Rente-/royaltydirektivet i national kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rente-/royaltydirektivet i national kontekst"

Transkript

1 Rente-/royaltydirektivet i national kontekst Af ph.d. og lektor, CBS, Jakob Bundgaard, partner i Deloitte I lyset af den stigende aktualitet behandler artiklen rente-/royaltydirektivet i en national kontekst. Der kastes særligt lys over betingelserne for at bringe direktivets fordele i anvendelse. 1. Baggrund Rente-/royaltydirektivet (direktiv 2003/49/EF) 1 blev endeligt vedtaget i 2003 efter at have været fremsat i forskellige versioner i 1990 og I dansk ret blev direktivet implementeret med lov nr. 321 af 31/ (L 119). Rente-/royaltydirektivet har til formål at ophæve international dobbeltbeskatning ved koncerninterne rente- og royaltybetalinger inden for EU. 3 Direktivets metode er fjernelse af kildeskatter på koncerninterne renter og royalties. 4 Herved medvirker direktivet til at sikre gennemførelsen af Det Indre Marked, jf. betragtning nr. 2 i præamblen. Siden vedtagelsen i 2003 har rente-/royaltydirektivet ikke haft den store bevågenhed i dansk skatteret. Baggrunden herfor er, at dansk begrænset skattepligt af renter og royalties ikke ifaldes, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvori modtageren er hjemmehørende. I mange praktiske tilfælde vil direktivet således være uden selvstændig betydning, for så vidt angår rentebetalinger og royaltybetalinger ud af Danmark. Dette skyldes, at det ofte tillige følger af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, at Danmark skal frafalde eller begrænse rentebeskatningen eller royaltybeskatningen, hvorfor Danmark i medfør af SEL 2, stk. 1, litra d, g og h, allerede derfor helt afstår fra at pålægge dansk kildeskat på renter, kursgevinster og royalties. 5 I sit svar til spm. 14 til lov nr. 321 af 31/ (L 119), 6 svarede skatteministeren, at rente-/royaltydirektivet alene har praktisk betydning for renter, som betales til et selskab i en anden EU-stat, i tilfælde, hvor den danske beskatning af renter skal nedsættes eller frafaldes efter direktivet, men ikke efter overenskomsten. 7 Dette svar begrundes i den omstændighed, at Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med alle EU-stater, og at alle de bestemmelser heri, der vedrører renter, medfører, at Danmark som hovedregel skal nedsætte eller frafalde beskatning af renter, der hidrører her fra landet og betales til et selskab, der er hjemmehørende i den anden stat. På trods heraf har det hele tiden været relevant for danske retsanvendere at kende til direktivets anvendelsesområde samt muligheder og begrænsninger. Direktivet var således relevant i forhold til lokale kildeskatter i andre EU-stater. Kendskab til direktivet er dog en nødvendighed, for så vidt angår betalinger til Danmark, så virksomhederne kender til mulighederne for helt at undgå lokale kildeskatter i EU, idet der ikke nødvendigvis foretages identiske implementeringer heraf i samtlige medlemsstater. Dette skal også ses i lyset af, at flere dobbeltbeskatningsoverenskomster med EU-lande tillader kildestaten at opkræve kildeskat i størrelsesordenen 5 pct.-15 pct. Hertil kommer, at anvendelsesområdet for direktivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke i alle tilfælde har været identiske. Direktivets praktiske betydning vil bl.a. kunne vise sig ved betaling af renter til associerede selskaber i de områder af EU, som ikke dækkes af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Eksempelvis omfatter den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke Guernsey, Gibraltar, Jersey og Isle of Man. 8 Netop disse geografiske områder kan være relevante i forbindelse med kanalisering af rentebetalinger og royaltybetalinger ud af EU. Gibraltar er således omfattet af det geografiske område for EU, jf. TEF art. 299, stk I hidtidig dansk administrativ praksis er moder-/datterselskabsdirektivet fortolket bredt, idet også selskaber på Gibraltar er anset for at være omfattet af direktivet, jf. TfS 1992, 441. Denne praksis kritiseres hos Michael Kirkegaard Nielsen m.fl. i SU 2005, 43, idet det anføres, at Gibraltar ikke er en del af Storbritannien, samt at bilaget til direktivet ikke omfatter selskaber på Gibraltar eller skat på Gibraltar. En tilsvaren-

2 121 de kritik rejses hos Søren Næsborg Jensen: EUselskabsskatteret, 1997, s. 213 f. Det er dog vanskeligt at se, at den geografiske afgrænsning af rente-/royaltydirektivet skulle være anderledes, men de danske skattemyndigheder har dog endnu ikke udtalt sig om den geografiske afgrænsning af dette direktiv. Endelig ses det, at der forekommer tilfælde, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsternes subjektive anvendelsesområde har været bredere end direktivets. Eksempler herpå er de selskabsformer, der ikke er nævnt i bilaget til direktivet, jf. nedenfor under afsnit 3., men som er undergivet selskabsbeskatning i deres hjemstat, og som er nævnt i det endnu ikke vedtagne ændringsforslag til rente-/royaltydirektivet (eksempelvis det franske S.A.S.). Direktivet har endvidere opnået fornyet relevans i lyset af, at Danmark med virkning fra 1/ har ophævet de hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien. Selv om det i bemærkningerne til ophævelsen anføres, at ophævelsen af overenskomsterne ikke giver anledning til særlige problemstillinger blandt andet grundet eksistensen af rente-/royaltydirektivet, er dette ikke en dækkende fremstilling af gældende ret for de i praksis forekommende problemstillinger. Det ses således, at der i flere tilfælde kan opstå dobbeltbeskatning som følge af den forskellige retsstilling, der følger af de hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster og rente-/royaltidirektivet. Særligt i lyset af sidstnævnte forhold har jeg fundet det relevant at redegøre for anvendelsesområdet for rente-/royaltydirektivet. Der er ikke tale om en udtømmende analyse af samtlige forekommende og potentielle fortolkningsspørgsmål. 10 Den danske implementering af rente-/royaltydirektivet indebar, at det blot blev indskrevet i SEL 2, stk. 1, litra d, g og h, at skattepligten ikke omfatter betalinger, som er omfattet af direktivet. Dansk rente- og royaltyskat frafaldes således, hvis kreditorselskabet er omfattet af EUs rente-/royaltydirektiv med den virkning, at beskatningen af renterne skal frafaldes eller nedsættes. Betingelserne for at ifalde den begrænsede skattepligt analyseres ikke nærmere i denne artikel, ligesom de øvrige fritagelsesmuligheder i SEL 2, stk. 1, litra d og h ej heller gøres til genstand for nærmere undersøgelser. 2. Anvendelsesområde Af direktivets art. 1 fremgår anvendelsesområde og procedure. Af art. 1, stk. 1, følger det, at betalinger af renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, fritages for enhver form for skat i denne stat, hvad enten den opkræves ved kilden eller ved skatteansættelse. 11 Dette forudsætter dog i medfør af ordlyden, at den retmæssige ejer af de pågældende renter er et selskab i en anden medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat. 12 Heraf ses også, at direktivet alene finder anvendelse ved grænseoverskridende betalinger. 13 Af direktivets art. 1, stk. 2, følger, at en betaling foretaget af et selskab i en medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en medlemsstat og tilhørende et selskab i en anden medlemsstat anses for at opstå i denne medlemsstat (benævnt kildestaten). 14 Denne kildebestemmelse har ikke givet anledning til den store bevågenhed i den internationale skatteretlige litteratur. 15 De anvendte begreber og principper defineres i direktivet. Af denne årsag må disse fortolkes i overensstemmelse med EU-rettens grundlæggende principper. Selv om begreberne rente, royalty, beneficial owner og fast driftssted defineres tæt op ad de parallelle begreber i OECD s modeloverenskomst, må de uanset dette anses for at være selvstændige EU-retlige begreber, som skal fortolkes autonomt i lyset af EU-retten og EF-Domstolens kompetence Betingelser for at anvende rente- /royaltydirektivet Selskab i en medlemsstat En hovedbetingelse for at anvende direktivet er, at såvel debitor- som kreditorselskaberne udgør et selskab i en medlemsstat. Begrebet defineres i art. 3, litra a. Heri ligger, (i) at der skal være tale om en selskabsform som nævnt i bilaget til direktivet, 17 og (ii) at dette selskab i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat anses for hjemmehørende i denne stat, og selskabet samtidig ikke som følge af en dob- Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

3 122 beltbeskatningsoverenskomst med et tredjeland kan anses for at være hjemmehørende uden for EU. Bilaget er en kopi af de oprindelige bilag til moder-/datterselskabsdirektivet og fusionsbeskatningsdirektivet. Med henblik på at undgå forvirring søges bilaget dog bragt i overensstemmelse med de nugældende bilag ved ændringsforslaget til rente-/royaltydirektiver, jf. KOM 2003 (841). 18 For Danmarks vedkommende betyder dette, at også andre selskaber, der undergives aktieselskabsbeskatning, vil være omfattet, hvis ændringsdirektivet vedtages. Det kan overvejes, hvorledes direktivet finder anvendelse ved dobbeltdomicilerede selskaber. I litteraturen er der blevet argumenteret for, at et dobbeltdomicileret selskab er skattemæssigt hjemmehørende i såvel indregistreringsstaten som i hovedsædestaten, hvis begge stater er beliggende inden for EU. Således bemærker Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 41), følgende herom:...it is argued in this article that a dual resident company qualifies as a company of a Member State in both the incorporation and the effective management Member State. First of all, Art. 3(a)(i) refers to the Annex, but this reference does not mean that only the incorporation Member State is allowed to treat the company as resident for the purposes of the Directive. All that Art. 3(a)(i) requires is that the company is listed in the Annex. Second, Art. 3(a)(ii), as a rule, refers to domestic tax law; tax treaty residence tie-breaker rules, on the other hand, are only relevant if they result in tax residence outside the Community. A dual resident company is resident for tax purposes in both Member States and no relevance is attributed to a tax treaty residence tie-breaker rule between two Member States.... Resultatet af en sådan fortolkning er, at to EU-medlemsstater som følge af rente/-royaltydirektivet kan være forhindret i at opkræve rente- og royaltyskatter. Der kan opstå adskillige mulige scenarier vedrørende denne problemstilling. I tilfælde, hvor et selskab er indregistreret i en medlemsstat og har sin effektive ledelse i en ikke-eu-stat, med hvilken førstnævnte stat ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil direktivet finde anvendelse, idet selskabet fortsat er hjemmehørende i EU. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår et eventuelt fast driftssted beliggende uden for EU, og hvor der ikke findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 19 Hvis der derimod er tale om et selskab med den effektive ledelse i en ikke-eu-stat, men hvor der dog er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat og tiebreakerbestemmelsen svarende til art. 4 i OECD s modeloverenskomst, bliver resultatet, at selskabet er hjemmehørende uden for EU, hvorfor direktivet ikke finder anvendelse. 20 Resultatet er det samme, hvis indregistreringslandet ikke er en medlemsstat, idet selskabet i givet fald ikke opfylder betingelsen i art. 3, litra a, (i), om at være registreret i en medlemsstat og antage en af selskabsformerne i bilaget til direktivet. Undergivet selskabsbeskatning I medfør af art. 3, litra a, pkt. (iii) er det et yderligere krav, at selskaberne skal være omfattet af selskabsbeskatning i medlemslandene. Ordlyden indebærer, at de omfattede selskaber skal være omfattet af en af de nævnte skatter uden fritagelse eller af en identisk eller næsten tilsvarende skat, der efter direktivets ikrafttræden pålignes som supplement til eller i stedet for de eksisterende skatter. Baggrunden for subject-totax -betingelsen synes at være de muligheder, der findes i visse medlemsstater, hvorefter selskabet kan vælge at lade sig selskabsbeskatte eller vælge skattemæssig transparens. 21 Direktivet angiver eksemplificerende, hvilke beskatningsordninger der er tale om. I Danmark vil det sige selskabsbeskatning. 22 Som nævnt synes direktivet ikke at omfatte selskaber, der i medfør af valgfrihed kan undgå national selskabsbeskatning, herunder hvis transparensbeskatning anvendes. Derimod synes det ikke afgørende, om rente- eller royaltyindtægten konkret undergives selskabsbeskatning. 23 Kommissionens ændringsforslag i KOM (2003) 841 skal formentlig ses i lyset heraf. 24 I henhold til ændringsforslaget ønskes direktivets art. 1, stk. 1, ændret således, at der tilføjes følgende:...and is effectively subject to tax on the interest or royalty payments in that other Member state. I Kommissionens kommentarer til dette forslag hedder det, at der herved særligt tænkes på de tilfælde,

4 123 hvor et selskab nok er omfattet af national selskabsbeskatning, men på grund af specielle nationale skattefordele er skattefritaget for udenlandske renter eller royalties. Direktivet skal ikke pålægge kildestaten at afstå fra kildebeskatning i sådanne tilfælde. Indtil dette forslag er vedtaget, er også selskaber beliggende i særlige skattezoner omfattet af direktivet, selv om der ikke sker nogen beskatning af de modtagne rentebetalinger. En sådan mulighed findes eksempelvis ved anvendelse af selskaber beliggende på Madeira, der som en del af Portugal er en del af EU, som har indført en særlig skattefritagelse for selskabers udenlandske indtægter. 25 Tilsvarende fordele kunne opnås ved betalinger til belgiske koordinationscentre, som var organiseret i en selskabsform omfattet af bilaget til direktivet. Associering En anden hovedbetingelse efter direktivet er et krav om associering som nævnt i direktivets art. 3, stk. 1, litra b, mellem de involverede selskaber, og at en sådan associering foreligger i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge, jf. art. 1, stk. 10. Associeringskravet specificeres i direktivets art. 3, litra b og forudsættes i art. 1, stk. 7. Herefter udgør et associeret selskab et selskab, der er associeret med et andet selskab som minimum ved at: i) det direkte besidder en andel på mindst 25 pct. af det andet selskabs kapital, ii) det andet selskab direkte besidder en andel på mindst 25 pct. af dets kapital, eller iii)et tredje selskab direkte besidder en andel på mindst 25 pct. af både dets kapital og det andet selskabs kapital. Medlemsstaterne kan imidlertid erstatte kriteriet om en minimumsandel af kapitalen 26 med kriteriet om en minimumsandel af stemmerettighederne. Det er værd at bemærke, at direktivet alene omfatter direkte ejerskab af kapital. Direktivet omfatter betalinger mellem moder- og datterselskaber og mellem datter- og moderselskab. Tillige er betalinger mellem søsterselskaber omfattet. Dette gælder dog kun søsterselskaber, hvor det samme moderselskab direkte ejer kapitalandele i begge selskaber. Hvis der således foreligger direkte ejerskab til det ene selskab og indirekte ejerskab til det andet selskab, er betalinger mellem søsterselskaberne ikke omfattet af direktivet. Betalinger mellem moderselskaber og datter-datterselskaber og lign. omfattes ej heller af direktivet. Direktivet omfatter heller ikke betalinger mellem selskaber, hvor der er indskudt personselskaber mellem disse, idet ejerskabet på trods af skattemæssig transparens for personselskabet ikke anses for at være direkte. Begrænsningen i direktivets anvendelsesområde er blevet kritiseret for alene at omfatte betalinger mellem koncernforbundne selskaber, herunder særligt i lyset af, at direktivet forudsætter, at betalingerne sker på armslængdevilkår, hvorved også betalinger mellem ikke-forbundne selskaber burde være omfattet. 27 Denne åbenbare begrænsning i direktivets anvendelsesområde har da også store praktiske implikationer, idet mange koncerninterne rentebetalinger ikke sker mellem selskaber, der er direkte forbundne. 28 I praksis ses det da også, at dette begrænsede anvendelsesområde for direktivet medfører store problemer i lyset af ophævelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, hvilket kan føre til faktisk dobbeltbeskatning. Særligt i forhold til den danske renteskat kan koncernerne meget vel komme i den situation, at kontrolkravet i SEL 2, stk. 1, litra d og h, opfyldes, hvormed der kan pålægges kildeskat, men samtidig, at associeringsbetingelsen ikke opfyldes. Den modsatte situation, hvor associeringsbetingelsen er opfyldt, mens kontrolbetingelsen ikke er opfyldt, kan ligeledes forekomme. I dansk ret er det indskrevet i SEL 2, stk. 1, litra d og g, at associeringskravet kun er opfyldt, hvis det betalende selskab og det modtagende selskab er associeret som nævnt i direktivet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken betalingstidspunktet skal ligge. Hermed er det altså tilstrækkeligt, at betaler og modtager er associerede på renternes forfaldstidspunkt, uden at der herved gælder retroaktive associeringskrav. Kravet er alene fremadrettet. 29 Den danske implementering falder i tråd med direktivets karakter af minimumsdirektiv og falder samtidig i tråd med fortolkningen af moder- /datterselskabsdirektivet. En tilsvarende fortolk- Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

5 124 ning vedrørende moder-/datterselskabsdirektivet har EF-Domstolen således tidligere anlagt, jf. de forenede sager C-283/94 og 292/94, Denkavit Voormeer (SU 1996, 369). 30 I nævnte sag tillagde Domstolen det betydning, at moder- /datterselskabsdirektivet art. 2, stk. 1 var formuleret i nutid, ved ordene which do not maintain. Den danske version benytter datidsformen har besiddet, hvorved det formentlig var den danske version af direktivet, der ikke var i overensstemmelse med de øvrige sproglige varianter. Det forholder sig anderledes ved rente-/royaltydirektivet, hvor den engelske version i art. 1, stk. 10 tillige benytter datidsformen have not been maintained, hvilket er i overensstemmelse med den danske version, som benytter ordene ikke har været opfyldt. Det er derfor ikke givet, at der består et EU-retligt krav om at tillade, at rente-/royaltydirektivet finder anvendelse forud for, at betingelserne faktisk har været opfyldt i den pågældende periode, idet ordlyden af de forskellige direktiver ikke er identiske på dette punkt. 31 Det bemærkes hertil, at Italien med Ministerielt cirkulære 47 E af 2/ har fortolket direktivet således, at det er et krav for at være omfattet af direktivet, at ejerperioden har været opfyldt på betalingstidspunktet. Ved en efterfølgende opfyldelse af kravet kan skatten refunderes efter ansøgning. Faste driftssteder Rente- og royaltybetalinger fra et fast driftssted kan kun omfattes af direktivet, hvis det modtagende selskab er associeret med hovedvirksomheden. 32 Direktivet omfatter ikke betalinger til et fast driftssted af et EU-selskab, hvor det faste driftssted er beliggende i et tredjeland, når selskabets virksomhed helt eller delvis udøves gennem det faste driftssted, jf. art. 1, stk. 8. Det er skatteministerens opfattelse, at direktivet ikke finder anvendelse ved rentebetalinger fra et EU-selskab til et fast driftssted i en anden EU-stat af et selskab, der er hjemmehørende i et land uden for EU, selv om det faste driftssted er undergivet en af de i art. 3, a, iii) nævnte beskatningsformer. 33 Denne fortolkning synes rigtig, jf. også ordlyden af art. 1, stk. 1, in fine. Tilsvarende er det skatteministerens opfattelse, at direktivet ikke finder anvendelse ved rentebetalinger til faste driftssteder uden for EU af selskaber inden for EU, uanset om EU-selskabet er omfattet af selskabsdefinitionen i art At dette tillige er en rigtig fortolkning, synes at fremkomme på baggrund af en modsætningsslutning af art. 1, stk. 1, if. Direktivets udstrækning vedrørende sådanne triangulære situationer er indgående analyseret af Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 86 ff., hvortil der henvises. Hvis et fast driftssted af et EU-selskab er den retmæssige ejer af renteindtægter, er det afgørende for at opfylde direktivets betingelser, at renteindtægten i driftsstedsstaten undergives en af de skatter, der er anført i direktivets art. 3, a, iii) eller de andre skatter som nævnt i art. 1, stk. 5, og at selskabet i den anden medlemsstat er omfattet af en af de skatter, der er anført i art I art. 1, stk. 3 i rente-/royaltydirektivet er det anført, at et fast driftssted kun anses for at være betaler af renter og royalties, hvis betalingerne udgør en fradragsberettiget udgift for det faste driftssted i det land, hvori det er beliggende. Begrebet fast driftssted er defineret i art. 3, litra c. Idet begrebet hermed inddrages direkte i direktivet, er der tale om et fælleseuropæisk begreb. Den præcise fortolkning heraf kan der ikke siges noget klart om, men der må forventes en vis inspiration fra begrebet i art. 5 i OECD s modeloverenskomst. Begrebet er dog begrænset i forhold til OECD s definition, idet der ikke indeholdes nogen pendant til agentreglen. 36 Retmæssig ejer 37 Det er i medfør af art. 1, stk. 1, tillige en betingelse, at et selskab eller et fast driftssted anses for at være den retmæssige ejer af renter eller royalties. 38 Et selskab kan i medfør af definitionen af retmæssige ejer-begrebet i art. 1, stk. 4, kun anses for at være den retmæssige ejer af renterne, hvis selskabet modtager renterne til eget brug og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatar for en anden person. For faste driftssteder specificeres kravet i art. 1, stk. 5, litra a og b. Heraf fremgår, at den gældsfordring eller brug af rettigheder, som giver ophav til rente- eller royaltybetalingen, skal have direkte forbindelse med det faste driftssted. Tillige gælder det, at rente- og royaltybetalingen skal være undergivet selskabsbeskatning som

6 125 nævnt i direktivets art. 3, litra a, nr. iii) i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende. I direktivets art. 1, stk. 6, hedder det, at når et fast driftssted tilhørende et selskab i en medlemsstat anses for at være betaleren eller den retmæssige ejer af renter eller royalties, anses ingen anden del af selskabet for at være betaler eller retmæssig ejer af disse renter eller royalties. Denne bestemmelse analyseres af Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 46 f.). Forfatteren karakteriserer bestemmelsen som en art tie-breaker-regel. Det konkluderes som værende mest sandsynligt, at bestemmelsen må fortolkes således, at...art. 1(6) only prevents another part of the company (i.e. another PE) from being treated as the payer of interest or royalties, but not the general enterprise, which inkludes the paying PE, so that dual source resulting in dual source non-taxation under Art. 1(1) could, indeed, arise under the Directive. This interpretation would be consistent with a proper use of tax treaty language (something which the Directive does not always do). It, however, voids Art. 1(6) of any practical significance. So why, therefore, provide for a tie-breaker rule then? Does it target situations in which more than one PE could be deemed to be the payer (or the beneficial owner)? If this is the case, Art. 1(6) would not be a tie-breaker rule after all, since it does not provide for a criterion under which one PE takes precedence over another... Direktivets retmæssige ejer-begreb fastlægges endeligt af EF-Domstolen, og det må forventes, at EF-Domstolen vil fortolke begrebet fællesskabsretligt. 39 Direktivets definition af retmæssige ejer-begrebet er imidlertid ikke udtømmende, og det er derfor nærliggende at antage, at EF-Domstolen ved fortolkningen vil søge vejledning i afgrænsningen af beneficial owner-begrebet i OECD s modeloverenskomst. 40 Ved fastlæggelsen af direktivets retmæssige ejer-begreb kunne det endvidere tænkes, at EF- Domstolen vil søge vejledning i, hvordan medlemsstaterne har fortolket begrebet i forbindelse med gennemførelsen af direktivet. 41 Som led i en undersøgelse af implementeringen af direktivet har IBFD sammenfattet spørgsmålet om medlemsstaternes implementering af direktivets betingelse om den retmæssige ejer (=beneficial owner) således: Member States usually require the recipient company to be the beneficial owner of income received. In many instances, however, the definition of the beneficial owner has been transposed with deviations, has not been incorporated into the law or has not been incorporated because the existing domestic law concepts apply Det ses derfor, at selv om EF- Domstolen måtte tillægge medlemsstaternes gennemførelse af direktivet betydning ved fortolkningen, er der kun beskeden vejledning at hente. Det kan endelig overvejes, om EF-Domstolen vil fortolke retmæssige ejer-begrebet i lyset af misbrugsbestemmelsen i art. 5. Det er ifølge direktivets definition centralt, at betalingerne skal være til eget brug for det modtagende selskab og ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatar for en anden person. Særligt eftersætningen ( ikke som formidler, herunder som agent, mandatar eller bemyndiget signatar for en anden person ) synes at føre til en fortolkning, hvorefter det alene er ved rent kunstige transaktioner, hvor et indskudt mellemled ikke selv drager økonomisk fordel af rentebetalingen, rentemodtageren ikke skal anses som den retmæssige ejer. 43 På trods af det saglige slægtsskab kan der næppes hentes inspiration til det fællesskabsretlige retmæssige ejer-begreb fra EF-Domstolens dom af 22/ i sag C-48/07, Les Vergers du Vieux Tauves SA (SU 2009, 4). EF-Domstolen er i sagen blevet forelagt følgende præjudicielle spørgsmål vedrørende forståelsen af moder- /datterselskabsdirektivet: Er lov af 28/ , der ændrer art. 202 i indkomstskatteloven af 1992 med henvisning til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23/7 1990, og hvorefter udbyttemodtageren skal være i besiddelse af en kapitalandel i det selskab, der udbetaler udbyttet, idet loven ikke udtrykkeligt nævner, at besiddelsen skal bestå i et fuldt ejerskab, og dermed indirekte tillader indstævntes fortolkning, hvorefter det er nok at være i besiddelse af retten til afkastet af aktier eller anparter for at kunne opnå fritagelse for skat af et sådant udbytte, i overensstemmelse med direktivets bestemmelser om kapitalandele og nærmere bestemt direktivets art. 3, 4 og 5? Modsat generaladvokaten Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

7 126 afviste EF-Domstolen at fortolke moder-/datterselskabets aktionærbegreb ( andel af kapitalen i et selskab i en anden medlemsstat ) således, at direktivets fordele skulle tildeles indehaveren af brugsretten til en aktie (usus fructus). Det skal naturligvis holdes for øje, at moder- /datterselskabsdirektivet ikke indeholder en beneficial owner-klausul, som jo netop er indeholdt i rente-/royaltydirektivet. Indtil videre må det konstateres, at definitionen af retmæssige ejer-begrebet i rente-/royaltydirektivet ikke er endeligt afklaret. Svig og misbrug Rente-/royaltydirektivet giver i art. 5 muligheden for at indføre nationale og folkeretlige svigs- og misbrugsregler. Ifølge art. 5, stk. 1, udelukker direktivet således ikke anvendelse af nationale eller overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. Endvidere kan medlemsstaterne i medfør af art. 5, stk. 2, tilbagekalde fordele i henhold til direktivet eller nægte at anvende direktivet i tilfælde af transaktioner, der har skatteunddragelse, skatteundgåelse eller misbrug som væsentligste eller en af de væsentligste bevæggrunde. Direktivets art. 5 skal undergives en EU-retlig fortolkning. Det er EF-Domstolen, som bindende fastlægger, om det er i overensstemmelse med direktivet, såfremt en medlemsstat i overensstemmelse med sine internretlige regler har nægtet direktivets fordele. Det må antages, at EF-Domstolen vil fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med sin generelle praksis om svig og misbrug. Det må også forventes, at visse former for brug af gennemstrømningsselskaber vil kunne anses som svig eller misbrug. 44 Art. 5 skal imidlertid fortolkes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og der skal derfor konkret være tale om svig eller misbrug, således som dette fortolkes af EF-Domstolen, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse og føre til, at direktivets fordele nægtes. 45 Det kan ikke antages, at misbrugsbestemmelsen i art. 5 skal eller kan indfortolkes i art. 1, stk. 4, om definitionen af retmæssige ejer-begrebet. Den omstændighed, at direktivet i modsætning til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne indeholder en egentlig misbrugsbrugsbestemmelse, taler derimod i sig selv for, at direktivets retmæssige ejer-begreb i art. 1, stk. 4, undergives en indskrænkende fortolkning i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. 46 Retssikkerhedsmæssige hensyn forhindrer, at et direktiv i sig selv skaber forpligtelser for skatteydere, og direktivets art. 5 giver medlemsstaterne mulighed for at varetage hensynet til at undgå misbrug gennem nationale værnsregler. 47 Endelig skal det nævnes, at det vil skabe en sammenhæng til fortolkningen af moder-/datterselskabsdirektivet, såfremt hensynet til at undgå misbrug først og fremmest anses for varetaget af misbrugsbestemmelsen i rente-/royaltydirektivets art. 5 og ikke af direktivets retmæssige ejer-begreb, idet moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/EØF) ikke indeholder et retmæssigt ejer-begreb som supplement til misbrugsbestemmelsen i art. 1, stk. 2. Misbrugsbestemmelsen i art. 5 kan føre til, at direktivets fordele nægtes, men det er en betingelse, at der er hjemmel hertil i intern ret. 48 En sådan intern hjemmel behøver ikke nødvendigvis at være udtrykt i en national lovbestemmelse, men kan også være indeholdt i almindelige internretlige (uskrevne) principper om omgåelse og misbrug Rente- og royaltydefinitionen Rente-/royaltydirektivet indeholder i art. 2 en rente- og en royaltydefinition. Rentedefinitionen er sålydende: indkomst af gældsfordringer af enhver art, uanset om de er sikret ved pant i fast ejendom, og uanset om de indeholder en ret til andel i debitors fortjeneste, og i særdeleshed indkomst fra gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, herunder gevinster og præmier, der er knyttet til sådanne værdipapirer. Straftillæg for for sen betaling anses ikke for renter. Det er interessant at observere, at rentedefinitionen stort set svarer til den i OECD s modeloverenskomst indeholdte i art På baggrund af ordlyden synes direktivets rentedefinition klart bredere end den interne danske praksisudviklede rentedefinition. Der vil således formentlig næppe kunne tænkes tilfælde, hvor der pålægges en dansk kildeskat, uden at der samtidig vil være tale om en rentebetaling omfattet af rente-/royaltydirektivet. Direktivets rentedefini-

8 127 tion omfatter således efter ordlyden også kursgevinster for kreditor, jf. ordene indkomst af gældsfordringer af enhver art. Rentebegrebet afgrænses negativt i art. 4, og det står klart, at art. 2 og art. 4 skal læses i sammenhæng. Således angives i art. 4 nogle muligheder for kildestaten til at udelukke visse rentebetalinger fra direktivets anvendelsesområde. Det er herved op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvor direktivet skal anvendes vedrørende finansieringsforhold, der afviger fra almindelige rentebærende låneforhold. 51 Opregningen af de fire relevante tilfælde må antages at være udtømmende i modsætning til de tidligere udkast til direktivet. 52 Muligheden gælder for det første betalinger, der behandles som udlodning af udbytte eller som tilbagebetaling af kapital, jf. art. 4, stk. 1, litra a. Der kan her være tale om afkast på visse hybride finansieringsinstrumenter og om regler om tynd kapitalisering. 53 For så vidt angår tynd kapitalisering synes denne mulighed ikke relevant for Danmarks vedkommende, idet de danske regler om tynd kapitalisering ikke medfører en omkvalifikation af renter til udbytter. Det er dog ikke afklaret, hvilken betydning art. 4, stk. 1, litra a, har for nationale regler om tynd kapitalisering, som ikke medfører en omkvalifikation af renter til udbytter. 54 Det synes tillige uafklaret, hvad der ligger i ordene der behandles. Således kan det næppe antages, at der generelt heri ligger en mulighed for medlemsstaterne til at kvalificere betalingerne efter forgodtbefindende. 55 Den danske arbitragebestemmelse i SEL 2 B medfører en omkvalificering af gæld/renter til egenkapital/udbytte. Baggrunden herfor er dog ikke, at en sådan klassifikation generelt følger for visse hybride gældsinstrumenter. Derimod gælder bestemmelsen alene, hvis en tilsvarende behandling finder sted i modtagerstaten. Baggrunden for den danske bestemmelse er således, at der kan opstå en uhensigtsmæssig skattemæssig situation, hvis der tillades fradrag i Danmark uden korresponderende beskatning af indtægten i modtagerstaten. Uanset om dette er i overensstemmelse med formålet bag rente- /royalty-direktivet, udgør forholdet næppe noget stort problem, idet moder-/datterselskabsdirektivet og intern dansk ret tilsikrer, at der ikke sker dobbeltbeskatning af udbytter i EU-koncerner. Direktivets art. 4. omhandler efter ordlyden tillige indfrielse og afdrag af gældsforholdet. Selve indfrielsessummen udløser efter gældende ret ikke skattemæssige konsekvenser og er ikke fradragsberettiget. Derimod kan der ved indfrielse/afdrag opstå kursgevinster for kreditor, som må være omfattet af direktivet. For det andet gælder muligheden betalinger fra gældsfordringer, som indebærer en ret til en andel i debitors fortjeneste, jf. art. 4, stk. 1, litra b. Dette kan omfatte afkastet på udbyttegivende gældsbreve (profit participating loans), uanset at sådanne betalinger må antages at være omfattet af definitionen i art. 2. I hidtidig dansk praksis er sådant afkast, for så vidt angår den fast forrentede del af rente, blevet behandlet som en rente og for den overskudsafhængige del som en kursgevinst/kurstab. Se herom TfS 1998, 77, TfS 2006, 127, TfS 2008, 407, TfS 2008, 546, TfS 2007, 407, TfS 2006, 127 og TfS 2008, 546. Danmark har således muligheden for at undlade at fritage sådanne betalinger for kildeskat i medfør af direktivet. Det skal dog holdes for øje, at også dobbeltbeskatningsoverenskomsterne regulerer denne type af betalinger. For det tredje er der tale om betalinger fra gældsfordringer, som berettiger fordringshaveren til at ombytte sin ret til renter til en ret til en andel i debitors fortjeneste, jf. art. 4, stk. 1, litra c. Herved må sigtes til forskellige konvertible instrumenter. 56 Art. 4, stk. 1, litra c, omhandler efter ordlyden alene konvertering af retten til rente, men ikke konvertering af hovedstolen. Bestemmelsen synes ligeledes uklar i forhold til rentebetalinger fra konvertible gældsforhold, som relaterer sig til perioden forud for konverteringen. 57. Henvisningen til deltagelse i debitors fortjeneste udelukker tillige såkaldte exchangeables, hvorefter konverteringen sker til egenkapital i et andet selskab end debitorselskabet. 58 Der ses ikke at være nogen begrundelse for denne begrænsning i anvendelsesområdet af art. 4, stk. 1, litra c). 59 Dog synes det korrekt at foretage en indskrænkende fortolkning af direktivet på dette punkt, idet der med art. 4 er tale om en begrænsning i direktivets anvendelsesområde. Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

9 128 Endelig for det fjerde omfatter muligheden betalinger fra gældsfordringer, som ikke indeholder nogen bestemmelse om tilbagebetaling af hovedstolen, eller hvor tilbagebetaling skal finde sted mere end 50 år efter udstedelsesdatoen, jf. art. 4, stk. 1, litra d. Også denne bestemmelse sigter mod hybride lån, som effektivt fungerer som egenkapital i kraft af manglende indfrielsesdato eller løbetid på mere end 50 år. Bestemmelsen omfatter perpetual og super maturity debt. 60 Der er udtrykt tvivl om den generelle betydning af begrænsningerne i art. 4. Således hedder det hos Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 150):... Looking at the cases provided for by Art. 4(1) of the Directive, it seems that the Member States, apart from cases under letter (a), will be allowed to deny the application of the Directive (i.e. the exemption from withholding tax on interest) irrespective of the fact that the payments under debt claims as described under letters (b), (c), (d) are treated as profit distributions in that Member State. Therefore, such payments may still keep their characterization as interest under the laws of the source state but may nonetheless be subject to withholding tax on interest in the same state. Frankly, the rationale behind the denial of the benefits of the Directive is difficult to understand without the reference to a corresponding profit recharacterization or a limitation of the deduction of the interest expense in the source state. A justification may be found by assuming that through the cases mentioned under letters (b), (c), (d), the Directive has granted the source state the possibility of levying withholding tax on interest if the payments under the financial instruments described are still treated as interest in the source state but are characterized as profit distributions in the Member State of the recipient. In other words, the Directive s intention would be to hit those instruments that create a tax deduction in the source state and which give rise to an exemption from taxation of the correspondent income received in the residence state (or state of establishment) of the recipient, as such income would be characterized as a profit distribution.... Hvis dette er udtryk for en korrekt fortolkning, er det beklageligt, at der ved direktivets endelige udformning er valgt en shut-gun approach, hvor også andre almindeligt forekommende og økonomisk begrundende instrumenter kan udeholdes fra direktivet. Direktivets art. 2, litra b indeholder en royaltydefinition, som er sålydende: Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og software, ethvert patent, varemærke, mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer; betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for royalties. 5. Armslængdeprincip og tynd kapitalisering Yderligere er det relevant at bemærke, at rente- /royaltydirektivet i art. 4, stk. 2, indeholder et armslængdeprincip. Således gives den regel, at direktivet kun finder anvendelse på en armslængderente- og royaltybetaling. Det er overvejet i den internationale skatteretlige litteratur, om rente-/royaltydirektivet er til hinder for nationale regler om tynd kapitalisering, som resulterer i dobbeltbeskatning. 61 Herom kan det formentlig konkluderes, at regler om tynd kapitalisering ikke generelt er i strid med direktivet, idet det netop fremgår af art. 5, at nationale misbrugsregler må accepteres. Enhver national foranstaltning mod tynd kapitalisering skal dog overholde proportionalitetsprincippet. For så vidt angår den type af regler mod tynd kapitalisering, som kendes i dansk ret, og som kendetegnes ved fradragsbegrænsning frem for egentlig omkvalifikation, kan det overvejes, om fradragsbeskæringen udgør en skat opkrævet af rentebetalingen, som er omfattet af art. 1 i direktivet. Et sådant spørgsmål besvares bekræftende i litteraturen, hvormed der opstår en spænding mellem art. 1 og art. 5 i direktivet. 62 For dansk rets vedkommende opstår problemstillingen dog næppe, idet reglerne om begrænset skattepligt for rentebetalinger har forrang for reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11, jf. eksplicit SEL 11, stk. 1, i.f. Det er dog muligt, at det er i strid med direktivet at foretage rentefradragsbegrænsning, idet der således kan argu-

10 129 menteres for, at den selskabsbeskatning, der kan komme på tale som følge heraf, udgør en skat omfattet af art. 1 i direktivet Dokumentation I medfør af direktivets art. 1, stk. 11, kan kildestaten kræve, at de krævede forudsætninger dokumenteres ved en attest på tidspunktet for betalingen. Kravene hertil uddybes i stk Attestkravet er i dansk ret udnyttet ved SKATs blanketkrav. 64 Noter 1) Direktivet er tilpasset de nye medlemsstater med direktiv 2004/66/EF og 2004/76/EF. 2) Se eksempelvis herom Stella Raventós i ET 2000, s. 286 f udkastet er i dansk ret kommenteret hos Søren Næsborg Jensen: EU-selskabsskatteret, 1997, s. 274 ff udkastet er analyseret i detaljer hos Dennis Weber i ECTR 2000, s. 15 ff. og hos Søren Næsborg Jensen i SU 1998, 242. Det endeligt vedtagne direktiv er analyseret hos IBFD: Survey on the implementation of the EC Interest and Royalty Directive, 2005, samt hos Terra/Wattel: EU Tax Law, 2008, s. 609 ff., Luca Cerioni i ET 2004, s. 47 ff., Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff., samt kort hos Jakob Bundgaard i Skatteretten 3, 2006, s. 504 ff. og Søren Næsborg Jensen i SU 2003, ) I præamblens betragtning nr. 3 anføres følgende: Det må sikres, at renter og royalties beskattes én gang i en medlemsstat. I betragtning nr. 4 anføres, at den mest hensigtsmæssige måde at fjerne de uhensigtsmæssige formaliteter og problemer på, er at...ophæve beskatningen af renter og royalties i den medlemsstat, hvori de opstår, uanset om beskatningen sker ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelse.... 4) Opmærksomheden henledes dog på, at visse medlemsstater fortsat opkræver visse begrænsede kildeskatter i en overgangsperiode. Der er tale om Tjekkiet, Grækenland, Letland, Litauen, Polen, Portugal og Spanien. 5) Jf. skatteministerens svar optrykt i bilag 47 på spm. 14 (bilag 2) til lovforslag 119, Folketingsåret ) Jf. Bilag 2. 7) Jf. bilag 47. 8) Jf. Skat og Erhverv, Noter vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien art. 3, marts 2005, Magnus Informatik. 9) Det geografiske område for EU fastlægges i TEF art Heraf fremgår, at Traktaten tillige omfatter de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. 10) At der findes mange fortolkningsspørgsmål vedrørende direktivet, er der næppe tvivl om. Dette fremgår af analysen nedenfor. Se tillige for en konstatering heraf kort tid efter direktivets vedtagelse, Luca Cerioni i ET 2004, s. 47 ff. og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. 11) En betaling anses for opstået i den stat, hvorfra betalingen sker fra et selskab eller et fast driftssted, jf. art. 1, stk. 2. Denne stat benævnes kildestaten. 12) Et fast driftssted anses kun for at være betaler af renter, hvis betalingerne udgør en fradragsberettiget udgift for det faste driftssted i den medlemsstat, hvori det er beliggende, jf. art. 1, stk ) Det er fremgået, at rente/-royaltydirektivet ikke omfatter betalinger til lande uden for EU. Dog har Rådet besluttet at imødekomme Schweiz ønske om at gøre rettighederne i rente-/royaltydirektivet tilgængelige for betalinger til Schweiz. Dette følger af art. 15, stk. 2, i den bilaterale aftale af 26/ den såkaldte opsparingsaftale, som indgår i den politiske handel, der samtidig gør rentebeskatningsdirektivet anvendeligt vedrørende rentebetalinger fra Schweiz. Af præamblen til aftalen fremgår følgende:...(3) The Community has decided to grant the request of the Swiss confederation for the inklusion in the Agreement of measures equivalent to the regimes provided for in Council Directive 90/435/EEC of 23/ on the common system of taxation applicable in the case of parent companies and subsidiaries of different Member States (3) and in Council Directive 2003/49/EC of 3/ on a common system of taxation applicable to interest and royalty payments made between associated companies of different Member States (4) in their original versions.... Den praktiske betydning heraf er fortsat uklar, men det må antages, at betalinger fra EU til Schweiz tillige er omfattet af direktivet, idet aftalen trådte i kraft 1/ Se om denne aftale Xavier Oberson i BIFD, 2005, s. 108 ff. 14) Denne bestemmelse udtrykker blot følgende, jf. Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 47):...The only possible interpretation is, therefore, the following: a payment made (1) by a company of a Member State (the first Member State) or (2) by a PE situated in another Member State (the second Member State) is deemed to arise in that Member State (i.e. the first Member State in (1) of the second Member State in (2)) ) Så vidt ses har alene Michele Gusmeroli behandlet bestemmelsen indgående, jf. ET 2005, s. 39 ff. (s. 45 ff.). Forfatteren påviser, at mens ordet opstår (engelsk arising ) i direktivet betyder, at der ikke kan ske beskatning, betyder det samme ord i overenskomstsammenhæng, at indtægten kan beskattes (er taxable ). Dette forhold er efter forfatterens opfattelse kritisabelt, idet begreberne ikke blindt bør kopieres. 16) Jf. Klaus Eicker & Fabio Aramini i ECTR 2004, s ) De danske udbetalende selskaber kan i henhold til bilaget alene udgøre aktie- og anpartsselskaber. 18) Se kritisk ad det eksisterende bilag Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. 19) Jf. Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 43 f.). 20) Jf. Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 43 f.). Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

11 130 21) Se herom Dennis Weber i ECTR 2000, s. 20 f. 22) Det ses hermed, at skattefritagne selskaber ikke kan være omfattet af direktivet. Baggrunden er klar, idet der ikke synes at være nogen grund til at kræve, at medlemsstaterne ophæver dobbeltbeskatning, hvor der ingen dobbeltbeskatning opstår. 23) Denne fortolkning lægges i hvert tilfælde til grund i den danske skatteministers svar på spørgsmål 14 i bilag 2, jf. bilag 47 til L ) Jf. Klaus Eicker & Fabio Aramini i ECTR 2004, s ) Med fremsættelsen af ændringsforslaget synes det også at være afklaret, hvordan betingelsen i art. 3, litra a, pkt. iii, skal forstås. Forud herfor har Dennis Weber argumenteret for, at betingelse skal forstås sådan, at kravet retter sig mod selve rente- og royaltybetalingen frem for selskabet, jf. ECTR 2000, s. 21. Modsat dette se Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 144) med argumentation for, at kravet retter sig mod selskabet. 26) Det er ikke afklaret, hvad der skal forstås ved ordet kapital, jf. herom Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 145) og David B. Oliver i Intertax 1999, s ) Se Dennis Weber i ECTR 2000, s ) Jf. herom også Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 41) udkastet til direktivet omfattede tillige indirekte ejerskab. Denne indskrænkning i det endelige direktiv kritiseres kraftigt af Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 146):...Frankly, the rationale behind the exclusion of these cases is hard to understand or to justify ) På trods af en klar ordlyd gælder kravet efter skatteministerens opfattelse ikke i forhold til betalinger omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. også skatteministerens svar i bilag 86 til L ) Se også om end forsigtige Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 151). 31) Denne problemstilling fremhæves hos Dennis Weber i ECTR 2000, s. 24. Forfatteren nævner dog retfærdigvis, at Kommissionen i explanatory notes til direktivet anfører, at der ikke kan stilles krav om forudgående ejerskab m.v., men tillægger ikke dette stor betydning, herunder særligt i lyset af Domstolens vrangvillighed til at inddrage explanatory notes ved fortolkningen. 32) Hermed er interne ydelser mellem hovedvirksomheden og dennes faste driftssted ikke omfattet af direktivet. 33) Jf. L 119, bilag ) Jf. bilag 47 til L 119 i svaret til spm ) Jf. skatteministerens svar i bilag 47 til L ) Jf. omtalen hos Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 42) og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 146 f.). Sidstnævnte forfattere finder, at det på trods af ligheden med OECD s definition ikke er muligt at forudsige, om EF-Domstolen vil tolke begrebet i overensstemmelse hermed, eller om Domstolen i stedet vil finde inspiration i 6. momsdirektiv, i begrebet fixed establishment. Forfatterne påviser, at der er forskel på dette begreb og OECD-modellens begreb. For så vidt angår den manglende inddragelse af agenter under direktivet, anfører forfatterne, op.cit., s. 147, at dette formentlig er i strid med art. 43 i EF-traktaten om etableringsfrihed. Se endelig om begrebet Dennis Weber i ECTR 2000, s. 23 f. 37) Dele af det følgende afsnit er baseret på og udgør en sammenfatning af analysen af begrebet hos Jakob Bundgaard & Niels Winther-Sørensen i SR-skat 2007, s. 508 ff. 38) Begrebet retmæssige ejer indgår tillige i rentebeskatningsdirektivets art. 2 (direktiv 2003/48/EF). Da rentebeskatningsdirektivet vedrører renter, der betales til fysiske personer, er det særligt rente-/royaltydirektivet, der er relevant i nærværende sammenhæng. 39) Jf. Klaus Eicker og Fabio Arami i ECTR 2004, s Se Luc Hinnekens i BIFD 2000, s. 324 f., om de forskellige formål, som varetages af EU-retten og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Se også Matthias Dahlberg: Internationell beskattning, 2005, s. 294 f. Der kan endvidere argumenteres for, at indholdet skal fastlægges med udgangspunkt i direktivets ordlyd, jf. Brent Springael i DFI 2004, s. 282 og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 148 f.). Der kan også argumenteres for, at begrebet beneficial owner endnu ikke er defineret. Denne fortolkning må dog forkastes. Herom anfører Klaus Eicker & Fabio Aramini i ECTR 2004, s. 142, at...actually, states interpret it as an anti-avoidance provision aimed at fighting abusive transactions (e.g. sham, conduit). The fact that the beneficial owner concept is not clearly defined is not a sufficient argument to state that the Directive is not clear considering that all double tax treaties contain reference to it and are equally applied in all member countries. Thus, the beneficial owner concept cannot jeopardize the application of the IRD to the extent that the related parties do not act within an abusive (e.g. sham, conduit) transaction.... Der kan endvidere argumenteres for, at begrebet ligger på linje med det begreb, der er indeholdt i OECD s modeloverenskomst., jf. Brent Springael i DFI 2004, s ) Jf. Brent Springael i DFI 2004, s ) Jf. Joanna Wheeler i Cahiers de droit fiscal international, Vol. 92b, s ) Jf. table 4, s. 18, i Survey on the implementation of the EC Interest Royalty Directive. I de enkelte country surveys findes der specifikke gengivelser af de foretagne undersøgelser. I Belgisk skatteret synes begrebet eksempelvis ved implementeringen af rente-/royaltydirektivet at have fået den betydning, at modtageren skal være det selskab, der har den reelle ejendomsret til det aktiv, der genererer afkastet, jf. Brent Springael i DFI 2004, s. 282 f. Eksemplificerende nævnes det, at kildeskattefritagelsen må omfatte den situation, hvor der indskydes et selskab beliggende i EU, og dette selskab modtager betalingen til eget brug, bogfører denne, beskattes af denne og selv effektivt beslutter, hvordan der skal disponeres over beløbet, herunder også ved straks at foretage

12 131 en hel eller delvis videreudlodning, også selv om modtager af videreudlodningen ikke isoleret set er omfattet af direktivet. 43) Jf. Brent Springael i DFI 2004, s. 282 og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 148 f.). Sidstnævnte konkluderer tillige, at alle andre situationer vil være omfattet af direktivet, hvis det modtagende selskab vederlægges på armslængdevilkår. Herved er det et centralt spørgsmål at analysere, om en sådan økonomisk fordel foreligger, og at fastlægge, ud fra hvilke kriterier konstateringen heraf kan foregå. Michele Gusmeroli tilslutter sig i ET 2005, s. 39 ff. (s. 42) konklusionen hos Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 148, note 55, hvorefter der skal være en økonomisk fordel for det modtagende selskab og, at rent kunstige transaktioner, hvor der indskydes selskaber mellem modtageren og betaleren, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde. Dennis Weber har i ECTR 2000, s. 22 konkluderet:...i doubt whether the beneficial owner requirement can obstruct the use of conduit companies... Se dog nedenfor om betydningen af misbrugsbestemmelsen i direktivets art. 5, jf. således Klaus Eicker & Fabio Aramini i ECTR 2004, s. 142, der bemærker, at conduit er udtryk for en abusive transaction. 44) Jf. således Klaus Eicker & Fabio Aramini i ECTR 2004, s. 142, der bemærker, at conduit er udtryk for en abusive transaction. 45) Jf. EF-Domstolens dom af 17/7 1997, sag C-28/95, Leur Bloem (SU 1997, 257), præmis 43 ff. vedrørende fusionsbeskatningsdirektivets art. 11. En bestemmelse svarende til rente-/royaltydirektivets art. 5 findes i moder-/datterselskabsdirektivets art. 1, stk ) Dette kan i givet fald føre til, at retmæssige ejer-begrebet i direktivet fortolkes mere snævert end beneficial owner-begrebet i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, jf. herved at det i OECD s kommentarer (fra og med 2003-versionen) til art. 11 er anført, at begrebet beneficial owner ikke er anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammenhæng med og i lyset af overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse, jf. ovenfor i afsnit ) Jf. i samme retning EF-Domstolens dom af 5/7 2007, sag C-321/05, Kofoed (SU 2007, 343), præmis 37 ff., hvor EF-Domstolen fastslår, at anvendelsen af den tilsvarende misbrugsbestemmelse i art. 11 i fusionsbeskatningsdirektivet forudsætter hjemmel i national ret. 48) Det fremgår endvidere af art. 5, at bestemmelsen heller ikke udelukker anvendelse af overenskomstmæssigt fastsatte bestemmelser til bekæmpelse af svig eller misbrug. En dobbeltbeskatningsoverenskomst giver efter dansk ret imidlertid ikke i sig selv hjemmel til beskatning, jf. om den gyldne regel Niels Winther-Sørensen i Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 3, 2006, s. 37 ff., så også, hvor der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er en hjemmel i intern dansk ret nødvendig. 49) Jf. EF-Domstolens dom af 5/7 2007, sag C-321/05, Kofoed (SU 2007, 343), præmis 43 ff. med henvisninger. IBFD har i sin komparative undersøgelse af implementeringen af rente-/royaltydirektivet sammenfattet medlemsstaternes implementering af art. 5 således, jf. Survey on the implementation of the EC Interest Royalty Directive: All Member States apply general anti-abuse measures under domestic law to deny the relief under the Directive in cases of fraud and abuse. In many instances, specific measures for the purpose of the directive have been introduced...[...]...only Austria and Germany have introduced specific measures that follow closely.... Se om den parallelle bestemmelse i moder- /datterselskabsdirektivets art. 1, stk. 2; Otmar Thömmes i EC Corporate Tax Law, pkt. 19 af art. 1, Fred De Hosson i Intertax 1990, s. 427 og Søren Næsborg Jensen: EU-Selskabsskatteret, 1997, s. 311 f. 50) Den eneste forskel består i, at statsgældsbeviser ikke er medtaget. Dette finder Michele Gusmeroli berettiget i ET 2005, s. 39 ff. (s. 44), idet medlemsstaterne ikke udgør selskaber omfattet af direktivet. 51) Jf. også Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff (s. 149 f). 52) Jf. herom Dennis Weber i ECTR 2000, s ) Det kan i denne forbindelse overvejes, om en sådan omkvalificeret rentebetaling i stedet vil være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF). Dette spørgsmål indgik i Sag C-324/00, Lankhorst-Hohorst Gmbh (SU 2003, 12), dog uden at EF-Domstolen tog stilling hertil. 54) Jf. Michele Gusmeroli i ET 2005, s. 39 ff. (s. 44). 55) Jf. kritisk Dennis Weber i ECTR 2000, s ) Om denne bestemmelse bemærker Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 149), at ordlyden er uklar, og at bestemmelsen ikke per automatik omfatter finansielle instrumenter, der giver kreditor ret til at konvertere lån til aktiekapital i debitorselskabet. 57) Jf. Dennis Weber i ECTR 2000, s ) Jf. Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 150). 59) Jf. kritisk hertil Dennis Weber i ECTR 2000, s. 21 ff. (s. 26) og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 150). 60) Se herom Jakob Bundgaard i DFI 2008, s. 157 ff. 61) Jf. herom Bertrand Dussert i DFI 2004, s. 213 f. og Brent Springael i DFI 2004, s ) Jf. Dennis Weber i ECTR 2000, s. 21 ff. (s. 21) og Marcello Distaso & Raffaele Russo i ET 2004, s. 143 ff. (s. 152). 63) Jf. herved Dennis Weber i ECTR 2000, s. 27. Forfatteren henviser herved til formålet med direktivet, som er at ophæve dobbeltbeskatning. En sådan dobbeltbeskatning kan jo netop forekomme ved en fradragsbegrænsning i den ene medlemsstat samtidig med en indkomstbeskatning i den anden medlemsstat. Nævnte forfatter konkluderer følgende herom:...if the above conclusion is correct, the introduction of the Interest Skat Udland, Februar 2009 SU 2009, 61

13 132 and Royalty Directive would eliminate thin capitalization measures based on a general debt/equity ratio in the EC...[...]...One may well doubt whether this is the effect intended by the Commission, and also whether the Member States are fully aware of its significance ) Jf. blanket vedrørende royalties og blanket vedrørende renter.

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Artikler 91 31 Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Af Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, (www.corit.dk)

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET Niclas Holst Sonne, partner og leder af skatteafdelingen 21. maj 2015 BAGGRUNDEN FOR LOVÆNDRINGEN side

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte

Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte 554 237 Skattearbitrage & korrespondensprincip Omkvalificering af gæld til egenkapital ved udenlandsk skattefrihed af afkast fra hybride finansielle instrumenter Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT Beskatning af finansielle instrumenter Kammeradvokaten 4. oktober 2013 Agenda Traditionelle finansielle kontrakter Strukturerede fordringer Hybride finansielle Tax arbitrage Finansiel begrebsdannelse Beskatning

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen mod Storbritannien C-172/13 Af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og technical advisor hos CORIT Advisory

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Det store hykleri Om "beneficial owner" sagerne

Det store hykleri Om beneficial owner sagerne Det store hykleri Om "beneficial owner" sagerne Af advokat Hans Severin Hansen, Plesner Skatteministeriet fører i disse år et sandt korstog mod danske selskaber, der har undladt at indeholde kildeskat

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

Gennemstrømningsselskaber. Danmarks Skatteadvokater, 17. maj 2013

Gennemstrømningsselskaber. Danmarks Skatteadvokater, 17. maj 2013 Gennemstrømningsselskaber Danmarks Skatteadvokater, 17. maj 2013 AGENDA 1. Indledende bemærkninger 2. De enkelte betingelser 3. Konsekvenser hvis reglen finder anvendelse 4. Perspektivering og sammenfatning

Læs mere

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Aalborg Universitet Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Udarbejdet af: Daniel Sonne Strandbech, Studienummer: 20103198 Underskrift: Jesper Nygaard Ovesen, Studienummer: 20103190 Underskrift:

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 *

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 * DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 *»Direktiv 90/434/EØF fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier national afgørelse, hvorved en ombytning

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 8. oktober 2009 Agenda Hovedelementer i Forårspakken Opdatering vedrørende Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 247 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato:21. juni 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et revideret høringsskema vedrørende forslag

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch International arbejdsudleje Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch Lovregler m.v. Lov nr. 921 af 18/9 2012 Afgørelser, herunder bindende svar Styresignal SKM2013.714 og

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere