Skadesreduktion er en betegnelse for politikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skadesreduktion er en betegnelse for politikker"

Transkript

1 Artikel Ditte Andersen Margaretha Järvinen Skadesreduktion Who in their right mind could oppose the notion of reducing harm (Nadelmann 1993, 37) Skadesreduktion er en betegnelse for politikker og programmer som sigter mod at reducere sundhedsmæssige, sociale og økonomiske skader som følge af stofbrug uden at insistere på stoffrihed (jf. Riley et al. 1999). Skadesreduktion refererer både til konkrete og praktiske tiltag som fixerum, undervisning i god fixeteknik, etablering af lavtærskeltilbud, sprøjtebytteordninger mv., samt mere bredt til en tilgang og tankegang, som fokuserer på en reduktion af skader for både stofmisbrugeren selv og dennes omgivelser, frem for opnåelse af stoffrihed. Formålet med denne artikel er at kritisk reflektere over fænomenet skadesreduktion, sådan som det bliver praktiseret i det danske behandlingssystem i dag. Vi behandler tre temaer, nemlig: skadesreduktion og stoffrihed; skadesreduktion, selvbestemmelse og ansvar; samt skadesreduktion og social integration. Empirisk bygger artiklen på interviews med personale på en række københavnske behandlingsinstitutioner. Med udgangspunkt i disse interviews samt international forskningslitteratur om skadesreduktion, peger vi på en Projektet är finansierat av Program for velfærdsforskning (Socialministeriet). A B S T R A C T D. Andersen & M. Järvinen: Harm reduction ideals and paradoxes Aim The aim of the article is to critically reflect on the harm reduction approach used in Danish substance abuse treatment. Data The article is based on qualitative interviews with staff at treatment institutions in Copenhagen. Themes and conclusions Three themes are addressed. First, our data indicate that low-threshold methadone treatment is difficult to combine with a long-term goal of abstinence. In fact, many harm reduction proponents among staff are directly opposed to treatment models in which abstinence is a goal. Second, we illustrate how the development of harm reduction measures is embedded in a socio-political trend focusing on a combined autonomization/ responsibilization of social clients. This focus on clients as autonomous and responsible subjects clashes with another central conception among staff: the idea that heroin addicts are slaves to their substance use and hence cannot be treated as fully rational human beings. Third, the article analyses the relationship between harm reduction and social integration. Although social integration of substance abusers is part of the rationale behind harm reduction measures, this goal is difficult to reach NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L

2 with a group of clients as marginalized as the ones in focus. Keywords Harm reduction, social integration, methadone treatment, heroin abuse, responsibilization række paradokser i det praktiske arbejde med skadesreduktion. Skadesreducerende tiltag i forhold til stofmisbrug er på mange måder gavnlige og nødvendige, men de er også forbundet med en række dilemmaer, som efter vores mening har fået alt for lidt forskningsmæssig opmærksomhed. Socialforskningen og skadesreduktion I rusmiddelforskningen har man generelt været meget positivt stemte overfor fænomenet skadesreduktion og skadesreduktionsprincippet er i mange sammenhænge blevet fremstillet som (d)en pragmatisk(e), human(e) og videnskabelig(e) tilgang til stofmisbrug. Den australske sociolog Grazyna Zajdow (2005) forsøger at forklare, hvorfor rusmiddelforskere kritiserer og satiriserer over narkotikapolitik, der bygger på nul-tolerance og kontrol, mens de relativt ukritisk tilslutter sig skadesreduktionsprincippet. Zajdow mener, at sociologiske alkohol- og narkotikaforskere som gruppe, har givet sig selv meget begrænsede muligheder for at respondere på offentlige politikker, fordi de er bundet af en ganske bestemt (negativ) holdning til social kontrol. Narkotikaområdet kontrolpolitikken, behandlingssystemet er præget af betydelig ambivalens og uklarhed: konflikter mellem modstridende idealer, et uklart forhold mellem mål og midler, usikkerhed om hvilke tiltag der virker, hvorfor de virker og for hvem. Zajdow beskylder skadesreduktionsparadigmet og de forskere som gør sig til talsmænd for det for at ignorere denne ambivalens: Harm minimization, as a policy response to perceived problems with drug and alcohol use, is an attempt to come to terms with ambivalence by avoiding the issue altogether (s. 186). Der er nok mange forskere, som vil blive noget indignerede over at blive beskyldt for at have sådanne ureflekterede holdninger til skadesreduktion. Ved en kort gennemgang af rusmiddelforskningen bliver det dog hurtigt åbenbart, at skadesreduktion næsten konsekvent fremstilles som den evident rigtige tilgang til stofmisbrug. I slutningen af 1980 erne blev skadesreduktionstankegangen introduceret verden over med stor iver og optimisme. Den hollandske sociolog Eddy Engelsman præsenterede f.eks. harm reduction tilgangen med følgende ord i 1989: The Dutch being sober and pragmatic people, they opt rather for a realistic and practical approach 306 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL

3 to the drug problem than for a moralistic or over-dramatized one (s. 212). Den fornuftige skadesreduktionstilgang bygger, ifølge Engelsman, på en erkendelse af, at narkotikaproblemet ikke bør være en sag for politi og retsvæsen, men primært skal ses som et spørgsmål om sundhed og social velfærd. Engelsman mener altså, at skadesreduktion står i modsætning til en moralistisk narkotikapolitik, der er baseret på fejlagtige præmisser. En anden fortaler og foregangsmand for skadesreduktion i princippets etableringsfase er Russell Newcombe, som er tilknyttet Merseyside 1. I en opsamling af diskussionerne på Liverpool-konferencen om skadesreduktion i 1990, skriver Newcombe den grundlæggende artikel The reduction of drug-related harm: A conceptual framework for theory, practice and research. Her præsenteres skadesreduktion (igen) som det fornuftige alternativ til en moralistisk afholdenhedsorienteret politik (abstentionisme): Harm reduction has its main roots in the scientific public health model, with deeper roots in humanitarianism and libertarianism. It therefore contrasts with abstentionism, which is rooted more in the punitive law enforcement model, and in medical and religious paternalism. (Newcombe 1992, 1) Hermed er fronterne trukket op: Skadesreduktion bygger på en videnskabelig model, mens afholdenhedsorienteret politik snarere bygger på medicinsk og religiøs paternalisme. Skadesreduktion forbindes med humanisme, mens afholdenhedsorienteret politik forbindes med repressiv kontrolpolitik. Det er ikke svært at se, hvilken narkotikapolitiske tilgang forfatteren sympatiserer med. Et lidt senere eksempel kan vi hente hos den amerikanske psykolog og socialforsker G. Alan Marlatt. Han redegør ligeledes for skadesreduktion i meget positive vendinger og skriver for eksempel: Harm reduction offers a pragmatic yet compassionate set of principles and procedures designed to reduce the harmful consequences of addictive behaviour for both drug consumers and for the society in which they live. (Marlatt 1996, 779). Forholdet mellem skadesreduktion og andre tilgange stilles også her op som et enteneller. Enten er man for skadesreduktion i den afstøbning forfatterne giver fænomenet eller så er man modstander af videnskabelighed, fornuft, humanisme, folkesundhed og medfølelse. Og som vi indledningsvis citerede Nadelman for at sige: Hvem, som er ved sine fulde fem, kan forventes at være en modstander af alt dette? Også i den danske rusmiddelforskning har holdningerne til skadesreduktion været næsten ubetinget positive. En af de varmeste fortalere for skadesreduktion er Jørgen Jepsen, og ligesom mange andre socialforskere kombinerer han den positive holdning til harm reduction med en skarp kritik af den repressive kontrolpolitik (Jepsen 2000; 2001). Jepsen kritiserer i særlig grad USA pga. landets uhæmmede krigsførelse mod stofbrug : Mest ejendommelig er den amerikanske pression over for skadesreducerende foranstaltninger, dels i almindelighed, dels i forhold til konkrete foranstaltninger som f.eks. fixerum. USA og dets følgesvende har således i mange år haft held til at holde betegnelsen harm reduction ude fra officielle FN-dokumenter, fordi de har anset N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

4 harm reduction for at reducere konsekvenserne af den uhæmmede krigsførelse mod stofbrug (Jepsen 2001, 20). Også den danske kontrolpolitik er en direkte barriere for reel og pragmatisk skadesreduktion, ifølge Jepsen, som mener, at alle forsøg på skadesreducerende tiltag bliver halvhjertede så længe narkotikafeltet er domineret af the illusion of an all-out condemnation of drug use and drug dealing (Jepsen 2000, 98 99). Ovenstående er eksempler på, hvorledes skadesreduktion ofte fremstilles indenfor rusmiddelforskningen. Man kunne have valgt utallige andre eksempler, uden at billedet ville have ændret sig meget. Den ubetingede begejstring for skadesreduktion finder vi især i begyndelsen af princippets levetid. De tidlige skadesreduktionsfortalere skriver i direkte opposition til det, mange kalder den repressive kontrolpolitik, og i denne kontekst præsenteres skadesreduktion som et ubetinget gode. Det kritiske blik på skadesreduktionsprincippet må vige for en vigtigere sag et grundlæggende opgør med en problematisk kontrolpolitik. I de allerseneste år er der imidlertid dukket en del forskningsmæssige bidrag op, hvor man forholder sig mere nuanceret og kritisk til skadesreduktionsprincippet. De kritiske indlæg kommer både fra den generelle samfundsvidenskabelige litteratur om folkesundhed og skadesreduktion og fra (enkelte) rusmiddelforskere (Miller 2001; Keane 2003; Roe 2005). Vi vender tilbage til disse forskningsbidrag senere i teksten. Vi skal for en sikkerheds skyld præcisere, at vores ærinde i denne artikel ikke er at fremføre, at skadesreducerende tiltag er en dårlig idé, eller at en repressiv kontrolpolitik fører noget positivt med sig. Vi vil snarere argumentere for en mere reflekterende og nuanceret behandling af skadesreduktionstilgangen i rusmiddelforskningen, en behandling som åbner for en diskussion af den ambivalens, de paradokser og risici, som tilgangen er forbundet med. I det følgende vender vi blikket mod det danske behandlingssystem og nærmere bestemt substitutionsbehandlingen af opiatmisbrugere, som i dag er stærkt præget af et (eksplicit formuleret eller implicit) skadesreduktionsperspektiv. Vi ser nærmere på de tre temaer, vi nævnte i indledningen: skadesreduktion i relation til stoffri behandling, skadesreduktion som selvstændiggørelse og ansvarliggørelse samt skadesreduktion og social integration. Under hvert af disse temaer vil vi relatere den danske misbrugsbehandling, sådan som den bliver beskrevet af behandlerne, til den internationale forskningslitteratur om skadesreduktion. Interviewpersonerne i undersøgelsen er blevet udvalgt sådan, at de repræsenterer københavnske rådgivningscentre og ambulatorier. Rådgivningscentrene (som der i alt findes fire af i København 2 ) er narkobehandlingssystemets modtagelsesenheder, som alle stofmisbrugere skal igennem, før de kan visiteres videre til forskellige behandlingstilbud. Nogle opiatmisbrugere modtager substitutionsbehandling (metadon) på rådgivningscentrene, mens andre visiteres videre til ambulatorierne, som der (lidt afhængig af definitioner) er ca. ni af i Københavns Kommune. Ifølge Sundhedsstyrelsens statistik var der i alt personer i behandling for stofmisbrug i Tre fjerdedele af klienterne var mænd, gennemsnitsalderen var 36 år. Statistikken over fordelingen på forskellige behandlingsformer viser, at N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

5 procent af de københavnske misbrugere i 2004 modtog ambulant behandling, mens kun seks procent var indskrevet i døgnbehandling (andelen uoplyst er dog relativt høj, 16 procent). Hverken Sundhedsstyrelsen eller Københavns Kommune kan oplyse, hvordan behandlingen af opiatmisbrugere fordeler sig mellem substitutions- og stoffri behandling, men den eksisterende behandlingsstatistik indikerer, at de fleste opiatmisbrugere er i en form for substitutionsbehandling (primært metadon). Når vi i det følgende beskriver skadesreduktionspraksis på rådgivningscentre og ambulatorier, er det således en meget afgørende del af behandlingssystemet for københavnske opiatmisbrugere, vi har fat i. Substitutionsbehandling i ambulant regi, ledsaget af praktisk socialrådgiverbistand og samtaler med en kontaktperson er hovedformen for opiatmisbrugsbehandling i dagens Danmark, mens mere intensive psykosociale behandlingstilbud med sigte på stoffrihed (i døgn- eller ambulant regi) står for en minimal andel af klientkontakterne. Derved afviger Danmark fra mønstret i resten af Norden, hvor det overordnede mål for alle stofmisbrugere tenderer at være stoffrihed og hvor selve behandlingsbegrebet ofte er reserveret til aktiviteter som sigter på stoffrihed, mens andre aktiviteter benævnes omsorg. De følgende afsnit skulle gerne beskrive logikken bag den danske opiatmisbrugsbehandling og samtidig illustrere nogle af de paradokser, som skadesreduktionsperspektivet i den form det bliver praktiseret i København kan være forbundet med. Skadesreduktion og stoffrihed Et af de forhold der hersker en vis uenighed om i den internationale forskningslitteratur, er relationen mellem skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed. For nogle forskere er det selve definitionen på skadesreduktion, at den hverken stiler mod stoffrihed eller indtagsreduktion. For andre er stoffrihed et idealmål, også indenfor skadesreduktionsparadigmet; der er blot andre ønskværdige delmål. For en tredje gruppe forskere kan stoffrihed eller indtagsreduktion være midlet til at reducere skader, men ikke målet i sig selv. Den canadiske sociolog Eric Single har et typisk eksempel på den første position: Dvs. skadesreduktion er defineret ved, at man ikke stiler efter stoffrihed. Harm reduction defineres som: A policy or program directed towards decreasing adverse health, social and economic consequences of drug use even though the user continues to use psychoactive drugs at the present time [ ] abstinence-oriented programs [ ] would not be considered harm reduction measures (Single 1995, 289). G. Alan Marlatt, som vi citerede tidligere, kan ses som eksempel på den anden position. I Marlatts definition af skadesreduktion er det afgørende, at skadesreduktionsprincippet anerkender stoffrihed som det ideelle mål, men at alternativer som reducerer skader accepteres. Marlatt (1996; 1998) opstiller et kontinuum, hvor stoffrihed er den positive ende af skalaen og højrisiko stofbrug den negative. I stedet for at opstille en dikotomisk målsætning (enten bruges illegalt stof eller også bruges det ikke) så implicerer skadesreduktionsperspektivet, ifølge Marlatt, at man fokuserer på og tilskynder ethvert skridt i retning af mindre risikabel og skadende adfærd. Endelig kan stoffrihed eller indtagelsesreduktion som sagt ses som et middel til at N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

6 reducere skader uden at være et mål i sig selv. Amerikanerne Don des Jarlais m.fl. (1993) udtrykker denne position i deres definition af skadesreduktion: Harm reduction simply calls for reducing the harmful effects of drug use. If reducing the drug use is the only way in which harmful consequences can be reduced, then reduction is necessary. For many types of drug- related harm, however, it is possible to reduce at least a substantial part of the harm without necessarily eliminating (or even reducing) the drug use itself (Des Jarlais et al. 1993, 424). Relationen mellem skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed eller indtagelsesreduktion har været et centralt tema i vore interviews med repræsentanter for det danske behandlingssystem. Hvordan ser man på sådanne målsætninger på ambulatorierne og rådgivningscentrene og kan de overhovedet kombineres med eller indgå i et skadesreducerende arbejde? Her følger et uddrag fra et interview med en repræsentant for et af de københavnske ambulatorier, hvor interviewpersonen besvarer spørgsmålet om, hvilke målsætninger man arbejder med: Sv. Fokus er på det sociale, på funktionsniveauet. Hvordan fungerer de [klienterne] og hvordan har de det [ ] Det er ikke fordi vi er imod [stoffrihed]. Men vi tror grundlæggende på, at det handler om harm reduction og det handler om at støtte brugeren på den vej, som brugeren ønsker, for brugerens skyld [ ] Sp. Hvad er dit indtryk, er det et ønske hos jeres brugere, ønsker de stoffrihed? Sv. Næ, ikke alle. Nogen gør. Nogen er blevet oplært gennem mange år med, at man skal sige stoffrihed. Altså brugerne er jo vænnet til, igennem mange års brug af behandlingssystemerne, at det man skal sige, når man går ind ad døren, er [ ] jeg vil være stoffri [ ] Og det bruger vi en del tid på, specielt med nye brugere, at lære dem, at det imponerer os ikke (interview med behandler på ambulatorium). Interviewpersonen i dette uddrag mener tilsyneladende, at de fleste af ambulatoriets klienter reelt set ikke ønsker stoffrihed. Hvis de siger, at de ønsker det, kan det være en konsekvens af deres tidligere erfaringer med behandling, det vil sige, at de er blevet socialiseret til at sige det, som systemerne helst vil høre. Antagelsen på dette ambulatorium, ligesom på de andre er, at stoffrihed er et urealistisk mål for de allerfleste opiatmisbrugere, og at stoffri behandling for dem kan medføre mere skade end gavn. En behandler siger følgende om stoffri behandling: Der mener jeg i virkeligheden, at man kreerer endnu flere nederlag for den enkelte bruger [ ] [De] dårligst socialt fungerende, de har en chance for at gennemføre, jeg plejer at kalde det en risiko for at gennemføre, deres behandling, på mellem fem og ti procent [ ] Og man skal da for fanden ikke give de mest udslåede endnu flere nederlag [ ] Og det kræver også, at dem, der sidder og beslutter at de har is i maven At det ikke er den med stofmisbrugere ind ad døren klokken ti og ud af døren klokken to og placeret i døgnbehandling. Det er sjældent, at effekten af det er ret stor, men det er et dogme som lever, og det bliver stædigt holdt ved lige af de stoffri tilhængere 310 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

7 og de stoffri institutioner (interview med behandler på ambulatorium). En repræsentant for et andet ambulatorium siger følgende om stoffrihed: Det er ikke vores arbejde at motivere folk til stoffrihed på den måde. Det er meningen, at de skal have helle her [ ] Det er folk, hvor man siger, nu skal de have fred til at have deres stoffer fra nu af og til de dør, eller de beslutter sig til, at de ikke vil tage stoffer mere [ ] Fordi de her, de er behandlingsmishandlede, havde jeg nær sagt, alle sammen (interview med behandler på ambulatorium). Også denne interviewperson betragter altså den stoffri behandling som negativ for ambulatoriets klienter (jf. udtrykket behandlingsmishandling ) og ambulatoriet som et fristed, som klienterne langt om længe er nået frem til efter mange års negative oplevelser med andre tilbud. Interviewpersonen sammenligner klienternes indskrivning på ambulatoriet med den forandring, der sker i en kontanthjælpsmodtagers liv, når han eller hun får bevilliget pension. Lige som en pensionsmodtager opnår økonomisk sikkerhed og slipper for aktivering og andre krav om modydelser, får ambulatorieklienterne forsyningssikkerhed med hensyn til deres stoffer og slipper for velmenende pædagoger og folk, der selv er blevet stoffri og som lige har fundet ud af, hvordan det er, man skal gøre det her (interview med behandler på ambulatorium). Ambulatorieklienterne bliver altså i vid udstrækning betragtet som klienter, for hvilke stoffri behandling er udsigtsløs. Et par behandlere giver dog udtryk for, at det nogle gange sker, at ambulatorierne modtager klienter for tidligt, det vil sige klienter, for hvilke man burde have haft stoffrihed som mål: Nogle gange tænker man også, det var da utroligt [ ] for vi får rent faktisk folk ind ad døren, der aldrig nogensinde har været i et døgnbehandlingstilbud [ ] Det er [fra] rådgivningscentrene ja, hvor der sidder pædagoger og socialrådgivere og you-name-it og foretager de vurderinger (interview med behandler på ambulatorium). Når man en gang er kommet i behandling på ambulatoriet er det, ifølge disse behandlere, ikke let at skifte spor i behandlingssystemet: Der er det svært, fordi altså, formålet med, at nu er de sendt herhen på pension, det slår så også lidt igennem. Det er meget svært for os at få vores folk i stoffri behandling og det er også svært at få dem i stabiliserende behandling [ ] Dørene bliver lidt lukkede når folk kommer her, fordi så er du smidt på endestationen (interview med behandler på ambulatorium). Hvis vi relaterer interviewpersonernes udsagn til den forskningsmæssige diskussion om skadesreduktion vs. stoffrihed tidligere, kan vi konstatere følgende: Målsætningen om stoffrihed er ikke en integreret del af skadesreduktionsparadigmet på ambulatorierne. Behandlerne siger ganske vist, at skadesreduktion i princippet kan omfatte en målsætning om stoffrihed den helt syv-stjernede måde at gøre det [skadesreduktion] på, det er jo at gøre brugeren stoffri, som en af dem formulerer det men målsætningen er bare ikke aktuel for deres klientgruppe. Principielt tilslutter de sig Marlatts kontinuum, hvor stoffrihed er idealmålet for enden af de skadesreducerende delmål. I praksis kan man dog sige, at de arbejder med Singles forståelse af skadesreduktion, hvor stoffrihed ikke er en målsætning, og hvor ska- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

8 desreduktionsperspektivet næsten står i opposition til den stoffri behandling. Hvad vi kan se i vores materiale er det samme, som den australske sociolog Glenda Koutroulis (2000) fandt i sin undersøgelse af behandlingssystemet i Melbourne. Det er ikke let og det bliver ofte betragtet som uhensigtsmæssig at inkludere en målsætning om stoffrihed i en behandlingssammenhæng, som er præget af et skadesreduktionsperspektiv. Mange skadesreduktionstilbud bygger på en forudsætning om, at stofmisbrug er en kronisk tilstand for klienterne, og dermed på tanken, at målet om stoffrihed er illusorisk. Flere af de behandlere, som Koutroulis interviewede i sin undersøgelse, følte at de havde et dilemma, hvis klienterne formulerede deres målsætning som stoffrihed. Behandlerne mente, at stofmisbrugernes ønsker om stoffrihed ofte hænger sammen med nogle aktuelle problemer (mangel på penge, vanskeligheder i personlige relationer, problemer med politiet osv.), hvorfor det er forventeligt, at klientens ønske om stoffrihed fordufter, når disse aktuelle problemer er løst. Dermed bliver målsætningen om stoffrihed vanskelig at arbejde med i disse tilbud. Koutroulis beskriver dilemmaet således: There is a tension concerning what the client says he or she is going to do (abstain), what the clinician anticipates the client will do (not abstain), and the provision of harm reduction prevention (ibid, 7). På trods af forskellene mellem den måde skadesreduktion praktiseres i hhv. en australsk og en dansk behandlingskontekst, finder Koutroulis og vores undersøgelse altså samme paradoks, når det gælder forholdet mellem skadesreduktion og stoffrihed: In theory, harm reduction offers choices about drug use (abstinence or continued use). In practice, balancing harm-reduction messages with abstinence proved to be difficult (ibid, 15). Mange af de danske behandlere, vi har interviewet, er så overbevist om, at opiatmisbrugere og dette gælder ikke kun ambulatoriernes klienter, men opiatmisbrugere generelt (med undtagelse af de alleryngste) ikke kan gøres stoffri, at de betragter de stoffri behandlingstilbud for denne gruppe som irrelevante, eller i nogle tilfælde useriøse og direkte skadelige. Skadesreduktion, selvstændighed og ansvar Skadesreduktion hviler, som anført af flere forskere, på et paradigme om rationelt handlende individer, som vil og formår tage ansvar for deres handlinger. Folkesundhedsforskeren Tim Rhodes (2002) bruger det britiske skadesreduktionsprogram med sprøjtebytteordninger som illustration: Stofbrugeren opfattes i den folkesundhedsorienterede narkotikapolitik og praksis, som en sundhedsbevidst borger i stand til at træffe rationelle beslutninger i overensstemmelse med de offentlige anbefalinger om, hvordan man undgår risici. Sygdomsmodellen skabte i sin tid et billede af stofbrugeren som slave af sin afhængighed ude af stand til at træffe rationelle beslutninger. Med skadesreduktion ser vi altså et diskursivt skifte, som er meget markant. Rhodes taler om en individualisering af risikoadfærd og risikominimering. Individer der informeres om risici og om hvordan de kan undgå dem, forventes også at agere derefter (Rhodes 2002). Samme ændring beskriver den australske kriminolog O Malley: In the new discourse, in place of the drug-slave, we have the drug-using sub- 312 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

9 ject who becomes a consumer choosing from a range of drugs, the risks of which are clearly outlined and known [ ] Freedom of choice becomes a dominant theme in descriptions of drug users, who, in effect, become `choicemakers (O Malley 1999: 198). Som påvist af mange forskere, er udviklingen i det sociale arbejde generelt karakteriseret af en stigende fokusering på klienternes selvforvaltning (Villadsen & Gruber 1999; Åkerstrøm 2003; Villadsen 2004). Fra slutningen af 1980 erne og frem til i dag har dansk socialt arbejde ikke kun handlet om at tilbyde klienterne den hjælp, som de har behov for og ret til, men i stigende grad også om klienternes forpligtelser og ansvar (Carstens 1998). I denne henseende minder udviklingen i Danmark om den internationale udvikling hen imod en kombineret selvstændiggørelse og ansvarliggørelse (autonomization/responsibilization) af sociale klienter (Rose 2000: 1400). Behandling, og socialt arbejde i al almindelighed, bliver opfattet som en ansporende kraft (animator), som forventes at hjælpe mennesker til at tage et ansvar for eget liv, kontrollere risici, handle rationelt og fremadrettet (Rose 2000, 1399; jf. også Foucault 1982). I denne nye socialpolitiske æra er det ikke behandlere og socialarbejdere, som skal definere målsætninger for klienterne eller presse på for at finde løsninger på deres problemer, da man forestiller sig at en sådan indsats leder til klientgørelse. Det er derimod klienterne selv eller brugerne, som de hedder i den nye terminologi som skal opstille mål, foreslå midler og handle i overensstemmelse med de valgte målsætninger. Betoningen af klienternes selvbestemmelse og ansvar i forhold til behandlingen er stærk blandt vore interviewpersoner. I følgende uddrag forklarer en behandler på et ambulatorium sit syn på klienternes rolle i behandlingen. Interviewpersonen betoner klienternes eget initiativ og ansvar, og tager afstand fra begrebet målsætning, som hun tydeligvis betragter som noget, der bliver påført klienterne udefra og ovenfra: Sp.: Hvordan vil du beskrive de målsætninger I har, i forhold til dem, I er kontaktpersoner for? Sv.: Hvad tænker du på med målsætninger? Det er sådan et frygteligt fint ord, som lugter af papir med Københavns Kommunes logo på [ ] Vi prøver så vidt muligt at være ligeværdige med vores klienter, erkender, at det er dem, der er direktører i eget liv [ ] Og vi gør os ikke til dommere eller er klogere eller lægger behandlingsplaner, som er fine ord på papiret [ ] Hvis det ikke kommer indefra, så kommer det ikke [ ] Omsorg kan jo nemt blive så kvælende, så eget initiativ bliver taget væk (interview med behandler på ambulatorium). I følgende uddrag forklarer en behandler på et rådgivningscenter forskellen mellem ansvarsbevidste misbrugere og klientgjorte misbrugere: Jeg mener langt hen ad vejen, at klienterne er sig meget mere deres ansvar bevidst om, at de skal opfatte sig selv som en ligeværdig partner i et aftaleforhold og det tror jeg faktisk, mange af dem godt er sig bevidst og også vil. Og så er der jo andre der, hvad skal man sige, er så klientgjorte, at de stort set ikke i princippet kan tørre sig selv i røven [ ] De er så socialt tilvænnede systemet, at de jo faktisk ikke kan N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

10 fungere, hvis systemet ikke på en eller anden måde har en eller anden meget høj grad af servicering [ ] og det er noget mærkeligt noget, at de skal alt mulig andet nu, fordi vinden blæser i en anden retning (interview med behandler på rådgivningscenter). Den stærke betoning af klienternes eget ansvar og motivation bliver imidlertid ikke kun beskrevet som en positiv ting af vore interviewpersoner. Et behandlingssystem som bygger på forestillingen, at alle initiativer til forandring eller stabilisering skal komme fra klienten selv, kan let medføre, at det sociale arbejde med tiden kommer til at koncentreres om de klienter, som er mest aktive og opsøgende. En behandler på et rådgivningscenter siger: Man kan sige de har i virkeligheden en høj grad af ansvarlighed for deres egen behandling. De er jo nødt til at komme og sige til os, hvis de ønsker, der skal ske nogle forandringer, fordi ellers sker der ikke nødvendigvis noget. Så de skal helst være i stand til at sige til. Og det er selvfølgelig ikke dem alle sammen, der er det. Hvad denne behandler giver udtryk for er altså, at ikke alle stofmisbrugere kommer og beder om hjælp, enten fordi de ikke magter at formulere deres ønsker, eller (måske) fordi de ikke ved, hvad de vil. Klientens ønsker er altså ikke nødvendigvis et klart afgrænset og let formidlet fænomen, som behandlingsarbejdet uden videre kan tage udgangspunkt i. Interviewpersonen ovenfor siger også, at hun let kommer til at prioritere at arbejde med klienter, som har klare ønsker på bekostning af dem, som ikke kan formulere en målsætning: De kan nok blive lidt tabte. Det er de i hvert fald blevet her på det sidste, hvor vi har haft lidt travlt. På den anden side mener flere behandlere og her er vi tilbage i betoningen af klientens eget ansvar at det er både naturligt og legitimt at prioritere på denne måde. En socialarbejder på et rådgivningscenter siger for eksempel: Sådan har min tid været skruet sammen, at de som henvender sig med nogle ønsker, det tager jeg fat i, alle mulige andre, som ikke har henvendt sig med noget ønske eller et eller andet, jamen dem rører jeg jo ikke, for sådan har min tid været prioriteret [ ] Dem, som henvender sig og ønsker en tid, de får en tid og dem, som henvender sig mange gange, de får mange tider [ ] Jeg tænker også sådan lidt, at det er lidt strategisk, at der, hvor man skal sætte ind, jamen det synes jeg et eller andet sted, det er i forhold til dem, som beder om hjælp, ikke? [ ] Jeg gør det, jeg skal i forhold til dem, som henvender sig og ønsker hjælp. Fordi udover det, så kan jeg ikke rigtig tage ansvaret. I en presset hverdag oplever socialarbejderen, at han gør det, der med rimelighed kan forventes af ham, når han tager sig af de ønsker, brugerne henvender sig med. Han gør det, han skal og udover det, kan han ikke tage ansvar. Hans tankegang er en logisk udløber af strukturen i det danske behandlingssystem og ideen om den rationelle bruger, som følger med skadesreduktionstilgangen. Det problem man her må pege på er, at det stilles store og måske urealistiske krav til klienterne. I vore interviewpersoners forståelse kan en forandringsproces kun starte et sted: inde i klienten og det er kun klienten selv, der kan videreføre denne proces; behandlerne kan kun agere, hvis klienten beder dem om det. Det er således en meget stærk individuali- 314 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

11 stisk forståelse af klienten, hans/hendes problemer og forandringspotentiale, interviewpersonerne opererer med, og samtidig en opfattelse af klienten som rationel, viljestærk og myndig klienten er direktør i eget liv, som en af interviewpersonerne formulerede det ovenfor. Denne opfattelse passer dog dårligt sammen med forestillingen om, at opiatmisbrugere for al fremtid er underlagt deres stoftrang, og at evt. ønsker om stoffrihed fra disse klienter ikke kan tages alvorlig. Klienterne defineres således både som underlagt stoffernes magt, og dermed som ukapable at tage styringen i eget liv og som rationelle og kapable at formulere et hjælpebehov så længe det er et hjælpebehov, som harmoniserer med skadesreduktionsperspektivet. Skadesreduktion og social integration Det sidste punkt vi vil behandle i denne artikel er spørgsmålet om skadesreduktionsperspektivets forskellige målsætninger: sundhedsrelaterede målsætninger hhv. målsætninger om social integration. En gennemgang af forskningslitteraturen om skadesreduktion afslører, at de sundhedsmæssige mål er betydeligt klarere beskrevet end de sociale. Der kan fx være tale om en nedgang i antallet af overdoser, begrænsning af HIV-smitte, færre injektionsskader etc. blandt klienter, som deltager i metadonbehandling eller fixeprojekter. I store træk hersker der konsensus om, at en række skadesreduktionstiltag herunder ikke mindst metadonbehandling faktisk reducerer overdosisdødsfald, HIV-smitte osv. og den konsensus ser ud til at bygge på et veldokumenteret grundlag (fx Coppel 2000; Wolf et al. 2003). I modsætning hertil, er de skadesreducerende tiltags betydning for misbrugernes sociale integration relativt uudforsket. Ambitionerne er dog høje, også på dette punkt: Når metadonordninger, sprøjtebytteordninger, fixerum osv. har sørget for, at stofmisbrugernes sundhedsmæssige tilstand er forbedret, deres stressniveau er sænket og omgivelserne ser med mildere øjne på dem, fordi der ikke længere er sprøjter som flyder i opgange og ikke længere er stofmisbrugere, der må injicere på åben gade så forventer man, at de langsigtede sociale fordele ved skadesreduktion vil vise sig; nemlig i form af øget accept og (re)integration af stofmisbrugerne (Marlatt 1998; Springer 2000; Tammi 2004). Skadesreduktion i denne sociale betydning tænkes således at lede til en normalisering af stofbrugernes situation, en øget tilknytning til samfundets forskellige arenaer (arbejdsmæssig, familiemæssig etc.), en mindskning af omgivelsernes stempling af og afstandstagen til stofmisbrugere. I vores undersøgelsesramme åbner diskussionen om de forskellige målsætninger op for spørgsmål af typen: Hvis stoffrihed ikke er et mål for (alle) opiatmisbrugere, hvilke langsigtede mål arbejder man så med? Begrebet social integration bruges ofte af skadesreduktionsperspektivets talsmænd, men hvad betyder begrebet egentlig i det konkrete behandlingsarbejde? Er skadesreduktion, fx metadonbehandling, en permanent løsning for klienterne eller er det et første led i et langsigtet behandlingsarrangement med gradvis optrappede målsætninger for social integration? Svaret på det sidste spørgsmål er relativt klart. For en stor del af metadonklienterne er substitutionsbehandling et tilbud for resten af livet, og dette gælder specielt for opiatmisbrugere som er i års alderen N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

12 og ældre. Målsætningen for disse misbrugere er ikke normalisering i forhold til forskellige sociale arenaer (arbejdsmarked, familieliv), men at bidrage til at klienterne får et så tåleligt liv som muligt. En behandler på et ambulatorium siger: De klienter vi har her [ ] De fleste klienter er oppe i alderen, og nu er de kommet til et sted i deres liv, hvor de får metadonen, og så kan de få et tåleligt liv, til de bliver puttet i graven [ ] Men der bliver vi jo stadig nødt til at lave en handleplan og en behandlingsplan på dem, det er et lovkrav [ ] Så har vi de handleplaner og de kan bestå af lige fra at få sat gardiner op til at få kontakt til mor og far, altså [ ] Behandlingsplanen, den er måske lidt mere tricky i forhold til den ældre generation [ ] Jeg ved godt at det er farligt at sige, men sådan er det (interview med behandler på ambulatorium). En behandler på et rådgivningscenter beskriver de ældre misbrugere på denne måde, og kontrasterer dem med 25-årige misbrugere, som behandlingssystemet skal have større eller andre mål for: Altså folk som har været på banen, eller scenen [ ] i en lang årrække [ ] og har valgt at sige, at nu vil jeg erkende, at jeg lever med en metadonunderstøttet behandlingsmulighed resten af mit liv [ ] Og hvis de i øvrigt ønsker at tusse rundt, uden at nogen prikker til dem hver andet øjeblik [ ] så skal jeg ikke løbe efter dem [ ] Jeg mener, at man sagtens kan blive en lykkelig pensionist på metadon [ ] Men hvis du er 25 år og har to-tre års misbrug bag dig, så kan det godt være, at man får [ ] nogle behandlere efter sig, som ville opstille nogle lidt større eller lidt andre mål, og hvor der måske er nogle lidt andre ting end lige at have øjnene rettet mod medicinskabet (interview med behandler på rådgivningscenter). Holdningen til de ældre misbrugere er generelt, at de skal have fred og ro (formuleringen går igen i mange interviews) både i den forstand, at de skal have et liv i trygge boligmæssige og økonomiske rammer og at de skal slippe for mere ambitiøse forsøg på behandling, forandring og aktivering. Flere interviewpersoner beskriver misbruget som en form for kronisk sygdom, som på linje med andre sygdomme kræver medicinering (metadon), men som i øvrigt sagtens kan kombineres med en god livskvalitet. En behandler på et rådgivningscenter sammenligner metadonbehandling med insulinbehandling for sukkersyge og siger, at hun ville ønske, at misbrugerne forholdt sig lige naturligt til deres sygdom, som diabetespatienter gør til deres. Metadonklienterne burde ifølge hende rejse nakken og sige til deres omgivelser: Jeg har været misbruger i mange år, og nu får jeg metadon, og jeg tager ikke noget ved siden af. Det er bare så flot, og jeg har det bare så godt med det, og sådan skal jeg leve resten af mit liv. Samme interviewperson siger imidlertid også, at dette ikke er realistisk, da samfundet (og misbrugerne selv) har helt andre holdninger til stofmisbrug end til sukkersyge. Hun har aldrig mødt en misbruger, som er stolt over at være metadonklient og finder det også tvivlsomt, om der overhovedet findes rene metadonbrugere, det vil sige klienter som ikke tager andre stoffer ved siden af. Hun konkluderer derfor følgende om skadesreduktion: På den ene side er det rigtig, rigtig godt at hjælpe folk med at få en øget 316 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

13 livskvalitet. På den anden side, så tror jeg, at [ ] man holder liv i afhængigheden [ ] Jeg kender ikke personligt nogen, der har formået at være stabil uden sidemisbrug i perioder (interview med behandler på rådgivningscenter). Her sætter behandleren ord på et af de sværeste dilemmaer i forbindelse med skadesreduktion potentialet for livskvalitetsøgning kontra risikoen for marginalisering. Et dilemma som kræver mere opmærksomhed både i forskning og praksis. Afslutning Vi vil afslutte denne artikel ved at vende tilbage til den kritik, som er blevet formuleret i forhold til skadesreduktionsperspektivet. Først imidlertid en opsummering af de paradokser vi har beskrevet ovenfor. For det første: Mange socialforskere og praktikere finder skadesreduktion og målsætninger om stoffrihed fuldt forenelige i praksis opstår der dog modstrid mellem de to tilgange. Stoffrihed er ofte et på forhånd opgivet mål på institutioner, som arbejder med et skadesreduktionsperspektiv, og behandlingsarbejdet er derfor fokuseret på andre ting: substitutionsbehandling, praktisk hjælp med økonomi, bolig, osv. Skadesreduktionsperspektivet i det københavnske behandlingssystem er forankret i en forestilling om, at ældre opiatmisbrugere (personer over år, men kategorien omfatter i praksis også yngre personer) hverken vil eller magter stoffrihed. Derfor er målsætningen om stoffrihed og tiltag som kunne støtte denne målsætning hos misbrugerne heller ikke en integreret del af institutionernes arbejde. Snarere tværtimod, kan man sige: Mange behandlere ser det faktisk som deres opgave at forholde sig kritisk til eventuelle udsagn om stoffrihedsmål blandt deres klienter, og overtale klienterne til en mere realistisk målsætning: stabilisering gennem metadonbehandling. For det andet: Skadesreduktion knytter sig til en opfattelse om, at alle initiativer til forandring må komme fra klienten selv, ellers er behandlingsindsatserne udsigtsløse. Alligevel siger mange behandlere, at klienterne ikke altid kommer til dem og beder om den hjælp de har brug for klienternes liv ofte er så kaotisk, at man ikke kan forvente sig, at de lægger realistiske planer for fremtiden eller kan formulere ønsker, som der kan handles på. Behandlerne ser altså klienterne som på én gang kompetente til at fatte beslutninger og som hjælpeløse og underlagt stoffernes magt. Der er en tendens til, at klienterne bliver betragtet som rationelle, når deres ønsker harmoniserer med skadesreduktionsperspektivet og irrationelle, hvis de ønsker stoffrihed. Dette er naturligt, da behandlerne jo betragter opiatafhængighed som en kronisk tilstand, og langvarig/livslang metadonforskrivning som den eneste fornuftige løsning på misbrugsproblemerne. Relationen mellem skadesreduktion og den kombinerede selvstændiggørelse/ansvarliggørelse (Rose 2000, 1400) bliver dermed meget kompleks. På den ene side forudsætter skadesreduktionsperspektivet, at behandlerne viser respekt for klienternes integritet og selvstændighed, og det ser det da også ud til, at man gør på både rådgivningscentre og ambulatorier. Metadonbehandlingen er tilrettelagt med et minimum af kontrol og sanktioner: klienterne har stor indflydelse på deres egen behandling (metadondoser, anden medicinering, fremmødetider etc.) og man prøver på alle måder at undgå klientgørelse. På den anden side kan man hævde, at den N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

14 meget stærke betoning af individets ansvar for egne problemer kan bringe klientværdigheden i fare for nogle grupper af misbrugere. I modsætning til en udbredt antagelse om, at skadesreduktionstilgangen næsten per automatik medfører større værdighed og mindre moralsk skyld for stofmisbrugeren, så kan skadesreduktion i værste tilfælde medføre det stik modsatte. Mindre værdighed for de brugere, der ikke magter at formulere deres ønsker eller hvis ønsker bliver affejet, fordi de ikke opfattes som oprigtige. Mere moralsk skyld fordi alle brugere tilsyneladende har adgang til information om den mest skadesreducerende praksis og hjælp til at realisere de ønsker de måtte have. For det tredje: Skadesreduktionsperspektivets talsmænd udgår ofte fra at skadesreduktion, fx metadonbehandling leder til bedre social integration af klienterne. Spørgsmålet er dog, om dette er rigtigt. Fænomenet social integration er uklart formuleret ude på rådgivningscentrene og ambulatorierne, men ser i praksis ud til at betyde, at metadonklienterne (som alle andre udsatte borgere i Danmark) har ret til social sagsbehandling i forhold til økonomi og bolig. Hertil kommer varierende grader af samtalekontakt, støtte og for nogle misbrugere, socialt samvær med personale og andre klienter. Alt dette kan bidrage til at stabilisere klienternes livssituation, men leder ikke nødvendigvis til social integration i mere ambitiøs nogen vil måske sige traditionel forstand. Et overvældende indtryk af interviewerne er, at metadonklienterne er og forbliver stærkt marginaliserede borgere, som lever et liv præget af ensomhed, ubehandlede psykiske problemer, omgivelsernes afstandstagen, sidemisbrug og med øjnene rettet mod medicinskabet, som en af behandlerne udtrykte det ovenfor. Den canadiske sociolog Gordon Roe (2005) mener, at skadesreduktion i praksis ikke lever op til de målsætninger, perspektivets talsmænd oprindelig havde. Perspektivet er ifølge Roe ledt til, at mange opiatmisbrugere er kommet ind i en blindgyde, hvor de nærmest per automatik bliver placeret i længerevarende metadonbehandling uden en grundlæggende diskussion af eventuelle alternative tilbud og af, hvad målsætningerne med metadonbehandlingen egentlig skal være på længere sigt. Metadonbehandlingen har således udviklet sig til et for resten af livet tilbud også for klienter, som måske skulle have haft andre behandlingstilbud: Mature medical harm reduction can be seen as a move from a problematic curative model, through prohibition and treatment, to an equally problematic palliative model (Roe 2005, 248). Roe mener også, at skadesreduktionsperspektivet ikke har erstattet sygdomsmodellen på misbrugsområdet, men i stedet udvidet den: It has also extended the disease model of addiction, labelling drug users as permanently disabled by their dependence on drugs (ibid, 247). Skadesreduktion har ifølge dette ræsonnement medført en medikalisering af stofmisbrugerens problemer, også de problemer som i grunden er sociale, hvilket i praksis kan betyde, at der bliver blokeret for mere langsigtede løsninger. Roe indskriver sig i den Foucault-inspirerede forskningstradition omkring governmentality, en tradition indenfor hvilken, man også finder andre kritikere af de folkesundhedsprincipper, som skadesreduktion hviler på (jf. også Mugford 1993; Miller 2001). Disse forskere mener 318 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

15 ikke, at styring via folkesundhedsprincipper og dermed, kan vil tilføje, skadesreduktion er problematisk i sig selv, kun at de nye principper ikke nødvendigvis er så myndiggørende og fri fra moralsk fordømmelse som man ofte antager. Styring via folkesundhed er ifølge Miller og Rose (1993) et led i et neoliberalt udviklingsprojekt, som ganske vist prøver at gøre op med bureaukrati og systemets omklamring af individet, men som samtidig medfører nye former for kontrol og fordømmelse. Petersen & Lupton (1996) beskriver folkesundhedsperspektivets konsekvenser for forskellige grupper i samfundet, ikke mindst grupper som af en eller anden grund har problemer med at leve op til kravene om ansvarlighed og rationel risikohåndtering. Folkesundhedsperspektivet bygger ifølge Petersen & Lupton på forestillingen om the entrepreneurial self, that is, the self who is expected to live life in a prudent, calculating way and to be ever-vigilant of risks (xiii). Den logiske konsekvens af dette er, at uvillighed til eller vanskeligheder med at leve op til forventningerne om risikohåndtering åbner op for en kategori af borgere karakteriseret af a failure of the self to take care of it self (s.16). Vi er enige med Petersen & Lupton i disse betragtninger, og med Roe som vi citerede ovenfor. Også i Danmark ser det ud til, at opiatmisbrugere bliver visiteret til substitutionsbehandling uden en grundlæggende diskussion af alternative tilbud og af hvad, målsætningerne på sigt egentlig skal være. Og også i Danmark virker skadesreduktionsperspektivet at have ledt til en kraftig forstærkelse af den medicinske behandling på stofmisbrugsområdet: Behandlingsindsatserne er domineret af metadontildeling, og forsyningssikkerhed er metadonklienternes væsentligste grund til at møde op på ambulatorier og rådgivningscentre. Hertil kommer, at behandlernes forståelse af klienternes problemer også i vores interviewmateriale hviler på en (eksplicit formuleret eller implicit) sygdomsmodel. Klienternes tilstand bliver betragtet som kronisk, og de skal have deres medicin for at kunne fungere normalt. Dog er der tale om en normalitet, som ikke omfatter en social integration (i forhold til arbejde, uddannelse, familie) i traditionel forstand. Den optimistiske ånd som i udgangspunktet fulgte skadesreduktion bør ledsages af en øget opmærksomhed på disse aspekter ved det praktiske arbejde med skadesreduktion. I denne proces skal vi dog passe på, at barnet ikke ryger ud med badevandet. Skadesreducerende tilbud har deres klare berettigelse i behandlingssystemet, og en kritisk diskussion af dem skal naturligvis ikke lede til en tilbagevenden til kontrol, restriktioner og klientgørelse. I et behandlingssystem som det danske, som har gennemgået en voldsom udvikling i de sidste femten år, er det dog på tide at standse op og reflektere over, om ikke diskrepansen mellem skadesreduktionsperspektivets oprindelige idealer og virkeligheden ude på behandlingsinstitutionerne er blevet for stor. Ditte Andersen, stud. scient. soc Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København, Danmark Margaretha Järvinen, professor Socialforskningsinstituttet, Sociologisk Institut, Københavens Universitet, 1052 København, Danmark N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

16 Noter 1) Newcombe blev i 1992 direktør i Drugs & HIV Monitoring Unit under Mersey Regional Heath Authority i Liverpool. 2) Artiklen beskriver situationen i juni REFERENCER Carstens, A. (1998): Aktivering, klientsamtaler og socialpolitik. København: Hans Reitzels Forlag Coppel, A. (2000): Drug policy the French situation. In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of responses, Des Jarlais, D.C. (1993): Harm reduction: A Public health response to the AIDS epidemic among injecting drug dsers. Annual Review of Public Health 14: Engelsman, E.L. (1989): Dutch policy on the management of drug-related problems. British Journal of Addiction 84: Foucault, M. (1982): The subject of power. Pp In: Dreyfus, H.L. & Rabinow, P. (eds.): Michel Foucault: Beyond structuralism and hermeneutics. Brighton: Harvester Press Jepsen, J. (2000): The Danish harm reduction debate actors and influences. Pp In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of responses Jepsen, J. (2001): Narkotikakrigens ofre. Afskedsforelæsning. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Keane, H. (2003): Critiques of harm reduction, morality and the promise of human rights. International Journal of Drug Policy 14 (3): Koutroulis, G. (2000): That original tension. negotiating abstinence in clinicians accounts of harm reduction in nonresidental treatment of heroin withdrawal. Journal of Substance Abuse Treatment 19 (1): Marlatt, G.A. (1996): Harm reduction: Come as you are. Addictive Behaviors 21 (6): Marlatt, G.A. (1998): Harm reduction. Pragmatic strategies for managing harm-risk behaviors. New York: The Guilford Press Miller, P. (2001): A critical review of the harm minimization Ideology in Australia. Critical Public Health 11 (2): Miller, P. & Rose, N. (1993): Governing economic life. In: Gane, M. & Johnson, T. (eds): Foucault s new domains. London: Routledge Mugford, S. (1993): Harm reduction: Does it lead where its proponents imagine? Pp In: Heather, N. et al. (eds.): Psychoactive drugs and harm reduction: From faith to science. London: Whurr Nadelmann, E. (1993): Progressive legalizers, progressive prohibitionists and the reduction of drug-related harm. Pp In: Heather, N. et al. (eds): Psychoactive drugs and harm reduction: From faith to science. London: Whurr Publishers Newcombe, R. (1992): The reduction of drugrelated harm. In: O Hare et al. (eds): The reduction of drug-related harm. London: Routledge O Malley, P. (1999): Consuming risks: Harm minimization and the government of drugusers. In: Smandych, R. (ed.): Governable places: Readings on governmentality and crime control. Brookville: Ashgate Petersen, A. & Lupton, D. (1996): The new public health. Health and self in the age of risk. London: Sage Rhodes, T. (2002): The risk environment : A framework for understanding and reducing drug-related harm. International Journal of Drug Policy 13 (2): Riley, D. & Sawka, E. & Convey, P. & Hewitt, D. & Mitic, W. & Poulin, C. & Room, R. & Single, E. & Topp, J. (1999): Harm reduction: Concepts and practice. A policy discussion paper. Substance Use and Abuse 34 (1): 9 24 Roe, G. (2005): Harm reduction as paradigm: Is better than bad good enough? The origins of harm reduction. Critical Public Health 15 (3): Rose, N. (2000): Community, citizenship and the third way. American Behavioral Scientist 43 (9): Single, E. (1995): Defining harm reduction. Drug and Alcohol Review 14: Springer, A. (2000): Harm reduction in Vienna. In: Springer, A. & Uhl, A. (eds.): Illicit drugs. Patterns of use patterns of respon- 320 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

17 ses Sundhedsstyrelsen (2005): Stofmisbrugere i behandling i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 12, juni 2005 Tammi, T. (2004): The harm reduction school of thought: Three fractions. contemporary drug problems 31 (3): Villadsen, K. (2004): Det sociale arbejdes genealogi. København: Hans Reitzel Villadsen, K. & Gruber, T. (1999): Socialpolitiske diskurser på tværs af sektorer og organisationer. Roskilde: Roskilde Universitetscenter Wolf, J. & Linssen, L. & De Graaf, I. (2003): Drug consumption facilities in the Netherlands. Journal of Drug Issues 33 (3): Zajdow, G. (2005): What are we scared of? The absence of sociology in current debates about drug treatments and policies. Journal of Sociology 41 (2): Åkerstrøm, N.A. (2003): Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzel. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING i danmark Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:19 Del 5 Del 4 Del 3 Lars Benjaminsen Ditte Andersen Maren Sørensen 09:19 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING I DANMARK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1. Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål?

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Som et led i en større europæisk kortlægning har Gadejuristen fået foretaget en meningsmåling hos firmaet Synovate http://www.synovate.com/contact/europe/dk.

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Projektets baggrund og design: Masterafhandling for EMNAI (EMDAS) v. Aarhus Universitet, CRF Problemformulering:

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet

Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet VIBEKE ASMUSSEN HELLE DAHL ÖVERSIKT Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet Introduktion Et varieret landskab toner frem, når man dykker ned i det felt, der hedder brug og misbrug af euforiserende

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere