EU Konkurrenceretten. 5. Forsknings- og udviklingsaftaler Specialiseringsaftaler...12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU Konkurrenceretten. 5. Forsknings- og udviklingsaftaler...11 6. Specialiseringsaftaler...12"

Transkript

1 EU Konkurrenceretten Kapitel 1. Konkurrenceretlige målsætninger og grundlæggende økonomiske principper Konkurrence og konkurrencerettens formål Markedsintegrationsprincippet Grundlæggende økonomiske begreber og teorier...3 Kapitel 2. EU-konkurrencerettens kilder... 4 Kapitel 3. EU-konkurrencereglernes anvendelsesområde Indledning Konkurrencereglernes materielle anvendelsesområde Konkurrencereglernes territoriale anvendelsesområde...4 Kapitel 4. Traktatens artikel Artikel 85, stk Ugyldighedsvirkning efter artikel 85, stk Artikel 85, stk Kapitel 5. Traktatens artikel Indledning, dominerende stilling Dominerende stilling Misbrug af dominerende stilling Kravet om samhandelspåvirkning Samtidig anvendelse af artikel 85 og Kapitel 6. Offentlig regulering og offentlige virksomheder Indledning Offentligretlig regulering som "forsvar" for en overtrædelse af konkurrencereglerne Den offentligretlige regulerings traktatmedholdelighed Traktatens artikel Kapitel 7. Klassiske horisontale aftaler Indledning Almindelige bemærkninger De enkelte former for aftaler...10 Kapitel 8. Joint venture- og lignende samarbejdsaftaler Indledning Afgrænsning af joint venture-aftaler i forhold til andre samarbejdsaftaler Bedømmelse efter fusionsforordningen eller traktatens artikel Generelt om anvendelse af artikel 85s1 og 3, på JV-aftaler11 5. Forsknings- og udviklingsaftaler Specialiseringsaftaler...12 Kapitel 9. Fusionskontrol Indledning Fusionsforordningen Kommissionens sagsbehandling Den materielle vurdering af en anmeldt fusion Fusioner, som ikke har fællesskabsdimension...14 Kapitel 10. Vertikale aftaler Almindelige bemærkninger Agentaftaler Eneforhandling Selektiv distribution Franchiseaftaler Eksklusive købsaftaler...16 Kapitel 11. Immaterialrettigheder Forholdet mellem immaterialreten og traktaten Traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser Traktatens artikel Traktatens artikel Kapitel 12. Håndhævelse og procedure for Kommissionen Generelt om kompetencereglerne Sagens start Begæring om oplysninger Kontrolundersøgelser Høring og aktindsigt Tavshedspligt og offentliggørelse af beslutninger Kommissionens endelige beslutninger...19 Kapitel 13. Domstolskontrol ved fællesskabsdomstolene Kapitel 14. Nationale myndigheders og domstoles anvendelse af traktatens og nationale konkurrenceregler Indledning Nationale myndigheders anvendelse af traktatens artikel 85 og Nationale domstoles anvendelse af traktatens artikel 85 og Anvendelse af nationale konkurrenceregler...20

2

3 Kapitel 1. Konkurrenceretlige målsætninger og grundlæggende økonomiske principper 1. Konkurrence og konkurrencerettens formål Konkurrence er ønsket i EF-traktatens artikel 3A om åben markedsøkonomi med fri konkurrence. Dette har bl.a. haft indflydelse på den europæiske bilindustri. Nogle virksomheder ønsker at begrænse den øgede konkurrence ved at stifte trusts eller karteller. Artikel 3, litra g) hvorefter der skal indføres en ordning, som sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. 2. Markedsintegrationsprincippet EU arbejder for at skabe et fællesmarked, og dette princip går forud for mange andre. Derfor er parallelhandel tilladt indenfor EU hvor det ville kunne udelukkedes indenfor andre markeder. 3. Grundlæggende økonomiske begreber og teorier 3.1. Indledning Økonomiske teorier bliver i stigende grad inddraget i konkurrenceretten Fuldkommen konkurrence, monopol og andre økonomiske modeller Fuldkommen konkurrence, betegner et gennemsigtigt marked med mange købere og sælgere af homogene produkter, hvor der ikke er adgangs- eller afgangsbarrierer. Monopol, hvor der kun er en udbyder som kontrollere det samlede udbud. Markedsmagt / market power, evnen til gennem en begrænsning af udbudet at fastsætte og fastholde en pris, der overstiger marginalomkostningerne. Monopolistisk konkurrence, en markedsstruktur, hvor et større antal virksomheder ved at udbyde differentierede eller heterogene produkter opbygger forbruger præferencer. Oligopol, få store virksomheder i gensidig afhængighed Effektiv konkurrence Det er sjældent man har et monopol eller fuldkommen konkurrence. Oligopol og monopolistisk konkurrence er mere realistiske modeller. Monopol behøver ikke at skade forbrugerne da der findes stordriftsfordele. Dette kaldes naturligt monopol. Det kan bl.a. ske fordi udgifterne til forskning er så store at man er nød til at have et monopol Harvard-skolen og Chicago-skolen Harvard-skolen: negativ indstilling til dominerende virksomheder. Det antages at en høj koncentrationsgrad medfører et højt profitniveau. Structure-Conduct-Performance paradigmet. Chicago-skolen: positiv indstilling. En naturlig følge af at de mest effektive virksomheder med tiden udkonkurrerer de mindre effektive. Disse fik i 1980erne øget indflydelse og betød derfor en mere liberal politik. Spilteorien er en ny teori som giver Structure-Conduct-Performance renæssance, som forklarer hvorfor der ikke er mest effektive produktion Markedsmagt og adgangs- og afgangsbarriere Udøvelsen af markedsmagt forudsætter imidlertid ikke, at en virksomhed har monopol, men dog at den har en vis styrke på det relevante marked. Muligheden for at udøve markedsmagt afhænger af produktets pris elasticitet. Adgangsbarriere defineres af Chicago-skolen som absolutte omkostningsfordele, dvs. omkostninger som skal afholdes af den indtrædende virksomhed som ikke skal afholdes af de allerede etablerede virksomheder. Men Harvard-skolen nævner også andre ting som stordriftsfordele og erfaring. Afgangsbarriere er omkostninger som skal afholdes for at forlade markedet. Kapitel 1. Konkurrenceretlige målsætninger og grundlæggende økonomiske principper 3 / 20 EU Konkurrenceretten

4 Kapitel 2. EU-konkurrencerettens kilder Traktaten er den primære retskilde, især artikel 85 og 86. Traktatens artikel 90 tilsigter endelig at præcisere konkurrencereglernes virkning i forhold til offentlige virksomheder. Forordninger søger præcisere rækkevidden af traktatens bestemmelser. De har umiddelbar virkning jf. artikel 189. Fusionsforordningen indtager i den sammenhæng en særstilling, idet den indeholder materielle bestemmelser om fusioners (og andre virksomhedssammenslutninger) overensstemmelse med fællesmarkedet, som rækker ud over, hvad der direkte følger af traktatens materielle konkurrenceregler. Direktiver har kun begrænset indflydelse på konkurrenceretten. Kommissionens beslutningspraksis i individuelle sager har betydelig indflydelse. De formelle beslutninger offentliggøres som regel i EFtidende. Og de uformelle vil oftest omtales i beretningen. Kommissionen offentliggør desuden meddelelser som kan være vejledende Retspraksis er en væsentlig kilde til forståelse af konkurrencereglerne. Kapitel 3. EU-konkurrencereglernes anvendelsesområde 1. Indledning Det skal altid påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne for at EU's regler kan finde anvendelse. 2. Konkurrencereglernes materielle anvendelsesområde Traktatens artikel indeholder generelle regler, som gælder for alle erhvervssektorer bortset fra kul- og stålsektoren samt handel med krigsmateriel. Produktion af landbrugsartikler er kun delvist omfattet af konkurrencereglerne. Undtaget af hvad der følger af Bilag II til traktaten. Der er især en undtagelse for andelsselskaber da de må give medlemmerne visse forpligtelser som måske kunne anses for at være konkurrenceforvridende. Telesektoren har stor detailregulering. 3. Konkurrencereglernes territoriale anvendelsesområde 3.1. Problemstillingen og grundlæggende folkeretlige principper Et grundlæggende problem er om EU har jurisdiktion over for fremmed. Dette gælder både tvangsfuldbyrdelse (eksekutionsjurisdiktion) og regelfastsættelse (normativ jurisdiktion). Normativ jurisdiktion for fremmed territorium er folkeretligt OK i tre tilfælde: 1 nationalitetsprincippet, 2 territorialprincippet, 3 virkningsprincippet. Folkeretten giver derfor ikke nogen klar løsning på om det er muligt for EU at foretage normativ jurisdiktion overfor fremmede. Der er et spørgsmål om international høflighed som burde sikre at der udvises tilbageholdenhed, men det er ikke sikkert at dette gælder Domstolens praksis Domstolen har i ICI dommen sagt at der er jurisdiktion over fremmed så lang tid deres adfærd har virkning indenfor EU, jf artikel 85. Det samme gjorde den i Cellulose (I) dommen. Selvom domstolen ikke klart har tiltrådt et virkningsprincip, synes dette at være målestokken. Om den udviste adfærd har haft væsentlige, umiddelbare og forudseelige virkninger inden for Fællesskabet. Men domstolens princip om direkte salg synes at være bredere end det generelle salg Aftaleretlig regulering For at undgå konflikt med EU samhandelspartnere når det gælder denne vide jurisdiktionspraksis er der aftalt møder med USA hvert halve år via aftale. Desuden er det forsøgt at lave en aftale i WTO regi, men den har endnu ikke båret frugt. Kapitel 2. EU-konkurrencerettens kilder 4 / 20 EU Konkurrenceretten

5 Kapitel 4. Traktatens artikel Artikel 85, stk Indledning Forbyder alle aftaler som påvirker handlen mellem medlemsstaterne. Stk. 2 gør sådanne aftaler virkningsløse og stk. 3 hjemler dispensation som kan gives af Kommissionen Virksomhedsbegrebet Artikel 85 gælder kun for virksomheder, og disse er defineret som at de har profit for øje (på længere sigt) i deres økonomiske aktivitet Myndighedsudøvelse Hvor en virksomhed først og fremmest foretager myndighedsudøvelse ud over deres begrænsede økonomiske aktivitet, falder den udenfor artiklen. Det er en samlet vurdering om enheden først og fremmest er en myndighedsudøvelse eller en økonomisk aktivitet Opgaver af almen samfundsmæssig karakter Mange samfundsmæssige opgaver er dog stadig økonomiske aktiviteter og vil falde indenfor artiklen, fx postydelser og arbejdsformidling. Kun såfremt ydelsernes karakter medfører, at de vanskeligt kunne tænkes udført på kommerciel basis uden at ændre karakter er artiklen uanvendelig Forbundne virksomheder Bathtub conspiracies, dvs. Konkurrencebegrænsninger, der kan henføres til aftaler mellem koncernforbundne virksomheder er ikke omfattede hvis der er tale om en samlet økonomisk enhed Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis Der behøver ikke at være en skriftlig aftale, det eneste som er krav efter artikel 85 er en kontakt mellem virksomhederne Aftalebegrebet Der behøver ikke at være en aftale i retligt bindende forstand. Der kan være tale om en stiltiende aftale eller gentlemen agreement. Dog er det et krav at parterne i det store og hele er enige om indholdet. (1) Adfærd der fremstår som ensidig Der er krav om en fællesvilje. En producents ensidige begrænsning af leverancer til en forhandler med det formål at hindre eller begrænse dennes parallelhandel vil ikke kunne rammes af artikel 85 (dog af artikel 86 hvis han har en dominerende stilling). Fx Ford sagen hvor forhandlerne må indordne sig under kontrakterne for Fords forhandlernet og dermed hvilke modeller som er påtænkt det Britiske marked Vedtagelser indenfor sammenslutninger af virksomheder Artiklen er direkte anvendelig på vedtægterne for sammenslutninger af virksomheder Samordnet praksis Dette er den nedre grænse for anvendelse af artiklen. Samordnet praksis kan være baseret blot på udveksling af salgsdata osv. Dette med forståelse for spilteorien viser hvordan virksomheder kan sørge for at de koordinere sig så de skader hinanden mindst muligt og de kan leve sammen. (1) Oligopolistiske markeder Dette er markeder med få konkurrenter. Her vil der ofte være en afhængighed, oligopolistic interdependence. (2) Samordningsbegrebet Samordning, for at have et selvstændigt indhold, kræver at der egentlig ikke er nogen aftale. Nøgleordene er samarbejde og bevidst risikobegrænsning, hvoraf må følge et krav om en vis gensidig koordinering. 1. Prisanoncering Det kan med sikkerhed jf. Cellulose(II) dommen sige at prisannoncering i forhold til kunderne ikke uden videre udgør en samordnet praksis. Der er dog mulighed for at prisannoncering er en samordnet praksis i et konkret tilfælde. (3) Praksis Retten har i Boël-dommen udtalt at udveksling af oplysninger, der vil kunne anvendes til at oprette et kartel, udgør en samordnet praksis. Der er dermed ikke et eksplicit krav om at samordningen skal være udnyttet. Det samme følger af at artiklen vedrørende aftaler blot nævner: til formål eller til følge Bevisspørgsmål Artikel 85 forhindrer ikke erhvervsdrivende i at tilpasse deres adfærd til konkurrenternes adfærd. Efter Domstolens faste praksis kan parallel adfærd ikke betragtes som bevis på en samordning (eller aftale), medmindre samordningen er den eneste sandsynlige forklaring på en sådan adfærd. Spørgsmålet om deltagelse i samordningen skal bevises for hver eneste deltagende virksomhed er ikke afklaret i retspraksis Aftalens formål eller følge Artiklen nævner både formål og følge og disse skal ses som alternativer. Der findes dermed aftaler som har til formål at begrænse konkurrence, og her ses der mindre nøje på følgen. Derefter findes der aftaler som måske har et helt legitimt formål, men hvis virkning en konkurrencebegrænsende og disse vil dermed også blive ramt af artikel Det relevante produktmarked og geografiske marked Centralt for produktmarkedet er om produkterne er substituerbare. For at analysere aftalens virkning skal produktmarkedet findes. For at se om der findes substituerbare produkter så skal det analyseres købere vil skifte til andre produkter hvis der hvert år var en prisstigning på 5-10%. Dette kunne også benævnes krydspriselasticitet. Distributionsmetoden kan også bevirke at der er forskellige produktmarkeder. I Delimitissagen fandt domstolen således, at øl solgt gennem detailhandelen og øl solgt gennem restauranter og caféer ikke tilhørte samme produktmarked. Geografisk tages der også et hensyn til substituerbarhed, og om en prisforhøjelse vil medføre en import fra andre egne Horisontale og vertikale aftaler Artiklen finder anvendelse på både horisontale og vertikale aftaler Forhindringer, begrænsninger eller fordrejning af konkurrencen Den amerikanske lovgivning har været en stor inspiration til den Europæiske konkurrence lovgivning Centrale begreber i amerikansk antitrust I den amerikanske Sherman Act formuleres: every contract, combination or conspiracy in restrain of trade. Og for den konkrete vurdering to former: 1 en per se rule, 2en rule of reason. Hvor den første vil ramme en hvilken som helst formuleret aftale, vil den anden være en vurdering af en aftale hvor de konkurrencebegrænsende aspekter vejes ud efter de positive økonomiske sider samme aftale har, især med udgangspunkt i Chicagoskolens vurdering af stordriftsfordele. Den såkaldte ancillary restraints-doktrin er et tredje væsentligt begreb i amerikansk konkurrenceret. En konkurrencebegrænsning er ancillary eller assessorisk, såfremt den har en nødvendig tilknytning til en overordnet lovlig aftale, i hvilket tilfælde disse accessoriske elementer tillige betragtes som lovlige. (1) Begrebernes betydning i fællesskabsretten I EU konkurrenceretten kan der ikke siges at være en tilsvarende rule of reason. Dette fordi den undtagelse der kan gives for artikel 85 kan kun gives af Kommissionen jf. art. 85(3), og dermed ikke af domstolene. Dette skyldes nok at EU konkurrenceretten har som formål at etablere et fælles marked, mere end at sikre en forbrugerbeskyttelse. Dog har både Domstolen og Kommissionen anvendt en form for ancillary restraints-doktrin. Kapitel 4. Traktatens artikel 85 5 / 20 EU Konkurrenceretten

6 Det fællesskabsretlige konkurrencebegrænsningsbegreb Hvad er konkurrence? Det antages, at navnlig Kommissionen traditionelt har baseret sig på den såkaldte Freiburg-skole, hvorefter en mærkbar begrænsning af den af parternes kommercielle handlefrihed både er en nødvendig og en tilstrækkelig betingelse for at bringe artikel 85 stk. 1, i anvendelse. Det synes dog at fremgå af bl.a. Kommissionens grønbog om vertikale begrænsninger i EU's konkurrencepolitik, at den i stigende grad tager udgangspunkt i aftalens økonomiske indvirkning på konkurrencen i lyset af markedsforholdene, frem for den mere legalistiske og klausul baserede tilgang, der følger af Freiburg-skolens kriterium. (1) De relevante relationer Det er forbudt både at påvirke konkurrencen mellem aftalens partere, men også hvis aftalen begrænser konkurrencen mellem aftalens parter og tredjemand. (2) Fortolkningsbidrag fra praksis Til fortolkning skal der ses på den effektive konkurrence, (workable competition), hvorved forstås den grad af konkurrence som er nødvendig for at opfylde traktatens krav og mål. Traktaten fortolkes først og fremmest med det mål at den skal oprette et fællesmarked, men i fortolkninger er der i stigende grad blevet lagt væk på forbrugervelfærden. Det er dermed i stigende grad økonomiske kriterier som finder indflydelse som i amerikansk ret. (3) Grundlæggende kriterier Der er først og fremmest et forbud mod en opdeling af det indre marked. Dernæst er der en diskussion om der er et forbud mod at ændre en aftaleparts frie vilje. Det må dog benægtes da enhver aftale på sin vis ændrer den indgående parts frie vilje. Der vil nok i højere grad blive set på hvad der er formålet med aftalen. (4) Aftaler der ikke falder ind under traktatens artikel 85, stk Den første kategori - visse vertikale aftaler Proportionalitetsprincippet: begrænsninger, som er egnede til at realisere et legitimt mål, som ikke går videre end nødvendigt, og som ikke i sig selv er uforholdsmæssige, accepteres. Endvidere accepteres konkurrencebegrænsende forretningsmåder som Franchising, KODA, og andre beskyttelser af immaterielrettigheder ved udvælgelse af licenstagere. Der er tilfælde af netværksvirkning fx VHS båndet som kan have indflydelse på konkurrencen. 2. Den anden kategori - joint venture-aftalen Vurderingen her er toleddet: 1 først vurderes om samarbejdet mellem de to parter er konkurrencebegrænsende, 2 derefter vurderes det om de enkelte vilkår i aftalen er konkurrencebegrænsende. 3. Den tredje kategori - indtrængen på nye markeder For at trænge ind på nye markeder er det til tider nødvendigt med en eksklusiv aftale til den nye lokale distributør. Dette har i flere domme været tilladt. Det er baseret på at det skal være en nyskabelse som ikke tidligere har været på markedet. Der benyttes især argumenter som: 1 at det er nødvendigt for at trænge ind på markedet, 2 man ser på den økonomiske sammenhæng (en slags amerikansk rule of reason) Påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne For at man kan benytte EU konkurrenceretten er det nødvendigt med en fællesskabs dimension. At de konkurrencehæmmende er på et fællesskabs niveau. Det er nok at begrænsningen er potentiel, og ikke er trådt i effekt endnu. Rent nationale aftaler kan være inkluderet hvis de angår hele et medlemsstats område, da dette opdeler fællesmarkedet i nationale markeder og er dermed integrationsstridigt. Aftaler for aktører i tredjelande har også mulighed for at påvirke fællesmarkedet. Det er dog vigtigt at denne type aftalen rent faktisk vil kunne påvirke i mærkbar form den fællesskabsretlige handel Mærkbarhedskriteriet Mærkbarhedsundtagelsen er særdeles relevant set med danske øjne, idet en betydelig del af de små og mellemstore virksomheder kan drage fordel heraf Retspraksis Standardgrænsen for at se om aftalen eller den samordnede praksis kan have indflydelse er hvis markedsandelen er på over 5%. Mærkbarhedskriteriet kan dog godt være overtrådt hvis den er under 5% hvis fx aktøren har en markedsandel der er mindre end 5%, men at han samtidig er den største på markedet med en masse små aktører. Mærkbarhedskriteriet kan også være større end 5% hvis markedet ikke er afskærmet væsentligt Kommissionens bagatelmeddelelse Meddelelsen er alene udtryk for Kommissionens opfattelse og er hverken bindende for fællesskabsdomstolene eller for de nationale domstole. HR bagatel hvis aktøren har under 5% markedsandel ved horisontale aftaler, og 10% ved vertikale aftaler. U1 Kerne af hårde overtrædelser: aftaler der tager sigte på at opdele geografiske markeder eller forsyningskilder kan ikke udelukkes, ej heller hvis de måtte være under de sædvanlige bagatel grænser. U2 SMV'er (Små og Mellemstore Virksomheder) er virksomheder som har under 250 ansatte + ( omsætning på ikke over 40 mio ECU eller en samlet årlig balance på ikke over 27 mio ECU) og som er uafhængige virksomheder. 2. Ugyldighedsvirkning efter artikel 85, stk. 2 Aftalen vil være ugyldig ex tunc hvis den overtræder stk. 1. Dog vil ugyldighedsvirkningen være selektiv på de dele af aftalen som overtræder stk. 1 hvorimod de andre dele af aftalen vil kunne håndhæves. 3. Artikel 85, stk Indledning Der kan enten være en individuel eller en gruppe fritagelse for det samme slags aftaler. Det generelle lighedsprincip betyder dog at Kommissionen ikke er helt frit stillet med hensyn til hvad den fritage De materielle fritagelsesbetingelser Der er fire kumulative betingelser for at der kan meddeles en fritagelse efter styk 3. I princippet vil alle dermed kunne fritages, men det er nok udelukket at den hårde kerne af overtrædelser (geografisk markedsopdeling, produktionskvoter, fastsætte bindende videresalgspriser) vil kunne fritages, måske kun i ekstraordinære tilfælde Individuelle fritagelser Det er Kommissionen som er enekompetent til at træffe afgørelse om individuelle fritagelser, og det betyder at Kommissionens beslutninger yder et afgørende fortolkningsbidrag. (1) Forbedring af produktionen eller fordelingen af varerne eller fremme af den tekniske eller økonomiske udvikling Det drejer sig især om stordriftsfordele, øgede planlægningsmuligheder og øgede muligheder for at trænge ind på nye markeder. Derfor er der givet tilladelse til eneforhandling og franchising. (2) Fordele til forbrugeren Det er et princip, at aftalen i sidste ende skal komme forbrugeren til fordel. Dermed er der mulighed for de såkaldte krisekarteller. (3) Nødvendige begrænsninger Det skal være det mindst onde der vælges, ofte Kommissionen deltage i en praktisk dialog med parterne for at vælge den bedste løsning. (4) Udelukkelse af konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer Denne betingelse er i realiteten en dominanstest, hvorved der sikres en vis konsistens mellem artikel 85 og fusionskontrol forordningen Gruppefritagelser Gruppefritagelserne regulerer hver især en bestemt kategori af aftaler. Visse forordninger indeholder en såkaldt indsigelsesperiode, hvor Kommissionen har mulighed for at reagere indenfor en bestemt tidsfrist. Der er normalt en sortliste og en hvidliste over de vilkår i en aftale som er konkurrencebegrænsende og dem som ikke er. Gruppefritagelser kan normalt tilbagekaldes såfremt de forudsætninger på hvilken den hviler ikke længere er til stede. Kapitel 4. Traktatens artikel 85 6 / 20 EU Konkurrenceretten

7 Kapitel 5. Traktatens artikel Indledning, dominerende stilling 85 og 86 supplerer hinanden. Mens artikel 85 er rettet mod aftaler m.v. mellem virksomheder, omhandler artikel 86 en eller flere virksomheders ensidige handlinger. Det er en forbudsbestemmelse, der forbyder bestemt adfærd, derfor er det naturligt at der ikke er egentlig ugyldighedsbestemmelse som i art. 85s Bestemmelsens umiddelbare anvendelighed Artikel 86 er jf domstolspraksis umiddelbart anvendelig i national ret Manglende mulighed for at opnå fritagelse fra forbudet i artikel 86 Der er ikke mulighed for fritagelse, kun i ganske særlige tilfælde hvor det kan siges at være objektivt begrundet. 2. Dominerende stilling 2.1. Det relevante marked Der kræves en definition af såvel det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked. Der er udsendt en meddelelse om afgrænsningen af det relevante marked af Kommissionen i 1997, hvor man først og fremmest ser på efterspørgselssubstitution Det relevante produktmarked Produkter som i kraft af deres egenskaber er i stand til at tilfredsstille en vedvarende efterspørgsel, og som kun i ringe grad kan substitueres af andre produkter. Det fremgår af beslutningspraksis at markedet skal vurderes separat for både udbuds og efterspørgselssubstitution. (1) Substitution på efterspørgselssiden For at finde produktmarkedet vil det blive bedømt ud fra forbrugerens synsvinkel. SSNIP (small but significant non-transitory increase in price) testen er navnet på efterspørgselstesten som Kommissionen har lavet. Den er et tankeeksperiment som går ud på at se om det vil være muligt at give en 5-10% pris øgelse om året uden at forbrugerne skifter over til andre produkter. Krydspriselasticiteten er et indicium for at de to produkter tilhører samme produktmarked. United Brands sagen hvor der ikke blev fundet nogle andre frugter som er substituerbare med bananer. (2) Substitution på udbudssiden Hvis andre producenter af lignende produkter hurtigt kan omstille deres produktion til også at omfatte samme produkt så er der tale om substitution på udbudssiden, og der vil begge produkter være så ensartede at de omfatter samme marked. Man er dog nød til at se på hvor lang tid og hvor mange penge der skal investeres for at man kan omlægge produktionen. (3) Andre relevante faktorer, som kan tages i betragtning ved markedsafgrænsning Fællesskabsdomstolen har til tider afgrænset produktmarkedet endnu snævre hvis der var tale om et misbrug fra en part. Det kunne være hvis sælgeren har et monopol på fx reservedele (immaterialret) eller gennem offentlig regulering (udstedelse af typeattester). Et sådant monopol på et bestemt segment kan afgrænse markedet til kun at omfatte dette segment Det geografiske marked For at afgrænse det geografiske marked ser man på om virksomheder fra andre geografiske egne kunne være alternative forsyningskilder for kunderne. HR: Minimum fællesmarkedet. U1: til tider er transportomkostningerne så store at der ikke kan tales om at være et marked indenfor hele fællesskabet. Det kunne fx være glasuld, eller frisk fisk. U2: der kan være visse import restriktioner fra visse medlemslandes side som ekskluderer dem fra det fælles geografiske marked. U3: efter sagens natur kan det geografiske marked være mindre. Det kunne fx være for nationale fjernsynsprogrammer Temporal markedsafgrænsning Tiden kan have en indflydelse på forståelsen af den tidsmæssige afgrænsning. Fx kan det være at der kun er dominerende stilling i en vis periode. Og i banansagen kunne andre frugter kun anses for at være substituerbare såfremt de ikke svingede i sæson på samme måde som bananen Virkning af markedsstyrken på det relevante marked I den økonomiske teori identificeres en dominerende stilling traditionelt ved det forhold, at virksomheden er i stand til at hæve priserne over det niveau, som ville gælde på et konkurrencepræget marked, uafhængigt af de andre markedsaktører. At virksomheden er i stand til at opnå en supranormal profit Relevante faktorer ved vurdering af markedsstyrke (1) Markedsandel En virksomheds markedsandel er den vigtigste indikator af dominerende stilling, ofte vil en markedsandel på 50% være nok til at formode på den baggrund alene at den har dominerende stilling. U den skal dog være i stand til at holde den markedsandel over en vis periode, minimum måske 3 år. (2) Barrierer for adgangen til markedet Der kan være mange forskellige former for barrierer for et marked. Chicago skolen talte om 1 lovmæssige og 2 stordriftsfordele. I dag tales der om en lang række andre barrierer: immaterielrettigheder, teknologiske forspring, kapitalkrævende investeringer, vertikal integration (distributionssystem), statisk marked. Har virksomheden udvist en markeds misbrug adfærd vil det være en indikation af dominerende stilling Lovbestemt monopol Der kan opstå monopol ved lov, når den offentlige administration tildeler en virksomhed et monopol. Dette er betænkeligt jf. artikel 90, men artikel 86 forbyder ikke i sig selv at der opstår et monopol "En væsentlig del" af fællesmarkedet "En væsentlig del" af fællesmarkedet er i hvert fald en medlemsstat, men kunne også være mindre, fx en havn som er vigtig for fællesmarkedet Kollektiv dominans Flere uafhængige virksomheder kan opføre sig med et sådant samarbejde at de kan anses for at have en dominerende stilling på markedet som en enhed. Dette kom frem i Planglassagen, hvor retten udtalte det i et obiter dictum. Dette kan være nyttigt hvis det svært at bevise den samordnede praksis efter art Misbrug af dominerende stilling 3.1. Indledning Misbrug af dominerende stilling er en objektiv størrelse, der er ikke krav om et fortsæt. Det er ikke ulovligt af have en dominerende stilling, kun misbruget af den. Når man har en dominerende stilling påhviler der en "særlig forpligtelse" til ikke ved sin adfærd at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence på fællesmarkedet. Kapitel 5. Traktatens artikel 86 7 / 20 EU Konkurrenceretten

8 3.2. Krav om sammenhæng mellem den dominerende stilling og markedet, hvorpå misbruget udøves. Art. 86 kan også anvendes på et marked hvor virksomheden ikke har dominerende stilling, hvis den udnytter en dominerende stilling på et andet marked. Denne bestemmelse er med til at sikre at en virksomhed ikke misbruger sin dominerende stilling på et marked til styrke sin position på et andet. (Tetra Pak II) 3.3. Misbrugsformer Urimeligt høje priser art. 86s2lA At man påtvinger kunderne urimeligt høje priser, dette er priser som ikke står i rimeligt forhold til den leverede ydelse. Når man skal vurdere om der har været et misbrug vil man se på enten 1 hvad er produktionsomkostningerne, eller 2 hvad er prisen for et tilsvarende produkt hvis etteren er for vanskelig at vurdere. I Volvo-sagen er problemet at Volvo har immaterielrettigheder til reservedelene, og det er dermed svært at vurdere den høje pris ud fra produktionsprisen, da man er nød til at se på produktudviklingsomkostningerne også Anvendelse af grove underbudspriser, predatory pricing Hensigten med predatory pricing er at eliminere konkurrenterne så virksomheden får et monopol og power of price. I USA findes der en Turner-test som siger at priser som ligger under virksomhedens marginalomkostninger bør anses for at være per se underbudspriser. Dette gælder også i EU jf Akzo dommen præmis 71. Det kan blive en juridisk diskussion hvad der er en variabel omkostning. (1) Meeting competition princippet I USA er der et princip om at det er tilladt at nedsætte prisen til konkurrentens. Dette er dog ikke givet i EU, det er tilladt at nedsætte priserne defensivt, men ikke offensivt Diskriminerende prispolitik art. 86s2lC Det er ikke tilladt for en dominerende virksomhed at diskriminere for meget overfor sine kunder. (1) Rabatordninger Rabatordninger er som sådan tilladt når afspejler omkostningsbesparelser. Men det er forbudt at lave kundebindende rabatordninger som: loyalitetsnedslag, top slice rebate, gruppe bonus, salgs mål. (2) Geografisk prisdiskrimination og selektive priser Der må ikke gives forskellige priser. Dog har domstolen anerkendt, at forskelle i omkostningsniveauet og intensiteten i konkurrencen på de enkelte markeder kunne begrunde forskellige priser. I United Brands-sagen var domstolen i mod at acceptere ovennævnte argumentation i et andet led end virksomhedens eget. Men dette synes du at være forladt, da vertikal integrations virksomheder ikke skal nyde større fordel end dem som ikke er repræsenterede i flere led. Selektive priser mellem forskellige kundegrupper er ligeledes forbudt Andre urimelige forretningsbetingelser art. 86s2lA Afgørelsen af, hvorvidt et bestemt kontraktvilkår må anses for urimeligt i art. 86 forstand, må bero på en samlet vurdering af vilkåret i sin økonomiske/juridiske sammenhæng. Det kan være meget forskelligt, og det kan være både en dominerende sælger og en dominerende køber Eksklusive købsaftaler og koblingssalg (1) Eksklusive købsaftaler Aftaler om levering af en bestemt mængde er som udgangspunkt ikke i strid med art. 86, medmindre mængden svarer til en betydelig del af kundens samlede behov, eller aftalen har en meget lang løbetid som forhindrer kunderne i at udnytte eventuelle gunstige ændringer i markedsforholdene. (2) Koblingssalg art. 86s2-D Det følger af fast praksis, at der foreligger et misbrug, når en virksomhed udnytter sin dominerende position på ét marked til at forbeholde sig et afledt eller tilstødende marked. Koblingssalg kan være et middel hertil. De kan rammer af art. 86 litra d) Leveringsnægtelse Der er ikke en generel forpligtelse til at kontrahere for en dominerende virksomhed, men den må dog ikke nægte levering til hidtidige kunder hvis de ikke har misligholdt aftalen. Det er dog muligt til dels at forskelsbehandle for sine loyale kunder på delvis bekostning af lejlighedskunder. Afslag skal betragtes som normal konkurrence og må ikke være begrundet i en beskyttelse mod ny konkurrence. (1) Art. 86s2-B Det vil efter denne regel være forbudt at nedsætte produktionen for at opnå højere priser. Endvidere er det forbudt at lægge hindringer i vejen for teknologisk udvikling Essential facilities En virksomhed er som udgangspunkt ikke forpligtiget til at dele sine produktionsfaciliteter, men det kan den hvis den er en væsentlig infrastruktur. En facilitet, hvortil manglende adgang i praksis udgør en uovervindelig barriere for adgangen til markedet eller et uundgåeligt alvorligt og permanent konkurrencemæssigt handicap for den udelukkende virksomhed Nationalitets diskrimination Det er ikke tilladt især også pga art Øvrige misbrugsformer Dette kun være trusler, men meget andet. Art. 86 finder anvendelse. 4. Kravet om samhandelspåvirkning Det er tilstrækkeligt, at det bevises, at den omhandlende adfærd kan have en mærkbar virkning på samhandlen i fællesmarkedet. 5. Samtidig anvendelse af artikel 85 og 86 Der er intet til hinder for, at artikel 86 og 86 anvendes på samme forhold. Kapitel 5. Traktatens artikel 86 8 / 20 EU Konkurrenceretten

9 Kapitel 6. Offentlig regulering og offentlige virksomheder 1. Indledning Artikel 85 og 86 gælder for virksomheder som tjener profit, men ikke for dem som driver offentlig myndigheds udøvelse. 2. Offentligretlig regulering som "forsvar" for en overtrædelse af konkurrencereglerne HR artiklerne er kun uanvendelig såfremt virksomhedens adfærd er uundgåelig jf reguleringen, og der dermed ikke er noget spillerum. 3. Den offentligretlige regulerings traktatmedholdelighed Hvis en offentligretlig regulering viser sig at sætte artiklerne ude af funktion, så kan denne lov være i strid med traktaten, art. 5 jf art Retspraksis vedrørende medlemsstaternes forpligtelser efter artikel 5 jf art. 3 jf art. 85 Der er forskellige måder (5) hvorpå det offentlige kan lave lovgivning som har indflydelse på vilkårene for markedet Retspraksis vedrørende medlemsstaternes forpligtelser efter art. 5 jf. art. 3-G, jf art. 86 Hvis virksomheden har en dominerende stilling, så må offentlig regulering ikke påbyde, tilskynde eller fremme virksomhedens misbrug af denne stilling. 4. Traktatens artikel Bestemmelsens formål og opbygning Ejendomsretten indenfor medlemsstaterne er ikke påvirket af traktaten. En medlemsstaten må dermed godt have en stor del offentlige virksomheder. Art. 90 bestemmer at konkurrence reglerne i 85 og 86 også gælder for offentlige virksomheder eller virksomheder som har fået tildelt en særlig rettighed fra staten. Art. 90s2 fastsætter, at virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, skal overholde navnlig traktatens konkurrenceregler i det omfang at det ikke strider mod de opgaver som de har fået overdraget. Det er Kommissionen som påser at disse regler bliver overholdte 4.2. Traktatens artikel 90 styk Offentlige virksomheder og virksomheder indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder Offentlige virksomheder defineres som virksomheder der udøves af statslige eller lokale offentlige myndigheder. Enhver virksomhed hvor offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have en dominerende indflydelse Rækkevidden af medlemsstaternes forpligtelser efter artikel 90s1 Forbyder at indføre eller opretholde foranstaltninger, som er i strid med artiklerne. Dette kunne være: 1 at den begunstigede virksomhed udnytter disse rettigheder til at opnå en konkurrencefordel på et andet (beslægtet) marked. 2 Tildelingen af særlige eller eksklusive rettigheder i sig selv fører den pågældende virksomhed til at udøve et misbrug i artikel 86 forstand. I Corbeau-dommen synes det at være forbudt at tildele et monopol, hvis det ikke er nødvendigt som fx en essential facility Traktatens artikel 90s2 Undtagelse til styk 1 hvis det er nødvendigt for at opfylde de særlige opgaver som virksomheden har fået tildelt, udførelse af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse eller som har karakter af fiskale monopoler Virksomheder omfattet af artikel 90s2 Alle de som har fået overdraget tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse Adfærd tilladt efter undtagelsen i artikel 90s2 Et monopol er tilladt hvis det er en samfundsydelse, med den må ikke gå videre end hvad som er nødvendigt. Coreau dommen mod Belgiens nationale postvirksomhed. Der er dog en øvre grænse ved at det i sidste indstans ikke må påvirke udviklingen af samhandelen i Fællesmarkedets interesse Traktatens artikel 90s3 Det er Kommissionen som påser efterlevelsen af art. 90, og de har desuden bemyndigelse til at udstede selvstændige direktiver for at hjælpe dem i deres arbejde her. Det er sket nogle få gange på telekommunikations området. Kapitel 6. Offentlig regulering og offentlige virksomheder 9 / 20 EU Konkurrenceretten

10 Kapitel 7. Klassiske horisontale aftaler 1. Indledning Horisontale aftaler er mellem virksomheder som befinder sig på samme niveau i omsætningen. 2. Almindelige bemærkninger 2.1. Baggrunden for forbudet mod klassiske horisontale aftaler Ellers tvinges forbrugerne til at betale mere for produkterne, og det vil reducere velfærden. Konkurrencereglerne har baggrund i artikel 3A i traktaten Forhold der fremmer risikoen for karteldannelser Den fælles prisfastsættelse i et kartel sker nemmest for producenter af ensartede / homogene produkter som fx cement eller karton. Der er et højere incitament til at indgå i et kartel på et stagnerende marked. Hvis et kartel oprettes vil det være nødvendigt. 1 at skabe adgangsbarriere så man kan beholde sine supranormale profitter for sig selv. 2 Undvige konkurrence myndighederne. 3. De enkelte former for aftaler 3.1. Indledning Det vil ofte være nødvendigt at regulere udbudet / produktionen når man indgår i en kartel aftale. Desuden skal der oprettes effektive informations systemer så deltagerne kan kommunikere sammen Aftaler vedrørende pris Priskonkurrence medvirker til at reducere priserne til det lavest mulige niveau og fremmer de frie varebevægelser mellem medlemslandende, hvilket fremmer en effektiv allokering af ressourcerne og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor vil enhver aftale om hvordan priser skal fastsættes være i strid med art. 85. Dette gælder også vejledende priser. Dog er vejledende priser mulige på det vertikale marked Produktions- og salgsbegrænsning mv. Dette da der er sammenhæng med udbudet og prisen på produktet Produktion, afsætning og investering Fastsættelse af produktions kvoter eller anden måde at regulere den udbudte mængde af produkter er forbudt som en horisontal aftale. Derimod findes der visse undtagelser da produktionsbegrænsning til tider kan være nødvendige fx i mangelsituationer for at sikre en mere ligelig fordeling af de knappe ressourcer. Krisekartellers individuelle aftaler vil kunne fritages af Kommissionen. Dette er horisontale aftaler i en sektor som er ramt af kronisk overkapacitet. Det er en forudsætning for en individuel fritagelse, at virksomhederne udarbejder en udførlig plan for gennemførelsen af kapacitetsnedskæringerne og indleder drøftelse heraf med Kommissionen Tekniske standarder Når virksomheder i et kartel binder sig til tekniske standarder så hindrer det produktudviklingen, som er en fordel ved konkurrence. Dog har det indenfor for Unix været tilladt, da det sikrer et større udbud, og vil komme forbrugerne til gode og dermed opfyldte betingelserne i art. 85s Markeds- og kundeopdeling mv. Det er strengt forbudt at opdele markedet så man ikke kan handle sammen. Der er en undtagelse for andelsvirksomheder så lang tid de ikke hindrer tredjemands adgang til markedet Køb, salg og markedsføring Aftaler mellem konkurrerende virksomheder om fælles indkøb, salg, levering og markedsføring vil ofte indeholde eksklusivitetsbestemmelser, og er derfor som HR forbudt Fælles salg og distribution Oftest forbudt. Aftaler som fælles salg er også ramt af art. 85, men der er mulighed for en individuel fritagelse, da der ofte er betydelige besparelser som ikke hindrer effektiviteten. Fx i distribution af film, eller IATA godkendelse af forhandlernettet fælles for alle flyselskaber Fælles indkøb Oftest forbudt. Er som hovedregel forbudt, men da der er mulighed for at en fællesindkøb giver besparelse til forbrugerne er det muligt der findes en individuel fritagelse Fælles reklame, markedsføring mv. Oftest tilladt. Dog må der ikke nævnes bestemte varemærker i reklamefremstødet, da det så sker på bekostning af konkurrenterne Diskrimination og ydelsesbindinger Det er forbudt at forsøge at binde sine handelspartnere til at købe indenfor en bestemt kartel kreds af konkurrence partnere. Fx nogle cementhandlere der slår sig sammen om en bonusordning så cementkøbere tvinges til at købe hos dem og ikke hos en tredjepart Informationsudveksling Informationsudveksling kan i sig selv være forbudt efter art. 85 da det dæmper konkurrencen. Det som især er forbudt er udveksling af individuelle nutidige data. Branchedata er OK, og det samme er historiske data Auktioner, messer og udstillinger Auktioner, messer og udstillinger er salgsled, og der skal derfor være fri konkurrence på dette område også. Ingen må således udelukkes fra auktionen, og man må heller ikke kræve for høje priser af tredjemand som deltager på auktionen. Kapitel 7. Klassiske horisontale aftaler 10 / 20 EU Konkurrenceretten

11 Kapitel 8. Joint venture- og lignende samarbejdsaftaler 1. Indledning Oftest er ideen med joint-venture aftalen at fremme konkurrenceevnen blandt begge virksomheder. 2. Afgrænsning af joint venture-aftaler i forhold til andre samarbejdsaftaler Et joint venture kan defineres som en virksomhed, der i fællesskab kontrolleres af en række andre (økonomisk uafhængige stiftende selskaber. Eksistensen af et joint venture forudsætter dels at der foreligger en virksomhed i konkurrencereglernes forstand, dels at de stiftende selskaber har fælles kontrol over JV-virksomheden og dens drift. 3. Bedømmelse efter fusionsforordningen eller traktatens artikel Generelt om retsgrundlaget JV falder ind under fusionsforordningen, efter dens revidering af 1. marts Betingelsen er at JV-virksomheden på varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner. Fordelen ved at blive bedømt efter fusionsforordningen er at der er bestemte tidsfrister som Kommissionen skal overholde, hvorimod der ingen tidsfrister er ved bedømmelse af aftalen efter artikel Selvstændig fungerende JV-selskaber Der er en lang række kriterier som der ses på for vurderingen af selvstændigheden i selskabet. Blandt andet: om den varetager alle en virksomheds funktioner; om det har en selvstændig ledelse; om den har tilstrækkelige ressourcer; uafhængigt personale; materielle aktiver; er selskabet stiftet på et varigt grundlag. Hvis virksomheden får leverancer på varig vis fra de stiftende selskaber så er det vigtigt at JV selskabet tilfører produktet en merværdi, da selskabet ellers vil blive vurderet som et fælles salgsagentur Selvstændigt fungerende JV-selskaber med samarbejdsaspekter Forordningens artikel 2s4: hvor etablering af et joint venture, der udgør en fusion efter artikel 3, har til formål eller til følge at samordne fortsat uafhængige virksomheders konkurrenceadfærd, vurderes denne samordning efter kriterierne i traktatens artikel 85s1 og 3. Der er således tale om en dobbelt kontrol, hvor transaktionens fusionsaspekter vurderes efter fusionsforordningens materielle kriterium, mens dens samarbejdsaspekter vurderes efter traktatens artikel 85. Hvis moderselskaberne forbliver på samme marked som JV-selskabet så er der en risiko for at JV-selskabets formål blot var at fungere som liaison til samordnet praksis. 4. Generelt om anvendelse af artikel 85s1 og 3, på JV-aftaler 4.1. Indledning Man anvender art. 85 hvis JV-selskabet ikke er selvstændigt fungerende. Men også på andre områder benyttes artikel Anvendelse af artikel 85s1, på selve JV-aftalen Artiklen anvendes hvis selve formålet eller følgen af JV-aftalen er mærkbart at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen indenfor fællesmarkedet De stiftende selskaber er aktuelle eller potentielle konkurrenter Først skal det vurderes hvad det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked er, for at vurdere om selskaberne kunne være konkurrenter. Hvis selskaberne er aktuelle eller potentielle konkurrenter, så skal der ses på om der er en mærkbar konkurrenceforvridning JV-aftalens virkninger for tredjeparters stilling Det kunne være tredjepart i et andet led fx leverandører eller købere. Her er vurderingen om de stilles lige så frit som før fusionen. En anden mulighed er at tredjepart er i samme led, og her er vurderingen om det nye selskab får en dominerende stilling JV-selskabet indgår i et net af JV-selskaber Det er en risiko at et selskab opnår en større indflydelse på markedet ved at indgå JV med en masse små aktører, og de på den måde kan kontrollere markedet Anvendelse af art. 85 stk. 3, på selve JV-aftalen Det er muligt at give en individuel fritagelse, hvis de fire kummulative betingelser er opfyldt for art. 85 stk.3. Kommissionen har især været positiv for at give en undtagelse hvis de har haft mulighed for at redigere i aftalen Kommissionens praksis vedrørende fritagelse efter artikel 85, stk. 3 Der kan ske en fritagelse hvis der er objektive fordele, især at det kommer forbrugerne til gode. Denne fritagelse er også blevet brugt på de strategiske alliancer Anvendelse af artikel 85 på individuelle bestemmelser i JV-aftalen Kommissionen vurderer her accessoriske dele af aftalen. Individuelle elementer af aftalen vil dermed blive bedømt også, og kan gives særskilte dispensationer Særligt om anvendelse af artikel 85 på selvstændigt fungerende JV-selskaber med samarbejdsaspekter Det vil i disse tilfælde kun være den eventuelle samordning der vurderes efter art Forsknings- og udviklingsaftaler 5.1. Indledning Der ses generelt positivt på F&U aftaler, og der er faktisk blevet meddelt en gruppefritagelse i en forordning fra 1985, som i 1993 ikke alene omfattede rene F&U aftaler, men også distribution af frugterne af dette samarbejde De omfattende aftaletyper (for gruppefritagelsen af F&U) Alt som kan defineres som en fælles forskning til at opnå teknisk viden, også hvis selv arbejdet udføres at tredjemand, så lang tid regningen sendes til stifterselskaberne Varighed og markedsandelstærskler De konkurrerende virksomheder må maksimalt have 20% samlet markedsandel for fællesmarkedet (eller en væsentlig del heraf), og efter en periode på 5år må de ikke samlet (JV og moderselskaber) har en andel på 20%. Tredje betingelse er at JV-selskabet ikke må producere for en markedsandel på mere en 10%. Hvis disse betingelser er overskredet så skal aftalen vurderes individuelt og forordningen kan ikke benyttes De fritagne og hvidlistede aftalevilkår Aftalebetingelser som er hvidlistede Sortlistede vilkår Der er visse aftalevilkår som aldrig vil kunne benyttes i forordningen. Kapitel 8. Joint venture- og lignende samarbejdsaftaler 11 / 20 EU Konkurrenceretten

12 6. Specialiseringsaftaler 6.1. Indledning Specialiseringsaftaler er aftaler mellem virksomheder hvor de hver i sær specialisere sig i en bestemt produktion og forpligter sig til at levere til hinanden. Dermed kan de opnå stordriftsfordele og rationalisering af produktionen. Der findes en forordning som giver en gruppefritagelse for denne type aftaler De omfattede aftaletyper Gælder kun for produktion af varer, og aftalen skal være gensidig, med et fuldstændigt afkald på produktion af andre varer Markedsandels- og omsætningstærskel 20% markedsandel for produktion, hvis det samtidigt også er fælles forhandling så kun 10%. Makimalt 1 milliard ecu i samlet omsætning for de deltagende virksomheder De fritage aftalevilkår Jf. forordningen er der så 6 aftalevilkår som normalt ikke ville være tilladt som så vil være det Indsigelsesprocedure Kommissionen har en indsigelsesfrist på 6 måneder fra anmeldelsen. Kapitel 8. Joint venture- og lignende samarbejdsaftaler 12 / 20 EU Konkurrenceretten

13 Kapitel 9. Fusionskontrol 1. Indledning Der er i Traktaten ikke nævnt noget om fusionskontrol, men den er senere blevet indført med fusionsforordningen 4064/89. Først vil det blive gennemgået hvordan artiklerne 85 og 86 kan anvendes på fusionerende virksomheder, før anvendelse af fusionsforordningen Anvendelse af traktatens artikel 86 på virksomhedssammenslutninger I Continental can sagen blev det bestemt at det er muligt at anvende 86 når en dominerede virksomhed styrker sin position. Denne sag var før fusionsforordningen Anvendelse af traktatens artikel 85 på erhvervelse af kapitalandele i konkurrerende virksomheder Artikel 85 kan normalt ikke anvendes på fusioner, da det er et krav jf artiklens natur at det er to selvstændige uafhængige virksomheder som indgår en aftale, og at de forbliver det efter aftale indgåelsen. Dog vil art. 85 kunne anvendes på minoritetsandele i andre virksomheder hvor de køber en vis indflydelse fx under 25% andel. Men da fusionsforordningen vil kunne anvendes også på minoritetsandels opkøb hvis virksomheden får en medindflydelse, så er har artikel 85 begrænset anvendelse. 2. Fusionsforordningen 2.1. Forordningens anvendelsesområde Alle fusioner med fællesskabsdimension. Herefter er det kun Kommissionen som har kompetence Fusionsbegrebet Formålet med fusionsforordningen er at kontrollere og eventuelt forbyde transaktioner som kan foretage ændringer i konkurrence strukturen i fællesmarkedet. Der findes to fusionstyper: fusion mellem uafhængige virksomheder og erhvervelse af kontrol (afgørende indflydelse). Der kan også opstå kontrol i fusionsforordningens forstand ved at en virksomhed indgår en meget lang leveringsaftale. Privatpersoner som kun ejer en virksomhed er undtaget da de ikke ses som selvstændige økonomiske aktører. For virksomheder gælder kun en ændring i kontrol en indflydelse for fusionsforordningen Enekontrol Enekontrol opnås normalt ved at have flertallet af stemmerettighederne. Men også en mindretals aktioner kan på forskellige måder have fuld kontrol over virksomheden Fælles kontrol Fælles kontrol er kontrol sammen med nogen andre så man får dominerende indflydelse Fællesskabsdimension Fusionsforordningens tærskelværdi En lang række tilfælde, omsætning på over 5 mia. ECU tilsammen på verdensplan, men ned til 2,5 mia. ECU Begrebet deltagende virksomheder Deltagende virksomheder er de selskaber som deltager i fælles kontrollen af målvirksomheden. Til tider skal målvirksomheden også medregnes som en deltagende virksomhed. 3. Kommissionens sagsbehandling 3.1. Anmeldelsespligt Anmeldelse skal ske til Kommissionen indenfor en uge efter aftalens indgåelse. Man må ikke gennemføre fusionen før den er blevet endeligt godkendt. Bødestraffen kan være op til 10% af omsætningen. En gennemført fusion vil ikke være gyldig, dog kan den være det for køb af værdipapirer Indledende undersøgelsesfase i medfør af fusionsforordningens artikel 6 Fase 1 (4-6 uger). Undersøgelse for hvilke dele af fusionen som er omfattet af bestemmelserne i forordningen. Hvis der ikke findes nogle betænkeligheder meddeles der tilladelse. Hvis tilsagn ikke er givet i rette tid kan dette betyde at fusionen anses for godkendt. Kun hvis der er betænkeligheder som ikke kan løses ved forhandling går fusionsgennemgangen videre til fase Fase 2-proceduren i medfør af fusionsforordningens artikel 8 Her foretager Kommissionen en nærmere undersøgelse af fusionens virkninger på markedet. Det vil ofte starte med at bede om yderligere oplysninger. Dernæst har Kommissionen høringspligt af de involverede parter, og alle de elementer som indgår i beslutningen skal der være foretaget en høring om. Tredjemand har kun begrænset høringsret. Aktindsigt gælder for de involverede parter, dog med undtagelse for forretningshemmeligheder. Ændringer i fusionsplanen er ok, især fordi det vil kunne eliminere betænkeligheder, disse skal dog være meddelt Kommissionen indenfor 3 måneder fra under procedurens indledning. Hele proceduren må maksimalt tage fire måneder og kan kun suspenderes i ganske særlige tilfælde Kommissionens beslutningskompetence Efter proceduren kan fusionen enten godkendes eller forbyde den som værende uforenelig med fællesmarkedet. Ved godkendelser kan der være tilknyttet betingelser. Er fusionen gennemført kan den beordres opløst, dog under et proportionalitetsprincip. En beslutning kan indbringes for Retten. Der kan gives bøder for en gennemførelse som er blevet forbudt. 4. Den materielle vurdering af en anmeldt fusion 4.1. Indledning Bestemmelsen i art. 2s3 foreskriver, at fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt indenfor fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal erklæres uforenelige med fællesmarkedet. For at vurdere fusionens indflydelse, må der først findes produktmarkedet Markedsafgrænsning I en meddelelse har Kommissionen redegjort for hvordan den definere markedet, den følger definitionen som artikel 86, men som et særegent træk undersøger den fremtidige forhold Det relevante produktmarked Alle indbyrdes substituerbare produkter. Først og fremmest på efterspørgselssiden. SSNIP testen er en mulighed. Hvis der er mulighed for prisdiskrimination indenfor samme produktgruppe så er det særskilte markeder. Eventuelle muligheder for substitution på udbudssiden er også en mulighed Det relevante geografiske marked Når man undersøger det relevante geografiske marked så ser på de aktuelle, alternative forsyningskilder. Kapitel 9. Fusionskontrol 13 / 20 EU Konkurrenceretten

14 4.3. Skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt Indledning I den materielle vurdering skal man skal først aktørerne og undersøger derefter hvordan fusionen vil indflyde markedsforholdene mellem aktørerne på markedet Kriterier for vurdering af fusionens forenelighed med fællesmarkedet Der er otte krav efter fusionsforordningen som beskriver om fusionen materielt er forenelig med fællesmarkedet. (1) Fusionsdeltagernes samlede position på markedet Det vigtigste parameter er den samlede markedsandel for de fusionerede selskaber. HR er at under 25% markedsandel synes ubetydelig, men i praksis har det vist sig at under 40% synes ubetænkelig. Det er også en forudsætning markedsandelen er stabil og vil kunne holdes over længere tid. Men undersøgelsen af markedsandel må ikke stå alene. Der ses også på andre faktorer som: højere produktkvalitet, omfattende distributionsnet, teknologisk ekpertise, langsigtede leveringsaftaler med kunder osv. (2) Tilbageværende konkurrenters markedsstyrke For disse er især de tilbageværende konkurrenters produktionskapacitet vigtig, det er positivt hvis der stor overskydende produktionskapacitet. Det er en forudsætning at produktionsudvidelsen kan ske på kort sigt. (3) Potentiel konkurrence og barriere for adgangen til markedet Hvis der er mange barriere så taler det imod at tillade fusionen. (4) Modvægt i forhandlingsstyrke som følge af koncentration på køberside Selv om den fusionerede virksomhed bliver meget markedsstærk så kan det opvejes af en meget stærk køber. Hvis telefonudstyrs udbydere fusionere, er det ikke så alvorligt da teleselskaberne er meget købestærke. (5) Forhold, som kan berettige godkendelsen af en fusion, selv om en dominerende stilling skabes eller styrkes "Failing company defence". Hvis det kan godtgøres at et fusionerende selskab alligevel var ved at gå fallit og ville blive overtaget af det andet fusionerende selskab, så kan dette tale for en accept af fusionen. "Efficiency defence". At det af hensyn til effektivitet burde accepteres en fusion. Dette er mere vanskeligt indenfor EU retten, og der skal meget stærke argumenter til Kollektiv dominans Et oligopol, kollektiv dominans, kan meget nemt føre til parallel adfærd mellem de få store selskaber, og derfor mener Kommissionen at en fusionsforordningen kan anvendes hvis der blot vil være få store selskaber tilbage. Heri har domstolen erklæret sig enig Accessoriske begrænsninger Accessoriske begrænsninger i en fusionsaftale, er klausuler, som begrænser de deltagende parters kommercielle handlefrihed. Konkurrenceklausuler er normale når en sælger afhænder sin virksomhed, for at køber kan sikre sig at han ikke møder konkurrence fra samme sælger når virksomheden er købt. Kommissionen accepterer i vidt omfang konkurrenceklausuler når de er rimelige. Dette vil sige med en længde ikke meget længere end fem år. Eksklusiv aftaler accepteres sjældent. 5. Fusioner, som ikke har fællesskabsdimension 5.1. Indledning Hvis fusionen falder udenfor forordningen såfremt den ikke har fællesskabsdimension, og vil i stedet høre under national ret. Men der er undtagelser: 5.2. Den hollandske klausul (artikel 22, stk. 3) En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at undersøge en fusion uden fællesskabsdimension og træffe beslutning om fusionens forenelighed med fællesskabet. Kommissionen har dog sat en yderlige bagatelgrænse for denne klausul at den ikke vil behandle sager under 2 mia. ECU i omsætning på verdensplan eller under 100 mio. ECU indenfor EU Anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 på fusioner uden fællesskabsdimension Kommissionens anvendelse af konkurrencereglerne på fusioner uden fællesskabsdimension Med fusionsforordningen var det meningen at der er et "one-stop-shop"-princip for fusioner med fællesskabsdimension, hvilket blandt andet skulle betyde, at Kommissionen kun vil anvende fusionsforordningen og ikke konkurrencereglerne på disse fusioner Nationale myndigheders og domstoles anvendelse af konkurrencereglerne på fusioner uden fællesskabsdimension Fusioner hvor der skabes selvstændigt fungerende Joint Ventures med samarbejdsaspekter synes stadig at kunne behandles efter artiklerne 85 og Fusionsforordningens artikel 9 (den tyske klausul) og artikel 21, stk. 3. Denne klausul er uden praktisk betydning. Men en medlemsstat kan uanset Kommissionens enekompetence i medfør af artikel 21s3, træffe passende foranstaltninger til beskyttelse af øvrige legitime interesser, hvortil henregnes den offentlige sikkerhed, mediernes pluralitet og tilsynsreglerne. Kapitel 9. Fusionskontrol 14 / 20 EU Konkurrenceretten

15 Kapitel 10. Vertikale aftaler 1. Almindelige bemærkninger 1.1. Indledning Hvis der er vertikal integration, hvor den producerende virksomhed påtager sig opgaver fra andre led (salg, distribution), så kan art. 85 ikke anvendes. Ellers træffes der vertikale aftaler Vertikale aftaler og økonomisk teori Økonomisk teori er ikke helt afklaret om de vertikale aftaler, da de har både positive og negative sider Positive virkninger af vertikale begrænsninger Sikrer en god distribution. Både at distributøren foretager en god markedsføring for produktet, og at han tør løbe chancen med at lagerføre produktet i rigelige mængder Negative virkninger af vertikale begrænsninger Der kommer til at mangle en intra-brand konkurrence Kommissionens grønbog om vertikale begrænsninger Der er lavet en grønbog for at ændre på reglerne for de vertikale aftaler, og man ønsker at bibeholde de generelle gruppefritagelser. Dog er man stadig meget imod bindende videresalgspriser og hindringer mod parallelhandel Områdebeskyttelse og bindende salgspriser Det indre marked er stadig ikke fuldt integreret og derfor findes der en lang række forskellige priser Områdebeskyttelse og parallelhandel Det er fællesmarkedets formål at udligne de prisforskelle der er mellem de forskellige medlemsstater. Dette skal sikres med handelsstrømme, og derfor er et eksport forbud, eller et forbud mod at omemballere produktet ikke tilladte og i strid med artikel 85. U1 det er tilladt i en vis grad at have billigere hjemmemarkedspriser som er begrundet i reklameomkostninger på eksport markedet. (beslutning i Distillers). Beskyttelse ved national godkendelseslovgivning og varemærkerettigheder kan også være i strid med Bindende videresalgspriser Det er strengt forbudt at anvende faste slutbrugerpriser som distributøren ikke må fravige. Men også minimumspriser er forbudt, og enhver form for binding af videresalgsprisen. Vejledende priser er ok, så lang tid de ikke benyttes til at foretage en samordnet praksis distributørerne imellem. 2. Agentaftaler 2.1. Indledning Det følger grundlæggende af Domstolens seneste praksis, at anvende af art. 85s1, på agentaftaler afhænger dels af, om agenten ud fra et økonomisk risikokriterium holder sig inden for rammerne af det klassiske agentforhold, dels af hvor tæt agenten er knyttet til agenturgiveres virksomhed Agentens funktion Agenten er en selvstændigt fungerende virksomhed, men han kan knyttes mere eller mindre fast til agenturgiveren. Især ved dyre produkter (ikke-tjenesteydelser) vil han være bundet stærkere til agenturgiveren Integrations- og risikokriteriet Agenten skal være selvstændig for at art 85 ikke finder anvendelse. Dermed skal han løbe selvstændige økonomiske risici og han må ikke være så integreret at han ikke har selvstændigt råderum. 3. Eneforhandling 3.1. Indledning Eneforhandling er når en selvstændig erhvervsdrivende får tildelt et bestemt geografisk område hvor han for egen regning og risiko sælger varen eller tjenesteydelsen. Han vil dermed være mere tilskyndet til at foretage en effektiv markedsføring Den fritagne kontrakttype Forordningen gælder kun for en eneforhandling mellem to virksomheder, ikke flere. Der må ikke i kontrakten stå nogen om en underinddeling i forskellige kundegrupper. OEM er undtaget fra gruppefritagelsen, da disse videresælger under deres eget navn Fritagne begrænsninger Aftalen bortfalder i sin helhed hvis den ikke følger gruppefritagelsen, og ikke kun den omstridte klausul. Det er OK jf forordning om gruppefritagelse, at der indarbejdes en klausul i eneforhandlingsaftalen om et forbud mod salg til slutbruger, og et konkurrenceforbud, hvor eneforhandleren ikke må købe konkurrerende produkter med henblik på videresalg Hvidlistede forpligtelser Dette er fx at aftage hele varesortimentet, og emballere på en bestemt måde Sortlistede begrænsninger Der er et forbud mod gensidige eneforhandlingsaftaler mellem producenter af konkurrerende produkter når producenterne omsætter for mere end 100 millioner ECU. Det er ikke tilladt med eneforhandling, hvis det afskærer forbrugerne fra at finde alternative forsyningskilder. Dette kunne ske ved fx immaterielrettigheder. Dette vil give en absolut områdebeskyttelse 3.6. Tilbagekaldelse af fritagelsen En gruppefritagelse kan tilbagekaldes ved individuel beslutning, dette vil dog ikke have tilbagevirkende kraft. 4. Selektiv distribution 4.1. Indledende bemærkninger Dette er en distribution gennem særlige autoriserede forhandlere. Dette synes normalt at være en stor konkurrencepåvirkning og derfor betænkeligt i forhold til artikel 85, men det er i retspraksis blevet godkendt. Dette især fordi særligt luksusbetonede varer og højteknologiske produkter kan have et legitimt behov herfor. Der findes ikke en gruppefritagelsesordning på området, men retspraksis anser denne distributionsform for at falde udenfor artikel Simple selektive distributionssystemer Metro-doktrinen Hvor SABA ville sælge elektronik gennem autoriserede forhandlere. Domstolen mener det er ok, hvis forhandlerne bliver udvalgte på objektive kriterier. En sådan forpligtigelse er ikke i sig selv en konkurrencebegrænsning, men må betegnes som en accessorisk forpligtigelse Sondringen mellem kvalitative og kvantitative kriterier Man må godt godkende sine forhandlere efter kvalitative krav, men ikke efter kvantitative hvor man søger at begrænse antallet at forhandlere, da dette er konkurrence begrænsende. Kapitel 10. Vertikale aftaler 15 / 20 EU Konkurrenceretten

16 Hvis man gør krav en at lagerføre hele sortimentet, kan dette blive urentabelt at have en tæt nabo, og sådanne krav bliver dermed kvantitative. Der er ikke råd til at have mere end en forhandler i et givet område Præcisering af Metro-doktrinen i efterfølgende retspraksis For at det kan være tilladt med et selektivt distributionssystem skal følgende betingelser være opfyldt: (1) Nødvendighedsprincippet (produkternes egenskaber) Om produktet er af en sådan art, at det er nødvendigt at have et selektivt distributionssystem for at sikre sig kvaliteten. (2) Ikke-diskriminerende anvendelse af det selektive distributionssystem Producenten har pligt til at godkende alle kvalificerede forhandlere. Dette er dog ikke nok at påvise en forbigåede forhandler for at ophæve Kommissionens godkendelse. (3) Proportionalitetsprincippet Der må ikke opstilles kvalitative krav, som går ud over, hvad der er nødvendigt for et hensigtsmæssigt salg af de omhandlede produkter Grundlæggende betingelser for anerkendelse af det selektive distributionssystem: mulighed for fri prisfastsættelse og krydsleverancer mellem autoriserede forhandlere Det er forbudt at have bindende udsalgspriser, at forbyde krydsleverancer og eksportforbud, det samme med en eksklusiv købsforpligtelse og at nægte garanti for parallelimporterede varer Betydningen af markedsstrukturen for Metro-doktrinens anvendelse Metro (II) siger at tilladelsen af selektive distributionssystemer som i Metro(I) ikke må blive så omfattende at andre salgskanaler udelukkes. Det er ikke endnu anvendt i praksis Ingen fællesskabsretlige krav om tæthed i distributionssystemet Der er ikke noget krav som i tysk lov, at det selektive distributionssystem er meget tæt og dermed udelukker enhver form for uautoriseret salg Muligheden for fritagelse for kvalitative begrænsninger i medfør af artikel 85, stk. 3. En selektiv distributionsmodel som har kvantitative begrænsninger vil falde udenfor retspraksis fritagelsen af selektive distributionssystemer, men vil kunne fritages ved individuel beslutning. Hvad der især kan gives individuel fritagelse for er: mindstekøb, krav om lagerføring, deltagelse i salgsfremmende foranstaltninger (reklame). 5. Franchiseaftaler Overspringes 6. Eksklusive købsaftaler 6.1. Indledende bemærkninger Hvor en køber binder sig til kun en leverandør. I forordningen 1984/83 behandles kun videresalgs eksklusive købsaftaler. Eneforhandlinger skaber problemer for den intra-brand konkurrencen, men eksklusive købsaftaler begrænser andre producenters adgang til markedet Retspraksis vedrørende eksklusive købsaftaler Traditionelt ser Domstolen favorabelt på eksklusive købsaftaler, da de som sådan ikke er i strid med 85. Kun hvis der forekommer mange af disse købsaftaler og deres kumulative effekt har en væsentlig begrænsning i den frie handel. Dette skete i en sag med Mars is Forordningen 1984/ Forordningens anvendelsesområde den fritagne kontrakttype Gruppefritagelsen gælder for aftaler mellem kun to parter, hvor man køber eksklusivt fra den ene part til videresalg, og gælder kun når man køber alle de varer der er brug for. Der er dermed et krav om specifikation hvor det i aftalen er udtalt hvilke varer aftalen omhandler Fritagne begrænsninger For leverandørens vedkommende må der kun begrænses i at denne ikke selv må sælge til slutbruger i området, altså en konkurrenceklausul. For aftagerens side må der ikke laves nogen begrænsninger, især ikke i hans videresalgspris eller kundegruppe Hvidlistede forpligtelser Samme forpligtelser som for en eneforhandler Sortlistede begrænsninger Eksklusive købsaftaler må ikke benyttes til at 1 lave horizontale aftaler mellem producenter, 2 foretage koblingssalg mellem ikke samhørende varer, 3 være på ubestemt tid Tilbagekaldelse af gruppefritagelsen Ved individuel beslutning kan fritagelsen tilbagekaldes, og dette drejer sig især for de tilfælde hvor andre leverandøren har haft det svært. Kapitel 10. Vertikale aftaler 16 / 20 EU Konkurrenceretten

17 Kapitel 11. Immaterialrettigheder 1. Forholdet mellem immaterialreten og traktaten Art 30 giver forbud mod kvantitative import restriktioner, men art. 36 giver en undtagelse for industriel og kommerciel ejendomsret. Der søges at skabe en balance. 2. Traktatens bestemmelser om de frie varebevægelser 3. Traktatens artikel Indledning Varemærker må kun påsættes af producenten selv eller med dennes tilladelse. Art. 85 kan kun anvendes mod aftaler eller samordnet praksis. Derfor kan den ikke anvendes mod immaterielrettigheder som sådan, men kun hvis de er midlet eller følgen af en samordnet praksis 3.2. Overdragelser Det er forbudt at benytte varemærkeretten til at opdele markeder. Fx at to producenter udveksler varemærker Licensaftaler 4. Traktatens artikel Indledning Problemet når en dominerende virksomhed har en immaterialrettighed Tvangslicenser og andre indgreb i immaterialrettighedernes kerne I Volvo- og Renault-dommene er der pådømt bilfabrikanterne selv at genoptage produktionen af reservedele, eller give produktionen i licens. Mønsterretten i (tvangs)licens Magill-dommen Hvor tre engelske tvkanaler udnytter deres dominerende position ved at de er de eneste som kender programmet for næste uge. Det afgørende var at Magill prøvede at skabe et nyt produkt som ikke allerede fandtes på markedet, som tv selskaberne hindrede. Og at der var tale om en slag essential facility. Kapitel 11. Immaterialrettigheder 17 / 20 EU Konkurrenceretten

18 Kapitel 12. Håndhævelse og procedure for Kommissionen 1. Generelt om kompetencereglerne Forordning 17 giver en redegørelse for Kommissionens anvendelse af artiklerne 85 og Sagens start 2.1. Sager indledt på Kommissionens initiativ Sagen kan tages op ex officio jf. forordning 17, art. 3. Dette sker i dag oftere Begæring om negativattest Indgivelse af begæring om negativattest og retsvirkninger heraf Man kan forelægge en bestemt praksis eller aftale for Kommissionen for at opnå en negativtest af denne i forhold til art. 85 og 86. Retsvirkningen af dette er at man får bødeimmunitet, og derfor benyttes det som regel kun af virksomheder som søger en dispensation efter art. 85s Kommissionens behandling af begæringen Som regel får Kommissionen fuldt oplysning af sagen fra virksomhederne da de er under bøde straf, og ikke vil kunne påberåbe sig negativtesten hvis sagen ikke har været fuldt oplyst Anmeldelse med henblik på individuel fritagelse efter artikel 85 s Anmeldelsens retsvirkninger Anmeldelsen skal ske hvis man søger om en fritagelse efter 85s3. Hvis man får en fritagelse efter denne klausul så risikerer man ikke at aftalen erklæres ugyldig efter 85s2 ved en national domstol Fremgangsmåden ved anmeldelse Anmeldelsen kan foretages af enhver part i den anmeldte aftale, og det er ikke nødvendigt, at samtlige faleparter har givet deres samtykke til anmeldelsen. Aftalen er anmeldt i sin helhed, hvis den er vedlagt i sin helhed. Standard aftaler kan anmeldes som standard. Der skal redegøres for de grunde for hvorfor de burde fritages Kommissionens behandling af anmeldelsen Som regel får Kommissionen al den information som den har brug for fra virksomhederne. Hvis Kommissionens konklussion ikke er hvad virksomheden bad om, så skal den høres først. Inden en formel beslutning om fritagelse, offentliggør Kommissionen et resumé af den anmeldte aftale så interesserede tredjemænd kan angive deres eventuelle bemærkninger Særligt om gamle aftaler og tiltrædelsesaftaler Gamle aftaler vil kunne være gyldige for den tid inden de anmeldes. Det samme vil aftaler som allerede eksisterede inden en ny medlemsstat tiltræder traktaten Ikke-anmeldelsespligtige aftaler Aftaler som er omfattet af gruppefritagelserne behøver ikke anmeldelse. Aftaler som er mellem to parter i samme medlemsland og hvor aftalen ikke har til hensigt at udføre eller indføre varer skal ikke anmeldes. Hvis aftalen senere viser sig at være i strid med fællesmarkedet, kan der idømmes bøder, og den eneste måde at undgå dette på er ved anmeldelse Klager til Kommissionen Personer med en berettiged interesse har krav på at opnå Kommissionens stilling til en Klage. Det kan også være forbruger organisationer. 3. Begæring om oplysninger 3.1. Proceduren ved begæring om oplysninger Først gives der en uformel begæring hvor det ikke er nødvendigt at svare, men hvis man svarer urigtigt kan man få en bøde. Derefter, hvis tidsfristen er overtrådt, så sendes en formel begæring. Der sendes altid en kopi af begæringen til den kompetente nationale myndighed Hvilke oplysninger kan begæres afgivet? Der skal afgives de fornødne oplysninger, det kan også være dokumenter Undtagelser fra pligten til at afgive oplysninger og Kommissionens sanktionsmuligheder I Orkem dommen er det fastslået at man kan påberåbe sig en ret til ikke at vidne mod sig selv (privilege against self-incrimination). Dette har dog en begrænset rækkevidde, da man skal oplyse om faktiske omstændigheder. Korrespondance med eksterne advokater kan nægtes fremlagt, i det omfang dette er nødvendigt for at sirke advokatens tavshedspligt og fortrolighedsforholdet mellem advokat og klient. (legal privilege). Der kan gives bøder for urigtige oplysninger mellem ECU og der kan gives dagsbøder mellem 50 og1000 ECU for at afgive rigtige og udtømmende oplysninger. 4. Kontrolundersøgelser 4.1. Hjemmelsgrundlaget Forordning 17, art. 14s1 giver hjemmel for kontrolundersøgelser af virksomhed, men ikke offentlige myndigheder. Der kan indgives tvangsbøder hvis virksomheden ikke samarbejder Kontrolundersøgelsens gennemførelse Kontrolundersøgelsen skal være nødvendig og dermed skal der være en formodning for noget forkert. Inden kontrolundersøgelsen foretages skal der indhentes oplysninger til belysning af sagen hos den nationale myndighed. Hoechst-sagen påberåbte sig boligens ukrænkelighed, men den synes efter Domstolen ikke at kunne anvendes på forretningslokaler. Dog må virksomhedens proceduremæssige restgarantier ikke undergraves af kontrolundersøgelsen Kontrolundersøgelsens omfang og Kommissionens sanktionsmuligheder Kommissionen har efter forordning 17, art 14s1, beføjelse til at kontrollere bøger og andre forretningspapirer, at tage afskifter eller ekstraktudskrifter af bøger og forretningspapirer, at kræve mundtlige forklaringer på stedet, samt at få adgang til virksomhedens samtlige lokaler, grunde og transportmidler. Der er sanktionsmuligheder når der ikke gives fuldstændige oplysninger. 5. Høring og aktindsigt 5.1. Hjemmelsgrundlaget for kravet om høring Kontradiktionsprincippet har status som et grundlæggende princip i fællesskabsretten. Der skal være mulighed for at adressaterne udtaler sig om fremførte klagepunkter. Kapitel 12. Håndhævelse og procedure for Kommissionen 18 / 20 EU Konkurrenceretten

19 5.2. Meddelelse om klagepunkter Form og fremsendelse af meddelelsen om klagepunkter Jf Forordning 99/63 skal der gives en skrfitlig meddelelse om klagepunkterne. Dette er alene en forberedende retsakt. Meddelelsen skal fremsendes i procedure sproget, der oftest er sproget i den medlemsstat hvor virksomheden har hjemsted Indholdet og retlige virkninger af meddelelsen om klagepunkter Indholdet behøver ikke at være dybt redegjort hvor det er faktiske omstændigheder eller dokumentbeviser. Det skal meddeles hvis Kommissionen påtænker sig at give bøder, dog er det ikke nødvendigt at angive størrelsen, eller hvilke elementer der vil indgå i bøde vurderingen Virksomhedernes svar på meddelelsen om klagepunkter Der er en tidsfrist og formelt skal der svares skriftligt på klagepunkterne. Men Retten mener dog ikke at virksomhederne har pligt til at svare skriftligt Den mundtlige høring Mundtlig høring kan kun ske på skriftlig begæring og når Kommissionen agter at pålægge bøder eller tvangsbøder. Høringen er ikke offentlig, men vil ofte overværes af andre der er til høring i samme sag. 6. Tavshedspligt og offentliggørelse af beslutninger 7. Kommissionens endelige beslutninger 7.1. Formelle krav til Kommissionens beslutninger Høring af det rådgivende udvalg Der findes et rådgivende udvalg som høres inden der træffes ben beslutning, men dens udtalelse er ikke bindende Kompetence og stadfæstelse Beslutningen skal stadfæstes af Kommissionen og må ikke ændres Ophævelse af bødeimmunitet Bødeimmuniteten kan ophæves, og det betyder at virksomheden så at sige straks skal ophøre med den krænkende handling Foreløbige forholdsregler Der er mulighed for foreløbige forholdsregler hvis der er fare for alvorlig og uoprettelig skade Påbud om ophør med overtrædelser For at sikre den effektive virkning af sine beslutninger pålægger Kommissionen hyppigt virksomhederne at oplyse deres medkontrahenter om, at en given adfærd er blevet anset for stridende mod konkurrencereglerne Bødebeslutnigner Hjemmelsgrundlaget Bøder mellem 1000 og 1 mio ECU. Dog op til maksimalt 10% af omsætningen. Men kan kun pålægges forhold som er begået forsætligt eller uagtsomt. Inddrivelsen sker efter de nationale regler Fastsættelse af bødens størrelse Der ses på overtrædelsens grovhed og varighed. Virksomhedernes eventuelle fortjeneste. Der kan ske en nedsættelse hvis virksomheden er blevet pålagt en bøde af en national myndighed i et medlemsland, men ikke i et ikkemedlemsland. Der kan ske en bødenedsættelse på 50% eller derover hvis virksomheden var den første der forsyner Kommissionen med afgørende bevismateriale i en kartelsag Bødeansvarets placering Bøde gives til de virksomheder eller sammenslutninger som har overtrådt konkurrencereglerne. I nogle tilfælde kan den gives til moderselskabet, hvis datterselskabet ikke har været frit stillet. Hvis en virksomhed har været overdraget, kan den tidligere ejer holdes ansvarlig Forældelse af bødeansvaret Forældelse 3 år ved overtrædelser af bestemmelser om virksomheders begæringer eller anmeldelser samt af bestemmelser om indhentning af oplysninger eller gennemførelse af kontrolundersøgelser; 5 år for alle andre overtrædelser. Afbrydelse af forældelse sker for hvert skridt, der af Kommissionen eller af en medlemsstat på begæring af Kommissionen foretages med henblik på at undersøge eller forfølge en overtrædelse Afvisning af klager En klager har ikke ret til en beslutning, men dog at der tages stilling til klagen. Klagen kan af afvises af forskellige årsager Særligt om comfort letters Comfort letters en en uformel retsakt, en beslutning uden Kommissionen. Der findes to slags: en negativattest type, og en fritagelsestype som siger at den anmeldte aftale vil kunne fritages efter 85s3. Nationale domstole vil ikke være bundne af denne type retsakt, og sagen vil kunne genopnås hvis forholdene ændrer sig. Kapitel 12. Håndhævelse og procedure for Kommissionen 19 / 20 EU Konkurrenceretten

20 Kapitel 13. Domstolskontrol ved fællesskabsdomstolene Kapitel 14. Nationale myndigheders og domstoles anvendelse af traktatens og nationale konkurrenceregler 1. Indledning Der er problemer for Kommissionen siden den kun har begrænsede ressourcer og der er et subsidiaritets princip. Kommissionen behandler kun sager med en fællesskabs dimension. Spørgsmålet er om Kommissionen har forrang eller er parallel med de nationale konkurrencemyndigheder. 2. Nationale myndigheders anvendelse af traktatens artikel 85 og Retsgrundlaget Art 88 siger at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal bringe den nationale ret i overensstemmelse med traktaten. Nogle lande (Danmark) har gjort art. 85 og 86 direkte anvendelige proceduremæssigt for konkurrencemyndighederne. Dog skal traktatens sædvanlige retsgarantier overholdes når traktaten anvendes direkte Begrænsninger i de nationale myndigheders kompetence En begrænsning er at det kun er Kommissionen som kan meddele individuelle fritagelser. Når Kommissionen har indledt en procedure så har den forrang for den nationale myndighed (ikke for national domstol). Dog kan en anmeldelse eller en skreven comfort letter ikke siges at være en procedure Risikoen for konflikt med Kommissionens beslutninger Da der er en risiko for konflikt mellem Kommissionen og de nationale myndigheders beslutninger så har Kommissionen udstedt meddelelser for at opbygge et samarbejde. Dette kan være at de nationale myndigheder udsætter deres behandling hvis de kan fornemme at Kommissionen vil komme med en 85s3 individuel fritagelse. Comfort letters er ikke bindende for de nationale myndigheder. Men de kan søge bistand hos Kommissionen hvis en konkret anvendelse af art. 85 og 86 volder særlige vanskeligheder. 3. Nationale domstoles anvendelse af traktatens artikel 85 og Hjemmelsgrundlaget For danske domstole er artiklerne 85 og 86 umiddelbart anvendelige som dansk ret. Det samme gælder gruppefritagelsesforordningerne. Det er en god ide at bringe en sag for danske domstole i stedet for Kommissionen, da man her kan få en endelig afgørelse, og har mulighed for at få sine sagsomkostninger dækket 3.2. Forholdet til Kommissionens beslutninger og det praktiske samarbejde mellem Kommissionen og de nationale domstole De nationale domstole er bunde af individuelle fritagelser truffet af Kommissionen, og hvis domstolen er af den opfattelse af fritagelsen ikke er korrekt, så skal det forelægges som præjudicielt spørgsmål for Domstolen efter art De nationale domstole er ikke bundne af negativ attester eller comfort letters, men hvis den nationale domstol er uenig så er det rigtigst at den foreligger sagen til endelig afgørelse hos Kommissionen eller som et præjudicielt spørgsmål. Nationale domstole har mulighed for at forelægge et spørgsmål til Kommissionen Ugyldighed og andre retsvirkninger Aftaler som er forbudt efter 85s1 er ugyldig ex tunc efter stk. 2. Denne ugylidghed kan kun fastslås af de nationale domstole. HR: aftalen er kun delvis ugyldig for de klausuler som strider imod. For art 86 er der ikke de samme ugyldighedsregler. Det må derfor afgøres efter national ret, i hvilket omfang en aftale, der er ingået som følge af et misbrug af en dominerende stilling efter art 86, må anses for ugyldig. Der kunne fx også være krav om tilbagebetaling af beløb som en alternativ retsvirkning. 4. Anvendelse af nationale konkurrenceregler Traktatens regler finder kun anvendelse på konkurrencespørgsmål med fællesskabsdimension. Men nogle sager vil kunne behandles af både nationalret og fællesskabsret, og spørgsmålet er her hvilken ret der har forrang. Der kan ske en behandling efter begge regler, dog vil det her være vigtigt at der ikke sker en dobbelt straf, og en eventuelt tidligere modtaget straf skal fratrækkes fra en nyere idømt straf. Har Kommissionen givet undtagelse efter 85s3 synes der ikke at være mulighed for at de nationale domstole forbyder adfærden, da Kommissionen har vurderet at der er visse objektive fordele for fællesskabet ved denne konkurrenceforvridning. Gruppefritagelser kan i princippet heller ikke anfægtes af nationale domstole, men dette er dog ikke givet hvis Kommissionen ikke har taget selvstændig stilling til sagen, men blot manglede at overholde indsigelsesperioden. Er der en sideløbende procedure for nationale domstol og fællesskabretlig myndighed anbefaler Domstolen at den nationale procedure udsættes indtil Kommissionen har foretaget en endelig afgørelse. Kapitel 13. Domstolskontrol ved fællesskabsdomstolene 20 / 20 EU Konkurrenceretten

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN Udkast til meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen BEK nr 760 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 18.12.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 335/43 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /..

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /.. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER Bruxelles, den C(2009) 5365/2 UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /.. af om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af

Læs mere

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Brancheorganisationer for motorkøretøjer Dato: 24. september 2013 Brancheorganisationer for motorkøretøjer Sag: BITE-12/06340-41 Sagsbehandler: / CHJ Indskærpelse om garantier og årlige kontroleftersyn - vedrørende krav om bilejeres fremmøde

Læs mere

EU-ret 2005 Forelæsning 9. Konkurrenceret II. 8. november Konkurrenceret II. Erhvervsjura, 7. sem. Forskningsassistent Charlotte Bagger Tranberg

EU-ret 2005 Forelæsning 9. Konkurrenceret II. 8. november Konkurrenceret II. Erhvervsjura, 7. sem. Forskningsassistent Charlotte Bagger Tranberg 8. november 2005 1 Art. 82 EF Relevant lovbestemmelse En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og

Læs mere

Konsortieaftaler og joint ventures

Konsortieaftaler og joint ventures 1 Konsortieaftaler og joint ventures Ved Jesper Kaltoft 2 Overblik Joint ventures Typisk et fastere samarbejde end et konsortium, ofte etableret som et separat selskab med egen ledelse Konsortium En sammenslutning

Læs mere

DOM afsagt sag 22/71

DOM afsagt sag 22/71 DOM afsagt 25. 11. 1971 sag 22/71 2.a) Det forhold, at en af de virksomheder, som deltager i en aftale, har sæde i et tredjeland, udgør ikke en hindring for anvendelsen af EØF-traktatens artikel 85, når

Læs mere

Udkast til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /

Udkast til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. / DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den xxx K(20..) yyy endelig Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. / af [ ] om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse

BERETNING FRA KOMMISSIONEN. om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse DA BERETNING FRA KOMMISSIONEN om arbejdet med retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Det Europæiske Råd i Sevilla

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Rapport om anvendelsen af forordning nr. 139/2004 {SEC(2009)808}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Rapport om anvendelsen af forordning nr. 139/2004 {SEC(2009)808} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.6.2009 KOM(2009) 281 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Rapport om anvendelsen af forordning nr. 139/2004 {SEC(2009)808} MEDDELELSE

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 28.3.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 93/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 316/2014 af 21. marts 2014 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på

Læs mere

Sag T-219/99. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-219/99. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-219/99 British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence misbrug af dominerende stilling Kommissionens kompetence forskelsbehandling af luftfartsselskaber relevant produkt-

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler BEK nr 417 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juni 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 14/04535 Senere ændringer

Læs mere

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien

Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier

Læs mere

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for forenklet anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1 Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov nr.

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 129/52 Den Europæiske Unions Tidende 28.5.2010 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 461/2010 af 27. maj 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier

Læs mere

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Jura Konkurrenceret Afsætningsstrategi Efterår 2014 Marketingsprocessen Mission og vision Analyse af virksomhedens interne forhold Analyse af distributions-forhold Analyse af efterspørgsels-forhold

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 23.4.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 102/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i

Læs mere

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af

stk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af Processpr: DOMSTOLENS DOM AF 29. FEBRUAR 1968 1 Parke, Davis and Co. mod Probel, Reese, Beintema-Interpharm Centrafarm (Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Haag)

Læs mere

Forenede sager T-49/02 T-51/02

Forenede sager T-49/02 T-51/02 Forenede sager T-49/02 T-51/02 Brasserie nationale SA (tidligere Brasseries Funck-Bricher og Bofferding) m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Aftaler det luxembourgske marked for øl bøder«rettens

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler BEK nr 64 af 28/01/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., j.nr. 4/0104-0200-0014 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk

Fusionskontrol. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.dk 2013 Fusionskontrol Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence-

Læs mere

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

Nr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.

Læs mere

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser 1 af 7 09-08-2012 09:05 Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser Journal nr. 2:8032-318/bhh/serviceerhverv Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Odder Barnevognsfabrik A/S, der er et

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

DOM AFSAGT SAG 40/70

DOM AFSAGT SAG 40/70 DOM AFSAGT 18. 2. 1971 SAG 40/70 2. Varemærkeretten som retligt begreb besidder ikke i sig selv de i artikel 85, stk. 1 nævnte kendetegn ved aftaler eller former for samordnet praksis; imidlertid kan rettens

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis BEK nr 739 af 23/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0104-0200-0009 Senere

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Sag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag C-95/04 P British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Appel misbrug af dominerende stilling luftfartsselskab aftaler indgået med rejsebureauer præmier forbundet med fremgangen

Læs mere

Konkurrenceretsforeningen

Konkurrenceretsforeningen Konkurrenceretsforeningen EU-Domstolens dom i Post Danmark II-sagen 1 Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt Post Danmark A/S har misbrugt en dominerende stilling på markedet for distribution af

Læs mere

AEC-testen og relevante omkostningsbegreber. Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016

AEC-testen og relevante omkostningsbegreber. Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016 AEC-testen og relevante omkostningsbegreber Young Competition Law Professionals d. 3. februar 2016 2 Agenda Introduktion Relevante omkostningsbegreber Anvendelse af AEC-test i praksis Introduktion 4 Introduktion

Læs mere

Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner Bilag 1 1. Beskrivelse af fusionen 1.1. Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art (hel eller delvis

Læs mere

forbudt, men kan kun eventuelt have

forbudt, men kan kun eventuelt have 1. Jf. sammendrag nr. 2, dom i Sml. 195464, s. 531. sag 6/64, mellem medlemsstaterne på markedet for bestemte produkter. 2. JF. sammendrag nr. 1, dom i sag 6/64, Sml. 195464, s. 531. 3. Stk. 1 i EØF-traktatens

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

KOMMISSIONENS MEDDELELSE. Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 (2004/C 101/07)

KOMMISSIONENS MEDDELELSE. Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 (2004/C 101/07) 27.4.2004 Den Europæiske Unions Tidende C 101/81 KOMMISSIONENS MEDDELELSE Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handelen i traktatens artikel 81 og 82 (2004/C 101/07) (EØS-relevant tekst) 1.

Læs mere

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sag T-166/01. Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Sag T-166/01 Lucchini SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»EKSF statsstøtte støtte til miljøbeskyttelse Italiens støtte til jern- og stålvirksomheden Lucchini afslag på tilladelse til den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 319/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Dansk Juletræsdyrkerforening og T2 (advokat J. Korsø Jensen, beskikket for begge) I tidligere instanser er

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.4.2010 SEK(2010) 414 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..

Læs mere

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Notat om tilvalg af forordningen om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

DA Error! Unknown document property name. DA

DA Error! Unknown document property name. DA DA DA Error! Unknown document property name. DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den xxx K(2009) yyy UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. / af om anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, på

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August 2018 Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program August, 2018 DI s politik på konkurrenceområdet DI byder åben og effektiv konkurrence velkommen. Det er DI s målsætning og

Læs mere

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt. Bilag 1 til Konkurrencenævnets meddelelse nr. 1 af 10. april 2015 Anmeldelsesskema K1 DEL A Aftaler m.v. Markér med kryds, om De ansøger om: en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9,

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven BEK nr 171 af 22/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 12/17487

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE

Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, SEK(2010) 528 Udkast til KOMMISSIONENS MEDDELELSE Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler

Læs mere

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne Journal nr.3:1120-0301-122/lob/infrastraktur Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Brancheorganisationen

Læs mere

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1

Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 2/10 Konkurrenceforhold Template 2. Oplysningsskema Oplysning 1. Kontaktoplysninger 1.1 Ansøgers navn og

Læs mere

KONKURRENCEPOLITIK RETSGRUNDLAG MÅL

KONKURRENCEPOLITIK RETSGRUNDLAG MÅL KONKURRENCEPOLITIK Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder i artikel 101-109 regler om konkurrencen i det indre marked. Ifølge disse regler er konkurrencebegrænsende aftaler

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 3.6.2013 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling

Læs mere

Sag DK/2006/0525: Transittjenester i det faste offentlige telefonnet. Andenfasebehandling i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF 1

Sag DK/2006/0525: Transittjenester i det faste offentlige telefonnet. Andenfasebehandling i henhold til artikel 7, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF 1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.12.2006 SG-Greffe (2006) D/207396 IT- og Telestyrelsen Holsteingade 63 DK-2100 København Ø Danmark Att.: Jørgen Abild Andersen Direktør Fax: +45-35 45 00 10 Vedr.:

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 335/36 Den Europæiske Unions Tidende 18.12.2010 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Læs mere

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV 93/13/EØF. af 5. april 1993

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV 93/13/EØF. af 5. april 1993 21. 4. 93 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 95/29 II (Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

Læs mere

(Oplysninger) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Oplysninger) EUROPA-KOMMISSIONEN 14.1.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 11/1 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS MEDDELELSE Retningslinjer

Læs mere

Fusionskontrol Vejledning

Fusionskontrol Vejledning Fusionskontrol Vejledning Januar 2017 Fusionskontrol Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen

Læs mere

Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner

Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner Oplysninger til brug for almindelig anmeldelse af fusioner 1. Beskrivelse af fusionen 1.1. Giv en kort beskrivelse af fusionen med angivelse af, hvem der fusionerer, fusionens art, jf. Inatsisartutlov

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Meddelelse fra kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2013/C 366/04)

Meddelelse fra kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2013/C 366/04) 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 366/5 Meddelelse fra kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2013/C 366/04) I. INDLEDNING

Læs mere

Vejledning til frivillige kæder

Vejledning til frivillige kæder Vejledning til frivillige kæder Journal nr. 3/1107-0200-0037/SEK/KB Rådsmødet den 31. august 2005 Baggrund 1. Den 1. juli 2005 blev gruppefritagelsen for horisontale aftaler om kædesamarbejde i detailhandelen

Læs mere

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6 Det indre marked og introduktion til varernes frie bevægelighed Hvad skal vi nå i dag? 1. Erstatningstime den 5.10 kl. 14-16 i Kirkesalen 2. Repetition 3. Overblik over det indre

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler 1 af 5 C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé C.K. Chokolade har anmeldt sine samhandelsbetingelser og bonusordninger. Aftalerne blev anmeldt 30. juni

Læs mere

Konkurrenceret og kontrakter. Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun

Konkurrenceret og kontrakter. Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun Konkurrenceret og kontrakter Ved partner Jesper Kaltoft, Bech-Bruun 2 Overblik Konkurrencereglernes relevans i forbindelse med kommercielle kontrakter Oversigt over de relevante regler Særlige opmærksomhedspunkter

Læs mere

Markedsafgrænsning i praksis

Markedsafgrænsning i praksis Markedsafgrænsning i praksis Young Competition Law Professionals, 24. august 2017 Louise Kastfelt, Souschef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agenda 1. Rammen for markedsafgrænsningen 2. Markedsundersøgelser

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.1.2019 COM(2019) 16 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en aftale med Amerikas Forenede Stater om afskaffelse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))

Læs mere

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Sag C-125/05. VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S

Sag C-125/05. VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S Sag C-125/05 VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)»Konkurrence aftale om forhandling

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret 2.UDGAVE

Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret 2.UDGAVE CAROLINE HEIDE-JØRGENSEN Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret 2.UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lærebog i Konkurrence- og Markedsføringsret Caroline Heide-Jørgensen Lærebog i Konkurrence-

Læs mere

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank 1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera

Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera NOTAT Dato: 20. september 2019 Sag: 19/09052-33 Sagsbehandler: /nvh Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af Davidsens Tømmerhandel A/S erhvervelse af Optimera Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.7.2009 KOM(2009) 388 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Den fremtidige konkurrenceretlige ramme for motorkøretøjsbranchen {SEK(2009)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet, vedrørende Post Danmarks direct mail- rabatsystem Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Dato: 10. april 2014 Sag: 12/07711-287 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-23/14, Post Danmark mod Konkurrencerådet,

Læs mere

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler 1. Baggrund Rådets forordning (EF) Nr. 664/2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af aftaler mellem medlemsstater

Læs mere

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.12.2016 COM(2016) 756 final 2016/0372 (NLE) Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer

Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer 1 Franchising, forhandleraftaler og andre distributionsformer Jesper Kaltoft, Partner Mark Gall, Advokat 2 Konkurrencereglerne og distributionsforhold KRL 6 / artikel 101 TEUF Forbud mod visse konkurrence-begrænsende

Læs mere

Fusionskontrol. Vejledning

Fusionskontrol. Vejledning Fusionskontrol Vejledning Juni 2018 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN: 978-87-7029-538-3 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere