1.0 INDLEDNING FAKTA OM MOBNING HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 INDLEDNING... 2 2.0 FAKTA OM MOBNING... 2 3.0 HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER... 5"

Transkript

1 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING: FAKTA OM MOBNING HVAD ER MOBNING? HVOR UDBREDT ER MOBNING? MOBNING - ALDER OG KØN MOBBERE MOBNINGSOFRE HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? INDRE FAKTORER FREUDS PERSONLIGHEDSMODEL PSYKOANALYTISK TEORI OM MOBNINGSHANDLINGEN HVORDAN DANNES SELVET? SELVVÆRD / SELVTILLID GRUPPENS BETYDNING FOR INDIVIDETS ADFÆRD HVORFOR MOBBER BØRN HINANDEN? YDRE FAKTORER NORMALITET SAMFUNDSMÆSSIGE FORHOLD KOMMUNIKATION LOVFORSLAG HERHJEMME FOR ELLER IMOD? AFRUNDING VEDRØRENDE MUNDTLIG EKSAMEN LITTERATURLISTE Side 1 af

2 1.0 Indledning Mobning blandt børn og voksne har uden tvivl eksisteret længe måske altid. Til trods for at mobning som fænomen har været kendt længe, var det først i begyndelsen af 1970 erne, at man systematisk begyndte at indsamle information om problemet. Således viser undersøgelser at hvert 4. barn i dag bliver mobbet herhjemme. Den stigende fokus på problemet har resulteret i, at publikationer fra diverse offentlige instanser vælter frem. Men hvorfor netop nu? Først må det nævnes, at skolestof altid er et prekært emne, dernæst er der i disse år megen fokus på den enkeltes rettigheder og netop disse rettigheder bliver krænket i forbindelse med mobning. Vi har valgt dette emne, idet vores viden på området er meget begrænset. Eftersom fænomenet mobning sikkert men desværre altid vil eksistere og derfor vil blive en del af vores fremtidige hverdag, har vi ønsket at belyse emnet for derved at blive bedre rustet. 1.1 Problemformulering: Hvorfor mobber børn hinanden? Hvilken betydning har personlighedsudviklingen for hhv. mobberen og mobbeofret? Hvad kan man gøre for, at det psykiske arbejdsmiljø i folkeskolen forbedres? (Vi tænker her på lovgivningsområdet) Vi har i opgaven valgt at beskæftige os med mobberen og mobbeofrets indbyrdes relationer. Vi vil tage udgangspunkt i faktuelle oplysninger angående mobning for derefter at inddrage en psykologisk og samfundsmæssig vinkel. 2.0 Fakta om mobning 2.1 Hvad er mobning? Begrebet mobning benyttes ofte i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drilleri. Vi mener derfor, at det er vigtigt at definere begrebet mobning. Dan Olweus, professor i psykologi, definerer mobning på følgende måde: En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. (Dan Olweus) Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige eller lede ting. 2 Side 2 af

3 Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. Vi tilslutter os Dan Olweus definition, idet den tillige illustrerer hvor omfangsrigt begrebet er. 2.2 Hvor udbredt er mobning? I Danmark er der ikke gennemført omfattende forskning om udbredelse af mobning og dens årsager. Bjørn Holstein fra afdelingen for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet står dog bag en ny undersøgelse af 4000 børn i alderen år. Undersøgelsen er foretaget på 45 tilfældigt udvalgte skoler i Danmark. Den viser blandt andet, at 25 % af alle danske børn har været udsat for mobning. Sammenlignes dette tal med de øvrige nordiske lande må man konstatere, at Danmark ligger væsentligt højere - således er det svenske resultat helt nede på 6 %. Det skal dog påpeges, at Sverige gennem en lang årrække har gjort en systematisk indsats for at begrænse mobning i form af lovgivning på området. Dette vil vi komme ind på senere. (Pjece fra undervisningsministeriet) 2.3 Mobning - alder og køn Børn er forskellige. Det er umuligt at sige, at alle piger opfører sig ens og at alle drenge opfører sig ens. Drenge og piger er på godt og ondt anderledes end tidligere det er ikke længere så let at sætte de to køns psykiske egenskaber i bås. Til trods for dette er børns måde at mobbe på stadig afhængig af deres alder og køn. Drenge har en tendens til at være mere voldelige i forbindelse med mobning, hvorimod piger i højere grad benytter sig af psykisk terror i form af udelukkelse af gruppen osv. Dette kan måske skyldes, at piger i dag stadig fastholdes i det traditionelle kønsrollemønster, hvor en pæn pige ikke slår aggressionerne kommer derfor ud på anden vis. De større børn er almindeligvis heller ikke så tilbøjelige til at slå, når de mobber - de benytter sig ligeledes mere af psykisk vold. Denne tendens hænger måske sammen med børnenes kognitive og sproglige udvikling, der bevirker, at børnene kan agere/reagere på anden måde. En norsk undersøgelse viser desuden at mobning aftager med alderen. I 2. klasse er hhv. 17,5 % drenge og 16 % piger udsat for mobning, hvor tallet falder til hhv. 6,4 % drenge og 3 % piger i 9. klasse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3 Side 3 af

4 2.4 Mobbere Mobbere har tit en aggressiv og dominerende adfærd overfor kammerater, lærere og forældre. Generelt klarer de sig dårligt i skolen et sted de heller ikke bryder sig om at være. Undersøgelser viser, at denne gruppe hverken mangler selvtillid eller har et lavt selvværd, hvilket man førhen har antaget (Pjece fra undervisningsministeriet). Gruppen besidder ikke evnen til empati for deres ofre, dette medfører, at mobningen ofte kan blive både rå og hjerteløs. Mobbere er endvidere ofte udsat for en aggressiv opdragelse, hvor en mand er en mand. De bliver gjort til den lille voksne, der skal klare sig selv således mangler de opmærksomhed, kærlighed og omsorg fra deres forældre. Ifølge Dan Olweus har mobbere desuden en større chance for at havne i kriminalitet og alkoholmisbrug. Dette kan måske skyldes arv og miljø, idet æblet ikke falder langt fra stammen. Hermed mener vi, at en barndom præget af aggressioner og omsorgssvigt kan få negative følger for barnets adfærd senere i livet. Mobbernes popularitet i klassen ligger på eller noget under gennemsnittet i forhold til mobningsofrene, der ligger i den lave ende. Mobbernes placering/status ændres dog væsentlig i de ældre klasser, hvor også de tilhører den lave ende af skalaen. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) Denne tendens hænger måske også sammen med børnene kognitive udvikling jo ældre man bliver desto mere bevidst bliver man om, hvad der er rigtig og forkert. 2.5 Mobningsofre Der findes to typer for mobningsofre: den passive og den provokerende. Den passive er kendetegnende ved, at personen forholder sig passiv til omgivelserne. Personen er ofte overbeskyttet hjemmefra, præget af et lavt selvværd og har et kropssprog, der signalerer: Kom og mob mig. Det provokerende mobningsoffer er kendetegnet ved, at det udviser en urolig adfærd samt mangler koncentration. En sådan væremåde medfører tit sammenstød med andre børn i form af drillerier og slagsmål. Denne type mobningsofre forekommer ikke så ofte som det passive mobningsoffer, ifølge Dan Olweus. Generelt er mobningsofrene for drengenes vedkommende væsentligt fysisk svagere end gennemsnittet. Hvad angår pigerne kan man ikke sige præcist, hvad der udløser mobningen. Mobningsofrene klarer sig som regel godt i skolen, dog falder deres præstationer, hvis ikke der gribes ind overfor mobningen. De er kede af livet, føler sig ensomme og hjælpeløse og har 4 Side 4 af

5 desuden mange smerter i form af hoved- og mavepine med andre ord skades de på deres helbred, trivsel og selvopfattelse. (Undervisningsministeriet, Foredrag ved Michael Olsen) 3.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Indre faktorer Vi vil i det følgende se på forskellige psykologers teorier om børns personlighedsudvikling samt belyse, hvilken indflydelse de forskellige teorier har i forhold til mobberen og mobbeofret. 3.1 Freuds personlighedsmodel Freuds personlighedsmodel beskrives som sammensat af tre strukturer: Det et, Jeg et og Overjeg et. Hos en nogenlunde harmonisk person vil disse tre strukturer være i balance og indgå i en enhed, der fungerer sammen og er i bestandig udvikling og bevægelse. Samspillet mellem Det et (drifter, behov m.m.), Jeg et (fornuft, tænkning og vilje) og Over-jeg et (samvittighed) har stor betydning for, hvordan udviklingen forløber, ikke mindst i forhold til hvordan konflikter, frustrationer og udfordringer løses af individet. For at løsninger på problemer i individets liv skal få et hensigtsmæssigt og realistisk udfald, er det Jeg et som skal være den styrende instans. Det kræver imidlertid, at udviklingsfaserne gennemleves uden så store konflikter og frustrationer, at disse ikke er mulige at bearbejde for Jeg et. Hvis konflikterne bliver så vanskelige, at Jeg et ikke kan bearbejde dem, træder Jeg ets forsvarsmekanismer til. En af disse er projektionen. Denne kendetegnes ved, at man benægter nogle følelser eller impulser hos sig selv og skyder dem ud i omverdenen oftest i form af at overføre dem til en anden person. Formålet med denne mekanisme er at forandre en indre fare for Det et eller Over-jeg et til en ydre fare, som er lettere for Jeg et at håndtere og Over-jeg et at acceptere. (Jerlang, 1994) 3.2 Psykoanalytisk teori om mobningshandlingen Kim G. Hansen har opstillet en psykoanalytisk teori om mobningshandlingen, hvori han beskriver mobberen og mobbeofrets personligheder. Teorien tager udgangspunkt i Freuds psykoanalyse (jf. ovenstående). Hovedpointen i teorien er, at mobberne gennem mobning får mulighed for at rette indadvendt aggression udad og derved opnår en spændingsreduktion. Ifølge Kim G. Hansen er mobberen præget af at have et stærkt Over-jeg. Dette betyder, at Over-jeg et er i besiddelse af en stor mængde aggressiv energi, som det vender mod Jeg et for at holde dette i skak, altså for at få Jeg et til at afstå fra bestemte handlinger, som det presses til af Det et. Mobberen løser sit Over-jeg s-problem ved at rette sin aggression udad mod ofret (projektion): Hvad jeg ikke må, må andre heller ikke! Der vil 5 Side 5 af

6 således ikke være grund til at forvente skyldfølelse hos mobberne, snarere lettelse og stolthed. Det centrale for mobberen er, at ofrets handlinger er de samme som de handlinger mobberen undertrykker hos sig selv. Ofte har mobberen og mobbeofret personligheder, der på bestemte måder passer til hinanden. Dette betyder, at mobberen ikke er potentiel mobber overfor enhver, men at kun individer, der provokerer mobberen kan blive ofre. Mobberen behøver ikke være skolebølle eller mobber i absolut forstand; hans mobning afhænger af den relation, han kan etablere til ofret. Man må formode, at børn, der gentagne gange bliver udsat for mobning, i en vis udstrækning mangler almindelige normer i Over-jeg et. Er dette tilfældet, er ofrets problem ikke blot mobningen, men et generelt problem om at kunne orientere sig i omverdenen. Kroniske mobbeofre må formodes at have udviklet et mangelfuldt Over-jeg, der ikke klarer den opgave at bringe individets handlinger i overensstemmelse med omverdenens krav. Endvidere kunne man tænke sig, at ofrets Over-jeg har hæmmet aggressionshandlinger, således at ofret er ude af stand til at forsvare sig mod omverdenen og stoppe mobningen i de indledende faser. Er en relation mellem offeret og mobberen først etableret vil mobningshandlingerne kunne gentages i det uendelige. Den oprindelige årsag til situationen kan efterhånden være glemt af begge parter. I mange tilfælde synes mobningen at være opstået af intet. (Kim G. Hansen, 1978) 3.3 Hvordan dannes selvet? Vi har her valgt at tage udgangspunkt i Daniel Sterns teorier, idet han fokuserer på relationernes betydning for udviklingen af barnets selvfølelse. Sterns teorier fokuserer på selv ets udvikling og samspillet med moderen. Stern afviser, at det normale spædbarn skulle være født autistisk tværtimod anser han barnet for værende engageret, udadvendt og socialt allerede fra fødslen. Stern opererer således med en række medfødte evner, men opfatter grundlæggende, at personligheden opbygges i og med, at barnet internaliserer samspillet med andre. Ifølge Stern foretager barnet 5 udviklingsmæssige trin / relateringsdomæner i løbet af sine første leveår: Det gryende selv (0-2 mdr.), kerneselv (2-6 mdr.), det subjektive selv (7-15 mdr.), det verbale selv (18-30 mdr.) og historiernes verden (fra 3-4 år). Gennem et bekræftende samspil med 6 Side 6 af

7 andre bliver man sig selv. En gryende fornemmelse for selv findes allerede fra livets begyndelse. De forskellige fornemmelser eller følelser for selv vokser frem og integreres med hinanden i barnets 3-4 første leveår. Det er vigtigt at understrege, at barnet ikke vokser fra nogen af faserne; ingen forsvinder eller bliver mindre betydningsfulde, men videreudvikles gennem hele livet. Vi vil her primært beskæftige os med trinnet for kerneselv også kaldet den nære sociale omverden samt det verbale selv. (Psykologibogen, 1996) På dette trin begynder barnets evne til socialt samspil at blomstre. Barnet har en integreret og oplevelsesmæssig fornemmelse af sig selv og andre sagt med andre ord oplever barnet sig selv som en separat person, som hænger sammen med og er adskilt fra moderen. Efter ca. 3 måneder ved spædbørn, hvad de kan forvente af en ansigt til ansigt kontakt med deres mor. Mor og barn kommunikerer. De lærer begge hinandens grænser at kende ved skiftevis at overtræde og tilpasse dem. Det er en pointe hos Stern, at under disse samspil lærer begge parter empati indlevelse i den anden; hvilket netop mobberen har svært ved. Det er således afgørende, at barnet oplever moderen nærværende, idet den identificeringsproces, hvor et spædbarn føler det samme som og handler som moderen og i en vis forstand gør hende til en del af sig selv, er væsentlig. Psykiske problemer kan tillige stamme fra, at barnet identificerer sig med en forældre som ofte er deprimeret, angst eller voldelig en opvækst som mange mobbere er udsat for (Psykologibogen, 1996). I relateringsdomænet: Det verbale selv påbegynder barnet det betydningsfulde spring ind i ordenes verden, ind i symbolernes og selvrefleksionens verden. Sproget strukturerer oplevelser, men samtidig opdager barnet, at ord ikke er gode til at tackle altomfattende oplevelser. Sproget er langsomt, hvorimod handling ansigtsudtryk og gestik er hurtige. Barnet skal pludseligt til at benytte sig af det utilstrækkelige sprog og det kan ikke med ord forklare sit indre. Et barn, der er opslugt af stærke følelser, af vrede eller krænkelse, har svært ved samtidigt at leve sig ind i et andet barns følelser. Her er der brug for den voksnes empati over for de stærke følelser, man selv har og det bliver samtidig det første skridt hen imod at kunne forstå et andet barn netop denne forståelse mangler mobberen. (Psykologibogen, 1996). Pointen i Sterns udviklingsmodel er, at barnets måder at opleve sig selv på skaber helt specifikke relationer til andre. Lider man f.eks. af udtalt selvhad og mindreværdsfølelser, er forholdet til andre et andet, end det er for de mennesker, der har en god, gedigen selvfølelse (Psykologibogen, 1996). 7 Side 7 af

8 3.4 Selvværd / selvtillid Begreberne selvfølelse, selvtillid og selvværd bruges ofte i flæng. Som nævnt tidligere har børn, der bliver mobbet, ofte et lavt selvværd. Jesper Juul har i bogen: Dit kompetente barn beskrevet begreberne selvfølelse og selvtillid. Efter vores mening sætter Jesper Juul lighedstegn mellem selvfølelse og selvværd. Begreberne er beskrevet på følgende måde: Selvtillid handler om det, vi kan. Det vi er gode og dygtige til eller dumme og dårlige til det, vi kan præstere. (J. Juul, 1998, s. 85) Selvtillid er altså en ydre følelse, der kan måles via det, vi kan gøre og præstere. Selvfølelse er vores viden om og oplevelse af, hvem vi er. Selvfølelse handler om, hvor godt vi kender os selv og hvordan vi forholder os til det, vi ved. (J. Juul, 1998 s. 85) Selvfølelse er en indre følelse af, at man er noget værd, fordi man er, som man er. Hvad enten selvfølelsen er høj eller lav har den afgørende betydning for ens liv det er kernen i os selv. Ifølge Jesper Juul har man i samfundet lagt vægt på at udvikle børns selvtillid. Måden hvorpå man har været sammen med børnene har hindret dem i at udvikle en naturlig selvfølelse. Vi er opvokset med at rose og kritisere, hvilket er ødelæggende for selvfølelsen. Mennesker er ikke rigtige eller forkerte, gode eller onde mennesker er. Hvis ens eksistens vurderes bliver man styret udefra og derved styret af omgivelsernes krav og forventninger, hvilket medfører store omkostninger for barnet som voksen. Dette forhold er svært at ændre, idet vi har lært, at det at rose vores børn betyder, at vi elsker dem sandheden er tværtimod at vi på denne måde får meget usikre børn. Mennesker som har udviklet en sund selvfølelse klarer sig betydeligt bedre i forhold til mennesker med en lav eller dårlig selvfølelse. De er desuden mindre sårbare og bedre til at lære. (J. Juul, video) 3.5 Gruppens betydning for individets adfærd Et barn opfører sig anderledes, når det er sammen med en voksen, end når det er alene eller sammen med andre børn. De fleste børns adfærd overfor voksne er lige så ærlig og naturlig som den helt anderledes opførsel de udviser blandt ligestillede. I samkvem med andre mennesker er der altså en række regler, der gør sig gældende. Et menneskes adfærd bestemmes således ikke kun af dets psykiske egenskab, men også af dets forhold til andre mennesker. (Sjølund, 1965) 8 Side 8 af

9 Hele samfundslivets struktur med dets forskellige værdier og normer griber ind i dannelsen af smågrupper og afspejler deres sociale relationer. På børns adfærd er der en række faktorer, der indvirker regulerende og bestemmende for det sociale liv, der udfolder sig i de grupper, som de tilhører hvadenten det er frivillige sammensat grupper så som venner/veninder eller mere formelt sammensatte grupper som f.eks. en skoleklasse. En af de faktorer, der stærkest bestemmer barnets adfærd er dets placering i gruppen med andre ord den sociale position som barnet indtager eller den sociale rolle som det spiller. Børn sætter ikke altid hinanden lige højt. I enhver skoleklasse findes som regel en slags rangorden hierarki hvor ikke alle har lige meget at skulle have sagt. (Sjølund, 1965) Nogle klasser har meget fastfrosne adfærdsmønstre med en stiv rollefordeling, hvor blandt andet lederen altid er den samme. Hvis lederskikkelsen er aggressiv eller på anden måde bærer af negative normer vil store dele af klassen komme til at fungere på samme måde. For ikke at blive udelukket for fællesskabet handler man derfor i overensstemmelse med gruppens normer hvis ikke man selv mobber er man i farezonen for selv at blive holdt udenfor gruppen og dermed mobbet. (Mobbedreng, 1999) Man er med andre ord ikke accepteret af de andre, hvis man ikke gør som de og holder trit med dem uanset om man har lyst til det eller ej. Afgørende for hvilken position man får i klassen er ikke blot den fysiske styrke selvom den ofte afgør en placering men også mere ubestemmelige personlige forskelle. Årsagerne til hvor man placeres i gruppen høj eller lav kan være meget forskellige og ofte er flere faktorer medvirkende. Social og økonomisk baggrund kan spille en vis rolle, men er sjældent alene afgørende. Intellektuel formåen, personlighed, lederegenskaber, dygtighed til at organisere lege og lignende er stærkere medvirkende. I visse tilfælde kan klassens helt være den, der er bedst til at drille eller tirre læreren. (Sjølund, 1965) Elevernes præstationsniveau indrettes efter hvilken position og prestige, de har i gruppen på denne måde får forholdet konsekvenser for indlæringen. Børns præstationer er mere afhængige af deres position blandt kammeraterne og hele forholdet til dem end af deres begavelse eller evner. Forholdet til gruppen har endvidere betydning for barnets opfattelse af sig selv og får derved betydning for dets karakterudvikling. Hvis et barn har en lav placering i gruppen eller er helt udenfor 9 Side 9 af

10 vil det have vanskeligt ved at hævde sig på andre områder. Ser kammeraterne i gruppen ned på et barn, vil det tillige være tilbøjeligt til selv at anse sig for ringere end de andre. (Sjølund, 1965) 4.0 Hvorfor mobber børn hinanden? Ydre faktorer 4.1 Normalitet Som alle andre mennesker har børn også en tendens til at udpege og udelukke de anderledes. Det skyldes bl.a. at hvis vi ikke gjorde det, havde vi ingen mulighed for at blive bekræftet i, at vi selv er normale. Normalitetsbegrebet bliver betragtet ud fra flere vinkler; det normative, det statistiske, det medicinske og det udviklingspsykologiske. Vi vil her beskæftige os med det normative, det statiske og det udviklingspsykologiske normalitetsbegreb. Den normative definition bygger på, at det der er normalt i den gruppe du tilhører, måske ikke er normalt i en anden gruppe. Det kan være i forhold til udseende, opførsel eller hjemmeforhold. Jo større personlig afvigelse, jo mere udsatte er børnene. Der er altså i ethvert samfund og i enhver kultur udviklet forskellige værdier, normer og regler for styring og regulering af dette samfunds mennesker, udvikling, samvær m.m. Man kan således omtale dette som samfundets herskende ideologi. Hvis vi ser på ordet i en statistisk betydning, er det i den forbindelse det, der karakteriserer flertallet af befolkningen det er således det gennemsnitlige, der anses for værende normalt. Det, der afviger fra det gængse, er altså tilsvarende unormalt. Begrebet bygger på den grundtanke, at man objektivt kan definere det almindelige som det normale. (Gauss normalfordelingskurve). (Jerlang, 1997). Man kan ikke tale om ét udviklingspsykologisk normalitetsbegreb, men om flere vi har her valgt at tage udgangspunkt i de psykoanalytiske teorier. De psykoanalytiske teorier bl.a. Freud ser udvikling som et resultat af forandring i drifterne kombineret med driftstilfredsstillelsen. Udvikling af identiteten sker gennem nogle eksistentielle kriser, der dels giver mulighed for udvikling og dels skaber mulighed for fejludvikling. Fejludvikling kan dels være et resultat af en uhensigtsmæssig gennemlevelse af normale kriser og dels være en kombination af fejlløsning af kriser og medfødt jeg-svaghed. Disse problemer kan ikke Side 10 af 10

11 ses uden deres sammenhæng med individets relationer til familie, institutioner, samfund m.m. (Jerlang, 1997) Uanset hvordan man adskiller sig fra normen om det er positivt eller negativt er man i risikozonen for at blive mobbet. Det afgørende er netop, at man afviger fra det normale. Som afviger er man udstødt fra gruppen. Udstødningsprocessen foregår som regel som en stemplingsproces, hvor afvigeren udpeges og får mindsket sin status og handlemuligheder. I samfundet er der udviklet forestillinger om normalitet og om afvigere og deres adfærd, f.eks. sådan er eller sådan gør en normal samfundsborger. Udpegningen fører til en generaliseret opfattelse af hele personen som afvigende til en stempling, f.eks. den rødhårede i stedet for Hans, der i øvrigt er rødhåret. Det er altså afvigelsen og ikke personen som stemples. Er man først stemplet som afviger, indlever man sig i denne rolle dvs. at afvigeren som en del af sin identitet dels føler sig som en afviger og dels handler i overensstemmelse med rollen. De skjulte forventninger til en bestemt adfærd er ligeledes med til at fremkalde eller forstærke den. Rollen bliver en del af identiteten og styrer personens måde at forholde sig til livet på. Når man er stemplet eller stigmatiseret er man blevet medlem at en bestemt afvigerkategori uanset om man vil det eller ej (Jerlang, 1997). 4.2 Samfundsmæssige forhold Per Schultz Jørgensen definerer postmodernismen som en tid, der er præget af et autoritetstab en selvdannelsens tid. Børn skal lære at begå sig som en social kamæleon, der kan tilpasse sig alt efter sted og behov. (Michael Olsen) Et nyfødt barn er underlagt nogle muligheder og begrænsninger i kraft af, dels at det fødes som et menneske, og dels at det fødes ind i en kulturel og social gruppe. Barnet er ikke på forhånd programmeret til at blive på en bestemt måde eller til at få et bestemt arbejde osv. Barnet socialiseres både via sin aktive tilegnelsesproces samt omgivelsernes påvirkning. Endvidere udsættes barnet for en mængde påvirkninger, krav, tilbud m.m. Disse påvirkninger skal barnet bearbejde og forholde sig til, hvilket nogle gange kan være svært følelsesmæssigt. Barnet må derfor fortrænge disse og i stedet tilpasse sig de givne normer. (Jerlang, 1997) Samfundets krav og normer er medvirkende til at danne barnets identitet og dermed dets personlighed. Side 11 af 11

12 Vores samfund i dag er præget af mere synlig og grov vold. Især er en del af den vold, som børn og unge udøver blevet voldsommere og mere ustyrlig og i kølvandet på det, er vi måske blevet mere opgivende overfor den? Man hører ofte om folk, der har været vidner til vold enten på gaden eller hos naboen uden at gribe ind. En adfærd der gør det svært at overbevise børn om, at andres trivsel også er den enkeltes ansvar. Derfor er der nogle børn, der sjældent griber ind, når de er vidne til vold eller mobning på skolen. (Mobbedreng, 1999) I takt med samfundets udvikling, hvor alt er blevet individorienteret, har børnekarakteren således også forandret sig. Alle børn er i dag ønskebørn, hvor forældrene har en massiv fokusering på dem. Det kan bevirke, at børnene bliver ego-centrerede og soler sig i deres egen lille navle. Ved at fokusere så meget på sig selv kan de miste fornemmelsen for omverdenen og andre mennesker. Denne udvikling kan også ses i folkeskolen, hvor begrebet om undervisningsdifferientiering står centralt. (Michael Olsen) I begyndelsen af 1990 erne blev der nedsat et udvalg, der havde til opgave at analysere årsager til udstødning af børn og unge samt hvad man kunne gøre med hensyn til forebyggelse. I 1993 udkom rapporten: Risikobørn hvem er de hvad gør vi? (Per Schultz Jørgensen m.fl.) Denne konkluderede blandt andet følgende: De børn, der generelt klarer indtrufne problemer bedst, omtales som modstandsdygtige over for belastningsfaktorer (fysiske og somatiske forhold, socio-kulturelle forhold, familieforhold og skoleforhold), og de er karakteriseret ved: tillid til egen formåen både kognitivt og socialt evne til at overskue og forudsige situationen samt træffe strategiske valg samt støtte i netværket. Altså selvforvaltende børn. (Jerlang, 1997 kap. 6) 5.0 Kommunikation Lærerens evne til at gøre sig forståelig overfor børnene har stor betydning for børnenes oplevelse af det sociale miljø i skolen. Hvis børnene føler sig utrygge ved læreren, har de let ved at blive aggressive. Men da læreren er en for farlig person at være aggressiv overfor, vendes aggressionerne f.eks. i form af mobning mod andre børn, ikke mindst de svage. Hvis læreren derimod er tydelig i sin kommunikation og ikke sender dobbelttydige signaler, vil der sandsynligvis være et trygt miljø i klassen. (Mobbedreng, 1999) Side 12 af 12

13 I kommunikationsteorier tales der populært om Johari s vindue, hvilket bygger på Freuds teori om det ubevidste og det bevidste. Vinduet består af 4 kvadrater, der tilsammen repræsenterer en person i forhold til andre personer. I kommunikationsprocesser er Johari vinduet fleksibelt og dynamisk. Kender vi kun hinanden overfladisk er det åbne felt meget lille, det skjulte større og kommunikationsområdet minimalt. Efter hvert samspil i en gruppe lærer/elev, elev/elev kan der, hvis der er en positiv stemning i gruppen, komme udspil og tilbagemeldinger som resulterer i et større åbent felt og et mindre skjult. Ved dynamisk samspil kan det blinde felt tillige formindskes netop dette felt og muligheden for synliggørelsen af det, er interessant. (Helle Winther, 1994) Som menneske lærer kan vi udvise en adfærd, som vi ikke er bevidste om og derved såre et andet menneske (den blinde plet). Denne person bliver derved gjort opmærksom på noget, som hidtil enten har været ubevidst (blind plet) eller bevidst (skjult) for og af personen selv. Ved at udvise denne adfærd kan man bidrage til eller igangsætte mobningen af en elev. Adfærden kan man dog blive bevidst om via supervision. Omvendt kan man mobberen også bevidst ønske at såre andre mennesker ved f.eks. at kommentere nogle ting ved personen mobbeofret, som denne enten ønsker skal forblive skjulte (næsepilleri, sutten på fingre m.m.) eller ikke kan ændre på p.t. (dårlig ånde, fedtet hår). Dette forhold forekommer formentlig oftest i relationen elev/elev. 6.0 Lovforslag herhjemme for eller imod? Både Sverige og Norge har årelange traditioner for en organiseret og offentlig mobbepolitik på skoleområdet. Det har sat sit præg på landenes lovgivning, praksis og statistik. I Sverige er det således ifølge WHO, kun seks procent af børnene, der mobbes i Danmark er det tilsvarende tal 25 procent. I Norge medførte en storstilet kampagne, at mobning nogle steder blev halveret. På trods af det er man hverken i Norge eller Sverige fuldt ud tilfreds med resultaterne på området. Dette er et udtryk for, at vores skandinaviske naboer betragter indsatsen mod mobning som en permanent opgave. (Mobbedreng, 1999) I Danmark kører diskussionen i øjeblikket på, om hvorvidt man skal lovgive på området eller ej. Fagfolkene er meget uenige om dette. Per Schultz Jørgensen, formand for Børnerådet, mener at en lov på området er på sin plads. Han begrunder dette med, at mobning handler om arbejdsmiljø. Og hvorfor skulle børn ikke have en lovgivning på dette område ligesom voksne? En sådan lovgivning skulle præcisere rammerne for det psykiske og fysiske miljø. (Mobbedreng, 1999) Side 13 af 13

14 I virkeligheden handler det om værdighed. Børns ret til et værdigt liv mens de er børn og senere som voksne. Det har vi som nation tilsluttet os i FN s konvention om børns rettigheder. Michael Olsen, medlem af KLF, repræsenterer et nej til lovgivningen. Han mener, at det er problematisk at lovgive på netop dette område, idet mobning er baseret på følelser. Han mener yderligere, at skolen er ansvarlig og bør præge udviklingen indenfor området. Problemet skal løses af lærerne. (Foredrag v. Michael Olsen) Vores holdning til dette spørgsmål er tvetydigt. På den ene side er det svært at negligere de resultater, som lovgivningen har betydet for henholdsvis det norske og svenske skolesystem. På den anden side sympatiserer vi med dele af Michael Olsens argumenter. Vi kan følge ham i, at lovgivning på baggrund af følelser er vanskeligt, vi mener dog ikke, at skolen og lærerne udelukkende skal løse problemet. Vi anser det for et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. Nogle spørgsmål, som trænger sig på, er endvidere hvordan man kan overholde en lov på området? Hvilke konsekvenser får det, hvis man overtræder den? Hvem skal sørge for, at loven bliver overholdt? Og hvor går grænsen for, hvad man skal lovgive om? Alle disse spørgsmål gør, at vi er en anelse skeptiske over for at lovgive på området. Som lærere er vi uddannet til at undervise, ikke til at håndhæve en lov. 7.0 Afrunding Mobning kan nok ikke helt undgås. Men erfaringerne fra Norge og Sverige og fra nogle få danske skoler viser, at mobning kan begrænses ganske væsentligt. Da lærere og skoleledere er ansvarlige for børnenes dagligdag i skolen, er det selvfølgelig os der i første række skal arbejde professionelt med opgaven. Men derudover er der en række eksperter på skolen, som skal inddrages, f.eks. skolepsykologen. Alle skoler må forholde sig til og diskutere, hvordan det ser ud på egen skole, for når statistikken viser, at hver fjerde barn bliver mobbet, er det usandsynligt hvis netop deres skole går fri. I arbejdet med at få reduceret mobning er inddragelsen af eleverne vigtig, idet de kan bidrage med forslag til, hvordan mobning kan forebygges. Det er vigtigt, at skolen er et sundhedsmæssigt forsvarligt sted at opholde sig, her er der tale om det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det bliver tit glemt, at det psykiske arbejdsmiljø er meget betydningsfuldt for eleverne personligt, men også for deres læring. (Skole & samfund, 1999) Side 14 af 14

15 Man taler i dag om en dobbeltsocialiseringsproces, hvor familien ikke er alene om at udøve omsorg for barnet, også offentlige institutioner er blevet omsorgsgivere. Da socialisering sker gennem relationer, har vi forsøgt at belyse hvilke relationer barnet indgår i (barn/barn og barn/voksen) samt undersøgt, hvilken betydning disse har for udviklingen af barnets selvfølelse. Elevernes selvfølelse spiller sandsynligvis en rolle for mobning. Netop derfor er det en vigtig pædagogisk opgave at styrke selvfølelsen hos eleverne, for derigennem at fremme deres egen opfattelse af sig selv. Endvidere er børnene bedre rustet - når de ved hvad de står for til at klare sig i skolen og i samfundet. Igennem opgaven har vi forsøgt at belyse mobningens mange ansigter. Som det viser sig er mobning ikke bare sådan at komme til livs mange gange er der tale om dybereliggende psykologiske faktorer, som lærergerningen ikke umiddelbart kan løse. Vi kan således kun være meget bevidste om det sociale liv i klassen og forsøge at aflæse elevernes signaler. Vores opgave må først og fremmest være at skabe et trygt miljø, hvor mobning ikke hører hjemme. Målet må være, at eleverne skal lære at udvise respekt og ansvar overfor hinanden Spændende bliver det at følge udviklingen på området i de kommende år Vedrørende mundtlig eksamen Til vores mundtlige eksamen har vi valgt at medbringe resultater fra en undersøgelse, vi vil lave på baggrund af den hypotetisk-deduktive metode. Vi har opstillet følgende hypoteser: 1. Bliver 25 % af de danske skoleelever mobbet? 2. Er der forskel på mobningen i de sociale lag mobbes flere børn fra de lavere sociale lag? Ved eksamen vil vi således forsøge enten at falsificere eller verificere hypoteserne samt vurdere deres validitet og reliabilitet. Resultaterne vil vi behandle statistisk og deraf drage generelle slutninger vores undersøgelse udspringer således af den positivistiske tankegang. Side 15 af 15

16 9.0 Litteraturliste Socialisering og habitus individ, familie, samfund af Esben Jerlang & Jesper Jerlang, Munksgaard Rosinante, 1. udgave, 3. oplag 1997 kap. 6 Psykologibogen om børn, unge og voksne redigeret af Mogens Brørup m.fl., Gyldendal 1. udgave, 6. oplag 1996 Udviklingspsykologiske teorier, redigeret af Esben Jerlang m. fl., SPB, 2. udgave, 10. oplag 1994 Gruppepsykologi af Arne Sjølund, Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, 18. oplag, 1965, kap.1 Dit kompetente barn af Jesper Juul, Gyldendals Bogklub, 1998, kap. 3 Dit kompetente barn, video med Jesper Juul, 1997 Skole og samfund, nr. 4, april 1999 Mobbedreng, Børnerådet, 1. oplag, 1999 kap. 4 & 6 Mobning skal ud af skolen, Undervisningministeriet, 1. udgave, 1999 Mobbing i skolen Hva vi vet og hva vi kan gjøre af Dan Olweus, Universitetsforlaget Oslo, 3. opplag 1997 kap. 1 Mobning en psykoanalytisk beskrivelse af mobnings årsager og behandling af Kim Gabriel Hansen, København: eget forlag, 1978 kap. 4 Et essay af Helle Winther, Tidsskrift for Idræt nr. 4, 1994 Vi har desuden deltaget i et foredrag om mobning afholdt af Michael Olsen på KDAS d Side 16 af 16

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere