Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Transkript

1 Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker) DSR Region Nordjylland. TR/KB Seminar 2014 den 25. sep

2 Inge Madsen, spl. MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer, Sundhedsteknologi og Medicin, Aalborg Universitet Lektor, VIA UC, CAMPUS N, AARHUS. Medlem af den Nationale Arbejdsgruppe for udvikling af nationale tværfaglige kliniske retningslinjer

3 Dagens emne: Værdi for omsorgen. Dokumentere behov for sygepleje 3

4 Min vision: Lad os nu bruge kræfterne på at måle - hvad der kan måles! I alt for mange år har vi talt om det der ikke kunne måles.

5 HVAD ER JERES BUD PÅ OMSORG I SYGEPLEJEN?

6 Fru Jensen nu udskrevet efter en vellykket hofte operation

7 Minimums dataset Sygeplejefaglige problemområder for den enkelte patient Det skal som minimum fremgå af journalføringen om den sygefaglige pleje og behandling, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder: 1) Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3) Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4) Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5) Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6) Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7) Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8) Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9) Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10) Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11) Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12) Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré.

8 Tre perspektiver på kvalitet. Sundhedsfaglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Patient oplevet kvalitet Jan Mainz, læge, professor Vicedirektør med ansvar for patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed, Psykiatriledelsen, Psykiatrien i Region Nordjylland

9 Dagens prismodtager står for mange af os som et ikon af faglighed af højeste karat, forskning på internationalt niveau og forskningsmetoder, som de færreste af os vover os i kast med. Og ikke mindst en ildhu og stædig vedholdenhed i en forskningsverden, hvor hun har måttet træde helt nye stier for sygeplejeforskningen, YRSA ANDERSEN. Årets modtager af Firkløverprisen 9

10 Men først lidt om kliniske retningslinjer og dokumentation. 10

11 Center for Kliniske Retnings linjer Sundhedsfaglige Fakultet Institut for medicin og sundhedsteknologi

12 Definition: Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer: er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer, samt af patienter, som ønsker at få større indsigt i forløbet. Retningslinjerne har et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Centeret følger denne nationale definition.

13 Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) Rådet for Centeret for Dokumentationsråd Uddannelsesråd Forskningsråd kliniske retni

14 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober

15 Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse

16 Hvorfor ville vi have det center?

17 Hvorfor kliniske retningslinjer? Sikre ensartet diagnostik, behandling og pleje Sikre reduktion af variation Sikre kontinuerlig opdatering af videnskabelig evidens Definere relevante indikatorer til overvågning og feedback Identificere mangler vedrørende klinisk uddannelse og træning og guide nyt personale Påvirke ressourceforbruget i en hensigtsmæssig retning Stimulere til klinisk forskning på områder, hvor der mangler dokumenteret effekt af behandling og pleje Kilde: Kjærgaard J, Nord Hansen M, Mainz J: Kliniske retningslinier i Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, Munksgaard,

18 Det overordnede formål At samle kræfterne, så (sygeplejen) og nu SUNDHEDSVÆSENET i højere grad baseres på evidensbaseret praksis, dvs. øge kvaliteten af den sygepleje, og behandling patienterne modtager

19 Det overordnede formål Vi vil samle kræfterne, så sygeplejen og nu SUNDHEDSVÆSENET i højere grad baseres på evidensbaseret praksis, dvs. øge kvaliteten af den sygepleje, patienterne modtager Viden Kompetencer Tid og penge

20 Principper for organisationen Ejes af DASYS Finasieret af interessenter + egen indtjening Bestyrelse Decentralt fokus og initiativ Centralt fokus via forskning og nye områder Kompetenceudvikling i dansk sundhedsvæsen

21 Organisation DASYS Rådet for Kliniske Retningslinjer (Bestyrelse) Videnskabeligt Råd Sekretariat, phd studerende + ad hoc medarbejdere Eksperter Eksperter Eksperter

22 Definition klinisk retningslinje Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer

23 Evidensbaseret vil sige samvittighedsfuld eksplicit velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om pleje og behandling af den enkelte patient Sackett D L et al. Evidence-Based Medicine: What it is and what it is nt?. BMJ;1996;312:71-2.

24 Sammenhæng evidens udfolder sig i. Klinisk ekspertise Ressourcer Kontekst Evidens Patienten Haynes et al. A model for evidence-based clinical decisions, 1996

25 De Nationale Kliniske Retningslinjer. Med Finanslov 2012 er der afsat 20 mio. kr. årligt for til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. 80 mio. kr i alt. Af aftale om Finansloven fremgår, at der skal: " udarbejdes nationale kliniske retningslinjer. Det betyder systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper baseret på evidens for virkningen og bedste praksis. Retningslinjerne er også et element i sikringen af en løbende prioritering på sundhedsområdet, med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene.."

26 Formålet: Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at understøtte en ensartet evidensbaseret indsats på tværs af sektorer underordnet geografisk placering

27 Målgruppe: Den primære målgruppe er sundhedsprofessionelle, f.eks. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og kiropraktorer. En sekundær målgruppe er f.eks. patienter og beslutningstagere

28 Florence Nightingale, 1859 Hensigten er ikke at indsamle dyngevis af interessante kendsgerninger og oplysninger om dette eller hint, men at redde liv og befordre sundhed og velbefindende

29 Mål for dokumentation af det enkelte plejeforløb: At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, således at patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i plejen at fremme tværgående kommunikation - og dialog at generere data for grupper af patienter

30 Fokus for dokumentation Organisation og fag Patientens perspektiv Generel dokumentation Specifik dokumentation Fx kliniske retningslinier, standarder og instrukser Struktureret Skønsmæssigt

31 Dokumentation i struktureret form: Forudsætter: Fælles fagsprog struktur klassifikation Muliggør: Generering data kvalitetsudvikling forskning Kilde: Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler, 2004

32 Den skønsmæssige dokumentation Forudsætter: Fortløbende vurdering at patienten ud fra faglige skøn indsigt i og viden om patientens reaktionsmønstre at forstå betydningen af sygdommen for patientens liv

33 Sygeplejersker har et selvstændigt ansvar for og kompetence til at ordinere (beslutte og planlægge) og iværksætte handlinger til løsning af den sygeplejefaglige del af patientens sundhedsrelaterede problemer Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler, 2004, side 11

34 Hvorfor dokumenterer vi? Genkende data Genfinde data Genbruge data

35 Den gang for længe siden Da der var rigtige sygeplejersker.

36

37

38 if we can not name it : You can not control it, finance it, Teach it, research it or put it into policy.. Norma Lang & June Clark

39 Patienten har en sygdom - det delegerede område Apopleksi Hoftenær fraktur Patienten er syg - det selvstændige område E r n æ r i n g s p r o b l e m e r M o b i l i t e t s p r o b l e m e r S m e r t e p r o b l e m e r E l i m i n a t i o n s p r o b l e m e r Resultat Proces

40 TRE PERSPEKTIVER PÅ KVALITET SUNDHEDFAGLIGE KVALITET ORGANISATORISKE KVALITET PATIENT OPLEVEDE KVALITET JAN MAINZ

41 Dokumentation af sygepleje Sygeplejediagnose Mål Handlinger Resultat

42 Hvorfor dokumenterer vi? Genkende data Genfinde data Genbruge data Madsen & Krøll. Dokumentations konference 2004

43 Dokumentation af sygepleje Sygeplejediagnose Mål Handlinger Resultat

44 Patienten har en sygdom - det delegerede område Apopleksi Hoftenær fraktur Patienten er syg - det selvstændige område E r n æ r i n g s p r o b l e m e r M o b i l i t e t s p r o b l e m e r S m e r t e p r o b l e m e r E l i m i n a t i o n s p r o b l e m e r Resultat Proces

45 Terminologi - hvorfor nu det

46 Terminologi, (af lat. terminus 'grænse, afgrænsning' og - logi), sæt af fagudtryk, der repræsenterer begrebsstrukturen inden for et vist fag- eller aktivitetsområde, fx et håndværk eller en sportsgren. Fagudtryk benævnes også termer og er oftest ord eller ordforbindelser,

47 Implementering af en klinisk retningslinje..

48 Hvordan omsætter vi kliniske retningslinjer til praksis?

49 Implementering.. Implementering (en.: Implementation) er udførelsen af en idé, en plan eller en strategi i praksis. Begrebet anvendes i organisationssociologien og i politologien om den proces, som en beslutning gennemløber fra vedtagelsen til gennemførelsen. Kilde :

50 Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, overlæge, Vestdansk Hjertedatabase, Inge Madsen, spl MI., VIAUC Århus

51 Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter Forekomst af post-operativ pneumoni kan næsten halveres Ca. 15% får pneumoni efter CABG-operation Muligvis reduktion i sternum infektion Der foretages ca operationer om året i Danmark

52 Udviklet af CfKR Udviklet af Centret Imod buttom-up princippet Samarbejde med praksis Alle sygeplejespecialister fra thoraxkirurgiske afdelinger har deltaget

53 Anbefaling Patienter, der skal have foretaget en elektiv koronar bypass operation, bør 2 dage før operationen anvende klorhexidin gluconat 0,12% mund-skyllevæske 10 ml x 4 dagligt á 30 sekunder samt klorhexidin gluconat 0,12% nasal gel 4 gange dagligt i begge næsebor indtil 1. post-operative dags morgen. A

54 Monitorering Andelen af patienter som har fået ordineret antibiotika på 5. postoperative dag. (standard 95 %) Måles ved udtræk af Klinisk Database, hvor denne ordination er oprettet som indikator. Eller Måles ved udtræk fra elektronisk medicin modul, hvor denne ordination er dokumenteret.

55 Profylaktisk mundskyl Monitorering

56 Formål: Reducere infektioner Pneumoni Sternum-infektion Dybe Overfladiske Andre

57 SKS Sundhedsvæsnets Klassifikations System

58

59 Implementering

60 Interaktiv Strategi

61 Film

62 Og så kan det faktisk laves lettere og billigere I movie.

63 TAK for opmærksomheden!