Strategiske fokusområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske fokusområder"

Transkript

1 Strategiske fokusområder Rådet for Voksenog Efteruddannelse VEU-rådet december 2011

2 Strategiske fokusområder VEU-rådet december 2011 Forfattere: VEU-rådet Artikelredaktion: Ministeriet for Børn og Undervisning, Sekretariatet for VEU-rådet Redaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kommunikationssekretariatet Design: BGRAPHIC Fotos: Jakob Dall 1. udgave, 1. oplag, december 2011: stk. ISBN: ISBN (WWW): Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2011 Bestilles (ISBN ) hos: Rosendahls Schultz Distribution Telefon: , eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2011 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon: eller

3 Strategiske fokusområder Rådet for Voksenog Efteruddannelse VEU-rådet december 2011

4 Indhold Forord 3 Udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og VEU-indsatsen 5 Tendenser og behov udpeget af efteruddannelsesudvalgene 13 VEU-rådets formand: Udfordringerne står i kø Emner fra VEU-rådets temadrøftelser 23 Kobling mellem uddannelse og arbejde 23 Bedre samspil i VEU om kompetenceløft for kortuddannede 28 VEU-centrene i udvikling 30 Udbud af AMU fokus, ansvar og hindring af misbrug 32 Bilag 1: Fakta om AMU, FVU, AVU, RKV og GVU 34 Bilag 2: Statistikoplysninger 42 Bilag 3: Oversigt over VEU-rådet og efteruddannelsesudvalg 54

5 Forord I 2010 udgav VEU-rådet sin første publikation, der handlede om VEU-rådets brede strategiske fokusområder og stillede en række spørgsmål, blandt andet om det offentlige VEU-system er gearet til tiden efter krisen, og om VEU-systemet har de rigtige uddannelser, der passer til fremtiden. AMU-systemet har i den forløbne tid måttet tilpasse sig nye økonomiske ram - mer, hvilket har vist sig ved en betydelig aktivitetsnedgang. I 2011 har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en evaluering af AMU-udbuddet, der viser flere positive vurderinger, blandt andet at AMU udbydes inden for rimelige geografiske afstande, AMU giver et passende udbytte i forhold til omkostningerne, og AMU tilrettelægges fleksibelt i forhold til virksomhedens ønsker om tid og sted. Samtidig står AMU fortsat over for den udfordring, at man ikke når de små og mellemstore virksomheder i samme grad som de store virksomheder. VEU-rådet vil også fremover sætte fokus på denne udfordring. Endvidere vil det også være vigtigt for VEU-rådet fortsat at drøfte samspillet mellem det erhvervsrettede og det almene VEU. VEU-rådet kommer i 2011-publikationen også med anbefalinger til VEUsystemets aktører, her især til børne- og undervisningsministeren, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne, som efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne kan inddrage i de strategiske drøftelser, der allerede foregår i bestyrelserne, ledelserne og udvalgene. Det er rådets håb, at et øget strategisk fokus på de punkter, som VEU-rådets publikation omhandler, vil kunne bidrage til et endnu bedre VEU-system til gavn for brugerne, virksomheder ne og samfundet. Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Strategiske fokusområder 3

6 Udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og VEU-indsatsen

7 Under de nuværende konjunkturforhold er det afgørende at sikre, at de beskæftigede fortsat udvikler deres kvalifikationer, og at de ledige, ikke mindst de langtidsledige, får et kvalifikationsløft, der forbedrer deres muligheder for at komme i beskæftigelse. September 2011 Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Usikker konjunktursituation Finanskrisen har ramt de fleste lande hårdt, og som en konsekvens er arbejdsløsheden steget markant. Selv om der har været tegn på en bedring, er ingen lande kommet ud af finans krisen, og samtidig er der over sommeren 2011 kommet nye problemer til. De økonomiske udsigter er i øjeblikket meget usikre, og den internationale økonomiske situation er tynget af mange problemer. Mens kilden til krisen udsprang i den finansielle sektor, er den senere flyttet over i de offentlige finanser. Både USA og en række europæiske lande står over for store problemer med store budgetunderskud og en høj statsgæld, og der er stor usikkerhed knyttet til landenes evne til at komme frem til politisk holdbare løsninger. Det mest sand synlige scenarie for den økonomiske udvikling i OECD-området er stagnation, forstået som relativt lave vækstrater, og derfor en fortsat høj ledighed. Det er ikke realistisk med en hurtig vending, der markant vil forbedre den økonomiske udvikling og bringe ledigheden ned. Strategiske fokusområder 5

8 Sammenlignet med de fleste OECDlande står Danmark i en relativt fordelagtig situation både i forhold til arbejdsløsheden (ledighedsprocenten i Danmark er under gennemsnittet blandt OECD-landene) og de offentlige finanser (Danmark har en bruttostatsgæld på 45 procent af BNP, mens euro-området som helhed har en gæld på 85 procent af BNP). Alligevel er vi hårdt ramt af krisen. I sommeren 2008 var den såkaldte bruttoledighed (ledige og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere) nået ned på knapt personer (heraf cirka i aktivering). I juni 2011 var brutto ledigheden knapt personer (hvoraf personer var i aktivering). Danmark er stærkt påvirket af de internationale konjunkturer, og de aktuelle udsigter tyder ikke på en hurtig vending til det bedre. Stigende arbejdsløshed sætter hele arbejdsmarkedet under pres. En af - gørende faktor for at skabe et grundlag for fremtidige reduktioner i ledig heden er at fastholde og udvikle arbejdsstyrkens fleksibilitet og kvalifikationer. Et højt kvalifikationsniveau er af stor generel betydning for beskæftigelse og velstand. Men en udvikling af kvalifikationer er også afgørende for omstillingsmulighederne og for at mindske risikoen for en stor stigning i langtidsledigheden. Voksen- og efteruddannelsesområdet står derfor over for både stigende behov og krav som følge af krisen. De store udfordringer Selv om ledigheden er steget i Danmark, så er jobomsætningen på det danske arbejdsmarkedet fortsat høj. Mange bliver udsat for ledighed, men for hovedparten er det kun for en kort periode. Figur 1 viser, hvordan gruppen af bruttoledige, det vil sige ledige eller personer i aktivering, udvikler sig over tid. Kurven viser, hvor stor en andel der fortsat er bruttoledige efter en vis periode. Efter fire uger har således godt 20 procent forladt gruppen af bruttoledige, og efter 26 6 Strategiske fokusområder

9 uger har godt 60 procent forladt gruppen. Det fremgår af figuren, at profilen for afgangen fra ledighed i 2010 stort set svarede til afgangen i 2007, hvor ledigheden var meget lavere. Med andre ord, mange er påvirket af ledighed, men for de fleste kun i en kort periode. Der er dog den væsentlige forskel mellem de to perioder, at en større gruppe fortsat befinder sig i gruppen af ledige efter et år i 2010 end i Risikoen for langtidsarbejdsløshed er blevet større. Langtidsledighed opgøres normalt som antallet af personer, som har været ledige mindst 80 procent af arbejds tiden inden for det seneste år. Disse tal fremgår af figur 2. Mens lang - tids ledigheden stort set var af - skaffet under de gode år inden finans krisen, så er der i takt med stigningen i ledigheden sket en klar stigning i lang tidsledig heden. Denne stigning kommer i sagens natur lidt senere end stigningen i ledigheden. I dag er mere end personer langtidsledige. Figur 1: Nettoafgang fra bruttoledighed Procent uger 4 uger 8 uger 1. kvartal uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 1. kvartal uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger Note: Figuren viser en såkaldt overlevelseskurve, det vil sige, hvor stor en andel af antallet af personer i ledighed eller aktivering der fortsat er ledige eller i aktivering efter et vist tidsrum. Tallene tager hensyn til tilbagefald, det vil sige, hvis personerne kortvarigt er i beskæftigelse og senere igen er ledige eller i aktivering. Kilde: Data fra Strategiske fokusområder 7

10 Figur 2: Bruttoledighed og langtidsledighed: januar 2007-juni 2011 Antal Langtidsledigheden har ramt alle aldersgrupper og både dagpengeforsikrede og kontanthjælpsmodtagere, men den er lidt højere (som andel af samlet ledighed) for mænd og for indvandrere fra ikke-vestlige lande Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Bruttoledighed Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Langtidsledighed Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Okt 2009 Jan 2010 Apr 2010 Jul 2010 Okt 2010 Jan 2011 Apr 2011 Note: Langtidsledige er personer, der har været ledige mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år. Her opgjort i antal fuldtidspersoner. Bruttoledigheden omfatter ledige og personer i aktivering. Kilde: Data fra Ledighed og især langtidsledighed er det helt store problem både for de pågældende og for samfundet. Langtidsledighed er ensbetydende med marginalisering fra arbejdsmarkedet, og ofte er det forbundet med en efterfølgende løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Andre problemer støder ofte til, og disse kan medføre, at man til sidst helt forlader arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra tidligere kriser både i Danmark og andre lande er entydigt, at de negative konsekvenser af ledighed i høj grad er knyttet til langtidsledighed. Det er derfor af allerstørste betydning at undgå en stigning i langtidsledigheden. For samfundet er det et stort problem både som følge af de afledte sociale konsekvenser, 8 Strategiske fokusområder

11 og fordi det betyder et fald i arbejdsmarkedsdeltagelsen og en forøgelse af forsørgerbyrden for de offentlige finanser. Det danske velfærdssamfund er afhængigt af en høj beskæftigelse, og de fleste kriser, hvor de offentlige finanser kommer under pres, er også forbundet med fald i beskæftigelsen. Spejlbilledet af øget ledighed er et lavere niveau for jobskabelse. Selv om der fortsat åbnes nye job, og mange skifter job, så er niveauet lavere som følge af krisen. Dette skaber et særligt problem for de unge, der i en sådan situation har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at dette kan få konsekvenser for disse generationers efterfølgende arbejdsmarkedskarriere. De uddannede vil typisk komme i arbejde på et tidspunkt, men for nogle med et lidt andet karriereforløb end under normale omstændigheder. For unge uden uddannelse kan konsekvensen derimod blive vedvarende marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Tilpasninger og kvalifikationer At undgå en stigning i langtidsledigheden er en stor opgave for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Flere faktorer er af betydning for, om en ledig person bliver langtidsledig. Lidt forenklet kan man sige, at især to hovedgrupper har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den ene gruppe er ufaglærte og den anden gruppe er ældre. Unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet som ufaglærte, er en særlig sårbar gruppe. Mange har kunnet finde beskæftigelse under højkonjunkturen, men når konjunkturerne vender, står de uden arbejde. Samtidig er den generelle tendens på arbejdsmarkedet, at jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes. De er derfor i risiko for at få en arbejdsmarkedskarriere med mange kortvarige job og for at blive langtidsledige. Den anden gruppe er ældre, der i forbindelse med en krise bliver arbejdsløse og oplever, at der ikke længere er den store efterspørgsel efter deres kvalifikationer og erfaringer. Dette skyldes, at strukturforandringer fremskyndes af kriser. Mange af de job, der forsvinder, ville forsvinde på et eller andet tidspunkt, men processen fremskyndes og klumper sig sammen som følge af krisen. Når ældre er særligt sårbare, skyldes det, at de har en kortere horisont tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor kan både de selv og arbejdsgiverne være mindre tilbøjelige til at investere i den uddannelse og omstilling, der skal til for at kunne søge andre typer af job. En af de vigtigste faktorer i forhold til langtidsarbejdsløshed er således ofte mangel på kvalifikationer. Både år sagen til ledighed og problemerne med at finde et job skyldes manglende kvalifikationer enten fordi, man ikke har dem, eller fordi dem, man har, er blevet mindre efterspurgte. Samtidig betyder længere tids ledighed også ofte, at de faglige kvalifikationer bliver mere rustne, og de sociale kompetencer kan også blive påvirket. Strategiske fokusområder 9

12 På samfundsplan ved vi, at der løbende er store strukturelle forandringer, og at kriser ofte er forbundet med store strukturforandringer. I de gode år inden krisen er især bestemte sektorer vokset (for eksempel bygge- og anlægssektoren), men fremadrettet er det ikke nødvendigvis de sektorer, der vil have den største efterspørgsel efter arbejdskraft. En vigtig faktor for et velfungerende arbejdsmarked er så ledes arbejdsstyrkens kvalifikationsstruktur og omstilling. Dette gælder for alle. For de beskæftigede er en vedligeholdelse og forøgelse af kvalifikationer med til at øge jobsikkerheden, alternative beskæftigelsesmuligheder og løn, og for de ledige er det helt afgørende for mulighederne for igen at komme i beskæftigelse. En krise skaber derfor endnu større krav til en styrkelse af arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed også til hele VEU-området. Samtidig skal man sikre sig, at de beskæftigede fortsat udvikler deres kvalifikationer, og at de ledige får et kvalifikationsløft, der gør det muligt at komme i beskæftigelse. Midt i en kriseperiode kan dette nogle gange forekomme perspektivløst, da ledig heden er høj, og det er svært at se jobmuligheder for alle. Erfaringerne er imidlertid meget klare på dette område hvis man ikke gør noget for at sikre en fleksibel og velkvalificeret arbejdsstyrke, vil arbejdsløsheden forblive høj. 10 Strategiske fokusområder

13

14 Tendenser og behov udpeget af efteruddannelsesudvalgene

15 Flere efteruddannelsesudvalg har i deres arbejdsmarkedspolitiske redegørelser for 2011 naturligt taget udgangspunkt i de afledte uddannelsesmæssige udfordringer i forhold til den finansielle krise. Næsten alle udvalg peger på en betydelig aktivitetsnedgang blandt andet på baggrund af de ændrede finansieringsregler, og flere udvalg peger blandt andet på behovet for udvikling af nye uddannelser inden for områder, hvor også virksomhedernes medarbejdere kan udvikle evner til at få større forståelse for firmaer/virksomheder i en krisesituation. Få efteruddannelsesudvalg peger på en fremgang, og her peger især socialog sundhedsområdet på, at de gennemførte og de fremtidige strukturelle ændringer inden for området giver behov for nye kompetencer hos målgruppen. Dette gælder blandt andet i forhold til den øgede specialisering inden for sundhedsvæsenet og i forhold til overflytningen af opgaver fra regionerne til den kommunale sektor. Efteruddannelsesudvalgene peger hver især på forskellige områder, hvor der ses konkrete udviklingsbehov. Der kan trækkes følgende overordnede indsatsområder ud af redegørelserne: Innovative kompetencer i AMU Den mest iøjnefaldende tendens i efteruddannelsesudvalgenes arbejdsmarkedspolitiske redegørelser er en generel opmærksomhed på innovative kompetencer. En styrket innovationsevne det at fokusere på innovation af produkter og servicer samt at gøre medarbejdere i stand til at indgå i og bidrage til innovative processer i virksomhederne opfattes som en afgørende faktor for, at Danmark klarer sig ud af den økonomiske krise. Krisen har sat sine tydelige spor og Danmark er sakket bagud med hensyn til produktivitet. Det skyldes blandt andet, at ny teknologi ikke udnyttes tilstrækkeligt. Samtidig viser analyser, at de virksomheder, som er mest innovative, også har den højeste produktivitet. Det danske erhvervsliv har således brug for stærke kompetencer og adgang til kvalificeret arbejdskraft, da begge faktorer er en væsentlig drivkraft for innovation i virksomhederne. AMU er i den optik særdeles relevant, idet fokus er målrettet faglærtes og ufaglærtes kompetencer. Behovet for innovation kommer tydeligst frem i de arbejdsmarkedspolitiske redegørelser fra områderne inden for industri, administration og transport. Grøn vækst og bæredygtig udvikling Efteruddannelsesudvalgene har i lighed med i 2010 igen fokus på de kompetencebehov, som et øget fokus på grøn vækst og bæredygtig udvikling har af betydning for faglærte og ufaglærte medarbejdere på arbejdsmarkedet, Strategiske fokusområder 13

16 og der er fokus på bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er en tværgående betragtning, at Danmark har en række styrkepositioner inden for udvikling af især klima- og energiteknologiske løsninger, der skal fastholdes. Det er naturligvis betinget af, at virksomhedernes medarbejdere har de nødvendige kompetencer, hvilket AMU kan bidrage til. Bæredygtighed er generelt et område, som kan optimere og skærpe virksomhedernes konkurrenceevne i en globaliseret tidsalder. For virksomhederne er det at fremme en vækst og adfærd, der begrænser de menneskeskabte miljøpåvirkninger, blevet en stadig tydeligere del af deres produktportefølje. Konkret peges der fra byggebranchens side på, at der af hensyn til den eksisterende bygningsmasse, som fortsat ønskes vedligeholdt, synes at være et øget behov for efteruddannelse i traditionelle håndværk. Dels med henblik på at denne viden ikke forsvinder, og dels så de værdier, som er nedlagt i det eksisterende byggeri af en vis alder, fastholdes. Specielt er det en udfordring samtidig at energioptimere den eksisterende boligmasse, hvoraf en del er enten bevaringsværdig eller fredet. Arbejdsorganisatoriske kompetencer Flere efteruddannelsesudvalg peger på behovet for udbygning af de arbejdsorganisatoriske kompetencer. Den økonomiske krise og den dårlige produktivitetsudvikling i den danske industri har medført øget behov for, at de danske industrivirksomheder øger produktionens lønsomhed. Der er flere forskellige arbejdsorgani - satoriske strategier på den enkelte virksomhed. Det kan for eksempel være fokus på implementering af 14 Strategiske fokusområder

17 omfattende energi- og miljøstyringssystemer, fokus på mere intensive forandringsprocesser med kortere intervaller, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes forandringsparathed og evne til at bidrage til innovation og udvikling i virksomheden. Og det kan være det, at flere og flere brancheområder ser nytteværdien i at anvende for eksempel Lean-koncepter og kvalitetsstyringssystemer som arbejdsorganisatorisk princip. Der peges blandt andet på behovet for at styrke samarbejdet mellem ingeniører, teknikere og produktionsmed arbejdere om udvikling af produktionen, hvilket kræver, at produktionsmed arbejdere har kompetencerne til at deltage. Omstilling til nye job En tendens i efteruddannelsesudvalgenes arbejdsmarkedspolitiske redegørelser er også deres fokus på omstilling til nye job eller jobfunktioner. Et fokus, der blandt andet skyldes stigende arbejdsløshed og ubalancen i omsætningen af arbejdspladser hos de danske virksomheder. Det kan ikke længere tages for givet, at der er balance mellem job, der forsvandt, og nye job skabt inden for erhverv i vækst. Strukturændringerne betyder, at mange både private og offentlige virksomheder skal omstille sig for at kunne klare sig i en skærpet og globaliseret konkurrence. En omstilling, der naturligvis har betydning for de kompetence- og uddannelseskrav, der stilles til faglærte og især ufaglærte, som ofte er de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Uddannelsesstrukturer og lærernes (efter)uddannelse Til at fremme en mere målrettet brug af AMU, der kan understøtte virksomhedernes omstillingsprocesser og samtidig bidrage til en styrket beskæftigelsesindsats, peges der fra flere udvalg på arbejdet med uddannelsesstrukturer. Formålet med at styrke arbejdet med uddannelsesstrukturer er blandt andet at øge synligheden af og fleksibiliteten i AMU. Strukturer kan synliggøre arbejdsmarkedsuddannelsernes anvendelighed i forhold til sammensatte jobfunktioner og opgaver. Specielt i forhold til små og mellemstore virksomheder kan der ligge et potentiale i at udvikle strukturer, så kendskabet til og mulighederne i AMU i højere grad styrkes og synliggøres. Endelig peger flere udvalg på behovet for at styrke kvaliteten i undervisningen og dermed behovet for at sætte fokus på lærernes (efter)uddannelse. Strategiske fokusområder 15

18 VEU-rådets formand: Udfordringerne står i kø 16 Strategiske fokusområder

19 Professor Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Der er gået halvandet år, siden VEUrådet udgav sin første publikation med strategiske fokusområder. Mange udfordringer var der, og flere er kommet til i den tid, der er gået har været et overordentlig vanskeligt år. De økonomiske rammevilkår, der blev indført blandt andet ved Genopretningsplanen, har medført en meget stor aktivitetsnedgang på AMU-området mere end en tredjedel ved udgangen af 3. kvartal, og forventningen er desværre, at nedgangen bliver endnu større ved udgangen af året. Det fleksible danske arbejdsmarked får fortjent megen omtale. Der er mange forklaringer på fleksibiliteten, men man må ikke overse det elementære forhold, at den mest fleksible del af arbejdsstyrken er de kortuddannede, inklusive de faglærte, ikke gruppen med lange eller mellemlange uddannelser. Her spiller såvel erhvervsrettet som almen VEU en stor rolle ved at fungere som smøremiddel for fleksibiliteten. Derfor er det en vedvarende udfordring at videreudvikle VEUområdet, så tilbuddene svarer til tidens krav. VEU-rådet har løbende udtrykt sin bekymring over ændringerne i de økonomiske rammebetingelser og har fremhævet institutionernes stigende vanskeligheder med at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser. Vanskeligheder, der på sigt går ud over brugerne af systemet virksomhederne og medarbejderne. Ikke mindst her ligger også fremover en betydelig udfordring. VEU-rådet vil se frem til, hvad de varslede trepartsdrøftelser kan bringe for voksen- og efteruddannelsesområdet. Strategiske fokusområder 17

20 FVU Den forberedende voksenuddannelse, FVU, for læse- og regnesvage kortuddannede har lige haft 10-års-jubilæum. Det er stadigvæk et utroligt vigtigt indsatsområde og vil være det i mange år frem, fordi gode læsefærdigheder er vigtigere på arbejdspladserne end nogensinde og en for udsætning for blandt andet næsten alle AMU-kurser. Den første forudsætning i et uddannelsesforløb er fortsat rimelige læsefærdigheder. Flere hundredtusinde voksne har læseproblemer. Ser man på aktivitetsopgørelserne på almen og erhvervsrettet VEU, er det eneste opløftende i efteråret 2011, at FVUaktiviteten er stigende. Men der er fortsat et stykke vej til måltallet på FVU-kursister per år, samtidig med at det ville være ønskværdigt, at FVU blev udvidet med FVU-it og FVUengelsk, som har demonstreret deres værdi i forsøgsordninger, men hvor der fortsat ikke er økonomiske midler til en udvidelse af ordningen. En anden ændring i FVU kunne være et særligt tilbud om FVU-læsning for tosprogede. Næsten halvdelen af kursisterne er tosprogede, og en ny rapport peger på, at det ville være en gevinst med øget fokus på de tosprogede og tilpasning til deres situation og forudsætninger. Selv om der er sket fremskridt, kan samspillet mellem FVU og AMU blive bedre. En særlig fælles udfordring drejer sig om screening. I august 2007 blev vurdering af basale færdigheder screening indført i AMU-loven som et obligatorisk tilbud til alle AMUdeltagere, og man ser det glædelige, at antallet af screeninger er stigende, men det fører langt fra altid til efterfølgende FVU-læsning. Det er der mange forklaringer på såvel på skolesom arbejdsgiverside, men gabet mellem antal screeninger og FVUkurser er for stort og bør være et indsatsområde fremover. Ud over det helt grundlæggende, at uddannelse kræver læsefærdigheder, kan der føjes til, at AE-rådet i en lidt overset rapport om Den Økonomiske Gevinst ved en Forbedret Læseindsats har vist, at det også betaler sig i økonomisk henseende. VEU-rådet vil fortsat have fokus på udviklingen i FVU-aktiviteten VEU-rådet vil arbejde for, at FVU udvides med it og engelsk VEU-rådet vil have fokus på, at antallet af screeninger omsættes til FVU-aktivitet VEU-rådet vil have fokus på tilbud til de tosprogede voksne VEU-centrene VEU-centrene er kommet godt fra start og har nu fungeret siden januar Deres første resultatkontrakter udløber 18 Strategiske fokusområder

21 med udgangen af 2011, og her vil det vise sig, om man over de knap to år, der er gået, har nået de mål, som blev sat ved centrenes oprettelse. Ideen om én indgang for virksomheder og kursussøgende er åbenlys. Det opsøgende arbejde er vigtigt for at få endnu flere medarbejdere i voksen- og efteruddannelse. Noget tyder dog på, at en velkendt akilleshæl for VEU fortsat hører til i udfordringskøen, nemlig at få bedre fat på de små og mellemstore virksomheder. Der er et stort potentiale her, men det store gennembrud lader vente på sig. Det kunne være fristende at udlove en gylden nøgle til de VEU-centre, der effektivt knækker koden. Et af formålene med VEU-centrene er at udbygge samarbejdet med aktørerne på det lokale og regionale arbejdsmarked og dermed sikre en placering i trekanten mellem uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og erhvervs- og vækstpolitik. Her er der ikke tvivl om, at samarbejdet med de kommunale jobcentre med fordel kan intensiveres. Centerrådenes rolle er ligeledes vigtig at følge for VEU-rådet. Rådet ser derfor også frem til den Evaluering af Centerkonstruktion en, som vil blive fremlagt i foråret VEU-rådet anbefaler, at VEU- centrene fortsat bør have fokus på samspillet mellem FVU og AMU VEU-centrene skal få bedre fat på de små og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere VEU-centrene skal have forøget fokus på samspillet med de øvrige aktører i det regionale arbejdsmarked Nultolerancepolitik Det daværende Undervisnings ministeriet og VEU-rådet udarbejdede i forbindelse med udbudsrunden i 2009 en nultolerancepolitik over for uddannelsesinstitutioner, der ikke overholder AMU s regelsæt. Nultolerancepolitikken medfører, at der ikke vil blive udbetalt tilskud til en aktivitet, hvor udbud, administration eller afholdelse ikke gennemføres efter reglerne. Nultolerance eller ej: Der har i 2011 været pinagtige eksempler i pressen, som viser, at nogle udbydere fortsat ikke har forstået budskabet! Der er også blevet skredet ind prompte, men desværre også i nogle tilfælde først efter offentlig omtale men den nye Kvalitets- og Tilsyns styrelse i Ministeriet for Børn og Undervisning har udført et godt arbejde. Der er i begyndelsen af november 2011 offentliggjort en kulegravningsrapport, som VEU-rådet på sit møde inden jul får lejlighed til at drøfte og komme med sine bemærkninger til. Strategiske fokusområder 19

22 Hvor der er økonomiske incitamenter, vil der altid være nogle, der bliver fristet over evne, såvel private som offentlige udbydere. Det er et ved varende arbejde at fintune økonomiske incitamenter, så de på én og samme gang tjener til at give tilskyndelse til hensigtsmæssig adfærd og ikke frister til misbrug. Når vi skal undgå, at AMUsystemet får et dårligt ry, er kombinationen af nultolerancepolitik og fintunede økonomiske incitamenter afgørende, ligesom almindelig appel til normal god forretningsetik heller ikke må glemmes. Uddannelsesinstitutionerne arbejder, når alt kommer til alt, i samfundets tjeneste. VEU-rådet vil arbejde for, at nultolerancepolitik i forhold til udbyderne fuldt ud kan implementeres, så AMU-systemet ikke bringes i miskredit VEU-systemet må aldrig blive indadskuende og systemorienteret, men altid orientere sig mod behovene og udviklingen på arbejdsmarkedet, hos de primære målgrupper og de virksomheder, hvor de arbejder. I en tid, hvor man lovpriser mellemlange og lange uddannelser og relevant taler om videnssamfundet, er det samtidig vigtigt at være opmærksom på de kompetencer, de kortest uddannede har. Næsten at påstå, at de bliver overflødige på fremtidens arbejdsmarked, vil udgøre en forfladiget analyse og kan medvirke til at holde unge væk fra erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt med en balanceret vurdering af behovet for uddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. VEU-rådet vil, på baggrund af AMUkulegravningsrapporten, komme med sine anbefalinger til eventuelt opfølgende indsatser 20 Strategiske fokusområder

23

24 Emner fra VEU-rådets temadrøftelser

25 Kobling mellem uddannelse og arbejde Hvordan kan man tilrettelægge efteruddannelse, så der sker størst mulig kobling mellem den viden og kunnen, man tilegner sig på skolen, og det, man efterfølgende gør på arbejdspladsen? Bjarne Wahlgren Centerleder, professor i voksenuddannelse Hvad kendetegner god efteruddannelse? Hvad er effektiv efteruddannelse? Nogle vil sige, at det er, hvis man lærer det, som uddannelsen sigter mod. Andre vil måske svare, at det er, når man kan anvende det, man har lært. I en VEU-sammenhæng er svaret, at kvaliteten afgøres af, om man faktisk anvender det, man har lært. Der er forskel på at have lært noget, på at kunne anvende det og så faktisk at anvende det. Undersøgelser såvel som praktiske erfaringer peger på, at der ofte kan være meget stor forskel. Nogle undersøgelser peger på, at der er tale om en overraskende lille del af det, man lærer, som man faktisk anvender, nemlig cirka 20 procent. Andre er mere optimistiske. Et optimistisk estimat baseret på empiri siger, at umiddelbart efter et efteruddannelsesforløb anvendte to tredjedele af deltagerne noget fra kurset. Dette tal falder imidlertid til en tredjedel efter et år. En forskningsoversigt over effekten af efteruddannelse af lærere viser for eksempel, at hvis lærerne får en teoretisk undervisning, som de træner i øvelsessituationer, så lærer de en del af det, som kurset drejer sig om. Men de anvender det ikke i deres dagligdag. Hvis undervisningen suppleres med coaching i forhold til lærernes egen undervisning, stiger læringen betydeligt. Men hvad der her er vigtigere: anvendelsen af det lærte stiger flerdobbelt. Der synes således at være en vis forskningsmæssig enighed om, at effekten af læringen falder drastisk over tid især hvis man ikke får lejlighed til at bruge det, man har lært. Der synes at være en tilsvarende enighed om, at en effektiv opfølgning af læringen, for eksempel i form af coaching, øger den faktiske anvendelse. Hvor mange, der anvender hvor meget af det, der læres i VEU, afhænger naturligvis af, hvilken uddannelse Strategiske fokusområder 23

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2013 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen UDBUDSPOLITIK 2014 Kursus- og Udviklingsafdelingen 1 Indhold Grundlaget for udbudspolitikken... 3 Udbudsgodkendelse og dækningsområde... 3 Strategier for efteruddannelser... 4 Behovsafdækning... 4 Prioritering

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Vejledning om FVU på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Undervisningsministeriet, februar 2011 Forord Gode grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning og regning er i stigende omfang vigtige

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015

Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015 Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015 Revideret november 2014 1 Kontraktens formål og rammer VEU-centrene har til formål at medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt i forhold til

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om:

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: VEU-Center MidtØst Én indgang til voksenog efteruddannelse Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program VEU CENTER-sammen gør vi det lettere at tage på voksenog efteruddannelse

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Udbudspolitik 2015. vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Udbudspolitik 2015 vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Indledning Udbudspolitikken er en orientering til SOPU s kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter om skolens strategi og

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.

Evt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center. Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

KULEGRAVNING af AMU-området

KULEGRAVNING af AMU-området KULEGRAVNING af AMU-området Udvalget til kulegravning af AMU-området Undervisningsministeriet November 2011 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for analysen... 3 1.2 Analysens opbygning...

Læs mere

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Udbudspolitik for Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG Vejledning om udvikling, beskrivelse og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2015 Februar 2015 Forord Denne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

VEU indsats - til tiden og med tiden

VEU indsats - til tiden og med tiden VEU indsats - til tiden og med tiden Et oplæg om mål, metoder, udfordringer, samt resultater i det opsøgende arbejde v/ Udviklings- og VEU Centerchef John Vinsbøl Disposition for oplæg om VEU indsats Afsæt

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere