Lokalbaseret tolerance over for forskellighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalbaseret tolerance over for forskellighed"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach Nr. 264/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 264/2009 Lokalbaseret tolerance over for forskellighed Line Jensen Buch og Sara Hach ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Lokalbaseret tolerance over for forskellighed En kvantitativ analyse af danskernes tolerance over for kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere i deres nabolag Bachelorprojekt, juni 2009 Sociologisk Institut, Københavns Universitet Line Jensen Buch og Sara Hach 1

4 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Indledning Problemstilling og problemformulering Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel Faktorer og kausalitet i modellen Begrebsafklaring Lokalbaseret tolerance Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund Operationalisering og forventninger Lokalbaseret tolerance De primære variable Kontrolvariable Præsentation af data og værdiundersøgelsen Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk udgangspunkt: Kritisk realisme Anvendelse af værdier Den kvantitative metode Styrker og svagheder ved spørgeskemaundersøgelser Skæv repræsentativitet pga. undersøgelsens emne? At måle ændringer over tid Anden metodeinddragelse Teoretisk ramme Individets ansvar for sin egen situation Frygtkultur Non-parametrisk analyse Diskussion af den afhængige variabel og de efterfølgende grupperinger Gruppering af kulturelle og religiøse grupper Gruppering af misbrugergrupper Den lokalbaserede tolerance over for kulturel/religiøs forskellighed og misbrug Tendenser vedrørende hvordan man forholder sig til sit nabolag Overgang til regressionsanalyse

5 11.1 Den logistiske regressionsmodel Modelsøgning Startmodel Indledende modelkontrol Tolerance over for kulturel og religiøs forskellighed At forholde sig til kulturel forskellighed og den fremmede i fællesskabet Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for personer af anden kulturel/religiøs baggrund Kontakt og netværk som skabende lokalbaseret tolerance Konkurrenceteorien Hypoteser Resultater og præsentation af slutmodel Analyse af den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper Betydningen af økonomisk råderum Betydningen af hvordan man forholder sig til nabolaget Opsamling på resultater Tolerance over for misbrug Teoretiske blikke på misbrug Defineret som afviger Misbrug som et valg en selvforskyldt situation? Kravet om selvdisciplinering i det senmoderne samfund Faktorer, der har betydning for den lokalbaserede tolerance over for misbrugere Den selvbekræftende stempling som afviger At købe sig fra problemerne Naboskabets potentiale for nedbrydning af intolerance Hypoteser Analyse af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere Resultater og præsentation af slutmodellen Udviklingen i lokalbaseret tolerance fra 1999 til Betydningen af økonomisk råderum for tolerancen overfor misbrugere At forholde sig til sine naboers levevilkårs betydning for tolerancen Opsamling på analysen Diskussion af resultater Udviklingen fra 1999 til 2008 i lokalbaseret tolerance

6 14.2 Økonomisk råderums divergerende betydning for lokalbaseret tolerance Naboskabets komplekse indflydelse på lokalbaseret tolerance Konklusion Perspektivering Faglig perspektivering hvilke muligheder har vores undersøgelse åbnet op for? Aktivt tolerancebegreb at sætte kontakt og fællesskab i spil Inddragelse af nabolagets karaktertræk Konsekvenser af lokalbaseret (in)tolerance Politisk perspektivering hvad kan og bør man stille op over for intolerance Litteraturliste Internetsider...86 Bilag er ikke vedlagt i denne udgave af opgaven 4

7 Abstract In the research literature in general, there has been a focus on tolerance in a rather abstract perspective, connected to a perception of all human beings as bearer of equal rights. This paper however examines how tolerant people are of diversity in their local, everyday interactions such as those going on in the neighbourhoods. We refer to this measure of tolerance of diversity in neighbourhoods as locally based tolerance. To investigate the locally based tolerance, we have carried out a quantitative regression analysis based on data from The Danish Value Survey from 1999 and The purpose of this paper has been to examine how tolerant Danes are specifically of cultural or religious groups and abusers in their neighbourhood. Our primary focus in this analysis has been how income and the character of the neighbourhood influence how locally based tolerant people are regarding the two groups. We have also focused on the development in the locally based tolerance regarding the two groups, during the past ten years. This paper shows a strong difference between the locally based tolerance regarding cultural or religious groups and abusers in the neighbourhoods. The development in this tolerance regarding the two groups is also very different. Our results show that there has not been a statistically significant change in the locally based tolerance regarding cultural or religious groups. On the other hand, Danes have become less locally based tolerant regarding abusers. When investigating how income affects the locally based tolerance, we found that high income leads to high tolerance regarding cultural and religious groups, while it significantly reduces the tolerance regarding abusers. On the subject of the character of the neighbourhood, we found, in contrast to our expectations that strong feelings of attachment to the neighbourhood and neighbours reduce the locally based tolerance. Since the different variables influence the locally based tolerance regarding the two groups very differently, we discuss towards the end of the paper how one can understand these differences. We conclude this paper by discussing whether intolerance in neighbourhoods can be considered as problematic, and if it is how it can be handled. 5

8 1 Indledning Vi lever i verden, der kan siges til stadighed at blive mere og mere kompleks. Man kan ikke færdes i sin hverdag uden at blive konfronteret med forskellige kulturer, tankesystemer, opfattelser og livsstile. De gamle traditioner og strukturer er forsvundet eller blødt op, og har i stedet sat individet og det unikke i fokus. Dette betyder, at individet i højere grad er sat fri til at styre sit eget liv, men samtidig også at den megen kompleksitet kan gøre det svært at forholde sig til alt i sin hverdag. Globaliseringen bringer samtidig nye og abstrakte usikkerheder, så som terror og global opvarmning med sig. Dette aktualiserer en nødvendighed af at overlade varetagelsen af essentielle dele af vores liv og sikkerhed til andre, hvilket kan afføde en følelse af magtesløshed. Denne udvikling har særlig taget fart i løbet af det sidste årti, hvor fx 9/11 og Karikaturkrisen har bragt frygten tættere ind på livet af os, mens finanskrisen har mindet os om, at intet er sikkert efter flere årtier med økonomisk fremgang. Man kan i forlængelse heraf sætte spørgsmålstegn ved, om følelsen af magtesløshed og usikkerhed er blevet så dominerende i samtiden, at det får betydning for vores tilgang til andre mennesker og mødet med forskellighed. En konsekvens af kombinationen af kompleksitet og usikkerhed kan være, at man bliver mere intolerant over for det anderledes. Man kan argumentere for, at regulering af forholdene på Christiania samt en skærpet indvandrerdebat og politik kan være udtryk for en stigende intolerance over for det som er anderledes og afviger fra normaldanskeren. Omvendt kan man forestille sig, at øget diversitet i hverdagen får den konsekvens, at man bliver vant til forskellighed og til at forholde sig til andre på tværs af sociale lag og kulturer. Ud fra dette synspunkt er det muligt, at øget diversitet i hverdagen fører øget tolerance med sig. 6

9 2 Problemstilling og problemformulering De ændringer, der er sket i vores samfund i løbet af det seneste årti, gør det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om den måde vi forholder os til andre mennesker på har ændret sig. I hverdagen indgår vi nødvendigvis i adskillige ikke-nære relationer med mennesker, der på forskellig vis er anderledes end os selv. På arbejdspladsen, i børnenes daginstitution, i idrætsklubben, hos grønthandleren og i nabolaget indgår vi i adskillige ikke-nære relationer. Har måden, hvorpå man forholder sig til andre mennesker og indgår i relationer i sin hverdag ændret sig? Trækker man sig ind i sig selv og har svært ved at acceptere det anderledes? Eller har konfrontationen med en kompleks verden gjort, at man er blevet mere tolerant over for heterogenitet i sin hverdag? Kan man tale om en ændret tolerancetærskel? Vi mener i forlængelse heraf, at det er særligt interessant, om der er forskel på tolerancen over for forskellige befolkningsgrupper, sådan at tolerancen over for én gruppering i samfundet kan være af en helt anden karakter end tolerancen over for en anden gruppering. Forholder man sig anderledes til at have misbrugere i sin nære hverdag, end personer, der er anderledes i kraft af deres kulturelle eller religiøse baggrund? Vi vil således i denne opgave belyse nedenstående problemformulering: Er der forskel på karakteren af lokalbaseret tolerance over for henholdsvis misbrug og kulturel/religiøs forskellighed i nærmiljøet, og har den lokalbaserede tolerance ændret sig i løbet af det sidste årti? Begrebet lokalbaseret tolerance, som er undersøgelsesobjektet i denne opgave, refererer til en bestemt form for tolerance. Ved lokalbaseret tolerance forstår vi, den tolerance som gør sig gældende i konfrontationen med forskellighed i sin lokale hverdag i denne problemstilling: i nabolaget. Vi vil begrebsafklare og adskille den lokalbaserede tolerance fra det ofte anvendte, mere abstrakte tolerancebegreb i afsnit 5.1. I denne opgave arbejder vi med lokalbaseret tolerance over for henholdsvis kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere. Vi vil i afsnit og vende tilbage til, hvad præcis det empiriske mål for disse grupperinger dækker over. 7

10 3 Analysestrategi, arbejdshypoteser og kausalitetsmodel For at undersøge karakteren af den lokalbaserede tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper vil vi fokusere primært på fire aspekter. Vi vil undersøge, om der er forskel på niveauet af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. I forlængelse her af vil vi undersøge, hvorvidt den lokalbaserede tolerance har udviklet sig i løbet af det sidste årti, og i så fald om denne udvikling har været forskellig i forhold til de to grupperinger. Ligeledes vil vores analyse fokusere på, hvad der karakteriserer dem, der er hhv. lokalbaseret tolerante og intolerante, mht. økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag. Vi tager udgangspunkt i følgende arbejdshypoteser for at belyse vores problemformulering: - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for kulturelle/religiøse grupper i sit nabolag? - Er der sket en ændring i den lokalbaserede tolerance over for misbrugere? - Hvilken betydning har økonomisk råderum, og hvordan man forholder sig til sit nabolag for, om man er tolerant eller intolerant over for misbrugere i sit nabolag? For at undersøge vores arbejdshypoteser og herigennem besvare vores problemformulering vil vi anvende kvantitativ metode, nærmere bestemt logistisk regression på baggrund af data fra Den Danske Værdiundersøgelse i 1999 og Endvidere vil vi i høj grad trække på tidligere undersøgelser af tolerance, solidaritet og naboskabets betydning. Vi bygger her særligt videre på Øystein Gaasholt og Lise Togebys analyse af etnisk tolerance (1995), Jens Peter Frølund Thomsens Konflikten om de nye danskere (2006) og Søren Juuls undersøgelse af solidaritet, herunder naboskabets betydning (2002). Selvom vi forstår tolerance i en mere lokalbaseret kontekst, bidrager de tidligere analyser med værdifulde perspektiver. Vi vil gennem hele opgaven arbejde med et signifikansniveau på 5 %. 3.1 Faktorer og kausalitet i modellen Vi vil i dette afsnit præsentere de faktorer vi vil inddrage i analysen, og argumentere for hvilket kausalitetsforhold vi forventer mellem disse faktorer og den lokalbaserede tolerance. Selvom vi opfatter den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger som værende af forskellig karakter, 8

11 forventer vi, at det er de samme faktorer, der har betydning for, om man er lokalbaseret tolerant eller ej. Vi anvender derfor samme kausalmodel i begge regressionsmodeller. Et centralt fokus er, om der er sket en udvikling i den lokalbaserede tolerance over for de to grupperinger fra 1999 til Vi har en forestilling om, at der er sket mange ændringer i verden i løbet af det sidste årti, hvormed interviewåret kan have betydning for den lokalbaserede tolerance. Vi vil ligeledes fokusere på, hvordan man forholder sig til sit nabolag, ud fra en tankegang om, at særligt graden af kontakt mellem naboer har betydning for den lokalbaserede tolerance. Økonomisk råderum er ligeledes et omdrejningspunkt i vores analyse, idet dette har betydning for hvor fri man er til at vælge nabolag og dermed også naboer til eller fra. Som det også fremgår af figur 1, vil vi fokusere på, om den betydning, hhv. naboskab og økonomisk råderum har for den lokalbaserede tolerance, har ændret sig i det sidste årti. Vi inddrager endvidere kontrolvariable i vores undersøgelse, som vi forventer også kan have betydning for graden af lokalbaseret tolerance over for de to grupperinger. Demografiske forhold inddrages, idet de generelt opfattes som betydningsfulde for sociale fænomener (Gaasholt og Togeby 1995:75-78). Vi mener i forlængelse heraf, at personspecifikke karakteristika kan være betydningsfulde til belysningen af lokalbaseret tolerance. Da vi måler den lokalbaserede tolerance med udgangspunkt i nabolaget, finder vi det relevant at inddrage forhold vedrørende nabolag og husstand, hvilket ligeledes er gjort i tidligere undersøgelser (Frølund Thomsen 2006:92). Endvidere inddrager vi livssyn i analysen, idet hvordan man går til andre mennesker, og hvordan man orienterer sig politisk, kan have betydning for den lokalbaserede tolerance (jf. Gaasholt og Togeby 1995:84f). På dette grundlag har vi opstillet en kausalmodel som kan ses nedenfor: 9

12 Figur 1 Kausalmodel for analysen Over for kulturelle/religiøse grupper Over for misbrugere Lokalbaseret tolerance Forholden sig til nabolag Interview år Økonomisk råderum Livssyn Demografiske forhold Forhold vedrørende nabolag og husstand Da kontrolvariablene har en meget sekundær placering i denne undersøgelse, vil vi kun i et meget begrænset omfang tolke på dem i analysen. Vi prioriterer dermed at gå i dybden med et mere snævert fokus, frem for at favne meget bredt. 4 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit afklare, hvad vi forstår ved lokalbaseret tolerance og naboskab, dvs. måden at forholde sig til sit nabolag på. 4.1 Lokalbaseret tolerance Vi vil i dette afsnit afklare, hvordan lokalbaseret tolerance kan forstås i forhold til en ofte anvendt opfattelse af tolerance. Først redegøres der for en mere abstrakt måde at forstå tolerance på, som ofte anvendes i den sociologiske litteratur. Efterfølgende vil vi argumentere for, hvorfor der er behov for et nyt tolerancebegreb, og hvordan dette adskiller sig fra det mere abstrakte. En måde at forstå tolerance på er med udgangspunkt i en opfattelse af tolerance som passivitet. Susanne Karstedt definerer således, i Blackwell Encyclopedia of Sociology, tolerance som the deliberate choice not to interfere with conducts and beliefs, lifestyles and behaviors, of which one 10

13 disapproves. (Karstedt 2007:1). I denne optik skal tolerance forstås som en passivitet, som det ikke at bryde ind i andre menneskers frihed til at være den de er, tro det de vil, elske dem de vil osv. uanset, om man er enig i denne måde at agere på eller ej. Den tolerante indstilling eller adfærd er altså i denne kontekst karakteriseret ved ikke-reaktionen eller ikke-indblandingen (ibid.:1; Waltzer 1997:10f). Denne form for passiv tolerance udmønter sig i et rettighedsbegreb, hvilket Togeby og Gaasholt anvender i deres analyse af etnisk tolerance fra Her definerede de tolerance som at vise vilje til, at alle mennesker, uanset status og baggrund, garanteres de fundamentale rettigheder, der må tilkomme alle i kraft af at være menneske (Gaasholt og Togeby 1995:20-21). Tolerance forstås således som et menneskesyn, der bygger på en opfattelse af, at alle mennesker grundlæggende er bærere af de samme rettigheder (ibid.:20f; Waltzer 1997:10f). Dette tolerancebegreb kan forstås som abstrakt i kraft af, at tolerance her drejer sig om rettigheder, og adskilles fra spørgsmål om, hvad man synes om de pågældende personer, overbevisninger osv. (Gaasholt og Togeby 1995:20). Vi beskæftiger os i denne opgave med en mere konkret og snæver definition af tolerance i forhold til den mere abstrakte måde at forstå det på. Den primære årsag til, at vi introducerer dette nye tolerancebegreb er, at vi mener, at det er interessant at se på, om tolerancetærsklen i de hverdagslige situationer har ændret sig, hvilket vi ikke mener at de bredere abstrakte tolerancebegreber kan rumme. Vi tager derfor med den lokalbaserede tolerance udgangspunkt i den hverdagslige måde at forholde sig til sine naboer på. Vi mener, at man har lokalbaseret tolerance over for en gruppe, hvis man ikke bare på et abstrakt niveau mener, at de bør have universelle rettigheder, men hvis man samtidig også reelt vil acceptere den pågældende gruppe i sin lokale hverdag. Begrebet om lokalbaseret tolerance trækker dermed på det abstrakte tolerancebegrebs forståelse af tolerance som passivitet og ikke-reaktion. Vi mener i forlængelse heraf, at man er lokalbaseret tolerant, hvis man kan acceptere forskellighed i dagligdagen. Lokalbaseret tolerance bygger altså udelukkende på accept, og for at være lokalbaseret intolerant skal man aktivt prøve at undgå forskellighed i sin hverdag. Man kan i forlængelse heraf pege på, at vi i denne undersøgelse ikke kan skelne mellem tolerance og ligegyldighed. Dette er et vilkår, idet vi ikke arbejder med et aktivt tolerancebegreb. Vi opfatter dog ikke denne manglende mulighed for at skelne tolerance fra ligegyldighed som et problem. Man kan netop argumentere for, at det at mene, at andre mennesker er lige gyldige (to ord), er en tolerant indstilling. 11

14 Den lokalbaserede tolerance trækker også på det abstrakte tolerancebegrebs tilknytning til rettigheder, idet vi mener, at det at opfatte alle som bærere af samme grundlæggende rettigheder, er en forudsætning for, at man kan besidde lokalbaseret tolerance. Figur 2 illustrerer forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb og det lokalbaserede tolerancebegreb. Figur 2 Forholdet mellem det abstrakte tolerancebegreb, knyttet til rettigheder, og det lokalbaserede tolerancebegreb Abstrakt tolerance knyttet til rettigheder JA NEJ Lokalbaseret tolerance JA Lokalbaseret tolerant og abstrakt tolerant NEJ Abstrakt tolerant Intolerant - Som det fremgår af figuren ovenfor, kan den lokalbaserede tolerance kun gøre sig gældende, såfremt den abstrakte tolerance i forvejen eksisterer i form af et rettighedsbegreb, og det er således ikke muligt at være lokalbaseret tolerant, hvis man ikke i forvejen besidder denne form for abstrakt tolerance 1. Det er således centralt, at selvom den lokalbaserede tolerance finder sted i mere lokalhverdagslige situationer end det abstrakte tolerancebegreb, så bygger det alligevel videre på det. Det, der er helt afgørende for os er dog, at den lokalbaserede tolerance omhandler den tolerance, man udøver i sin hverdag, i ikke-nære relationer. Det er ligeledes en central pointe, at den lokalbaserede tolerance kan være af forskellig karakter over for forskellige grupper. Hvor den abstrakte tolerance typisk vil omslutte alle mennesker, uanset status og baggrund, jf. Togeby & Gaasholts definition, så har vi en forestilling om, at graden af lokalbaseret tolerance afhænger af, hvilken befolkningsgruppe, der er genstand for tolerancen. Det er ud fra vores definition af lokalbaseret tolerance ligeledes centralt, at den kan udspille sig i mange forskellige situationer. Udgangspunktet i denne opgave er, hvor tolerant man er over for 1 Man kan mod denne antagelse indvende, at der er nogle der har det fint med deres grønthandler med anden etnisk baggrund, selvom de ikke mener, at alle indvandrere skal have rettigheder som danskere. Vi vil her hævde, at disse individer ikke besidder lokalbaseret tolerance, idet de sandsynligvis vil svare, at de ikke ville synes om at bo ved siden af indvandrere generelt, på trods af deres forhold til den ellers flinke grønthandler. 12

15 forskellighed i sit nabolag, selvom man også kunne have valgt at fokusere på eksempelvis arbejdspladser eller idrætsforeninger. Vi mener, at nabolaget er et godt mål for den lokalbaserede tolerance, idet det er et sted, man opholder sig hver dag, og man derfor må forvente, at folk har taget stilling til, om der er forskellige befolkningsgrupper, de ikke ønsker at bo sammen med. 4.2 Naboskab og nabolags betydning i det senmoderne samfund Vi forstår naboskab, med udgangspunkt i det engelske begreb community, som ramme for en form for fællesskab. George Hillery, der har studeret et utal af videnskabelige definitioner af communities, pointerer, at community netop henviser til en specifik geografisk beliggenhed og samtidig forudsætter, at særlige typer af relationer og sociale bånd eksisterer (Hillery 1955:111). Fælles bånd, social interaktion og geografisk beliggenhed kan derfor siges at være de tre essentielle komponenter, når man skal definere community (ibid.:118). Vi vil i det følgende bruge betegnelsen naboskab i denne tværgående betydning, mens nabolag, kvarter og lokalområde i højere grad vil referere til rent geografisk definerede områder. Flere teoretikere taler dog om, at naboskabet har mistet sin betydning i forhold til tidligere, og spørgsmålet er, om naboskab helt har mistet sin betydning i dag. I sin bog Modernitet, velfærd og solidaritet (2002) har Søren Juul undersøgt solidariteten mellem naboer, og han mener ikke, at de lokale bånd har mistet fuldstændig betydning. Juul konstaterer dog, at relationer mellem naboer generelt er sparsomme og uforpligtende, og at naboer ikke bindes sammen af kollektive interesser eller en fælles identitet (ibid.:193,195). Naboskab har if. Juul stadig en betydning, men denne er sekundær i forhold til nære relationer til familie og venner (ibid.:192). I denne forbindelse er det relevant at inddrage Thorkild Ærøs overvejelser omkring nabolagets betydning ved boligvalg i Ph.d-afhandlingen Boligpræferencer, boligvalg og livsstil (2002). Ærø peger her på, at den betydning, som man tillægger boligen og boligområdet afhænger af, hvilken orientering, der ligger til grund for boligvalget 2 (Ærø 2002:152). Ærø skelner her mellem tre typer orienteringer: en førmoderne, en moderne og en senmoderne orientering (ibid.:152). Den førmoderne orientering er karakteriseret ved specifikke og fastlåste præferencer i forhold til hvor man vil bo. Valget af bolig afhænger primært af tradition, og hvor venner eller familie har bosat sig 2 Man vil ofte besidde flere indstillinger samtidig, og således vil man sjældent kun vil have én orientering (Ærø 2002:152). 13

16 (ibid.:51). Valget er derfor relativt ureflekteret, fordi man kun føler sig hjemme et sted (ibid.:56). I forhold til den geografiske placering er krav til selve boligen og naboskabet sekundære. Den moderne orientering, som langt størstedelen af danskerne besidder (Skifter Andersen 2009:2), karakteriseres ved, at individet har mange præferencer, både i forhold til valg af bolig samt krav til naboskab og lokalområdet (Ærø 2002:52). Valget af boligen foretages rationelt, og selve boligen såvel som lokalområdet har stor betydning for valget (ibid.:152). Den senmoderne orientering bærer præg af, at boligen ikke tillægges en livslang identitet, men at værdier hele tiden ændres, og der derfor ikke eksisterer regler for det gode valg (Ærø 2002:54f). De præferencer man har, i den senmoderne orientering, drejer sig derfor i højere grad om at bo tæt på byen og transportmidler, end selve boligen og lokalområdet (Skifter Andersen 2009:2). Dem med den senmoderne indstilling bor således i et område uden at forholde sig til dette; om der bor nogle kriminelle lige om hjørnet, det er sådan set underordnet (ibid.:2). Hans Skifter Andersen peger i forlængelse heraf på, at den senmoderne indstilling er blevet stærkere, og at det betyder mindre for folk, det med omgivelserne, end det gjorde tidligere (ibid.:2). Hans Kristensen pointerer dog, at man skal være varsom med at tolke på disse tendenser, da det er begrænset, hvor hurtigt en sådan ændring sker (Kristensen 2009:3). Man må således forstå naboskab som mindre betydningsfuldt i dag i forhold til tidligere, om end det ikke kan afskrives betydning. Størstedelen af danskerne besidder netop stadig den moderne indstilling, hvor nabolag i høj grad tillægges betydning, og man må forvente, at de tager stilling til deres nabolag. 14

17 5 Operationalisering og forventninger Vi vil i dette afsnit operationaliseres de teoretiske variable, som indgår i kausalmodellen (figur 1) til empirisk målbare størrelser. Disse operationaliseringer er opsummeret i tabel 5 på side 19. Undervejs vil vi ligeledes argumentere for vores forventninger til de forskellige faktorers betydning for lokalbaseret tolerance. De primære variable vil kun blive præsenteret kort, da vi redegør dybdegående for dem med udgangspunkt i teori i de to analyseafsnit (se 12.2 og 13.2). 5.1 Lokalbaseret tolerance Lokalbaseret tolerance over for misbrugere og kulturelle/religiøse grupper operationaliserer vi, som, hvorvidt man kan acceptere at have hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer. Hvis man ikke vil acceptere specifikke befolkningsgrupper som naboer, forstår vi det som et udtryk for, at man ikke kan acceptere forskellighed i sit nabolag; altså lokalbaseret intolerance. I den nonparametriske analyse vil vi argumentere nærmere for, hvilke befolkningsgrupper, der indgår i de to grupperinger (se og ). 5.2 De primære variable Udviklingen i lokalbaseret tolerance måles ud fra interviewårene 1999 og Økonomisk råderum operationaliserer vi til bruttohusstandsindkomst i 2008 priser 3, da denne giver en god indikation af, hvor stort et økonomisk råderum, man har. Vi har ligeledes inddraget bruttohusstandsindkomst opløftet i 2. og 3. potens for at sikre den rette funktionelle form i regressionen. Hvordan man forholder sig til sit nabolag operationaliserer vi med to forskellige empiriske mål: dels, hvor geografisk tilknyttet man føler sig sit lokalområde, og dels i hvor høj grad, man forholder sig til sine naboers levevilkår. Nedenstående tabel viser, hvilken betydning vi forestiller os, at interviewår, økonomisk råderum og naboskab har for den lokalbaserede tolerance over for kulturelle/religiøse grupper og misbrugere. 3 Vi har prisindexreguleret (inflationskorrigeret) alle indkomster fra 1999, så de kan sammenlignes med indkomster fra

18 Tabel 1 Forventninger til interview år, økonomisk råderum og naboskabs betydning for lokalbaseret tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Primære variable Vi forventer, at man i 2008 vil have mindre sandsynlighed for at acceptere henholdsvis misbrugere og kulturelle og religiøse grupper som naboer. Dette bygger på en opfattelse af det senmoderne samfund som fyldt med muligheder og stadig mere frygt (se afsnit 8). Vi forventer, at indkomst vil have forskellig betydning for de to grupper: Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/ religiøse grupper som naboer stiger, når indkomst stiger, jf. konkurrenceteorien (se ). Vi forventer, at sandsynligheden for at acceptere misbrugere som naboer falder, når indkomsten stiger jf. Bauman (se ). Vi forventer, at øget tilknytning og øget grad af at forholde sig til sine naboer vil føre en øget kontakt til forskellige befolkningsgrupper med sig. Vi forventer, jf. kontaktteorien, at øget kontakt i nabolaget vil føre en øget lokalbaseret tolerance med sig. Interview år lokalbaseret tolerance Øko. råderum lokalbaseret tolerance over for kultur/religion ; lokalbaseret tolerance over for misbrug Forholde sig til nabolag lokalbaseret tolerance 5.3 Kontrolvariable Demografiske forhold, forhold vedrørende nabolag og husstand samt livssyn operationaliserer vi til i alt otte kontrolvariable. Disse vil udelukkende blive redegjort for i følgende afsnit, hvor vi ligeledes vil beskrive, hvilken betydning vi forventer, at de vil have for den lokalbaserede tolerance. Disse forventninger tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser, der har beskæftiget sig med tolerance, primært Gaasholt & Togeby og Frølund Thomsen. Disse undersøgelser tager dog afsæt i et abstrakt tolerancebegreb, hvilket er forbundet med vores lokalbaserede tolerancebegreb, men bestemt ikke det samme (jf. 5.1). Vi vil således bygge videre på tidligere undersøgelsers viden om tolerance som et mere abstrakt begreb og undersøge, hvordan det forholder sig, når man ser på tolerancen i et lokalt, hverdagsligt perspektiv. Demografiske forhold vedrørende respondenterne omfatter i denne analyse køn, alder og uddannelse, og Frølund Thomsen peger på, at disse variable er centrale i en analyse af tolerance (2006:71, 78). Vi vælger derfor at inddrage disse klassiske baggrundsvariable, og nedenstående tabel 2 viser, hvordan vi forventer alder, køn og uddannelse påvirker den lokalbaserede tolerance. Tabel 2 Forventninger til alder, køn og uddannelses betydning for den lokalbaserede tolerance 16

19 Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Vi forventer, i forlængelse af tidligere undersøgelser, at ældre vil Alder have en øget sandsynlighed for ikke at acceptere de to lokalbaseret befolkningsgrupper som naboer (Togeby og Gassholt 1995:78, tolerance Frølund Thomsen 2006:73) Demografiske forhold Vi forventer, ikke at finde forskel på mænd og kvinders sandsynlighed for at acceptere de to befolkningsgrupper som naboer, jf. tidligere undersøgelser af abstrakt tolerance (Togeby og Gaasholt 1995:77, Frølund Thomsen 2006:73). Vi inddrager dog køn for at undersøge, om køn skulle have indflydelse på den lokalbaserede tolerance. Vi forventer, på baggrund af tidligere undersøgelser, at jo højere uddannelsesniveau man har, des større sandsynlighed for at være lokalbaseret tolerant, på baggrund af en forventning om, at uddannelse fører mere viden med sig. (Togeby og Gaasholt 1995:76, Frølund Thomsen 2006:79). Køn lokalbaseret tolerance Uddannelse lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer forhold vedrørende nabolag og husstand til bystørrelse, antal personer i husstanden, samt om man er medlem af en beboerforening. Idet vi måler den lokalbaserede tolerance i nabolag, mener vi, at det er relevant at inddrage disse supplerende informationer om forhold i forbindelse med det, sted, hvor man bor. Nedenstående tabel viser vores forventninger til nabolag og husstandens betydning for den lokalbaserede tolerance: Tabel 3 Forventninger til bystørrelse, husstandsstørrelse og deltagelse i beboerforeningers betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Nabolag og husstand Ifølge Frølund Thomsen, gælder det, at jo større en by man bor i, desto større er sandsynligheden for personlig kontakt og velvilje over for forskellighed (2006:92). Vi forventer derfor, at sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer er størst i de større byer. Vi forventer, at når antal personer i husstanden stiger, vil sandsynligheden for at acceptere forskelligartede grupper i sit nabolag stige, pga. en formodet følelse af øget sikkerhed. Vi forventer, at dem der er medlem af beboerforeninger vil have større sandsynlighed for at engagere sig i sit nabolag og således have større sandsynlighed for at acceptere kulturelle/religiøse grupper samt misbrugere som naboer 4. Bystørrelse lokalbaseret tolerance Husstandsstørrelse lokalbaseret tolerance Medlem af beboerforening lokalbaseret tolerance Vi operationaliserer livssyn som, hvorvidt man mener, at folk generelt er til at stole på, samt hvor man placerer sig selv på en politisk højre-venstre skala fra 1 til 10. Togeby og Gaasholt peger, i deres 4 Der bør dog knyttes en kommentar til, at det sandsynligvis ikke er alle steder, man har lige gode muligheder for at indgå i beboerforeninger, hvilket kan gøre variablen til et relativt svagt mål. Vi inddrager den alligevel, men er opmærksomme på, at den ikke er et helt stærkt mål på engagement i nabolaget. 17

20 undersøgelse på, at tillid er relevant at inddrage, idet det har stor betydning for, hvor åben man er over for det anderledes, og at politisk holdning ligeledes kan have betydning (1995:84f). Tabel 4 Forventninger til tillid og politisk orienterings betydning for den lokalbaserede tolerance Teoretisk mål Forventning for empirisk mål Kausalsammenhæng Livssyn Vi forventer, at folk, der mener, at de fleste er til at stole på, i højere grad vil acceptere hhv. kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer, end folk, der mener, at man ikke kan være for forsigtig. I tidligere undersøgelser er der stor forskel på, om man anser politisk holdning for at have betydning for tolerancen eller ej (Togeby og Gaasholt 1995:89). Alligevel forventer vi, at jo mere venstreorienteret man vurderer, man selv er, desto større er sandsynligheden for at acceptere kulturelle/religiøse grupper og misbrugere som naboer 5. Tillidsfuld lokalbaseret tolerance Venstreorienteret lokalbaseret tolerance Vi har således operationaliseret vores teoretiske mål til empiriske og klargjort, hvilke kausalsammenhænge vi forventer at finde. I tabel 5 nedenfor har vi opsummeret denne operationalisering. 5 Dette mener vi særligt må gøre sig gældende i en tid som i dag, hvor politik i høj grad drejer sig om værdier særligt i relation til anden etnisk baggrund, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere i opgaven (se afsnit 11). 18

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter

Tale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Generaliserede lineære modeller Log-lineære modeller

Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Generaliserede lineære modeller Log-lineære modeller Opsamling Modeltyper: Tabelanalyse Logistisk regression Binær respons og kategorisk eller kontinuerte forklarende variable. Generaliserede lineære modeller Normalfordelt respons og kategoriske forklarende

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression Test af antagelsen om lineære effekter Modelkonstruktion og modelsøgning Hvilke variable og hvilke interaktioner skal inkluderes i regressionsmodellerne? 1 Logistiske regressionsmodeller

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Modernitet, velfærd og solidaritet

Modernitet, velfærd og solidaritet SØREN JUUL Modernitet, velfærd og solidaritet En undersøgelse af danskernes moralske forpligtelser HANS REITZELS FORLAG Indhold Forord 9 1. Indledning 11 2. Undersøgelsens solidaritetsbegreb 16 Solidaritetsbegrebets

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test

Survey om brug af og tilfredshed med resultatvisning i nationale test Survey om brug af og tilfredshed med i nationale test Notat MBUL: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2016 Indholdsfortegnelse 1. Resume 2. Data og besvarelser 3. Lærernes tilfredshed 4. Lærernes

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Effektmåling af Danfoss House Udført af Alexandra Instituttet

Effektmåling af Danfoss House Udført af Alexandra Instituttet Effektmåling af Danfoss House Udført af Alexandra Instituttet Juni 2011 2/12 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Metode... 3 2.1. Google analytics...3 2.2. Spørgeskema...4 2.3. Indikatorer...4

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere