GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER"

Transkript

1 GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER UDARBEJDET AF: STEFAN FUGLSANG TOFT & THOMAS VELTZ MAJHOLT AALBORG UNIVERSITET 2011

2 Skolen for Statskundskab Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it-ledelse (Alle felter skal udfyldes) Uddannelse: Semester: Politik & Administration 8. Udarbejdet af (Navn(e)) Modul Stefan Fuglsang Toft 1 Thomas Veltz Majholt 1 Opgavens art (seminaropgave, projekt, bachelorprojekt, praktikrapport eller speciale): Projekt 20 ECTS Titel på opgave: Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Vejleders navn: Jeppe Agger Nielsen Afleveringsdato: 8. juni 2011 Antal normalsider (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): 51,2 Antal anslag (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 60 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider, kan din opgave afvises efter aflevering

3 Abstract Education is the mainstay of the Danish society and it is by means of education, Denmark as a nation shall endure in the coming years and further, be competitive with the outside world. This makes savings in the area of education an important field to investigate. The Danish high schools have, since 2007, been through a process to descend into independent institutions, whereby a school obtains opportunity to make decisions independently. However, this process further means that the schools descend into a system, where focus is placed on expenses and increased profit maximization. In connection with the Finance Act of 2008, savings of 312 million Danish Kroner were notified. The schools attention were called to the fact that these could be fulfilled by entering administrative communities, whereby the schools were able to achieve economics of scale as lower payroll costs, an increased professionalization and further efficiency improvement of administration. We have chosen to investigate the process schools have to go through in order to enter an administrative community of IT. This has been done through means of a document study of the evaluation of potential for 19 schools future IT operation (PA, 2009b), which is composed by PA Consulting Group. Furthermore, this is supported by a qualitative research interview with the Principal of Randers HF and VUC, Bertel Perdersen. By means of the Benefits Realization Capability Model by Ashurst et al. (2008), and the definition of the concept of benefit presented by Ward et al. (2008), we have been focusing on profit-taking. Hereby we wish to illustrate how the schools have worked with the realization of the alleged potential of cost reduction in the administrative community of IT. We have, through the document study and the qualitative research interview, gained insight into the Danish educational institutions focus on profit-taking or lack hereof. We are convinced that schools are focusing on achieving a high level of security in the daily IT operation; ensure that IT will be an integrated part of education, now and in the future, and that the quality of the administrative community of IT improves. Additionally, we have seen minimal attention towards the economy and a lack of will to obtain economical cost reductions at the expense of deterioration of the school system and education in general. The Danish educational institutions face great economical challenges in the coming years and it is vital that people has the competence to make the necessary and economically reasonable decisions that will ensure that Denmark can continue to offer schooling at the level that is necessary in order to stay competitive.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Indledning Indledning Problemstilling og problemformulering... 5 Kapitel 2 Design og metode Design Metode... 9 Projekt udfordringer Interviewets design og metode Interviewguide Kapitel 3 Teori Gevinstrealisering Gevinst planlægning Gevinst opnåelse Gevinst evaluering Gevinst udnyttelse Hvad er en gevinst? Kapitel 4 Analyse Introduktion til empiri Udfordringer Anbefalinger Indenfor servicefællesskabet Udenfor servicefællesskabet Interview Kapitel 5 Diskussion Kapitel 6 Konklusion Litteraturliste Bilag

5 2 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser

6 Kapitel 1 - Indledning 3 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Indledning Danmark skal bygge fremtiden op omkring viden ifølge de politiske partiers partiprogrammer. Uddannelse er derfor vigtigt for den politiske dagsorden og for vores unge generationer. Det ses også i udmeldingerne fra politisk side. Der er bred enighed om at uddannelse er en god investering og uddannelse er Danmarks fremtid. Det ses blandt andet her hos Enhedslisten, taget fra deres hjemmeside: Enhedslisten vil prioritere midler til uddannelse og til efteruddannelse af underviserne, så kvaliteten i uddannelserne bliver højnet. Det er en investering, som vi har råd til vi har ikke råd til at lade være med at prioritere uddannelse. Ligesom det også kommer til udtryk hos De Konservative: (http://www.enhedslisten.dk/content/uddannelse-0, d. 28. april 2011) Det er vigtigt, at vi har et uddannelsesniveau i absolut topklasse. Uddannelse er fundamentet for det danske velfærdssamfund. Det er under uddannelsen, vi får den helt grundlæggende viden og senere de videre specialer. (http://www.konservative.dk/politik/uddannelsespolitik/uddannelsespolitik, d. 28. april 2011) Og ligeledes hos Dansk Folkeparti vægter man uddannelse højt: Uddannelse er en afgørende forudsætning for det enkelte menneskes udvikling og arbejdsmæssige muligheder, og dermed en afgørende forudsætning for samfundets konstante udvikling og konkurrenceevne. Dansk Folkeparti vil arbejde for en omfattende fornyelse og forbedring af det danske uddannelsessystem, så det bliver på højde med verdens bedste og kan opfylde vort samfunds fremtidige behov. Uddannelsessektoren skal til hver en tid have de nødvendige økonomiske rammer vi skal investere i ungdommen. (http://www.danskfolkeparti.dk/uddannelse_398_135.asp, d. 28. april 2011) Kvalitet er således i højsædet, når politikerne udtaler sig om uddannelse og de er alle enige om at uddannelse er vigtig for vores fremtidige velfærdssamfund. 1 Der er dermed ingen der snakker om besparelser eller andre aspekter, der kunne gøre vores uddannelsessystem dårligere. Denne brede enighed blandt alle partier bør i høj grad resultere i et uddannelsessystem, der ikke mangler ressourcer og uddanner unge med høj faglighed. Dette er dog ikke tilfældet. Vi hører gentagende gange i medierne at niveauet i folkeskolen daler, antallet af studenter fra ungdomsuddannelserne falder og færre gennemfører en universitetsuddannelse. Hvorfor det forholder sig sådan er der mange gode og ikke mindst forskellige forklaringer på. 1 De resterende parties holdninger kan læses her. Alle er fra d. 28. april 2011: Socialdemokraterne: SF: Vestre: Kristendemokraterne: Liberal Alliance:

7 4 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser På trods af alle de idealistiske udmeldinger omkring uddannelsessystemet afholder det dog ikke politikere fra at skære ned på udgifter til uddannelse, hvilket finanslovsforhandlingerne op til Finansloven 2008 samt Finansloven 2011 med al tydelighed viser. Der blev fra Regeringens side fremlagt en undersøgelse foretaget af Deloitte(Finansministeriet & Undervisningsministeriet, 2008), hvori det fremgik at der kunne spares 312 millioner kroner på de selvejende ungdomsuddannelser, ved at institutionerne indtræder i administrative fællesskaber og dermed opnår stordriftsfordele med mere. Det i sig selv, er selvfølgelig positivt for gymnasierne og de danske ungdomsuddannelser og samtidig en nyttig undersøgelse Regeringen har foretaget til ungdomsuddannelsernes fordel. Der var dog en lille hage ved det. Deltagelse i administrative fællesskaber vil være frivillig for den enkelte skole, men ministeriet har ikke lagt skjul på, at såfremt et større antal skoler affinder sig med besparelsen uden at indgå i fællesskaberne, vil det blive tolket således, at der er et yderligere besparelsespotentiale (Rektorforeningen 2008, s. 1) Regeringen skar, i Finansloven 2008, tilskuddet de såkaldte taxameterpenge til ungdomsuddannelserne ned med det samme beløb som undersøgelsen havde fundet frem til, som kunne spares. Dermed stod ungdomsuddannelserne i en situation, hvor de mere eller mindre var nødt til at indgå de føromtalte administrative fællesskaber eller skære ned på andre udgifter for at finde denne besparelse; man kunne påstå at Regeringen valgte at høste gevinsterne på forhånd. Det er Rektorforeningens anbefaling, at projektet og arbejdsgrupperne skal fokusere på at finde fremtidige modeller og løsninger, som kan realisere den besparelse Finansministeriet og Undervisningsministeriet har forventet, for derved at eftervise det konkrete besparelsespotentiale, og friholde undervisningen på skolerne fra besparelser (Rektorforeningen 2008, s. 2) I 2008 skrev Rektorforeningen et brev ud til skolerne om Regeringens besparelse på 312 millioner kroner på ungdomsuddannelserne. Denne besparelse kan ifølge Regeringen findes ved at effektivisere ved hjælp af administrative fællesskaber på gymnasieområdet; indenfor økonomi og planlægning, personale og løn, indkøb, it og bygninger og service. Rektorforeningen iværksatte samtidig en undersøgelse, dels for at vurdere om der var problemer i Regeringens udregninger og dels for at kunne finde frem til den bedste metode for disse administrative fællesskaber(rektorforeningen, 2008). Regeringen mener at disse fællesskaber kan omhandle IT, løn og personale, økonomi og planlægning, indkøb samt bygning og service. Samtidig er der lagt op til forskellige opbygninger af disse fællesskaber. En mulighed er at være vært for et sådan fællesskab, en anden er at være medlem og endelig er der forslag om at købe leverandørydelser udefra(finansministeriet og Undervisningsministeriet, 2008). Hvorvidt den udmeldte politik om mere og bedre uddannelse stemmer overens med nedskæringer i taxameterpengene er ikke en diskussion vi vil tage op i dette projekt, men blot konstatere at partiprogrammer og virkeligheden ikke altid stemmer overens. Derimod vil vi i nærværende projekt undersøge konkrete eksempler og på baggrund af rapporter udarbejdet af PA Consulting Group samt et interview, finde ud af hvordan de danske gymnasier har arbejdet med at realisere denne besparelse ved hjælp af et administra-

8 Kapitel 1 - Indledning 5 tivt fællesskab med andre ungdomsuddannelser: Vi vil undersøge hvorvidt og hvordan ungdomsuddannelsesinstitutionerne har arbejdet med at realisere den potentielle gevinst. En rapport fra 2010 udarbejdet af Rektorforeningen viser at 83,1 % af de 132 adspurgte skoler i et eller andet omfang er med i et administrativt fællesskab og 46,8 % samarbejder på løn og personale område. Dette er dog overgået af IT området, hvor hele 67,9 % har indgået en form for samarbejde(rektorforeningen, 2010). Det er således på IT området at disse fællesskaber har fået størst succes hos ungdomsuddannelserne eller i hvert fald den største tilslutningsprocent og udbredelse. Disse administrative fællesskaber har således vundet indpas hos ungdomsuddannelserne og ifølge Rektorforeningen(2010) forventes det at endnu flere skoler vil følge trop. Det centrale spørgsmål for os i dette projekt er så, hvordan disse skolers arbejde kan karakteriseres i forhold til teorien om gevinstrealisering af Colin Ashurst et al(2008). Dette vil vi undersøge, men eftersom vi ikke har mulighed for at undersøge alle de danske ungdomsuddannelser og deres individuelle business cases, tager vi udgangspunkt i en enkelt gruppe af ungdomsuddannelsesinstitutioner; med rod i det tidligere IT servicefællesskab i Århus Amt 2. Ud fra dette kan vi således få et billede som muligvis kan generaliseres ud over denne gruppe skoler, der deltager i dette IT fællesskab. 1.2 Problemstilling og problemformulering Som vi har været inde på tidligere er der mange forskellige problemstillinger indenfor emnet omkring besparelser af det danske uddannelsessystem, men vi har valgt at have fokus på det arbejde, der er med at klarlægge udfordringer og efterfølgende anbefalinger til at realisere gevinstpotentialet ved administrative fællesskaber. Vores fokus er altså ikke på selve besparelserne som et problem, men derimod hvorledes institutionerne arbejder for at indhente besparelserne ved at indtræde i de føromtalte administrative fællesskaber. Teoretisk tager vi udgangspunkt i gevinstrealisering og teorien om en bedre business case og med disse to redskaber vil vi undersøge den forudgående potentialevurdering af Administrative Fællesskaber for 19 skoler Gymnasium, HF og VUC (PA, 2009a) med særlig fokus på IT fællesskabet(pa, 2009b). Der er flere gode grunde til at undersøge, hvorvidt skolerne opnår positive resultater med IT fællesskaberne, da kun omkring 16 % af alle IT projekter kan defineres som succeser ifølge Ashurst et al.(2008). Dette tal svinger dog alt efter, hvem man spørger(ward et al., 2008). En af årsagerne til dette skal findes i de ændringer der sker i selve organisationen efter indførelsen af et IT projekt. Samtidig er det også ændringerne i organisationen der er skyld i succes, hvilket er en smule paradoksalt. En mulig grund til dette paradoks skal findes i business casen. I denne kan der være taget højde for disse ændringer, hvilket kan være med til at gøre det til en succes, hvorimod, hvis der ikke er taget højde for denne slags ændringer, vil gevinstrealiseringen i de fleste tilfælde fremstå som en fiasko, eller i hvert fald en mindre succes i forhold til at udnytte gevinstpotentialet(ashurst et al., 2008) Det er således en udfordring for virksomheder, at deres organisations arbejdsgange ofte ændres ved indførelse af nye IT systemer. Udfordringen er selvfølgelig kun til stede, såfremt der ikke bliver taget højde for 2 Nu drevet af VIA IT

9 6 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser organisationsændringer i implementeringsfasen og business casen. Ifølge Ashurst et al.(2008) er gevinstrealisering et begreb der anvendes i de teoretiske tanker der går forud for implementeringen, men som desværre i mange tilfælde udebliver eller negligeres når projektet overgår fra teori til praksis. En af grundene til den føromtalte lave succesrate skyldes ifølge John Ward et al.(2008) en uholdbar business case. I mange tilfælde er business casens mål urealistiske og i andre tilfælde er hele business casen dårligt gennemarbejdet. John Ward et al.(2008) kommer derfor med et nyt bud på, hvordan en business case skal bygges op. Det er blandt andet med det i tankerne at vi kigger på potentialevurderingen af administrative fællesskaber for de 19 uddannelsesinstitutioner(pa, 2009a, b & c) for at anskue, hvorvidt der i business casen er elementer, der kan understøtte realiseringen af det mulige potentiale, som rapporten fra Deloitte(Finansministeriet og Undervisningsministeriet, 2008) postulerer. Vores eksempel tager udgangspunkt i den undersøgelse fra PA Consulting Group, der har til formål at lave en potentialevurdering af administrative fællesskaber for 19 skoler 3, som konkret har fået pålagt besparelser på 13,8 millioner kroner, heraf 7,32 millioner kroner på administration, på baggrund af Finansloven I den forbindelse har de 19 skoler valgt at indgå i undersøgelsen omkring administrative fællesskaber blandt andet IT servicefællesskabet under det tidligere Århus Amt. Vi har fået adgang til potentialevurderingsanalysen, som beskriver udfordringer og anbefalinger angående administrative fællesskaber. Vores oprindelige plan var at disse dokumenter, skulle ligge til grund for vores undersøgelse af hvorvidt det fremsatte potentiale er realiseret. Dette har vi dog efterfølgende fundet ud af ikke er muligt ud fra vores datamateriale. Derfor har vi valgt at kigge procesorienteret og se på, hvilke muligheder og dilemmaer der befinder sig i og omkring IT fællesskaber. Sat op mod teorien skal vores kvalitative interview være med til at klarlægge disse dilemmaer og muligheder, men samtidig også give os et indblik i, hvilke gevinster skolerne reelt føler de har opnået. Således kommer vores problemformulering til at lyde som følger: Hvordan kan man med udgangspunkt i principperne for gevinstrealisering, fremført af Ashurst et al.(2008), karakterisere de 19 skolers arbejde med at realisere det påståede besparelsespotentiale på IT fællesskabsområdet og hvilke muligheder og dilemmaer tegner sig i forlængelse heraf? 3 Th. Langs HF og VUC, HF-delen, Th. Langs HF og VUC, VUC-delen, Tørring Gymnasium, Horsens Gymnasium, Odder Gymnasium, Paderup Gymnasium, Ikast-Brande Gymnasium, Randers HF og VUC, HF-delen, Randers HF og VUC, VUCdelen, Århus Akademi, Horsens Statsskole Gymnasium og HF-Kursus, Skanderborg Gymnasium, Favrskov Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Viby Gymnasium og HF, Marselisborg Gymnasium, Risskov Gymnasium, Randers Statsskole, Århus Statsgymnasium, Langkær Gymnasium og Egå Gymnasium.

10 Kapitel 2 Design og metode 7 Kapitel 2 Design og metode Kapitlet her præsenterer valget af design og metode. Ligeledes vil også vores tanker omkring det kvalitative forskningsinterview være at finde her. Begge afsnit vil søge at skabe et overblik for læseren omkring vores design- og metodeovervejelser. Ydermere vil læseren blive præsenteret for projektets opbygning rent visuelt således det står klart, hvordan vi når fra vores problemformulering til vores konklusion. Der vil også indgå tanker omkring kildekritik overfor vores relevante kilder, herunder interviews og dokumenter. 2.1 Design I dette afsnit vil vi redegøre for vores valgte design, som er et case design, med fokus på det kvalitative forskningsinterview; en case kan være alt lige fra en enkelt person til en hel nation, men i vores tilfælde er casen de 19 skoler der medvirker i potentialevurderingen foretaget af PA Consulting Group i 2009(PA, 2009a, b & c). Case designet giver mulighed for at behandle flere analyseenheder på samme tid. Samtidig er det også muligt at behandle flere forskellige datakilder. Datakilderne for dette projekt vil blive beskrevet indledningsvis i kapitel 4.1, hvor der bliver redegjort for det førnævnte potentialevurderings materiale. En case består af analyseenheder og disse enheder kan være holistic(holistiske/en helhed) eller embedded(omsluttede). Eksempelvis kan en holistisk enhed være et gymnasium, hvor ansatte og studerende så er omsluttede enheder. Samtidig kan case designet indeholde flere cases(de Vaus, 2001). Ligesom mulighederne med hensyn til analyseenheder og antal af cases, er der også forskellige valgmuligheder, når det kommer til behandlingen af casen eller flere cases. Den kan foregå parallelt, altså sideløbende med hinanden, eller sekventielt, altså efter hinanden; derfor har vi valgt at behandle de 19 skoler som én case parallelt behandlet. På samme måde gælder det dataindsamlingen, der kan ske prospektivt, fremadrettet, hvor man løbende indsamler oplysninger eller det kan foregå retrospektivt, hvor man samler alt datamateriale på en gang. Den prospektive er muligvis at foretrække, da man her får alt data i den rækkefølge det fremkommer og dermed ikke har en forudindtaget holdning overfor emnet, men ulempen ved den er at det kræver meget tid at indsamle alt den nødvendige data. Omvendt er en ulemperne ved den retrospektive indsamlingsmetode at man er nødt til at genskabe historiens gang og dermed kan man miste nogle detaljer eller fordreje historien efter ens egen opfattelse af den(de Vaus, 2001). Det er dog i vores tilfælde mindre relevant at være opmærksom på sidstnævnte, da vi ser mere på processen i gevinstrealiseringen. Casens overordnede område er potentialevurderingen omkring IT fællesskabet og der er i vores projekt tale om en single case. Selvom vi ikke ser på de 19 skoler som helhed, men kun på processen omkring deres business case og de opnåede gevinster i det efterfølgende administrative IT fællesskab, mener vi dog at vi her har at gøre med, hvad de Vaus(2001) vil kalde en holistisk case. Der er ifølge Antoft et al.(2007) fire forskellige kategorier af case studier. To der tager afsæt i empirien og to der tager afsæt i teorien. De to der tager afsæt i empirien er ateoretiske casestudier og teorigenererende casestudier. De ateoretiske casestudiers formål er at skabe ny empirisk viden, hvorimod de teorigenererende studier har til formål at generere teoretisk viden. Foruden de to empiriske funderede tilgange, finder der to teoretiske funderede. Teorifortolkende og teoritestende. Disse har samme formål som de to førnævnte, hvor det er den teorifortolkende der har til formål

11 8 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser at skabe ny empirisk viden og den teoritestende tilgang har til formål at frembringe ny teoretisk viden(antoft et al, 2007). Der er i vores tilfælde tale om et teorifortolkende casestudie, idet vi ikke søger at skabe en ny teori, men derimod søger at fremstille ny empiri ud fra gevinstrealiseringsprocessen på de 19 uddannelsesinstitutioner. Dette gøres ud fra den indsamlede empiri, når den bliver sat i forbindelse med den valgte teori. Denne case bør kunne sammenlignes med andre lignende gymnasier på et overordnet plan. Dette gør sig imidlertid også gældende for dele af empirien, da den er generaliserbar for hele området. Interview-delen må dog siges at være unik, da den ikke kan bredes ud til alle gymnasier, men derimod kun er relevant for vores case. Dermed vil alle disse design overvejelser skabe en ramme for vores case og være med til at klarlægge vores designmæssige valg om projektets opbygning. Dette leder os videre til vores metodevalg inden for vores case design. I den følgende figur illustreres projektets opbygning visuelt. Dette for at give læseren en ide om, hvorledes den røde tråd bliver fulgt gennem projektet. Figur 1 - Projektets opbygning

12 Kapitel 2 Design og metode Metode Vores problemformulering og de underliggende arbejdsspørgsmål har vi valgt at undersøge ved at opstille et dokumentstudie og udføre et semi-struktureret kvalitativt forskningsinterview. Vi baserer det således på en kvalitativ indgangsvinkel; gennem forskningsinterviewet søger vi oplysninger omkring den reelle gevinstrealiseringsproces, der har fundet sted i vores case om de 19 skoler der indgår i undersøgelsen fra PA Consulting Group(PA, 2009a, b & c) samt at indfange aktørernes syn på hele forløbet. Gennem det kvalitative forskningsinterview, vil vi undersøge processen bag gevinstrealisering for den udvalgte og undersøgte gruppe af uddannelsesinstitutioner. Dette empiriske materiale grunder i den personlige fremstilling af interviewpersonen(fog, 1994). Interviewsamtalerne fører os frem til en indsigt i projektets undersøgelsesfelt. Vi har valgt at benytte os af den hermeneutiske fortolknings cirkel 4 og vil benytte denne forståelse til fortolkning af vores interviews. Når vi har valgt at foretage interviews, skyldes det at vi ønsker at have mulighed for at fortolke og analysere udtalelserne fra interviewpersonerne. Der er dog noget kritik omkring anvendelsen af det kvalitative forskningsinterview. Kritikken går på, at det ikke er repræsentativt, men den kritik kan man dog imødekomme ved at udvælge aktørerne med omtanke ifølge Fog(1994) og Kvale(1997). Kritikken stiller også spørgsmålstegn ved interviewets gyldighed og pålidelighed. Vi er dog af den opfattelse at netop den kvalitative tilgang fordrer en stor grad af gyldighed, da vi er sikre på at undersøge netop vores problemfelt. Vi sørger for at stille de rigtige spørgsmål i forhold til vores problemformulering, som dermed vil være i centrum for interviewet. Pålideligheden er dog noget sværere at opnå; da det ikke er muligt på samme måde som ved den kvantitative tilgang at genskabe vores undersøgelse. Dette er en af svaghederne ved den kvalitative undersøgelsesmetode, men vi mener dog, at styrkerne overskygger svaghederne i forhold til vores problemfelt. Ved alle valg er der også fravalg. Dette gælder følgelig også når man vælger metodevinkel. Vi har op til dette projekt funderet over hvilke teoretiske briller, vi tager på samt hvilken tilgang rent praktisk, vi har til projektet. Dette er medvirkende til, at vi kan arbejde os udenom den førnævnte kritik af det kvalitative studie, ved at have mulighed for at vælge en central aktør til vores interview. Med vores teoretiske overvejelser samt metodiske ditto opnår vi en undersøgelse, hvor gyldigheden er i højsæde. Vi er dog også nødt til at gøre os overvejelser omkring vores egen person og de følelser og holdninger vi måtte have til emnet(fog, 1994). I kraft af vores blotte tilstedeværelse i samfundet har vi ikke mulighed for at distancere os fra alle ting. Selvom vi arbejder som forskere/studerende, vil vi have en forudindtaget tilgang til de emner vi undersøger. Vi skal være klar over dette, så vi har mulighed for at holde fast i objektiviteten i videst muligt omfang(fog 1994, s. 19). Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at subjektivitet ikke bør anskues som et negativt ladet ord. Vores empiri i projektet er bygget op af interview og et dokumentstudie. Dokumentstudiet er med for at give os en viden om emnet i sin helhed og dels til at gøre det klart for os, hvilke spørgsmål vi ønsker besva- 4 Kvale bruger ordet spiral i stedet for cirkel, da han mener at man bevæger sig længere og længere ned mod en endelig sandhed(kvale, 1997).

13 10 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser ret. Duedahl(i Antoft et al., 2007) fremhæver da også dokumentstudiet som en nødvendighed, når man skal lave en undersøgelse. Han skriver følgende: Fortiden eksisterer nemlig ikke længere og kan derfor ikke observeres eller spørges til råds; kun levnene eksisterer. Ovenstående citat lægger vægt på vigtigheden ved at undersøge den skrevne empiri, når man foretager en undersøgelse som vores. Vi skal ved hjælp af dokumentstudiet opnå en basisviden omkring den proces uddannelsesområdet og skoler individuelt har gennemgået og derigennem opnå mulighed for at komme i dybden i forhold til vores problemformulering, når vi foretager vores interviews. Senere i projektet vil vores tanker og teoretiske overvejelser omkring det kvalitative forskningsinterview blive benyttet til analysen af selve interviewet. Men for at øge læsevenligheden af projektet, vil vi præsentere vores tanker omkring det kvalitative interview i afsnit 2.3. Kildekritikken af de forskellige redegørelser, skrivelser og undersøgelser er ikke væsentlig i vores arbejde med litteraturen. Der er for vores vedkommende tale om offentlige undersøgelser og skrivelser fra Rektorforeningen til de forskellige ungdomsuddannelser og vi mener derfor at kunne stole på de oplysninger der fremgår heri. De kritikpunkter, som vi måtte have til vores materiale vil ikke have indflydelse på vores undersøgelse af dokumenterne og de personlige holdninger(ved det kvalitative interview) omkring realiseringen af besparelseskravet og gevinstrealiseringen. Vores dokumentstudie er således ikke altafgørende i dette projekt og selve litteraturen er da også forholdsvis snæver, da vi hovedsagligt har med interne dokumenter og offentlige rapporter at gøre. Vi har taget dette valg for at arbejde så præcist som muligt og dermed undgå at sprede fokus ud på flere områder. Endnu en gang gør Duedahl(i Antoft et al, 2007) opmærksom på i hvilke tilfælde dokumentstudiet er passende: som kan benyttes, hvis man ønsker at analysere skriftlige efterladenskabers tilblivelse, indhold og anvendelse f.eks. i nutiden. Projekt udfordringer I vores søgen efter empiri har vi flere gange løbet hovedet imod en mur. Vi havde i første omgang skabt kontakt til Aalborg Katedralskole og de havde indvilliget i at deltage i vores projekt. Senere viste det sig til vores store overraskelse og skuffelse at de alligevel ikke havde det påståede datamateriale, der var nødvendigt for vores projekt. Dette satte os noget tilbage i processen og vi måtte derfor søge nye veje. Vi forsøgte i første omgang at kontakte en anden skole fra lokalområdet, Nørresundby Gymnasium, men heller ikke her, var den nødvendige data tilgængelig. Vi måtte herefter revurdere vores projekt og kassere dele af det. Efter længere tids søgen fik vi endelig fat i noget brugbart data og med nogle mindre justeringer fra den oprindelige ide med projektet kunne vi komme i gang med at skrive igen. Vi stod dog stadig uden interviewperson, så et større arbejde blev sat i gang, for at undgå yderligere forhindringer for projektets tilblivelse. Vi fik Rektor Bertel Pedersen fra Randers HF og VUC til at medvirke til et telefoninterview, der blev gennemført mandag d. 30. maj kl

14 Kapitel 2 Design og metode 11 Disse bump på vejen har blandt andet resulteret i en forholdsvis lille datamængde, vi mener dog ikke at den er så lille at der ikke er grundlag for et projekt, men vi er opmærksomme på dette, når vi benytter det i vores analyse. Vi mener dog at vores interview understøtter vores dokumenter i sådan en grad at det ikke vil give os nævneværdige problemer i analysedelen. Et større problem opstår rent tidsmæssigt, da vi i kraft af de førnævnte forhindringer, nåede langt hen i projektforløbet, før vi for alvor kunne komme i gang. Dette kan vi ikke gøre meget ved på nuværende tidspunkt, men det afprøver i det mindste vores effektivitet vedrørende projektarbejde. Der har de mange udfordringer til trods været en god arbejdsmoral og vi har vist overfor hinanden at vi kan arbejde koncentreret og effektivt, når det virkelig brænder på. 2.3 Interviewets design og metode Vi vil I dette afsnit redegøre for tankerne bagved valget af det kvalitative forskningsinterview. Afsnittet er baseret på de teoretiske tanker af Fog(1994) og Kvale(1997), hvor det vil være med afsæt i disse tanker, at vores endelige interviewguide og selve interviewets design er blevet konstrueret. Igennem de foregående afsnit har vi beskrevet hvordan, vi ved at anvende et dokumentstudie, vil undersøge hvorvidt arbejdet med at realisere besparelsespotentialet, har fundet sted, men dokumenterne åbner ikke op for de personlige erfaringer, tanker, bekymringer eller andet der måtte være baseret på menneskets individuelle følelser. Eftersom gevinstrealiseringen også afhænger af de øjne der ser, er det vigtigt for os at forsøge at indfange den kvalitative vinkel; altså den personlige mening. Ved at anvende det kvalitative forskningsinterview er vores mål at indhente beskrivelser af et bestemt fænomen ud fra den interviewedes meninger og dennes livsverden; Altså den interviewedes daglige livsverden og hans eller hendes forhold hertil(kvale 1997, s. 41). Konkret betyder det at vi ved at tale med personer, der har en central viden omkring det at indtræde i, være en del af eller at have valgt at stå uden for et administrativt fællesskab, får indsigt i personlige observation omkring denne problemstilling. Dokumentstudiet på baggrund af rapporterne kan kun give os et begrænset indblik i den aktuelle sag, mens interviewet åbner op for personlige meninger og holdninger til de potentielle besparelser, der kan opstå ved administrative fællesskaber. Et af det kvalitative forskningsinterviews fordele er dets åbenhed, der ikke lader sig binde af forudbestemte regler for hvordan interviewet bør opbygges så længe man husker at interviewet skal tjene et formål og være et aktiv til projektets besparelse af den forudgående problemformulering. Man bør dog afklare nogle underliggende spørgsmål omkring antallet af interviewpersoner, optage- og transskriberingsproblematikken samt hvordan skal interviewet anvendes efterfølgende et cetera. I nærværende projekt er vi naturligt afklaret med antallet af interview personer, eftersom vi ikke har haft mulighed for at udføre mere end ét reelt interview(samt tre samtaler, der ikke blev optaget). Dette grundes de opstartsproblemer, der også er beskrevet tidligere i kapitel 2, design og metode; Hvilket også har haft en indvirkning på valg af teknik til at forevige interviewet. Vi optog selve interviewet, nedskrev notater løbende og efterfølgende vil interviewet blive vedlagt som et digitalt bilag. En af grundende til den store grad af åbenhed, der er ved det kvalitative forskningsinterviewet, er baseret på forskerens erfaringer med at foretage interviews:

15 12 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser At interviewe er et håndværk, der ligger nærmere kunsten end samfundsvidenskabens standardiserede metoder. (Kvale 1997, p. 92) For at opstille en interview guide har vi dog valgt at følge nogle grundlæggende råd på baggrund af Kvales(1997) syv stadier: Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering samt rapportering. Disse overvejelser er foretaget ved mundtlige diskussioner, der har været medvirkende til at afklare hvad det egentlige mål med interviewet er: At undersøge den proces skolerne har været igennem for at realisere et besparelsespotentiale. Når spørgsmålet omkring hvad vi undersøger og hvorfor er afklaret, var det muligt at bevæge os imod spørgsmålet omkring hvordan. Ved at lade problemformuleringen være det styrende aspekt i interviewets opbygning sikrer vi os, at vi undersøge det som vi reelt ønsker at undersøge. En sådan metode betød dog samtidig, at vi endte med en meget åben interviewguide, hvor der var få, men helt grundlæggende spørgsmål. Vi valgte altså at opstille spørgsmål, som vi mente kunne være bevæggrund til en diskussion eller snak, omkring de forskellige emner vi søgte at belyse forud for selve arbejdet med analysen. Det er altså vores klare mål, at opbygge et datamateriale, der kan anvendes til den senere analyse og vil være et centralt element i projektets udformning. Når den interviewede besvarer vores spørgsmål, er det hans svar, der vil lede den videre samtale; hvorved de enkelte spørgsmål vil fungere som pejlemærker, for at komme omkring de emner vi har opstillet på forhånd. Vi har fået mulighed for at interview en af de centrale personer i VIA IT servicefællesskabet, der omhandler flere forskellige uddannelsesinstitutioner, som til dagligt har virke som rektor for Randers HF og VUC, Bertel Pedersen. På baggrund af muligheden for kun at kunne udføre dette ene interview, finder vi det kvalitative interview fordelagtigt; dette baseret på Kvales(1997, s. 108) udtalelser omkring hvor mange mennesker, der bør interviewes for at undersøge et emne: Hvis formålet er at forstå verden, som den opleves at et bestemt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt. Som nævnt tidligere i dette afsnit, vil interviewet blive håndteret på en sådan måde at der efterfølgende foreligger en digital kopi af lydoptagelsen som bilag, men samtidig har vi nedskrevet notater løbende der vil være medvirkende til at forstå interviewet efterfølgende. Arbejdet med dokumentstudiet, herunder potentialevurderingen, skrivelserne fra rektorforeningen samt officielle dokumenter fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet, er den samlede empiriske baggrund, vi har forud for at foretage interviewet. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at det er med rod i dette datamateriale, at interviewguiden er blevet udarbejdet samt at der forud for selve interviewet, vil være en samtale som introducerer interviewpersonen til vores problemstilling og undersøgelse. I forlængelse heraf skal vi gøre opmærksom på at vi har valgt ikke at transskribere interviewet, men blot arbejdet med udplukkede citater i analyse. Hele interviewet kan findes i bilag 1, i form af en CD. 2.4 Interviewguide Nedenstående findes interviewguide for telefoninterviewet med Rektor Bertel Pedersen fra Randers HF og VUC, gennemført d. 30. maj 2011 kl

16 Kapitel 2 Design og metode 13 Vi har opstillet følgende semi-konstrueret interviewguide på baggrund af afsnit 2.3. Spørgsmålene herunder er kun vejledende og kan derfor ikke nødvendigvis findes direkte i selve interviewet. - Med i et IT-fællesskab eller ej? (Via IT) o Hvis ja, hvad lå bag den beslutning? Var det nemmest, da I i forvejen var med i det gamle Århus Amt? Var det udsigten til de besparelser og kvalitetsforbedringer rapport fra PA Consulting Group fremlagde? Havde I selv gjort Jer nogen tanker omkring, hvilke gevinster I ville opnå? Havde Regeringens udspil fra 2008(Besparelser på 312 millioner vha. administrative fællesskaber) nogen betydning i Jeres valg? o Hvis nej, hvorfor ikke? Har I så fulgt de andre anbefalinger fra PA Consulting, angående skoler udenfor ITfællesskabet? Hvis ja, hvilke og hvad har I fået ud af disse? Hvis nej, hvad har I så foretaget Jer? - Hvilke gevinster føler I at have fået ud af IT-fællesskabet? o o Lever det op til de forventninger I havde forud for indgåelse af IT-fællesskabet? Lever det op til de forventninger PA Consulting Group fandt frem til? (Lavere omkostninger, større driftssikkerhed, fælles supportafdeling, IT-udvikling) - Har I, i implementeringsfasen arbejdet målrettet efter en plan, for at sikre Jer de gevinster I ønskede/håbede på inden I indgik i IT-fællesskabet? (Business case) - Hvor stor en gevinst ser du IT-fællesskabet som, generelt? (Finansielt, målbart, observerbart) - Hvordan vil I gribe det an, hvis det var i dag at I skulle træde ind i et IT-fællesskab for første gang? o Ville I gøre nogen ting anderledes end tidligere? I så fald, hvilke?

17 14 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser

18 Kapitel 3 Teori 15 Kapitel 3 Teori 3.1 Gevinstrealisering I dette afsnit vil vi gennemgå de teoretiske tanker omkring gevinstrealisering samt begrebet gevinst. Når et (IT)projekt udarbejdes bør det ske ved, at der forud for projektets begyndelse opstilles forskellige ønskede mål - samt metoder, der anviser hvordan man ønsker at nå disse mål. Projektets resultat vil blive vurderet i forhold til flere forskellige parameter: tid, pris og kvalitet kan nævnes som eksempler herpå. Det er dog et problem, at der ikke er en større fokus på det egentlige resultat kontra det projektet i virkeligheden har potentiale til at resultere i, som kunne skyldes et manglende gevinstrealiseringsprogram. [ ] the process of organising and managing, such that the potential benefits arising from the use of IT are actually realised (Ward & Elvin, 1999 i Ashurst et al. 2008, s. 353) Tidligere i projektets indledning har vi omtalt den store fejlrate der forefindes på området for IT Projekter. [ ] recently the British Computer Society concluded that only around 16 per cent of IT projects can be considered truly successful. (Ashurst et al. 2008, s. 353) Det er med baggrund i ovenstående citats foruroligende konklusion, at vi har rettet vores fokus på gevinstrealiseringen i denne case. Som det er beskrevet i metode-afsnittet, har vi valgt at tage udgangspunkt i Improving the impact of IT Development projects: the benefits realization capability model (Ashurst et al., 2008). Modellen er baseret på en gennemgang af den (sparsomme) eksisterende litteratur på området, hvilket har været baggrunden for at opstille forskellige kriterier der kan have en indflydelse på de fordele, der opnås ved udførelsen af et IT projekt. Efterfølgende er der sket en empirisk undersøgelse af 25 cases med fokus på disse kriterier. Målet med undersøgelsen er at skabe en model, der kan være med til at højne chancerne for at det kan realiseres hvilke fordele, der er opnået; altså en egenskab hvorved det sikres at de investeringer der foretages er med til at skabe værdi. The success rate that is, the percentage of projects that deliver the expected benefits has hovered around 30% for many years, although recent research suggest that even this disappointing figure may be optimistic. (Ward et al. 2008, s. 1) Hvorefter der er opsat følgende kompetencer til at opnå kapabiliteten til at få indsigt i gevinstrealiseringen: - Gevinst planlægning - Gevinst opnåelse - Gevinst evaluering - Gevinst udnyttelse

19 16 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Disse fire kompetencer vil vi nu kort skitsere Gevinst planlægning 5 Tanken er at ved den forudgående planlægning op til implementeringen af et IT projekt kræves grundige og realistiske overvejelser omkring projektets outcome. Det er vigtigt, at man forud for implementeringen gør sig klar over de langsigtede gevinster ved et givent projekt, men samtidig kræves tanke om hvordan et projekt ønskes gennemført. Dette er det første skridt på vejen til at implementere projektet. I forhold til vores projekt er det relevant at kigge på netop denne planlægning. Undersøgelsen af skolerne og om hvorvidt de har udarbejdet en business case forud for indtrædelsen i IT fællesskabet er med til at skabe mulighed for besvarelse af vores problemformulering og samtidig kan det være med til at følge resten af gevinstrealiseringsprocessen. Gevinst opnåelse 6 Hvordan forskellige gevinster opnås er et spørgsmål, der besvares ved en konstant fokus på de forskellige aspekter af et projekt. Det er vigtigt at have in mente, at et projekt kan indeholde flere komponenter, der kan påvirke udfaldet. Eksempelvis vil overgangen til en ny teknologi (forhåbentligt) medføre nogle direkte gevinster, men samtidig bør der opstå gevinster ved selve den organisatoriske forandring, der kan være usynlige til at begynde med. Det er derfor vigtigt at udvikle kompetencer, der kan gennemskue de forandringer der sker, også på det organisatoriske niveau. Kompetencer der kan anvendes løbende fra projektets planlægningsfase frem til og efter projektet er implementeret. Hvorvidt skolerne i vores case arbejder efter en særlig strategi for at opnå de forventede gevinster, er et af de centrale spørgsmål i vores projekt. Mest oplagt vil det være at se dette i lyset af Regeringens besparelse fra Finansloven 2008 på 312 millioner kroner, for at undersøge om denne besparelse er realiseret hos skolerne. Som vi dog har været inde på tidligere, var det ikke muligt at indsamle data, der kunne klarlægge dette. Problematikken omkring økonomien vil vi vende tilbage til i analysen og diskussionen. Gevinst evaluering 7 For at opnå en forståelse af de gevinster, som afkastes af et projekt kræves en løbende evaluering. Ved at foretage en løbende samt opfølgende evaluering af projektet skabes der en forståelse for de egentlige ge- 5 Frit oversat fra Benefits Planning 6 Frit oversat fra Benefits Delivery 7 Frit oversat fra Benefits Review

20 Kapitel 3 Teori 17 vinster. Derudover skal evalueringen opleves som et læringsværktøj til, enten at ændre på det nuværende projekt eller som viden forud for planlægning af et nyt projekt, nu eller i fremtiden. Evalueringen her er essentiel for os i vores projekt. Det er muligt at skolerne ikke selv har lavet en sådan evaluering, men i vores interview vil vi stille spørgsmål, der tvinger respondenten til at reflektere over gevinsterne og dermed kan vi være med til at lave en evaluering af IT fællesskabet. Da det samtidig er en vigtig del af gevinstrealiseringen er det selvfølgelig også et område, vi tager yderligere fat på senere i projektet. Gevinst udnyttelse 8 Som det er nævnt ovenstående, er det ikke altid muligt at realisere gevinster og muligheder ved et givent projekt forud for eller under implementeringen. Derimod vil de mennesker, der til dagligt arbejder med systemet løbende udvikle forskellige tilgange, tanke og ideer til og omkring systemet. Det er derfor en vigtig egenskab at oprette og vedligeholde procedurer hvor det er muligt at samle denne viden omkring systemet. Dette giver mulighed for at foretage forbedringer og ændringer over tid, for at optimere systemet til dets brugere. Man kan derfor løbende ajourføre måde hvorpå et system anvendes i praksis. I vores case kan vi bruge dette til at undersøge om skolerne har ændret procedure på nogle områder og om de har gjort det bevidst eller ubevidst. I forhold til vores problemformulering er dette område nok det mindst væsentlige, da det kan vise sig at være irrelevant for skolerne, hvis ikke procedureændringer er nødvendige for opnåelsen af gevinsterne. Ovenstående fire kompetencer vil alle indgå i vores analyse og senere i vores konklusion og er derfor en del af grundlaget for vores besvarelse af problemformuleringen. Selvom de er skrevet op i en, hvad vi mener, kronologisk rækkefølge, så kan det se anderledes ud i den virkelige verden. De fire dele kan nemlig foregå på forskellige tidspunkter, men det må forventes at der overtid opstår en sammenhæng ved eksempelvis at evaluere projektet. Efterfølgende kan der udvikles procedurer i praksis til hvordan systemet kan udnyttes(anvendes) mest hensigtsmæssigt. Den normale rute, som kompetencer vil følge er opstillet i nedenstående figur. 8 Frit oversat fra Benefits Exploitation

21 18 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Figur 2 - Benefits realization capability model(ashurst et al. 2008, s. 357) Et af de vigtigste budskaber, som fremgår af the benefits realization capability model er, at en gevinst ikke er en ensidigstørrelse, men derimod kan gevinster opstå på forskellige måder og på forskellig tid. Derfor bør man på forhånd gøre sig klart, hvilke former for gevinster der kan opstå, samt i hvilken forbindelse; det er muligt at en gevinst kun påvirker selve IT delen, mens andet kan påvirke organisationen som en helhed. I vores projekt kigger vi på begge dele, for at klarlægge, hvor de største gevinster skal findes i forhold til skolerne og det indgåede IT fællesskab. I en omfattende survey(ward et al., 2008) er det blandt andet blevet konkluderet, at 96 % af de medvirkende virksomheder og/eller organisationer udvikler en business case forud for projektstart, men kun 68 % mente, at det var vigtigt. For dette projekt er den vigtigste statistik dog: [ ] 69 % reporting that they do not adequately quantify and place a value on the benefits for inclusion in the business case (Ward et al. 2008, s. 2) Vi kan altså udlede af ovenstående statistikker, at det er næsten alle de medvirkende, der vil udvikle en plan(business case) forud for et projekt, men kun 31 % kan angive en reel betydning eller værdi af de mulige gevinster. Det fremgår efterfølgende fra Ward et al.(2008), at mange virksomheder forsøger at sælge deres ideer ved at overdrive gevinsterne samt underdrive udgifterne. Samtidig er der mange organisationer, som vælger at fokusere næsten entydigt på den økonomiske gevinst, hvilket kan være medvirkende til negative konsekvenser; kreativ bogføring, minimere prisen ved at spare funktionalitet væk, underdrive

22 Kapitel 3 Teori 19 prisen for implementeringen i organisationen(ward et al., 2008). Hvorvidt økonomien spiller så stor en rolle for skolerne undersøger vi i næste kapitel. Hvad er en gevinst? I dette projekt har vi valgt at gøre brug af Ward et al.(2008) definitioner og kategorier af gevinster: Observerbar gevinst 9, Målelig gevinst 10, Kvantificerbar gevinst 11 og en Finansiel gevinst 12. Type of Business Change Do New Things Do Things Better Stop Doing Things High Degree of Explicitness Low Financial Benefits Quantifiable Benefits Measurable Benefits Observable Benefits Financial Value can be calculated by applying a cost/price or other valid financial formula to a quantifiable benefit. There is sufficient evidence to forecast how much improvement/benefit should result from the changes. Although this aspect of performance is currently measured, or an appropriate measure could be implemented, it is not possible to estimate how much performance will improve when changes are implemented. By using agreed criteria, specific individuals or groups will use their experience or judgment to decide the extent the benefit will be realized. Tabel 1 - Classifying benefits by Their Degree of Explicitness(Ward et al. 2008, s. 6) Observerbar gevinst Selvom det ikke er muligt at kvantificere en gevinst, kan denne stadig være observerbar. Hvorved der skal en kvalitativ bedømmelse til for at vurdere en gevinsts værdi. Det er dog muligt at måle den ellers kun observerbare - gevinst, såfremt man er opmærksom herpå og måler over tid. Gevinsten kunne for eksempel være besparelser i mandetimer ved at anvende et nyt IT system, der er nemmere at anvende for brugerne; selvom det ikke var hovedformålet med det nye IT system. En af de observerbare gevinster vi forventer at finde i vores projekt vil være omkring kvaliteten af IT systemet, altså noget der ikke decideret kan måles, men som man får en fornemmelse af efter implementeringsfasen. 9 Frit oversat fra Observable Benefits 10 Frit oversat fra Measurable Benefits 11 Frit oversat fra Quantifiable Benefits 12 Frit oversat fra Financial Benefits

23 20 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Målelig gevinst Et skridt op fra den observerbare gevinst finder man de målelige gevinster. Her er tale om en gevinst som man ved, hvordan man skal og kan måle, men som ikke kan angive et præcist gevinstniveau førend projektet er sat i søen. I forlængelse af de observerbare gevinster kunne en målelig gevinst, i vores case, være oppetiden 13, som der netop kan måles præcist på. Det er dog stadig ikke muligt at give en klar forudsigelse for, hvor stor eller lille gevinst det reelt drejer sig om. Kvantificerbar gevinst I modsætningen til de målelige gevinster kan de kvantificerbare gevinsters påvirkning kalkuleres med en forholdsvis stor grad af sikkerhed på forhånd: Since quantifying benefits inevitably involves forecasting the future, the challenge is to find ways of doing this as accurately and robustly as possible (Ward et al. 2008, s. 7) Her opstår igen faren for at overvurdere eventuelle gevinster for at sælge ideen. Der er altså en hårfin balance mellem den målelige gevinst og den kvantificerbare gevinst. De kvantificerbare gevinster er en svær størrelse at definere og ligeledes problematisk at komme med eksempler på i forhold til nærværende projekt. Vores bedste bud på en mulig kvantificerbar gevinst er supportomkostninger. De er ikke helt så sikre som en finansiel gevinst, da det jo afhænger af IT systemet som helhed, men samtidig kan man give et kvalificeret bud, da man opsætter nogle forventninger til IT fællesskabet og den kvalitet det skulle føre med sig. Finansiel gevinst Den direkte, eller eksplicitte, gevinst er den finansielle. Hvorved man antager den kvantificerbare gevinst som troværdig data og efterfølgende kan fastsætte en finansiel værdi hertil. Det forstås dog også at den finansielle gevinst kun er troværdig, såfremt de forudgående data er troværdige. Her anvender man altså økonomiske formler, for at fastsætte den konkrete værdi af en given gevinst. En oplagt finansiel gevinst er lønudgifterne. Det er nemt at regne ud, hvad en IT supporter koster og så fratrække udgifterne til IT fællesskabet for dermed at ende ud med en (forhåbentlig) positiv gevinst, økonomisk set. Ligeledes vil også indkøb af IT udstyr være en finansiel gevinst, da man i et IT fællesskab vil have mulighed for, såfremt man vedtager det som en del af fællesskabet, at samle sine indkøb og dermed opnå bedre priser. 13 Oppetid: den tid et computersystem, et telekommunikationsanlæg el.lign. er oppe (i drift)

24 Kapitel 4 Analyse 21 Kapitel 4 Analyse Dette kapitel vil indeholde vores empiriske grundlag i projektet. Empirien består af rapporter foretaget af PA Consulting Group, skrivelser fra Rektorforeningen samt et interview med Rektor Bertel Pedersen fra Randers HF og VUC. Vi vil igennem dette kapitel løbende analysere på empirien og sammenholde den med det teoretiske materiale, vi har gennemgået tidligere i projektet. 4.1 Introduktion til empiri Den 10. juni 2009 udgiver PA Consulting Group en potentialevurdering af administrative fællesskaber for 19 skoler i og omkring Århus. Denne rapport fremfører forskellige udfordringer på det administrative område, som det så ud på daværende tidspunkt. Disse administrative udfordringer spænder fra økonomi over personale til IT. Ligeledes præsenterer PA Consulting også nogle anbefalinger, som de mener, vil reducere omkostningerne til disse områder. Årsagen til PA Consultings rapport skal findes i den tidligere nævnte finanslov fra 2008, der pålægger ungdomsuddannelserne en samlet besparelse på 312 millioner kroner. For de 19 skoler rapporten omhandler, drejer det sig om en besparelse på 7,32 millioner kroner på det administrative område(pa, 2009a). Rapporten opstiller fire forskellige handlemuligheder for de områder den belyser. Det er As is, Best pratice, Administrative fællesskaber og Outsourcing. PA Consulting opstiller endvidere følgende figur med deres anbefalinger. Indkøb Økonomi Løn & Personale Planlægning It mini review Outsourcing Administrativt funktionscenter Best pratice Workflow og tilslutning til erhv.skolernes indkøbsaftaler Dannelse af funktionscenter på VUC, impl. af workflow Dannelse af funktionscenter Lokal centralisering af ledelsesopgaver Udvikling af og tiltrædelse til eksisterende fælles itcenter As is Tabel 2 - PA Consultings anbefalinger(pa 2009a, s. 2-1) Som man kan se i ovenstående tabel er der ingen områder, hvor PA Consulting anbefaler at forsætte som man hidtil har gjort. Dette kan ses som et eksempel på et overforbrug når det kommer til de administrative udgifter. PA Consulting viser da også en beregning der fremhæver dette.

25 22 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Nuværende forbrug Forbrug ved implementering af anbefalinger Økonomi Løn & Personale Planlægning (skema og vagter) It mini review (18 skoler) Samlet Kr. 12,7 mio. Kr. 4,1 mio. Kr. 21,2 mio. Kr. 14,7 mio. Kr. 52,7 mio. Kr. 3,9 mio. Kr. 1,9 mio. Kr. 20,6 mio. Kr. 8,8 mio. Kr. 35,2 mio. Besparelse Kr. 8,8 mio. Kr. 2,2 mio. Kr. 0,6 mio. Kr. 5,9 mio. Kr. 17,5 mio. 14 Tabel 3 - Besparelser ifølge PA Consulting(PA, 2009a) PA Consultings anbefalinger kan opdeles i to grupper, der kan placeres i Do new things henholdsvis Do things better som beskrevet i Tabel 1. Disse to grupper er indkøb og planlægning i den ene gruppe og økonomi, løn & personale og IT i den anden. Indkøb og planlægning må betagnes som Do things better, da PA Consultings anbefalinger er at benytte sig af, hvad de kalder, Best pratice. Den anden gruppe hører under Do new things, da der skal indføres nogle nye ting i form af administrative fællesskaber. Det er således på flere områder nødvendigt for de 19 skoler at gøre noget nyt og indgå i disse administrative fællesskaber, såfremt de ønsker at følge PA Consultings anbefalinger. Særligt IT området, hvor vores fokus ligger, vil vi komme nærmere ind på i næste afsnit. Denne rapport af PA Consulting fungerer til dels som skolernes business case og er dermed en del af gevinstrealiseringens planlægning. I rapporten fra 10. juni 2009 er der blandt andet fokus på de økonomiske gevinster, som vi har set i Tabel 3. PA Consulting nævner dog også andre, mindre målbare gevinster, herunder indtrædelse i erhvervsskolernes indkøbsaftale, der vil medføre bedre indkøbspriser(pa, 2009a). Desuden ser PA Consulting problemer i manglende uddannelse af de personer, der sidder med det administrative arbejde, hvilket resulterer i ineffektivitet og til tider dobbeltarbejde(pa, 2009a). Et af målene for disse administrative fællesskaber, disse new things, må således være at opnå en større effektivitet indenfor de forskellige områder. Mere specifikt, at kunne skabe et personale, der vil opnå en øget forståelse for økonomi, herunder større fokus på bundlinjen samt erhverve sig nye og forbedret kompetencer, hvis PA Consultings anbefalinger følges. Ovenstående målbeskrivelse er kun et udpluk af rapporten, men det giver et godt billede af de udfordringer, der fremstilles deri. Det er også derfor at denne, samt de to andre rapporter fra PA Consulting Group, fungerer som grundlag for vores analyse. Kædet sammen med interviewet med Rektor Bertel Pedersen fra Randers HF og VUC får vi mulighed for at se på de reelle gevinster, både de økonomiske samt andre, der måtte være kommet efterfølgende. Der er foruden de førnævnte problemer med skolernes håndtering af det administrative arbejde også nogle IT mæssige udfordringer, som vi vil fokusere på i næste afsnit. 14 Efterfølgende er dette tal blevet rettet til kr. 6,5 mio.(pa, 2009c)

26 Kapitel 4 Analyse Udfordringer Forud for PA Consulting Groups rapporter om de 19 skoler Gymnasium, HF og VUC (PA, 2009a & c) og 19 skolers fremtidige it (PA, 2009b) står rapporten omkring Administrative fællesskaber for ungdomsuddannelserne fra Deloitte Business Consulting, udarbejdet for Finansministeriet og Undervisningsministeriet(2008). Heri fastslås det at der er flere forskellige områder med udfordringer for gymnasierne og erhvervsskolerne med flere; hvor vi har valgt at fokusere på udfordringerne indenfor IT området på gymnasierne. Rapporten fra Deloitte fastslår meget klart hvorledes de forskellige udfordringer kan imødekommes og løses overordnet: Undersøgelsen har vist, at det er muligt at realisere en række betydelige stordriftsfordele i form af øget professionalisering, bedre rekrutteringsmuligheder og større effektivitet, hvis der oprettes administrative fællesskaber på området (Finansministeriet & Undervisningsministeriet 2008, s. 1) For at konkretisere de enkelte udfordringer har PA Consulting samlet udfordringerne under tre overordnede fællesbetegnelser: - Unikke it løsninger besværliggør ekstern servicering - Forældet servicestruktur skaber højt omkostningsniveau - Individuelle it indkøber giver en dårlig forhandlingsposition Disse udfordringer er generelle i forhold til alle skolerne i rapportens gruppe, men derudover er der specifikke udfordringer for skoler, der enten allerede måtte indfinde sig i et eksisterende fællesskab og endnu andre udfordringer for dem, der stadig måtte stå udenfor et IT fællesskab. Det fremgår altså at fokus er på udfordringer, hvor det menes at være muligt at udnytte et potentiale for at effektivisere området for derved at opnå besparelser. Med udgangspunkt i ovenstående fællesbetegnelser er situationen, at uddannelsesinstitutionerne 15 står i en situation, hvor forskellige IT løsningerne er implementeret på forskellige niveauer og efter forskellige grundlæggende tanker. På den enkelte skole kan IT i tidernes morgen været startet og indført af en ildsjæl med flair og interesse for IT, førend de store tanker omkring IT fællesskaber og så videre er blevet normen. Dette har været med til at skabe helt unikke individuelle løsninger på hver skole, som er svære at indarbejde i et stort fælles system. Der er altså et behov for at gøre tingene på en ny måde 16 ; set i forhold til teorien omkring gevinstrealisering og business case udvikling i kapitel 3. Der er opstået en naturlig hindring for mange af skolerne i at opnå det fulde potentiale ved at samarbejde med andre skoler, så længe de forskellige systemer ikke kan tale sammen. Disse hindringer vil også være grundlaget for flere følgevirkninger, der vil blive beskrevet senere i dette afsnit(lav grad af samarbejde et cetera). 15 De 19 omtalte skoler i PA, 2009a. 16 Do New Things

27 24 Gevinstrealisering for IT fællesskaber på ungdomsuddannelser Servicestrukturen på de enkelte skoler afviger meget, hvilket ifølge rapporten fra PA(2009b) må betyde at der er et klart forbedrings potentiale, såfremt man kan udvikle en bedre måde at klare den daglige support på, samt pædagogiske IT kurser med mere. Ved at anvende forskellige tilgange til hvordan og hvor meget support der ydes internt på de forskellige skoler, opstår der et potentiale for at sammenlægge supporten i et fællesorgan, der kan varetage rollen for flere skoler på en gang. Herved kan det tænkes, at udgifterne til support kan nedbringes og udlignes for skolerne. Som det fremgår af Figur 3Error! Reference source not found., er omkostningerne pt. meget ujævnt fordelt; hvorved nogle skoler enten har et abnormt højt support niveau, eller hvor der er opstået et ressourcespild i forhold til de andre skoler og derved et behov for at gøre det på en bedre måde 17. Figur 3 - Samlede supportomkostninger(pa, 2009b) Det sidste overordnede udfordringspunkt omhandler mulighederne omkring stordriftsfordele ved eksempelvis at indkøbe software og hardware i fællesskab; for derved at opnå såvel besparelser som en forbedret kvalitet. Som situationen skildres i rapporten fra 2009(PA, 2009b) anvender de skoler, der indgår i rapporten mere end 11 millioner kroner om året på hardware og software, hvilket menes at kunne nedbringes såfremt skolerne indgår i fællesindkøb. Derudover fremgår der poster omkring håndteringen af løn og økonomi services, der er individuelt forhandlet og som også kan nedbringes såfremt skolerne står sammen og søger en fælles aftale med de respektive parter på dette område; hvorved skolerne kan lave klare forretnings forandringer der er med til at gøre det bedre overordnet. Ovenstående opsummering er generelle og overordnede udfordringer, der berører alle skolerne i undersøgelsen, upåagtet af skolernes nuværende status med hensyn til fællesskaber. Efterfølgende vil vi gennemgå de specifikke udfordringer for skolerne, henholdsvis for de skoler som allerede indgår i et fællesskab, men også for de skoler, der pt. står udenfor et samarbejde. En gennemgang af udfordringerne vil også være med til at oplyse fremtiden, således skolerne udenfor fællesskabet kan vurdere hvorvidt de skal vælge at indgå i 17 Do Things Better

GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER

GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER GEVINSTREALISERING FOR IT FÆLLESSKABER PÅ UNGDOMSUDDANNELSER UDARBEJDET AF: STEFAN FUGLSANG TOFT & THOMAS VELTZ MAJHOLT AALBORG UNIVERSITET 2011 Skolen for Statskundskab Standardtitelblad til seminaropgaver,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Business case skabelon

Business case skabelon Business case skabelon 27. februar 2016 Den gode business case - fra beslutningsdokument til styringsdokument Forfatter: Martin J. Ernst, Jimmy Kevin Pedersen og Peter Hellmann Index Forord... 3 Ledelsesresumé...

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015

Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV

GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV GEVINSTREALISERING I ET BREDERE PERSPEKTIV SÆT VÆRDIEN I FOKUS Markus Laursen, PhD fellow Mail: mla@badm.au.dk Profil: http://au.dk/en/mla@badm.au.dk PROFIL PhD fellow på Aarhus Universitet, Business and

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

metode på IT-Universitetet

metode på IT-Universitetet Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Designanvendelse i detalje & optimering

Designanvendelse i detalje & optimering Designanvendelse i detalje & optimering Stephan Astrup Nielsen 2000 Stifter SANDesign 2001 Afgang fra Arkitektskolen Aarhus 2002 Tilknyttes Arkitektskolen Aarhus Institut for Design 2004 Tilknyttes Designhögskolan

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger

Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Forbedringsmodellen - Kom godt i gang med afprøvninger Josefine Krøyer Projektleder i Sikker Psykiatri, Region Sjælland Rikke vb Hollesen, Improvement Advisor, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Læringsmål

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund Porteføljestyring IDA Proces Maj 2015 Henrik Hajslund hha@peakconsulting.dk Om Henrik Hajslund Cand.merc SOL fra CBS Har arbejdet som konsulent i >10 år. Fokus på Projekt- Portefølje- og Ressourcestyring.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014

Test i Danmark 2014. Undersøgelse på TestExpo 2014 Test i Danmark 2014 Undersøgelse på TestExpo 2014 Indledning I forbindelse med TestExpo-konferencen (www.testexpo.dk) den 30/1 2014 i Bella Center i København blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere