Strategiske fokusområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategiske fokusområder"

Transkript

1 Strategiske fokusområder Rådet for Voksenog Efteruddannelse VEU-rådet december 2011

2 Strategiske fokusområder VEU-rådet december 2011 Forfattere: VEU-rådet Artikelredaktion: Ministeriet for Børn og Undervisning, Sekretariatet for VEU-rådet Redaktion, korrektur og produktion: Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kommunikationssekretariatet Design: BGRAPHIC Fotos: Jakob Dall 1. udgave, 1. oplag, december 2011: stk. ISBN: ISBN (WWW): Internetadresse: Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2011 Bestilles (ISBN ) hos: Rosendahls Schultz Distribution Telefon: , eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papir Printed in Denmark 2011 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministeriet for Børn og Undervisning, telefon: eller

3 Strategiske fokusområder Rådet for Voksenog Efteruddannelse VEU-rådet december 2011

4 Indhold Forord 3 Udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og VEU-indsatsen 5 Tendenser og behov udpeget af efteruddannelsesudvalgene 13 VEU-rådets formand: Udfordringerne står i kø Emner fra VEU-rådets temadrøftelser 23 Kobling mellem uddannelse og arbejde 23 Bedre samspil i VEU om kompetenceløft for kortuddannede 28 VEU-centrene i udvikling 30 Udbud af AMU fokus, ansvar og hindring af misbrug 32 Bilag 1: Fakta om AMU, FVU, AVU, RKV og GVU 34 Bilag 2: Statistikoplysninger 42 Bilag 3: Oversigt over VEU-rådet og efteruddannelsesudvalg 54

5 Forord I 2010 udgav VEU-rådet sin første publikation, der handlede om VEU-rådets brede strategiske fokusområder og stillede en række spørgsmål, blandt andet om det offentlige VEU-system er gearet til tiden efter krisen, og om VEU-systemet har de rigtige uddannelser, der passer til fremtiden. AMU-systemet har i den forløbne tid måttet tilpasse sig nye økonomiske ram - mer, hvilket har vist sig ved en betydelig aktivitetsnedgang. I 2011 har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemført en evaluering af AMU-udbuddet, der viser flere positive vurderinger, blandt andet at AMU udbydes inden for rimelige geografiske afstande, AMU giver et passende udbytte i forhold til omkostningerne, og AMU tilrettelægges fleksibelt i forhold til virksomhedens ønsker om tid og sted. Samtidig står AMU fortsat over for den udfordring, at man ikke når de små og mellemstore virksomheder i samme grad som de store virksomheder. VEU-rådet vil også fremover sætte fokus på denne udfordring. Endvidere vil det også være vigtigt for VEU-rådet fortsat at drøfte samspillet mellem det erhvervsrettede og det almene VEU. VEU-rådet kommer i 2011-publikationen også med anbefalinger til VEUsystemets aktører, her især til børne- og undervisningsministeren, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne, som efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne kan inddrage i de strategiske drøftelser, der allerede foregår i bestyrelserne, ledelserne og udvalgene. Det er rådets håb, at et øget strategisk fokus på de punkter, som VEU-rådets publikation omhandler, vil kunne bidrage til et endnu bedre VEU-system til gavn for brugerne, virksomheder ne og samfundet. Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Strategiske fokusområder 3

6 Udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og VEU-indsatsen

7 Under de nuværende konjunkturforhold er det afgørende at sikre, at de beskæftigede fortsat udvikler deres kvalifikationer, og at de ledige, ikke mindst de langtidsledige, får et kvalifikationsløft, der forbedrer deres muligheder for at komme i beskæftigelse. September 2011 Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Usikker konjunktursituation Finanskrisen har ramt de fleste lande hårdt, og som en konsekvens er arbejdsløsheden steget markant. Selv om der har været tegn på en bedring, er ingen lande kommet ud af finans krisen, og samtidig er der over sommeren 2011 kommet nye problemer til. De økonomiske udsigter er i øjeblikket meget usikre, og den internationale økonomiske situation er tynget af mange problemer. Mens kilden til krisen udsprang i den finansielle sektor, er den senere flyttet over i de offentlige finanser. Både USA og en række europæiske lande står over for store problemer med store budgetunderskud og en høj statsgæld, og der er stor usikkerhed knyttet til landenes evne til at komme frem til politisk holdbare løsninger. Det mest sand synlige scenarie for den økonomiske udvikling i OECD-området er stagnation, forstået som relativt lave vækstrater, og derfor en fortsat høj ledighed. Det er ikke realistisk med en hurtig vending, der markant vil forbedre den økonomiske udvikling og bringe ledigheden ned. Strategiske fokusområder 5

8 Sammenlignet med de fleste OECDlande står Danmark i en relativt fordelagtig situation både i forhold til arbejdsløsheden (ledighedsprocenten i Danmark er under gennemsnittet blandt OECD-landene) og de offentlige finanser (Danmark har en bruttostatsgæld på 45 procent af BNP, mens euro-området som helhed har en gæld på 85 procent af BNP). Alligevel er vi hårdt ramt af krisen. I sommeren 2008 var den såkaldte bruttoledighed (ledige og aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere) nået ned på knapt personer (heraf cirka i aktivering). I juni 2011 var brutto ledigheden knapt personer (hvoraf personer var i aktivering). Danmark er stærkt påvirket af de internationale konjunkturer, og de aktuelle udsigter tyder ikke på en hurtig vending til det bedre. Stigende arbejdsløshed sætter hele arbejdsmarkedet under pres. En af - gørende faktor for at skabe et grundlag for fremtidige reduktioner i ledig heden er at fastholde og udvikle arbejdsstyrkens fleksibilitet og kvalifikationer. Et højt kvalifikationsniveau er af stor generel betydning for beskæftigelse og velstand. Men en udvikling af kvalifikationer er også afgørende for omstillingsmulighederne og for at mindske risikoen for en stor stigning i langtidsledigheden. Voksen- og efteruddannelsesområdet står derfor over for både stigende behov og krav som følge af krisen. De store udfordringer Selv om ledigheden er steget i Danmark, så er jobomsætningen på det danske arbejdsmarkedet fortsat høj. Mange bliver udsat for ledighed, men for hovedparten er det kun for en kort periode. Figur 1 viser, hvordan gruppen af bruttoledige, det vil sige ledige eller personer i aktivering, udvikler sig over tid. Kurven viser, hvor stor en andel der fortsat er bruttoledige efter en vis periode. Efter fire uger har således godt 20 procent forladt gruppen af bruttoledige, og efter 26 6 Strategiske fokusområder

9 uger har godt 60 procent forladt gruppen. Det fremgår af figuren, at profilen for afgangen fra ledighed i 2010 stort set svarede til afgangen i 2007, hvor ledigheden var meget lavere. Med andre ord, mange er påvirket af ledighed, men for de fleste kun i en kort periode. Der er dog den væsentlige forskel mellem de to perioder, at en større gruppe fortsat befinder sig i gruppen af ledige efter et år i 2010 end i Risikoen for langtidsarbejdsløshed er blevet større. Langtidsledighed opgøres normalt som antallet af personer, som har været ledige mindst 80 procent af arbejds tiden inden for det seneste år. Disse tal fremgår af figur 2. Mens lang - tids ledigheden stort set var af - skaffet under de gode år inden finans krisen, så er der i takt med stigningen i ledigheden sket en klar stigning i lang tidsledig heden. Denne stigning kommer i sagens natur lidt senere end stigningen i ledigheden. I dag er mere end personer langtidsledige. Figur 1: Nettoafgang fra bruttoledighed Procent uger 4 uger 8 uger 1. kvartal uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 1. kvartal uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger Note: Figuren viser en såkaldt overlevelseskurve, det vil sige, hvor stor en andel af antallet af personer i ledighed eller aktivering der fortsat er ledige eller i aktivering efter et vist tidsrum. Tallene tager hensyn til tilbagefald, det vil sige, hvis personerne kortvarigt er i beskæftigelse og senere igen er ledige eller i aktivering. Kilde: Data fra Strategiske fokusområder 7

10 Figur 2: Bruttoledighed og langtidsledighed: januar 2007-juni 2011 Antal Langtidsledigheden har ramt alle aldersgrupper og både dagpengeforsikrede og kontanthjælpsmodtagere, men den er lidt højere (som andel af samlet ledighed) for mænd og for indvandrere fra ikke-vestlige lande Jan 2007 Apr 2007 Jul 2007 Bruttoledighed Okt 2007 Jan 2008 Apr 2008 Jul 2008 Okt 2008 Langtidsledighed Jan 2009 Apr 2009 Jul 2009 Okt 2009 Jan 2010 Apr 2010 Jul 2010 Okt 2010 Jan 2011 Apr 2011 Note: Langtidsledige er personer, der har været ledige mindst 80 procent af tiden inden for det seneste år. Her opgjort i antal fuldtidspersoner. Bruttoledigheden omfatter ledige og personer i aktivering. Kilde: Data fra Ledighed og især langtidsledighed er det helt store problem både for de pågældende og for samfundet. Langtidsledighed er ensbetydende med marginalisering fra arbejdsmarkedet, og ofte er det forbundet med en efterfølgende løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Andre problemer støder ofte til, og disse kan medføre, at man til sidst helt forlader arbejdsmarkedet. Erfaringerne fra tidligere kriser både i Danmark og andre lande er entydigt, at de negative konsekvenser af ledighed i høj grad er knyttet til langtidsledighed. Det er derfor af allerstørste betydning at undgå en stigning i langtidsledigheden. For samfundet er det et stort problem både som følge af de afledte sociale konsekvenser, 8 Strategiske fokusområder

11 og fordi det betyder et fald i arbejdsmarkedsdeltagelsen og en forøgelse af forsørgerbyrden for de offentlige finanser. Det danske velfærdssamfund er afhængigt af en høj beskæftigelse, og de fleste kriser, hvor de offentlige finanser kommer under pres, er også forbundet med fald i beskæftigelsen. Spejlbilledet af øget ledighed er et lavere niveau for jobskabelse. Selv om der fortsat åbnes nye job, og mange skifter job, så er niveauet lavere som følge af krisen. Dette skaber et særligt problem for de unge, der i en sådan situation har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at dette kan få konsekvenser for disse generationers efterfølgende arbejdsmarkedskarriere. De uddannede vil typisk komme i arbejde på et tidspunkt, men for nogle med et lidt andet karriereforløb end under normale omstændigheder. For unge uden uddannelse kan konsekvensen derimod blive vedvarende marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Tilpasninger og kvalifikationer At undgå en stigning i langtidsledigheden er en stor opgave for den aktive arbejdsmarkedspolitik. Flere faktorer er af betydning for, om en ledig person bliver langtidsledig. Lidt forenklet kan man sige, at især to hovedgrupper har en forhøjet risiko for langtidsledighed. Den ene gruppe er ufaglærte og den anden gruppe er ældre. Unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet som ufaglærte, er en særlig sårbar gruppe. Mange har kunnet finde beskæftigelse under højkonjunkturen, men når konjunkturerne vender, står de uden arbejde. Samtidig er den generelle tendens på arbejdsmarkedet, at jobmulighederne for ufaglærte indskrænkes. De er derfor i risiko for at få en arbejdsmarkedskarriere med mange kortvarige job og for at blive langtidsledige. Den anden gruppe er ældre, der i forbindelse med en krise bliver arbejdsløse og oplever, at der ikke længere er den store efterspørgsel efter deres kvalifikationer og erfaringer. Dette skyldes, at strukturforandringer fremskyndes af kriser. Mange af de job, der forsvinder, ville forsvinde på et eller andet tidspunkt, men processen fremskyndes og klumper sig sammen som følge af krisen. Når ældre er særligt sårbare, skyldes det, at de har en kortere horisont tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor kan både de selv og arbejdsgiverne være mindre tilbøjelige til at investere i den uddannelse og omstilling, der skal til for at kunne søge andre typer af job. En af de vigtigste faktorer i forhold til langtidsarbejdsløshed er således ofte mangel på kvalifikationer. Både år sagen til ledighed og problemerne med at finde et job skyldes manglende kvalifikationer enten fordi, man ikke har dem, eller fordi dem, man har, er blevet mindre efterspurgte. Samtidig betyder længere tids ledighed også ofte, at de faglige kvalifikationer bliver mere rustne, og de sociale kompetencer kan også blive påvirket. Strategiske fokusområder 9

12 På samfundsplan ved vi, at der løbende er store strukturelle forandringer, og at kriser ofte er forbundet med store strukturforandringer. I de gode år inden krisen er især bestemte sektorer vokset (for eksempel bygge- og anlægssektoren), men fremadrettet er det ikke nødvendigvis de sektorer, der vil have den største efterspørgsel efter arbejdskraft. En vigtig faktor for et velfungerende arbejdsmarked er så ledes arbejdsstyrkens kvalifikationsstruktur og omstilling. Dette gælder for alle. For de beskæftigede er en vedligeholdelse og forøgelse af kvalifikationer med til at øge jobsikkerheden, alternative beskæftigelsesmuligheder og løn, og for de ledige er det helt afgørende for mulighederne for igen at komme i beskæftigelse. En krise skaber derfor endnu større krav til en styrkelse af arbejdsstyrkens kvalifikationer og dermed også til hele VEU-området. Samtidig skal man sikre sig, at de beskæftigede fortsat udvikler deres kvalifikationer, og at de ledige får et kvalifikationsløft, der gør det muligt at komme i beskæftigelse. Midt i en kriseperiode kan dette nogle gange forekomme perspektivløst, da ledig heden er høj, og det er svært at se jobmuligheder for alle. Erfaringerne er imidlertid meget klare på dette område hvis man ikke gør noget for at sikre en fleksibel og velkvalificeret arbejdsstyrke, vil arbejdsløsheden forblive høj. 10 Strategiske fokusområder

13

14 Tendenser og behov udpeget af efteruddannelsesudvalgene

15 Flere efteruddannelsesudvalg har i deres arbejdsmarkedspolitiske redegørelser for 2011 naturligt taget udgangspunkt i de afledte uddannelsesmæssige udfordringer i forhold til den finansielle krise. Næsten alle udvalg peger på en betydelig aktivitetsnedgang blandt andet på baggrund af de ændrede finansieringsregler, og flere udvalg peger blandt andet på behovet for udvikling af nye uddannelser inden for områder, hvor også virksomhedernes medarbejdere kan udvikle evner til at få større forståelse for firmaer/virksomheder i en krisesituation. Få efteruddannelsesudvalg peger på en fremgang, og her peger især socialog sundhedsområdet på, at de gennemførte og de fremtidige strukturelle ændringer inden for området giver behov for nye kompetencer hos målgruppen. Dette gælder blandt andet i forhold til den øgede specialisering inden for sundhedsvæsenet og i forhold til overflytningen af opgaver fra regionerne til den kommunale sektor. Efteruddannelsesudvalgene peger hver især på forskellige områder, hvor der ses konkrete udviklingsbehov. Der kan trækkes følgende overordnede indsatsområder ud af redegørelserne: Innovative kompetencer i AMU Den mest iøjnefaldende tendens i efteruddannelsesudvalgenes arbejdsmarkedspolitiske redegørelser er en generel opmærksomhed på innovative kompetencer. En styrket innovationsevne det at fokusere på innovation af produkter og servicer samt at gøre medarbejdere i stand til at indgå i og bidrage til innovative processer i virksomhederne opfattes som en afgørende faktor for, at Danmark klarer sig ud af den økonomiske krise. Krisen har sat sine tydelige spor og Danmark er sakket bagud med hensyn til produktivitet. Det skyldes blandt andet, at ny teknologi ikke udnyttes tilstrækkeligt. Samtidig viser analyser, at de virksomheder, som er mest innovative, også har den højeste produktivitet. Det danske erhvervsliv har således brug for stærke kompetencer og adgang til kvalificeret arbejdskraft, da begge faktorer er en væsentlig drivkraft for innovation i virksomhederne. AMU er i den optik særdeles relevant, idet fokus er målrettet faglærtes og ufaglærtes kompetencer. Behovet for innovation kommer tydeligst frem i de arbejdsmarkedspolitiske redegørelser fra områderne inden for industri, administration og transport. Grøn vækst og bæredygtig udvikling Efteruddannelsesudvalgene har i lighed med i 2010 igen fokus på de kompetencebehov, som et øget fokus på grøn vækst og bæredygtig udvikling har af betydning for faglærte og ufaglærte medarbejdere på arbejdsmarkedet, Strategiske fokusområder 13

16 og der er fokus på bedre udnyttelse af ressourcerne. Det er en tværgående betragtning, at Danmark har en række styrkepositioner inden for udvikling af især klima- og energiteknologiske løsninger, der skal fastholdes. Det er naturligvis betinget af, at virksomhedernes medarbejdere har de nødvendige kompetencer, hvilket AMU kan bidrage til. Bæredygtighed er generelt et område, som kan optimere og skærpe virksomhedernes konkurrenceevne i en globaliseret tidsalder. For virksomhederne er det at fremme en vækst og adfærd, der begrænser de menneskeskabte miljøpåvirkninger, blevet en stadig tydeligere del af deres produktportefølje. Konkret peges der fra byggebranchens side på, at der af hensyn til den eksisterende bygningsmasse, som fortsat ønskes vedligeholdt, synes at være et øget behov for efteruddannelse i traditionelle håndværk. Dels med henblik på at denne viden ikke forsvinder, og dels så de værdier, som er nedlagt i det eksisterende byggeri af en vis alder, fastholdes. Specielt er det en udfordring samtidig at energioptimere den eksisterende boligmasse, hvoraf en del er enten bevaringsværdig eller fredet. Arbejdsorganisatoriske kompetencer Flere efteruddannelsesudvalg peger på behovet for udbygning af de arbejdsorganisatoriske kompetencer. Den økonomiske krise og den dårlige produktivitetsudvikling i den danske industri har medført øget behov for, at de danske industrivirksomheder øger produktionens lønsomhed. Der er flere forskellige arbejdsorgani - satoriske strategier på den enkelte virksomhed. Det kan for eksempel være fokus på implementering af 14 Strategiske fokusområder

17 omfattende energi- og miljøstyringssystemer, fokus på mere intensive forandringsprocesser med kortere intervaller, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes forandringsparathed og evne til at bidrage til innovation og udvikling i virksomheden. Og det kan være det, at flere og flere brancheområder ser nytteværdien i at anvende for eksempel Lean-koncepter og kvalitetsstyringssystemer som arbejdsorganisatorisk princip. Der peges blandt andet på behovet for at styrke samarbejdet mellem ingeniører, teknikere og produktionsmed arbejdere om udvikling af produktionen, hvilket kræver, at produktionsmed arbejdere har kompetencerne til at deltage. Omstilling til nye job En tendens i efteruddannelsesudvalgenes arbejdsmarkedspolitiske redegørelser er også deres fokus på omstilling til nye job eller jobfunktioner. Et fokus, der blandt andet skyldes stigende arbejdsløshed og ubalancen i omsætningen af arbejdspladser hos de danske virksomheder. Det kan ikke længere tages for givet, at der er balance mellem job, der forsvandt, og nye job skabt inden for erhverv i vækst. Strukturændringerne betyder, at mange både private og offentlige virksomheder skal omstille sig for at kunne klare sig i en skærpet og globaliseret konkurrence. En omstilling, der naturligvis har betydning for de kompetence- og uddannelseskrav, der stilles til faglærte og især ufaglærte, som ofte er de mest udsatte på arbejdsmarkedet. Uddannelsesstrukturer og lærernes (efter)uddannelse Til at fremme en mere målrettet brug af AMU, der kan understøtte virksomhedernes omstillingsprocesser og samtidig bidrage til en styrket beskæftigelsesindsats, peges der fra flere udvalg på arbejdet med uddannelsesstrukturer. Formålet med at styrke arbejdet med uddannelsesstrukturer er blandt andet at øge synligheden af og fleksibiliteten i AMU. Strukturer kan synliggøre arbejdsmarkedsuddannelsernes anvendelighed i forhold til sammensatte jobfunktioner og opgaver. Specielt i forhold til små og mellemstore virksomheder kan der ligge et potentiale i at udvikle strukturer, så kendskabet til og mulighederne i AMU i højere grad styrkes og synliggøres. Endelig peger flere udvalg på behovet for at styrke kvaliteten i undervisningen og dermed behovet for at sætte fokus på lærernes (efter)uddannelse. Strategiske fokusområder 15

18 VEU-rådets formand: Udfordringerne står i kø 16 Strategiske fokusområder

19 Professor Kjeld Møller Pedersen Formand for VEU-rådet Der er gået halvandet år, siden VEUrådet udgav sin første publikation med strategiske fokusområder. Mange udfordringer var der, og flere er kommet til i den tid, der er gået har været et overordentlig vanskeligt år. De økonomiske rammevilkår, der blev indført blandt andet ved Genopretningsplanen, har medført en meget stor aktivitetsnedgang på AMU-området mere end en tredjedel ved udgangen af 3. kvartal, og forventningen er desværre, at nedgangen bliver endnu større ved udgangen af året. Det fleksible danske arbejdsmarked får fortjent megen omtale. Der er mange forklaringer på fleksibiliteten, men man må ikke overse det elementære forhold, at den mest fleksible del af arbejdsstyrken er de kortuddannede, inklusive de faglærte, ikke gruppen med lange eller mellemlange uddannelser. Her spiller såvel erhvervsrettet som almen VEU en stor rolle ved at fungere som smøremiddel for fleksibiliteten. Derfor er det en vedvarende udfordring at videreudvikle VEUområdet, så tilbuddene svarer til tidens krav. VEU-rådet har løbende udtrykt sin bekymring over ændringerne i de økonomiske rammebetingelser og har fremhævet institutionernes stigende vanskeligheder med at udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser. Vanskeligheder, der på sigt går ud over brugerne af systemet virksomhederne og medarbejderne. Ikke mindst her ligger også fremover en betydelig udfordring. VEU-rådet vil se frem til, hvad de varslede trepartsdrøftelser kan bringe for voksen- og efteruddannelsesområdet. Strategiske fokusområder 17

20 FVU Den forberedende voksenuddannelse, FVU, for læse- og regnesvage kortuddannede har lige haft 10-års-jubilæum. Det er stadigvæk et utroligt vigtigt indsatsområde og vil være det i mange år frem, fordi gode læsefærdigheder er vigtigere på arbejdspladserne end nogensinde og en for udsætning for blandt andet næsten alle AMU-kurser. Den første forudsætning i et uddannelsesforløb er fortsat rimelige læsefærdigheder. Flere hundredtusinde voksne har læseproblemer. Ser man på aktivitetsopgørelserne på almen og erhvervsrettet VEU, er det eneste opløftende i efteråret 2011, at FVUaktiviteten er stigende. Men der er fortsat et stykke vej til måltallet på FVU-kursister per år, samtidig med at det ville være ønskværdigt, at FVU blev udvidet med FVU-it og FVUengelsk, som har demonstreret deres værdi i forsøgsordninger, men hvor der fortsat ikke er økonomiske midler til en udvidelse af ordningen. En anden ændring i FVU kunne være et særligt tilbud om FVU-læsning for tosprogede. Næsten halvdelen af kursisterne er tosprogede, og en ny rapport peger på, at det ville være en gevinst med øget fokus på de tosprogede og tilpasning til deres situation og forudsætninger. Selv om der er sket fremskridt, kan samspillet mellem FVU og AMU blive bedre. En særlig fælles udfordring drejer sig om screening. I august 2007 blev vurdering af basale færdigheder screening indført i AMU-loven som et obligatorisk tilbud til alle AMUdeltagere, og man ser det glædelige, at antallet af screeninger er stigende, men det fører langt fra altid til efterfølgende FVU-læsning. Det er der mange forklaringer på såvel på skolesom arbejdsgiverside, men gabet mellem antal screeninger og FVUkurser er for stort og bør være et indsatsområde fremover. Ud over det helt grundlæggende, at uddannelse kræver læsefærdigheder, kan der føjes til, at AE-rådet i en lidt overset rapport om Den Økonomiske Gevinst ved en Forbedret Læseindsats har vist, at det også betaler sig i økonomisk henseende. VEU-rådet vil fortsat have fokus på udviklingen i FVU-aktiviteten VEU-rådet vil arbejde for, at FVU udvides med it og engelsk VEU-rådet vil have fokus på, at antallet af screeninger omsættes til FVU-aktivitet VEU-rådet vil have fokus på tilbud til de tosprogede voksne VEU-centrene VEU-centrene er kommet godt fra start og har nu fungeret siden januar Deres første resultatkontrakter udløber 18 Strategiske fokusområder

21 med udgangen af 2011, og her vil det vise sig, om man over de knap to år, der er gået, har nået de mål, som blev sat ved centrenes oprettelse. Ideen om én indgang for virksomheder og kursussøgende er åbenlys. Det opsøgende arbejde er vigtigt for at få endnu flere medarbejdere i voksen- og efteruddannelse. Noget tyder dog på, at en velkendt akilleshæl for VEU fortsat hører til i udfordringskøen, nemlig at få bedre fat på de små og mellemstore virksomheder. Der er et stort potentiale her, men det store gennembrud lader vente på sig. Det kunne være fristende at udlove en gylden nøgle til de VEU-centre, der effektivt knækker koden. Et af formålene med VEU-centrene er at udbygge samarbejdet med aktørerne på det lokale og regionale arbejdsmarked og dermed sikre en placering i trekanten mellem uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik og erhvervs- og vækstpolitik. Her er der ikke tvivl om, at samarbejdet med de kommunale jobcentre med fordel kan intensiveres. Centerrådenes rolle er ligeledes vigtig at følge for VEU-rådet. Rådet ser derfor også frem til den Evaluering af Centerkonstruktion en, som vil blive fremlagt i foråret VEU-rådet anbefaler, at VEU- centrene fortsat bør have fokus på samspillet mellem FVU og AMU VEU-centrene skal få bedre fat på de små og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere VEU-centrene skal have forøget fokus på samspillet med de øvrige aktører i det regionale arbejdsmarked Nultolerancepolitik Det daværende Undervisnings ministeriet og VEU-rådet udarbejdede i forbindelse med udbudsrunden i 2009 en nultolerancepolitik over for uddannelsesinstitutioner, der ikke overholder AMU s regelsæt. Nultolerancepolitikken medfører, at der ikke vil blive udbetalt tilskud til en aktivitet, hvor udbud, administration eller afholdelse ikke gennemføres efter reglerne. Nultolerance eller ej: Der har i 2011 været pinagtige eksempler i pressen, som viser, at nogle udbydere fortsat ikke har forstået budskabet! Der er også blevet skredet ind prompte, men desværre også i nogle tilfælde først efter offentlig omtale men den nye Kvalitets- og Tilsyns styrelse i Ministeriet for Børn og Undervisning har udført et godt arbejde. Der er i begyndelsen af november 2011 offentliggjort en kulegravningsrapport, som VEU-rådet på sit møde inden jul får lejlighed til at drøfte og komme med sine bemærkninger til. Strategiske fokusområder 19

22 Hvor der er økonomiske incitamenter, vil der altid være nogle, der bliver fristet over evne, såvel private som offentlige udbydere. Det er et ved varende arbejde at fintune økonomiske incitamenter, så de på én og samme gang tjener til at give tilskyndelse til hensigtsmæssig adfærd og ikke frister til misbrug. Når vi skal undgå, at AMUsystemet får et dårligt ry, er kombinationen af nultolerancepolitik og fintunede økonomiske incitamenter afgørende, ligesom almindelig appel til normal god forretningsetik heller ikke må glemmes. Uddannelsesinstitutionerne arbejder, når alt kommer til alt, i samfundets tjeneste. VEU-rådet vil arbejde for, at nultolerancepolitik i forhold til udbyderne fuldt ud kan implementeres, så AMU-systemet ikke bringes i miskredit VEU-systemet må aldrig blive indadskuende og systemorienteret, men altid orientere sig mod behovene og udviklingen på arbejdsmarkedet, hos de primære målgrupper og de virksomheder, hvor de arbejder. I en tid, hvor man lovpriser mellemlange og lange uddannelser og relevant taler om videnssamfundet, er det samtidig vigtigt at være opmærksom på de kompetencer, de kortest uddannede har. Næsten at påstå, at de bliver overflødige på fremtidens arbejdsmarked, vil udgøre en forfladiget analyse og kan medvirke til at holde unge væk fra erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt med en balanceret vurdering af behovet for uddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. VEU-rådet vil, på baggrund af AMUkulegravningsrapporten, komme med sine anbefalinger til eventuelt opfølgende indsatser 20 Strategiske fokusområder

23

24 Emner fra VEU-rådets temadrøftelser

25 Kobling mellem uddannelse og arbejde Hvordan kan man tilrettelægge efteruddannelse, så der sker størst mulig kobling mellem den viden og kunnen, man tilegner sig på skolen, og det, man efterfølgende gør på arbejdspladsen? Bjarne Wahlgren Centerleder, professor i voksenuddannelse Hvad kendetegner god efteruddannelse? Hvad er effektiv efteruddannelse? Nogle vil sige, at det er, hvis man lærer det, som uddannelsen sigter mod. Andre vil måske svare, at det er, når man kan anvende det, man har lært. I en VEU-sammenhæng er svaret, at kvaliteten afgøres af, om man faktisk anvender det, man har lært. Der er forskel på at have lært noget, på at kunne anvende det og så faktisk at anvende det. Undersøgelser såvel som praktiske erfaringer peger på, at der ofte kan være meget stor forskel. Nogle undersøgelser peger på, at der er tale om en overraskende lille del af det, man lærer, som man faktisk anvender, nemlig cirka 20 procent. Andre er mere optimistiske. Et optimistisk estimat baseret på empiri siger, at umiddelbart efter et efteruddannelsesforløb anvendte to tredjedele af deltagerne noget fra kurset. Dette tal falder imidlertid til en tredjedel efter et år. En forskningsoversigt over effekten af efteruddannelse af lærere viser for eksempel, at hvis lærerne får en teoretisk undervisning, som de træner i øvelsessituationer, så lærer de en del af det, som kurset drejer sig om. Men de anvender det ikke i deres dagligdag. Hvis undervisningen suppleres med coaching i forhold til lærernes egen undervisning, stiger læringen betydeligt. Men hvad der her er vigtigere: anvendelsen af det lærte stiger flerdobbelt. Der synes således at være en vis forskningsmæssig enighed om, at effekten af læringen falder drastisk over tid især hvis man ikke får lejlighed til at bruge det, man har lært. Der synes at være en tilsvarende enighed om, at en effektiv opfølgning af læringen, for eksempel i form af coaching, øger den faktiske anvendelse. Hvor mange, der anvender hvor meget af det, der læres i VEU, afhænger naturligvis af, hvilken uddannelse Strategiske fokusområder 23

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1 Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1 UDBUDSPOLITIK 2017 Indhold Indledning...2 Udbud/geografisk opland...2 Aarhus Business College geografiske opland...3 Aktivitetsudvikling...3 Bevillingsmæssige

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt Arbejdsmarkedsuddannelse Nye vilkår Flere muligheder Større effekt J A N U A R 2 0 0 4 2 3 Efteruddannelse et fælles ansvar DA og LO vil med denne lille pjece signalere, at begge sider af arbejdsmarkedet

Læs mere

Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse

Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse DI Nyhedsbrev Den 31. oktober 2017 Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse Natten til søndag indgik DA, LO og regeringen en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Aftalen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser

Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse

Læs mere

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse

Udbudspolitik 2013. Strategi for kurser og efteruddannelse Udbudspolitik 2013 Randers Social- og Sundhedsskole udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i henhold til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt Lov om Åben uddannelse. Udbudspolitikken er udarbejdet

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013 Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013 Mere og bedre voksen- og efteruddannelse hvordan? Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) afholder i samarbejde med Undervisningsministeriet

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1/8 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-og efteruddannelse efter Ministeriet for Børn

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og voksenuddannelsescentrene i regionen

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og voksenuddannelsescentrene i regionen Region Midtjylland Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og voksenuddannelsescentrene i regionen Bilag til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007 Punkt nr. 8 Regionshuset Viborg Regional

Læs mere

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 11. januar 2013 Sags nr.: L.391

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 11. januar 2013 Sags nr.: L.391 Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Status, trends og udfordringer på VEU-området

Status, trends og udfordringer på VEU-området Status, trends og udfordringer på VEU-området Kontorchef Lisbeth Bang Thorsen Undervisningsministeriet VEU-konference Danske Erhvervsskoler 26-2-2015 Side 1 Dagsorden 1. Pejlemærker for VEU-indsatsen 2.

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Initiativer på erhvervsrettet VEU Initiativer på erhvervsrettet VEU Regeringen har som målsætning, at flere ufaglærte voksne skal være faglærte, hvilket skal opnås via den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform. Der udbydes samtidig

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser 10. marts 2010 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre

Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Virksomhedsindsatsen under VEU og samarbejde med jobcentre Bygge- og anlægsbranchen jobrotation og voksenlærlinge som veje til kvalificeret arbejdskraft v/susanne Toftager Præsentation af VEU Center Fyn

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2008/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.377.021 Fremsat den 12. november 2008 af undervisningsministeren (Bertel

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem består af folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Uddannelsessystemet for voksen- og efteruddannelse er et parallelt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012 VEU-center Aalborg/Himmerland Onsdag d. 21. november 2012 VEU-Center Aalborg/Himmerland organisation Bestyrelse AMU Nordjyllands bestyrelse Centerråd Bestyrelsesmedlemmer fra skolerne VEU-udvalg Uddannelsesansvarlige

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013

Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger

Læs mere

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 07-12-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.

Læs mere

VEU Center Østjylland

VEU Center Østjylland Lovgrundlag 13 VEU-centre Medlemmer af VEU-Centerr Centerråd Østjylland Per Bergenhagen Johan Schmidt Henrik Dybdahl Svend Skov Jensen Viggo Thinggaard Hans-Jørgen Hørning H Sonja Mikkelsen Thomas MøllerM

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Notat om området voksenuddannelse, efteruddannelse og folkeoplysning.

Notat om området voksenuddannelse, efteruddannelse og folkeoplysning. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 67 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner. Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Vejledning til uddannelsesinstitutioner. Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. December 2013 1 Forord Denne vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

UDBUDSPOLITIK 2013 LOV OM ÅBEN UDDAN- UDBUDSGODKENDELSE DÆKNINGSOMRÅDE AFDÆKNING AF LOKALE NELSE GEOGRAFISK OPLAND UDDANNELSESBEHOV

UDBUDSPOLITIK 2013 LOV OM ÅBEN UDDAN- UDBUDSGODKENDELSE DÆKNINGSOMRÅDE AFDÆKNING AF LOKALE NELSE GEOGRAFISK OPLAND UDDANNELSESBEHOV UDBUDSPOLITIK 2013 LOV OM ÅBEN UDDAN- NELSE Århus Social og Sundhedsskole udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i henhold til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser samt Lov om Åben Uddannelse. Formålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere