Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser"

Transkript

1 Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser [

2 Biogasanlæg til afgasning af kløvergræs og andre faste biomasser Skrevet af Erik Fog December 2014 Denne rapport er udarbejdet af Videncentret for Landbrug som en del af projektet Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg finansieret af EU s landdistriktsmidler og Fonden for Økologisk Landbrug. 1

3 Sammendrag Biogasproduktion som en integreret del af økologisk jordbrug vil kunne fremme omlægningen til økologisk drift, fordi man kan sikre tilstrækkelig og effektiv gødning fra biogasanlæggene. Det kræver dog biogasanlæg, der kan omdanne store mængder plantemateriale og andre faste biomasser, da en stor del af gødningskraften skal komme fra kvælstofholdigt kløvergræs. Seks forskellige biogasanlæg er beskrevet med henblik på funktionsmåde. De er alle beskrevet i forhold til, hvordan de vil kunne behandle en bestemt mængde biomasse, som tre økologiske planteavlere kunne levere til anlægget. Alle anlæg kan håndtere eksemplets biomasser, men i nogle anlæg skal gylle eller recirkuleret væske udgøre den del af biomassen, for at anlægget kan håndtere det. Der er også en del forskel på, hvor stor en gasproduktion anlæggene leverer ud fra den tilførte biomasse. Økonomien i at etablere og drive anlæggene er ikke behandlet. Det bliver eksemplificeret i en anden rapport. Afslutningsvis fremhæves forhold, som det er vigtigt at overveje, når man skal vælge biogasanlæg til behandling af faste biomasser fra økologisk jordbrug. Indhold (benyt ctrl+klik for at springe til det ønskede afsnit) Sammendrag... 1 Indhold Problemstilling Undersøgelsesmetode Præsentation af seks forskellige biogasanlæg Vådfermenteringsanlæg agrikomp og ComBigaS agrikomp anlægget... 5 Kontaktoplysninger: ComBigaS-anlægget... 9 Kontaktoplysninger: Modificeret våd-fermenteringsanlæg Sauter Kontaktoplysninger: Plug-flow-anlæg: Dranco og KompoGas Dranco Farm Kontaktoplysninger: Kompogas Kontaktoplysninger: Tørfermenteringsanlæg garageanlæg Aikan-anlægget Kontaktoplysninger: Overvejelser om valg af anlægstype Bilag 1 Medvirkende landbrug og anlægsleverandører Økologiske planteavlsbedrifter Indbudte firmaer

4 1. Problemstilling En af de vigtige barrierer for at få omlagt konventionelle bedrifter til økologisk drift er adgangen til økologisk gødning. Hvis ikke man kan være sikker på at have næringsstoffer nok til den økologiske drift, vil en økologisk omlægning være økonomisk risikabel. Denne udfordring er særlig alvorlig i områder, hvor der er få økologiske husdyr. Økologiske bedrifter uden kvæg har også en udfordring i at få tilstrækkelig kløver i sædskiftet til at skaffe kvælstof nok til at få gode kornudbytter. Tilsvarende gælder for økologiske planteavlsbedrifter, der må bruge konventionel husdyrgødning for at have gødning nok til højværdiafgrøder som grønsager og frøgræs. En løsning på disse udfordringer kunne være, at man på sådanne bedrifter dyrker kløvergræs og sender det til afgasning i biogasanlæg. Derved vil man kunne få en større økonomisk værdi af kløvergræsset som grøngødningsafgrøde og samtidig vil man have en forsyning af økologisk gødning med en høj kvælstofvirkning. Det er ikke mindst Østdanmark, hvor disse forhold gør sig gældende. I dette projekt er der derfor samlet data fra tre store økologiske planteavlsbedrifter på Sjælland og undersøgt, hvilke typer biogasanlæg, der vil være velegnede til at omsætte de plantebiomasser og den husdyrgødning, de kan levere til biogas. 2. Undersøgelsesmetode Tre store økologiske planteavlere på Sjælland blev kontaktet, og der blev lavet en opgørelse over de biomasser (gødning og planteprodukter), som de kunne levere til biogasproduktion, hvis der blev etableret et biogasanlæg i nærheden. Derefter blev der lavet en oversigt over de samlede biomasser, som de tre gårde ville kunne levere til biogasanlægget og denne oversigt blev sendt til 12 forskellige virksomheder i Danmark og Tyskland, der leverer biogasanlæg, og de blev bedt om at komme med forslag til anlæg, der ville kunne afgasse biomasserne fra de sjællandske gårde. Seks af de kontaktede firmaer har leveret forslag til projektet og vil blive beskrevet i denne rapport. Der er også regnet økonomi på et tænkt biogasprojekt for de tre sjællandske gårde, hvor tilbuddene fra de seks firmaer er blevet sammenlignet. Den økonomiske sammenligning er beskrevet i en særskilt rapport, mens anlægstyperne er beskrevet teknisk i denne rapport. I bilag 1 findes en liste over de medvirkende økologiske planteavlsbedrifter og de kontaktede biogasfirmaer. De materialer, som de tre gårde kunne levere og som anlæggene skulle behandle er vist i tabel 1. 3

5 Tabel 1: Biomassegrundlag for biogasanlæg til tre sjællandske planteavlsbedrifter Økologiske plantebiomasser Tørstof Kg N per Kg P per Kg K per FM % ton ton ton ton Kløvergræs 37,9 9,88 1,25 9, Halm + Kløvergræs (efterafgrøde) 42,3 5,03 1,02 11, Frøgræshalm 85,0 9,11 0,94 12, Halm 85,0 5,44 0,68 14, Vedvarende græs 37,1 9,02 1,37 10, Gulerødder - frasortering og top 17,6 2,68 0,33 4, Afpudsning - frøgræs 34,7 8,99 1,08 10, Korn frarens 85,0 14,42 2,89 5, Gul sennep (efterafgrøde) 15,5 4,06 0,64 4, Total Økologisk husdyrgødning Tørstof Kg N per Kg P per Kg K per FM % ton ton ton ton Fast gødning - kvæg 27,5 8,50 2,50 5, Kvæg-gylle 8,0 3,50 0,80 3, Dybstrøelse - kvæg 27,5 8,50 2,50 5, Total Supplerende konventionel husdyrgødning Tørstof Kg N per Kg P per Kg K per FM % ton ton ton ton Svine-gylle 4,0 4,00 0,90 1, Dybstrøelse - kvæg 27,5 8,50 2,50 5, Dybstrøelse - svin 25,3 11,00 4,00 5, Fjerkrægødning 45,0 21,00 7,00 2, Kvæg-gylle 8,0 3,50 0,80 3, Total Indholdet af næringsstoffer i plantebiomasserne er udregnet fra NorFor fodermiddeltabeller og tilsvarende er indholdet i gødningerne beregnet fra gødningstabeller. Anlægsleverandørerne fik mulighed for at ændre på sammensætningen inden for den ramme som biomasserne fra de tre gårde udgjorde. Fx at bruge en større andel gylle, hvis det er nødvendigt for at deres anlæg vil kunne fungere optimalt. De måtte også gerne forudsætte en større mængde biomasse totalt set, hvis det skønnes nødvendigt for at få en rentabel drift af anlægget. Forholdet mellem biomasserne skulle dog holdes som i udgangspunktet, og de økologiske biomasser skulle prioriteres højest. Hvis anlægget skal have større mængder biomasse forestiller man sig, at flere lignende bedrifter tilslutter sig biogasanlægget. 4

6 3. Præsentation af seks forskellige biogasanlæg Anlæggene kan opdeles i fire forskellige typer: Typisk våd-fermenteringsanlæg (som det kendes fra anlæg der primært omsætter gylle) agrikomp og ComBigaS repræsenterer denne type anlæg. Modificeret våd-fermenteringsanlæg (hvor det er muligt at anvende større mængder af faste biomasser) Sauter anlægget repræsenterer denne type anlæg. Plug-flow-anlæg (hvor biomassen ikke pumpes rundt, men langsomt bevæges gennem fermenteringstanken) Dranco og KompoGas repræsenterer denne type anlæg Garrage-anlæg (er egentlige tør-fermenteringsanlæg, hvor faste biomasser afgasses i lukkede bokse, hvor biomassen er stablet op) Aikan-anlægget repræsenterer denne type anlæg. 3.1 Vådfermenteringsanlæg agrikomp og ComBigaS agrikomp anlægget I figur 1 er vist opbygningen af et typisk agrikomp-anlæg. Figur 1: Elementerne i et agrikomp-anlæg Biomasser til projektanlægget (agrikomp har brugt lidt andre biomassebetegnelser end angivet i projektoplægget) Biomasse Tons pr. år Kløvergræs (30 % TS) Græsensilage (35 % TS)

7 Halm (86 % TS) Plantemateriale fra landskabspleje (50 % TS) Kvæg-gylle (8,5 % TS) Fast kvæggødning (25 % TS) I alt Økologiske biomasser i projektoplægget Der er således budgetteret med et anlæg, der håndterer samtlige de økologiske biomasser fra de tre gårde, og den afgassede gødning får derved fuld økologisk status. Gasproduktion Gasproduktionen har agrikomp beregnet til m 3 metan pr. år. Svarende til 73,9 m 3 metan pr. ton biomasse. Projektanlæggets opbygning Det anlæg som agrikomp-firmaet foreslog til projektet består af følgende elementer: To primære afgasningstanke af beton på hver 1520 m 3 med gasopsamling under en top af gastæt dug. Indfødningen af biomasser og gødning sker fra o En fortank til gylle, hvor der er monteret en neddykket omrører (9kW) og en skruepumpe (11 kw) til inpumpning i biogastanken. o Et biomassedoceringsanlæg Vielfrass med oprivervalser og snegle (? kw) til at bringe plantemateriale og fast gødning ind i biogastankene. Omrøring sker med to Paddelgigant omrørere (2 x 15 kw). Opvarmning foregår med 32 kredse af plast-varmeslanger monteret på indersiden af tanken. Tanken er isoleret på siderne med 8 cm polystyrenskum. En excenterskruepumpe (9,2 kw) sørger for at pumpe det afgassede materiale til næste tank. En eftergæringstank af beton på 1880 m 3. Den er udrustet som de primære tanke (bortset fra indfødningsudstyret) En Quetschprofi separator (2,2 kw) til at skille fibermateriale fra det afgassede. Lagertank af beton på 6840 m 3 til opbevaring af det afgassede materiale. Leveres uden overdækning, men forberedt for teltoverdækning. 6

8 Figur 2: Vielfrass indfødningssystem Figur 3: Afgasningstank indefra med paddelgigant-omrørere, bjælkelag og varmeslanger 7

9 Figur 4: Quetzprofi-sparator Projekt-anlægget er planlagt med to primære afgastningstanke. Det skal gøre det muligt at køre med forskellige blandinger i de to tanke. Derved kan man optimere tørstofindhold, ammonium-indhold, temperatur og opholdstid, idet nogle materialer er langsomt nedbrydelige og kræver lang opholdstid andre materialer med højt kvælstofindhold udskiller meget ammonium og skal afgasses ved lavere temperatur for at undgå ammoniakhæmning af biogasprocessen. agrikomp angiver, at anlægget kan køre både mesofilt (omkring 40 o C) og termofilt (godt 50 o C) Den samlede opholdstid for biomassen gennem den primære tank og eftergæringstanken er beregnet til ca. 120 dage. Energiforbrug til opvarmning er ikke angivet. Der er regnet med at der er rigelig varme fra gasmotoren til at opvarme afgasningstankene. agrikomp angiver at anlæggets elforbrug ved optimal drift kan holdes nede på 5 % af elproduktionen fra gassen. For at kunne pumpe med biomassen mellem tankene må tørstofindholdet ikke være højere end ca. 15 %. Da biomassernes tørstofindhold generelt er højere end det, separeres fibrene fra en del af det afgassede materiale, og væsken returneres til den primære reaktor. Den biologiske nedbrydningsproces i tankene gør også materialet mere pumpbart. Køberen af agrikomp-anlægget skal selv sørge for etablering af betontanke, tilkørselsforhold mv. Kontaktoplysninger: agrikomp-anlæggene forhandles i Danmark af Jørgen Hyldgaard Staldservice A/S (linkene henviser til virksomhedernes hjemmesider) 8

10 3.1.2 ComBigaS-anlægget Figur 5: Projekt-anlægget fra ComBigaS Biomasser til projektanlægget Biomasse Tons pr. år Tons pr. år (Projektoplægget) Svine-gylle (Konventionel) Kvæg-gylle Fast gødning og dybstrøelse - kvæg Kløvergræs Halm + Kløvergræs (efterafgrøde) Frøgræshalm Halm Vedvarende græs Gulerødder - frasortering og top Afpudsning - frøgræs Korn frarens Gul sennep (efterafgrøde) Recirkulat I alt Der er tilført hele den tilgængelige mængde konventionelle svinegylle for at opnå en tilstrækkelig lav tørstofprocent (13,9) i afgasningstanken. Derved bliver økologiprocenten i det afgassede omkring 42 %. ComBigaS lavede også en beregning, hvor den konventionelle svinegylle var begrænset til t og der til gengæld var anvendt t recirkulat. Det forbedrede økologiprocenten til 85 %; men tørstofindholdet var alt for højt (26,4). Der skulle derfor tilføres yderligere vand, hvis det skulle kunne fungere. 9

11 Gasproduktion Gasproduktionen har ComBigaS beregnet til m 3 metan pr. år. Svarende til 33,2 m 3 metan pr. ton tilført biomasse (recirkulat ikke medregnet). Projektanlæggets opbygning Projektanlægget fra ComBigaS består af følgende dele: Indtagetank (76,3 m 3 ), der består af en nedgravet betontank, hvor de faste biomasser bliver opblandet med væske fra den efterfølgende mixtank, og hvor en knivpumpe neddeler biomassen ved tilbagepumpningen til mixtanken. To pumper (2 x 18,5 kw) Mixtank (1.036 m 3 ), der er en betontank med to propelomrørere (2 x 18,5 kw) samt en macerator (5,5 kw). Isoleret med 10 cm udvendig isolering. Tanken fungerer som en buffertank, så anlægget ikke skal have tilført fast biomasse i fx weekender. En excentersnekkepumpe (15 kw) pumper materialet til næste tank. Ved overpumpning til afgasningstanken bliver materialet yderligere neddelt af maceratoren. Primær reaktortank (2.500 m 3 ). Tanken er bygget i galvaniseret stål og er isoleret udvendig med 20 cm mineraluld under en metalyderbeklædning. Omrøring foregår med 2 stk Landia Gasmix med chopperpumpe (2x30 kw). Omrøringen fungerer ved at materialet suges ud i bunden af tanken, neddeles i choppperpumpen og spules ind to steder i reaktoren samtidig med at der væskestrømmen tilføres gas fra toppen af reaktoren. Et varmegalleri med seks kredsløb sørger for opvarmning af biomassen. En excentersnekkepumpe (15 kw) pumper materialet til næste tank. Sekundær reaktortank (2.600 m 3 ). Denne tank er i beton med en dobbeltmembran gasdug over, der fungerer som gaslager (1.500 m 3 ). Isoleret udvendig med polystyrenskum (5 cm under og 10 cm på yderside). Gulvvarme-slanger er støbt ned i tankens bund. I tilknytning til sekundærtanken er en udleveringstank med en diameter på 250 cm hvorfra det afgassede kan pumpes op og transporteres til decentrale lagertanke. Den primære reaktor kører termofilt (50-53 o C) mens sekundærreaktoren kører mesofilt (ca. 40 o C). Derved kan afgasningsprocessen køre relativt hurtigt. Opholdstiden er anslået til ca. 39 dage i de to reaktorer. Kun 10 % af gasproduktionen forventes at komme fra sekundærreaktoren. Energi til opvarmning er beregnet til 38 % af den varme, der vil blive produceret, når den producerede gas brændes af i en gasmotor til el-produktion. Den afgassede biomasse forventes at have en tørstofprocent på ca. 8 %, nogenlunde som kvæggylle. 10

12 Figur 6: Et ComBigaS-anlæg Figur 7: Indtag til faste biomasser foran mixtank Kontaktoplysninger: ComBigaS er en dansk virksomhed. Kontaktoplysninger findes via det indsatte link. 11

13 3.2 Modificeret våd-fermenteringsanlæg Sauter Sauters anlæg bygger på et andet princip end det typiske våd-fermenteringsanlæg, hvor hele reaktorindholdet holdes omrørt. I Sauter-systemet har man større reaktortanke og indføder den faste biomasse gennem en stor tragt, der kan læsses med en frontlæsser. Figur 8: Indfødning af faste biomasser i Sauter-anlæg Biomasserne flyder langsomt ud i tanken, og der dannes horisontale lag, hvor der foregår hydrolyse nærmest indfødningen og materialet bliver mere og mere flydende jo længere ned i tanken det kommer. I de nedre lag foregår metandannelsen. I stedet for omrøring pumpes det flydende i bunden op gennem bevægelige dyser, således at det oversiden af biomasserne i toppen af tanken bliver overrislet. Da systemet trods alt bygger på pumpning af væske må den tilførte biomasse ikke overstige 40 % tørstof i gennemsnit og kvælstof-indholdet må ikke overstige 10 kg N pr. ton tilført materiale. Figur 9: Overrislingssystem og dyse i Sauter-anlæg. Opvarmning sker gennem ekstern varmeveksler. 12

14 Biomasser til projektanlægget Biomasse Tons pr. år Tons pr. år (Projektoplægget) Kløvergræs (37,9 % TS) Halm + Kløvergræs (efterafgrøde) Frøgræshalm Halm (85 % TS) Vedvarende græs 410 (Gulerødder) Grønsagsrester (17,6 % TS) Afpudsning - frøgræs 220 Korn frarens 200 Gul sennep (efterafgrøde) (15,5 % TS) Recirkulat (5 % TS) I alt tilført Sauters har valgt kun at bruge de økologiske plantebiomasser, da det var hovedmålsætningen for projektet. Til gengæld har de valgt at ændre noget på plantesammensætningen, således at der skal produceres tre gange så meget kløvergræs og 20 gange så meget efterafgrøde, som beskrevet i projektoplægget. Derved har de opnået, at få et gennemsnitligt tørstofindhold på ca. 32 % i input-materialet. Når materialet tømmes fra den sekundære afgasningstank til slutlagertanken går det gennem en separator, der skiller fibre fra væsken. De t input bliver til ca t fraseparerede fibre (25 % TS) og 3300 t flydende afgasset væske (5 % TS), hvoraf t bruges som recirkulat (væsketilførsel) i den første biogastank. Gasproduktion Gasproduktionen har Sauters beregnet til m 3 metan pr. år. Svarende til 86,4 m 3 metan pr. ton tilført biomasse (recirkulat ikke medregnet). Projektanlæggets opbygning Projektanlægget består af primær biogastank og en sekundær afgasningstank, som også fungerer som slutlagertank. De to afgastningstanke er forsynet med gasdug, der fungerer som lager for den producerede biogas. Opholdstiden i reaktoren er lang (godt 200 dage), hvorved alle biomasser bliver stærkt nedbrudt og gasudbyttet for en given mængde biomasse kan blive større end i andre systemer. Den enkle opbygning giver et lille elforbrug på anlægget sat til 5 % af den strøm, den tilknyttede elgenerator vil kunne producere. Opvarmning sker med varme fra gasmotoren. Varmebehovet er beregnet til 52 % af gasmotorens varmeproduktion. Anlægget kan køre både ved mesofil og termofil temperatur. Ved høje kvælstofniveauer skal det køre mesofilt. 13

15 Figur 10: Sauter-anlæg. Forreste tank er primærreaktor med indfødningstragt. Spuledyser på siden af reaktorer. Kontaktoplysninger: Klik på dette link for at komme til Sauters hjemmeside. Firmaet ligger i Tyskland. 3.3 Plug-flow-anlæg: Dranco og KompoGas Plug-flow-systemer arbejder på den måde, at biomassen bevæger sig som en prop gennem reaktortanken, mens nedbrydningen finder sted. Det er fordelagtigt, når biomasserne har så højt tørstofindhold (over 15 % TS), at det ikke kan lade sig omrøre. Der er dog stadig en overgrænse for tørstofindholdet og strukturen af biomassen, da den stadig skal kunne bevæges gennem anlægget Dranco Farm Dranco-Farm konceptet består blot af én høj reaktor i form af en isoleret metalsilo med konisk bund. Biomassen føres ind i et blandeanlæg placeret under silo-reaktoren. Her blandes den nye biomasse med delvist afgasset biomasse fra bunden af reaktortanken, hvorved den nye biomasse bliver effektivt podet med biogas-bakterier. For hvert ton ny biomasse tilsættes 6 8 tons afgasset biomasse, og samtidig tilføres varme til den nye biomasse, idet den afgassede biomasse passerer en varmeveksler, der er opvarmet med varme fra den gasmotor, der driver en el-generator. 14

16 Processen kan køre både mesofilt og termofilt. Ved termofil drift opnås en hurtigere nedbrydning af materialet, således at der kan fødes mere biomasse ind pr. enhed reaktorvolumen. Efter opblanding og opvarmning pumpes blandingen op til toppen af reaktortanken gennem tre store rør, der er 1 meter i diameter og munder ud ca. 1 meter under siloens tag. Pumperne er i stand til at pumpe materiale med op til 40 % tørstof. Den maksimale partikelstørrelse pumperne kan klare er 40 mm. Fra udløbet af oppumpningsrørene flyder biomassen ud og synker nedad i takt med, at der tømmes biomasse ud i bunden af reaktoren. Passagen gennem siloen tager typisk 2-4 dage og den gennemsnitlige opholdstid er 20 dage. Det vil sige, at biomassen i gennemsnit passerer gennem anlægget 5-10 gange, inden det pumpes videre til lagertank for det afgassede. Tørstofindholdet i det afgassede ligger mellem 20 og 40 % alt efter biomassens nedbrydelighed. For planterester og fast gødning ligger det omkring de 20 %. Det afgassede kan separeres i en fiber- og en væskedel for at gøre det lettere at udbringe gødningen. Biogassen udvikles under biomassens vej gennem reaktortanken, siver op gennem materialet og går ud af anlægget gennem gasrør i toppen af reaktoren. Figur 11: Opbygningen af en Dranco-Farm reaktor Der er ikke leveret noget konkret forslag til et projektanlæg; men i nedenstående figur er vist modellen for et tysk anlæg, der omsætter tilsvarende biomasser (Majsensilage, græsensilage, kyllingegødning mv.) 15

17 Figur 12: Principskitse for Dranco-Farmanlæg der afgasser plantebiomasser og gødning. Størrelsen er designet til at omsætte t biomasse pr. år. Biomasser til projektanlægget Biomasse Tons pr. år Tons pr. år (Projektoplægget) Kløvergræs (37,9 % TS) Halm + Kløvergræs (efterafgrøde) Frøgræshalm Halm (85 % TS) Vedvarende græs (Gulerødder) Grønsagsrester (17,6 % TS) Afpudsning - frøgræs Korn frarens Gul sennep (efterafgrøde) (15,5 % TS) Fast gødning - kvæg Kvæg-gylle Dybstrøelse - kvæg Svine-gylle (Konventionel) I alt Dranco-firmaet har valgt at fordoble biomassemængderne for at få et tilstrækkelig stort anlæg. De har også valgt at tilføre ton konventionel svinegylle for at få en passende tørstofprocent. Den bliver på ca. 27 % og økologiprocenten bliver ca. 76 %. Teoretisk skulle anlægget kunne køre alene med de økologiske biomasser, hvor tørstofprocenten ville lande på ca. 40 %. Gasproduktion Dranco-firmaet har beregnet den årlige gasproduktion til m 3 metan. Svarende til 57,7 m 3 metan pr. ton biomasse. 16

18 Kontaktoplysninger: Klik på dette link for at komme til hjemmesiden for Dranco-Farm. Systemet leveres af firmaet OWS, der ligger i Belgien Kompogas Kompogas system er bygget op om en horisontal plug-flow-reaktor, hvor frisk, neddelt biomasse blandet med recirkuleret væske pumpes ind i den ene ende, og ved hjælp af langsomt roterende padler skubbes massen gennem reaktoren i løbet af dage, hvorefter det afgassede pumpes ud af reaktoren til en skruepresse, der opdeler materialet i en fiberdel og en væskedel. Figur 13: Principskitse for Kompogas-anlæg Figur 14: Den horisontale afgasningstank med langsomt gående padler 17

19 Figur 15: Kompogasreaktor i stål. På siden ses lange tilførselsrør med varmevekslere. Figur 16: Skuepressere til afvanding af den afgassede biomasse. Biomassen, der bruges, skal helst have en tørstofprocent på % og en partikelstørrelse på ca. 40 mm. Der kan dog arbejdes med partikelstørrelser op til 200 mm. Hvis det tilførte materiale er for uensartet neddeles det først i en knuser hvorefter det går til en blandemaskine, hvor der tildeles væske dels recirkulat fra den væske, der er skilt fra den afgassede biomasse i skruepressen, dels fra opsamlet regnvand eller frisk vand. Den recirkulerede væske sørger for, at den nye biomasse bliver podet effektivt med de mikroorganismer, der arbejder i reaktoren. 18

20 I projekteksemplet, er der regnet med tilførsel af ca t fast biomasse (plantemateriale og fast gødning). Det passer til et af deres mindre anlæg på m 3 og vil kræve, at der findes knap dobbelt så meget plantebiomasse, dvs. at der er behov for at finde et par bedrifter mere til projektet. Der er ikke anvendt noget af den gylle, som var med i projektoplægget. Hvis man gerne vil afgasse den også, skal der etableres et traditionelt vådforgasningsanlæg ved siden af. Kompogas har beregnet den gennemsnitlige tørstofprocent i den tilførte biomasse til 44, 7 % og tilsætter tons recirkulat og tons vand til de t biomasse, hvorved tørstofprocenten i reaktoren bliver 23,3 %. Materialet pumpes op til enden af reaktoren gennem et 20 meter langt rør hvorom der er en yderrør med varmt vand, hvorved materialet har behandlingstemperaturen 55 o C (termofilt). Varmen kommer fra den gasmotor, der trækker en elgenerator. Efter afgasning i reaktoren og afvanding i skruepressen vil der være et samlet output på t fast materiale med 38 % tørstof og t væske med 16 % tørstof. Gasproduktion Gasproduktionen har Kompogas beregnet til m 3 metan pr. år. Svarende til 68,8 m 3 metan pr. ton biomasse. Gasudbyttet er beregnet til 127 m 3 biogas pr. ton Energi til pumper mv. bruger 5 % af den producerede strøm, og opvarmning af biomasse og reaktor tager 14 % af den producerede varme (det er forudsat, at gassen brændes i en gasmotor til kraft-varmeproduktion) Kontaktoplysninger: Klik på dette link for at komme til hjemmesiden for Kompogas. Systemet leveres af firmaet Axpo Kompogas AG, der ligger i Schweiz. 3.4 Tørfermenteringsanlæg garageanlæg Princippet i et garageanlæg til tørfermentering er, at biomassen placeres i store køresiloer, der er lukket med loft og en lufttæt port. Når siloen er fyldt og lukket bliver biomassen overbruset med en væske (perkolat), der er mættet med biogasbakterier og siver ned gennem biomassen, hvorefter den returnerer til en biogastank, hvor de organiske stoffer, der er fuldt med væsken, omdannes til biogas. Desuden udvikles også biogas i garagerne. Når biogasproduktionen er afsluttet, åbnes garagen og tømmes. Figur 17: Principskitse for biogas-garage-anlæg 19

21 Den afgassede biomasse bliver derefter ofte komposteret i lange miler Aikan-anlægget Anlægget består hovedsagligt af to dele, et procesmodul og en gas reaktor tank. I disse to dele forgår hele processen med at omdanne den faste biomasse, til biogas og næringsholdigt kompost. Processen deles op i tre trin: 1. Hydrolyse, 2. Metan produktion og 3. Kompostering. Processen startes ved at der indføres fast biomasse i procesmodullet, hvorefter det lukkes og forsegles, således at modulet er lufttæt. Herefter starter 1. Hydrolysen ved at afgasset perkolat-væske fra gasreaktortanken, pumpes over i procesmodullet og spredes ud over den faste biomasse. Dette starter bakteriel hydrolyse, hvor fedtsyrer trækkes ud af biomassen, og løber med perkolatet ned i bunden af procesmodullet. Herfra pumpes perkolatet, der indeholder fedtsyrer fra biomassen, tilbage over i reaktortanken. Nu begynder trin to: 2. Metan produktionen, hvor fedtsyrerne i reaktortanken nedbrydes og omdannes til metan, via naturlig anaerob nedbrydning. Når fedtsyrerne er nedbrudt til gas, stiger gassen op fra perkolatet, og op i toppen af reaktortanken, hvor det aftappes. Hydrolysen og metanproduktionen forgår kontinuerligt, og afsluttes først når der ikke er potentiale for metan produktion i perkolatet. Dette tager oftest nogle uger. Til projektanlægget er angivet 14 dage til trin 1, 14 dage til trin 2 og 21 dage til trin 3. I de forsøg, der er lavet i projektet med økologiske biomasser på Aikananlægget, er der brugt 10 uger for de tre trin. Når metanproduktionen er sluttet, afsluttes trin 1 og 2, og trin 3 begynder. Procesmodullet vil nu blive anvendt til at kompostere den tilbageværende afgassede biomasse. Dette gøres ved aktiv ventilation af modullet. Herved opnås en hurtig og effektiv kompostering. Luften, der trækkes ud af boksen renses gennem et biofilter. 20

22 Den sidste del af komposteringen sker i store udendørs køresiloer, der også kan beluftes. Hele processen ender med et fint kompostprodukt. Til landbrugsformål kan den afgassede biomasse evt. udbringes som den er lige fra boksen. I et sådant garageanlæg er der ingen overgrænse for hvor højt tørstofindholdet i biomassen kan blive, da væsken tildeles via overbrusning. Til gengæld skal materialet have en god struktur, der ikke synker sammen til en fast masse under processen, hvis det sker, kan perkolatet ikke trænge gennem materialet og trække de organiske stoffer ud til biogasproduktion. Når anlægget afgasser kildesorteret husholdningsaffald blandes det således med træstumper fra et nærliggende komposteringsanlæg. Figur 18: Tømning af boks for afgasset og forkomposteret materiale samt silo til efterkompostering Biomasser til projektanlægget Biomasse Tons pr. år Tons pr. år (Projektoplægget) Kløvergræs (37,9 % TS) Halm + Kløvergræs (efterafgrøde) Frøgræshalm Halm (85 % TS) Vedvarende græs (Gulerødder) Grønsagsrester (17,6 % TS) Afpudsning - frøgræs Korn frarens Gul sennep (efterafgrøde) (15,5 % TS) Fast gødning - kvæg Kvæg-gylle Dybstrøelse - kvæg Dybstrøelse kvæg (konventionel) Dybstrøelse svin (konventionel) I alt Aikan har lavet en mindre justering af mængden af biomasser i forholdet til projektoplægget og har opnået en tørstofprocent for blandingen på ca. 36 % og en økologiprocent på ca. 73%. Hvis der kan skaffes tilstrækkelig med økologiske plantebiomasser, vil biomassen kunne bestå udelukkende af økologiske materialer. 21

23 Gasproduktion Gasproduktionen har Aikan er beregnet til m 3 metan pr. år. Svarende til 34,8 m 3 metan pr. ton biomasse. Kontaktoplysninger: Læs mere på hjemmesiden for Aikan-teknolgien. Aikan Technology er dansk og ejes af Solum-gruppen. 4. Overvejelser om valg af anlægstype Gennemgangen af de seks anlægstyper viser, at alle de viste anlæg kan omsætte de biomasser, som var udgangspunktet i projektet. Nogle har kunnet bruge de anviste mængder direkte, andre har doblet op eller har tilpasset sammensætningen for at få det til at passe bedre med anlæggets teknologi og størrelsesøkonomi. Man skal derfor være varsom med at sammenligne resultaterne fra de forskellige anlæg. I det følgende er dog søgt at uddrage nogle karaktertræk, der kan være nyttige at have med i overvejelserne, når man skal finde en anlægsleverandør til biogasanlæg, der overvejende skal afgasse biomasser med højt tørstofindhold. Pris og driftsøkonomi er naturligvis også en særdeles afgørende faktor. Det er eksemplificeret i en anden rapport. Se her Tabel 2: Karakteristika fra de undersøgte anlæg. Bemærk at der er forskel mellem anlæggene i blandingsforholdet af tilførte biomasser. agrikomp ComBigaS Sauter Dranco Kompogas Aikan Biomasse i alt (ton) Økologi % Tørstof % i tilført biomasse 35,8 14,2 32,6 26,6 44,7 36,2 Metan (m 3 /t FM) 73,9 33,2 86,4 57,7 68,8 34,8 Metan (m 3 /t TS) Metan i kløvergræsensilage (m 3 /t) (69) 1 36 Opholdstid (døgn) Metan pr. døgn (m 3 /t TS/døgn) Reaktorvolumen m 3 / 1000 tons biomasse Arbejdstemperatur (Mesofilt / termofilt) 1,7 6,0 1,3 10,9 8,5 2, Mesofil eller Termofil Termofil i 1. tank Mesofil i 2. tank Mesofil eller Termofil Mesofil eller Termofil Termofil Mesofil (evt. Termofil) 1 Gennemsnit for alle biomasser 22

24 Mængde behandlet biomasse. Tilførte mængder, opnået økologiprocent og gennemsnitligt tørstofindhold i de tilførte biomasser fremgår af de øverste linjer i tabel 2. De to tyske anlæg, agrikomp og Sauter, er mindre anlæg, der er tilpasset til den foreliggende faste biomasse (I agrikomp-anlægget suppleret med den økologiske kvæggylle). Begge har derfor en økologiprocent på 100 %. Disse anlæg kan let skaleres til en given mængde biomasse. Det danske ComBigaS er også dimensioneret til de foreliggende biomasser, men er afhængig af en stor mængde svinegylle for at kunne pumpe og omrøre blandingen. I projekteksemplet, hvor der kun er konventionel svinegylle til rådighed, medfører det en økologiprocent på under 50 %. ComBigaS har derfor regnet på, om man kunne erstatte det meste af den tilførte svinegylle med recirkulat fra eftergæringstanken. Det er desværre ikke nok til at komme ned på det maksimale tørstofindhold på 13 %. Der vil derfor være brug for at tilsætte vand, hvis anlægget skal kunne håndtere så store mængder plantebiomasse. De to plug-flow-anlæg, Dranco og Kompogas, kan arbejde alene med de faste biomasser kombineret med recirkulat og vand (Dranco-anlægget har dog valgt at tage en del svinegylle med i blandingen); men det er dyrere anlægstyper og kræver derfor en større mængde biomasse for at kunne køre rentabelt. De har i projekteksemplet valgt at tage en del af de konventionelle biomasser med, hvorfor de ikke når op på 100 % økologi; men hvis der havde været flere økologiske leverandører, ville det ikke have været nødvendigt. Garageanlægget, Aikan, er tilsvarende dimensioneret til en lidt større mængde biomasse. Denne anlægstype kan også fint arbejde alene med de faste biomassser, idet der til gengæld er krav om en god struktur i materialet, så perkolatvæsken, der bruses over materialet, kan trænge ned, gennemvæde hele materialet og blive recirkuleret til en afgasningstank. Her gælder som for plug-fow-anlæggene, at det ville kunne køre med 100 % økologiske biomasser, hvis der havde været en større økologisk leverandørkreds. Gasproduktion I tabel 2 er også vist, hvor meget metan de enkelte anlæg forventer at producere på de biomasser, der er tilført. Det er angivet i kubikmeter metan pr. tons tilført materiale. Af vådfermenteringsanlæggene ligger ComBigaS lavest med en produktion på knap halvdelen af agrikomp og Sauters. Det skyldes, at ComBigaS har tilført store mængder svinegylle (ca. 70 % af den tilførte biomasse), og der er gasudbyttet væsentligt lavere end i plantebiomasserne. Det følger af kravet om let pumpbarhed. Forskellen ville blive endnu større, hvis man tilførte vand i stedet for gylle for at hæve økologiprocenten. De to tyske vådfermenteringsanlæg benytter også en væsentlig længere opholdstid (3 5 gange så lang som i ComBigaS.anlægget). Til gengæld kører ComBigaS-anlægget med termofil udrådning, hvorved gassen kommer hurtigere ud af materialet. Sauteranlægget fremhæver deres lange opholdstid som en sikkerhed for at de svært nedbrydelige biomasser bliver effektivt afgasset. Det fremgår ikke tydeligt i dette eksempel, hvor det kun er lidt bedre end agrikompanlægget, selvom opholdstiden er næste dobbelt så lang. Agrikomp-anlægget har endda brugt ret forsigtige gasudbytter (eksemplificeret i tabellen med gasudbyttet af kløvergræsensilage). De to pluck-flow-anlæg (Dranco og Kompogas) har en gasproduktion lidt under de tyske vådfermenteringsanlæg (agrikomp og Sauter); men til gengæld en meget kortere opholdstid. Det sikres med en effektiv omrøring / ompumpning og for Kompogas vedkommende med en termofil udrådning. Ser man på gasudbyttet pr. tons tørstof pr. døgn ligger ComBigaS og plug-flow-anlæggene højt i forhold til de tre øvrige. For ComBigaS kan det forklares med den store mængde gylle, hvor der er meget let omsætteligt tørstof, kombineret med termofil udrådning, hvor processerne forløber hurtigere. For plug-flow- 23

25 anlæggene virker det derimod som om de har brugt meget optimistiske gasudbytter for de faste biomasser, når man tager den korte procestid i betragtning. Det kan delvist ses i linjen med metanudbytte i kløvergræsensilage, hvor Dranco-anlægget har vurderet det højt, mens der mangler information fra Kompogas.. Til gengæld har Aikan valgt at regne med meget forsigtige gasudbytter, og opnår derfor også et relativt lavt gasudbytte samlet set. Kvælstofindhold og behandlingstemperatur En særlig problemstilling, som man skal være opmærksom på, når der arbejdes med anlæg, der skal levere økologisk gødning, er biomassens kvælstofindhold. For at få meget kvælstof til rådighed i den afgassede gødning, vil man gerne bruge meget kløverholdigt materiale samt husdyrgødning, hvis det er til rådighed. Et højt indhold af kvælstof i tanken kan medføre udskillelse af ammoniak, og det vil hæmme metan-dannelsen. Som tommelfingerregel bør kvælstofindholdet i gennemsnit ikke overstige 10 kg kvælstof pr. ton tilført biomasse. Er man tæt på den grænse bør man køre anlægget mesofilt, da ammoniakudskillelsen stiger med stigende temperatur. En hver biomassesammensætning danner grobund for en særlig sammensætning af mikroorganismer. Der findes eksempler på anlæg, der har opbygget en effektiv mikroflora i biogastanken, der kan tåle et relativ højt kvælstofindhold. Skal man afgasse biomasser med højt N-indhold vil det være hensigtsmæssigt at få starterkultur fra anlæg, der kører med den type biomasser og man bør følge udviklingen nøje og undgå væsentlige skift i den tilførte biomasse. Anlægsstørrelse Reaktorvolumen pr tons tilført biomasse er angivet i tabel 2. Det følger nogenlunde biomassens opholdstid og påvirker anlæggets etableringsomkostninger. Det vil blive nærmere belyst i rapporten med økonomiberegninger. Se her Udnyttelse af energi og næringsstoffer Det er ikke muligt ud fra projektmaterialet at uddrage præcise tal for anlæggenes effektivitet med henblik på at sikre optimal energieffektivitet og næringsstofudnyttelse. Der vil derfor i det følgende blot blive peget på nogle af de forhold, som det er vigtigt at få nærmere belyst, når man skal vælge anlægskoncept for nye biogasanlæg, der skal levere økologisk gødning. Kvælstof er et helt centralt næringsstof for udbyttet på markerne, og det er den vigtigste faktor at have øje for, når økologiske landmænd skal vurdere værdien i at gå med i et biogasanlæg som biomasseleverandør og evt. som medejer. En stor del af kvælstoffet i den biomasse, der tilføres til biogasanlægget, omdannes under afgasningen fra protein til ammonium, og dermed er det lettere optageligt for planterne. Samtidig ændres ph i materialet til omkring 8, og så kan ammonium let fordampe som ammoniak og derved gå tabt. Når der fokuseres på at få mest mulig gødningskraft ud af biogasanlægget, skal der derfor også stor opmærksomhed på, hvordan man bevarer det dannede ammonium efter afgasningen. I alle anlæggene undtagen ComBigaS og Aikan bliver det afgassede materiale separeret i en skruepresse, så man får en flydende og en fast fraktion. I ComBigaS, hvor man arbejder med en lavere tørstofprocent, er 24

26 der kun flydende gødning i dette eksempel med ca. 8 % tørstof (som kvæggylle). I Aikan-anlægget er der kun fast gødning, svarende til fast husdyrgødning. Både den flydende og faste gødning skal opbevares omhyggeligt, for at bevare kvælstofindholdet. For den flydende del sker det bedst i lukkede tanke eller i gylletanke med overdækning. Lave temperaturer er også med til at mindske fordampningen af ammoniak fra det afgassede. Nedfældning af den flydende gødning kan også sikre, at der kun sker små tab under udbringningen. For den faste del er det sværere at undgå tab af kvælstof. Lave temperaturer og overdækning vil også her mindske fordampningen. Hvis man vælger at kompostere den faste del af den afgassede gødning, må man regne med betydelige tab af kvælstof; men til gengæld får man en bekvem fast gødning, der påvirker jorden positivt, og som har lave kvælstoftab under udbringningen. Ikke komposteret gødning bør nedmuldes i jorden straks i forbindelse med udbringningen. Man bør derfor sætte fokus på, hvordan biogasanlægget bliver indrettet til at tage vare på kvælstoffet i det afgassede materiale. Af hensyn til klima-regnskabet bør der heller ikke være tab af metan fra det afgassede materiale. Man bør derfor også sikre sig, at materialet bliver effektivt udrådnet, så der ikke kan ske yderligere metanudskillelse, i det afgassede materiale efter det er kommet ud af reaktortankene. Her er kold opbevaring også en vigtig faktor. Både for økonomien og for anlæggets klimamæssige værdi bør det også sikres, at den størst mulige del af biomassens energi bliver udnyttet positivt. Mange energikrævende processer med store elmotorer betinger et stort el-forbrug på anlægget, og det tapper af den el, som den producerede gas kan levere. Flere af anlæggene pointerer, at de har et lavt elforbrug svarende til ca. 5 % af den producerede el, når gassen brændes af i en gasmotor til el-produktion. Behovet for varme til opvarmning af frisk biomasse og til at holde reaktortankenes procestemperatur er også en vigtig faktor i energiregnskabet. Tankene og rør til transport mellem tankene bør derfor være godt isoleret. I flere af anlæggene har man et gaslager under en gasdug, der dækker reaktortankene. Det giver et større varmetab, end hvis man har fast og isoleret tag på afgasningstankene. Gasdugene kan dog fås som tolagsduge, der isolerer bedre, og på nogle anlæg er der et lag af træspær i toppen af den faste tank, hvor der kan etableres isolering. Hidtil har der ikke været meget fokus på varmetab, da gasmotorerne ofte producerede langt mere varme, end anlægget og andre aftagere kunne udnytte. I fremtiden vil der komme mere fokus på at opgradere gassen til at pumpe i naturgasnettet. Så bliver spørgsmålet om varmetab fra processen vigtigere. Pumperne, der tryksætter gassen til naturgasnettet, kan dog levere en vis varme, der kan anvendes til opvarmning på biogasanlægget, hvis kompressoranlægget ligger i forbindelse med biogasanlægget. Driftsledelse helt afgørende Endelig må det pointeres, at intet anlæg er bedre end den driftsledelse, som det drives med. 25

27 Der er i alle anlæg en mængde processer, der skal overvåges og styres, således at afgasningen forløber optimalt. Derfor skal driftsledelsen være kompetent og være årvågen hver dag året rundt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at sikre sig at firmaet kan levere god oplæring og support og vil give mulighed for at man kan lære af andre, der driver tilsvarende anlæg. 26

28 Bilag 1 Medvirkende landbrug og anlægsleverandører Økologiske planteavlsbedrifter Følgende tre økologiske landmænd leverede oplysninger om deres planteproduktion og de biomasser og gødning, som de vil kunne levere til et fremtidigt biogasanlæg: Christian Jørgensen, Arnakke 823 ha Niels Mejnertsen, Viskinge 800 ha Peter Mejnertsen, Tølløse 730 ha Indbudte firmaer Følgende firmaer blev kontaktet med henblik på at få deres forslag til anlæg til projektet. Firma Land Hjemmeside Sauter Biogas GmbH Tyskland Schmack Biogas GmbH Tyskland EnviTec Biogas AG Tyskland Axpo Kompogas AG Schweiz agrikomp GmbH /Jørgen Hyldgaard Staldservice Tyskland (dansk forhandler) e1.html OWS Dranco-Farm BE Bigadan A/S Danmark ComBigaS Danmark BWSC A/S Danmark Xergi A/S Danmark Lundsby Bioenergi A/S Danmark Aikan DK Danmark 27

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.

Der er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet. Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien

Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg. Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Økologisk gødning baseret på fast organisk materiale behandlet i biogasanlæg Demonstrationsforsøg udført med Aikan-teknologien Januar 2015 Indholdsfortegnelse Om rapporten... 3 Sammendrag... 3 1. Indledning...

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT

GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT BIOENERGI GI R DIT LANDBRUG ET BREDERE FUNDAMENT HVEM ER LUNDSBY BIOENERGI? Projektchef Karsten Hjorth I 2008 ansatte Lundsby Bioenergi A/S, Karsten Hjorth som projektchef. Karsten Hjorth har arbejdet

Læs mere

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale. Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland

Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale. Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland Etablering og drift af biogasanlæg med kløvergræs som input materiale Erfaringer fra driftsledere på økologiske biogasanlæg i Tyskland Forfatter: Florian Gerlach, Maschinenringe, S-H Energie Pool GmbH

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Muligheder for sæson- og døgnregulering

Muligheder for sæson- og døgnregulering Muligheder for sæson- og døgnregulering af biogasproduktion Peter Jacob Jørgensen og Henrik B. Møller NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F

Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Reaktortanke til biogas. assentoft silo. 155012_ASSENTOFT_SILO_BROCHURE_DK_REV_2012.indd 1

Reaktortanke til biogas. assentoft silo. 155012_ASSENTOFT_SILO_BROCHURE_DK_REV_2012.indd 1 Reaktortanke til biogas assentoft silo 155012_ASSENTOFT_SILO_BROCHURE_DK_REV_2012.indd 1 07/11/12 11.08 Biogastanke fra Assentoft Silo Assentoft Silo udfører biogasreaktor- og lagertanke i boltede stålplader,

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 1 Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015 Til stede: Lærkeparken Britta Brylov (beboer repræsentant - formand), Lilian Guldager (beboer repræsentant), Mogens Orry (beboer repræsentant) Havrevangen

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER

LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER DECEMBER 2012 ENERGINET.DK LIVØ - FØRSTE IMPLEMENTERING AF ENERGIFORSYNINGS- LØSNINGER AKTIVITET 1 - DETAILSTUDIE I RELATION TIL BIOGASANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion

EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen

Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

BILAG 1. VISUALISERINGER

BILAG 1. VISUALISERINGER BILAG 1-1 BILAG 1. VISUALISERINGER Metoden til visualisering: Billederne er taget med et Nikon D800E med full frame/size sensor. Der er anvendt et: Carl Zeiss f: 2.0 / 35mm objektiv og et Nikon f:4 / 24-120mm

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013

Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING

BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING BIOGAS BIOGASANLÆG MED KVALITET OG ERFARING HVEM ER LUNDSBY BIOGAS? Gert Rosenqvist +45 20 25 04 16 gr@lundsbybiogas.dk Gert Rosenqvist blev i 2015 ansat som direktør i Lundsby Biogas A/S og er ligeledes

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen

Teknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere