Lokalbaseret tolerance over for forskellighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalbaseret tolerance over for forskellighed"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach Nr. 264/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 264/2009 Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Lokalbaseret tolerance over for forskellighed En kvantitativ analyse af danskernes tolerance over for kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere i deres nabolag Bachelorprojekt, juni 2009 Sociologisk Institut, Københavns Universitet Line Jensen Buch og Sara Hach 1

4 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Indledning Problemstilling og problemformulering Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel Faktorer og kausalitet i modellen Begrebsafklaring Lokalbaseret tolerance Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund Operationalisering og forventninger Lokalbaseret tolerance De primære variable Kontrolvariable Præsentation af data og værdiundersøgelsen Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Kritisk realisme Anvendelse af værdier Den kvantitative metode Styrker og svagheder ved spørgeskemaundersøgelser Skæv repræsentativitet pga. undersøgelsens emne? At måle ændringer over tid Anden metodeinddragelse Teoretisk ramme Individets ansvar for sin egen situation Frygtkultur Non-parametrisk analyse Diskussion af den afhængige variabel og de efterfølgende grupperinger Gruppering af kulturelle og religiøse grupper Gruppering af misbrugergrupper Den lokalbaserede tolerance over for kulturel/religiøs forskellighed og misbrug Tendenser vedrørende hvordan man forholder sig til sit nabolag Overgang til regressionsanalyse

5 11.1 Den logistiske regressionsmodel Modelsøgning Startmodel Indledende modelkontrol Tolerance over for kulturel og religiøs forskellighed At forholde sig til kulturel forskellighed og den fremmede i fællesskabet Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for personer af anden kulturel/religiøs baggrund Kontakt og netværk som skabende lokalbaseret tolerance Konkurrenceteorien Hypoteser Resultater og præsentation af slutmodel Analyse af den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper Betydningen af økonomisk råderum Betydningen af hvordan man forholder sig til nabolaget Opsamling på resultater Tolerance over for misbrug Teoretiske blikke på misbrug Defineret som afviger Misbrug som et valg en selvforskyldt situation? Kravet om selvdisciplinering i det senmoderne samfund Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for misbrugere Den selvbekræftende stempling som afviger At købe sig fra problemerne Naboskabets potentiale for nedbrydning af intolerance Hypoteser Analyse af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere Resultater og præsentation af slutmodellen Udviklingen i lokalbaseret tolerance fra 1999 til Betydningen af økonomisk råderum for tolerancen overfor misbrugere At forholde sig til sine naboers levevilkårs betydning for tolerancen Opsamling på analysen Diskussion af resultater Udviklingen fra 1999 til 2008 i lokalbaseret tolerance

6 14.2 Økonomisk råderums divergerende betydning for lokalbaseret tolerance Naboskabets komplekse indflydelse på lokalbaseret tolerance Konklusion Perspektivering Faglig perspektivering hvilke muligheder har vores undersøgelse åbnet op for? Aktivt tolerancebegreb at sætte kontakt og fællesskab i spil Inddragelse af nabolagets karaktertræk Konsekvenser af lokalbaseret (in)tolerance Politisk perspektivering hvad kan og bør man stille op over for intolerance Litteraturliste Internetsider...86 Bilag er ikke vedlagt i denne udgave af opgaven 4

7 Abstract In the research literature in general, there has been a focus on tolerance in a rather abstract perspective, connected to a perception of all human beings as bearer of equal rights. This paper however examines how tolerant people are of diversity in their local, everyday interactions such as those going on in the neighbourhoods. We refer to this measure of tolerance of diversity in neighbourhoods as locally based tolerance. To investigate the locally based tolerance, we have carried out a quantitative regression analysis based on data from The Danish Value Survey from 1999 and The purpose of this paper has been to examine how tolerant Danes are specifically of cultural or religious groups and abusers in their neighbourhood. Our primary focus in this analysis has been how income and the character of the neighbourhood influence how locally based tolerant people are regarding the two groups. We have also focused on the development in the locally based tolerance regarding the two groups, during the past ten years. This paper shows a strong difference between the locally based tolerance regarding cultural or religious groups and abusers in the neighbourhoods. The development in this tolerance regarding the two groups is also very different. Our results show that there has not been a statistically significant change in the locally based tolerance regarding cultural or religious groups. On the other hand, Danes have become less locally based tolerant regarding abusers. When investigating how income affects the locally based tolerance, we found that high income leads to high tolerance regarding cultural and religious groups, while it significantly reduces the tolerance regarding abusers. On the subject of the character of the neighbourhood, we found, in contrast to our expectations that strong feelings of attachment to the neighbourhood and neighbours reduce the locally based tolerance. Since the different variables influence the locally based tolerance regarding the two groups very differently, we discuss towards the end of the paper how one can understand these differences. We conclude this paper by discussing whether intolerance in neighbourhoods can be considered as problematic, and if it is how it can be handled. 5

8 1 Indledning Vi lever i verden, der kan siges til stadighed at blive mere og mere kompleks. Man kan ikke færdes i sin hverdag uden at blive konfronteret med forskellige kulturer, tankesystemer, opfattelser og livsstile. De gamle traditioner og strukturer er forsvundet eller blødt op, og har i stedet sat individet og det unikke i fokus. Dette betyder, at individet i højere grad er sat fri til at styre sit eget liv, men samtidig også at den megen kompleksitet kan gøre det svært at forholde sig til alt i sin hverdag. Globaliseringen bringer samtidig nye og abstrakte usikkerheder, så som terror og global opvarmning med sig. Dette aktualiserer en nødvendighed af at overlade varetagelsen af essentielle dele af vores liv og sikkerhed til andre, hvilket kan afføde en følelse af magtesløshed. Denne udvikling har særlig taget fart i løbet af det sidste årti, hvor fx 9/11 og Karikaturkrisen har bragt frygten tættere ind på livet af os, mens finanskrisen har mindet os om, at intet er sikkert efter flere årtier med økonomisk fremgang. Man kan i forlængelse heraf sætte spørgsmålstegn ved, om følelsen af magtesløshed og usikkerhed er blevet så dominerende i samtiden, at det får betydning for vores tilgang til andre mennesker og mødet med forskellighed. En konsekvens af kombinationen af kompleksitet og usikkerhed kan være, at man bliver mere intolerant over for det anderledes. Man kan argumentere for, at regulering af forholdene på Christiania samt en skærpet indvandrerdebat og politik kan være udtryk for en stigende intolerance over for det som er anderledes og afviger fra normaldanskeren. Omvendt kan man forestille sig, at øget diversitet i hverdagen får den konsekvens, at man bliver vant til forskellighed og til at forholde sig til andre på tværs af sociale lag og kulturer. Ud fra dette synspunkt er det muligt, at øget diversitet i hverdagen fører øget tolerance med sig. 6

9 2 Problemstilling og problemformulering De ændringer, der er sket i vores samfund i løbet af det seneste årti, gør det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om den måde vi forholder os til andre mennesker på har ændret sig. I hverdagen indgår vi nødvendigvis i adskillige ikke-nære relationer med mennesker, der på forskellig vis er anderledes end os selv. På arbejdspladsen, i børnenes daginstitution, i idrætsklubben, hos grønthandleren og i nabolaget indgår vi i adskillige ikke-nære relationer. Har måden, hvorpå man forholder sig til andre mennesker og indgår i relationer i sin hverdag ændret sig? Trækker man sig ind i sig selv og har svært ved at acceptere det anderledes? Eller har konfrontationen med en kompleks verden gjort, at man er blevet mere tolerant over for heterogenitet i sin hverdag? Kan man tale om en ændret tolerancetærskel? Vi mener i forlængelse heraf, at det er særligt interessant, om der er forskel på tolerancen over for forskellige befolkningsgrupper, sådan at tolerancen over for én gruppering i samfundet kan være af en helt anden karakter end tolerancen over for en anden gruppering. Forholder man sig anderledes til at have misbrugere i sin nære hverdag, end personer, der er anderledes i kraft af deres kulturelle eller religiøse baggrund? Vi vil således i denne opgave belyse nedenstående problemformulering: Er der forskel på karakteren af lokalbaseret tolerance over for henholdsvis misbrug og kulturel/religiøs forskellighed i nærmiljøet, og har den lokalbaserede tolerance ændret sig i løbet af det sidste årti? Begrebet lokalbaseret tolerance, som er undersøgelsesobjektet i denne opgave, refererer til en bestemt form for tolerance. Ved lokalbaseret tolerance forstår vi, den tolerance som gør sig gældende i konfrontationen med forskellighed i sin lokale hverdag i denne problemstilling: i nabolaget. Vi vil begrebsafklare og adskille den lokalbaserede tolerance fra det ofte anvendte, mere abstrakte tolerancebegreb i afsnit 5.1. I denne opgave arbejder vi med lokalbaseret tolerance over for henholdsvis kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere. Vi vil i afsnit og vende tilbage til, hvad præcis det empiriske mål for disse grupperinger dækker over. 7

10 3 Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel For at undersøge karakteren af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper vil vi fokusere primært på fire aspekter. Vi vil undersøge, om der er forskel på niveauet af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. I forlængelse her af vil vi undersøge, hvorvidt den lokalbaserede tolerance har udviklet sig i løbet af det sidste årti, og i så fald om denne udvikling har været forskellig i forhold til de to grupperinger. Ligeledes vil vores analyse fokusere på, hvad der karakteriserer dem, der er hhv. lokalbaseret tolerante og intolerante, mht. økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag. Vi tager udgangspunkt i følgende arbejdshypoteser for at belyse vores problemformulering: - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for kulturelle/religiøse grupper i sit nabolag? - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for misbrugere? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for misbrugere i sit nabolag? For at undersøge vores arbejdshypoteser og herigennem besvare vores problemformulering vil vi anvende kvantitativ metode, nærmere bestemt logistisk regression på baggrund af data fra Den Danske Værdiundersøgelse i 1999 og Endvidere vil vi i høj grad trække på tidligere undersøgelser af tolerance, solidaritet og naboskabets betydning. Vi bygger her særligt videre på Øystein Gaasholt og Lise Togebys analyse af etnisk tolerance (1995), Jens Peter Frølund Thomsens Konflikten om de nye danskere (2006) og Søren Juuls undersøgelse af solidaritet, herunder naboskabets betydning (2002). Selvom vi forstår tolerance i en mere lokalbaseret kontekst, bidrager de tidligere analyser med værdifulde perspektiver. Vi vil gennem hele opgaven arbejde med et signifikansniveau på 5 %. 3.1 Faktorer og kausalitet i modellen Vi vil i dette afsnit præsentere de faktorer vi vil inddrage i analysen, og argumentere for hvilket kausalitetsforhold vi forventer mellem disse faktorer og den lokalbaserede tolerance. Selvom vi opfatter den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger som værende af forskellig karakter, 8

11 forventer vi, at det er de samme faktorer, der har betydning for, om man er lokalbaseret tolerant eller ej. Vi anvender derfor samme kausalmodel i begge regressionsmodeller. Et centralt fokus er, om der er sket en udvikling i den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger fra 1999 til Vi har en forestilling om, at der er sket mange ændringer i verden i løbet af det sidste årti, hvormed interviewåret kan have betydning for den lokalbaserede tolerance. Vi vil ligeledes fokusere på, hvordan man forholder sig til sit nabolag, ud fra en tankegang om, at særligt graden af kontakt mellem naboer har betydning for den lokalbaserede tolerance. Økonomisk råderum er ligeledes et omdrejningspunkt i vores analyse, idet dette har betydning for hvor fri man er til at vælge nabolag og dermed også naboer til eller fra. Som det også fremgår af figur 1, vil vi fokusere på, om den betydning, hhv. naboskab og økonomisk råderum har for den lokalbaserede tolerance, har ændret sig i det sidste årti. Vi inddrager endvidere kontrolvariable i vores undersøgelse, som vi forventer også kan have betydning for graden af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. Demografiske forhold inddrages, idet de generelt opfattes som betydningsfulde for sociale fænomener (Gaasholt og Togeby 1995:75-78). Vi mener i forlængelse heraf, at personspecifikke karakteristika kan være betydningsfulde til belysningen af lokalbaseret tolerance. Da vi måler den lokalbaserede tolerance med udgangspunkt i nabolaget, finder vi det relevant at inddrage forhold vedrørende nabolag og husstand, hvilket ligeledes er gjort i tidligere undersøgelser (Frølund Thomsen 2006:92). Endvidere inddrager vi livssyn i analysen, idet hvordan man går til andre mennesker, og hvordan man orienterer sig politisk, kan have betydning for den lokalbaserede tolerance (jf. Gaasholt og Togeby 1995:84f). På dette grundlag har vi opstillet en kausalmodel som kan ses nedenfor: 9

12 Figur 1 Kausalmodel for analysen Over for kulturelle/religiøse grupper Over for misbrugere Lokalbaseret tolerance Forholden sig til nabolag Interview år Økonomisk råderum Livssyn Demografiske forhold Forhold vedrørende nabolag og husstand Da kontrolvariablene har en meget sekundær placering i denne undersøgelse, vil vi kun i et meget begrænset omfang tolke på dem i analysen. Vi prioriterer dermed at gå i dybden med et mere snævert fokus, frem for at favne meget bredt. 4 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit afklare, hvad vi forstår ved lokalbaseret tolerance og naboskab, dvs. måden at forholde sig til sit nabolag på. 4.1 Lokalbaseret tolerance Vi vil i dette afsnit afklare, hvordan lokalbaseret tolerance kan forstås i forhold til en ofte anvendt opfattelse af tolerance. Først redegøres der for en mere abstrakt måde at forstå tolerance på, som ofte anvendes i den sociologiske litteratur. Efterfølgende vil vi argumentere for, hvorfor der er behov for et nyt tolerancebegreb, og hvordan dette adskiller sig fra det mere abstrakte. En måde at forstå tolerance på er med udgangspunkt i en opfattelse af tolerance som passivitet. Susanne Karstedt definerer således, i Blackwell Encyclopedia of Sociology, tolerance som the deliberate choice not to interfere with conducts and beliefs, lifestyles and behaviors, of which one 10

13 disapproves. (Karstedt 2007:1). I denne optik skal tolerance forstås som en passivitet, som det ikke at bryde ind i andre menneskers frihed til at være den de er, tro det de vil, elske dem de vil osv. uanset, om man er enig i denne måde at agere på eller ej. Den tolerante indstilling eller adfærd er altså i denne kontekst karakteriseret ved ikke-reaktionen eller ikke-indblandingen (ibid.:1; Waltzer 1997:10f). Denne form for passiv tolerance udmønter sig i et rettighedsbegreb, hvilket Togeby og Gaasholt anvender i deres analyse af etnisk tolerance fra Her definerede de tolerance som at vise vilje til, at alle mennesker, uanset status og baggrund, garanteres de fundamentale rettigheder, der må tilkomme alle i kraft af at være menneske (Gaasholt og Togeby 1995:20-21). Tolerance forstås således som et menneskesyn, der bygger på en opfattelse af, at alle mennesker grundlæggende er bærere af de samme rettigheder (ibid.:20f; Waltzer 1997:10f). Dette tolerancebegreb kan forstås som abstrakt i kraft af, at tolerance her drejer sig om rettigheder, og adskilles fra spørgsmål om, hvad man synes om de pågældende personer, overbevisninger osv. (Gaasholt og Togeby 1995:20). Vi beskæftiger os i denne opgave med en mere konkret og snæver definition af tolerance i forhold til den mere abstrakte måde at forstå det på. Den primære årsag til, at vi introducerer dette nye tolerancebegreb er, at vi mener, at det er interessant at se på, om tolerancetærsklen i de hverdagslige situationer har ændret sig, hvilket vi ikke mener at de bredere abstrakte tolerancebegreber kan rumme. Vi tager derfor med den lokalbaserede tolerance udgangspunkt i den hverdagslige måde at forholde sig til sine naboer på. Vi mener, at man har lokalbaseret tolerance over for en gruppe, hvis man ikke bare på et abstrakt niveau mener, at de bør have universelle rettigheder, men hvis man samtidig også reelt vil acceptere den pågældende gruppe i sin lokale hverdag. Begrebet om lokalbaseret tolerance trækker dermed på det abstrakte tolerancebegrebs forståelse af tolerance som passivitet og ikke-reaktion. Vi mener i forlængelse heraf, at man er lokalbaseret tolerant, hvis man kan acceptere forskellighed i dagligdagen. Lokalbaseret tolerance bygger altså udelukkende på accept, og for at være lokalbaseret intolerant skal man aktivt prøve at undgå forskellighed i sin hverdag. Man kan i forlængelse heraf pege på, at vi i denne undersøgelse ikke kan skelne mellem tolerance og ligegyldighed. Dette er et vilkår, idet vi ikke arbejder med et aktivt tolerancebegreb. Vi opfatter dog ikke denne manglende mulighed for at skelne tolerance fra ligegyldighed som et problem. Man kan netop argumentere for, at det at mene, at andre mennesker er lige gyldige (to ord), er en tolerant indstilling. 11

14 Den lokalbaserede tolerance trækker også på det abstrakte tolerancebegrebs tilknytning til rettigheder, idet vi mener, at det at opfatte alle som bærere af samme grundlæggende rettigheder, er en forudsætning for, at man kan besidde lokalbaseret tolerance. Figur 2 illustrerer forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb og det lokalbaserede tolerancebegreb. Figur 2 Forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb, knyttet til rettigheder, og det lokalbaserede tolerancebegreb Abstrakt tolerance knyttet til rettigheder JA NEJ Lokalbaseret tolerance JA Lokalbaseret tolerant og abstrakt tolerant NEJ Abstrakt tolerant Intolerant - Som det fremgår af figuren ovenfor, kan den lokalbaserede tolerance kun gøre sig gældende, såfremt den abstrakte tolerance i forvejen eksisterer i form af et rettighedsbegreb, og det er således ikke muligt at være lokalbaseret tolerant, hvis man ikke i forvejen besidder denne form for abstrakt tolerance 1. Det er således centralt, at selvom den lokalbaserede tolerance finder sted i mere lokalhverdagslige situationer end det abstrakte tolerancebegreb, så bygger det alligevel videre på det. Det, der er helt afgørende for os er dog, at den lokalbaserede tolerance omhandler den tolerance, man udøver i sin hverdag, i ikke-nære relationer. Det er ligeledes en central pointe, at den lokalbaserede tolerance kan være af forskellig karakter over for forskellige grupper. Hvor den abstrakte tolerance typisk vil omslutte alle mennesker, uanset status og baggrund, jf. Togeby & Gaasholts definition, så har vi en forestilling om, at graden af lokalbaseret tolerance afhænger af, hvilken befolkningsgruppe, der er genstand for tolerancen. Det er ud fra vores definition af lokalbaseret tolerance ligeledes centralt, at den kan udspille sig i mange forskellige situationer. Udgangspunktet i denne opgave er, hvor tolerant man er over for 1 Man kan mod denne antagelse indvende, at der er nogle der har det fint med deres grønthandler med anden etnisk baggrund, selvom de ikke mener, at alle indvandrere skal have rettigheder som danskere. Vi vil her hævde, at disse individer ikke besidder lokalbaseret tolerance, idet de sandsynligvis vil svare, at de ikke ville synes om at bo ved siden af indvandrere generelt, på trods af deres forhold til den ellers flinke grønthandler. 12

15 forskellighed i sit nabolag, selvom man også kunne have valgt at fokusere på eksempelvis arbejdspladser eller idrætsforeninger. Vi mener, at nabolaget er et godt mål for den lokalbaserede tolerance, idet det er et sted, man opholder sig hver dag, og man derfor må forvente, at folk har taget stilling til, om der er forskellige befolkningsgrupper, de ikke ønsker at bo sammen med. 4.2 Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund Vi forstår naboskab, med udgangspunkt i det engelske begreb community, som ramme for en form for fællesskab. George Hillery, der har studeret et utal af videnskabelige definitioner af communities, pointerer, at community netop henviser til en specifik geografisk beliggenhed og samtidig forudsætter, at særlige typer af relationer og sociale bånd eksisterer (Hillery 1955:111). Fælles bånd, social interaktion og geografisk beliggenhed kan derfor siges at være de tre essentielle komponenter, når man skal definere community (ibid.:118). Vi vil i det følgende bruge betegnelsen naboskab i denne tværgående betydning, mens nabolag, kvarter og lokalområde i højere grad vil referere til rent geografisk definerede områder. Flere teoretikere taler dog om, at naboskabet har mistet sin betydning i forhold til tidligere, og spørgsmålet er, om naboskab helt har mistet sin betydning i dag. I sin bog Modernitet, velfærd og solidaritet (2002) har Søren Juul undersøgt solidariteten mellem naboer, og han mener ikke, at de lokale bånd har mistet fuldstændig betydning. Juul konstaterer dog, at relationer mellem naboer generelt er sparsomme og uforpligtende, og at naboer ikke bindes sammen af kollektive interesser eller en fælles identitet (ibid.:193,195). Naboskab har if. Juul stadig en betydning, men denne er sekundær i forhold til nære relationer til familie og venner (ibid.:192). I denne forbindelse er det relevant at inddrage Thorkild Ærøs overvejelser omkring nabolagets betydning ved boligvalg i Ph.d-afhandlingen Boligpræferencer, boligvalg og livsstil (2002). Ærø peger her på, at den betydning, som man tillægger boligen og boligområdet afhænger af, hvilken orientering, der ligger til grund for boligvalget 2 (Ærø 2002:152). Ærø skelner her mellem tre typer orienteringer: en førmoderne, en moderne og en senmoderne orientering (ibid.:152). Den førmoderne orientering er karakteriseret ved specifikke og fastlåste præferencer i forhold til hvor man vil bo. Valget af bolig afhænger primært af tradition, og hvor venner eller familie har bosat sig 2 Man vil ofte besidde flere indstillinger samtidig, og således vil man sjældent kun vil have én orientering (Ærø 2002:152). 13

16 (ibid.:51). Valget er derfor relativt ureflekteret, fordi man kun føler sig hjemme et sted (ibid.:56). I forhold til den geografiske placering er krav til selve boligen og naboskabet sekundære. Den moderne orientering, som langt størstedelen af danskerne besidder (Skifter Andersen 2009:2), karakteriseres ved, at individet har mange præferencer, både i forhold til valg af bolig samt krav til naboskab og lokalområdet (Ærø 2002:52). Valget af boligen foretages rationelt, og selve boligen såvel som lokalområdet har stor betydning for valget (ibid.:152). Den senmoderne orientering bærer præg af, at boligen ikke tillægges en livslang identitet, men at værdier hele tiden ændres, og der derfor ikke eksisterer regler for det gode valg (Ærø 2002:54f). De præferencer man har, i den senmoderne orientering, drejer sig derfor i højere grad om at bo tæt på byen og transportmidler, end selve boligen og lokalområdet (Skifter Andersen 2009:2). Dem med den senmoderne indstilling bor således i et område uden at forholde sig til dette; om der bor nogle kriminelle lige om hjørnet, det er sådan set underordnet (ibid.:2). Hans Skifter Andersen peger i forlængelse heraf på, at den senmoderne indstilling er blevet stærkere, og at det betyder mindre for folk, det med omgivelserne, end det gjorde tidligere (ibid.:2). Hans Kristensen pointerer dog, at man skal være varsom med at tolke på disse tendenser, da det er begrænset, hvor hurtigt en sådan ændring sker (Kristensen 2009:3). Man må således forstå naboskab som mindre betydningsfuldt i dag i forhold til tidligere, om end det ikke kan afskrives betydning. Størstedelen af danskerne besidder netop stadig den moderne indstilling, hvor nabolag i høj grad tillægges betydning, og man må forvente, at de tager stilling til deres nabolag. 14

17 5 Operationalisering og forventninger Vi vil i dette afsnit operationaliseres de teoretiske variable, som indgår i kausalmodellen (figur 1) til empirisk målbare størrelser. Disse operationaliseringer er opsummeret i tabel 5 på side 19. Undervejs vil vi ligeledes argumentere for vores forventninger til de forskellige faktorers betydning for lokalbaseret tolerance. De primære variable vil kun blive præsenteret kort, da vi redegør dybdegående for dem med udgangspunkt i teori i de to analyseafsnit (se 12.2 og 13.2). 5.1 Lokalbaseret tolerance Lokalbaseret tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper operationaliserer vi, som, hvorvidt man kan acceptere at have hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer. Hvis man ikke vil acceptere specifikke befolkningsgrupper som naboer, forstår vi det som et udtryk for, at man ikke kan acceptere forskellighed i sit nabolag; altså lokalbaseret intolerance. I den nonparametriske analyse vil vi argumentere nærmere for, hvilke befolkningsgrupper, der indgår i de to grupperinger (se og ). 5.2 De primære variable Udviklingen i lokalbaseret tolerance måles ud fra interviewårene 1999 og Økonomisk råderum operationaliserer vi til bruttohusstandsindkomst i 2008 priser 3, da denne giver en god indikation af, hvor stort et økonomisk råderum, man har. Vi har ligeledes inddraget bruttohusstandsindkomst opløftet i 2. og 3. potens for at sikre den rette funktionelle form i regressionen. Hvordan man forholder sig til sit nabolag operationaliserer vi med to forskellige empiriske mål: dels, hvor geografisk tilknyttet man føler sig sit lokalområde, og dels i hvor høj grad, man forholder sig til sine naboers levevilkår. Nedenstående tabel viser, hvilken betydning vi forestiller os, at interviewår, økonomisk råderum og naboskab har for den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper og misbrugere. 3 Vi har prisindexreguleret (inflationskorrigeret) alle indkomster fra 1999, så de kan sammenlignes med indkomster fra

18 Tabel 1 Forventninger til interview år, økonomisk råderum og naboskabs betydning for lokalbaseret tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Primære variable Vi forventer, at man i 2008 vil have mindre sandsynlighed for at acceptere henholdsvis misbrugere og kulturelle og religiøse grupper som naboer. Dette bygger på en opfattelse af det senmoderne samfund som fyldt med muligheder og stadig mere frygt (se afsnit 8). Vi forventer, at indkomst vil have forskellig betydning for de to grupper: Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/ religiøse grupper som naboer stiger, når indkomst stiger, jf. konkurrenceteorien (se ). Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere misbrugere som naboer falder, når indkomsten stiger jf. Bauman (se ). Vi forventer, at øget tilknytning og øget grad af at forholde sig til sine naboer vil føre en øget kontakt til forskellige befolkningsgrupper med sig. Vi forventer, jf. kontaktteorien, at øget kontakt i nabolaget vil føre en øget lokalbaseret tolerance med sig. Interview år lokalbaseret tolerance Øko. råderum lokalbaseret tolerance over for kultur/religion ; lokalbaseret tolerance over for misbrug Forholde sig til nabolag lokalbaseret tolerance 5.3 Kontrolvariable Demografiske forhold, forhold vedrørende nabolag og husstand samt livssyn operationaliserer vi til i alt otte kontrolvariable. Disse vil udelukkende blive redegjort for i følgende afsnit, hvor vi ligeledes vil beskrive, hvilken betydning vi forventer, at de vil have for den lokalbaserede tolerance. Disse forventninger tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser, der har beskæftiget sig med tolerance, primært Gaasholt & Togeby og Frølund Thomsen. Disse undersøgelser tager dog afsæt i et abstrakt tolerancebegreb, hvilket er forbundet med vores lokalbaserede tolerancebegreb, men bestemt ikke det samme (jf. 5.1). Vi vil således bygge videre på tidligere undersøgelsers viden om tolerance som et mere abstrakt begreb og undersøge, hvordan det forholder sig, når man ser på tolerancen i et lokalt, hverdagsligt perspektiv. Demografiske forhold vedrørende respondenterne omfatter i denne analyse køn, alder og uddannelse, og Frølund Thomsen peger på, at disse variable er centrale i en analyse af tolerance (2006:71, 78). Vi vælger derfor at inddrage disse klassiske baggrundsvariable, og nedenstående tabel 2 viser, hvordan vi forventer alder, køn og uddannelse påvirker den lokalbaserede tolerance. Tabel 2 Forventninger til alder, køn og uddannelses betydning for den lokalbaserede tolerance 16

19 Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Vi forventer, i forlængelse af tidligere undersøgelser, at ældre vil Alder have en øget sandsynlighed for ikke at acceptere de to lokalbaseret befolkningsgrupper som naboer (Togeby og Gassholt 1995:78, tolerance Frølund Thomsen 2006:73) Demografiske forhold Vi forventer, ikke at finde forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at acceptere de to befolkningsgrupper som naboer, jf. tidligere undersøgelser af abstrakt tolerance (Togeby og Gaasholt 1995:77, Frølund Thomsen 2006:73). Vi inddrager dog køn for at undersøge, om køn skulle have indflydelse på den lokalbaserede tolerance. Vi forventer, på baggrund af tidligere undersøgelser, at jo højere uddannelsesniveau man har, des større sandsynlighed for at være lokalbaseret tolerant, på baggrund af en forventning om, at uddannelse fører mere viden med sig. (Togeby og Gaasholt 1995:76, Frølund Thomsen 2006:79). Køn lokalbaseret tolerance Uddannelse lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer forhold vedrørende nabolag og husstand til bystørrelse, antal personer i husstanden, samt om man er medlem af en beboerforening. Idet vi måler den lokalbaserede tolerance i nabolag, mener vi, at det er relevant at inddrage disse supplerende informationer om forhold i forbindelse med det, sted, hvor man bor. Nedenstående tabel viser vores forventninger til nabolag og husstandens betydning for den lokalbaserede tolerance: Tabel 3 Forventninger til bystørrelse, husstandsstørrelse og deltagelse i beboerforeningers betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Nabolag og husstand Ifølge Frølund Thomsen, gælder det, at jo større en by man bor i, desto større er sandsynligheden for personlig kontakt og velvilje over for forskellighed (2006:92). Vi forventer derfor, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer er størst i de større byer. Vi forventer, at når antal personer i husstanden stiger, vil sandsynligheden for at acceptere forskelligartede grupper i sit nabolag stige, pga. en formodet følelse af øget sikkerhed. Vi forventer, at dem der er medlem af beboerforeninger vil have større sandsynlighed for at engagere sig i sit nabolag og således have større sandsynlighed for at acceptere kulturelle/religiøse grupper samt misbrugere som naboer 4. Bystørrelse lokalbaseret tolerance Husstandsstørrelse lokalbaseret tolerance Medlem af beboerforening lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer livssyn som, hvorvidt man mener, at folk generelt er til at stole på, samt hvor man placerer sig selv på en politisk højre-venstre skala fra 1 til 10. Togeby og Gaasholt peger, i deres 4 Der bør dog knyttes en kommentar til, at det sandsynligvis ikke er alle steder, man har lige gode muligheder for at indgå i beboerforeninger, hvilket kan gøre variablen til et relativt svagt mål. Vi inddrager den alligevel, men er opmærksomme på, at den ikke er et helt stærkt mål på engagement i nabolaget. 17

20 undersøgelse på, at tillid er relevant at inddrage, idet det har stor betydning for, hvor åben man er over for det anderledes, og at politisk holdning ligeledes kan have betydning (1995:84f). Tabel 4 Forventninger til tillid og politisk orienterings betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Livssyn Vi forventer, at folk, der mener, at de fleste er til at stole på, i højere grad vil acceptere hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer, end folk, der mener, at man ikke kan være for forsigtig. I tidligere undersøgelser er der stor forskel på, om man anser politisk holdning for at have betydning for tolerancen eller ej (Togeby og Gaasholt 1995:89). Alligevel forventer vi, at jo mere venstreorienteret man vurderer, man selv er, desto større er sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer 5. Tillidsfuld lokalbaseret tolerance Venstreorienteret lokalbaseret tolerance Vi har således operationaliseret vores teoretiske mål til empiriske og klargjort, hvilke kausalsammenhænge vi forventer at finde. I tabel 5 nedenfor har vi opsummeret denne operationalisering. 5 Dette mener vi særligt må gøre sig gældende i en tid som i dag, hvor politik i høj grad drejer sig om værdier særligt i relation til anden etnisk baggrund, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere i opgaven (se afsnit 11). 18

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når etniske minoriteter bor sammen

Når etniske minoriteter bor sammen Når etniske minoriteter bor sammen En mixed methods analyse af betydningen for tyrkere i Danmark af at bo sammen med andre etniske minoriteter og en diskussion af etniske lokalbaserede netværks potentiale

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp Syddansk Universitet i Odense Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Ulandshjælp En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger til ulandshjælp med særlig fokus på betydningen af tillid

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST

FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST FRIVILLIGT ARBEJDES BETYDNING FOR TILLID OG POLITISK INTERESSE HANS-PETER QVIST To centrale spørgsmål Er der en sammenhæng mellem deltagelse i frivilligt arbejde og social tillid? I givet fald, hvilken

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere