Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer"

Transkript

1 JEG SKAL JO HA MIG ET LIV Kvalitativ undersøgelse af unge der stopper med at tage feststoffer Skrevet af Eva Charlotte Olsson Vejledere: Peter la Cour og Birgitte Ravn Olesen Integreret speciale i psykologi og kommunikation 1 Roskilde Universitetscenter, 2002

2 Når du kan mærke at stofferne begynder at virke, så er du bare på toppen. Det er bare for fedt. Man har totalt meget selvtillid, og man elsker bare sine venner for vildt. Man har det bare så godt. (Ditte 19 år) Forord I dette afsluttende speciale fremlægges resultaterne af en kvalitativ undersøgelse vedrørende unge, der stopper med at bruge feststoffer. Særligt belyses den motivationelle proces, der ligger forud for det endelige stop. Undersøgelsen er baseret på interview med 4 unge i alderen år, som er foretaget i sommeren Formålet med undersøgelsen er at give nogle ledetråde til, hvordan man kan tilrettelægge sekundært forebyggende arbejde henvendt til misbrugstruede unge. Specialet skrives indenfor fagene kommunikation og psykologi. Idéen med at integrere disse to fag er at skabe en faglig sammenhæng indenfor et problemfelt, der relateres til mange vidensområder og derfor også er betinget af en stor faglig integration. Specialet vil derfor ikke være opdelt i en kommunikationsdel og en psykologidel, idet begge fag supplerer hinanden gensidigt i forhold til problemstillingen. Dog vil den del af kapitel 6, der omhandler forandringsprocesser i forbindelse med adfærdsændring, være særligt relateret til kommunikationsfaget. Kapitel 3 præsenterer specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt kritisk psykologi og knytter derfor særligt an til faget psykologi. De øvrige kapitler dækker begge fag. Undervejs i processen har jeg fået hjælp fra mange, jeg indledningsvis har brug for at takke. For det første skal misbrugskonsulent Thomas Lund have en stor tak for at tro på projektet helt fra starten. Han har undervejs været en uundværlig støtte, og med hans skarpe iagttagelser har han bidraget med mange interessante perspektiver og vinkler. Tak til Carl, Signe, Fie og Ditte for at sige ja til at blive interviewet. Foruden deres righoldige viden og indsigt var dette speciale aldrig blevet til noget (navnene er anonymiseret). Dea, Torben og Merete var en stor støtte til at få sparket ideen på plads, og den store læsegruppe på psykologi har fået mig endeligt igennem den sidste del af processen. Tak for det. Louise skal lige have en særlig stor og kærlig tak for sit engagement og MC ræs. Tak til mine vejledere Peter la Cour og Birgitte Ravn Olesen som har givet en præcis og kvalificerende vejledning og Anne og Maria for grundig korrekturlæsning. Til slut sender jeg mine kære en tanke for at have givet mig støtte og opbakning fra start til slut. Anne, Jacob, Christina, Susanne, Allan og alle Jer andre. København, Juni 2002 Eva Charlotte Olsson 2

3 Indhold Kapitel 1 Indledning Introduktion Problemformulering Valg og fravalg Begrebsafklaring Teori- og metodevalg Almen rammeteori Enkeltteori Metodevalg 13 Kapitel 2 Ungdomsliv og feststoffer Fakta om unges brug af stoffer Stoffernes betydning Rusmiddelsritualer Misbrugsbegrebet Misbrugsdefinition Brug og misbrug Ungdomsliv Indvidualisering og kvalificeret selvbestemmelse Ungdomsarenaer Sammenfatning 24 Kapitel 3 Kritisk psykologi Introduktion til den kritiske psykologi Handling Emotionalitet Personlig udvikling Positionering - ståsted og standpunkt 29 3

4 3.6 Social integration Sammenfatning Argumentation for valg af teori 32 Kapitel 4 Metode Metodologiske overvejelser Udvælgelse af informanter Empiriske undersøgelsesmetoder Kvalitative forskningsinterview Interviewguide Research materiale Interviewforløb og etiske overvejelser Reliabilitet og validitet Analysen Almengørelse Analyserammen Tolkningen Analyseproces 43 Kapitel 5 Begrundelser for brug af feststoffer 44 Indledende kommentarer Lavt selvværd Skole og uddannelse Vennerne Socialt forbrødringsritual Kommunikationsmiddel Selvkontrol Erfaringskatalysator Livet i nuet Selvforståelse Delkonklusion 57 4

5 Kapitel 6 Motivationelle processer Dissonans teori Relevant eller irrelevant relation Størrelsen af dissonans Reduktion af dissonans Forandringsproces Forandringsfaser Sammenfatning Argumentation for valg af teori 68 Kapitel 7 Stop af feststoffer Reduktion af dissonans under stofbrug Indsamling af viden (1. fase) Selektivt fokus på viden Konsekvenser af stofferne Gevinsten ved stoffer Opsamling 1. fase Overbevisning (2. fase) Rollemodeller i forhold til stoppet Stoffer som barrierer for fremtiden Opsamling 2. fase Beslutningen (3. fase) Tidligere stop Stoppet Opsamling 3. fase Implementering af stoppet (4. fase) Droppe vennerne Modificering af stoppet Omgivelsernes støtte Kompensation for stofferne Ændret selvopfattelse Opsamling 4. fase Bekræftelse på stoppet (5. fase) Samtalen 85 5

6 7.6.2 Opsamling 5. fase Delkonklusion 87 Kapitel 8 Afslutning Konklusion Brug af feststoffer Stoppet Refleksioner over anvendt teori Perspektivering Social indsats Interpersonel kommunikation Formidlingsformen 98 Kapitel 9 Litteraturliste Primær litteratur Bøger Artikler, uddrag m.m Sekundær litteratur Bøger Artikler, uddrag m.m. 104 English Summary 103 Bilagsoversigt 105 6

7 Man kan sammenligne det med en seksuel orgasme. Det er ubeskriveligt, man kan mærke alle hår rejse sig, selv de små hår i ansigtet. Alt rejser sig bare på én, og man føler nærmest, at man går på månen. (Signe 23 år) Kapitel 1 Indledning 1.1 Introduktion Unges brug af stoffer har i mange år haft en meget stor samfundsmæssig interesse. Dels på grund af den kriminaliseringseffekt, der er forbundet med illegale stoffer, men i lige så høj grad fordi brugen af stoffer har store samfundsmæssige og personlige konsekvenser. Trods advarsler og viden om stoffernes farlighed anvender stadig flere unge stoffer. Det forebyggende arbejde står derfor overfor nye udfordringer, der kræver en øget indsigt i de motiver, der ligger bag de unges brug af stoffer. Det overordnede tema for specialet er, hvad der får nogle unge til på eget initiativ at stoppe brugen af stoffer i weekenden. Som forskningstema er unges brug af rusmidler ikke noget nyt, men i den aktuelle debat har feststofferne speed, kokain og ecstasy fået særlig opmærksomhed (Sundhedsstyrelsen,2001). Fokus er særligt rettet imod de unges risikovillighed i forhold til at bruge stærkere stoffer. Blandt brugerne af stoffer synes gevinsten ved stofferne umiddelbart større end risikoen, men der følger ofte sociale, psykiske og økonomiske problemer i kølvandet på et rusmiddelsbrug. Det er således i samfundets interesse at begrænse de unges rusmiddelskarriere for herved at minimere skadevirkningerne ved stofferne. Men flere steder efterlyses viden om, hvordan man kan håndtere misbrugstruede unge. I Amterne satses der hovedsaligt på den primære forebyggelse, der henvender sig til en bred ungdomsgruppe, og den sekundære forebyggelse nedprioriteres. 1 Da udviklingstendensen går i retning af, at flere unge tager stoffer, bør disse unge have langt større opmærksomhed fremover. Det forebyggende arbejde skal blandt andet rettes mod de unges motivation for at stoppe, så det herved bliver muligt at afkorte de unges rusmiddelskarriere. På denne måde vil både de individuelle og de samfundsmæssige skadevirkninger begrænses væsentligt. En indsats af denne art er ressourcekrævende og kræver et indgående kendskab til de 1 Det primære forebyggende arbejde henvender sig til unge generelt, hvorimod den sekundære forebyggelse henvender sig til de misbrugstruede unge. 7

8 unges handlestrategier og bevæggrunde for at anvende stoffer. Hele forudsætningen er således en anden viden, end de faktuelle data, der findes i dag. 2 Undersøgelser viser, at unge er nærmest upåvirket af forebyggende kampagner, der har en autoritær og parantal karakter, hvilket størsteparten af de forebyggende tiltag er baseret på (Advice,2000). Derfor må den fremtidige forandringskommunikation i højere grad tage afsæt i de unges egen motivation og livsprojekt, og ikke hvad de forebyggende initiativer udefra vil pådutte dem at gøre. Ud fra denne antagelse har jeg valgt at foretage en kvalitativ undersøgelse på empirisk grundlag, hvor omdrejningspunktet er den forandringsproces, unge gennemgår, når de beslutter sig for at stoppe med at bruge feststoffer. Med fokus på stoppet som en succesfuld handling er formålet hermed at belyse de faktorer, der har indflydelse på stoppet. Intentionen er at anvende de unges egne handlestrategier som grundlag for at tilrettelægge indsatser, der henvender sig til risikogruppen af unge. At designe forandringskommunikation der tager højde for at møde de unge, der hvor de befinder sig i deres udviklingsproces (Dervin,1989). Med afsæt i ovenstående er specialets overordnede formål at tilvejebringe ny og anvendelig viden om unges omgang med feststoffer for herved at skærpe opmærksomheden på, hvordan man i praksis kan håndtere de misbrugstruede unge. Undersøgelsen er en målgruppeanalyse, som skal kunne danne grundlag for tilrettelæggelse af sekundære forebyggende tiltag omkring unge og rusmidler henvendt til fagfolk, der arbejder med misbrugstruede unge. Derudover er undersøgelsen tænkt som et fagligt indspark og inspiration, der kan anvendes i den strategiske kommunikation vedrørende planlægning af tiltag indenfor både det primære og sekundære forebyggende arbejde med unge og rusmidler. 3 Undersøgelsesfeltet udgør de unge, der har anvendt feststoffer, og som er stoppet eller er på vej til at stoppe. Undersøgelsen anlægger herved et subjektivt perspektiv med udgangspunkt i de unges livssituation. Det kommunikationsfaglige aspekt i undersøgelsen ligger i specialets overordnede intention om at levere et stykke indsigt, der kan skabe en større sammenhæng mellem de unges livsverden og den forebyggende indsats. Der sættes fokus på forandringskommunikation, udfra en socialpsykologisk forståelse af, hvilke faktorer der dels fastholder, og dels motiverer unge til at stoppe brugen af feststoffer. Formålet med forandringskommunikation er at ændre en defineret 2 Faktuelle data omhandler primært hvor mange unge, der tager hvilke stoffer og hvor henne. 3 Målgruppen defineres i denne sammenhæng som den gruppe af unge, et forebyggende tiltag er rettet imod. Selve analysen forholder sig til de unges stop af feststoffer og har derfor fokus på et bestemt fænomen, og ikke til de unges livsførelse generelt. Denne specifikation er i overensstemmelse med undersøgelsens videnskabsteoretiske ståsted kritisk psykologi (jf.kap.3) og metode (jf.kap.4). 8

9 målgruppes handlinger i en bestemt retning. I forhold til nærværende undersøgelse er det således at få de unge til at få nogle hensigtsmæssige rusmiddelsvaner. 1.2 Problemformulering På empirisk grundlag besvares følgende spørgsmål ud fra et kritisk psykologisk perspektiv: Hvilke begrundelser har unge for at anvende feststoffer? Hvilke motivationelle processer ligger forud for et stop af feststoffer? Problemformuleringen er formuleret som to spørgsmål, der rummer en karakterforskel. Det første spørgsmål skal ses i et bredt perspektiv, der sammentænker de objektive samfundsbetingelser med de unges subjektive begrundelser for at anvende stoffer. Andet spørgsmål er mere specifikt knyttet an til den motivationelle proces, der ligger forud for de unges stop af brugen af feststoffer. Jeg har valgt at foretage et teoretisk og analytisk skel mellem de to spørgsmål, hvorfor de to spørgsmål vil blive besvaret i hver sin analyse (jf. kap.5 og 7). Således vil koblingen af de to analyser give en bred indføring i undersøgelsens problemfelt, der både inddrager de ydre og de indre faktorer, der har indflydelse på den motivationelle proces, der ligger forud for et stop. Udover at lette det analytiske overblik har denne opdeling bidraget med nye aspekter og perspektiver på problemfeltet, og derfor nuanceret de endelige resultater fremstillet i konklusionen kapitel 8. Forandringsaspektet i undersøgelsen er et meget centralt element. Dog er det vigtigt at nævne, at selvom de unges brug og især indgang til stofbrug kan anskues udfra et forandringsaspekt, er fokus i undersøgelsen primært relateret til den forandringsproces, der er knyttet an til et stop af brugen af feststoffer. Første analyse tager således afsæt i de unges begrundelser for at bruge stoffer, for herved at blotlægge den gevinst de ved et stop skal afsige sig fra, hvilket uddybes i anden del af analysen (jf.kap.7) Undersøgelsen er særligt stilet mod den sekundære forebyggelse med udgangspunkt i enkeltpersoner eller grupper frem for til hele den brede ungdomsgruppe. En kommunikationsform der tager afsæt i de subjektive handlestrategier til forståelsen af motivationelle processer, der ligger forud for et stop. 1.3 Valg og fravalg Dette speciale omhandler ikke de motivationelle processer, der optræder når unge starter med at tage stoffer, men har fokus på de processer, der ligger forud for et stop. Baggrunden for dette fravalg er dels, at der allerede findes undersøgelser, der har dette fokus, blandt andet Kirsten Tue Skinhøjs Forbrødringsritualer og rusmidler (1993). Dels fordi jeg mener, det er vigtigt at tage fat i de succeshistorier, hvor unge formår ved egen hjælp at stoppe brugen af rusmidler. De unges 9

10 succeshistorier kan give et indblik i, hvordan det er muligt at tage udgangspunkt i de unges ressourcer og kompetencer frem for i deres svagheder og problemer, som meget forebyggelse er baseret på. Undersøgelsens fokus er det subjektive perspektiv, hvorfor undersøgelsespopulationen er indkredset og afgrænset til at være stopperne selv. Pårørende, lærere, eksperter o.a. er altså fravalgt, dels på grund af specialets omfangsmæssige begrænsninger, men også fordi disse ville kunne give nogle sekundære vurderinger, der vil gå udenom den subjektivitet, som er undersøgelsens omdrejningspunkt. Dog har jeg indsamlet researchmateriale 4, som jeg anvender til at nuancere forståelsen af de unges betingelser og muligheder generelt. 1.4 Begrebsafklaring Min undersøgelsespopulation er unge. Ungdomsbegrebet vil blive udfoldet undervejs i specialet, dels via min teori, men særligt i min analyse, der er centreret omkring de unges egne fortællinger. Her blotlægges nogle af de handlemuligheder og begrænsninger, der har særlig betydning for unge i vores samtid. Den overordnede definition af begrebet ungdom tager afsæt i en samfundsmæssig diskurs, hvor befolkningen defineres og kategoriseres i aldersgrupperne: børn, unge, voksne og gamle. Ungdom kan således betegnes som: en mellemstation, der skydes ind mellem barndom og voksenlivet. (Mørch,1996,s.151) Rusmidler anvendes som fælles betegnelse for samtlige midler, der ved indtagelse påvirker den psykiske og/eller fysiske tilstand. Herunder befinder sig altså også alkohol og hash. Undersøgelsens fokus er feststoffer, som omhandler stofferne speed, kokain, ecstasy, fantasy o. lign. Stoffer vil undervejs anvendes som synonym for feststoffer. Jeg har valgt at kalde de unge i undersøgelsen for stoppere, for herved at sætte fokus på de unges handling og ændring af strategier. Ud fra mit teoretiske ståsted kritisk psykologi er stoppet komplekst i og med, at det optræder i et dialektisk sammenspil mellem mange indre og ydre betingelser. Det er således ikke muligt eller relevant at tale om et selvstop, da dette refererer til en indre, autonom handling. Stoppet skal snarere ses som en proces over tid, og således ikke som en isoleret handling. Den motivationelle proces er en betegnelse for den proces, der ligger forud for en handling. Handlinger er som udgangspunkt drevet af motivation og er altså også en central faktor i de unges beslutningsproces og ændring af handlestrategier. Den motivationelle proces er under konstant forandring i relation til skiftende indre og ydre omstændigheder, og er derfor ikke en isoleret størrelse eller en given tilstand, men skal ses som en proces. Motivationsbegrebet er blevet 4 Interview med misbrugskonsulent Thomas Lund fra Frederiksborg Amt Misbrugscenter (bilag 3) samt min egen deltagelse i forebyggelsesprojektet Bølgebryderprojektet (bilag 8) 10

11 udforsket af såvel psykologer som fysiologer og har en lang tradition bag sig (Madsen,1974,s.12). Definitionen i dette speciale tager afsæt i en psykologisk forståelse med fokus på de kognitive motiver, der ligger forud for et stop. Denne motivationsteori uddybes nærmere i kapitel 6 ved Leon Festingers motivationsteori The Theory og Cognitive Dissonans (1957). Handlingsstrategier skal forstås som en måde, de unge forholder sig til deres situation og placering i de objektive betingelser. Strategierne kan således ses som udtryk for de unges evner til at handle og deltage i de betingelser, de er indlejret i. Misbrug defineres i denne undersøgelse som et brug af feststoffer, hvor den unge oplever en vis stagnation eller skærpelse af nogle problemer, som kan relateres til stofferne; herunder også afhængighed. Misbrugsbegrebet er blevet diskuteret og problematiseret i mange år, hvilket gør det meget vanskeligt at begribe og definere. Jeg har derfor valgt at diskutere begrebet nærmere i afsnit 2.3, hvor jeg netop fremlægger nogle af de argumenter, der ligger til grund for nærværende definition. 1.5 Teori- og metodevalg Valg af teori til undersøgelsen er som udgangspunkt foretaget for at kunne præsentere resultaterne udenom den almene viden og indforståethed, der eksisterer omkring unges brug af rusmidler. Derudover er teori- og metodevalg truffet for på den ene side at systematisere min forhåndsviden om problemfeltet, og på den anden side for at skabe en nødvendig distance til et område, jeg er meget involveret i. 5 Da jeg betragter brugen af rusmidler som opstået i en kompleksitet mellem individ og samfund, har jeg valgt at anvende en teori, hvis begreber forbinder disse to størrelser. Undersøgelsen bygger derfor på en socialpsykologisk tilgang til problemstillingen og vil som udgangspunkt anskue genstandsfeltet udfra et kritisk psykologisk perspektiv, som vil udgøre specialets teoretiske ramme og fremstilles i kapitel Almen rammeteori Den kritiske psykologi har en særlig måde at forstå det socialpsykologiske problem, hvor man søger at nå ud over polariseringen mellem indre og ydre determinanter, der findes i mange teorier (for eksempel psykoanalysen). Den kritiske psykologi opfatter i stedet forholdet mellem individ og samfund som et samspil, hvor det ene ikke nødvendigvis begrænser det andet, men selvfølgelig er under gensidig påvirkning. Præsentationen af den kritiske psykologi tager udgangspunkt i Ole Dreiers tilgang (1993,1999,1994), hvis udlægning hermed udgør grundstenen for projektets videnskabsteoretiske ståsted. Udover Dreier suppleres med Ute Holzkamp-Osterkamp (1979) samt 5 Jeg er uddannet socialrådgiver i 1995 og har siden august 1997 arbejdet på Døgnkontakten, som er et krisecenter for børn og unge i alderen år finansieret af Københavns Kommune. 11

12 Vibeke Jartoft (1996). Yderligere argumentation og kritik af den kritiske psykologi præsenteres i kapitel 3.7. Specialets analytiske ramme er således forankret i den kritiske psykologi, hvorfor undersøgelsen bevæger sig på niveauer: Det historiskempiriske analyseniveau og det aktualempiriske analyseniveau. Det historiskempiriske analyseniveau præsenteres i kapitel 2 og henviser til de overordnede samfundsmæssige betingelser, der gør sig gældende for problemfeltet, som i dette tilfælde omhandler den udvikling ungdomslivet og rusmidler har gennemgået. Det aktualempiriske analyseniveau præsenteres i kapitel 5 og 7 og refererer til den konkrete analyse af den indhentede empiri samt en udfoldelse af de betingelser, der har betydning for de unges motivationelle processer. De to niveauer er en analytisk skelnen og hænger derfor i princippet sammen. På denne måde er pointen, at den indsamlede empiri (aktualempiriske niveau) skal ses i forhold til den samfundsmæssige udvikling på feltet (historiskempirisk niveau) og kan således ikke betragtes som et isoleret fænomen (Holzkamp,1983 og Jartoft,1996,s.185). Ud fra den kritiske psykologi er teoriens begreber gældende for alle mennesker uanset kultur og samfundsmæssige forhold, og betragtes derfor som en almenteori. Derudover er det på det aktuelempiriske niveau muligt at udvikle enkeltteorier om særlige psykiske fænomener under bestemte historiske og samfundsmæssige forhold (Jartoft,1996,s.187). Eksempler på enkeltteorier er de tekster, jeg har valgt at inddrage om ungdomsliv og rusmidler. Således vil resultaterne fra denne undersøgelse også kunne betragtes som udvikling af en enkeltteori, der kan anvendes i andre sammenhænge til at nuancere problematikker omkring unges brug af rusmidler Enkeltteori I kapitel 2 udfoldes problemfeltet unge og rusmidler yderligere. Første del af kapitlet omhandler den aktuelle ruskmiddelscene, hvor forskellige undersøgelser vil blive anvendt. Derudover inddrages Kirsten Tue Skinhøj (1993) som, i hendes undersøgelse af unges brug af rusmidler, bidrager med en forståelse af, hvilken betydning rusmidler har for unge, samt hvilke faktorer der er bestemmende for regulering af rusmidler. Hun anlægger en kulturanalytisk synsvinkel på ungdomsgruppers brug af rusmidler inspireret af socialpsykologiske teorier og begreber, som derfor læner sig godt op af den kritiske psykologi. Undersøgelsen er baseret på Skinhøjs misbrugsdefinition. Misbrugsproblematikken og misbrugsbegrebet diskuteres herefter, hvor blandt andre Morten Nissen (1997 A,B,C) inddrages. Afslutningsvis fremstilles teori om de særlige udviklingsbetingelser, unge i dag befinder sig i. Hertil anvendes Sven Mørchs ungdomsteori (1985,1996,1998A,1998B), som er kritisk socialpsykolog, hvilket ikke er væsentlig forskelligt fra kritisk psykologi. Jeg har valgt hans teori, fordi han i mine øjne giver en god teoretisk fremstilling af unges betingelser i moderniteten. Kapitel 2 anvendes som teoretisk grundlag for begge analyser i henholdsvis kapitel 5 og 7. I kapitel 6 fremstilles teori, der tilbyder en mere specifik og nuanceret forståelsesramme til nærmere blotlæggelse af de motivationelle processer, uden dog at negligere den kritiske psykologi. Hertil 12

13 anvendes Leon Festingers dissonansteori (1956). Derudover beskrives de faser og tankerækker, de unge skal igennem for at komme ud af deres brug af stoffer, hvor Everett M. Rogers forandringsteori (1995) inddrages. Begge teorier har status som enkeltteori i specialet, og yderligere argumentation og placering af dissonansteorien og forandringsteorien gennemgås i afsnit 6.8. Kapitel 6 anvendes som teoretisk grundlag i anden del af analysen (jf. kap.7) Metodevalg I kapitel 4 fremstilles undersøgelsens metodeovervejelser og valg. Undersøgelsen er centreret om primær empiri 6, og det metodiske grundlag er praksis forskning, der læner sig op af undersøgelsens teoretiske ramme kritisk psykologi. Indsamling af empiri er foretaget via kvalitative interview af 4 unge stoppere mellem 19 og 26 år, der har haft et brug af feststoffer i weekender og er stoppet indenfor det sidste 1½ år. Empirien er derudover baseret på min teoretiske forforståelse og min arbejdserfaring. Endelig har jeg hentet inspiration og indsamlet researchmateriale til undersøgelsen via min deltagelse i forebyggelsesprojektet Bølgebryderprojektet i Frederiksborg Amt. 7 Efter denne introduktion til specialets problemfelt og opbygning, vil kapitel 2 kortlægge nogle af de særlige betingelser, de unge i undersøgelsen er indlejret i. 6 Primær empiri baseres på egne studier af praksis, hvor sekundær empiri er indhentet ved anden forskning. 7 Bølgebryderprojektet er en kvalitativ undersøgelse af unges rusmiddelvaner i Frederiksborg Amt(aug maj.2001). Projektet omhandlede 3 workshopsweekender med 50 unge i Frederiksborg Amt. Min opgave var blandt andet at fungere som workshopsleder, evaluere projektets metodiske grundlag og optræde som faglig sparing på projektet generelt (se også bilag 8). 13

14 Kapitel 2 Ungdomsliv og feststoffer Når man skal designe forandringskommunikation, kan det være nødvendigt at gå bagom målgruppens umiddelbare handlinger udfra en bredere samfundsmæssig diskurs. Det gælder særligt de handlestrategier, der er knyttet an til de kulturelle og samfundsmæssige betingelser. Unges brug af rusmidler skal derfor forstås i et dialektisk forhold mellem den enkelte unges subjektive situation i samspil med de ydre objektive betingelser. I den forbindelse spiller de samfundsmæssige tendenser en central rolle i forhold til, hvilke rusmidler der er populære blandt unge. Dette afsnit vil uddybe problemfeltet med fokus på unge og rusmidler for at give læseren en bred indføring i, hvordan samtidens unge placerer sig i den samfundsmæssige diskurs. Herved skabes grundlag for en forståelse for de unges handlestrategier og motiver for at handle, som de gør. 2.1 Fakta om unges brug af stoffer 8 Den aktuelle rusmiddelsituation i Danmark viser en generel stigning i unges brug af rusmidler. Tendensen går i retning af, at flere unge anvender euforiserende stoffer, og at der i princippet findes et stof på markedet til enhver lejlighed. Stofferne er blevet mere almindelige i nattelivet, og de unge oplever stofferne som et mainstream fænomen, der eksisterer på tværs af ungdomsgrupperne. Det er særligt hash og feststoffer (også kaldet de hurtige stoffer), som er populære blandt de unge. Stofferne indtages primært i festmiljøerne og på byscenen og udgør stoffer som amfetamin, ecstasy, fantacy, kokain, lsd og lignende. Det er disse stoffer, de unge i denne undersøgelse er stoppet med at tage. 9 I de seneste år er der dukket en ny brugergruppe op på rusmiddelsscenen. Forbruget er nu ikke kun forbeholdt de socialt tunge grupper af unge eller begrænset til subkulturelle grupper som hip/hopog technomiljøet. Der er kommet flere yngre debutanter til fra den brede del af ungdomsgruppen, som i denne sammenhæng skal ses som den samlede gruppe unge i Danmark (Advice,2000). En del af disse unge brugere er socialt velstillede og velfungerende unge, som ofte er vellidte og aktive i deres omgangskreds. De passer deres uddannelse og har god kontakt til deres forældre. De arbejder i fritiden, rejser på egen hånd og frem for alt: de går meget i byen og til fest. Det er derfor ikke kun de socialt ressourcesvage unge, der tegner rusmidlernes højrisikogruppe. Det er i stedet blevet en hel ungdomsgeneration, som i større eller mindre grad eksponeres for stoffer på 8 Dette afsnit er baseret på de to mest anerkendte og brugte undersøgelser om befolkningens brug af diverse rusmidler. ESPAD er en europæisk undersøgelse med det formål at følge udviklingen i brug af rusmidler blandt skolebørn i 9. klasse i hele Europa. SUSY er en dansk undersøgelse baseret på repræsentative stikprøver i den danske befolkning. I den seneste 2000 undersøgelse deltog interviewpersoner. Begge undersøgelser præsenteres i Sundhedsstyrelsens undersøgelser Unge og stoffer, Se også tabel i bilag 5, der viser stigningen af unges brug af rusmidler fra

15 ungdomslivets moderne rusmiddelsscener. 10 Herved er risikoen for at flere unge fanges i et narkotikamisbrug vokset, og antallet af forgiftninger og dødsfald som følge af stoffer er markant stigende (Skinhøj,1993 og Advice,2000). Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem de unges tidlige alkohol-debut og brugen af illegale rusmidler. Jo tidligere de unge debuterer med alkohol, jo tidligere og mere eksperimenterende bliver det, når det gælder illegale rusmidler. Derudover peger de danske tal på, at forældre og den nærmeste omgangskreds har betydning for, hvordan rusmiddelkarrieren starter. Det er særligt forældrenes eget brug af rusmidler, som har betydning for deres børns senere rusmiddelsbrug. Tilsyneladende er det ikke stramme regler og forbud, som er afgørende, men snarere viden om og interesse for den unge. Undersøgelserne viser meget klart, at det er vennerne, der har den største betydning for den enkelte unges valg af rusmidler. Der er en tydelig sammenhæng mellem eget brug og ens venners brug af rusmidler. Rusmidlerne breder sig primært i vennekredsen, og det er her, de fleste unge debuterer med rusmidler (Sundhedsstyrelsen,2001). 2.2 Stoffernes betydning Som udgangspunkt har brugen af stoffer vidt forskellig betydning for de unge. Det afhænger dels af den enkelte unges særlige livssituation, og dels af hvilke stoffer de tager, og med hvem de tager det. I modsætning til tidligere er unge i højere grad selv med til at definere, hvilken betydning stofferne skal have for dem. Accepten af stofferne er både påvirket af, hvilke venner de unge har, og hvad de interesserer sig for, samtidig med at brugen af stoffer er en handling, de i ungdomsgruppen er sammen om. Efterhånden udvikles der en fasttømret rusmiddelskultur i gruppen, der indbefatter sprogbrug (E for ecstasy, cola for kokain osv.), vaner, gruppestruktur (den, der har prøvet mest, er længst oppe i hierarkiet) og lignende. Stofferne går dermed hen og blive en betingelse i ungdomsgruppen for at være med og blive socialt accepteret af de andre (Advice,2000). Derudover har stofferne en vigtig symbolværdi for de unge. I ungdomsperioden lægges der som udgangspunkt afstand til forældrene og voksenverdenen, og i den forbindelse kan brugen af stoffer være et udtryk for en afstandstagen til de voksne, og de samfundsnormer voksenlivet repræsenterer. Stofferne bliver således noget, de unge har for sig selv, og får herved en symbolværdi på lige fod med andre symbolværdier som tøj, musik, ungdomskulturelle aktiviteter etc. Altså et middel til at opnå selvbestemmelse og individualitet (jf.2.4.1). I de fleste ungdomsgrupper eksisterer der tydelige grænser for, hvor meget og hvor ofte der indtages stoffer i gruppen. Via normer 11 og kollektive sanktioner reguleres de unges brug af stoffer, der i de 10 Det er blandt andet denne udviklingstendens, der er baggrunden for valg af undersøgelsespopulation i nærværende undersøgelse. 11 Normbegrebet skal i denne undersøgelse forstås som de regler, der eksisterer i en given sammenhæng. Normer er blandt andet med til at regulere adfærd herunder brugen af rusmidler, og er i denne sammenhæng primært relateret til dem, der eksisterer i ungdomsgruppen (Skinhøj,1993,s.80). 15

16 fleste tilfælde fraholder den unge fra at udvikle et problematisk brug af stoffer. Det er dog ikke i alle ungdomsgrupper, der optræder sanktioner eller reguleringsmekanismer som barrierer mod misbrug. I nogle grupper er det i højere grad den enkelte unges egne vurderinger og valg, der er styrende for brugen af stoffer. Her bliver det altså et individuelt anliggende at samle op på de negative følgevirkninger af stofferne. Disse unge befinder sig i en risikogruppe for at udvikle et problematisk brug eller misbrug af stoffer (Skinhøj,1993,s.15). Gruppenormen har stor betydning for den enkelte unges brug og regulering af stoffer. En ung vil for eksempel opleve en øget accept af rusmiddelsbrug, hvis det er en del af normen i ungdomsgruppen. I den forbindelse kan man tale om, at stofferne kan optræde som enten primært- eller sekundært samlingspunkt for gruppen (Skinhøj,1993,s.31). Hvis stofferne fungerer som primært samlingspunkt, betyder det, at det er stofferne, som knytter de unge sammen. Her har stofferne funktion som slik. Det vil sige en slags trøst eller flugt fra hverdagen. Sekundært samlingspunkt er det mest almindelige blandt unge og betyder, at de unge også kan være sammen uden at tage stoffer. Stofferne har funktion som socialt smøremiddel, som sammenkitter de unge eller som frikvarter fra de krav, der stilles i hverdagen. Stoffernes funktion som smøremiddel eller timeout kan i nogle sammenhænge have konstruktive og kreative gruppesociale virkninger, hvorimod stoffer anvendt som slik på længere sigt kan have destruktive virkninger (ibid.,s.32). Hvis stofferne er dét, der knytter de unge sammen, altså er primært samlingspunkt i gruppen, nærmer det sig misbrug. Herved kan de unge ikke være sammen om andet end stoffer, og de unges gruppetilhørsforhold domineres derfor af stofferne og denne samværsform. Der findes altså en sammenhæng mellem rusmiddelsformen og midlernes vigtighed som samlingspunkt (Advice,2000 og Skinhøj,1993). Ligeledes ses en sammenhæng mellem stoffernes betydning og de unges livsvilkår. I forhold til de unges stofbrug skelnes der her mellem de priviligerede unge, hvor rusen som udgangspunkt er sekundært samlingspunkt med intimitet og nærvær som mål, og de belastede gråzonebrugere, hvor rusen er primært samlingspunkt med flugt og trøst som mål (Skinhøj,1993,s.14). De privilegerede skal her ses som de unge, der deltager aktivt i deres liv og har klare perspektiver for fremtiden. De belastede unge vil ofte have meget ringe eller ingen fremtidsperspektiver, hvilket også skaber en sammenhæng mellem stoffernes betydning og den unges fremtidsperspektiver. I et kritisk psykologisk perspektiv eksisterer der for de belastede gråzonebrugere en desintegration mellem ungdomsgruppen og de øvrige handlesammenhænge, hvor der stilles modsætningsfyldte krav og forventninger til den unge (jf.3.8). Det vil på sigt øge risikoen for handlestagnation og deindividualisering (jf. afsnit 2.4) Rusmiddelsritualer I Skinhøjs undersøgelse (1993) beskrives de unges rusmiddelsadfærd som en samværsform, der har en høj grad af rituel karakter (Skinhøj,1993,s.14). Ritualer er i denne sammenhæng sociale processer, hvor de unge ved hjælp af stofferne oplever sig selv og omverdenen på en ny måde, og 16

17 rekvisitterne, altså stoffer, har en ceremoniel funktion. Unges rusmiddelsrutiner er i høj grad forbrødringsritualer og har til formål at bevare og besegle en eksisterende orden i ungdomsgruppen (ibid.,s.34). Forbrødringsritualerne har som udgangspunkt to funktioner. For det første at bevare fællesskabsånden i gruppen og for det andet at kontrollere hinanden for gruppesolidaritet og fællesskabsfølelse, som er grundlaget for at bevare gruppen intakt. Ritualerne iværksættes blandt andet for at skabe eller opretholde den historie, der gør relationerne levedygtige fremover, og for at negligere den tid, gruppen ikke har været sammen. Unge kan hurtigt vokse fra hinanden, og stofferne kan derfor optræde som et symbol på ligeværdighed og fællesskab. Der er ingen guide eller styring i forbrødringsritualer, men de er afhængige af gruppens normer, der er med til at regulere, hvad der er accepteret. Alle medlemmerne i gruppen reguleres via gensidig kontrol og optræder tendentielt lige. Forbrødringsritualerne reguleres i gruppen, og hvis de overtrædes iværksættes ydre eller indre sanktioner. De ydre ses i form af de andre gruppemedlemmers reaktioner altså via feedback eller gruppepres. De indre sanktioner optræder som oftest i form af dårlig samvittighed via internaliserede normer, som er relateret til den unges viden (ibid.,s.35). Ved rusmiddelsbrug er hverdagens regler og normer som regel sat ud af spil, og den enkelte unges viden om risikoen ved brugen af stoffer bliver meget ofte fortrængt eller overhørt af den unge for at mindske den ubalance, der eksisterer mellem viden og handling (ibid.,s.36). 2.3 Misbrugsbegrebet Det er sjældent, at den unge direkte erkender at have et misbrug. Misbrugsbegrebet relateres ofte til narkomani, som implicerer en social deroute og en kraftig social stigmatisering af den unge. Angsten for herved at blive udstødt afholder derfor mange unge fra at erkende overfor sig selv og/eller omverdenen, at de har et problematisk brug af stoffer eller et decideret misbrug. Omverdenens definition af misbrugsbegrebet har ligeledes betydning for, dels grundlaget for hvordan forandringskommunikationen bliver designet, dels den måde de unge bliver mødt af omverdenen, når de har brug for hjælp. Det er et af argumenterne for at inddrage følgende definitionsdiskussion af misbrugsbegrebet. Risikoen for blindt at reproducere de opfattelser og til tider fordomme, der kan ligge i de gængse opfattelser af misbrugsbegrebet er stor. Derfor er det vigtigt at gå bagom den almene definition af misbrugsbegrebet, hvis man skal skabe en nuanceret forståelse af unges brug/misbrug af stoffer. Der findes mange definitioner og perspektiver på misbrugsbegrebet, og det er som udgangspunkt dem, der er med til at danne grundlag for, hvordan vi forstår og begriber rusmiddels problematikker blandt unge. Når først denne klassificering af misbrugerne har fundet sted, begynder jagten på forklaringer på, hvorfor disse mennesker er svage, irrationelle og uden selvkontrol (Nissen, 1997A, s.9). Nogle fokuserer på svære barndomsvilkår, som ikke har rustet personen med tilstrækkelig styrke; andre anskuer misbruget som en sygdom, måske endda genetisk betinget, som man kan behandles for (for eksempel Minnesota modellen). I bund og grund tænkes problemet de fleste steder primært at ligge hos den enkelte. 17

18 I det følgende fremhæves nogle forskellige alment brugte definitioner af begrebet misbrug Misbrugsdefinition Misbrugsbegrebet er ifølge den danske sociallæge Peter Ege(1997) en social diagnose, der er kulturelt og politisk bestemt. Det er således ikke en værdineutral diagnose som fysisk og psykisk afhængighed. Misbrug er det som samfundet og befolkningen i almindelighed tager mere eller mindre moralsk afstand fra. De skadevoldende følger af et misbrug er som oftest sociale, fysiske og psykiske skader samt selvdestruktive handlinger og destruktive handlinger overfor omgivelserne (kriminalitet) og pårørende. Ifølge Ege er psykisk afhængighed et centralt begreb i forhold til brug og misbrug af euforiserende stoffer. Det er et subjektivt fænomen, en følelse eller en oplevelse, som ofte resulterer i en stofsøgende adfærd. Ved brugen af stærke stoffer optræder der forholdsmæssigt hurtigt en fysisk afhængighed. Det er en tilstand, der manifesterer sig som tolerance 12 samt psykiske og fysiske forstyrrelser (abstinenssymptomer), når stofindtagelsen ophører. Fysisk og psykisk afhængighed forekommer ofte samtidig. Den fysiske afhængighed medfører nogle abstinenssymptomer, der optræder som følge af, at kroppen har tilvænnet sig et rusmiddel. Ifølge Ege foreligger der afhængighed, når følgende 6 kriterier er opfyldt: stoftrang, kontroltab, abstinenssymptomer, toleransudvikling, indskrænkning af øvrige interesser, vedvarende brug trods skadelige og uheldige følger (Ege,1997,s.13-14). 13 Hvis man ser misbrugsbegrebet ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv vil begrebet udgøre en social konstruktion. Det betyder, at begrebet ikke på forhånd er en given, uafhængig eksistens, men skabes, defineres og opretholdes af mennesker (Nissen,1997B,s.1). Dette perspektiv optræder umiddelbart modsætningsfyldt i forhold til den gængse opfattelse, der som nævnt anskuer misbrug som et individuelt anliggende. I kritisk psykologi (jf. kap.3) vil man ikke tale om et misbrug, men om problemer opstået i krydsfeltet mellem individ og samfund via handling. Ud fra denne anskuelse er det derfor ikke muligt at tage udgangspunkt i udelukkende de objektive betingelser eller individet men nødvendigt at forstå hele den unges livssammenhæng (Dreier,1993,s.41). Nissen adskiller sig ikke væsentligt fra den kritiske psykologi, men bidrager i det følgende med en nuanceret og meget væsentlig diskussion af, hvilken betydning definitionen af misbrugsbegrebet har for, hvordan man hjælper de unge. Ser man på misbrugsfænomenet med historiske eller tværkulturelle briller, vil man erkende dets relative karakter, idet folk til forskellige tider, i forskellige kulturer lægger vidt forskellige opfattelser i det. Misbrugsbegrebet bliver ikke blot skabt via italesættelser på flere niveauer som et 12 Tolerance betyder, at når virkningen af et rusmiddels aftager over tid, skal der efterhånden anvendes stadig større doser for at opnå den samme virkning. Der kan opstå krydstolerance, når der udvikles tolerance overfor et rusmiddel, der medfører tolerance overfor beslægtede rusmidler. (Ege,1997,s.14) 13 Jeg anser dog disse kriterier for at være for kategoriserende, da det kan være meget individuelt, hvilket forhold der har betydning for stofbruget. For eksempel har den sociale gevinst ved stofferne afgørende betydning for de unges stofbrug, hvor abstinenssymptomerne er meget få (jf. kap.5). 18

19 rent sprogligt fænomen, men vedrører også konkrete og materielle forhold som penge, abstinenser, politiske interesser etc. (Nissen,1997B,s.9). At anskue misbrug som en social konstruktion er ikke det samme som at afvise, at nogle mennesker har problemer i forbindelse med stoffer. Det er en måde at omgås misbrugsfænomenet på, og en måde at forstå nogle af de konsekvenser misbrugsdefinitionen kan føre med sig (Nissen,1997C,s.3). Selve begrebet (stof-)misbruger er relativt nyt i vores kultur. Sociolog og misbrugsforsker Jacob Hilden Winsløw har analyseret fremkomsten og udviklingen af begrebet narkoman indenfor de seneste 30 år. Han påpeger og kritiserer, hvordan medier, politi, sundhedsmyndigheder, politikere og sågar den sociologiske forskning har bidraget afgørende til at konstruere det stemplende billede af narkomanen som svag, afhængig og umyndiggjort (Nissen,1997A,s.9 og 1997B,s.5-6). Ifølge Nissen er det problematisk, at misbrug i offentligheden, såvel i medierne som blandt forskere, behandlere og almindelige mennesker, anskues som et personligt problem, i stedet for grundlæggende at se det som svagheder/utilstrækkeligheder i vores fælles samfundsliv; et samfundsproblem (Nissen,1997C,s.3). Ved at personificere et socialt problem flyttes ansvaret tilsyneladende over på den enkelte eller de udvalgte og væk fra det fælles samfundsmæssige ansvar. Dette skal ikke forstås helt firkantet, som om folk i almindelighed ikke mener, at omgivelserne har et medansvar. Mange anskuer det som et net af faktorer blandt andet personlige, familiære og samfundsmæssige, der medvirker til at gøre personen sårbar. Dermed tænkes det stadig basalt at være bestemte individers manglende egenskaber (manglende styrke, uafhængighed osv.). De gængse tænkemåder og værdier bibeholdes, og misbrugeren fastholdes i en marginaliseret position som svag, afmægtig, syg, uforståelig etc. Dette perspektiv kan ses i meget forebyggende arbejde henvendt til unge i dag, hvilket kan betyde, at det er den enkelte unge, der står med det fulde ansvar i forhold til at komme ud af et problematisk brug af stoffer. For at nuancere misbrugsbegrebet ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv er det altså nødvendigt at indse, at rusmiddelsbrug og også misbrug langtfra er et velafgrænset problem for en lille gruppe mennesker, men derimod et helt integreret træk ved vores kultur (Nissen,1997A,s.1). Det kræver en kritisk refleksion over de tænkemåder, der dominerer mellem os. Derudover må rusmiddelsbrugen ses i en større sammenhæng ud fra den enkelte brugers konkrete perspektiv, og ikke blot bedømmes med udefrakommende færdigsyede kriterier. Det indbefatter at forstå, hvilken rolle stofferne har spillet for den enkelte unge, det vil sige, hvilke muligheder og begrænsninger de har skabt for deres udviklingsprojekt fra barn til voksen (Nissen, 1997B, s.15). Netop dette perspektiv er grundlaget for den første analyse i kapitel Brug og misbrug Det kan være meget vanskeligt at isolere de problemer, der er relateret til rusmiddelsbrug fra problemer, der opstår i den unges øvrige liv. Således bliver det vanskeligt at definere, hvornår der er tale om et misbrug samt, hvornår der er tale om andre sociale og psykologiske problematikker. Derudover er det centralt at tale om, hvem, der skal vurdere hvornår, der er tale om misbrug. De 19

20 gængse definitioner tilgodeser ikke stofbrugerens egen mening om stofbrugets karakter. Kan man tale om et misbrug, hvis den unge ikke selv oplever, at have et misbrug? Umiddelbart, og ud fra den kritisk psykologiske idé om førstepersonsstandpunkt (jf. afsnit 3.1), må svaret blive nej. Personen skal også selv føle, at det er et misbrug eller at problemerne relateres til stofferne. På den anden side er det et velkendt fænomen, at man i mange aspekter af livet "fortrænger" at se et problem i øjnene, og først i bagklogskabens lys anerkender problemets omfang. Således også med stofmisbrug. Derfor kan personens egen erkendelse af at tage for mange stoffer ikke være det afgørende kriterium for misbrug. Ud fra ovenstående diskussion defineres misbrug i denne undersøgelse således som et brug af feststoffer, hvor den unge selv oplever en vis stagnation eller skærpelse af problemer, som kan relateres til stofferne. Den unge behøver dog ikke under misbruget at opleve en klar sammenhæng mellem eksempelvis stagnation og et stort rusmiddelsbrug. Dette kommer måske først senere som en erkendelse af hele forløbets sammenhæng. Derudover må vurderingen i denne undersøgelse individualiseres, således at der tages højde for stoffernes betydning i personens konkrete livssammenhæng, både som personen selv oplever det, og som jeg tolker det ud fra stofbrugets kontekst og sammenhæng. En følge af ovenstående begrebsdiskussion fører frem til, at der ikke eksisterer en skarp grænse mellem misbrugere og ikke misbrugere. Herved bliver det vanskeligt overhovedet at kategorisere og definere, hvilke brugsformer de unge i undersøgelsen har haft. Til trods for, at misbrugsbegrebet er problematisk at anvende og skal tænkes meget bredt, finder jeg det alligevel nødvendigt at anvende et begrebsapparat, der gør det muligt at opdele de unges brug af stoffer i kategorier. Derudover er det problematisk at undlade at anvende begrebet i formidling til det forebyggende område omkring unge og rusmidler, da misbrugsbegrebet hér er et meget centralt begreb. Derfor har jeg, til trods for nærværende diskussion, valgt at inddrage Kirsten Tue Skinhøjs definition af forskellige brugsformer for overhovedet at kunne danne mig et billede af, hvilke rusmiddelsbrug de unge i undersøgelsen har haft. Skinhøj sondrer mellem 5 forskellige brugsformer, hvor overgangen varierer fra person til person, idet brugen af stoffer har en individuel betydning (Skinhøj,1993,s.25-26). 1. Eksperimenterende brug som indledes på grund af nysgerrighed, risikovillighed, gruppepres, personlige problemer etc. Det kan også være ønsket om en ændret sindsstemning, som kan ligge til grund for et eksperimenterende brug. 2. Sporadisk brug er mere socialt orienteret og foregår almindeligvis i weekenderne og ved særlige lejligheder i ungdomsgrupperne. De fleste sporadiske brugere bliver ikke vanemæssige brugere. Disse unge kan godt gå i byen uden at anvende stoffer. 3. Vanemæssigt brug foregår én eller flere gange om ugen, og der foreligger psykisk afhængighed. De unge kan for eksempel ikke gå i byen, slappe af eller være sammen med kammerater uden at bruge stoffer. 4. Brug i gråzonen til misbrug er flere gange om ugen og undertiden dagligt. De unge er psykisk afhængige, undertiden også fysisk, idet de kan få abstinenssymptomer, når 20

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere