1.0 INDLEDNING FAKTA OM MOBNING HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 INDLEDNING... 2 2.0 FAKTA OM MOBNING... 2 3.0 HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER... 5"

Transkript

1 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING: FAKTA OM MOBNING HVAD ER MOBNING? HVOR UDBREDT ER MOBNING? MOBNING - ALDER OG KØN MOBBERE MOBNINGSOFRE HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER FREUDS PERSONLIGHEDSMODEL PSYKOANALYTISK TEORI OM MOBNINGSHANDLINGEN HVORDAN DANNES SELVET? SELVVÆRD / SELVTILLID GRUPPENS BETYDNING FOR INDIVIDETS ADFÆRD HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? YDRE FAKTORER NORMALITET SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD KOMMUNIKATION LOVFORSLAG HERHJEMME FOR ELLER IMOD? AFRUNDING VEDRØRENDE MUNDTLIG EKSAMEN LITTERATURLISTE Side 1 af

2 1.0 Indledning Mobning blandt børn og voksne har uden tvivl eksisteret længe måske altid. Til trods for at mobning som fænomen har været kendt længe, var det først i begyndelsen af 1970 erne, at man systematisk begyndte at indsamle information om problemet. Således viser undersøgelser at hvert 4. barn i dag bliver mobbet herhjemme. Den stigende fokus på problemet har resulteret i, at publikationer fra diverse offentlige instanser vælter frem. Men hvorfor netop nu? Først må det nævnes, at skolestof altid er et prekært emne, dernæst er der i disse år megen fokus på den enkeltes rettigheder og netop disse rettigheder bliver krænket i forbindelse med mobning. Vi har valgt dette emne, idet vores viden på området er meget begrænset. Eftersom fænomenet mobning sikkert men desværre altid vil eksistere og derfor vil blive en del af vores fremtidige hverdag, har vi ønsket at belyse emnet for derved at blive bedre rustet. 1.1 Problemformulering: Hvorfor mobber børn hinanden? Hvilken betydning har personlighedsudviklingen for hhv. mobberen og mobbeofret? Hvad kan man gøre for, at det psykiske arbejdsmiljø i folkeskolen forbedres? (Vi tænker her på lovgivningsområdet) Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med mobberen og mobbeofrets indbyrdes relationer. Vi vil tage udgangspunkt i faktuelle oplysninger angående mobning for derefter at inddrage en psykologisk og samfundsmæssig vinkel. 2.0 Fakta om mobning 2.1 Hvad er mobning? Begrebet mobning benyttes ofte i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drilleri. Vi mener derfor, at det er vigtigt at definere begrebet mobning. Dan Olweus, professor i psykologi, definerer mobning på følgende måde: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. (Dan Olweus) Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige eller lede ting. 2 Side 2 af

3 Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. Vi tilslutter os Dan Olweus definition, idet den tillige illustrerer hvor omfangsrigt begrebet er. 2.2 Hvor udbredt er mobning? I Danmark er der ikke gennemført omfattende forskning om udbredelse af mobning og dens årsager. Bjørn Holstein fra afdelingen for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet står dog bag en ny undersøgelse af 4000 børn i alderen år. Undersøgelsen er foretaget på 45 tilfældigt udvalgte skoler i Danmark. Den viser blandt andet, at 25 % af alle danske børn har været udsat for mobning. Sammenlignes dette tal med de øvrige nordiske lande må man konstatere, at Danmark ligger væsentligt højere - således er det svenske resultat helt nede på 6 %. Det skal dog påpeges, at Sverige gennem en lang årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning i form af lovgivning på området. Dette vil vi komme ind på senere. (Pjece fra undervisningsministeriet) 2.3 Mobning - alder og køn Børn er forskellige. Det er umuligt at sige, at alle piger opfører sig ens og at alle drenge opfører sig ens. Drenge og piger er på godt og ondt anderledes end tidligere det er ikke længere så let at sætte de to køns psykiske egenskaber i bås. Til trods for dette er børns måde at mobbe på stadig afhængig af deres alder og køn. Drenge har en tendens til at være mere voldelige i forbindelse med mobning, hvorimod piger i højere grad benytter sig af psykisk terror i form af udelukkelse af gruppen osv. Dette kan måske skyldes, at piger i dag stadig fastholdes i det traditionelle kønsrollemønster, hvor en pæn pige ikke slår aggressionerne kommer derfor ud på anden vis. De større børn er almindeligvis heller ikke så tilbøjelige til at slå, når de mobber - de benytter sig ligeledes mere af psykisk vold. Denne tendens hænger måske sammen med børnenes kognitive og sproglige udvikling, der bevirker, at børnene kan agere/reagere på anden måde. En norsk undersøgelse viser desuden at mobning aftager med alderen. I 2. klasse er hhv. 17,5 % drenge og 16 % piger udsat for mobning, hvor tallet falder til hhv. 6,4 % drenge og 3 % piger i 9. klasse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3 Side 3 af

4 2.4 Mobbere Mobbere har tit en aggressiv og dominerende adfærd overfor kammerater, lærere og forældre. Generelt klarer de sig dårligt i skolen et sted de heller ikke bryder sig om at være. Undersøgelser viser, at denne gruppe hverken mangler selvtillid eller har et lavt selvværd, hvilket man førhen har antaget (Pjece fra undervisningsministeriet). Gruppen besidder ikke evnen til empati for deres ofre, dette medfører, at mobningen ofte kan blive både rå og hjerteløs. Mobbere er endvidere ofte udsat for en aggressiv opdragelse, hvor en mand er en mand. De bliver gjort til den lille voksne, der skal klare sig selv således mangler de opmærksomhed, kærlighed og omsorg fra deres forældre. Ifølge Dan Olweus har mobbere desuden en større chance for at havne i kriminalitet og alkoholmisbrug. Dette kan måske skyldes arv og miljø, idet æblet ikke falder langt fra stammen. Hermed mener vi, at en barndom præget af aggressioner og omsorgssvigt kan få negative følger for barnets adfærd senere i livet. Mobbernes popularitet i klassen ligger på eller noget under gennemsnittet i forhold til mobningsofrene, der ligger i den lave ende. Mobbernes placering/status ændres dog væsentlig i de ældre klasser, hvor også de tilhører den lave ende af skalaen. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) Denne tendens hænger måske også sammen med børnene kognitive udvikling jo ældre man bliver desto mere bevidst bliver man om, hvad der er rigtig og forkert. 2.5 Mobningsofre Der findes to typer for mobningsofre: den passive og den provokerende. Den passive er kendetegnende ved, at personen forholder sig passiv til omgivelserne. Personen er ofte overbeskyttet hjemmefra, præget af et lavt selvværd og har et kropssprog, der signalerer: Kom og mob mig. Det provokerende mobningsoffer er kendetegnet ved, at det udviser en urolig adfærd samt mangler koncentration. En sådan væremåde medfører tit sammenstød med andre børn i form af drillerier og slagsmål. Denne type mobningsofre forekommer ikke så ofte som det passive mobningsoffer, ifølge Dan Olweus. Generelt er mobningsofrene for drengenes vedkommende væsentligt fysisk svagere end gennemsnittet. Hvad angår pigerne kan man ikke sige præcist, hvad der udløser mobningen. Mobningsofrene klarer sig som regel godt i skolen, dog falder deres præstationer, hvis ikke der gribes ind overfor mobningen. De er kede af livet, føler sig ensomme og hjælpeløse og har 4 Side 4 af

5 desuden mange smerter i form af hoved- og mavepine med andre ord skades de på deres helbred, trivsel og selvopfattelse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Indre faktorer Vi vil i det følgende se på forskellige psykologers teorier om børns personlighedsudvikling samt belyse, hvilken indflydelse de forskellige teorier har i forhold til mobberen og mobbeofret. 3.1 Freuds personlighedsmodel Freuds personlighedsmodel beskrives som sammensat af tre strukturer: Det et, Jeg et og Overjeg et. Hos en nogenlunde harmonisk person vil disse tre strukturer være i balance og indgå i en enhed, der fungerer sammen og er i bestandig udvikling og bevægelse. Samspillet mellem Det et (drifter, behov m.m.), Jeg et (fornuft, tænkning og vilje) og Over-jeg et (samvittighed) har stor betydning for, hvordan udviklingen forløber, ikke mindst i forhold til hvordan konflikter, frustrationer og udfordringer løses af individet. For at løsninger på problemer i individets liv skal få et hensigtsmæssigt og realistisk udfald, er det Jeg et som skal være den styrende instans. Det kræver imidlertid, at udviklingsfaserne gennemleves uden så store konflikter og frustrationer, at disse ikke er mulige at bearbejde for Jeg et. Hvis konflikterne bliver så vanskelige, at Jeg et ikke kan bearbejde dem, træder Jeg ets forsvarsmekanismer til. En af disse er projektionen. Denne kendetegnes ved, at man benægter nogle følelser eller impulser hos sig selv og skyder dem ud i omverdenen oftest i form af at overføre dem til en anden person. Formålet med denne mekanisme er at forandre en indre fare for Det et eller Over-jeg et til en ydre fare, som er lettere for Jeg et at håndtere og Over-jeg et at acceptere. (Jerlang, 1994) 3.2 Psykoanalytisk teori om mobningshandlingen Kim G. Hansen har opstillet en psykoanalytisk teori om mobningshandlingen, hvori han beskriver mobberen og mobbeofrets personligheder. Teorien tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse (jf. ovenstående). Hovedpointen i teorien er, at mobberne gennem mobning får mulighed for at rette indadvendt aggression udad og derved opnår en spændingsreduktion. Ifølge Kim G. Hansen er mobberen præget af at have et stærkt Over-jeg. Dette betyder, at Over-jeg et er i besiddelse af en stor mængde aggressiv energi, som det vender mod Jeg et for at holde dette i skak, altså for at få Jeg et til at afstå fra bestemte handlinger, som det presses til af Det et. Mobberen løser sit Over-jeg s-problem ved at rette sin aggression udad mod ofret (projektion): Hvad jeg ikke må, må andre heller ikke! Der vil 5 Side 5 af

6 således ikke være grund til at forvente skyldfølelse hos mobberne, snarere lettelse og stolthed. Det centrale for mobberen er, at ofrets handlinger er de samme som de handlinger mobberen undertrykker hos sig selv. Ofte har mobberen og mobbeofret personligheder, der på bestemte måder passer til hinanden. Dette betyder, at mobberen ikke er potentiel mobber overfor enhver, men at kun individer, der provokerer mobberen kan blive ofre. Mobberen behøver ikke være skolebølle eller mobber i absolut forstand; hans mobning afhænger af den relation, han kan etablere til ofret. Man må formode, at børn, der gentagne gange bliver udsat for mobning, i en vis udstrækning mangler almindelige normer i Over-jeg et. Er dette tilfældet, er ofrets problem ikke blot mobningen, men et generelt problem om at kunne orientere sig i omverdenen. Kroniske mobbeofre må formodes at have udviklet et mangelfuldt Over-jeg, der ikke klarer den opgave at bringe individets handlinger i overensstemmelse med omverdenens krav. Endvidere kunne man tænke sig, at ofrets Over-jeg har hæmmet aggressionshandlinger, således at ofret er ude af stand til at forsvare sig mod omverdenen og stoppe mobningen i de indledende faser. Er en relation mellem offeret og mobberen først etableret vil mobningshandlingerne kunne gentages i det uendelige. Den oprindelige årsag til situationen kan efterhånden være glemt af begge parter. I mange tilfælde synes mobningen at være opstået af intet. (Kim G. Hansen, 1978) 3.3 Hvordan dannes selvet? Vi har her valgt at tage udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, idet han fokuserer på relationernes betydning for udviklingen af barnets selvfølelse. Sterns teorier fokuserer på selv ets udvikling og samspillet med moderen. Stern afviser, at det normale spædbarn skulle være født autistisk tværtimod anser han barnet for værende engageret, udadvendt og socialt allerede fra fødslen. Stern opererer således med en række medfødte evner, men opfatter grundlæggende, at personligheden opbygges i og med, at barnet internaliserer samspillet med andre. Ifølge Stern foretager barnet 5 udviklingsmæssige trin / relateringsdomæner i løbet af sine første leveår: Det gryende selv (0-2 mdr.), kerneselv (2-6 mdr.), det subjektive selv (7-15 mdr.), det verbale selv (18-30 mdr.) og historiernes verden (fra 3-4 år). Gennem et bekræftende samspil med 6 Side 6 af

7 andre bliver man sig selv. En gryende fornemmelse for selv findes allerede fra livets begyndelse. De forskellige fornemmelser eller følelser for selv vokser frem og integreres med hinanden i barnets 3-4 første leveår. Det er vigtigt at understrege, at barnet ikke vokser fra nogen af faserne; ingen forsvinder eller bliver mindre betydningsfulde, men videreudvikles gennem hele livet. Vi vil her primært beskæftige os med trinnet for kerneselv også kaldet den nære sociale omverden samt det verbale selv. (Psykologibogen, 1996) På dette trin begynder barnets evne til socialt samspil at blomstre. Barnet har en integreret og oplevelsesmæssig fornemmelse af sig selv og andre sagt med andre ord oplever barnet sig selv som en separat person, som hænger sammen med og er adskilt fra moderen. Efter ca. 3 måneder ved spædbørn, hvad de kan forvente af en ansigt til ansigt kontakt med deres mor. Mor og barn kommunikerer. De lærer begge hinandens grænser at kende ved skiftevis at overtræde og tilpasse dem. Det er en pointe hos Stern, at under disse samspil lærer begge parter empati indlevelse i den anden; hvilket netop mobberen har svært ved. Det er således afgørende, at barnet oplever moderen nærværende, idet den identificeringsproces, hvor et spædbarn føler det samme som og handler som moderen og i en vis forstand gør hende til en del af sig selv, er væsentlig. Psykiske problemer kan tillige stamme fra, at barnet identificerer sig med en forældre som ofte er deprimeret, angst eller voldelig en opvækst som mange mobbere er udsat for (Psykologibogen, 1996). I relateringsdomænet: Det verbale selv påbegynder barnet det betydningsfulde spring ind i ordenes verden, ind i symbolernes og selvrefleksionens verden. Sproget strukturerer oplevelser, men samtidig opdager barnet, at ord ikke er gode til at tackle altomfattende oplevelser. Sproget er langsomt, hvorimod handling ansigtsudtryk og gestik er hurtige. Barnet skal pludseligt til at benytte sig af det utilstrækkelige sprog og det kan ikke med ord forklare sit indre. Et barn, der er opslugt af stærke følelser, af vrede eller krænkelse, har svært ved samtidigt at leve sig ind i et andet barns følelser. Her er der brug for den voksnes empati over for de stærke følelser, man selv har og det bliver samtidig det første skridt hen imod at kunne forstå et andet barn netop denne forståelse mangler mobberen. (Psykologibogen, 1996). Pointen i Sterns udviklingsmodel er, at barnets måder at opleve sig selv på skaber helt specifikke relationer til andre. Lider man f.eks. af udtalt selvhad og mindreværdsfølelser, er forholdet til andre et andet, end det er for de mennesker, der har en god, gedigen selvfølelse (Psykologibogen, 1996). 7 Side 7 af

8 3.4 Selvværd / selvtillid Begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd bruges ofte i flæng. Som nævnt tidligere har børn, der bliver mobbet, ofte et lavt selvværd. Jesper Juul har i bogen: Dit kompetente barn beskrevet begreberne selvfølelse og selvtillid. Efter vores mening sætter Jesper Juul lighedstegn mellem selvfølelse og selvværd. Begreberne er beskrevet på følgende måde: Selvtillid handler om det, vi kan. Det vi er gode og dygtige til eller dumme og dårlige til det, vi kan præstere. (J. Juul, 1998, s. 85) Selvtillid er altså en ydre følelse, der kan måles via det, vi kan gøre og præstere. Selvfølelse er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er. Selvfølelse handler om, hvor godt vi kender os selv og hvordan vi forholder os til det, vi ved. (J. Juul, 1998 s. 85) Selvfølelse er en indre følelse af, at man er noget værd, fordi man er, som man er. Hvad enten selvfølelsen er høj eller lav har den afgørende betydning for ens liv det er kernen i os selv. Ifølge Jesper Juul har man i samfundet lagt vægt på at udvikle børns selvtillid. Måden hvorpå man har været sammen med børnene har hindret dem i at udvikle en naturlig selvfølelse. Vi er opvokset med at rose og kritisere, hvilket er ødelæggende for selvfølelsen. Mennesker er ikke rigtige eller forkerte, gode eller onde mennesker er. Hvis ens eksistens vurderes bliver man styret udefra og derved styret af omgivelsernes krav og forventninger, hvilket medfører store omkostninger for barnet som voksen. Dette forhold er svært at ændre, idet vi har lært, at det at rose vores børn betyder, at vi elsker dem sandheden er tværtimod at vi på denne måde får meget usikre børn. Mennesker som har udviklet en sund selvfølelse klarer sig betydeligt bedre i forhold til mennesker med en lav eller dårlig selvfølelse. De er desuden mindre sårbare og bedre til at lære. (J. Juul, video) 3.5 Gruppens betydning for individets adfærd Et barn opfører sig anderledes, når det er sammen med en voksen, end når det er alene eller sammen med andre børn. De fleste børns adfærd overfor voksne er lige så ærlig og naturlig som den helt anderledes opførsel de udviser blandt ligestillede. I samkvem med andre mennesker er der altså en række regler, der gør sig gældende. Et menneskes adfærd bestemmes således ikke kun af dets psykiske egenskab, men også af dets forhold til andre mennesker. (Sjølund, 1965) 8 Side 8 af

9 Hele samfundslivets struktur med dets forskellige værdier og normer griber ind i dannelsen af smågrupper og afspejler deres sociale relationer. På børns adfærd er der en række faktorer, der indvirker regulerende og bestemmende for det sociale liv, der udfolder sig i de grupper, som de tilhører hvadenten det er frivillige sammensat grupper så som venner/veninder eller mere formelt sammensatte grupper som f.eks. en skoleklasse. En af de faktorer, der stærkest bestemmer barnets adfærd er dets placering i gruppen med andre ord den sociale position som barnet indtager eller den sociale rolle som det spiller. Børn sætter ikke altid hinanden lige højt. I enhver skoleklasse findes som regel en slags rangorden hierarki hvor ikke alle har lige meget at skulle have sagt. (Sjølund, 1965) Nogle klasser har meget fastfrosne adfærdsmønstre med en stiv rollefordeling, hvor blandt andet lederen altid er den samme. Hvis lederskikkelsen er aggressiv eller på anden måde bærer af negative normer vil store dele af klassen komme til at fungere på samme måde. For ikke at blive udelukket for fællesskabet handler man derfor i overensstemmelse med gruppens normer hvis ikke man selv mobber er man i farezonen for selv at blive holdt udenfor gruppen og dermed mobbet. (Mobbedreng, 1999) Man er med andre ord ikke accepteret af de andre, hvis man ikke gør som de og holder trit med dem uanset om man har lyst til det eller ej. Afgørende for hvilken position man får i klassen er ikke blot den fysiske styrke selvom den ofte afgør en placering men også mere ubestemmelige personlige forskelle. Årsagerne til hvor man placeres i gruppen høj eller lav kan være meget forskellige og ofte er flere faktorer medvirkende. Social og økonomisk baggrund kan spille en vis rolle, men er sjældent alene afgørende. Intellektuel formåen, personlighed, lederegenskaber, dygtighed til at organisere lege og lignende er stærkere medvirkende. I visse tilfælde kan klassens helt være den, der er bedst til at drille eller tirre læreren. (Sjølund, 1965) Elevernes præstationsniveau indrettes efter hvilken position og prestige, de har i gruppen på denne måde får forholdet konsekvenser for indlæringen. Børns præstationer er mere afhængige af deres position blandt kammeraterne og hele forholdet til dem end af deres begavelse eller evner. Forholdet til gruppen har endvidere betydning for barnets opfattelse af sig selv og får derved betydning for dets karakterudvikling. Hvis et barn har en lav placering i gruppen eller er helt udenfor 9 Side 9 af

10 vil det have vanskeligt ved at hævde sig på andre områder. Ser kammeraterne i gruppen ned på et barn, vil det tillige være tilbøjeligt til selv at anse sig for ringere end de andre. (Sjølund, 1965) 4.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Ydre faktorer 4.1 Normalitet Som alle andre mennesker har børn også en tendens til at udpege og udelukke de anderledes. Det skyldes bl.a. at hvis vi ikke gjorde det, havde vi ingen mulighed for at blive bekræftet i, at vi selv er normale. Normalitetsbegrebet bliver betragtet ud fra flere vinkler; det normative, det statistiske, det medicinske og det udviklingspsykologiske. Vi vil her beskæftige os med det normative, det statiske og det udviklingspsykologiske normalitetsbegreb. Den normative definition bygger på, at det der er normalt i den gruppe du tilhører, måske ikke er normalt i en anden gruppe. Det kan være i forhold til udseende, opførsel eller hjemmeforhold. Jo større personlig afvigelse, jo mere udsatte er børnene. Der er altså i ethvert samfund og i enhver kultur udviklet forskellige værdier, normer og regler for styring og regulering af dette samfunds mennesker, udvikling, samvær m.m. Man kan således omtale dette som samfundets herskende ideologi. Hvis vi ser på ordet i en statistisk betydning, er det i den forbindelse det, der karakteriserer flertallet af befolkningen det er således det gennemsnitlige, der anses for værende normalt. Det, der afviger fra det gængse, er altså tilsvarende unormalt. Begrebet bygger på den grundtanke, at man objektivt kan definere det almindelige som det normale. (Gauss normalfordelingskurve). (Jerlang, 1997). Man kan ikke tale om ét udviklingspsykologisk normalitetsbegreb, men om flere vi har her valgt at tage udgangspunkt i de psykoanalytiske teorier. De psykoanalytiske teorier bl.a. Freud ser udvikling som et resultat af forandring i drifterne kombineret med driftstilfredsstillelsen. Udvikling af identiteten sker gennem nogle eksistentielle kriser, der dels giver mulighed for udvikling og dels skaber mulighed for fejludvikling. Fejludvikling kan dels være et resultat af en uhensigtsmæssig gennemlevelse af normale kriser og dels være en kombination af fejlløsning af kriser og medfødt jeg-svaghed. Disse problemer kan ikke Side 10 af 10

11 ses uden deres sammenhæng med individets relationer til familie, institutioner, samfund m.m. (Jerlang, 1997) Uanset hvordan man adskiller sig fra normen om det er positivt eller negativt er man i risikozonen for at blive mobbet. Det afgørende er netop, at man afviger fra det normale. Som afviger er man udstødt fra gruppen. Udstødningsprocessen foregår som regel som en stemplingsproces, hvor afvigeren udpeges og får mindsket sin status og handlemuligheder. I samfundet er der udviklet forestillinger om normalitet og om afvigere og deres adfærd, f.eks. sådan er eller sådan gør en normal samfundsborger. Udpegningen fører til en generaliseret opfattelse af hele personen som afvigende til en stempling, f.eks. den rødhårede i stedet for Hans, der i øvrigt er rødhåret. Det er altså afvigelsen og ikke personen som stemples. Er man først stemplet som afviger, indlever man sig i denne rolle dvs. at afvigeren som en del af sin identitet dels føler sig som en afviger og dels handler i overensstemmelse med rollen. De skjulte forventninger til en bestemt adfærd er ligeledes med til at fremkalde eller forstærke den. Rollen bliver en del af identiteten og styrer personens måde at forholde sig til livet på. Når man er stemplet eller stigmatiseret er man blevet medlem at en bestemt afvigerkategori uanset om man vil det eller ej (Jerlang, 1997). 4.2 Samfundsmæssige forhold Per Schultz Jørgensen definerer postmodernismen som en tid, der er præget af et autoritetstab en selvdannelsens tid. Børn skal lære at begå sig som en social kamæleon, der kan tilpasse sig alt efter sted og behov. (Michael Olsen) Et nyfødt barn er underlagt nogle muligheder og begrænsninger i kraft af, dels at det fødes som et menneske, og dels at det fødes ind i en kulturel og social gruppe. Barnet er ikke på forhånd programmeret til at blive på en bestemt måde eller til at få et bestemt arbejde osv. Barnet socialiseres både via sin aktive tilegnelsesproces samt omgivelsernes påvirkning. Endvidere udsættes barnet for en mængde påvirkninger, krav, tilbud m.m. Disse påvirkninger skal barnet bearbejde og forholde sig til, hvilket nogle gange kan være svært følelsesmæssigt. Barnet må derfor fortrænge disse og i stedet tilpasse sig de givne normer. (Jerlang, 1997) Samfundets krav og normer er medvirkende til at danne barnets identitet og dermed dets personlighed. Side 11 af 11

12 Vores samfund i dag er præget af mere synlig og grov vold. Især er en del af den vold, som børn og unge udøver blevet voldsommere og mere ustyrlig og i kølvandet på det, er vi måske blevet mere opgivende overfor den? Man hører ofte om folk, der har været vidner til vold enten på gaden eller hos naboen uden at gribe ind. En adfærd der gør det svært at overbevise børn om, at andres trivsel også er den enkeltes ansvar. Derfor er der nogle børn, der sjældent griber ind, når de er vidne til vold eller mobning på skolen. (Mobbedreng, 1999) I takt med samfundets udvikling, hvor alt er blevet individorienteret, har børnekarakteren således også forandret sig. Alle børn er i dag ønskebørn, hvor forældrene har en massiv fokusering på dem. Det kan bevirke, at børnene bliver ego-centrerede og soler sig i deres egen lille navle. Ved at fokusere så meget på sig selv kan de miste fornemmelsen for omverdenen og andre mennesker. Denne udvikling kan også ses i folkeskolen, hvor begrebet om undervisningsdifferientiering står centralt. (Michael Olsen) I begyndelsen af 1990 erne blev der nedsat et udvalg, der havde til opgave at analysere årsager til udstødning af børn og unge samt hvad man kunne gøre med hensyn til forebyggelse. I 1993 udkom rapporten: Risikobørn hvem er de hvad gør vi? (Per Schultz Jørgensen m.fl.) Denne konkluderede blandt andet følgende: De børn, der generelt klarer indtrufne problemer bedst, omtales som modstandsdygtige over for belastningsfaktorer (fysiske og somatiske forhold, socio-kulturelle forhold, familieforhold og skoleforhold), og de er karakteriseret ved: tillid til egen formåen både kognitivt og socialt evne til at overskue og forudsige situationen samt træffe strategiske valg samt støtte i netværket. Altså selvforvaltende børn. (Jerlang, 1997 kap. 6) 5.0 Kommunikation Lærerens evne til at gøre sig forståelig overfor børnene har stor betydning for børnenes oplevelse af det sociale miljø i skolen. Hvis børnene føler sig utrygge ved læreren, har de let ved at blive aggressive. Men da læreren er en for farlig person at være aggressiv overfor, vendes aggressionerne f.eks. i form af mobning mod andre børn, ikke mindst de svage. Hvis læreren derimod er tydelig i sin kommunikation og ikke sender dobbelttydige signaler, vil der sandsynligvis være et trygt miljø i klassen. (Mobbedreng, 1999) Side 12 af 12

13 I kommunikationsteorier tales der populært om Johari s vindue, hvilket bygger på Freuds teori om det ubevidste og det bevidste. Vinduet består af 4 kvadrater, der tilsammen repræsenterer en person i forhold til andre personer. I kommunikationsprocesser er Johari vinduet fleksibelt og dynamisk. Kender vi kun hinanden overfladisk er det åbne felt meget lille, det skjulte større og kommunikationsområdet minimalt. Efter hvert samspil i en gruppe lærer/elev, elev/elev kan der, hvis der er en positiv stemning i gruppen, komme udspil og tilbagemeldinger som resulterer i et større åbent felt og et mindre skjult. Ved dynamisk samspil kan det blinde felt tillige formindskes netop dette felt og muligheden for synliggørelsen af det, er interessant. (Helle Winther, 1994) Som menneske lærer kan vi udvise en adfærd, som vi ikke er bevidste om og derved såre et andet menneske (den blinde plet). Denne person bliver derved gjort opmærksom på noget, som hidtil enten har været ubevidst (blind plet) eller bevidst (skjult) for og af personen selv. Ved at udvise denne adfærd kan man bidrage til eller igangsætte mobningen af en elev. Adfærden kan man dog blive bevidst om via supervision. Omvendt kan man mobberen også bevidst ønske at såre andre mennesker ved f.eks. at kommentere nogle ting ved personen mobbeofret, som denne enten ønsker skal forblive skjulte (næsepilleri, sutten på fingre m.m.) eller ikke kan ændre på p.t. (dårlig ånde, fedtet hår). Dette forhold forekommer formentlig oftest i relationen elev/elev. 6.0 Lovforslag herhjemme for eller imod? Både Sverige og Norge har årelange traditioner for en organiseret og offentlig mobbepolitik på skoleområdet. Det har sat sit præg på landenes lovgivning, praksis og statistik. I Sverige er det således ifølge WHO, kun seks procent af børnene, der mobbes i Danmark er det tilsvarende tal 25 procent. I Norge medførte en storstilet kampagne, at mobning nogle steder blev halveret. På trods af det er man hverken i Norge eller Sverige fuldt ud tilfreds med resultaterne på området. Dette er et udtryk for, at vores skandinaviske naboer betragter indsatsen mod mobning som en permanent opgave. (Mobbedreng, 1999) I Danmark kører diskussionen i øjeblikket på, om hvorvidt man skal lovgive på området eller ej. Fagfolkene er meget uenige om dette. Per Schultz Jørgensen, formand for Børnerådet, mener at en lov på området er på sin plads. Han begrunder dette med, at mobning handler om arbejdsmiljø. Og hvorfor skulle børn ikke have en lovgivning på dette område ligesom voksne? En sådan lovgivning skulle præcisere rammerne for det psykiske og fysiske miljø. (Mobbedreng, 1999) Side 13 af 13

14 I virkeligheden handler det om værdighed. Børns ret til et værdigt liv mens de er børn og senere som voksne. Det har vi som nation tilsluttet os i FN s konvention om børns rettigheder. Michael Olsen, medlem af KLF, repræsenterer et nej til lovgivningen. Han mener, at det er problematisk at lovgive på netop dette område, idet mobning er baseret på følelser. Han mener yderligere, at skolen er ansvarlig og bør præge udviklingen indenfor området. Problemet skal løses af lærerne. (Foredrag v. Michael Olsen) Vores holdning til dette spørgsmål er tvetydigt. På den ene side er det svært at negligere de resultater, som lovgivningen har betydet for henholdsvis det norske og svenske skolesystem. På den anden side sympatiserer vi med dele af Michael Olsens argumenter. Vi kan følge ham i, at lovgivning på baggrund af følelser er vanskeligt, vi mener dog ikke, at skolen og lærerne udelukkende skal løse problemet. Vi anser det for et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. Nogle spørgsmål, som trænger sig på, er endvidere hvordan man kan overholde en lov på området? Hvilke konsekvenser får det, hvis man overtræder den? Hvem skal sørge for, at loven bliver overholdt? Og hvor går grænsen for, hvad man skal lovgive om? Alle disse spørgsmål gør, at vi er en anelse skeptiske over for at lovgive på området. Som lærere er vi uddannet til at undervise, ikke til at håndhæve en lov. 7.0 Afrunding Mobning kan nok ikke helt undgås. Men erfaringerne fra Norge og Sverige og fra nogle få danske skoler viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt. Da lærere og skoleledere er ansvarlige for børnenes dagligdag i skolen, er det selvfølgelig os der i første række skal arbejde professionelt med opgaven. Men derudover er der en række eksperter på skolen, som skal inddrages, f.eks. skolepsykologen. Alle skoler må forholde sig til og diskutere, hvordan det ser ud på egen skole, for når statistikken viser, at hver fjerde barn bliver mobbet, er det usandsynligt hvis netop deres skole går fri. I arbejdet med at få reduceret mobning er inddragelsen af eleverne vigtig, idet de kan bidrage med forslag til, hvordan mobning kan forebygges. Det er vigtigt, at skolen er et sundhedsmæssigt forsvarligt sted at opholde sig, her er der tale om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det bliver tit glemt, at det psykiske arbejdsmiljø er meget betydningsfuldt for eleverne personligt, men også for deres læring. (Skole & samfund, 1999) Side 14 af 14

15 Man taler i dag om en dobbeltsocialiseringsproces, hvor familien ikke er alene om at udøve omsorg for barnet, også offentlige institutioner er blevet omsorgsgivere. Da socialisering sker gennem relationer, har vi forsøgt at belyse hvilke relationer barnet indgår i (barn/barn og barn/voksen) samt undersøgt, hvilken betydning disse har for udviklingen af barnets selvfølelse. Elevernes selvfølelse spiller sandsynligvis en rolle for mobning. Netop derfor er det en vigtig pædagogisk opgave at styrke selvfølelsen hos eleverne, for derigennem at fremme deres egen opfattelse af sig selv. Endvidere er børnene bedre rustet - når de ved hvad de står for til at klare sig i skolen og i samfundet. Igennem opgaven har vi forsøgt at belyse mobningens mange ansigter. Som det viser sig er mobning ikke bare sådan at komme til livs mange gange er der tale om dybereliggende psykologiske faktorer, som lærergerningen ikke umiddelbart kan løse. Vi kan således kun være meget bevidste om det sociale liv i klassen og forsøge at aflæse elevernes signaler. Vores opgave må først og fremmest være at skabe et trygt miljø, hvor mobning ikke hører hjemme. Målet må være, at eleverne skal lære at udvise respekt og ansvar overfor hinanden Spændende bliver det at følge udviklingen på området i de kommende år Vedrørende mundtlig eksamen Til vores mundtlige eksamen har vi valgt at medbringe resultater fra en undersøgelse, vi vil lave på baggrund af den hypotetisk-deduktive metode. Vi har opstillet følgende hypoteser: 1. Bliver 25 % af de danske skoleelever mobbet? 2. Er der forskel på mobningen i de sociale lag mobbes flere børn fra de lavere sociale lag? Ved eksamen vil vi således forsøge enten at falsificere eller verificere hypoteserne samt vurdere deres validitet og reliabilitet. Resultaterne vil vi behandle statistisk og deraf drage generelle slutninger vores undersøgelse udspringer således af den positivistiske tankegang. Side 15 af 15

16 9.0 Litteraturliste Socialisering og habitus individ, familie, samfund af Esben Jerlang & Jesper Jerlang, Munksgaard Rosinante, 1. udgave, 3. oplag 1997 kap. 6 Psykologibogen om børn, unge og voksne redigeret af Mogens Brørup m.fl., Gyldendal 1. udgave, 6. oplag 1996 Udviklingspsykologiske teorier, redigeret af Esben Jerlang m. fl., SPB, 2. udgave, 10. oplag 1994 Gruppepsykologi af Arne Sjølund, Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, 18. oplag, 1965, kap.1 Dit kompetente barn af Jesper Juul, Gyldendals Bogklub, 1998, kap. 3 Dit kompetente barn, video med Jesper Juul, 1997 Skole og samfund, nr. 4, april 1999 Mobbedreng, Børnerådet, 1. oplag, 1999 kap. 4 & 6 Mobning skal ud af skolen, Undervisningministeriet, 1. udgave, 1999 Mobbing i skolen Hva vi vet og hva vi kan gjøre af Dan Olweus, Universitetsforlaget Oslo, 3. opplag 1997 kap. 1 Mobning en psykoanalytisk beskrivelse af mobnings årsager og behandling af Kim Gabriel Hansen, København: eget forlag, 1978 kap. 4 Et essay af Helle Winther, Tidsskrift for Idræt nr. 4, 1994 Vi har desuden deltaget i et foredrag om mobning afholdt af Michael Olsen på KDAS d Side 16 af 16

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Mobning - må vi så være fri!

Mobning - må vi så være fri! Mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Nibe Skole Forord I sommeren 1999 blev der ved Nibe Skole nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med forslag til initiativer

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper.

NOTAT. Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer af en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Mobning skoleområdet Til: Dato: 19. september 2016 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Hvad er mobning Mobning handler om en bestemt adfærd, som udspringer

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål.

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål. Mobbeundersøgelsen er beskrevet på en række regneark i Excel. De er opdelt således : fanekort 1 til 22 viser elevernes besvarelser af de forskellige spørgsmål spørgsmål viser de 22 spørgsmål illustration

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl. Tak fordi I kom I er her fordi : I vil gøre en forskel I vil tage et ansvar Jeres børns trivsel betyder alt for jer I ønsker at skabe de bedst mulige

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO

HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO HANDLEPLAN MOD MOBNING FOR SKOLE OG GFO MUNKEGÅRDSSKOLEN, NOVEMBER 2005 Side 2 af 5 PÅ MUNKEGÅRD SKAL ALLE ELEVER, FORÆLDRE OG ANSATTE AKTIVT MEDVIRKE TIL AT STOPPE MOBNING SAMT ANDEN UACCEPTABEL ADFÆRD.

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K Alle børn har ret til god trivsel Indhold Forord til s mobbepolitik.3 1. Hvad forstår vi ved mobning..4 2. arbejder både forbyggende og indgribende overfor mobning.5 3. Forebyggelse af mobning..6 3.a Hvad

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere