne huske, hvad jeg lavede aftenen før, og hvad jeg sagde til folk, griner hun. Misbrug er en sygdom Problemet med alkohol ligger ifølge Brigitte Nielsen i, at vi drikker for meget til hverdag, og at ingen taler åbent om faresignalerne. - I Italien, hvor jeg har boet en del, drikker man vin til maden. I Danmark drikker man øl og snaps. Det hører med til kulturen. Alle drikker, og når nogen ryger derud, hvor de drikker mere end to-tre genstande om dagen i længere tid, er der ingen, der råber hey, pas lige på dig selv. Man taler ikke om det, selvom det går ud over mange mennesker. De sætter deres helbred på spil. For Brigitte var det derfor en kæmpe lettelse at komme i behandling og møde andre mennesker, der som hende selv erkendte situationen og begyndte at tale om alle detaljer af misbruget. - Det føltes så godt at kunne overgive sig til behandlingen. Jeg følte, at et pres på hundrede tusinde tons blev løftet fra mine skuldre, da jeg indrømmede min situation og sagde: jeg hedder Gitte, og jeg er alkoholiker. Især var det vigtigt for Brigitte Nielsen at få defineret misbruget som en sygdom. - Tag for eksempel kræft. Hvis man finder ud af, at man har kræft, taler man om det, man kommer på hospitalet og bliver behandlet. Alkoholmisbrug taler ingen om. Men det er også en sygdom, der skal behandles. Derfor opfordrer Brigitte Nielsen andre i samme situation til at starte med at tale om deres misbrug. - Vi bliver nødt til at få det ud. Og sammen er jeg sikker på, at vi kan klare det. Yes we can! slutter hun med hævet stemme. brigitte nielsen Født den 15. juli 1963 i Rødovre og døbt Gitte Nielsen. Dansk model og skuespiller. Mest kendt er hun nok for sit ægteskab med den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone, som hun var gift med Før det var hun gift med den danske musiker Kasper Winding ( ). Brigitte Nielsen blev i 1985 gift med den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone. scanpix I dag bor hun i Palm Springs i Los Angeles med sin femte mand, italieneren Mattia Dessie, som hun har været gift med siden Han er tidligere model. Mor til fire drenge, den ældste er 24 år, den yngste 13 år. 6 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

7 nyt redaktørteam Hus Forbis redaktør gennem de seneste to år, Jaku-Lina E. Nielsen, er fratrådt sin stilling. Og som et led i den oprydning, som den ekstraordinære generalforsamling var startskud til, har Hus Forbis bestyrelse valgt ikke at slå redaktør-stillingen op, før der er styr på organisationen igen. I stedet har man hyret to journalister, Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen, til i fællesskab at sørge for, at avisen bliver produceret og kommer på gaden, indtil redaktørstillingen igen kan besættes på vanlig vis. Karen Pedersen var redaktør på det allerførste nummer af Hus Forbi, som udkom i 1996, og fortsatte som redaktør i en årrække. Siden har hun skrevet til avisen som freelance-journalist. Tina Juul Rasmussen har været tilknyttet avisen som freelancejournalist siden 1997 og har vikarieret som redaktør adskillige gange. - taj Karen Pedersen kan kontaktes på tlf eller Tina Juul Rasmussen kan kontaktes på tlf eller ny portal om udsattes sundhed Landsforeningen af Væresteder og Projekt Udenfor sætter fokus på udsattes sundhed på en ny hjemmeside Sundhedsportalen samler og formidler viden om socialt udsattes sundhed og ulighed i sundhed. Undersøgelsen SUSY-Udsat, som Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2008, viste, at socialt udsattes sundhed er alarmerende ringe sammenlignet med den generelle befolknings sundhed. - kap Se udsattesundhed.nu - Jeg er sikker på, vi nu redder avisen i stedet for at lægge den i graven, sagde Chopper, sælgernes talsmand efter den ekstraordinære generalforsamling. Oprydning i Hus Forbi af Morten Bruun Efter længere tid med både snavs og murren i krogene blev der både gjort rent og talt ud, da Foreningen Hus Forbi i begyndelsen af december holdt ekstraordinær generalforsamling i Hjemløsehuset i København. Den var indkaldt af en gruppe på godt hundrede af avisens sælgere, som frem for alt var utilfredse med, at Hus Forbis bestyrelse havde valgt at blive siddende trods det mistillidsvotum, den blev mødt med på den ordinære generalforsamling i oktober: - Vi er sure på ledelsen og nervøse for avisens fremtid. Vi bliver ikke længere hørt, og der mangler i den grad kommunikation. Det er ikke for sjov, vi står 12 timer i kulde og sælger Hus Forbi. Vi er også medlemmer af foreningen og vil have indflydelse på avisen, lød det blandt andet fra sælgernes talsmand, Chopper, som pepsnakkede den ekstraordinære generalforsamling i gang. Talrige løfter fra ny formand Kritikerne var trods risiko for et langvarigt juridisk og måske ødelæggende slagsmål på forhånd klar til at vælte den siddende bestyrelse og indsætte en helt ny ledelse. Så vidt gik det ikke. Blot to dage før den bebudede storvask valgte den hidtidige formand, Dieter Sebelin, at trække sig og overlade stolen til suppleant i bestyrelsen Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem i København. Og sammen med den nye næstformand, Stig Tarnow, daglig leder af Hjemløsehuset, som har støttet de vrede sælgere, kunne han række hånden frem til kritikerne. - Vi ønsker ikke at skabe et modsætningsforhold, og vi må frem for alt passe på, at vi ikke skader jeres sag og situation, sagde Robert Olsen. Han lovede blandt andet at genindføre de månedlige sælgermøder, sikre tættere bånd til sælgerne med en justering af vedtægterne og arbejde på atter at samle redaktion og salgsafdeling under samme tag. - Og så indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling igen inden for det næste halve år, forsikrede Robert Olsen. Vi har reddet avisen Selv om nogle af deltagerne undervejs holdt fast i ønsket om at vælte bestyrelsen, valgte man efter en rummelig debat at acceptere den nye ledelses udspil. Det lykkedes ikke mindst, fordi den ekstraordinære generalforsamling vedtog at nedsætte en observationsgruppe med en håndfuld sælgere, der vil følge foreningens genrejsning og bestyrelsesarbejdet tæt. Efter mødet var sælgernes talsmand særdeles fornøjet med udfaldet: - Jeg er meget, meget tilfreds. Jeg er sikker på, vi nu redder avisen i stedet for at lægge den i graven, sagde Chopper. Og derfor kommer Hus Forbi også på gaden i næste måned. foto Ulrik Jantzen kommunerne smøler Tre fjerdedele af kommunerne kommer til at bryde budgettet i år, når det handler om socialt udsatte børn. Det viser en undersøgelse, som Politiken Research har foretaget. - Det kommer ikke bag på os, at billedet ser sådan ud i kommunerne. Desværre. For mønsteret har jo i årevis været det samme: Kommunerne smøler. De skubber problemerne med de socialt udsatte familier foran sig i stedet for at gøre det, vi alle ved virker, nemlig en tidlig indsats over for de her børn, siger Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogerne. - taj indtægt ud over kontanthjælpen Syv kroner i timen. Det er, hvad en kontanthjælpsmodtager med deltidsarbejde har tilbage, når skatten er betalt. Og det er for lidt, mener Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby. Hun foreslår, at loven bliver lavet om, så de mest socialt udsatte, f.eks. hjemløse og folk, som har fået tilbudt en skæv bolig, får lov til at tjene mere ved siden af kontanthjælpen. - Incitamentet for at arbejde som hjemløs er enormt lille. Syv kroner får ikke en hjemløs ud på arbejdsmarkedet. Det skal kunne betale sig at arbejde, så de hjemløse kan mærke en økonomisk forskel, siger Ellen Trane Nørby til dagbladet Information. Rådet for Socialt Udsatte glæder sig over forslaget. Man vurderer, at danskere er særligt udsatte, og rådets formand, Preben Brandt, mener, at mindst af dem vil kunne få glæde af ordningen. Han mener i øvrigt, at de nye regler bør gælde alle udsatte. Socialdemokraterne og SF bakker op om Venstres forslag. - kap Kilde: Information HUS FORBI nr. 81 januar

8 Fanget i stoffernes he Vi har omkring narkomaner i Danmark. Bag hvert enkelt tal i statistikken gemmer sig et menneske, hvis skæbne er grusom, uværdig, tragisk eller i bedste fald bare bundhamrende ulykkelig. For nogle lykkes det at kvitte misbruget, for andre er det et livslangt åg. Men for en lille gruppe af dem lysner det måske i horisonten. Efter flere års debat startede forsøget med lægeordineret heroin 1. januar 2009 i Danmark. Det betyder, at udvalgte stofbrugere hver dag gratis kan hente deres stof og injicere det, mens en læge eller sygeplejerske ser på. Tanken er, at det skal give narkomanerne et mere roligt, mindre kriminelt og sundhedsfarligt liv. 8 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

9 Faste rammer skræmmer misbrugerne væk Eksperter frygter, at man ikke får fat i de dårligst stillede narkomaner med lægeordineret heroin. Det er svært for de mest udsatte misbrugere at møde op på en klinik på faste tidspunkter hver dag. lvede af Marisa Matarese illustration Hanne Louise Nielsen Fra 1. januar 2009 kan omkring 300 danske stofbrugere hente heroin på apoteket og injicere det på en klinik under supervision af en læge eller andet uddannet personale i åbningstiden. Netop de faste rammer om, hvor og hvornår brugerne kan tage deres heroin, vil få betydning for ordningen. Det mener bl.a. Karen Groos, formand for Landsforeningen for Human Narkobehandling. - Desværre er det ikke de dårligst stillede, man hjælper på den måde, siger Karen Groos og fortsætter: - Der findes misbrugere og brugere. Brugerne fungerer normalt, mens misbrugerne trænger til en hjælpende hånd. De har ikke styr på tilværelsen. Derfor bliver det svært for dem at møde op på en klinik på et bestemt tidspunkt. Vil gerne hjælpe flere Formålet med lægeordineret heroin er netop at give brugerne et mere anstændigt liv og mere frihed til at tænke på sig selv, men de faste rammer kan skræmme dem, der virkelig kunne få gavn af ordningen, væk, mener Christian Hvidt, klinisk overlæge i København Kommunes socialforvaltning. - Det kan virke skræmmende for brugerne, at de skal møde op på en klinik to gange om dagen for at indtage heroinen overvåget. Det begrænser den frihed, de er vant til fra deres metadonbehandling. Når der sker ændringer i folks frihed, gør de modstand. Lad os se, hvor mange der synes tilbuddet er attraktivt, når de ser kravene, siger han og tilføjer: - Det er nok ikke de allerværst stillede, der får gavn af ordningen. De har simpelthen for svært ved at møde op. Både Christian Hvidt og Karen Groos hilser dog ordningen velkommen og ser det som en mulighed for at lære af erfaringerne og forbedre forholdene med årene. - Vi skal i første omgang vise, at vi kan behandle en gruppe brugere, der kan få gavn af lægeordineret heroin. Når vi om nogle år har gjort os nogle erfaringer, kan justeringer sikre, at flere får tilbud om behandling med lægeordineret heroin, siger Christian Hvidt. Han skønner, at højst 300 narkomaner på landsplan vil tage imod tilbuddet om lægeordineret heroin. - I behandlingssystemet vil vi gerne have fat i endnu flere stofmisbrugere og hjælpe med at give dem et anstændigt liv. Måske kan tilbud om lægeordineret heroin også være en måde at få flere i behandling på. Ved redaktionens slutning kunne Lægemiddelstyrelsen endnu ikke svare på, hvorfra man vil få heroinen, der skal udleveres, men oplyser, at man sandsynligvis vil købe det i Holland, hvor det produceres syntetisk. Reglerne for, hvordan man indfører heroin, der endnu ikke er godkendt som lægemiddel i Danmark, er endnu ikke afklarede. Læs også kommentaren på side 20 om erfaringerne med lægeordineret heroin i England. I anledning af forsøget sætter vi i dette nummer af Hus Forbi fokus på stofmisbrug og stofmisbrugere. - taj fakta om lægeordineret heroin Ordningen med lægeordineret heroin træder i kraft den 1. januar 2009 i de kommuner, der vælger at indføre ordningen. Sundhedsstyrelsen regner med, at mindst personer vil få gavn af tilbuddet om lægeordineret heroin. For at komme i betragtning skal man være i metadonbehandling og have et heroinmisbrug ved siden af. Heroinen skal hentes på apoteket og injiceres på en klinik under opsyn af en læge og mindst to sundhedsuddannede inden for åbningstiden. I ordningen lægges der op til, at patienten tager sin heroin to gange dagligt. For at undgå abstinenser om natten, når klinikken holder lukket, udleveres metadon. Man kan ikke få heroinen med sig, hvis man eksempelvis skal på ferie, indlægges på hospitalet eller afsone en dom i et fængsel. Kilde: Vejledning om ordination af injicerbar heroin ved opioidafhængighed, Sundhedsstyrelsen, november HUS FORBI nr. 81 januar

10 I morgen er det slut Sådan blev Fini Flensgart ved med at sige til sig selv. Alligevel tog det ham 30 år, inden han kvittede stofferne. I dag lever han et næsten borgerligt liv, selvom netop modstanden mod det sendte ham ud i misbruget. af Birgitte Ellemann Höegh foto Holger Henriksen Fini Flensgart bor i Stege på Møn. Her har han en lejlighed i et byhus, der huser en håndfuld af byens narkomaner, pushere, alkoholikere og så Fini selv, der også tidligere har været på alt fra dope og heroin til kokain, sovepiller, og nervepiller igennem 30 år. Men for to et halvt år siden tog han en beslutning om, at det skulle være slut. For langsomt var det gået op for ham, hvad der havde sat hele hans misbrug i gang, og nu syntes han, at han var klar til at kvitte stofferne. En ualmindelig narkoman Fini har selv henvendt sig til Hus Forbi, fordi han mener, at han har noget vigtigt at fortælle, og tror også, at han måske kan hjælpe andre stofmisbrugere videre i livet. Derfor er vi taget til Stege og dukker op i skumringstimen, efter Fini har fået fyraften på Bisca-fabrikken. I Finis lejlighed ser det ud, som om tiden er frosset fast i slutningen af 1960erne, lige bortset fra en mikrobølgeovn. Fini har sat Pink Floyds Wish you were here på anlægget, hans to hunde er dysset til ro på hver sin sovepose, og så går Fini i gang med at fortælle i håb om, at vi kan følge hans tankegang. - Jeg er en ualmindelig narkoman, fordi jeg har haft en lykkelig barndom i en lille arbejderfamilie på Amager. Men da jeg kom ud af skolen og gik i lære som mekaniker, skete der noget inde i mig. Jeg begyndte ellers optimistisk - skulle ud at arbejde og opleve den gode verden. Jeg nåede at blive uddannet automekaniker og siden hen lokomotivassistent, men hver gang jeg begyndte at blive en borger, strittede noget imod, og så søgte jeg over i fester og stoffer. Jeg troede i mange år, at jeg havde festet mig ind i mit misbrug, men nu har jeg fundet ud af, at det handler om noget helt andet. Var ladet op med positiv energi Fini holder en lang pause, leder efter ordene, for han ved ikke helt, hvordan han skal forklare sig, men så læner han sig forover, tager et ordentligt sug af sin cigaret og fortæller om sine teser. - Vi mennesker er født med og er positiv energi, og så skal vi jo gerne fortsætte med at blive ladet op positivt. Jeg var jo ladet meget positivt op, men problemet var, at det samfund, vi lever i, er negativt og positiv energi skaber balance, mens negativ energi skaber ubalance. Det er først nu, jeg har fundet ud af, - Det er vigtigt for mig at have et job, og jeg er glad for mine kolleger, som jeg har været åben over for om mit liv som misbruger. Fini Flensgart har sæsonarbejde på Bisca-fabrikken, hvor han bl.a. er med til at bage småkager til jul. Han hygger sig med kollegerne, men ville hellere arbejde med at passe børn. 10 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

11 -Jeg er en ualmindelig narkoman, fordi jeg har haft en lykkelig barndom i en lille arbejderfamilie på Amager. Men da jeg kom ud af skolen og gik i lære som mekaniker, skete der noget inde i mig. Det, der står tydeligst for mig, er den måde, stofferne forandrede mig på og bragte mig ind i en anden verden, der blev uoverskuelig at ændre. For mig blev det hurtigt en angst for nedturen. Jeg kan ikke forstå, at det skulle tage så mange år og være så svært, siger Fini Flensgart, som har været clean i snart tre år. at det var derfor, at jeg havde så påtrængende en følelse af, at jeg ikke ville den vej, alle andre skulle, og det gav et kaos af følelser, så jeg flygtede over i stofferne. Fini fortsætter med at forklare, at vi mennesker består en krop et elektricitetsværk og et magnetfelt. Når vi dør, er kroppen tilbage, men livet magnetfeltet er væk. Han taler om solens kraft, der lader planeten op, til den skal være sol engang, og positive og negative energier, der kan give magnetiske ubalancer og være med til, at vi også som mennesker kan lades negativt op. Hvad var det, der skete for dig, da du begyndte at tage stoffer? - Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig og købte et lille kolonihavehus. Jeg startede med at sniffe heroin i weekenderne. Lige pludselig var det både fredag, lørdag og søndag, lige pludselig var jeg rigtig glad for, at der var én dag midt i ugen, hvor jeg ikke tog noget, og så syntes jeg pludselig ikke, at det var så slemt, at jeg sniffede hver dag, for de andre, der fixede, var meget værre og sådan kunne jeg hele tiden undskylde mig selv og gled til sidst helt ind i stofferne, da jeg var omkring 22 år. Faldt i søvn som lokofører Hvordan var dit liv så? - Jeg vidste hele tiden, at stofferne var noget lort og nåede at arbejde som svend ganske kort tid, men da var heroinen allerede kommet ind over. Senere blev jeg lokomotivassistent og kørte S-tog i to år, hvor jeg sad og stenede, faldt nogle gange i søvn og kørte forbi stationerne men på et tidspunkt blev jeg anholdt og røg i Vester Fængsel. Generelt har jeg ikke været ret meget i spjældet, jeg har klaret mig med småplat, lån, sort arbejde og samlet tomme flasker. Hvornår var det allerværst? - Jeg har haft perioder, hvor jeg sov på gulvet hos mine forældre. De har sgu altid hjulpet mig. Engang lå jeg og pissede på deres sofa. De ringede efter en vagtlæge, der lige løftede mit øjelåg og sagde: Ham dér skal I ikke spilde mere tid på. Der var mest knald på, da jeg var år. Jeg tog over et gram heroin hver dag, havde sår på armene, kunne ikke finde en åre at fixe i og solgte heroin i Istedgade. Har en fornuftig datter Men så fik Fini en datter, der dæmpede stofindtaget for en stund. - Jeg begyndte at få metadon, og så faldt der lidt ro over det, men jeg havde stadigvæk et konstant misbrug med sovepiller og nervepiller skyllet ned med guldøl. Kunne du passe din datter, selvom du havde et misbrug? - Det er gået, og hun er blevet en god pige for den grundlæggende kærlighed var der. Hun har vidst, hun havde mig, selv om jeg 4 HUS FORBI nr. 81 januar

12 talte sort, nogle gange gik sidelæns og faldt i søvn ude i halmen, når jeg fulgte hende til ridning. Hvordan har hun det i dag? - Fint, nu er hun 21 år og er så fornuftig, at man ikke skulle tro, hun var min datter. Det er sgu lidt mærkeligt. Da hun blev 13 år, flyttede vi ned til Møn sammen med min søster på en gård i fire år. Men det gik ikke. Så da hun var 18 år, flyttede jeg til Stege. Jeg kunne kun få den her lejlighed, og det var ikke et miljø for hende, så hun flyttede ud på den gård, hvor hun havde opstaldet sine to heste. Nu bor hun i København sammen med en veninde og arbejder i Føtex. Havde angst for nedturen Hvad har gjort størst indtryk på dig som narkoman? Fini tænker sig længe om. Det, der står tydeligst for mig, er den måde, stofferne forandrede mig på og bragte mig ind i en anden verden, der blev uoverskuelig at ændre. For mig blev det hurtigt en angst for nedturen. Jeg kan ikke forstå, at det skulle tage så mange år og være så svært. Føler du, at du har levet? - Ja, jeg har mange gode minder. Jeg er heldigvis så positiv, at jeg for eksempel har fået noget godt ud af at få leverbetændelse, for så holdt jeg op med at dele værktøj med andre, og det reddede mig fra at få aids. Jeg ville da gerne have klaret det på en anden måde. Men jeg er skide stolt af, at jeg ikke bare kom ind i borgerfolden og i dag sidder med et parcelhus og stemmer konservativt. For mig er alle de mennesker forført. De siger, at de unge bare skal tage sig sammen og købe en lejlighed, så skal det hele nok gå den rigtige vej. Men det er netop, mens man er ung, at ens instinkt i livet er stærkest. Det er derfor, man reagerer, når man opdager, hvad samfundet indeholder af lort. Kunne du have tacklet tilværelsen anderledes? - Hvis jeg havde mødt et positivt samfund, eller hvis nogen havde forklaret mig, at min utryghed ved systemet var helt normal, var det måske gået. Clean som 50-årig Først da Fini runder de 50 år, får han taget tyren ved hornene og får has på sit stofmisbrug. - Nu er det hele vendt i mig lige pludselig forstår jeg det hele. Hvad har givet dig den forståelse? - Man lærer jo som barn, at man skal dele og være sød ved hinanden, men når man kommer ud i samfundet, er det jo kun mig, mig og mig. Vi har et system, der skaber forskel, splittelse, egoisme og ensomhed ting som et socialt flokdyr i hvert fald ikke har brug for. Hver gang jeg kom tilbage fra nedtrapning, gik det ud på, at jeg skulle sluses ind i samfundet, betale skat, afdrag og terminer, og så mistede jeg fuldstændigt lysten. Men da jeg blev omkring 50 år og kunne se, at misbrugerne omkring mig døde, fandt jeg ud af, at jeg ville være clean. Jeg brugte min mentale styrke til at opsøge misbrugscenteret i Vordingborg og kom sidenhen til et rigtigt godt center nord for Aalborg, hvor jeg kunne have mine hunde med og blev nedtrappet på 15 dage. Lever for det, jeg har brug for I dag er du en mand på 53 år, der arbejder, har kollegaer, en lejlighed og to hunde, du lufter. Hvori er forskellen på den måde, du lever, og det samfund, du ikke gider være en del af? - At jeg kan gennemskue det hele. Jeg lever ikke for systemet, men for det, jeg har brug for. Går til svømning tre gange om ugen, sørger for at gå over fem kilometer med hundene hver dag, spiser ordentligt og smører en mad til hver pause på mit arbejde. Er du glad for dit arbejde? - Det er vigtigt for mig at have et job, og jeg er glad for mine kolleger, som jeg har været åben over for om mit liv som misbruger, men jeg er ikke glad for at lave småkager. Jeg vil hellere passe børn, og det skal jeg nok komme til - jeg tror bare, at man skal flytte sig langsomt. Og hvad med stofferne? - Jeg ryger en fed en gang imellem. Men heroin, morfin, metadon, kokain, speed, øl, sovepiller og nervepiller er helt ude af billedet. Hvad med vennerne? - Jeg bliver hurtigt træt af at høre på dem, når de sidder og råber, så dem ser jeg ikke så meget mere. De gamle venner fra København er døde alle sammen. Nu er jeg begyndt at se lidt til en kollega hjælper ham med at klippe træer. Men det handler altså for mig om alt det med balance og positive energier. For mig er det meget indlysende, men jeg kan godt mærke, at de fleste ikke rigtig forstår mig. Hvad siger din datter? - Hun siger: Far det gider jeg da ikke høre om. Vil du ikke høre det sidste nye musik? Men en dag bliver hun nødt til at høre på mig. For det handler jo om alt det, jeg synes, er det væsentligste her i livet. Skeptisk over for cyberspace Der er blevet buldrende mørkt på Møn. Vi taler lidt om, at det måske var en idé for Fini at forsøge sig med internettet. Måske han kunne finde nogle åndsfæller i cyberspace, men det ved han nu ikke rigtigt, for Fini kan bedst lide at sidde over for andre mennesker og snakke om livets positive energier og ubalancer. - Jeg er skide stolt af, at jeg ikke bare kom ind i borgerfolden og i dag sidder med et parcelhus og stemmer konservativt. I dag lever Fini Flensgart et stilfærdigt og regelmæssigt liv i Stege med sit job og sine to hunde, som han går over fem kilometer med hver dag. 12 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

13 Den søde tand Normalt har voksne 28 tænder, og nogle har op til fire visdomstænder. Godt halvdelen af alle stofbrugere har mindre end 20 tænder tilbage i munden. af Marisa Matarese foto Holger Henriksen illustration Hanne Louise Nielsen Det går hårdt ud over tænderne at være i metadonbehandling. Metadon er fyldt med sukker, og for dårlige tandhygiejne ødelægger derfor tænderne, fortæller Kate Caroc, klinikmanager hos Bisserne, de hjemløses tandklinik på Mændenes Hjem i København. - Når man tager metadon i flydende form uden at børste tænder regelmæssigt, så får det lov at ligge i mundhulen som madding til plak. Derudover er vores patienter særligt glade for sukker. De bruger op til seks-syv teskefulde sukker i kaffen. Sukker er også et vanedannende stof. glemt tandbørsten Sukker kombineret med den dårlige tandhygiejne gør, at tænderne til sidst falder ud. - Når man vågner om morgenen og kun tænker på, hvordan man skal skaffe stoffer, så glemmer man tit tandbørsten. Vores brugere har ikke overskud til at børste tænder. Stofferne er vigtigere, siger Kate Caroc. Jo ældre man bliver, jo værre ser det ud. Tre ud af fire stofbrugere over 55 år mangler mere end 12 tænder. tandpastasmil Et smil, der viser rådne stumper og betændt tandkød ser ikke godt ud til en jobsamtale. Kate Caroc viser en ung kvindes journal frem: En illustration af tandsættet med krydser i de tænder, hvor der er karies. - Alle tænderne i overmunden skal rives ud, og de tænder i undermunden, der ikke skal rives ud, har karies. - Hun kommer ikke ud på arbejdsmarkedet, før hun har fået hevet sine tænder ud og fået en tandprotese. guld i mund Det koster at få ordnet tænderne. Især hvis man skal have nyt tandsæt. Men i modsætning til andre grupper har socialt udsatte ikke mange muligheder for at få hjælp til tandlægeregningen, medmindre de har nedsat førlighed eller et vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Er de folkepensionister, kan de få dækket op til 85 procent af tandlægeregningen, og i særlige tilfælde kan kommunen gå ind og hjælpe med at betale tandlægeregningen, hvis behandlingen er nødvendig og velbegrundet. Rådet for Socialt Udsatte mener, at denne bestemmelse administreres meget restriktivt. - Det er derfor, vi har travlt her hos os. Vores målgruppe er de hjemløse, men vi får henvendelser fra mange, der har egen bolig, men som ikke har råd og ikke kan få hjælp andre steder, siger Kate Caroc og fortsætter: - En dag ringede de til os fra et behandlingssted i Jylland og spurgte, om de kunne sende en busfuld brugere herover til os. Det har vi ikke ressourcer til. De 19 tandlæger og ni tandplejere, der arbejder her, får ingen løn, siger Kate Caroc fra Bisserne. Kilde: Rådet for Socialt Udsattes Årsrapport fra Kate Caroc, klinikmanager hos Bisserne, de hjemløses tandklinik på Mændenes Hjem. HUS FORBI nr. 81 januar

14 Jeg er 34 år gammel, universitetsuddannet, på overfladen velfungerende, men delvist fysisk og inderst inde psykisk ødelagt efter ti års afhængighed. Mit navn er Martin, jeg er narkoman Tre døgnbehandlinger har ikke kureret mit misbrug. En stor del af ansvaret er mit, men måske skal man også se på, om de behandlingssteder, som samfundet poster millioner af kroner i, er gode nok. af Martin illustration Hanne Louise Nielsen Jeg har været tæt på at dø. Jeg har været på sygehuset mindst ti gange, fire gange på forsorgshjem og tre gange i døgnbehandling i ni måneder. Intet har hjulpet. Jeg er stadig narkoman. Men hvis du ser mig på gaden, vil du ikke kunne se det. Hvis du fører en samtale med mig, vil du ikke kunne høre det at jeg er narkoman. Jeg er 34 år gammel, universitetsuddannet, på overfladen velfungerende, men delvist fysisk og inderst inde psykisk ødelagt efter ti års afhængighed. Jeg har sniffet mindst to virkelig gode parforhold væk. Mine nærmeste relationer til venner og familier er kraftigt belastede af mit misbrug. Muligheden for at anvende min uddannelse til andet end lidt vikar-arbejde hist og pist har jeg ikke engang magtet. For det er svært at undervise, hvis man skal have sit kokain hver halve time. Ville væk fra mig selv Det begyndte som et ganske, efter nutidens normer, normalt weekend-misbrug af kokain, ecstasy og amfetamin. Den første streg tog jeg en nytårsaften og var hunderæd for en overdosis. Men jeg kunne lide det. Følelsen 14 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

15 mindede om en forelskelse. Og jeg blev meget forelsket og hurtigt dybt afhængig af alle tænkelige narkotiske stoffer og piller. Når jeg ikke havde penge til mine stoffer, drak jeg. Mest snaps; der kom branderten hurtigst. Og jeg kom hurtigst væk. Mit stofmisbrug handler nemlig om at komme væk. Væk fra mig selv. Jeg har ikke haft nogen traumatisk barndom, lidt turbulent måske som skilsmissebarn, men ikke noget særligt. Jeg har heller aldrig oplevet noget, der kunne give mig Post Traumatisk Stress Syndrom. Mit grundlæggende problem er, at jeg ikke kan være alene med mig selv, og samtidig at jeg hele tiden er på jagt efter det sus, jeg fik den nytårsaften for mange år siden. Det sus, jeg ved, jeg aldrig får igen. Intet har stoppet mig Mit galoperende kokain-misbrug har betydet hospitalsindlæggelser, fordi jeg vitterligt har været døden nær. Min afhængighed har engang drevet mig direkte fra Aalborg Sygehus Syd, ind i en taxa og ned til en pusher, som meget bekvemt boede to stoppesteder fra hospitalssengen. Jeg har kopieret morfinrecepter på en farvekopimaskine, drukket hostesaft blandet op med Fanta og kastet blod op ud over hele min lejlighed. Jeg har levet i en overfladisk diskoteksverden, hvor prisen på mine sko var uendelig meget mere vigtig, end hvad jeg følte, jeg havde på hjertet. Og ikke mindst har jeg bedraget og løjet over for alt og alle. Konsekvenserne har været klare og håndgribelige. Og alligevel har intet kunnet stoppe mig. Ikke engang tre døgnbehandlingssteder har kunnet hjælpe mig. Hvorfor? Samfundet betaler regningen Jeg bebrejder på ingen måde dem, som tænker, at jeg selv er ude om det at jeg bare kan tage mig sammen. De samme mennesker må bare leve med, at de bor i et land, hvor en gruppe af deres medmennesker ikke bare kan tage sig sammen, men behøver andres hjælp. Problemet er måske, at de to grupper ikke forstår hinanden. For hjælp får man på behandlingssteder. Efter min erfaring rækker den bare ikke. Konsekvenserne har været klare og håndgribelige. Og alligevel har intet kunnet stoppe mig. Ikke engang tre døgnbehandlingssteder har kunnet hjælpe mig. Hvorfor? Nogle behandlingssteder kører efter Minnesota-modellen. Andre tror på, at årsagen til misbruget skal findes i sociale og psykiske forhold i opvæksten. Behandlingsstederne er private, og prisen pr. misbruger ligger på kroner om måneden. Kommunen og dermed samfundet betaler regningen. Snød dem alle sammen Første gang jeg var i behandling, var jeg ikke klar. Jeg gjorde det kun for min mor og lillesøsters skyld. Jeg bildte folk omkring mig ind, at jeg var færdigbehandlet efter tre måneder og tog hjem en måned før tid. Anden gang på Sydgården i Haderslev gennemførte jeg behandlingen. Det samme gjorde omkring ti procent af min generation på stedet, og de er stadig clean og ædru i dag. Det lyder som uhyrligt få. Og det er uhyrligt få. Folk faldt fra som fluer, og personalet og ledelsen gjorde intet for at rette op på den statistik, selv om det, når alt kommer til alt, handler om liv og død. For mig lykkedes det at opbygge et image af at være fantastisk ærlig. Jeg indrømmede, at jeg stadig havde trang til at tage stoffer, selvom jeg udmærket var på det rene med de principper og begreber, behandlingen byggede på. Det var nærmest komisk, så populær jeg blev. I virkeligheden havde jeg allerede halvanden måned før min løsladelse planlagt mit tilbagefald og købt tre gram kokain, som lå klar til den fredag, jeg skulle hjem. Efter hver samtale med psykiater og psykolog gik jeg ud med en følelse af at have narret Sydgården og dermed bevist min overlegenhed. Selvfølgelig havde jeg først og fremmest narret mig selv. Det skriver jeg ikke for at kritisere Sydgården, men for at påpege fejl og mangler. Jeg er blot stadig i næsegrus forundring over, at professionelle behandlere ikke gennemskuede mig. Rejste efter tre uger I maj startede jeg på min sidste behandling på et lille sted med cirka 12 beboere en slags Minnesota-light -behandling. Ingen mobiltelefon, visitation ved ankomsten, men så heller ikke mere. På hjemmesiden stod der om rig mulighed for psykoterapeutisk behandling, og at den første tid på stedet var aktiv. Ingen af delene passede for os nyankomne. En kvindelig psykoterapeut, som sammen med en advokat var en af stedets fire ejere, tilbragte mest tid på sin klinik i København. Og det meste af den aktive hverdag gik med at ryge cigaretter og spise. For som nyankommen var man stærkt medicineret og derfor ikke modtagelig for behandling, lød begrundelsen. Personligt gik jeg ikke rundt i nogen rus. Jeg er stadig chokeret over at have oplevet en af de ansatte terapeuter i et foredrag nævne en ikke tilstedeværende beboers metadonordination. Et klokkeklart brud på forvaltningslovens regler om tavshedspligt, men endnu mere et udtryk for behandlerens mangel på professionalisme og omsorg. Jeg rejste fra stedet efter tre uger. Der er noget galt Igen spørger jeg (mest mig selv): Hvorfor har den dyre behandling ikke hjulpet? Selvfølgelig bærer jeg min del af ansvaret. Men sagen er, at jeg har mødt mange med problemer som mine, og 90 procent af dem har haft lignende oplevelser på behandlingsstederne. Så ja der er måske noget galt. Måske trænger vi til en revision af de mange steder, som kommunerne poster millioner i. For der skal meget til. Stofmisbrugere er næsten pr. definition yderst kreative bedragere og skuespillere. Skuespillere, der skal gennemskues, før de kan hjælpes. Martin er forfatterens rigtige navn, men han har ønsket at være delvist anonym. Hus Forbi er bekendt med hans fulde identitet. HUS FORBI nr. 81 januar

16 Frie tøjler i behandlingen af narkomaner Der er ingen kontrol med de metoder, landets behandlingsinstitutioner bruger. Her bruges både svedehytter og religiøs omvendelse til at behandle misbrugerne. Og resultaterne er ikke forbedret siden 1970 erne. Eksperter efterlyser skærpede krav på området. af Marisa Matarese illustration Hanne Louise Nielsen - Hvor tit onanerer du, Charlotte? Onanerer du, inden du lægger dig til at sove? Spørgsmål som disse fik Charlotte i sin terapi på en døgnbehandlingsinstitution i Jylland procent af terapien cirkulerede omkring sex. Mit liv handler ikke kun om sex. Jeg havde brug for at tale om andre ting, men terapeuten drejede hele tiden samtalen over på sex, fortæller Charlotte. Hun forlod stedet efter fire måneders behandling lige efter påske. Nu får hun metadon. - Desværre, siger Charlotte og tilføjer: - Jeg var meget motiveret for at blive clean. Det lykkedes ikke, fordi jeg var fejlplaceret. Jeg skulle aldrig have været på det behandlingssted. Terapeuterne gjorde mig utryg, fordi det hele drejede sig om sex. Ingen krav til metoderne Steder som det, Charlotte fortæller om, får stofbrugere i behandling, fordi der ikke stilles krav til fagligheden i metoderne på landets døgnbehandlingscentre. Det mener blandt andre centerleder Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet. - Der er ingen krav til faglige kompetencer eller metoder på de stoffri døgnbehandlingsinstitutioner. Det betyder, at man kan det siger bekendtgørelsen Godkendelse af pædagogik, fysiske rammer, økonomi og personale 9. Kommunalbestyrelsen godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde i forhold til opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets målgruppe. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende fagligt forsvarlige pædagogiske metoder, selv om de afviger fra de metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud. Stk. 3. Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af godkendelsen. Kilde: Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere, kapitel HUS FORBI nr. 81 januar 2009

17 - Hvis mine børn nogensinde kommer ud i misbrug, vil jeg aldrig være tryg ved at sende dem i døgnbehandling. nedsætte sig uden uddannelse eller uden en defineret metode og kalde sig en døgnbehandlingsinstitution og bruge svedehytter som behandling, hvis det er det, man vil, siger Mads Uffe Pedersen. Og det det gør man faktiskpå behandlingsstedet Narconon. Her sveder misbrugere i behandling stofferne ud af kroppen i en svedhytte, baseret på et sauna-program, der er udviklet af scientologygrundlæggeren L. Ron Hobbard. Stedet er godkendt af det daværende Vestsjællands Amt som behandlingssted. Risikerer at slå ihjel Mads Uffe Pedersen kritiserer også indsatsen, efter misbrugeren har forladt behandlingsstedet: - Det er ikke nok, at folk bliver stoffri. Det kan vi se, fordi effektiviteten i behandlingen ligger på samme niveau som i 1971, siger han. Succesraten måles ved at opsøge misbrugere et år efter, de har været i behandling, for at se, om de stadig er stoffri. Men behandlingen følges ikke til dørs, mener Mads Uffe Pedersen. - Resultaterne er ikke blevet bedre, fordi tankegangen er, at når personen er blevet stoffri, så er behandlingen forbi. Det er først, når stofbrugeren bliver sendt hjem, at arbejdet med at holde fast i at være stoffri for alvor begynder, siger Mads Uffe Pedersen og tilføjer: - Det er helt håbløst, at man bliver overladt til sig selv, når man er blevet stoffri. Det nikker Ingelis Langgaard fra Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere, KABS, genkendende til: - Det er virkelig en katastrofe. Det mindste er at blive stoffri. At gøre nogen stoffri uden at forandre deres netværk, sikre bolig og nye relationer er det værste, man kan gøre. Uden det har behandlingen været spildt, og personen ender tilbage på gaden. - I værste fald kan en manglende koordineret indsats slå mennesker ihjel, siger hun. Kontrollen er lemfældig Brancheforeningen for Danske Behandlingsinstitutioner (BDB) tæller omkring en tredjedel af landets 35 behandlingssteder. Her mener man, at kommunerne ofte mangler de rette kompetencer til at løfte opgaven. - Det er mit indtryk, at kommunerne ikke er klædt på til at vurdere den faglige del af behandlingen på institutionerne. Derfor kigger de hovedsageligt på, om vi opfylder kravene til økonomien, som der især stilles krav til i bekendtgørelsen på området, siger Christian Messel, BDB s generalsekretær. Han mener desuden, at kontrollen med kvaliteten af behandlingsinstitutionerne er lemfældig: - Institutionerne får det mere eller mindre, som de vil have det, konstaterer han. For at forbedre kvaliteten i behandlingen forsøger brancheforeningen at tiltrække flere medlemmer og sikre et fagligt niveau baseret på samarbejde med forskere på området. Man kan nedsætte sig uden uddannelse eller uden en defineret metode og kalde sig en døgnbehandlingsinstitution og bruge svedehytter som behandling. Kommunen betaler Fordi der ikke stilles specificerede krav til den pædagogiske metode, poster kommunerne penge i behandlingsinstitutioner med tvivlsom praksis, mener psykolog Liese Recke fra Gadejuristen, som arbejder med narkomaner på gadeplan i København. - Jeg har aldrig hørt om, at et behandlingssted ikke kunne godkendes på grund af en pædagogisk metode, siger psykolog Liese Recke og fortsætter: - Der stilles krav til økonomi, men der er ingen regler til det faglige indhold, så på den konto foregår der tvivlsomme tiltag, f.eks. helbredelse gennem religiøs omvendelse. Jeg synes, det er problematisk, når kommunen finansierer religiøse sekter, der lancerer religiøs omvendelse som en metode, der virker. Det ville være det samme, hvis vi anerkendte koranskoler som behandlingsinstitutioner, fordi hvis man bliver radikal muslim, holder man op med at anvende rusmidler. Det har jeg som skatteborger og psykolog et meget stort problem med, siger Liese Recke. Ingen tillid til behandlingen Fordi Charlotte selv har mærket, hvad det betyder, at der ikke stilles krav til behandlingsmetoden for misbrugere, og at kvaliteten ikke kontrolleres, ville hun tænke sig om, inden hun sendte sine børn i behandling. - Hvis mine børn nogensinde kommer ud i misbrug, vil jeg aldrig være tryg ved at sende dem i døgnbehandling. Man tror, man lægger sit liv i hænderne på nogle mennesker, der vil én det godt. I mit tilfælde overskred opholdet mange grænser, og jeg følte, det var et seksuelt psykisk overgreb, siger Charlotte. Charlotte har valgt at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet. der er klare regler, mener minister Det var ikke muligt at få et interview med velfærdsminister Karen Jespersen (V), men hun har sendt følgende kommentar via sin pressesekretær: - Der er ganske klare regler for godkendelse af behandlingstilbud til stofmisbrugere. Det fremgår af bekendtgørelsen for området, at kommunalbestyrelserne, som har ansvaret, skal godkende både institutionens pædagogiske arbejdsmetoder og personalet. Der er i de senere år taget en række initiativer for at forbedre kommunernes indsats på området. Det gælder blandt andet sagsbehandling, visitation og uddannelse af sagsbehandlere. Desuden er SFI i gang med en kvalitativ undersøgelse, som bl.a. omfatter indholdet i behandlingen af stofmisbrugere og individuelt tilpassede behandlingstilbud. Så der gøres rigtig meget for hele tiden at forbedre behandlingstilbuddene til stofmisbrugere. HUS FORBI nr. 81 januar

18 Min mor gjorde mig til narkoman Da Lykke var 16 år, fik hun morfin af sin mor. I takt med at livet gjorde ondt, voksede misbruget. Hun har været på afvænning flere gange, men det lykkedes først, da hun lå seks måneder på en madras med kæresten. af Marisa Matarese illustration Hanne Louise Nielsen - Da jeg var ti år, kom jeg hjem og fandt min far på gulvet. Der var hjernemasse ud over hele rummet. Han havde skudt sig selv. Sådan starter 31-årige Lykke sin historie om et liv, hvor alt gik skævt. Hun begyndte at tage stoffer som 16-årig og nåede op på 60 Ketogan (stærkt smertestillende medicin, red.) om dagen. For at finansiere sit misbrug trak hun en overgang i Skelbækgade ved Halmtorvet i København. Den hårde kamp ud af misbruget foregik på en madras med en kæreste. Slappede af med morfin I dag sidder hun i sin sofagruppe i sort læder, der hvor madrassen lå. Bag hende hænger et sølvspejl over skænken med familiefotos, omgivet af lysestager med blomsterkranse. Her bor hun sammen med sin kat. Stofferne er fortid. - Det var min mor, der gjorde mig til narkoman, fortæller Lykke. Hendes mor, som kom fra en velhavende familie, fik ordineret morfin mod sine smerter. Hun forsøgte forgæves at købe Lykke med tøj og penge, men det virkede ikke. - Så begyndte hun at give mig morfin, så jeg kunne slappe lidt af. Det virkede. Jeg fandt ud af, at jeg fik det godt af at tage pillerne. Efterhånden blev jeg tvunget til at tage hjem til hende for at få flere piller. - Både min mor og min mormor var pillemisbrugere. Jeg er eller var tilføjer Lykke Han sagde, at jeg måtte vælge mellem stofferne og min datter. Jeg valgte stofferne. skyndsom, også pillemisbruger. Misbrug er arveligt, men det har også noget med social adfærd at gøre. Siden jeg kunne gå, har jeg lært, at hvis man har ondt, skal man bare tage nogle piller. Tog piller på kontoret Samtidig med at Lykkes morfinmisbrug voksede, passede hun sin uddannelse som merkonom og senere sit job som kontorassistent i Kirkeministeriet. Her var hun i fem et halvt år, indtil hun som 24-årig fødte en dødfødt pige. - Jeg flyttede hjemmefra som 18-årig. 14 dage senere mødte jeg en mand i fitness-centret, som jeg så flyttede ind hos. Han var 23 år ældre end mig. Han bankede mig hver dag, og jeg var faktisk ikke forelsket i ham. Det var udelukkende for at slippe væk fra min mor. Hun var maniodepressiv og ringede nogle gange 15 gange om dagen og råbte og skreg i telefonen. Alle hendes aggressioner gik ud over mig, fortæller Lykke. Alligevel blev hun sammen med manden, og i 2001 blev hun gravid. - Jeg fødte et dødfødt barn, og så begyndte jeg for alvor at tage piller for at dæmpe depressionen. - Jeg havde ikke taget stoffer under graviditeten, tilføjer hun. Fire måneder senere blev Lykke gravid igen, og denne gang forløb det hele fint. Hun fødte en pige. 11 dage før fødslen døde moren af kræft i Lykkes arme. - Det var svært at glæde mig over min datter, når min mor lige var død. På udgang efter stoffer Tre uger efter fødslen stoppede hun med at amme. Hun brugte arven fra moren til at finansiere et stigende pilleforbrug. - Min mand fik mig indlagt på misbrugsafdelingen på Sankt Hans. Her mødte jeg en fyr, der præsenterede mig for Ketogan. Det virkede meget bedre end de andre piller. Lykkes nye ven var også på afvænning, men havde udgang seks timer om dagen. Det var nok til, at han hver dag kunne nå ind til København og købe stoffer bag Hovedbanegården. - Jeg blev der en måned. Så stak jeg af og tog hjem til min mand. Han blev stiktosset, da han så mig og sagde, at jeg måtte vælge mellem stofferne og min datter. Jeg valgte stofferne. Lykke pakkede sin sportstaske og stak af klokken to om natten. - Jeg kunne ikke slæbe rundt med en pige på halvandet år på armene, når jeg ikke en gang vidste, hvor jeg skulle sove. Faren fik forældremyndigheden, og Lykke så ikke sin datter i tre et halvt år. 18 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

19 - Jeg kom op på 60 ketoganer og 30 benzodener (beroligende piller, red.) om dagen. Det kostede omkring kroner for de 60 ketoganer, og til sidst havde jeg brugt hele arven fra min mor på stoffer. Så Lykke måtte finde på en ny måde at tjene penge på. En af hendes veninder tog hende med i Skelbækgade. - Den første var en ung knægt på år. Han fik et blowjob. Jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad laver du? Det var forfærdeligt. Jeg havde altid været den pæne pige, og det var en stor grænse at overskride at skulle sælge sig selv. Men jeg var syg og havde brug for penge til stoffer, husker Lykke. I starten var kunderne i Skelbækgade helt vilde, fordi der var kommet en ny pige, og Lykke kunne lave kroner på en dag. Han fik et blowjob. Jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad laver du? Det var forfærdeligt. Jeg havde altid været den pæne pige, og det var en stor grænse at overskride at skulle sælge sig selv. - Men hjernen kan ikke klare, at man er prostitueret; at man skal gøre det med en fremmed mand, der ikke har været i bad, så misbruget bliver hele tiden forhøjet. Død i fire minutter og 37 sekunder Lykke fortæller, at hun 16 gange har fået en overdosis. To gange måtte hun genoplives med elektrochok. - En gang var de ved at skrive rapport, fordi jeg havde været klinisk død i fire minutter og 37 sekunder, fortæller Lykke. - Jeg tog rigtig mange ketoganer. Når jeg ikke tog piller, blev jeg syg. Man ryster, sveder, fryser, skider i bukserne og kaster op. Man har det ad helvede til. Jeg ville ud af pillerne. Lykke mødte en fyr, der også var stofmisbruger. - Han spurgte mig: Vil du være clean? Og jeg svarede: Ja! Men denne gang skulle det ikke være på et misbrugscenter. Ud over opholdet på Sankt Hans havde Lykke været på afvænning på behandlingshjemmet Kongens Ø i otte måneder. Hun blev clean, men under udslusningen faldt hun i igen. Lykke opsøgte derfor Bispebjerg Hospital for at komme i metadonbehandling, og sammen med kæresten tog hun en kold tyrker for at komme ud af pillemisbruget. - I et halvt år lå vi på en madras her, siger hun og nikker over, hvor den sorte lædersofa står. - Det eneste, jeg ejede, var en sofa og et sofabord. Vi stjal knive og gafler i grillbaren, og madrassen fandt vi i naboopgangen. Jeg holdt op med at trække, og vi levede af min bistandshjælp og det mad, vi stjal i forretninger. - Vi elskede hinanden, og vi ville ikke give op, selvom vi ingen kræfter havde. Men vi havde hinanden. Havde det ikke været for ham, var jeg død i dag, siger hun og griner: - Vi bollede og bollede og bollede. På den måde glemte vi rysteturene. Lykke trappede ned fra de 60 daglige ketoganer, og kæresten hjalp hende over på misbrugscentret to gange om ugen, så hun kunne hente sin metadon. - Hver uge tog jeg to ketoganer mindre. De to sidste var de sværeste at slippe. Abstinenserne fik mig til at føle, at jeg var blevet banket sønder og sammen med et baseball-bat. Svært at give slip Lykke tænder en Prince Light og kigger over på sofaen, hvor madrassen lå. Kæresten fik tilbagefald og er igen på stoffer, men stik mod alle odds har Lykke holdt sig clean i mere end et halvt år. - Det er svært at give slip på stofferne, når man har været så meget igennem. Meget svært. Alt i alt har det taget mig seks år at blive stoffri. Men i dag tager jeg ingenting, heller ikke metadon. Lykke har valgt at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet. HUS FORBI nr. 81 januar

20 kommentar af Erin O Mara Den rette recept? Erin O Mara er australier, bosat i London og har været misbruger i 18 år. Hun får i dag lægeordineret heroin og er redaktør hos Black Poppy Publications, en non-profit-organisation, som udgiver et magasin om stofmisbrug. Nu er mine daglige bekymringer centreret om mit arbejde og om, hvad jeg skal spise til aften ikke om, hvordan fanden jeg får skaffet penge til mit stof. Om man skal ordinere heroin eller ej, har det med at overskygge et mindst lige så vigtigt spørgsmål: Hvordan skal det gøres? En australsk heroinbruger bosat i London deler her sine personlige erfaringer med, hvad der skiller succes fra fiasko. Hver dag går jeg i ro og mag lige rundt om hjørnet til mit lokale apotek og henter et halvt gram rent, farmaceutisk heroin. Jeg får heroinen i dets injicerbare form et hvidt, frysetørret pulver, forseglet og steriliseret i fem små glasampuller. Til trods for at heroin er tilgængelig på recept her i England, er det meget sjældent, at det bliver udskrevet til stofmisbrugere. Det betyder, at når jeg forlader apoteket hver morgen, så føler jeg stadig, at jeg klynger mig til vinderkuponen: Mine tal er endelig kommet ud. Og jo, det har fuldstændig forvandlet mit liv. Må knibe mig i armen Er det så den perfekte recept? Det har det helt sikkert været for mig. De fleste af mine venner ville ønske, de havde det på samme måde. Hvis bare de havde en heroinrecept, ville de ikke bruge illegalt stof mere. Jeg ved, at jeg er heldig. Som australier bosiddende i London er der tidspunkter, hvor jeg må knibe mig selv i armen for at sikre mig, at dette er virkeligt. At den lange og ofte sindsoprivende vej med substitutionsbehandling endelig er slut og at jeg nu er fri til at tænke på min fremtid. Men i de små, tavse tidsrum, der ind imellem opstår, når jeg takker for mit held, kan jeg ikke lade være med at tænke, om det hele ikke har været lidt for lidt og lidt for sent? Jeg spørger mig selv, hvorfor det skulle tage 18 år at komme hertil? Hvorfor skulle jeg vente, til jeg var blevet tygget igennem og spyttet ud af over ti forskellige behandlingsprogrammer og lægekonsultationer, mindst fire rehabiliteringsforsøg og et utal af afgiftningsforsøg? Hvorfor skulle jeg vente, indtil jeg ikke længere kunne sælge min unge krop til mænd, til jeg blev syg og dybt deprimeret, til jeg havde opbrugt hver en vene i min krop lige fra halsen og ned til fødderne, til jeg havde fået både hiv og hepatitis C? En vanskelig rejse Jeg har nu fået heroin på recept i to et halvt år. Mit helbred er væsentligt forbedret, og min hiv-læge er glad og tilfreds. Ligeså er min mor og jeg. Mine stemnings- og energiniveauer er blevet betydeligt bedre, og det gælder også min evne til at bidrage til livet og samfundet. Jeg har f.eks. aflagt Danmark et besøg og holdt foredrag i Brugerforeningen i København. Jeg har grundlagt og arbejder stadig på hvad der er blevet et landsdækkende tidsskrift for stofbrugere, Black Poppy, og jeg er engageret i det politiske arbejde med brugerperspektiver, journalistik og skadesreducerende emner. Det har været en vanskelig rejse, men jeg takker min mor, mine venner og min læge, som med stor åbenhed inddrager mig i beslutningerne om min behandlingen, og som ikke sidder og vifter mig om næsen med strafmuligheder. Jeg er stabiliseret og har det godt for første gang i de 18 år, jeg har brugt opiater. Jeg har nu fået en særlig interesse for, hvordan det går i Australien med forslaget om at indføre heroinbehandling. Sidste år flyttede min mor nemlig tilbage for at bosætte sig der, og selv om jeg meget gerne ville være flyttet med hende, var tanken om at miste min heroinrecept, efter at have kæmpet så hårdt for den, mere end jeg kunne bære. Jeg har nu fået heroin på recept i over to år. Mit helbred er væsentligt forbedret, og min hiv-læge er glad og tilfreds. Ligeså er min mor og jeg. Mangler basale rettigheder Jeg er HIV-positiv. Der vil komme tidspunkter, hvor jeg gerne vil være tæt på min familie. Men bagstræberiske love i Australien forbyder mig overhovedet at komme ind i landet med en heroinrecept. Hvordan kan det være lovligt? Alle, som er på enhver anden medicin, får tilladelse til at fortsætte deres medicinbrug i et andet land, men disse helt basale menneskerettigheder gælder ikke for stofbrugere. Det intense og totalt ubegrundede hysteri, som omgiver ordination af heroin til stofbrugere, fortsætter desværre, hvilket gør det overmåde vanskeligt at få indført ordination af heroin andre steder. 20 HUS FORBI nr. 81 januar 2009

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Bænk eller behandling?

Bænk eller behandling? Bænk eller behandling? Det er alt for dyrt at spare Jeg har ventet 209 dage på behandling Kommunen har for travlt Flemming Hansen drikker 30 guldøl om dagen. For 209 dage siden bad han om at komme i behandling.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere