Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer"

Transkript

1 JEG SKAL JO HA MIG ET LIV Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer Skrevet af Eva Charlotte Olsson Vejledere: Peter la Cour og Birgitte Ravn Olesen Integreret speciale i psykologi og kommunikation 1 Roskilde Universitetscenter, 2002

2 Når du kan mærke at stofferne begynder at virke, så er du bare på toppen. Det er bare for fedt. Man har totalt meget selvtillid, og man elsker bare sine venner for vildt. Man har det bare så godt. (Ditte 19 år) Forord I dette afsluttende speciale fremlægges resultaterne af en kvalitativ undersøgelse vedrørende unge, der stopper med at bruge feststoffer. Særligt belyses den motivationelle proces, der ligger forud for det endelige stop. Undersøgelsen er baseret på interview med 4 unge i alderen år, som er foretaget i sommeren Formålet med undersøgelsen er at give nogle ledetråde til, hvordan man kan tilrettelægge sekundært forebyggende arbejde henvendt til misbrugstruede unge. Specialet skrives indenfor fagene kommunikation og psykologi. Idéen med at integrere disse to fag er at skabe en faglig sammenhæng indenfor et problemfelt, der relateres til mange vidensområder og derfor også er betinget af en stor faglig integration. Specialet vil derfor ikke være opdelt i en kommunikationsdel og en psykologidel, idet begge fag supplerer hinanden gensidigt i forhold til problemstillingen. Dog vil den del af kapitel 6, der omhandler forandringsprocesser i forbindelse med adfærdsændring, være særligt relateret til kommunikationsfaget. Kapitel 3 præsenterer specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt kritisk psykologi og knytter derfor særligt an til faget psykologi. De øvrige kapitler dækker begge fag. Undervejs i processen har jeg fået hjælp fra mange, jeg indledningsvis har brug for at takke. For det første skal misbrugskonsulent Thomas Lund have en stor tak for at tro på projektet helt fra starten. Han har undervejs været en uundværlig støtte, og med hans skarpe iagttagelser har han bidraget med mange interessante perspektiver og vinkler. Tak til Carl, Signe, Fie og Ditte for at sige ja til at blive interviewet. Foruden deres righoldige viden og indsigt var dette speciale aldrig blevet til noget (navnene er anonymiseret). Dea, Torben og Merete var en stor støtte til at få sparket ideen på plads, og den store læsegruppe på psykologi har fået mig endeligt igennem den sidste del af processen. Tak for det. Louise skal lige have en særlig stor og kærlig tak for sit engagement og MC ræs. Tak til mine vejledere Peter la Cour og Birgitte Ravn Olesen som har givet en præcis og kvalificerende vejledning og Anne og Maria for grundig korrekturlæsning. Til slut sender jeg mine kære en tanke for at have givet mig støtte og opbakning fra start til slut. Anne, Jacob, Christina, Susanne, Allan og alle Jer andre. København, Juni 2002 Eva Charlotte Olsson 2

3 Indhold Kapitel 1 Indledning Introduktion Problemformulering Valg og fravalg Begrebsafklaring Teori- og metodevalg Almen rammeteori Enkeltteori Metodevalg 13 Kapitel 2 Ungdomsliv og feststoffer Fakta om unges brug af stoffer Stoffernes betydning Rusmiddelsritualer Misbrugsbegrebet Misbrugsdefinition Brug og misbrug Ungdomsliv Indvidualisering og kvalificeret selvbestemmelse Ungdomsarenaer Sammenfatning 24 Kapitel 3 Kritisk psykologi Introduktion til den kritiske psykologi Handling Emotionalitet Personlig udvikling Positionering - ståsted og standpunkt 29 3

4 3.6 Social integration Sammenfatning Argumentation for valg af teori 32 Kapitel 4 Metode Metodologiske overvejelser Udvælgelse af informanter Empiriske undersøgelsesmetoder Kvalitative forskningsinterview Interviewguide Research materiale Interviewforløb og etiske overvejelser Reliabilitet og validitet Analysen Almengørelse Analyserammen Tolkningen Analyseproces 43 Kapitel 5 Begrundelser for brug af feststoffer 44 Indledende kommentarer Lavt selvværd Skole og uddannelse Vennerne Socialt forbrødringsritual Kommunikationsmiddel Selvkontrol Erfaringskatalysator Livet i nuet Selvforståelse Delkonklusion 57 4

5 Kapitel 6 Motivationelle processer Dissonans teori Relevant eller irrelevant relation Størrelsen af dissonans Reduktion af dissonans Forandringsproces Forandringsfaser Sammenfatning Argumentation for valg af teori 68 Kapitel 7 Stop af feststoffer Reduktion af dissonans under stofbrug Indsamling af viden (1. fase) Selektivt fokus på viden Konsekvenser af stofferne Gevinsten ved stoffer Opsamling 1. fase Overbevisning (2. fase) Rollemodeller i forhold til stoppet Stoffer som barrierer for fremtiden Opsamling 2. fase Beslutningen (3. fase) Tidligere stop Stoppet Opsamling 3. fase Implementering af stoppet (4. fase) Droppe vennerne Modificering af stoppet Omgivelsernes støtte Kompensation for stofferne Ændret selvopfattelse Opsamling 4. fase Bekræftelse på stoppet (5. fase) Samtalen 85 5

6 7.6.2 Opsamling 5. fase Delkonklusion 87 Kapitel 8 Afslutning Konklusion Brug af feststoffer Stoppet Refleksioner over anvendt teori Perspektivering Social indsats Interpersonel kommunikation Formidlingsformen 98 Kapitel 9 Litteraturliste Primær litteratur Bøger Artikler, uddrag m.m Sekundær litteratur Bøger Artikler, uddrag m.m. 104 English Summary 103 Bilagsoversigt 105 6

7 Man kan sammenligne det med en seksuel orgasme. Det er ubeskriveligt, man kan mærke alle hår rejse sig, selv de små hår i ansigtet. Alt rejser sig bare på én, og man føler nærmest, at man går på månen. (Signe 23 år) Kapitel 1 Indledning 1.1 Introduktion Unges brug af stoffer har i mange år haft en meget stor samfundsmæssig interesse. Dels på grund af den kriminaliseringseffekt, der er forbundet med illegale stoffer, men i lige så høj grad fordi brugen af stoffer har store samfundsmæssige og personlige konsekvenser. Trods advarsler og viden om stoffernes farlighed anvender stadig flere unge stoffer. Det forebyggende arbejde står derfor overfor nye udfordringer, der kræver en øget indsigt i de motiver, der ligger bag de unges brug af stoffer. Det overordnede tema for specialet er, hvad der får nogle unge til på eget initiativ at stoppe brugen af stoffer i weekenden. Som forskningstema er unges brug af rusmidler ikke noget nyt, men i den aktuelle debat har feststofferne speed, kokain og ecstasy fået særlig opmærksomhed (Sundhedsstyrelsen,2001). Fokus er særligt rettet imod de unges risikovillighed i forhold til at bruge stærkere stoffer. Blandt brugerne af stoffer synes gevinsten ved stofferne umiddelbart større end risikoen, men der følger ofte sociale, psykiske og økonomiske problemer i kølvandet på et rusmiddelsbrug. Det er således i samfundets interesse at begrænse de unges rusmiddelskarriere for herved at minimere skadevirkningerne ved stofferne. Men flere steder efterlyses viden om, hvordan man kan håndtere misbrugstruede unge. I Amterne satses der hovedsaligt på den primære forebyggelse, der henvender sig til en bred ungdomsgruppe, og den sekundære forebyggelse nedprioriteres. 1 Da udviklingstendensen går i retning af, at flere unge tager stoffer, bør disse unge have langt større opmærksomhed fremover. Det forebyggende arbejde skal blandt andet rettes mod de unges motivation for at stoppe, så det herved bliver muligt at afkorte de unges rusmiddelskarriere. På denne måde vil både de individuelle og de samfundsmæssige skadevirkninger begrænses væsentligt. En indsats af denne art er ressourcekrævende og kræver et indgående kendskab til de 1 Det primære forebyggende arbejde henvender sig til unge generelt, hvorimod den sekundære forebyggelse henvender sig til de misbrugstruede unge. 7

8 unges handlestrategier og bevæggrunde for at anvende stoffer. Hele forudsætningen er således en anden viden, end de faktuelle data, der findes i dag. 2 Undersøgelser viser, at unge er nærmest upåvirket af forebyggende kampagner, der har en autoritær og parantal karakter, hvilket størsteparten af de forebyggende tiltag er baseret på (Advice,2000). Derfor må den fremtidige forandringskommunikation i højere grad tage afsæt i de unges egen motivation og livsprojekt, og ikke hvad de forebyggende initiativer udefra vil pådutte dem at gøre. Ud fra denne antagelse har jeg valgt at foretage en kvalitativ undersøgelse på empirisk grundlag, hvor omdrejningspunktet er den forandringsproces, unge gennemgår, når de beslutter sig for at stoppe med at bruge feststoffer. Med fokus på stoppet som en succesfuld handling er formålet hermed at belyse de faktorer, der har indflydelse på stoppet. Intentionen er at anvende de unges egne handlestrategier som grundlag for at tilrettelægge indsatser, der henvender sig til risikogruppen af unge. At designe forandringskommunikation der tager højde for at møde de unge, der hvor de befinder sig i deres udviklingsproces (Dervin,1989). Med afsæt i ovenstående er specialets overordnede formål at tilvejebringe ny og anvendelig viden om unges omgang med feststoffer for herved at skærpe opmærksomheden på, hvordan man i praksis kan håndtere de misbrugstruede unge. Undersøgelsen er en målgruppeanalyse, som skal kunne danne grundlag for tilrettelæggelse af sekundære forebyggende tiltag omkring unge og rusmidler henvendt til fagfolk, der arbejder med misbrugstruede unge. Derudover er undersøgelsen tænkt som et fagligt indspark og inspiration, der kan anvendes i den strategiske kommunikation vedrørende planlægning af tiltag indenfor både det primære og sekundære forebyggende arbejde med unge og rusmidler. 3 Undersøgelsesfeltet udgør de unge, der har anvendt feststoffer, og som er stoppet eller er på vej til at stoppe. Undersøgelsen anlægger herved et subjektivt perspektiv med udgangspunkt i de unges livssituation. Det kommunikationsfaglige aspekt i undersøgelsen ligger i specialets overordnede intention om at levere et stykke indsigt, der kan skabe en større sammenhæng mellem de unges livsverden og den forebyggende indsats. Der sættes fokus på forandringskommunikation, udfra en socialpsykologisk forståelse af, hvilke faktorer der dels fastholder, og dels motiverer unge til at stoppe brugen af feststoffer. Formålet med forandringskommunikation er at ændre en defineret 2 Faktuelle data omhandler primært hvor mange unge, der tager hvilke stoffer og hvor henne. 3 Målgruppen defineres i denne sammenhæng som den gruppe af unge, et forebyggende tiltag er rettet imod. Selve analysen forholder sig til de unges stop af feststoffer og har derfor fokus på et bestemt fænomen, og ikke til de unges livsførelse generelt. Denne specifikation er i overensstemmelse med undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted kritisk psykologi (jf.kap.3) og metode (jf.kap.4). 8

9 målgruppes handlinger i en bestemt retning. I forhold til nærværende undersøgelse er det således at få de unge til at få nogle hensigtsmæssige rusmiddelsvaner. 1.2 Problemformulering På empirisk grundlag besvares følgende spørgsmål ud fra et kritisk psykologisk perspektiv: Hvilke begrundelser har unge for at anvende feststoffer? Hvilke motivationelle processer ligger forud for et stop af feststoffer? Problemformuleringen er formuleret som to spørgsmål, der rummer en karakterforskel. Det første spørgsmål skal ses i et bredt perspektiv, der sammentænker de objektive samfundsbetingelser med de unges subjektive begrundelser for at anvende stoffer. Andet spørgsmål er mere specifikt knyttet an til den motivationelle proces, der ligger forud for de unges stop af brugen af feststoffer. Jeg har valgt at foretage et teoretisk og analytisk skel mellem de to spørgsmål, hvorfor de to spørgsmål vil blive besvaret i hver sin analyse (jf. kap.5 og 7). Således vil koblingen af de to analyser give en bred indføring i undersøgelsens problemfelt, der både inddrager de ydre og de indre faktorer, der har indflydelse på den motivationelle proces, der ligger forud for et stop. Udover at lette det analytiske overblik har denne opdeling bidraget med nye aspekter og perspektiver på problemfeltet, og derfor nuanceret de endelige resultater fremstillet i konklusionen kapitel 8. Forandringsaspektet i undersøgelsen er et meget centralt element. Dog er det vigtigt at nævne, at selvom de unges brug og især indgang til stofbrug kan anskues udfra et forandringsaspekt, er fokus i undersøgelsen primært relateret til den forandringsproces, der er knyttet an til et stop af brugen af feststoffer. Første analyse tager således afsæt i de unges begrundelser for at bruge stoffer, for herved at blotlægge den gevinst de ved et stop skal afsige sig fra, hvilket uddybes i anden del af analysen (jf.kap.7) Undersøgelsen er særligt stilet mod den sekundære forebyggelse med udgangspunkt i enkeltpersoner eller grupper frem for til hele den brede ungdomsgruppe. En kommunikationsform der tager afsæt i de subjektive handlestrategier til forståelsen af motivationelle processer, der ligger forud for et stop. 1.3 Valg og fravalg Dette speciale omhandler ikke de motivationelle processer, der optræder når unge starter med at tage stoffer, men har fokus på de processer, der ligger forud for et stop. Baggrunden for dette fravalg er dels, at der allerede findes undersøgelser, der har dette fokus, blandt andet Kirsten Tue Skinhøjs Forbrødringsritualer og rusmidler (1993). Dels fordi jeg mener, det er vigtigt at tage fat i de succeshistorier, hvor unge formår ved egen hjælp at stoppe brugen af rusmidler. De unges 9

10 succeshistorier kan give et indblik i, hvordan det er muligt at tage udgangspunkt i de unges ressourcer og kompetencer frem for i deres svagheder og problemer, som meget forebyggelse er baseret på. Undersøgelsens fokus er det subjektive perspektiv, hvorfor undersøgelsespopulationen er indkredset og afgrænset til at være stopperne selv. Pårørende, lærere, eksperter o.a. er altså fravalgt, dels på grund af specialets omfangsmæssige begrænsninger, men også fordi disse ville kunne give nogle sekundære vurderinger, der vil gå udenom den subjektivitet, som er undersøgelsens omdrejningspunkt. Dog har jeg indsamlet researchmateriale 4, som jeg anvender til at nuancere forståelsen af de unges betingelser og muligheder generelt. 1.4 Begrebsafklaring Min undersøgelsespopulation er unge. Ungdomsbegrebet vil blive udfoldet undervejs i specialet, dels via min teori, men særligt i min analyse, der er centreret omkring de unges egne fortællinger. Her blotlægges nogle af de handlemuligheder og begrænsninger, der har særlig betydning for unge i vores samtid. Den overordnede definition af begrebet ungdom tager afsæt i en samfundsmæssig diskurs, hvor befolkningen defineres og kategoriseres i aldersgrupperne: børn, unge, voksne og gamle. Ungdom kan således betegnes som: en mellemstation, der skydes ind mellem barndom og voksenlivet. (Mørch,1996,s.151) Rusmidler anvendes som fælles betegnelse for samtlige midler, der ved indtagelse påvirker den psykiske og/eller fysiske tilstand. Herunder befinder sig altså også alkohol og hash. Undersøgelsens fokus er feststoffer, som omhandler stofferne speed, kokain, ecstasy, fantasy o. lign. Stoffer vil undervejs anvendes som synonym for feststoffer. Jeg har valgt at kalde de unge i undersøgelsen for stoppere, for herved at sætte fokus på de unges handling og ændring af strategier. Ud fra mit teoretiske ståsted kritisk psykologi er stoppet komplekst i og med, at det optræder i et dialektisk sammenspil mellem mange indre og ydre betingelser. Det er således ikke muligt eller relevant at tale om et selvstop, da dette refererer til en indre, autonom handling. Stoppet skal snarere ses som en proces over tid, og således ikke som en isoleret handling. Den motivationelle proces er en betegnelse for den proces, der ligger forud for en handling. Handlinger er som udgangspunkt drevet af motivation og er altså også en central faktor i de unges beslutningsproces og ændring af handlestrategier. Den motivationelle proces er under konstant forandring i relation til skiftende indre og ydre omstændigheder, og er derfor ikke en isoleret størrelse eller en given tilstand, men skal ses som en proces. Motivationsbegrebet er blevet 4 Interview med misbrugskonsulent Thomas Lund fra Frederiksborg Amt Misbrugscenter (bilag 3) samt min egen deltagelse i forebyggelsesprojektet Bølgebryderprojektet (bilag 8) 10

11 udforsket af såvel psykologer som fysiologer og har en lang tradition bag sig (Madsen,1974,s.12). Definitionen i dette speciale tager afsæt i en psykologisk forståelse med fokus på de kognitive motiver, der ligger forud for et stop. Denne motivationsteori uddybes nærmere i kapitel 6 ved Leon Festingers motivationsteori The Theory og Cognitive Dissonans (1957). Handlingsstrategier skal forstås som en måde, de unge forholder sig til deres situation og placering i de objektive betingelser. Strategierne kan således ses som udtryk for de unges evner til at handle og deltage i de betingelser, de er indlejret i. Misbrug defineres i denne undersøgelse som et brug af feststoffer, hvor den unge oplever en vis stagnation eller skærpelse af nogle problemer, som kan relateres til stofferne; herunder også afhængighed. Misbrugsbegrebet er blevet diskuteret og problematiseret i mange år, hvilket gør det meget vanskeligt at begribe og definere. Jeg har derfor valgt at diskutere begrebet nærmere i afsnit 2.3, hvor jeg netop fremlægger nogle af de argumenter, der ligger til grund for nærværende definition. 1.5 Teori- og metodevalg Valg af teori til undersøgelsen er som udgangspunkt foretaget for at kunne præsentere resultaterne udenom den almene viden og indforståethed, der eksisterer omkring unges brug af rusmidler. Derudover er teori- og metodevalg truffet for på den ene side at systematisere min forhåndsviden om problemfeltet, og på den anden side for at skabe en nødvendig distance til et område, jeg er meget involveret i. 5 Da jeg betragter brugen af rusmidler som opstået i en kompleksitet mellem individ og samfund, har jeg valgt at anvende en teori, hvis begreber forbinder disse to størrelser. Undersøgelsen bygger derfor på en socialpsykologisk tilgang til problemstillingen og vil som udgangspunkt anskue genstandsfeltet udfra et kritisk psykologisk perspektiv, som vil udgøre specialets teoretiske ramme og fremstilles i kapitel Almen rammeteori Den kritiske psykologi har en særlig måde at forstå det socialpsykologiske problem, hvor man søger at nå ud over polariseringen mellem indre og ydre determinanter, der findes i mange teorier (for eksempel psykoanalysen). Den kritiske psykologi opfatter i stedet forholdet mellem individ og samfund som et samspil, hvor det ene ikke nødvendigvis begrænser det andet, men selvfølgelig er under gensidig påvirkning. Præsentationen af den kritiske psykologi tager udgangspunkt i Ole Dreiers tilgang (1993,1999,1994), hvis udlægning hermed udgør grundstenen for projektets videnskabsteoretiske ståsted. Udover Dreier suppleres med Ute Holzkamp-Osterkamp (1979) samt 5 Jeg er uddannet socialrådgiver i 1995 og har siden august 1997 arbejdet på Døgnkontakten, som er et krisecenter for børn og unge i alderen år finansieret af Københavns Kommune. 11

12 Vibeke Jartoft (1996). Yderligere argumentation og kritik af den kritiske psykologi præsenteres i kapitel 3.7. Specialets analytiske ramme er således forankret i den kritiske psykologi, hvorfor undersøgelsen bevæger sig på niveauer: Det historiskempiriske analyseniveau og det aktualempiriske analyseniveau. Det historiskempiriske analyseniveau præsenteres i kapitel 2 og henviser til de overordnede samfundsmæssige betingelser, der gør sig gældende for problemfeltet, som i dette tilfælde omhandler den udvikling ungdomslivet og rusmidler har gennemgået. Det aktualempiriske analyseniveau præsenteres i kapitel 5 og 7 og refererer til den konkrete analyse af den indhentede empiri samt en udfoldelse af de betingelser, der har betydning for de unges motivationelle processer. De to niveauer er en analytisk skelnen og hænger derfor i princippet sammen. På denne måde er pointen, at den indsamlede empiri (aktualempiriske niveau) skal ses i forhold til den samfundsmæssige udvikling på feltet (historiskempirisk niveau) og kan således ikke betragtes som et isoleret fænomen (Holzkamp,1983 og Jartoft,1996,s.185). Ud fra den kritiske psykologi er teoriens begreber gældende for alle mennesker uanset kultur og samfundsmæssige forhold, og betragtes derfor som en almenteori. Derudover er det på det aktuelempiriske niveau muligt at udvikle enkeltteorier om særlige psykiske fænomener under bestemte historiske og samfundsmæssige forhold (Jartoft,1996,s.187). Eksempler på enkeltteorier er de tekster, jeg har valgt at inddrage om ungdomsliv og rusmidler. Således vil resultaterne fra denne undersøgelse også kunne betragtes som udvikling af en enkeltteori, der kan anvendes i andre sammenhænge til at nuancere problematikker omkring unges brug af rusmidler Enkeltteori I kapitel 2 udfoldes problemfeltet unge og rusmidler yderligere. Første del af kapitlet omhandler den aktuelle ruskmiddelscene, hvor forskellige undersøgelser vil blive anvendt. Derudover inddrages Kirsten Tue Skinhøj (1993) som, i hendes undersøgelse af unges brug af rusmidler, bidrager med en forståelse af, hvilken betydning rusmidler har for unge, samt hvilke faktorer der er bestemmende for regulering af rusmidler. Hun anlægger en kulturanalytisk synsvinkel på ungdomsgruppers brug af rusmidler inspireret af socialpsykologiske teorier og begreber, som derfor læner sig godt op af den kritiske psykologi. Undersøgelsen er baseret på Skinhøjs misbrugsdefinition. Misbrugsproblematikken og misbrugsbegrebet diskuteres herefter, hvor blandt andre Morten Nissen (1997 A,B,C) inddrages. Afslutningsvis fremstilles teori om de særlige udviklingsbetingelser, unge i dag befinder sig i. Hertil anvendes Sven Mørchs ungdomsteori (1985,1996,1998A,1998B), som er kritisk socialpsykolog, hvilket ikke er væsentlig forskelligt fra kritisk psykologi. Jeg har valgt hans teori, fordi han i mine øjne giver en god teoretisk fremstilling af unges betingelser i moderniteten. Kapitel 2 anvendes som teoretisk grundlag for begge analyser i henholdsvis kapitel 5 og 7. I kapitel 6 fremstilles teori, der tilbyder en mere specifik og nuanceret forståelsesramme til nærmere blotlæggelse af de motivationelle processer, uden dog at negligere den kritiske psykologi. Hertil 12

13 anvendes Leon Festingers dissonansteori (1956). Derudover beskrives de faser og tankerækker, de unge skal igennem for at komme ud af deres brug af stoffer, hvor Everett M. Rogers forandringsteori (1995) inddrages. Begge teorier har status som enkeltteori i specialet, og yderligere argumentation og placering af dissonansteorien og forandringsteorien gennemgås i afsnit 6.8. Kapitel 6 anvendes som teoretisk grundlag i anden del af analysen (jf. kap.7) Metodevalg I kapitel 4 fremstilles undersøgelsens metodeovervejelser og valg. Undersøgelsen er centreret om primær empiri 6, og det metodiske grundlag er praksis forskning, der læner sig op af undersøgelsens teoretiske ramme kritisk psykologi. Indsamling af empiri er foretaget via kvalitative interview af 4 unge stoppere mellem 19 og 26 år, der har haft et brug af feststoffer i weekender og er stoppet indenfor det sidste 1½ år. Empirien er derudover baseret på min teoretiske forforståelse og min arbejdserfaring. Endelig har jeg hentet inspiration og indsamlet researchmateriale til undersøgelsen via min deltagelse i forebyggelsesprojektet Bølgebryderprojektet i Frederiksborg Amt. 7 Efter denne introduktion til specialets problemfelt og opbygning, vil kapitel 2 kortlægge nogle af de særlige betingelser, de unge i undersøgelsen er indlejret i. 6 Primær empiri baseres på egne studier af praksis, hvor sekundær empiri er indhentet ved anden forskning. 7 Bølgebryderprojektet er en kvalitativ undersøgelse af unges rusmiddelvaner i Frederiksborg Amt(aug maj.2001). Projektet omhandlede 3 workshopsweekender med 50 unge i Frederiksborg Amt. Min opgave var blandt andet at fungere som workshopsleder, evaluere projektets metodiske grundlag og optræde som faglig sparing på projektet generelt (se også bilag 8). 13

14 Kapitel 2 Ungdomsliv og feststoffer Når man skal designe forandringskommunikation, kan det være nødvendigt at gå bagom målgruppens umiddelbare handlinger udfra en bredere samfundsmæssig diskurs. Det gælder særligt de handlestrategier, der er knyttet an til de kulturelle og samfundsmæssige betingelser. Unges brug af rusmidler skal derfor forstås i et dialektisk forhold mellem den enkelte unges subjektive situation i samspil med de ydre objektive betingelser. I den forbindelse spiller de samfundsmæssige tendenser en central rolle i forhold til, hvilke rusmidler der er populære blandt unge. Dette afsnit vil uddybe problemfeltet med fokus på unge og rusmidler for at give læseren en bred indføring i, hvordan samtidens unge placerer sig i den samfundsmæssige diskurs. Herved skabes grundlag for en forståelse for de unges handlestrategier og motiver for at handle, som de gør. 2.1 Fakta om unges brug af stoffer 8 Den aktuelle rusmiddelsituation i Danmark viser en generel stigning i unges brug af rusmidler. Tendensen går i retning af, at flere unge anvender euforiserende stoffer, og at der i princippet findes et stof på markedet til enhver lejlighed. Stofferne er blevet mere almindelige i nattelivet, og de unge oplever stofferne som et mainstream fænomen, der eksisterer på tværs af ungdomsgrupperne. Det er særligt hash og feststoffer (også kaldet de hurtige stoffer), som er populære blandt de unge. Stofferne indtages primært i festmiljøerne og på byscenen og udgør stoffer som amfetamin, ecstasy, fantacy, kokain, lsd og lignende. Det er disse stoffer, de unge i denne undersøgelse er stoppet med at tage. 9 I de seneste år er der dukket en ny brugergruppe op på rusmiddelsscenen. Forbruget er nu ikke kun forbeholdt de socialt tunge grupper af unge eller begrænset til subkulturelle grupper som hip/hopog technomiljøet. Der er kommet flere yngre debutanter til fra den brede del af ungdomsgruppen, som i denne sammenhæng skal ses som den samlede gruppe unge i Danmark (Advice,2000). En del af disse unge brugere er socialt velstillede og velfungerende unge, som ofte er vellidte og aktive i deres omgangskreds. De passer deres uddannelse og har god kontakt til deres forældre. De arbejder i fritiden, rejser på egen hånd og frem for alt: de går meget i byen og til fest. Det er derfor ikke kun de socialt ressourcesvage unge, der tegner rusmidlernes højrisikogruppe. Det er i stedet blevet en hel ungdomsgeneration, som i større eller mindre grad eksponeres for stoffer på 8 Dette afsnit er baseret på de to mest anerkendte og brugte undersøgelser om befolkningens brug af diverse rusmidler. ESPAD er en europæisk undersøgelse med det formål at følge udviklingen i brug af rusmidler blandt skolebørn i 9. klasse i hele Europa. SUSY er en dansk undersøgelse baseret på repræsentative stikprøver i den danske befolkning. I den seneste 2000 undersøgelse deltog interviewpersoner. Begge undersøgelser præsenteres i Sundhedsstyrelsens undersøgelser Unge og stoffer, Se også tabel i bilag 5, der viser stigningen af unges brug af rusmidler fra

15 ungdomslivets moderne rusmiddelsscener. 10 Herved er risikoen for at flere unge fanges i et narkotikamisbrug vokset, og antallet af forgiftninger og dødsfald som følge af stoffer er markant stigende (Skinhøj,1993 og Advice,2000). Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem de unges tidlige alkohol-debut og brugen af illegale rusmidler. Jo tidligere de unge debuterer med alkohol, jo tidligere og mere eksperimenterende bliver det, når det gælder illegale rusmidler. Derudover peger de danske tal på, at forældre og den nærmeste omgangskreds har betydning for, hvordan rusmiddelkarrieren starter. Det er særligt forældrenes eget brug af rusmidler, som har betydning for deres børns senere rusmiddelsbrug. Tilsyneladende er det ikke stramme regler og forbud, som er afgørende, men snarere viden om og interesse for den unge. Undersøgelserne viser meget klart, at det er vennerne, der har den største betydning for den enkelte unges valg af rusmidler. Der er en tydelig sammenhæng mellem eget brug og ens venners brug af rusmidler. Rusmidlerne breder sig primært i vennekredsen, og det er her, de fleste unge debuterer med rusmidler (Sundhedsstyrelsen,2001). 2.2 Stoffernes betydning Som udgangspunkt har brugen af stoffer vidt forskellig betydning for de unge. Det afhænger dels af den enkelte unges særlige livssituation, og dels af hvilke stoffer de tager, og med hvem de tager det. I modsætning til tidligere er unge i højere grad selv med til at definere, hvilken betydning stofferne skal have for dem. Accepten af stofferne er både påvirket af, hvilke venner de unge har, og hvad de interesserer sig for, samtidig med at brugen af stoffer er en handling, de i ungdomsgruppen er sammen om. Efterhånden udvikles der en fasttømret rusmiddelskultur i gruppen, der indbefatter sprogbrug (E for ecstasy, cola for kokain osv.), vaner, gruppestruktur (den, der har prøvet mest, er længst oppe i hierarkiet) og lignende. Stofferne går dermed hen og blive en betingelse i ungdomsgruppen for at være med og blive socialt accepteret af de andre (Advice,2000). Derudover har stofferne en vigtig symbolværdi for de unge. I ungdomsperioden lægges der som udgangspunkt afstand til forældrene og voksenverdenen, og i den forbindelse kan brugen af stoffer være et udtryk for en afstandstagen til de voksne, og de samfundsnormer voksenlivet repræsenterer. Stofferne bliver således noget, de unge har for sig selv, og får herved en symbolværdi på lige fod med andre symbolværdier som tøj, musik, ungdomskulturelle aktiviteter etc. Altså et middel til at opnå selvbestemmelse og individualitet (jf.2.4.1). I de fleste ungdomsgrupper eksisterer der tydelige grænser for, hvor meget og hvor ofte der indtages stoffer i gruppen. Via normer 11 og kollektive sanktioner reguleres de unges brug af stoffer, der i de 10 Det er blandt andet denne udviklingstendens, der er baggrunden for valg af undersøgelsespopulation i nærværende undersøgelse. 11 Normbegrebet skal i denne undersøgelse forstås som de regler, der eksisterer i en given sammenhæng. Normer er blandt andet med til at regulere adfærd herunder brugen af rusmidler, og er i denne sammenhæng primært relateret til dem, der eksisterer i ungdomsgruppen (Skinhøj,1993,s.80). 15

16 fleste tilfælde fraholder den unge fra at udvikle et problematisk brug af stoffer. Det er dog ikke i alle ungdomsgrupper, der optræder sanktioner eller reguleringsmekanismer som barrierer mod misbrug. I nogle grupper er det i højere grad den enkelte unges egne vurderinger og valg, der er styrende for brugen af stoffer. Her bliver det altså et individuelt anliggende at samle op på de negative følgevirkninger af stofferne. Disse unge befinder sig i en risikogruppe for at udvikle et problematisk brug eller misbrug af stoffer (Skinhøj,1993,s.15). Gruppenormen har stor betydning for den enkelte unges brug og regulering af stoffer. En ung vil for eksempel opleve en øget accept af rusmiddelsbrug, hvis det er en del af normen i ungdomsgruppen. I den forbindelse kan man tale om, at stofferne kan optræde som enten primært- eller sekundært samlingspunkt for gruppen (Skinhøj,1993,s.31). Hvis stofferne fungerer som primært samlingspunkt, betyder det, at det er stofferne, som knytter de unge sammen. Her har stofferne funktion som slik. Det vil sige en slags trøst eller flugt fra hverdagen. Sekundært samlingspunkt er det mest almindelige blandt unge og betyder, at de unge også kan være sammen uden at tage stoffer. Stofferne har funktion som socialt smøremiddel, som sammenkitter de unge eller som frikvarter fra de krav, der stilles i hverdagen. Stoffernes funktion som smøremiddel eller timeout kan i nogle sammenhænge have konstruktive og kreative gruppesociale virkninger, hvorimod stoffer anvendt som slik på længere sigt kan have destruktive virkninger (ibid.,s.32). Hvis stofferne er dét, der knytter de unge sammen, altså er primært samlingspunkt i gruppen, nærmer det sig misbrug. Herved kan de unge ikke være sammen om andet end stoffer, og de unges gruppetilhørsforhold domineres derfor af stofferne og denne samværsform. Der findes altså en sammenhæng mellem rusmiddelsformen og midlernes vigtighed som samlingspunkt (Advice,2000 og Skinhøj,1993). Ligeledes ses en sammenhæng mellem stoffernes betydning og de unges livsvilkår. I forhold til de unges stofbrug skelnes der her mellem de priviligerede unge, hvor rusen som udgangspunkt er sekundært samlingspunkt med intimitet og nærvær som mål, og de belastede gråzonebrugere, hvor rusen er primært samlingspunkt med flugt og trøst som mål (Skinhøj,1993,s.14). De privilegerede skal her ses som de unge, der deltager aktivt i deres liv og har klare perspektiver for fremtiden. De belastede unge vil ofte have meget ringe eller ingen fremtidsperspektiver, hvilket også skaber en sammenhæng mellem stoffernes betydning og den unges fremtidsperspektiver. I et kritisk psykologisk perspektiv eksisterer der for de belastede gråzonebrugere en desintegration mellem ungdomsgruppen og de øvrige handlesammenhænge, hvor der stilles modsætningsfyldte krav og forventninger til den unge (jf.3.8). Det vil på sigt øge risikoen for handlestagnation og deindividualisering (jf. afsnit 2.4) Rusmiddelsritualer I Skinhøjs undersøgelse (1993) beskrives de unges rusmiddelsadfærd som en samværsform, der har en høj grad af rituel karakter (Skinhøj,1993,s.14). Ritualer er i denne sammenhæng sociale processer, hvor de unge ved hjælp af stofferne oplever sig selv og omverdenen på en ny måde, og 16

17 rekvisitterne, altså stoffer, har en ceremoniel funktion. Unges rusmiddelsrutiner er i høj grad forbrødringsritualer og har til formål at bevare og besegle en eksisterende orden i ungdomsgruppen (ibid.,s.34). Forbrødringsritualerne har som udgangspunkt to funktioner. For det første at bevare fællesskabsånden i gruppen og for det andet at kontrollere hinanden for gruppesolidaritet og fællesskabsfølelse, som er grundlaget for at bevare gruppen intakt. Ritualerne iværksættes blandt andet for at skabe eller opretholde den historie, der gør relationerne levedygtige fremover, og for at negligere den tid, gruppen ikke har været sammen. Unge kan hurtigt vokse fra hinanden, og stofferne kan derfor optræde som et symbol på ligeværdighed og fællesskab. Der er ingen guide eller styring i forbrødringsritualer, men de er afhængige af gruppens normer, der er med til at regulere, hvad der er accepteret. Alle medlemmerne i gruppen reguleres via gensidig kontrol og optræder tendentielt lige. Forbrødringsritualerne reguleres i gruppen, og hvis de overtrædes iværksættes ydre eller indre sanktioner. De ydre ses i form af de andre gruppemedlemmers reaktioner altså via feedback eller gruppepres. De indre sanktioner optræder som oftest i form af dårlig samvittighed via internaliserede normer, som er relateret til den unges viden (ibid.,s.35). Ved rusmiddelsbrug er hverdagens regler og normer som regel sat ud af spil, og den enkelte unges viden om risikoen ved brugen af stoffer bliver meget ofte fortrængt eller overhørt af den unge for at mindske den ubalance, der eksisterer mellem viden og handling (ibid.,s.36). 2.3 Misbrugsbegrebet Det er sjældent, at den unge direkte erkender at have et misbrug. Misbrugsbegrebet relateres ofte til narkomani, som implicerer en social deroute og en kraftig social stigmatisering af den unge. Angsten for herved at blive udstødt afholder derfor mange unge fra at erkende overfor sig selv og/eller omverdenen, at de har et problematisk brug af stoffer eller et decideret misbrug. Omverdenens definition af misbrugsbegrebet har ligeledes betydning for, dels grundlaget for hvordan forandringskommunikationen bliver designet, dels den måde de unge bliver mødt af omverdenen, når de har brug for hjælp. Det er et af argumenterne for at inddrage følgende definitionsdiskussion af misbrugsbegrebet. Risikoen for blindt at reproducere de opfattelser og til tider fordomme, der kan ligge i de gængse opfattelser af misbrugsbegrebet er stor. Derfor er det vigtigt at gå bagom den almene definition af misbrugsbegrebet, hvis man skal skabe en nuanceret forståelse af unges brug/misbrug af stoffer. Der findes mange definitioner og perspektiver på misbrugsbegrebet, og det er som udgangspunkt dem, der er med til at danne grundlag for, hvordan vi forstår og begriber rusmiddels problematikker blandt unge. Når først denne klassificering af misbrugerne har fundet sted, begynder jagten på forklaringer på, hvorfor disse mennesker er svage, irrationelle og uden selvkontrol (Nissen, 1997A, s.9). Nogle fokuserer på svære barndomsvilkår, som ikke har rustet personen med tilstrækkelig styrke; andre anskuer misbruget som en sygdom, måske endda genetisk betinget, som man kan behandles for (for eksempel Minnesota modellen). I bund og grund tænkes problemet de fleste steder primært at ligge hos den enkelte. 17

18 I det følgende fremhæves nogle forskellige alment brugte definitioner af begrebet misbrug Misbrugsdefinition Misbrugsbegrebet er ifølge den danske sociallæge Peter Ege(1997) en social diagnose, der er kulturelt og politisk bestemt. Det er således ikke en værdineutral diagnose som fysisk og psykisk afhængighed. Misbrug er det som samfundet og befolkningen i almindelighed tager mere eller mindre moralsk afstand fra. De skadevoldende følger af et misbrug er som oftest sociale, fysiske og psykiske skader samt selvdestruktive handlinger og destruktive handlinger overfor omgivelserne (kriminalitet) og pårørende. Ifølge Ege er psykisk afhængighed et centralt begreb i forhold til brug og misbrug af euforiserende stoffer. Det er et subjektivt fænomen, en følelse eller en oplevelse, som ofte resulterer i en stofsøgende adfærd. Ved brugen af stærke stoffer optræder der forholdsmæssigt hurtigt en fysisk afhængighed. Det er en tilstand, der manifesterer sig som tolerance 12 samt psykiske og fysiske forstyrrelser (abstinenssymptomer), når stofindtagelsen ophører. Fysisk og psykisk afhængighed forekommer ofte samtidig. Den fysiske afhængighed medfører nogle abstinenssymptomer, der optræder som følge af, at kroppen har tilvænnet sig et rusmiddel. Ifølge Ege foreligger der afhængighed, når følgende 6 kriterier er opfyldt: stoftrang, kontroltab, abstinenssymptomer, toleransudvikling, indskrænkning af øvrige interesser, vedvarende brug trods skadelige og uheldige følger (Ege,1997,s.13-14). 13 Hvis man ser misbrugsbegrebet ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv vil begrebet udgøre en social konstruktion. Det betyder, at begrebet ikke på forhånd er en given, uafhængig eksistens, men skabes, defineres og opretholdes af mennesker (Nissen,1997B,s.1). Dette perspektiv optræder umiddelbart modsætningsfyldt i forhold til den gængse opfattelse, der som nævnt anskuer misbrug som et individuelt anliggende. I kritisk psykologi (jf. kap.3) vil man ikke tale om et misbrug, men om problemer opstået i krydsfeltet mellem individ og samfund via handling. Ud fra denne anskuelse er det derfor ikke muligt at tage udgangspunkt i udelukkende de objektive betingelser eller individet men nødvendigt at forstå hele den unges livssammenhæng (Dreier,1993,s.41). Nissen adskiller sig ikke væsentligt fra den kritiske psykologi, men bidrager i det følgende med en nuanceret og meget væsentlig diskussion af, hvilken betydning definitionen af misbrugsbegrebet har for, hvordan man hjælper de unge. Ser man på misbrugsfænomenet med historiske eller tværkulturelle briller, vil man erkende dets relative karakter, idet folk til forskellige tider, i forskellige kulturer lægger vidt forskellige opfattelser i det. Misbrugsbegrebet bliver ikke blot skabt via italesættelser på flere niveauer som et 12 Tolerance betyder, at når virkningen af et rusmiddels aftager over tid, skal der efterhånden anvendes stadig større doser for at opnå den samme virkning. Der kan opstå krydstolerance, når der udvikles tolerance overfor et rusmiddel, der medfører tolerance overfor beslægtede rusmidler. (Ege,1997,s.14) 13 Jeg anser dog disse kriterier for at være for kategoriserende, da det kan være meget individuelt, hvilket forhold der har betydning for stofbruget. For eksempel har den sociale gevinst ved stofferne afgørende betydning for de unges stofbrug, hvor abstinenssymptomerne er meget få (jf. kap.5). 18

19 rent sprogligt fænomen, men vedrører også konkrete og materielle forhold som penge, abstinenser, politiske interesser etc. (Nissen,1997B,s.9). At anskue misbrug som en social konstruktion er ikke det samme som at afvise, at nogle mennesker har problemer i forbindelse med stoffer. Det er en måde at omgås misbrugsfænomenet på, og en måde at forstå nogle af de konsekvenser misbrugsdefinitionen kan føre med sig (Nissen,1997C,s.3). Selve begrebet (stof-)misbruger er relativt nyt i vores kultur. Sociolog og misbrugsforsker Jacob Hilden Winsløw har analyseret fremkomsten og udviklingen af begrebet narkoman indenfor de seneste 30 år. Han påpeger og kritiserer, hvordan medier, politi, sundhedsmyndigheder, politikere og sågar den sociologiske forskning har bidraget afgørende til at konstruere det stemplende billede af narkomanen som svag, afhængig og umyndiggjort (Nissen,1997A,s.9 og 1997B,s.5-6). Ifølge Nissen er det problematisk, at misbrug i offentligheden, såvel i medierne som blandt forskere, behandlere og almindelige mennesker, anskues som et personligt problem, i stedet for grundlæggende at se det som svagheder/utilstrækkeligheder i vores fælles samfundsliv; et samfundsproblem (Nissen,1997C,s.3). Ved at personificere et socialt problem flyttes ansvaret tilsyneladende over på den enkelte eller de udvalgte og væk fra det fælles samfundsmæssige ansvar. Dette skal ikke forstås helt firkantet, som om folk i almindelighed ikke mener, at omgivelserne har et medansvar. Mange anskuer det som et net af faktorer blandt andet personlige, familiære og samfundsmæssige, der medvirker til at gøre personen sårbar. Dermed tænkes det stadig basalt at være bestemte individers manglende egenskaber (manglende styrke, uafhængighed osv.). De gængse tænkemåder og værdier bibeholdes, og misbrugeren fastholdes i en marginaliseret position som svag, afmægtig, syg, uforståelig etc. Dette perspektiv kan ses i meget forebyggende arbejde henvendt til unge i dag, hvilket kan betyde, at det er den enkelte unge, der står med det fulde ansvar i forhold til at komme ud af et problematisk brug af stoffer. For at nuancere misbrugsbegrebet ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv er det altså nødvendigt at indse, at rusmiddelsbrug og også misbrug langtfra er et velafgrænset problem for en lille gruppe mennesker, men derimod et helt integreret træk ved vores kultur (Nissen,1997A,s.1). Det kræver en kritisk refleksion over de tænkemåder, der dominerer mellem os. Derudover må rusmiddelsbrugen ses i en større sammenhæng ud fra den enkelte brugers konkrete perspektiv, og ikke blot bedømmes med udefrakommende færdigsyede kriterier. Det indbefatter at forstå, hvilken rolle stofferne har spillet for den enkelte unge, det vil sige, hvilke muligheder og begrænsninger de har skabt for deres udviklingsprojekt fra barn til voksen (Nissen, 1997B, s.15). Netop dette perspektiv er grundlaget for den første analyse i kapitel Brug og misbrug Det kan være meget vanskeligt at isolere de problemer, der er relateret til rusmiddelsbrug fra problemer, der opstår i den unges øvrige liv. Således bliver det vanskeligt at definere, hvornår der er tale om et misbrug samt, hvornår der er tale om andre sociale og psykologiske problematikker. Derudover er det centralt at tale om, hvem, der skal vurdere hvornår, der er tale om misbrug. De 19

20 gængse definitioner tilgodeser ikke stofbrugerens egen mening om stofbrugets karakter. Kan man tale om et misbrug, hvis den unge ikke selv oplever, at have et misbrug? Umiddelbart, og ud fra den kritisk psykologiske idé om førstepersonsstandpunkt (jf. afsnit 3.1), må svaret blive nej. Personen skal også selv føle, at det er et misbrug eller at problemerne relateres til stofferne. På den anden side er det et velkendt fænomen, at man i mange aspekter af livet "fortrænger" at se et problem i øjnene, og først i bagklogskabens lys anerkender problemets omfang. Således også med stofmisbrug. Derfor kan personens egen erkendelse af at tage for mange stoffer ikke være det afgørende kriterium for misbrug. Ud fra ovenstående diskussion defineres misbrug i denne undersøgelse således som et brug af feststoffer, hvor den unge selv oplever en vis stagnation eller skærpelse af problemer, som kan relateres til stofferne. Den unge behøver dog ikke under misbruget at opleve en klar sammenhæng mellem eksempelvis stagnation og et stort rusmiddelsbrug. Dette kommer måske først senere som en erkendelse af hele forløbets sammenhæng. Derudover må vurderingen i denne undersøgelse individualiseres, således at der tages højde for stoffernes betydning i personens konkrete livssammenhæng, både som personen selv oplever det, og som jeg tolker det ud fra stofbrugets kontekst og sammenhæng. En følge af ovenstående begrebsdiskussion fører frem til, at der ikke eksisterer en skarp grænse mellem misbrugere og ikke misbrugere. Herved bliver det vanskeligt overhovedet at kategorisere og definere, hvilke brugsformer de unge i undersøgelsen har haft. Til trods for, at misbrugsbegrebet er problematisk at anvende og skal tænkes meget bredt, finder jeg det alligevel nødvendigt at anvende et begrebsapparat, der gør det muligt at opdele de unges brug af stoffer i kategorier. Derudover er det problematisk at undlade at anvende begrebet i formidling til det forebyggende område omkring unge og rusmidler, da misbrugsbegrebet hér er et meget centralt begreb. Derfor har jeg, til trods for nærværende diskussion, valgt at inddrage Kirsten Tue Skinhøjs definition af forskellige brugsformer for overhovedet at kunne danne mig et billede af, hvilke rusmiddelsbrug de unge i undersøgelsen har haft. Skinhøj sondrer mellem 5 forskellige brugsformer, hvor overgangen varierer fra person til person, idet brugen af stoffer har en individuel betydning (Skinhøj,1993,s.25-26). 1. Eksperimenterende brug som indledes på grund af nysgerrighed, risikovillighed, gruppepres, personlige problemer etc. Det kan også være ønsket om en ændret sindsstemning, som kan ligge til grund for et eksperimenterende brug. 2. Sporadisk brug er mere socialt orienteret og foregår almindeligvis i weekenderne og ved særlige lejligheder i ungdomsgrupperne. De fleste sporadiske brugere bliver ikke vanemæssige brugere. Disse unge kan godt gå i byen uden at anvende stoffer. 3. Vanemæssigt brug foregår én eller flere gange om ugen, og der foreligger psykisk afhængighed. De unge kan for eksempel ikke gå i byen, slappe af eller være sammen med kammerater uden at bruge stoffer. 4. Brug i gråzonen til misbrug er flere gange om ugen og undertiden dagligt. De unge er psykisk afhængige, undertiden også fysisk, idet de kan få abstinenssymptomer, når 20

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere