Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) udgave, 1. oplag, december 2004

3 Indhold Forord 5 1. Definitioner 7 2. Selvmordsforsøgere en statistisk profil 10 Risikofaktorer 10 Alkohol og narkotikamisbrug 10 Psykisk sygdom 11 Beskæftigelse 12 Sociale forhold 13 Teenage mødre 13 Beskyttende faktorer 14 Beskæftigelse 14 Uddannelse 14 Børn Opsamling Litteratur Hvor henvender man sig? 19

4

5 Forord Dette hæfte indgår i Center for Selvmordsforsknings serie af faktahæfter. Serien har til formål at videregive viden og forskningsresultater på en sådan måde, at alle interesserede kan få udbytte heraf. Dette hæfte vil belyse problemstillingen omkring selvmordsforsøg og forsøge ud fra et statistisk grundlag at skabe en profil af selvmordsforsøgerne. Dette er ikke helt enkelt, da ethvert selvmordsforsøg har sin egen historie og årsager. Der er dog ofte flere fællestræk. Profilen vil blive skabt ud fra risikofaktorer og beskyttende faktorer. Center for Selvmordsforskning har gennem de seneste 2 år forsket i risikofaktorer og beskyttende faktorer for førstegangsselvmordsforsøg. Den anvendte forskningsmetode har hovedsagelig været registerforskning, en dataindsamlingsmetode som praktisk talt kun anvendes i Norge, Sverige og Danmark. Dette skyldes, at vi i Norden har et CPR nummer, samt en tradition for at registrere og gemme oplysninger, hvilket internationalt set har fået stor anerkendelse og opmærksomhed. Januar 2005 Erik Christiansen 5

6

7 1. Definitioner Indledningsvis defineres et selvmordsforsøg som: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Definitionen følger WHO s definition af selvmordsforsøg og stemmer overens med den definition, der bruges i forbindelse med registrering af selvmordsforsøg i Register for Selvmordsforsøg. Dette register er en systematisk registrering af selvmordsforsøg fortaget i Fyns Amt. Se E. Christiansen, BF. Jensen, (2004) for en nærmere beskrivelse. Center for Selvmordsforskning har tidligere anvendt registeret i studier af selvmordsforsøg. Definitionen understreger, at der skal være tale om en handling, som er fortaget med vilje, og hvor formålet har været at ændre ens tilstand/situation. Herved udelukkes nogle handlinger foretaget i affekt og fejlfiks udført af narkomaner. I faktahæfte nr. 5 Selvmordsforsøg i Fyns Amt trends og tendenser, gives et indblik i selvmordsforsøgsudviklingen i Fyns Amt. Ved en risikofaktor forstås en faktor eller egenskab, hvis tilstedeværelse i en persons liv øger risikoen (sandsynligheden) for, at denne person på et tidspunkt foretager et selvmordsforsøg. En beskyttende faktor defineres som det modsatte, dvs. en faktor eller egenskab, hvis tilstedeværelse i en persons liv formindsker risikoen (sandsynligheden) for, at personen en gang i livet foretager et selvmordsforsøg. 7

8 Det er i denne forbindelse nødvendigt, at uddybe risikobegrebet. Enhver person har en lille risiko for at foretage et selvmordsforsøg. Denne risiko afhænger af køn, alder og andre faktorer. I det følgende gives et eksempel på to personer med samme køn og alder, men hvor den ene lider af en depression. Den grundlæggende risiko for de to personer er ens, i kraft af at de har samme køn og alder, men den ene har en depression, hvilket placerer personen i forhøjet selvmordsforsøgsrisiko i forhold til den anden. Depression er i dette tilfælde en risikofaktor. Omvendt kan en faktor placere personen i formindsket risiko. Hvis vi igen har to personer af samme køn og alder, men hvor den ene har et barn under 2 år vil den grundlæggende risiko være ens for de to, men personen med barnet har en lavere selvmordsforsøgsrisiko end personen uden barn. I dette tilfælde er det en beskyttende faktor at have et barn. Den grundlæggende risiko for at foretage et selvmordsforsøg er ikke så interessant, hvorimod faktorer, der placerer personerne i henholdsvis forhøjet og formindsket selvmordsforsøgsrisiko, er meget interessante. I den forbindelse beregner vi odds ratio (OR), som angiver, hvor mange gange højere eller lavere selvmordsforsøgsrisikoen er for en person med en bestemt egenskab, set i forhold til personer uden denne egenskab. Odds ratio er en positiv størrelse, som for risikofaktorer vil antage værdien over 1 (>1) og for beskyttende faktorer vil antage værdien under 1 (<1). Faktorer, som ingen indflydelse har på selvmordsforsøg, vil antage en værdi meget tæt på 1 (=1). Selvmordsforsøg er et komplekst, multifaktorielt samspil mellem somatiske, psykiatriske, sociale og demografiske faktorer. Disse kan være risikofaktorer eller beskyttende faktorer, og de kan påvirke hinanden indbyrdes. I følgende tænkte eksempel lider en person af depression, men modtager fejlagtig behandling. Dette kan resultere i, at personen udvikler et alkoholmisbrug, der i værste fald gør personen uarbejdsdygtig. Hvis man ønsker 8

9 en korrekt og grundig analyse af en faktor, er det af stor vigtighed at tage højde for faktorens samspil med andre faktorer. Dette betyder, at hvis man i ovenstående eksempel ønsker at belyse arbejdsløshedens betydning for selvmordsforsøg, så er det vigtigt at tage højde for, at personen lider af depression og har et misbrug. Ellers kan man fejlagtigt komme til at tillægge arbejdsløsheden hele skylden for et selvmordsforsøg. I det efterfølgende anvendes betegnelsen at faktoren er kontrolleret for andre faktorer, når der er taget højde for faktorens samspil med andre faktorer, og man derved sikrer en korrekt analyse. I studier af én faktor kan det være svært, at kontrollere for alle de faktorer, som den kan spille sammen med. Dette kan skyldes, manglende viden om, hvilke faktorer den spiller sammen med eller at det ikke er muligt at finde information om faktorer, som man med sikkerhed véd, at den interagerer med. 9

10 2. Selvmordsforsøgere en statistisk profil Mange faktorer sættes i forbindelse med selvmordsforsøg. Fra faglitteraturen kendes følgende risikofaktorer: psykiske og somatiske sygdomme, alkohol og/eller narkotikamisbrug, sociale forhold såsom at bo alene, at blive skilt og at flytte meget samt selvmordsadfærd i familien. Af beskyttende faktorer kan nævnes: at have børn og at være under uddannelse. I det nedenstående følger en detaljeret gennemgang af faktorer som menes at sætte personer i henholdsvis forhøjet eller formindsket selvmordsforsøgsrisiko. Risikofaktorer Alkohol og narkotikamisbrug Alkohol og narkotikamisbrug er blandt de største risikofaktorer for selvmordsforsøg. Et misbrug kan forekomme alene eller sammen med en psykisk lidelse. I sidste tilfælde er der tale om komorbiditet (dobbeltdiagnose). Sammenhængen mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd er diskuteret i faktahæfte nr. 8, Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd. På statistisk niveau kan det være vanskeligt at sige noget om årsagssammenhængene i forbindelse med komorbiditet. Dvs.: 1. om misbruget udløser en psykisk lidelse 2. om det er den psykiske lidelse, som gør, at personen udvikler et misbrug 3. eller om lidelserne eksisterer uafhængigt side om side (parallelitet) Et misbrug påvirker også mange andre, sociale faktorer, som f.eks. arbejde, uddannelse og familieliv, fordi det med et misbrug kan være svært at opretholde sit arbejde, afslutte sin uddannelse eller indgå i en familie. Et misbrug kan starte en social 10

11 deroute, som i sidste instans kan ende med et selvmordsforsøg eller selvmord. Et studie fra Center for Selvmordsforskning viser, at folk der aktuelt har eller tidligere har haft et misbrug, er i forhøjet selvmordsforsøgsrisiko, selvom der er kontrolleret for andre faktorer. De har en odds ratio på ca. 5½, hvilket angiver, at de har 5½ gange højere selvmordsforsøgsrisiko end personer uden et misbrug. Andre studier finder samme resultater. Se MN. Christoffersen et al. (2003). Psykisk sygdom Psykisk sygdom er en faktor der hyppigt sættes i forbindelse med selvmordsadfærd. Et studie af P. Qin (2003) viser, at ca. 45 % af selvmorderne i Danmark, i perioden , på et tidspunkt i deres liv havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hertil skal lægges de der ikke har været indlagt, men som har en psykisk sygdom. Studiet viser også, at selvmordsrisikoen er meget høj umiddelbart efter udskrivelsen fra psykiatrisk afdeling. Et studie fra Center for Selvmordsforskning viser, at 32 % af selvmordsforsøgerne har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, i perioden 15 år forud for deres første selvmordsforsøg. At have været indlagt forhøjer selvmordsforsøgsrisikoen med ca. 6½ gang, (OR=6½) i forhold til ikke indlagte. Et studie af MN. Christoffersen et al. (2003), hvor årgang 1966 følges frem til 1993, angiver at folk med en psykisk lidelse er i 4½ gange højere selvmordsforsøgsrisiko, end folk uden en psykisk lidelse. Center for Selvmordsforskning har i sit studie inkluderet forbruget af medicin, som påvirker de psykiske funktioner (psykofarmaka). Det viser sig paradokssalt nok, at et forbrug af psykofarmaka sætter folk i ca. 10 gange højere selvmordsforsøgsrisiko end folk uden et sådant forbrug. Det er vigtigt her at understrege, at det ikke er præparaterne som forøger folks selvmordsforsøgsrisiko, men derimod den bagvedliggende sygdom. Stu 11

12 diet viser, at ca. 60 % af selvmordsforsøgerne i året forud for deres første selvmordsforsøg, har indløst en recept på psykofarmaka. Dette resultat understreger, at psykisk sygdom er en betydelig risikofaktor for selvmordsforsøg. Beskæftigelse Mangel på beskæftigelse sættes ofte i forbindelse med selvmordsadfærd. Netop i dette tilfælde er det vigtigt at fokusere på, om selvmordsadfærden skyldes den manglende beskæftigelse eller andre årsager. Disse kan ud over at påvirke beskæftigelsen også påvirke selvmordsadfærden. Et eksempel: en analyse af sammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmordsforsøg viser, at arbejdsløse har ca. 2 gange højere selvmordsforsøgsrisiko end lønmodtagere. Hvis vi derimod kontrollerer for psykisk sygdom, misbrug og lavt uddannelsesniveau, viser det sig, at arbejdsløshed ikke placerer folk i forhøjet selvmordsforsøgsrisiko. Dette kan skyldes, at folk med psykiske problemer, misbrug og/eller et lavt uddannelsesniveau, oftere end normalbefolkningen bliver arbejdsløse, og at de også oftere end normalbefolkningen udviser selvmordsadfærd. Hermed er det ikke sagt, at arbejdsløshed ikke påvirker selvmordsadfærden, da studiet fra Center for Selvmordsforskning måske ikke opfanger hele kompleksiteten. Christoffersens studie finder, at arbejdsløshed med en varighed på mere end 21 uger forøger selvmordsforsøgsrisikoen med ca. 3 gange i forhold til ikke arbejdsløse. Der er kontrolleret for psykisk sygdom, misbrug og lavt uddannelsesniveau i studiet, dog ikke for psykofarmaka forbrug. Studiet er en analyse af unge mennesker, hvor alle tilfælde af psykisk sygdom sandsynligvis endnu ikke er diagnosticeret. Pensionister, både invalide, førtids og folkepensionister, har en forhøjet selvmordsforsøgsrisiko på ca. 1½ gang, efter at der er kontrolleret for psykisk sygdom, psykofarmaka, misbrug samt andre sociale faktorer. Der er et stort sammenfald mellem psykisk sygdom og pension, i forhold til selvmordsforsøg, da pen 12

13 sionen kan være udløst af en psykisk lidelse og psykisk syge i forvejen er i forhøjet selvmordsforsøgsrisiko. Sociale forhold Flere studier finder, at det at bo alene forøger selvmordsforsøgsrisikoen. Blandt andre kan nævnes et studie af A. Stravynski et al. (2001), som er en analyse af flere former for ensomhed set i forhold til selvmordsforsøg og selvmordstanker. Studiet konkluderer, at kombinationen af at bo alene eller være uden venner, samtidig med at man føler sig ensom, er en risikofaktor for selvmordsforsøg. Denne sammenhæng kan forklares ved, at nogle af de ensomme også har psykiske lidelser, og det er velkendt, at folk med psykiske lidelser i forvejen har en forhøjet selvmordsforsøgsrisiko. Center for Selvmordsforskning har analyseret sammenhængen mellem at bo alene og selvmordsforsøg. Vi finder, efter at der er kontrolleret for psykisk sygdom, misbrug, psykofarmaka og andre sociale faktorer, at det at bo alene er en risikofaktor for selvmordsforsøg. Faktoren placerer folk i ca. 1½ gange højere selvmordsforsøgsrisiko, i forhold til folk som ikke bor alene. Ifølge Center for Selvmordsforsknings studie placerer brud med en samlever, herunder skilsmisser, personer i ca. 2 gange højere selvmordsforsøgsrisiko, i forhold til personer, som ikke har oplevet et brud. Her er der også kontrolleret for psykisk sygdom, misbrug, psykofarmaka og andre sociale faktorer. Teenage mødre Et studie af E. Mittendorfer Rutz et al. (2004) viser en ca. 2½ gang øget risiko for selvmordsadfærd, hvis personen er født af en kvinde, som er under 19 år på tidspunktet for fødslen. I studiet er der dog ikke kontrolleret for psykisk sygdom blandt forældrene. I et studie udført af Center for Selvmordsforskning, hvor samme faktor er analyseret og hvor der samtidig kontrolleres for psykisk sygdom blandt forældrene, finder vi, at piger født af 13

14 kvinder under 19 år har ca. 1½ gang højere selvmordsforsøgsrisiko i forhold til piger født af ældre kvinder. Beskyttende faktorer Beskæftigelse Det er en beskyttende faktor for selvmordsforsøg at være selvstændig eller ansat på ledelsesniveau. Effekten ses især for mænd, hvor selvmordsforsøgsrisikoen er halveret i forhold til lønmodtagernes selvmordsforsøgsrisiko. Der er i studiet kontrolleret for uddannelse og psykisk sygdom. Derved forventes det, at det er de egenskaber der gør personen i stand til at varetage et job på højt niveau, som også beskytter mod selvmordsforsøg. Uddannelse Mange studier karakteriserer selvmordsforsøgere som personer, der bl.a. har et lavt uddannelsesniveau. Vi kan bekræfte dette gennem et studie af selvmordsforsøg og uddannelse. Hvis man er under uddannelse viser det sig, at ens selvmordsforsøgsrisiko halveres, i forhold til de som ikke er i gang med en uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau, jo lavere selvmordsforsøgsrisiko. Endvidere ser det ud til, at en i gangværende uddannelse har størst beskyttende effekt på mænd. Afsluttet uddannelse har også en beskyttende effekt på selvmordsforsøg. Har man afsluttet en uddannelse på et niveau over folkeskolen, så er ens selvmordsforsøgsrisiko ca. halveret, i forhold til personer, som ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. Generelt har igangværende og afsluttet uddannelse på niveauer over folkeskolen en beskyttende effekt på selvmordsforsøg, også efter at der er kontrolleret for, at psykisk syge, misbrugere o.a. kan have et lavere uddannelsesniveau end normalbefolkningen. Det ser altså ud til, at de egenskaber som gør folk i stand til at 14

15 være under eller afslutte en uddannelse over folkeskoleniveau også virker beskyttende på selvmordsforsøg. Børn Flere studier viser, at det for kvinder er en beskyttende faktor for selvmordsadfærd at have små børn. Center for Selvmordsforskning fandt i et studie af sammenhængen mellem at have børn og selvmordsforsøg, at tilstedeværelsen af børn under 4 år beskytter kvinder mod selvmordsforsøg. Selvmordsforsøgsrisikoen for kvinder med små børn, er ca. den halve af barnløses kvinders risiko. Andre studier finder det samme, se eks. T. Appleby (1995). Vi fandt ikke det samme for mænd. Der kan være flere årsager til denne kønsforskel, men én af dem kan være, at mænd som foretager selvmordforsøg får børn i en tidlig alder, hvorved der bliver en overvægt blandt selvmordsforsøgerne, som har børn, i forhold til normalbefolkningen. Når børnene bliver ældre forsvinder den beskyttende effekt på mødrenes selvmordsforsøg. Tilstedeværelsen af børn over 4 år påvirker ikke kvindens selvmordsforsøgsadfærd, hvorimod det forholder sig anderledes for mænd. Vi finder, som i situationen med børn under 4 år, at tilstedeværelsen af børn over 4 år forøger mandens selvmordsforsøgsrisiko. Dette kan måske forklares med, at han får (flere) børn i en yngre alder end normalbefolkningen, hvorved man oftere finder, at mandlige selvmordsforsøgere har børn. Ovenstående er et eksempel på, at det måske ikke altid er den analyserede faktor, der påvirker selvmordsadfærden, men derimod en anden, underliggende faktor, der både påvirker selvmordsadfærden og den faktor, som analyseres. I dette tilfælde kan en ukendt, underliggende faktor påvirke selvmordsforsøgsadfærden samt det faktum at selvmordsforsøgerne tidligere får (flere) børn end normalbefolkningen. 15

16 3. Opsamling Opsummering Der er i ovenstående skabt en forsigtig statistisk profil af selvmordsforsøgere. Der er foretaget en gennemgang af udvalgte faktorer, der menes at påvirke selvmordsforsøg og som Center for Selvmordsforskning har forsket i. De udvalgte faktorer omfatter ikke alle faktorer, der kan påvirke selvmordsforsøgsadfærden. I Suicide and attempted suicide redigeret af Keith Hawton og Kees van Heeringen (2000) findes en mere detaljeret beskrivelse af risikofaktorer for selvmordsforsøg. Forebyggelse For at sikre en målrettet forebyggelse af selvmordsforsøg, er det vigtigt at have indsigt i risikofaktorer og beskyttende faktorer. Denne viden muliggøre identifikation af højrisikogrupper, hvorefter en målrettet forebyggelse af selvmordsforsøg kan finde sted. En anden, meget vigtig årsag til at forebygge selvmordsforsøg er, at tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for selvmord. 16

17 4. Litteratur Appleby T., Turbull G. PArasuicide in first postnatal year. Psychological medicine 1995;25: Christiansen E., Jensen BF. Register for Suicide Attempts. Danish Medicial Bulletin 2004;51(4): Christoffersen MN., Poulsen HD., Nielsen A. Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study og Danish children born in Acta Psychiatr Scand 2003;108: Hawton K., van Heeringen K. Suicide and attempted suicide Mittendorfer Rutz E., Rasmussen F., Wasserman D. Restricted fetal growth and adverse maternal psychosocial and socioeconomic conditions as risk factors for suicidal behaviour of offspring: a cohort study. The lancet 2004;364: Qin P. et al. Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, and familial factors: A national register based study of all suicides in Denmark, Am j psychiatry 2003;160: Stravynski A., Boyer R. Loneliness in relation to suicide ideation and parasuicide: A population wide study. Suicide and Life Threatening Behaviour 2001;31(1) :

18 Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Gratis kommunal rådgivning, (jf. Serviceloven, kap. 3, 10 12) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

19 Centre for selvmordsforebyggelse København Center for Forebyggelse af Selvmord Telefontid: Mandag-Fredag kl Behandlingstilbud til personer med bopæl i København eller Frederiksberg kommune, der har forsøgt selvmord eller har alvorlige selvmordsovervejelser, og ikke har andre behandlingsmuligheder. Århus Center for Selvmordsforebyggelse Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Personer, der i forvejen har et behandlingstilbud, for eksempel inden for psykiatrien eller misbrugsområdet, bedes gøre brug af dette, selv om det drejer sig om selvmordsovervejelser. Odense Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Tilbudene er gratis 19

20

21 I Faktaserien: 1. Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade (2002) Lilian Zøllner 2. Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker (2002) Lilian Zøllner 3. Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd (2002) Berit Sørensen 4. Ældre menneskers selvmord (2002) Ole Varming 5. Selvmordsforsøg i Fyns Amt trends og tendenser (2002) Henrik Schiødt og Karin Andersen 6. Signaler på selvmordsadfærd (2003) Pia Langhoff 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING VIRKSOMHEDSREGNSKAB FOR CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING 2005 1. Indledning 1 Center for Selvmordsforskning er en selvejende institution under Socialministeriet. Centret, som er landsdækkende, blev dannet

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale 2007 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Simon Simonsen Forelæsninger Working paper Selvmord

Simon Simonsen Forelæsninger Working paper Selvmord Simon Simonsen Forelæsninger Working paper Selvmord Konkrete selvmord er selvsagt svære at diskutere offentligt fordi slægtninges og andre pårørendes videre livsførsel ikke bør forstyrres. Derfor kan fiktive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Hvor møder de sygeplejestuderende de selvmordstruede mennesker? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Hvor møder de sygeplejestuderende de selvmordstruede mennesker? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Hvor møder de sygeplejestuderende de selvmordstruede mennesker? CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Sted CVSU Fyn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Tidspunkt Efterårssemestret 2003 Uddannelse

Læs mere

Ludomani og selvmordsadfærd

Ludomani og selvmordsadfærd Søren Møller Ludomani og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 10 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 10 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet

Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Selvmord tør du tale om det? Viborg-Seminariet Sted Viborg-Seminariet Tidspunkt Efterårssemestret 2002 Uddannelse Pædagoguddannelsen Tidspunkt i uddannelsen 4. semester Antal deltagere 40 deltagere Undervisningens

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Selvskade i den danske befolkning August 2015

Selvskade i den danske befolkning August 2015 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2

Læs mere

Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin

Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin Livsliniens opgavemateriale om selvmordsforebyggelse til folkeskolens 8.-10. klassetrin - 1 - Indholdsfortegnelse Til dig som skal skrive opgave om selvmord 3 Det skal du huske, når du skriver opgave om

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Misbrug og selvmordsforebyggelse

Misbrug og selvmordsforebyggelse Misbrug og selvmordsforebyggelse Rapport fra konference om misbrugsområdet og selvmordsforebyggelse, oktober 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD

UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD BO ANDERSEN EJDESGAARD, IBEN STEPHENSEN, BØRGE F. JENSEN, LILIAN ZØLLNER, VAGN MØRCH SØRENSEN, VIBEKE B. LASSEN OG SUSANNE MOUAZZENE UNGES SELVMORDSTANKER OG SELVMORDSADFÆRD 2009 CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv

Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv 1 Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv INDLEDNING Antallet af selvmord blandt unge er gennem de seneste år faldet, mens antallet af selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Igangværende projekter med adresse i, der får støtte fra satspuljen på SIMs område 10-09-2012

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Livshistorie og selvmordsadfærd

Livshistorie og selvmordsadfærd Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse December 2003 # 2 INDHOLD 2 3 4 6 8 LEDER BEHOV FOR FÆLLES HOLDNINGER OG DEFINITIONER DE FRIVILLIGES INDSATS SKAL KVALITETSSIKRES MISBRUG ØGER RISIKOEN FOR SELVMORD

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

Lommebog for professionelle i Varde Kommune

Lommebog for professionelle i Varde Kommune Lommebog for professionelle i Varde Kommune INDHOLD Indledning... 05 Misbrug af stoffer...07 Unge i alkoholfamilier...11 Unge i psykisk syge familier...15 Depression...19 Cutting... 23 Selvmord... 27

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Forskningscentrets rapportserie 2009 Rapport 4 Sårbare livsfaser Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Iben K. Stephensen, Børge Jensen, Erik

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Lilian Zøllner og Erik Christiansen 2006 Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Undersøgelser af årsager til selvmordsrisiko blandt unge med alvorlige spiseforstyrrelser Lilian Zøllner og Erik Christiansen

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Liniens virksomhed i år 2002

Liniens virksomhed i år 2002 Liniens virksomhed i år 2002 Året 2002 blev et godt år for Linien. Det blev vores 3. år som en selvejende institution, og vi har fundet vores ben. Vi har fundet gode rutiner og arbejdsmåder og har fået

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere