Årets generalforsamling. Den 30. oktober samledes ca.

Transkript

1 Øst Nr. 11 November 2007 Årets generalforsamling Skovdyrkernes PEFCcertificering I denne snart søde juletid - Oparbejdningens svære kunst Årets generalforsamling Billede: Godt 50 medlemmer og medarbejdere deltog i ekskursionen til Marjatta hjemmets skov forud for generalforsamlingen Et anderledes skovbrug Den 30. oktober samledes ca. 50 medlemmer og medarbejdere i Skovdyrkerforeningen til en veltilrettelagt ekskursion i strålende vejr i Marjatta Hjemmets skov. Efterfølgende afholdtes der generalforsamling på Fjordkroen. På ekskursionen blev der snakket Grøn Driftsplan. Der er netop blevet udarbejdet en for de 15 hektar skov alle fik en rundtur i. Parken op til hovedbygningen Bredshave er blevet shinet op, og i skoven er der blevet anlagt et par søer, en naturlegeplads, en bålhytte, sheltere og meget andet. Alt sammen med afsæt i den Grønne Driftsplan og med tilskud under ordningen for særlig drift. På turen rundt i skoven diskuteredes bl.a. pleje af skovenge, græsning og foryngelse af gammelt løvtræ efter plenterwald principperne samt plukhugst drift mv. Ekskursionen sluttede med kaffe og pandekager foran bålhytten. Information om Marjatta kan

2 bl.a. findes på Generalforsamlingen På generalforsamlingen valgtes Gorm Luun, Knabstrup til dirigent. Han styrede med sikker hånd forsamlingen, som: Tog bestyrelsens beretning til efterretning Godkendte regnskabet med få supplerende spørgsmål Vedtog uændret kontingent og tilsynshonorar for det kommende år Vedtog det fremlagte budget Valgte Karin Plass Scheel, Ryegaard, Lars-Jørgen Jensen, Slagelse og Birgit Hartvig Larsen, Grønt Center i Holeby til bestyrelsen og Gorm Luun som suppleant Genvalgte revisionsfirmaet Grant Thornton Bakkede op om bestyrelsens tanker om en fremtidig pristalsregulering af kontingent og tilsynshonorar. Desuden berørtes emner som frøforsyning af nordmannsgran, plantekvalitet, energiafgrøder primært pil og datering af enkelt operationer på foreningens fakturaer. En generalforsamling i en god ånd og stemning, med spændende valg og interessant debat. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Karin Plass Scheel som formand og Birgit Hartvig Larsen som næstformand. Skovdyrkernes PEFC-certificering Der er i disse år en stigende efterspørgsel efter certificeret træ fra især industrien og byggemarkederne. Denne efterspørgsel understøttes blandt andet af den offentlige indkøbspolitik i en række lande, senest i Danmark, hvor staten i øvrigt selv netop har certificeret alle sine skove. De Danske Skovdyrkerforeninger opnåede i foråret 2007 status som paraply-organisation under den mest udbredte danske skovcertificeringsordning, PEFC. Og de lokale skovdyrkerforeninger udfører nu skovcertificering som et led i det samlede tilbud til de danske skovejere. Det betyder, at vi kan udføre en konkurrencedygtig certificering af høj kvalitet, hvor markarbejdet udføres af en af vore skovfogeder, og hvor selve certificeringen og driften kontrolleres af et uafhængigt og statsanerkendt certificeringsfirma. En certificering kan sikre, at ingen afsætningskanaler er lukkede for dit træ i fremtidens marked. En certificering

3 af skovdriften er en dokumentation for, at driften er bæredygtig. Det vil sige tager rimelige hensyn til miljø, natur og publikum samt til eventuelle ansattes rettigheder. Efter en certificering har man lov til at mærke sine skovprodukter med det grønne PEFC-logo. Giver dokumentation af skovdriftens bæredygtighed Giver adgang til bedre tilskudsmuligheder til driften Sikrer en klar formulering af skovens driftsformål, som ajourføres løbende Sikrer en varig registrering af vigtige data fra driften, såsom proveniensoplysninger, kulturmetoder, arten og mængden af anvendte hjælpestoffer m.v. Oplysningerne samles i filer i vort planlægningssystem samt i en særlig Skovhåndbog, der udarbejdes for hver certificeret skovejendom. Et gammelt egestød er bevaret i en produktionsbevoksning af bøg i den PEFC-certificerede skov Fraugdegaard. Fordele ved certificering Certificeringens vigtigste fordele kan resumeres således: Giver mulighed for bedre markedsadgang Giver mulighed for bedre priser på visse af skovens produkter Begynd med en grøn driftsplan Hvis man vil certificeres, må det absolut anbefales at starte med at udarbejde en grøn driftsplan. Herved får man lavet dén registrering af ejendommen, der er den vigtigste bestanddel af certificeringen. Blandt andet et aktuelt kort med bevoksningsliste samt en registrering af naturværdier og af fortidsminder og andre kulturspor. Private skovejere kan søge om tilskud til denne grønne driftsplan. Tilskuddet dækker i størrelsesordenen 75% af omkostningerne. Ansøgningsfristen for tilskud til grønne driftsplaner er den 1. marts hvert år. Staten giver dog ikke tilskud til det egentlige certificeringsarbejde. Prisen afhænger her af skovens størrelse. Få et tilbud hos den lokale skovdyrkerforening. 3

4 Krav til skovdriften PEFC s certificeringsordning bygger på de Retningslinier for et bæredygtigt skovbrug på ejendomsniveau. Disse blev vedtaget af alle skovbrugets organisationer sammen med alle betydende danske naturorganisationer i under forsæde af Skov- og Naturstyrelsen. mindre brug af hjælpestoffer som gødning og pesticider, mindre grad af jordbearbejdning, mere efterladt dødt ved i bevoksningerne og mindst 5% af skovarealet helt friholdt for indgreb eller pasning (såkaldt urørt skov ). Man kan godt dyrke juletræer i en certificeret skov. Men det forudsætter en miljøforsvarlig brug af pesticider og gødning, som der står i standarden. Juletræerne kan dog ikke sælges med et PEFC-mærke. På basis af disse Retningslinier har PEFC opbygget en såkaldt Skovstandard, der fastlægger kravene til driften. Certificeringen forudsætter, at man underlægger sig denne standard. Den betyder et grønnere skovbrug, hvor der lægges vægt på naturværdierne, og hvor det forudsættes, at man langsomt går mere i retning af: mere selvforyngelse, flere blandingsbevoksninger, større andel hjemmehørende træarter, Kontrol med udviklingen i skoven En certificering kræver, at man med mellemrum lader en udefrakommende part kontrollere, at PEFC s regler, herunder Skovstandarden, overholdes på ejendommen. Skovdriften skal dog ikke være ens hos alle efter certificering. Kravene til ejendommen skal naturligvis tage udgangspunkt i den eksisterende virkelighed og de realistiske muligheder, som findes. Det betyder blandt andet; de eksisterende bevoksninger, det lokale (mikro)klima og de lokale jordbundsforhold. Desuden skal driften naturligvis afspejle den konkrete målsætning, som den enkelte ejer har. Som certificeret vil man altid blive bedømt på den udvikling, der er i skovdriften over årene - snarere end på skovens udseende på et bestemt tidspunkt. En ren nåletræplantage kan

5 derfor certificeres på lige fod med en frodig løvskov. Hvis den aktuelle skovtilstand er meget langt fra Skovstandardens ideal, er det muligt over en længere periode (op til 1-2 trægenerationer) langsomt at udvikle skovdriften i bæredygtig retning. Hvert 5. år gøres der status, hvor man vurderer udviklingens retning. I denne snart søde juletid - Oparbejdningens svære kunst Julen kommer Julen står for døren, og da det aldrig bliver rigtig jul uden et flot juletræ fra et af foreningens medlemmer, ligger vi, traditionen tro, vandret for at hjælpe julen lidt på vej. Skovdyrkerforeningen forventer i år, at afsætte en ganske stor mængde træer for såvel foreningens medlemmer som enkelte producenter udenfor foreningen. Processen har for vane at være ganske hektisk og fyldt med udfordringer. Ofte resulterer det i, at I, som producenter, generes unødigt og vi, som afsætningsansvarlige, har mere end almindeligt travlt. Jeg vil i denne artikel forsøge at kaste lys over, hvorfor denne periode kan opleves som særdeles kaotisk og uden kontrol og styring, hvilket rent faktisk ikke er tilfældet. Derudover vil jeg forsøge at give medlemmerne et retvisende billede af, hvorfor det faktisk koster det det koster at oparbejde juletræer. Mærkning af træer Sæsonen har for vane at starte primo august. Forinden har vi forsøgt at danne os et overblik over sammensætningen af udbuddet på det marked, vi agerer i. Det er ikke altid givet at Et af årets første lastvognstræk med 15 ton nordmannsgran er ved at være klar til afgang til Tyskland 5

6 medlemmer afsætter deres juletræer gennem foreningen. Ved en sammenligning i markedet skulle det gerne vise sig at vi absolut opererer med konkurrencedygtige priser. Vi håber at I som medlemmer vil betragte os som jeres sælgere af træer, frem for opkøbere på lige fod med de øvrige i markedet. Efter prøvemærkning skal vi forsøge at klarlægge hvorledes kulturen kan sælges. Sammen med GP (Green Product) vurderer vi hvilke opkøbere, der kunne være interesserede i kulturen og forsøger at sammensætte et sortiment, der matcher den potentielle købers ønsker. Op til allehelgensdag er der blevet klippet grønt til gravdækning, dekorationer o.a. Her er en høstet bevoksning af gul cypres Afsætning Hvorledes træerne handles er særdeles individuelt. Nogle foretrækker en prisliste (brutto/nettopriser), mens andre ønsker en kendt bundlinie efter endt afsætning samt oparbejdning. Provisionsaftaler som for råtræ og andet er også en almindeligt brugt mulighed. Prøvemærkninger er ligeledes en yndet metode til at fastlægge mængder og samtidig give producenten en mulighed for at sammenligne forskellige tilbud. Flere producenter kan gennem sæsonen komme ud for at foreningen mærker om, mærker om og mærker om. Det er et komplekst marked, og for at sikre den bedst mulige afsætning for vores medlemmer, er dette indimellem en nødvendighed. Oparbejdning Medio oktober bør mærkningen af træer være mere eller mindre afsluttet. Enkelte kulturer kan dog endnu stå og vente på det helt rigtige tilbud.

7 Solgt skal de nok blive! Inden mærkningen blev påbegyndt udarbejdede vi prognoser for hvor stor en mængde træer der forventes afsat. Dette gøres udelukkende af hensyn til at sikre logistikken. Meget kan gå galt op til den hektiske periode med oparbejdningen. Det er bl.a. derfor, at vi er særdeles omhyggelige eller påholdende om man vil, mht. at sikre plads til maskinellet, at spor i kulturerne er i orden osv. osv. Så kommer selve oparbejdningen: Skovning, afpudsning af stab, udslæbning, sortering af træer på sporene, netning og palletering. Der skal køres paller ud, koordineres lastbiler (dette kan ind imellem tage lang tid, da det ofte er udenlandske chauffører som bestemt ikke er lokalt kendt på Sjælland) og endelig skal også bilerne læsses. 10 forskellige processer - og hver især koster penge, som skal dækkes af oparbejdningsprisen. Vi bliver nogle gange mødt med en undren over at det i år skal koste mellem kr./træ. Men ser man endnu engang på de led som skal afregnes, så burde det give en rimelig forklaring. Skulle nogen være interesseret i at opleve processen, således at man får en fornemmelse af omfanget, kan det sagtens lade sig gøre ved at kontakte undertegnede. Efter at entreprenørerne er aflønnet skal vi også have sikret os en mulighed for at kunne dække uforudsete udgifter. Træerne kan være for store og brede i forhold til gennemsnittet, de kan være fyldt med sne så der ikke kan være nok på pallerne, pallerne kan knække eller tabes under udkørsel og skal pakkes om, læssemaskinerne er forsinkede og lastbilerne farer vild i landskabet. Alle disse ting skal der også være plads til i oparbejdningsprisen. Efterfølgende på lastbilen Træerne er nu læsset og på vej til Tyskland, men her slutter det ikke. Vejret har for vane at være skidt i perioden, og pakkemaskiner, udkørselstraktorer og læssere har for vane at svine, ødelægge veje og vælte hegn og andet. Dette skal Skovdyrkerforeningen også råde bod på. Når det er gjort, er processen næsten i mål. Producenter skal nu have penge og opkøbere skal betale - så er det kontorets tur til at ligge vandret. Så er juletræssæsonen slut og der er forhåbentlig blevet et godt resultat til medlemmerne og et dækningsbidrag til Skovdyrkerforeningen, som svarer til det budget bestyrelse og generalforsamling har godkendt. Bøn til medlemmerne Kære producenter, vi vil gøre hvad der står i vores magt for at sælge jeres træer så godt som muligt. I kan hjælpe os til at hjælpe jer med den bedst mulige afsætning. Sørg for at kulturerne er tilgængelige, at der er plads til maskinerne på sporene, at sporene er slåede, træerne er sprøjtet og gødsket, gør os opmærksom på hvis noget er gået galt (har skovfogeden glemt jer, så råb på ham). Vi er meget interesserede i hjælp til læsning af træer i umiddelbar nærhed af ejen- 7

8 dommen. Ofte har naboen eller andre tæt ved en teleskopblæser, traktor med gafler eller lignende stående og måske vil samme nabo give en hjælpende hånd. Der er penge at spare for alle. Med ønsket om en god og velfungerende juletræssæson. Skovfoged Morten Brændholt Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne.dk Skovfoged Per Bundgaard Larsen Vestsjælland Mobil: pbl@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Sydsjælland og Lolland-Falster Mobil: hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen Østsjælland Mobil: chr@skovdyrkerne.dk Skovfoged Rasmus Larsen Sydsjælland og Møn Mobil: rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel Lolland-Falster Mobil: cbo@skovdyrkerne.dk Skovfoged Morten Brændholt Vestsjælland Mobil: mob@skovdyrkerne.dk Skovfoged Steffen Adelsten Jørgensen Bornholm Mobil: saj@skovdyrkerne.dk Skovbrugskonsulent (deltid) Flemming Sehested Nordsjælland Mobil: fls@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf.: sln@skovdyrkerne.dk Bogholderi Connie Rickens Tlf.: cri@skovdyrkerne.dk De første juletræer fra foreningen er allerede blevet skovet og kørt sydpå Udgivet af: Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf.: Fax ost@skovdyrkerne.dk /