Skadesreduktion er en betegnelse for politikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skadesreduktion er en betegnelse for politikker"

Transkript

1 Artikel Ditte Andersen Margaretha Järvinen Skadesreduktion Who in their right mind could oppose the notion of reducing harm (Nadelmann 1993, 37) Skadesreduktion er en betegnelse for politikker og programmer som sigter mod at reducere sundhedsmæssige, sociale og økonomiske skader som følge af stofbrug uden at insistere på stoffrihed (jf. Riley et al. 1999). Skadesreduktion refererer både til konkrete og praktiske tiltag som fixerum, undervisning i god fixeteknik, etablering af lavtærskeltilbud, sprøjtebytteordninger mv., samt mere bredt til en tilgang og tankegang, som fokuserer på en reduktion af skader for både stofmisbrugeren selv og dennes omgivelser, frem for opnåelse af stoffrihed. Formålet med denne artikel er at kritisk reflektere over fænomenet skadesreduktion, sådan som det bliver praktiseret i det danske behandlingssystem i dag. Vi behandler tre temaer, nemlig: skadesreduktion og stoffrihed; skadesreduktion, selvbestemmelse og ansvar; samt skadesreduktion og social integration. Empirisk bygger artiklen på interviews med personale på en række københavnske behandlingsinstitutioner. Med udgangspunkt i disse interviews samt international forskningslitteratur om skadesreduktion, peger vi på en Projektet är finansierat av Program for velfærdsforskning (Socialministeriet). A B S T R A C T D. Andersen & M. Järvinen: Harm reduction ideals and paradoxes Aim The aim of the article is to critically reflect on the harm reduction approach used in Danish substance abuse treatment. Data The article is based on qualitative interviews with staff at treatment institutions in Copenhagen. Themes and conclusions Three themes are addressed. First, our data indicate that low-threshold methadone treatment is difficult to combine with a long-term goal of abstinence. In fact, many harm reduction proponents among staff are directly opposed to treatment models in which abstinence is a goal. Second, we illustrate how the development of harm reduction measures is embedded in a socio-political trend focusing on a combined autonomization/ responsibilization of social clients. This focus on clients as autonomous and responsible subjects clashes with another central conception among staff: the idea that heroin addicts are slaves to their substance use and hence cannot be treated as fully rational human beings. Third, the article analyses the relationship between harm reduction and social integration. Although social integration of substance abusers is part of the rationale behind harm reduction measures, this goal is difficult to reach NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L

2 with a group of clients as marginalized as the ones in focus. Keywords Harm reduction, social integration, methadone treatment, heroin abuse, responsibilization række paradokser i det praktiske arbejde med skadesreduktion. Skadesreducerende tiltag i forhold til stofmisbrug er på mange måder gavnlige og nødvendige, men de er også forbundet med en række dilemmaer, som efter vores mening har fået alt for lidt forskningsmæssig opmærksomhed. Socialforskningen og skadesreduktion I rusmiddelforskningen har man generelt været meget positivt stemte overfor fænomenet skadesreduktion og skadesreduktionsprincippet er i mange sammenhænge blevet fremstillet som (d)en pragmatisk(e), human(e) og videnskabelig(e) tilgang til stofmisbrug. Den australske sociolog Grazyna Zajdow (2005) forsøger at forklare, hvorfor rusmiddelforskere kritiserer og satiriserer over narkotikapolitik, der bygger på nul-tolerance og kontrol, mens de relativt ukritisk tilslutter sig skadesreduktionsprincippet. Zajdow mener, at sociologiske alkohol- og narkotikaforskere som gruppe, har givet sig selv meget begrænsede muligheder for at respondere på offentlige politikker, fordi de er bundet af en ganske bestemt (negativ) holdning til social kontrol. Narkotikaområdet kontrolpolitikken, behandlingssystemet er præget af betydelig ambivalens og uklarhed: konflikter mellem modstridende idealer, et uklart forhold mellem mål og midler, usikkerhed om hvilke tiltag der virker, hvorfor de virker og for hvem. Zajdow beskylder skadesreduktionsparadigmet og de forskere som gør sig til talsmænd for det for at ignorere denne ambivalens: Harm minimization, as a policy response to perceived problems with drug and alcohol use, is an attempt to come to terms with ambivalence by avoiding the issue altogether (s. 186). Der er nok mange forskere, som vil blive noget indignerede over at blive beskyldt for at have sådanne ureflekterede holdninger til skadesreduktion. Ved en kort gennemgang af rusmiddelforskningen bliver det dog hurtigt åbenbart, at skadesreduktion næsten konsekvent fremstilles som den evident rigtige tilgang til stofmisbrug. I slutningen af 1980 erne blev skadesreduktionstankegangen introduceret verden over med stor iver og optimisme. Den hollandske sociolog Eddy Engelsman præsenterede f.eks. harm reduction tilgangen med følgende ord i 1989: The Dutch being sober and pragmatic people, they opt rather for a realistic and practical approach 306 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL

3 to the drug problem than for a moralistic or over-dramatized one (s. 212). Den fornuftige skadesreduktionstilgang bygger, ifølge Engelsman, på en erkendelse af, at narkotikaproblemet ikke bør være en sag for politi og retsvæsen, men primært skal ses som et spørgsmål om sundhed og social velfærd. Engelsman mener altså, at skadesreduktion står i modsætning til en moralistisk narkotikapolitik, der er baseret på fejlagtige præmisser. En anden fortaler og foregangsmand for skadesreduktion i princippets etableringsfase er Russell Newcombe, som er tilknyttet Merseyside 1. I en opsamling af diskussionerne på Liverpool-konferencen om skadesreduktion i 1990, skriver Newcombe den grundlæggende artikel The reduction of drug-related harm: A conceptual framework for theory, practice and research. Her præsenteres skadesreduktion (igen) som det fornuftige alternativ til en moralistisk afholdenhedsorienteret politik (abstentionisme): Harm reduction has its main roots in the scientific public health model, with deeper roots in humanitarianism and libertarianism. It therefore contrasts with abstentionism, which is rooted more in the punitive law enforcement model, and in medical and religious paternalism. (Newcombe 1992, 1) Hermed er fronterne trukket op: Skadesreduktion bygger på en videnskabelig model, mens afholdenhedsorienteret politik snarere bygger på medicinsk og religiøs paternalisme. Skadesreduktion forbindes med humanisme, mens afholdenhedsorienteret politik forbindes med repressiv kontrolpolitik. Det er ikke svært at se, hvilken narkotikapolitiske tilgang forfatteren sympatiserer med. Et lidt senere eksempel kan vi hente hos den amerikanske psykolog og socialforsker G. Alan Marlatt. Han redegør ligeledes for skadesreduktion i meget positive vendinger og skriver for eksempel: Harm reduction offers a pragmatic yet compassionate set of principles and procedures designed to reduce the harmful consequences of addictive behaviour for both drug consumers and for the society in which they live. (Marlatt 1996, 779). Forholdet mellem skadesreduktion og andre tilgange stilles også her op som et enteneller. Enten er man for skadesreduktion i den afstøbning forfatterne giver fænomenet eller så er man modstander af videnskabelighed, fornuft, humanisme, folkesundhed og medfølelse. Og som vi indledningsvis citerede Nadelman for at sige: Hvem, som er ved sine fulde fem, kan forventes at være en modstander af alt dette? Også i den danske rusmiddelforskning har holdningerne til skadesreduktion været næsten ubetinget positive. En af de varmeste fortalere for skadesreduktion er Jørgen Jepsen, og ligesom mange andre socialforskere kombinerer han den positive holdning til harm reduction med en skarp kritik af den repressive kontrolpolitik (Jepsen 2000; 2001). Jepsen kritiserer i særlig grad USA pga. landets uhæmmede krigsførelse mod stofbrug : Mest ejendommelig er den amerikanske pression over for skadesreducerende foranstaltninger, dels i almindelighed, dels i forhold til konkrete foranstaltninger som f.eks. fixerum. USA og dets følgesvende har således i mange år haft held til at holde betegnelsen harm reduction ude fra officielle FN-dokumenter, fordi de har anset N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

4 harm reduction for at reducere konsekvenserne af den uhæmmede krigsførelse mod stofbrug (Jepsen 2001, 20). Også den danske kontrolpolitik er en direkte barriere for reel og pragmatisk skadesreduktion, ifølge Jepsen, som mener, at alle forsøg på skadesreducerende tiltag bliver halvhjertede så længe narkotikafeltet er domineret af the illusion of an all-out condemnation of drug use and drug dealing (Jepsen 2000, 98 99). Ovenstående er eksempler på, hvorledes skadesreduktion ofte fremstilles indenfor rusmiddelforskningen. Man kunne have valgt utallige andre eksempler, uden at billedet ville have ændret sig meget. Den ubetingede begejstring for skadesreduktion finder vi især i begyndelsen af princippets levetid. De tidlige skadesreduktionsfortalere skriver i direkte opposition til det, mange kalder den repressive kontrolpolitik, og i denne kontekst præsenteres skadesreduktion som et ubetinget gode. Det kritiske blik på skadesreduktionsprincippet må vige for en vigtigere sag et grundlæggende opgør med en problematisk kontrolpolitik. I de allerseneste år er der imidlertid dukket en del forskningsmæssige bidrag op, hvor man forholder sig mere nuanceret og kritisk til skadesreduktionsprincippet. De kritiske indlæg kommer både fra den generelle samfundsvidenskabelige litteratur om folkesundhed og skadesreduktion og fra (enkelte) rusmiddelforskere (Miller 2001; Keane 2003; Roe 2005). Vi vender tilbage til disse forskningsbidrag senere i teksten. Vi skal for en sikkerheds skyld præcisere, at vores ærinde i denne artikel ikke er at fremføre, at skadesreducerende tiltag er en dårlig idé, eller at en repressiv kontrolpolitik fører noget positivt med sig. Vi vil snarere argumentere for en mere reflekterende og nuanceret behandling af skadesreduktionstilgangen i rusmiddelforskningen, en behandling som åbner for en diskussion af den ambivalens, de paradokser og risici, som tilgangen er forbundet med. I det følgende vender vi blikket mod det danske behandlingssystem og nærmere bestemt substitutionsbehandlingen af opiatmisbrugere, som i dag er stærkt præget af et (eksplicit formuleret eller implicit) skadesreduktionsperspektiv. Vi ser nærmere på de tre temaer, vi nævnte i indledningen: skadesreduktion i relation til stoffri behandling, skadesreduktion som selvstændiggørelse og ansvarliggørelse samt skadesreduktion og social integration. Under hvert af disse temaer vil vi relatere den danske misbrugsbehandling, sådan som den bliver beskrevet af behandlerne, til den internationale forskningslitteratur om skadesreduktion. Interviewpersonerne i undersøgelsen er blevet udvalgt sådan, at de repræsenterer københavnske rådgivningscentre og ambulatorier. Rådgivningscentrene (som der i alt findes fire af i København 2 ) er narkobehandlingssystemets modtagelsesenheder, som alle stofmisbrugere skal igennem, før de kan visiteres videre til forskellige behandlingstilbud. Nogle opiatmisbrugere modtager substitutionsbehandling (metadon) på rådgivningscentrene, mens andre visiteres videre til ambulatorierne, som der (lidt afhængig af definitioner) er ca. ni af i Københavns Kommune. Ifølge Sundhedsstyrelsens statistik var der i alt personer i behandling for stofmisbrug i Tre fjerdedele af klienterne var mænd, gennemsnitsalderen var 36 år. Statistikken over fordelingen på forskellige behandlingsformer viser, at N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

5 procent af de københavnske misbrugere i 2004 modtog ambulant behandling, mens kun seks procent var indskrevet i døgnbehandling (andelen uoplyst er dog relativt høj, 16 procent). Hverken Sundhedsstyrelsen eller Københavns Kommune kan oplyse, hvordan behandlingen af opiatmisbrugere fordeler sig mellem substitutions- og stoffri behandling, men den eksisterende behandlingsstatistik indikerer, at de fleste opiatmisbrugere er i en form for substitutionsbehandling (primært metadon). Når vi i det følgende beskriver skadesreduktionspraksis på rådgivningscentre og ambulatorier, er det således en meget afgørende del af behandlingssystemet for københavnske opiatmisbrugere, vi har fat i. Substitutionsbehandling i ambulant regi, ledsaget af praktisk socialrådgiverbistand og samtaler med en kontaktperson er hovedformen for opiatmisbrugsbehandling i dagens Danmark, mens mere intensive psykosociale behandlingstilbud med sigte på stoffrihed (i døgn- eller ambulant regi) står for en minimal andel af klientkontakterne. Derved afviger Danmark fra mønstret i resten af Norden, hvor det overordnede mål for alle stofmisbrugere tenderer at være stoffrihed og hvor selve behandlingsbegrebet ofte er reserveret til aktiviteter som sigter på stoffrihed, mens andre aktiviteter benævnes omsorg. De følgende afsnit skulle gerne beskrive logikken bag den danske opiatmisbrugsbehandling og samtidig illustrere nogle af de paradokser, som skadesreduktionsperspektivet i den form det bliver praktiseret i København kan være forbundet med. Skadesreduktion og stoffrihed Et af de forhold der hersker en vis uenighed om i den internationale forskningslitteratur, er relationen mellem skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed. For nogle forskere er det selve definitionen på skadesreduktion, at den hverken stiler mod stoffrihed eller indtagsreduktion. For andre er stoffrihed et idealmål, også indenfor skadesreduktionsparadigmet; der er blot andre ønskværdige delmål. For en tredje gruppe forskere kan stoffrihed eller indtagsreduktion være midlet til at reducere skader, men ikke målet i sig selv. Den canadiske sociolog Eric Single har et typisk eksempel på den første position: Dvs. skadesreduktion er defineret ved, at man ikke stiler efter stoffrihed. Harm reduction defineres som: A policy or program directed towards decreasing adverse health, social and economic consequences of drug use even though the user continues to use psychoactive drugs at the present time [ ] abstinence-oriented programs [ ] would not be considered harm reduction measures (Single 1995, 289). G. Alan Marlatt, som vi citerede tidligere, kan ses som eksempel på den anden position. I Marlatts definition af skadesreduktion er det afgørende, at skadesreduktionsprincippet anerkender stoffrihed som det ideelle mål, men at alternativer som reducerer skader accepteres. Marlatt (1996; 1998) opstiller et kontinuum, hvor stoffrihed er den positive ende af skalaen og højrisiko stofbrug den negative. I stedet for at opstille en dikotomisk målsætning (enten bruges illegalt stof eller også bruges det ikke) så implicerer skadesreduktionsperspektivet, ifølge Marlatt, at man fokuserer på og tilskynder ethvert skridt i retning af mindre risikabel og skadende adfærd. Endelig kan stoffrihed eller indtagelsesreduktion som sagt ses som et middel til at N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

6 reducere skader uden at være et mål i sig selv. Amerikanerne Don des Jarlais m.fl. (1993) udtrykker denne position i deres definition af skadesreduktion: Harm reduction simply calls for reducing the harmful effects of drug use. If reducing the drug use is the only way in which harmful consequences can be reduced, then reduction is necessary. For many types of drug- related harm, however, it is possible to reduce at least a substantial part of the harm without necessarily eliminating (or even reducing) the drug use itself (Des Jarlais et al. 1993, 424). Relationen mellem skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed eller indtagelsesreduktion har været et centralt tema i vore interviews med repræsentanter for det danske behandlingssystem. Hvordan ser man på sådanne målsætninger på ambulatorierne og rådgivningscentrene og kan de overhovedet kombineres med eller indgå i et skadesreducerende arbejde? Her følger et uddrag fra et interview med en repræsentant for et af de københavnske ambulatorier, hvor interviewpersonen besvarer spørgsmålet om, hvilke målsætninger man arbejder med: Sv. Fokus er på det sociale, på funktionsniveauet. Hvordan fungerer de [klienterne] og hvordan har de det [ ] Det er ikke fordi vi er imod [stoffrihed]. Men vi tror grundlæggende på, at det handler om harm reduction og det handler om at støtte brugeren på den vej, som brugeren ønsker, for brugerens skyld [ ] Sp. Hvad er dit indtryk, er det et ønske hos jeres brugere, ønsker de stoffrihed? Sv. Næ, ikke alle. Nogen gør. Nogen er blevet oplært gennem mange år med, at man skal sige stoffrihed. Altså brugerne er jo vænnet til, igennem mange års brug af behandlingssystemerne, at det man skal sige, når man går ind ad døren, er [ ] jeg vil være stoffri [ ] Og det bruger vi en del tid på, specielt med nye brugere, at lære dem, at det imponerer os ikke (interview med behandler på ambulatorium). Interviewpersonen i dette uddrag mener tilsyneladende, at de fleste af ambulatoriets klienter reelt set ikke ønsker stoffrihed. Hvis de siger, at de ønsker det, kan det være en konsekvens af deres tidligere erfaringer med behandling, det vil sige, at de er blevet socialiseret til at sige det, som systemerne helst vil høre. Antagelsen på dette ambulatorium, ligesom på de andre er, at stoffrihed er et urealistisk mål for de allerfleste opiatmisbrugere, og at stoffri behandling for dem kan medføre mere skade end gavn. En behandler siger følgende om stoffri behandling: Der mener jeg i virkeligheden, at man kreerer endnu flere nederlag for den enkelte bruger [ ] [De] dårligst socialt fungerende, de har en chance for at gennemføre, jeg plejer at kalde det en risiko for at gennemføre, deres behandling, på mellem fem og ti procent [ ] Og man skal da for fanden ikke give de mest udslåede endnu flere nederlag [ ] Og det kræver også, at dem, der sidder og beslutter at de har is i maven At det ikke er den med stofmisbrugere ind ad døren klokken ti og ud af døren klokken to og placeret i døgnbehandling. Det er sjældent, at effekten af det er ret stor, men det er et dogme som lever, og det bliver stædigt holdt ved lige af de stoffri tilhængere 310 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

7 og de stoffri institutioner (interview med behandler på ambulatorium). En repræsentant for et andet ambulatorium siger følgende om stoffrihed: Det er ikke vores arbejde at motivere folk til stoffrihed på den måde. Det er meningen, at de skal have helle her [ ] Det er folk, hvor man siger, nu skal de have fred til at have deres stoffer fra nu af og til de dør, eller de beslutter sig til, at de ikke vil tage stoffer mere [ ] Fordi de her, de er behandlingsmishandlede, havde jeg nær sagt, alle sammen (interview med behandler på ambulatorium). Også denne interviewperson betragter altså den stoffri behandling som negativ for ambulatoriets klienter (jf. udtrykket behandlingsmishandling ) og ambulatoriet som et fristed, som klienterne langt om længe er nået frem til efter mange års negative oplevelser med andre tilbud. Interviewpersonen sammenligner klienternes indskrivning på ambulatoriet med den forandring, der sker i en kontanthjælpsmodtagers liv, når han eller hun får bevilliget pension. Lige som en pensionsmodtager opnår økonomisk sikkerhed og slipper for aktivering og andre krav om modydelser, får ambulatorieklienterne forsyningssikkerhed med hensyn til deres stoffer og slipper for velmenende pædagoger og folk, der selv er blevet stoffri og som lige har fundet ud af, hvordan det er, man skal gøre det her (interview med behandler på ambulatorium). Ambulatorieklienterne bliver altså i vid udstrækning betragtet som klienter, for hvilke stoffri behandling er udsigtsløs. Et par behandlere giver dog udtryk for, at det nogle gange sker, at ambulatorierne modtager klienter for tidligt, det vil sige klienter, for hvilke man burde have haft stoffrihed som mål: Nogle gange tænker man også, det var da utroligt [ ] for vi får rent faktisk folk ind ad døren, der aldrig nogensinde har været i et døgnbehandlingstilbud [ ] Det er [fra] rådgivningscentrene ja, hvor der sidder pædagoger og socialrådgivere og you-name-it og foretager de vurderinger (interview med behandler på ambulatorium). Når man en gang er kommet i behandling på ambulatoriet er det, ifølge disse behandlere, ikke let at skifte spor i behandlingssystemet: Der er det svært, fordi altså, formålet med, at nu er de sendt herhen på pension, det slår så også lidt igennem. Det er meget svært for os at få vores folk i stoffri behandling og det er også svært at få dem i stabiliserende behandling [ ] Dørene bliver lidt lukkede når folk kommer her, fordi så er du smidt på endestationen (interview med behandler på ambulatorium). Hvis vi relaterer interviewpersonernes udsagn til den forskningsmæssige diskussion om skadesreduktion vs. stoffrihed tidligere, kan vi konstatere følgende: Målsætningen om stoffrihed er ikke en integreret del af skadesreduktionsparadigmet på ambulatorierne. Behandlerne siger ganske vist, at skadesreduktion i princippet kan omfatte en målsætning om stoffrihed den helt syv-stjernede måde at gøre det [skadesreduktion] på, det er jo at gøre brugeren stoffri, som en af dem formulerer det men målsætningen er bare ikke aktuel for deres klientgruppe. Principielt tilslutter de sig Marlatts kontinuum, hvor stoffrihed er idealmålet for enden af de skadesreducerende delmål. I praksis kan man dog sige, at de arbejder med Singles forståelse af skadesreduktion, hvor stoffrihed ikke er en målsætning, og hvor ska- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

8 desreduktionsperspektivet næsten står i opposition til den stoffri behandling. Hvad vi kan se i vores materiale er det samme, som den australske sociolog Glenda Koutroulis (2000) fandt i sin undersøgelse af behandlingssystemet i Melbourne. Det er ikke let og det bliver ofte betragtet som uhensigtsmæssig at inkludere en målsætning om stoffrihed i en behandlingssammenhæng, som er præget af et skadesreduktionsperspektiv. Mange skadesreduktionstilbud bygger på en forudsætning om, at stofmisbrug er en kronisk tilstand for klienterne, og dermed på tanken, at målet om stoffrihed er illusorisk. Flere af de behandlere, som Koutroulis interviewede i sin undersøgelse, følte at de havde et dilemma, hvis klienterne formulerede deres målsætning som stoffrihed. Behandlerne mente, at stofmisbrugernes ønsker om stoffrihed ofte hænger sammen med nogle aktuelle problemer (mangel på penge, vanskeligheder i personlige relationer, problemer med politiet osv.), hvorfor det er forventeligt, at klientens ønske om stoffrihed fordufter, når disse aktuelle problemer er løst. Dermed bliver målsætningen om stoffrihed vanskelig at arbejde med i disse tilbud. Koutroulis beskriver dilemmaet således: There is a tension concerning what the client says he or she is going to do (abstain), what the clinician anticipates the client will do (not abstain), and the provision of harm reduction prevention (ibid, 7). På trods af forskellene mellem den måde skadesreduktion praktiseres i hhv. en australsk og en dansk behandlingskontekst, finder Koutroulis og vores undersøgelse altså samme paradoks, når det gælder forholdet mellem skadesreduktion og stoffrihed: In theory, harm reduction offers choices about drug use (abstinence or continued use). In practice, balancing harm-reduction messages with abstinence proved to be difficult (ibid, 15). Mange af de danske behandlere, vi har interviewet, er så overbevist om, at opiatmisbrugere og dette gælder ikke kun ambulatoriernes klienter, men opiatmisbrugere generelt (med undtagelse af de alleryngste) ikke kan gøres stoffri, at de betragter de stoffri behandlingstilbud for denne gruppe som irrelevante, eller i nogle tilfælde useriøse og direkte skadelige. Skadesreduktion, selvstændighed og ansvar Skadesreduktion hviler, som anført af flere forskere, på et paradigme om rationelt handlende individer, som vil og formår tage ansvar for deres handlinger. Folkesundhedsforskeren Tim Rhodes (2002) bruger det britiske skadesreduktionsprogram med sprøjtebytteordninger som illustration: Stofbrugeren opfattes i den folkesundhedsorienterede narkotikapolitik og praksis, som en sundhedsbevidst borger i stand til at træffe rationelle beslutninger i overensstemmelse med de offentlige anbefalinger om, hvordan man undgår risici. Sygdomsmodellen skabte i sin tid et billede af stofbrugeren som slave af sin afhængighed ude af stand til at træffe rationelle beslutninger. Med skadesreduktion ser vi altså et diskursivt skifte, som er meget markant. Rhodes taler om en individualisering af risikoadfærd og risikominimering. Individer der informeres om risici og om hvordan de kan undgå dem, forventes også at agere derefter (Rhodes 2002). Samme ændring beskriver den australske kriminolog O Malley: In the new discourse, in place of the drug-slave, we have the drug-using sub- 312 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

9 ject who becomes a consumer choosing from a range of drugs, the risks of which are clearly outlined and known [ ] Freedom of choice becomes a dominant theme in descriptions of drug users, who, in effect, become `choicemakers (O Malley 1999: 198). Som påvist af mange forskere, er udviklingen i det sociale arbejde generelt karakteriseret af en stigende fokusering på klienternes selvforvaltning (Villadsen & Gruber 1999; Åkerstrøm 2003; Villadsen 2004). Fra slutningen af 1980 erne og frem til i dag har dansk socialt arbejde ikke kun handlet om at tilbyde klienterne den hjælp, som de har behov for og ret til, men i stigende grad også om klienternes forpligtelser og ansvar (Carstens 1998). I denne henseende minder udviklingen i Danmark om den internationale udvikling hen imod en kombineret selvstændiggørelse og ansvarliggørelse (autonomization/responsibilization) af sociale klienter (Rose 2000: 1400). Behandling, og socialt arbejde i al almindelighed, bliver opfattet som en ansporende kraft (animator), som forventes at hjælpe mennesker til at tage et ansvar for eget liv, kontrollere risici, handle rationelt og fremadrettet (Rose 2000, 1399; jf. også Foucault 1982). I denne nye socialpolitiske æra er det ikke behandlere og socialarbejdere, som skal definere målsætninger for klienterne eller presse på for at finde løsninger på deres problemer, da man forestiller sig at en sådan indsats leder til klientgørelse. Det er derimod klienterne selv eller brugerne, som de hedder i den nye terminologi som skal opstille mål, foreslå midler og handle i overensstemmelse med de valgte målsætninger. Betoningen af klienternes selvbestemmelse og ansvar i forhold til behandlingen er stærk blandt vore interviewpersoner. I følgende uddrag forklarer en behandler på et ambulatorium sit syn på klienternes rolle i behandlingen. Interviewpersonen betoner klienternes eget initiativ og ansvar, og tager afstand fra begrebet målsætning, som hun tydeligvis betragter som noget, der bliver påført klienterne udefra og ovenfra: Sp.: Hvordan vil du beskrive de målsætninger I har, i forhold til dem, I er kontaktpersoner for? Sv.: Hvad tænker du på med målsætninger? Det er sådan et frygteligt fint ord, som lugter af papir med Københavns Kommunes logo på [ ] Vi prøver så vidt muligt at være ligeværdige med vores klienter, erkender, at det er dem, der er direktører i eget liv [ ] Og vi gør os ikke til dommere eller er klogere eller lægger behandlingsplaner, som er fine ord på papiret [ ] Hvis det ikke kommer indefra, så kommer det ikke [ ] Omsorg kan jo nemt blive så kvælende, så eget initiativ bliver taget væk (interview med behandler på ambulatorium). I følgende uddrag forklarer en behandler på et rådgivningscenter forskellen mellem ansvarsbevidste misbrugere og klientgjorte misbrugere: Jeg mener langt hen ad vejen, at klienterne er sig meget mere deres ansvar bevidst om, at de skal opfatte sig selv som en ligeværdig partner i et aftaleforhold og det tror jeg faktisk, mange af dem godt er sig bevidst og også vil. Og så er der jo andre der, hvad skal man sige, er så klientgjorte, at de stort set ikke i princippet kan tørre sig selv i røven [ ] De er så socialt tilvænnede systemet, at de jo faktisk ikke kan N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

10 fungere, hvis systemet ikke på en eller anden måde har en eller anden meget høj grad af servicering [ ] og det er noget mærkeligt noget, at de skal alt mulig andet nu, fordi vinden blæser i en anden retning (interview med behandler på rådgivningscenter). Den stærke betoning af klienternes eget ansvar og motivation bliver imidlertid ikke kun beskrevet som en positiv ting af vore interviewpersoner. Et behandlingssystem som bygger på forestillingen, at alle initiativer til forandring eller stabilisering skal komme fra klienten selv, kan let medføre, at det sociale arbejde med tiden kommer til at koncentreres om de klienter, som er mest aktive og opsøgende. En behandler på et rådgivningscenter siger: Man kan sige de har i virkeligheden en høj grad af ansvarlighed for deres egen behandling. De er jo nødt til at komme og sige til os, hvis de ønsker, der skal ske nogle forandringer, fordi ellers sker der ikke nødvendigvis noget. Så de skal helst være i stand til at sige til. Og det er selvfølgelig ikke dem alle sammen, der er det. Hvad denne behandler giver udtryk for er altså, at ikke alle stofmisbrugere kommer og beder om hjælp, enten fordi de ikke magter at formulere deres ønsker, eller (måske) fordi de ikke ved, hvad de vil. Klientens ønsker er altså ikke nødvendigvis et klart afgrænset og let formidlet fænomen, som behandlingsarbejdet uden videre kan tage udgangspunkt i. Interviewpersonen ovenfor siger også, at hun let kommer til at prioritere at arbejde med klienter, som har klare ønsker på bekostning af dem, som ikke kan formulere en målsætning: De kan nok blive lidt tabte. Det er de i hvert fald blevet her på det sidste, hvor vi har haft lidt travlt. På den anden side mener flere behandlere og her er vi tilbage i betoningen af klientens eget ansvar at det er både naturligt og legitimt at prioritere på denne måde. En socialarbejder på et rådgivningscenter siger for eksempel: Sådan har min tid været skruet sammen, at de som henvender sig med nogle ønsker, det tager jeg fat i, alle mulige andre, som ikke har henvendt sig med noget ønske eller et eller andet, jamen dem rører jeg jo ikke, for sådan har min tid været prioriteret [ ] Dem, som henvender sig og ønsker en tid, de får en tid og dem, som henvender sig mange gange, de får mange tider [ ] Jeg tænker også sådan lidt, at det er lidt strategisk, at der, hvor man skal sætte ind, jamen det synes jeg et eller andet sted, det er i forhold til dem, som beder om hjælp, ikke? [ ] Jeg gør det, jeg skal i forhold til dem, som henvender sig og ønsker hjælp. Fordi udover det, så kan jeg ikke rigtig tage ansvaret. I en presset hverdag oplever socialarbejderen, at han gør det, der med rimelighed kan forventes af ham, når han tager sig af de ønsker, brugerne henvender sig med. Han gør det, han skal og udover det, kan han ikke tage ansvar. Hans tankegang er en logisk udløber af strukturen i det danske behandlingssystem og ideen om den rationelle bruger, som følger med skadesreduktionstilgangen. Det problem man her må pege på er, at det stilles store og måske urealistiske krav til klienterne. I vore interviewpersoners forståelse kan en forandringsproces kun starte et sted: inde i klienten og det er kun klienten selv, der kan videreføre denne proces; behandlerne kan kun agere, hvis klienten beder dem om det. Det er således en meget stærk individuali- 314 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

11 stisk forståelse af klienten, hans/hendes problemer og forandringspotentiale, interviewpersonerne opererer med, og samtidig en opfattelse af klienten som rationel, viljestærk og myndig klienten er direktør i eget liv, som en af interviewpersonerne formulerede det ovenfor. Denne opfattelse passer dog dårligt sammen med forestillingen om, at opiatmisbrugere for al fremtid er underlagt deres stoftrang, og at evt. ønsker om stoffrihed fra disse klienter ikke kan tages alvorlig. Klienterne defineres således både som underlagt stoffernes magt, og dermed som ukapable at tage styringen i eget liv og som rationelle og kapable at formulere et hjælpebehov så længe det er et hjælpebehov, som harmoniserer med skadesreduktionsperspektivet. Skadesreduktion og social integration Det sidste punkt vi vil behandle i denne artikel er spørgsmålet om skadesreduktionsperspektivets forskellige målsætninger: sundhedsrelaterede målsætninger hhv. målsætninger om social integration. En gennemgang af forskningslitteraturen om skadesreduktion afslører, at de sundhedsmæssige mål er betydeligt klarere beskrevet end de sociale. Der kan fx være tale om en nedgang i antallet af overdoser, begrænsning af HIV-smitte, færre injektionsskader etc. blandt klienter, som deltager i metadonbehandling eller fixeprojekter. I store træk hersker der konsensus om, at en række skadesreduktionstiltag herunder ikke mindst metadonbehandling faktisk reducerer overdosisdødsfald, HIV-smitte osv. og den konsensus ser ud til at bygge på et veldokumenteret grundlag (fx Coppel 2000; Wolf et al. 2003). I modsætning hertil, er de skadesreducerende tiltags betydning for misbrugernes sociale integration relativt uudforsket. Ambitionerne er dog høje, også på dette punkt: Når metadonordninger, sprøjtebytteordninger, fixerum osv. har sørget for, at stofmisbrugernes sundhedsmæssige tilstand er forbedret, deres stressniveau er sænket og omgivelserne ser med mildere øjne på dem, fordi der ikke længere er sprøjter som flyder i opgange og ikke længere er stofmisbrugere, der må injicere på åben gade så forventer man, at de langsigtede sociale fordele ved skadesreduktion vil vise sig; nemlig i form af øget accept og (re)integration af stofmisbrugerne (Marlatt 1998; Springer 2000; Tammi 2004). Skadesreduktion i denne sociale betydning tænkes således at lede til en normalisering af stofbrugernes situation, en øget tilknytning til samfundets forskellige arenaer (arbejdsmæssig, familiemæssig etc.), en mindskning af omgivelsernes stempling af og afstandstagen til stofmisbrugere. I vores undersøgelsesramme åbner diskussionen om de forskellige målsætninger op for spørgsmål af typen: Hvis stoffrihed ikke er et mål for (alle) opiatmisbrugere, hvilke langsigtede mål arbejder man så med? Begrebet social integration bruges ofte af skadesreduktionsperspektivets talsmænd, men hvad betyder begrebet egentlig i det konkrete behandlingsarbejde? Er skadesreduktion, fx metadonbehandling, en permanent løsning for klienterne eller er det et første led i et langsigtet behandlingsarrangement med gradvis optrappede målsætninger for social integration? Svaret på det sidste spørgsmål er relativt klart. For en stor del af metadonklienterne er substitutionsbehandling et tilbud for resten af livet, og dette gælder specielt for opiatmisbrugere som er i års alderen N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

12 og ældre. Målsætningen for disse misbrugere er ikke normalisering i forhold til forskellige sociale arenaer (arbejdsmarked, familieliv), men at bidrage til at klienterne får et så tåleligt liv som muligt. En behandler på et ambulatorium siger: De klienter vi har her [ ] De fleste klienter er oppe i alderen, og nu er de kommet til et sted i deres liv, hvor de får metadonen, og så kan de få et tåleligt liv, til de bliver puttet i graven [ ] Men der bliver vi jo stadig nødt til at lave en handleplan og en behandlingsplan på dem, det er et lovkrav [ ] Så har vi de handleplaner og de kan bestå af lige fra at få sat gardiner op til at få kontakt til mor og far, altså [ ] Behandlingsplanen, den er måske lidt mere tricky i forhold til den ældre generation [ ] Jeg ved godt at det er farligt at sige, men sådan er det (interview med behandler på ambulatorium). En behandler på et rådgivningscenter beskriver de ældre misbrugere på denne måde, og kontrasterer dem med 25-årige misbrugere, som behandlingssystemet skal have større eller andre mål for: Altså folk som har været på banen, eller scenen [ ] i en lang årrække [ ] og har valgt at sige, at nu vil jeg erkende, at jeg lever med en metadonunderstøttet behandlingsmulighed resten af mit liv [ ] Og hvis de i øvrigt ønsker at tusse rundt, uden at nogen prikker til dem hver andet øjeblik [ ] så skal jeg ikke løbe efter dem [ ] Jeg mener, at man sagtens kan blive en lykkelig pensionist på metadon [ ] Men hvis du er 25 år og har to-tre års misbrug bag dig, så kan det godt være, at man får [ ] nogle behandlere efter sig, som ville opstille nogle lidt større eller lidt andre mål, og hvor der måske er nogle lidt andre ting end lige at have øjnene rettet mod medicinskabet (interview med behandler på rådgivningscenter). Holdningen til de ældre misbrugere er generelt, at de skal have fred og ro (formuleringen går igen i mange interviews) både i den forstand, at de skal have et liv i trygge boligmæssige og økonomiske rammer og at de skal slippe for mere ambitiøse forsøg på behandling, forandring og aktivering. Flere interviewpersoner beskriver misbruget som en form for kronisk sygdom, som på linje med andre sygdomme kræver medicinering (metadon), men som i øvrigt sagtens kan kombineres med en god livskvalitet. En behandler på et rådgivningscenter sammenligner metadonbehandling med insulinbehandling for sukkersyge og siger, at hun ville ønske, at misbrugerne forholdt sig lige naturligt til deres sygdom, som diabetespatienter gør til deres. Metadonklienterne burde ifølge hende rejse nakken og sige til deres omgivelser: Jeg har været misbruger i mange år, og nu får jeg metadon, og jeg tager ikke noget ved siden af. Det er bare så flot, og jeg har det bare så godt med det, og sådan skal jeg leve resten af mit liv. Samme interviewperson siger imidlertid også, at dette ikke er realistisk, da samfundet (og misbrugerne selv) har helt andre holdninger til stofmisbrug end til sukkersyge. Hun har aldrig mødt en misbruger, som er stolt over at være metadonklient og finder det også tvivlsomt, om der overhovedet findes rene metadonbrugere, det vil sige klienter som ikke tager andre stoffer ved siden af. Hun konkluderer derfor følgende om skadesreduktion: På den ene side er det rigtig, rigtig godt at hjælpe folk med at få en øget 316 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

13 livskvalitet. På den anden side, så tror jeg, at [ ] man holder liv i afhængigheden [ ] Jeg kender ikke personligt nogen, der har formået at være stabil uden sidemisbrug i perioder (interview med behandler på rådgivningscenter). Her sætter behandleren ord på et af de sværeste dilemmaer i forbindelse med skadesreduktion potentialet for livskvalitetsøgning kontra risikoen for marginalisering. Et dilemma som kræver mere opmærksomhed både i forskning og praksis. Afslutning Vi vil afslutte denne artikel ved at vende tilbage til den kritik, som er blevet formuleret i forhold til skadesreduktionsperspektivet. Først imidlertid en opsummering af de paradokser vi har beskrevet ovenfor. For det første: Mange socialforskere og praktikere finder skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed fuldt forenelige i praksis opstår der dog modstrid mellem de to tilgange. Stoffrihed er ofte et på forhånd opgivet mål på institutioner, som arbejder med et skadesreduktionsperspektiv, og behandlingsarbejdet er derfor fokuseret på andre ting: substitutionsbehandling, praktisk hjælp med økonomi, bolig, osv. Skadesreduktionsperspektivet i det københavnske behandlingssystem er forankret i en forestilling om, at ældre opiatmisbrugere (personer over år, men kategorien omfatter i praksis også yngre personer) hverken vil eller magter stoffrihed. Derfor er målsætningen om stoffrihed og tiltag som kunne støtte denne målsætning hos misbrugerne heller ikke en integreret del af institutionernes arbejde. Snarere tværtimod, kan man sige: Mange behandlere ser det faktisk som deres opgave at forholde sig kritisk til eventuelle udsagn om stoffrihedsmål blandt deres klienter, og overtale klienterne til en mere realistisk målsætning: stabilisering gennem metadonbehandling. For det andet: Skadesreduktion knytter sig til en opfattelse om, at alle initiativer til forandring må komme fra klienten selv, ellers er behandlingsindsatserne udsigtsløse. Alligevel siger mange behandlere, at klienterne ikke altid kommer til dem og beder om den hjælp de har brug for klienternes liv ofte er så kaotisk, at man ikke kan forvente sig, at de lægger realistiske planer for fremtiden eller kan formulere ønsker, som der kan handles på. Behandlerne ser altså klienterne som på én gang kompetente til at fatte beslutninger og som hjælpeløse og underlagt stoffernes magt. Der er en tendens til, at klienterne bliver betragtet som rationelle, når deres ønsker harmoniserer med skadesreduktionsperspektivet og irrationelle, hvis de ønsker stoffrihed. Dette er naturligt, da behandlerne jo betragter opiatafhængighed som en kronisk tilstand, og langvarig/livslang metadonforskrivning som den eneste fornuftige løsning på misbrugsproblemerne. Relationen mellem skadesreduktion og den kombinerede selvstændiggørelse/ansvarliggørelse (Rose 2000, 1400) bliver dermed meget kompleks. På den ene side forudsætter skadesreduktionsperspektivet, at behandlerne viser respekt for klienternes integritet og selvstændighed, og det ser det da også ud til, at man gør på både rådgivningscentre og ambulatorier. Metadonbehandlingen er tilrettelagt med et minimum af kontrol og sanktioner: klienterne har stor indflydelse på deres egen behandling (metadondoser, anden medicinering, fremmødetider etc.) og man prøver på alle måder at undgå klientgørelse. På den anden side kan man hævde, at den N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

14 meget stærke betoning af individets ansvar for egne problemer kan bringe klientværdigheden i fare for nogle grupper af misbrugere. I modsætning til en udbredt antagelse om, at skadesreduktionstilgangen næsten per automatik medfører større værdighed og mindre moralsk skyld for stofmisbrugeren, så kan skadesreduktion i værste tilfælde medføre det stik modsatte. Mindre værdighed for de brugere, der ikke magter at formulere deres ønsker eller hvis ønsker bliver affejet, fordi de ikke opfattes som oprigtige. Mere moralsk skyld fordi alle brugere tilsyneladende har adgang til information om den mest skadesreducerende praksis og hjælp til at realisere de ønsker de måtte have. For det tredje: Skadesreduktionsperspektivets talsmænd udgår ofte fra at skadesreduktion, fx metadonbehandling leder til bedre social integration af klienterne. Spørgsmålet er dog, om dette er rigtigt. Fænomenet social integration er uklart formuleret ude på rådgivningscentrene og ambulatorierne, men ser i praksis ud til at betyde, at metadonklienterne (som alle andre udsatte borgere i Danmark) har ret til social sagsbehandling i forhold til økonomi og bolig. Hertil kommer varierende grader af samtalekontakt, støtte og for nogle misbrugere, socialt samvær med personale og andre klienter. Alt dette kan bidrage til at stabilisere klienternes livssituation, men leder ikke nødvendigvis til social integration i mere ambitiøs nogen vil måske sige traditionel forstand. Et overvældende indtryk af interviewerne er, at metadonklienterne er og forbliver stærkt marginaliserede borgere, som lever et liv præget af ensomhed, ubehandlede psykiske problemer, omgivelsernes afstandstagen, sidemisbrug og med øjnene rettet mod medicinskabet, som en af behandlerne udtrykte det ovenfor. Den canadiske sociolog Gordon Roe (2005) mener, at skadesreduktion i praksis ikke lever op til de målsætninger, perspektivets talsmænd oprindelig havde. Perspektivet er ifølge Roe ledt til, at mange opiatmisbrugere er kommet ind i en blindgyde, hvor de nærmest per automatik bliver placeret i længerevarende metadonbehandling uden en grundlæggende diskussion af eventuelle alternative tilbud og af, hvad målsætningerne med metadonbehandlingen egentlig skal være på længere sigt. Metadonbehandlingen har således udviklet sig til et for resten af livet tilbud også for klienter, som måske skulle have haft andre behandlingstilbud: Mature medical harm reduction can be seen as a move from a problematic curative model, through prohibition and treatment, to an equally problematic palliative model (Roe 2005, 248). Roe mener også, at skadesreduktionsperspektivet ikke har erstattet sygdomsmodellen på misbrugsområdet, men i stedet udvidet den: It has also extended the disease model of addiction, labelling drug users as permanently disabled by their dependence on drugs (ibid, 247). Skadesreduktion har ifølge dette ræsonnement medført en medikalisering af stofmisbrugerens problemer, også de problemer som i grunden er sociale, hvilket i praksis kan betyde, at der bliver blokeret for mere langsigtede løsninger. Roe indskriver sig i den Foucault-inspirerede forskningstradition omkring governmentality, en tradition indenfor hvilken, man også finder andre kritikere af de folkesundhedsprincipper, som skadesreduktion hviler på (jf. også Mugford 1993; Miller 2001). Disse forskere mener 318 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

15 ikke, at styring via folkesundhedsprincipper og dermed, kan vil tilføje, skadesreduktion er problematisk i sig selv, kun at de nye principper ikke nødvendigvis er så myndiggørende og fri fra moralsk fordømmelse som man ofte antager. Styring via folkesundhed er ifølge Miller og Rose (1993) et led i et neoliberalt udviklingsprojekt, som ganske vist prøver at gøre op med bureaukrati og systemets omklamring af individet, men som samtidig medfører nye former for kontrol og fordømmelse. Petersen & Lupton (1996) beskriver folkesundhedsperspektivets konsekvenser for forskellige grupper i samfundet, ikke mindst grupper som af en eller anden grund har problemer med at leve op til kravene om ansvarlighed og rationel risikohåndtering. Folkesundhedsperspektivet bygger ifølge Petersen & Lupton på forestillingen om the entrepreneurial self, that is, the self who is expected to live life in a prudent, calculating way and to be ever-vigilant of risks (xiii). Den logiske konsekvens af dette er, at uvillighed til eller vanskeligheder med at leve op til forventningerne om risikohåndtering åbner op for en kategori af borgere karakteriseret af a failure of the self to take care of it self (s.16). Vi er enige med Petersen & Lupton i disse betragtninger, og med Roe som vi citerede ovenfor. Også i Danmark ser det ud til, at opiatmisbrugere bliver visiteret til substitutionsbehandling uden en grundlæggende diskussion af alternative tilbud og af hvad, målsætningerne på sigt egentlig skal være. Og også i Danmark virker skadesreduktionsperspektivet at have ledt til en kraftig forstærkelse af den medicinske behandling på stofmisbrugsområdet: Behandlingsindsatserne er domineret af metadontildeling, og forsyningssikkerhed er metadonklienternes væsentligste grund til at møde op på ambulatorier og rådgivningscentre. Hertil kommer, at behandlernes forståelse af klienternes problemer også i vores interviewmateriale hviler på en (eksplicit formuleret eller implicit) sygdomsmodel. Klienternes tilstand bliver betragtet som kronisk, og de skal have deres medicin for at kunne fungere normalt. Dog er der tale om en normalitet, som ikke omfatter en social integration (i forhold til arbejde, uddannelse, familie) i traditionel forstand. Den optimistiske ånd som i udgangspunktet fulgte skadesreduktion bør ledsages af en øget opmærksomhed på disse aspekter ved det praktiske arbejde med skadesreduktion. I denne proces skal vi dog passe på, at barnet ikke ryger ud med badevandet. Skadesreducerende tilbud har deres klare berettigelse i behandlingssystemet, og en kritisk diskussion af dem skal naturligvis ikke lede til en tilbagevenden til kontrol, restriktioner og klientgørelse. I et behandlingssystem som det danske, som har gennemgået en voldsom udvikling i de sidste femten år, er det dog på tide at standse op og reflektere over, om ikke diskrepansen mellem skadesreduktionsperspektivets oprindelige idealer og virkeligheden ude på behandlingsinstitutionerne er blevet for stor. Ditte Andersen, stud. scient. soc Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København, Danmark Margaretha Järvinen, professor Socialforskningsinstituttet, Sociologisk Institut, Københavens Universitet, 1052 København, Danmark N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

16 Noter 1) Newcombe blev i 1992 direktør i Drugs & HIV Monitoring Unit under Mersey Regional Heath Authority i Liverpool. 2) Artiklen beskriver situationen i juni REFERENCER Carstens, A. (1998): Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik. København: Hans Reitzels Forlag Coppel, A. (2000): Drug policy the French situation. In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of responses, Des Jarlais, D.C. (1993): Harm reduction: A Public health response to the AIDS epidemic among injecting drug dsers. Annual Review of Public Health 14: Engelsman, E.L. (1989): Dutch policy on the management of drug-related problems. British Journal of Addiction 84: Foucault, M. (1982): The subject of power. Pp In: Dreyfus, H.L. & Rabinow, P. (eds.): Michel Foucault: Beyond structuralism and hermeneutics. Brighton: Harvester Press Jepsen, J. (2000): The Danish harm reduction debate actors and influences. Pp In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of responses Jepsen, J. (2001): Narkotikakrigens ofre. Afskedsforelæsning. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Keane, H. (2003): Critiques of harm reduction, morality and the promise of human rights. International Journal of Drug Policy 14 (3): Koutroulis, G. (2000): That original tension. negotiating abstinence in clinicians accounts of harm reduction in nonresidental treatment of heroin withdrawal. Journal of Substance Abuse Treatment 19 (1): Marlatt, G.A. (1996): Harm reduction: Come as you are. Addictive Behaviors 21 (6): Marlatt, G.A. (1998): Harm reduction. Pragmatic strategies for managing harm-risk behaviors. New York: The Guilford Press Miller, P. (2001): A critical review of the harm minimization Ideology in Australia. Critical Public Health 11 (2): Miller, P. & Rose, N. (1993): Governing economic life. In: Gane, M. & Johnson, T. (eds): Foucault s new domains. London: Routledge Mugford, S. (1993): Harm reduction: Does it lead where its proponents imagine? Pp In: Heather, N. et al. (eds.): Psychoactive drugs and harm reduction: From faith to science. London: Whurr Nadelmann, E. (1993): Progressive legalizers, progressive prohibitionists and the reduction of drug-related harm. Pp In: Heather, N. et al. (eds): Psychoactive drugs and harm reduction: From faith to science. London: Whurr Publishers Newcombe, R. (1992): The reduction of drugrelated harm. In: O Hare et al. (eds): The reduction of drug-related harm. London: Routledge O Malley, P. (1999): Consuming risks: Harm minimization and the government of drugusers. In: Smandych, R. (ed.): Governable places: Readings on governmentality and crime control. Brookville: Ashgate Petersen, A. & Lupton, D. (1996): The new public health. Health and self in the age of risk. London: Sage Rhodes, T. (2002): The risk environment : A framework for understanding and reducing drug-related harm. International Journal of Drug Policy 13 (2): Riley, D. & Sawka, E. & Convey, P. & Hewitt, D. & Mitic, W. & Poulin, C. & Room, R. & Single, E. & Topp, J. (1999): Harm reduction: Concepts and practice. A policy discussion paper. Substance Use and Abuse 34 (1): 9 24 Roe, G. (2005): Harm reduction as paradigm: Is better than bad good enough? The origins of harm reduction. Critical Public Health 15 (3): Rose, N. (2000): Community, citizenship and the third way. American Behavioral Scientist 43 (9): Single, E. (1995): Defining harm reduction. Drug and Alcohol Review 14: Springer, A. (2000): Harm reduction in Vienna. In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of respon- 320 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

17 ses Sundhedsstyrelsen (2005): Stofmisbrugere i behandling i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005 Tammi, T. (2004): The harm reduction school of thought: Three fractions. contemporary drug problems 31 (3): Villadsen, K. (2004): Det sociale arbejdes genealogi. København: Hans Reitzel Villadsen, K. & Gruber, T. (1999): Socialpolitiske diskurser på tværs af sektorer og organisationer. Roskilde: Roskilde Universitetscenter Wolf, J. & Linssen, L. & De Graaf, I. (2003): Drug consumption facilities in the Netherlands. Journal of Drug Issues 33 (3): Zajdow, G. (2005): What are we scared of? The absence of sociology in current debates about drug treatments and policies. Journal of Sociology 41 (2): Åkerstrøm, N.A. (2003): Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzel. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg. Liese Recke

KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg. Liese Recke KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg Liese Recke Vejviser de næste 30-40 minutter 1) Old school recovery: Byggesten i psykiatriens recoverybevægelse 2) New School recovery: Selvudvikling som grundprincip

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Faglig praksis i myndighedsarbejdet? Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1 Hvordan

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Skadesreduktion et nyt blik på begrebet

Skadesreduktion et nyt blik på begrebet STOF nr. 16, 2010 Skadesreduktion et nyt blik på begrebet Såvel behandling, forebyggelse som kontrolpolitik bør udformes med henblik på den størst mulige skadesreducerende effekt. AF PETER EGE Under et

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på Institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. KL Beskæftigelsestræf Kolding 25.februar 2015 1 Samtaler som

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1

GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 GÅHJEMMØDE DET VOKSENDE HASHMISBRUG TITEL 1 20-06-2014 UNGE HASHBRUGERE I BEHANDLING Margaretha Järvinen TITEL 2 20-06-2014 Baggrund Nyindskrevne i misbrugsbehandling: Hash hovedstof for 73% i 2011 (30%

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov

Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov Nordisk kongres for øre-næse-halssygeplejersker, Trondheim, 3.-4. september, 2010 Anette Lykke Hindhede cand. mag. i pædagogik Ph D projekt sponsoreret

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere