TEENS BASISMATERIALE. En guide til brug for ledere og projektgrupper

Transkript

1 TEENS BASISMATERIALE En guide til brug for ledere og projektgrupper 1126A/2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Identitet...4 Definition... 4 Seksualitet...6 Hvad er seksualitet... 6 Baggrund... 6 Hvad kan vi gøre... 7 Viden og facts... 8 Sprog...11 Ord udtrykker vores værdier Sprog handler også om grænser Svage børn har brug for sprog-hjælp At tage stilling Rusmidler...14 Definitioner Forklaring Årsager Forebyggelse og sundhedsfremme Nedenstående kan være symptomer på, at en ung har et problematisk forhold til brug af rusmidler Hvad kan man gøre Spiseforstyrrelser...18 Definition Forklaring Forebyggelse og sundhedsfremme Symptomer Hvad gør man, hvis man finder symptomer? Gode råd til, hvordan man opfører sig som omverden til en pige, der lider af en spiseforstyrrelse Seksuelle overgreb...23 Definition Forklaring Hvordan viser børn, at de er udsat for seksuelle overgreb Hvem er krænkerne Hvad gør du hvis du finder symptomer på overgreb Forebyggelse og sundhedsfremme

3 Indledning I De grønne pigespejderes manifest der rækker frem til 2009 er det overordnet beskrevet, at vi vil gøre en forskel i pigers og kvinders tilværelse, og at vi tager ansvar hvor verden har brug for vores indsats. Som en naturlig konsekvens heraf, er det gennem den seneste tid blevet stadig mere tydeligt, at der har manglet en samlet basal viden om pigers identitet og identitetsudvikling. De grønne pigespejdere har som mål at skabe rammer for, at pigen kan udvikle sig til at være livsduelig, hvilket indebærer, at piger skal lære at passe på sig selv, at finde og opnå respekt for egne grænser, så de ikke så let overskrides af andre. Hos os møder pigerne voksne som er bevidste rollemodeller som tør tale om tro og tvivl, om drenge, om veninder, om at navigere i verden og om det der trykker. Vi ønsker at have fingeren på pulsen og søger til stadighed indsigt i hvad vores piger er optaget af og hvilke udfordringer de har brug for hjælp til at tackle. Vi har fokus på hele pigen på krop, på sjæl og på intellekt. Ad denne vej, vil vi være eksperter på piger. De grønne pigespejdere er stedet hvor piger oplever et samvær med andre piger og voksne, som giver dem redskaber i hænderne, tryghed til at turde bruge dem og som gør dem i stand til at træde ud i verden omkring dem med sikrere skridt. Vi samler aktuel viden om piger, og er opmærksomme på de særlige udviklingstendenser der gør sig gældende for dem. Vi klæder vores ledere på til opgaven: at være eksperter på piger. Et menneske påvirkes af såvel arv som miljø, og hos De grønne pigespejdere har vi muligheder og ansvar for at skabe de bedste vilkår for såvel den enkelte pige som grupper piger og unge kvinder med henblik på at sikre udviklingsrum for deres personligheder. Det foreliggende materiale er en del af disse bestræbelser på, at ledere gives de bedste muligheder for at skabe de rigtige rammer, observere afvigelser på mistrivsel samt anvise handlemuligheder til gavn for piger og unge kvinder i Danmark. Line Berner Inge Rørbæk Birgitte Eriksen Grete Bækgaard Thomsen 3

4 Identitet Af: Grete Bækgaard Thomsen, ledende sygeplejerske, Lemvig kommune. Definition Begrebet kommer af latin identitas, af idem, hvilket betyder samme, enshed eller lighed. Man fastslog hurtigt hans identitet! konstaterede hvem han var Identitetskort: legitimationskort, hvormed man kan bevise, hvem man er Uddrag af Nudansk Ordbog Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre Det køn, man er født med, den tid, man lever i, og den kultur man bliver en del af, er afgørende størrelser i identitetsdannelsen Identiteten differentieres gennem skolegang, relationer til andre mennesker og begivenheder i livsforløbet. Det vil sige, at identiteten som en række egenskaber og færdigheder er en kontinuerlig proces, der aldrig hører op. Der er væsentlige faser i identitetsdannelsen, som ikke kan gentages og gøres om, men som bliver en konstant justering af identiteten. På trods af dette oplever mennesket ofte selv at være den samme Oplevelsen af at være sig selv er ofte knyttet sammen med selvbevidsthed, selvrefleksion og selvidentitet = meget væsentlige egenskaber ved mennesket. Disse begreber betegner det oplevelsescentrum, vi oplever os selv og vores omverden ud fra. Måden, vi oplever os selv og vore omgivelser på, har rod i vores identitet. Der kan være stor forskel på, hvordan mennesket oplever sin egen identitet og den måde, hvorpå andre oplever det samme menneskes identitet. Identitet bruges ofte i forbindelse med et gruppetilhør, en gruppeidentitet. o mennesket påtager sig forskellige roller i forhold til den gruppe, det er en del af (forskellige roller i forskellige sammenhænge) 4

5 o mennesket påtager sig en rolleidentitet som medlem af en gruppe med en bestemt gruppeidentitet o mennesket påtager sig en momentan rolle som cykelrytter, skuespiller uden at blande den personlige identitet ind i denne rolle Småfilosofisk betragtning: Det er muligt at skelne mellem en biologisk, en psykologisk og en samfundsmæssig kønsidentitet. De tre identiteter samles i puberteten eller rettere forsøger at samles til et hele, hvilket kan give store identitetskonflikter for det unge menneske. o Biologisk er identiteten bestemt af kønskromosomerne XX eller XY o Psykologisk er identiteten neutral, når vi fødes ifølge psykoanalysens grundtanker (Ødipus-historien) o Samfundsmæssigt knytter identiteten sig til den kultur og dermed de adfærdsregler, der er gældende Ovenstående er et bearbejdet uddrag Den store danske Encyklopædi. 5

6 Seksualitet Af: Anna Louise Stevnhøj, medicinsk journalist, kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår. Hvad er seksualitet Seksualitet er et meget vidt begreb, når vi beskæftiger os med det i forhold til børn og unge. Der er det helt individuelle barns seksuelle udvikling, der både handler om kroppen og hormonerne, og om de påvirkninger barnet møder i sit liv. Der er også hele den kulturelle del af seksualiteten, der blandt andet består af alle de indtryk og holdninger, som barnet møder på sin vej. Og så er der børnenes samspil indbyrdes, hvor seksualiteten titter frem, når børn øver sig i grænser, identitet og adfærd over for hinanden. Seksualitet er ikke bare noget med teenagepiger og deres kærester. Seksualitet er også, hvordan man som voksen giver et kvalificeret modspil til den kommercielle porno, børnene konfronteres med. Det er, hvordan man som voksen forholder sig, hvis børnene overskrider hinandens grænser med grimme seksualiserede skældsord som f.eks. luder. Og så er seksualiteten med, hver gang vi støtter børnene i at finde egne og andres grænser, for der er ikke mange andre områder i livet, hvor hele grænse-problematikken er vigtigere. Baggrund Man siger populært, at børn er født som seksuelle væsener. Men det er en misforståelse at tro, at man på nogen måde kan sammenligne den naturlige barnlige seksualitet med den voksne seksualitet. Det er to vidt forskellige ting, og det betyder først og fremmest at barnet skal have lov til at udforske og mærke sin krop på sine egne præmisser. Hvor seksualitet for voksne er en bevidst del af vores væsen, behov og opførsel, er den barnlige seksualitet ubevidst. Det lille barns fornøjelse ved f.eks. at blive berørt på kønsorganerne har næppe anden betydning for barnet, end alle mulige andre rare sanseoplevelser har. Efterhånden som barnet vokser op, vil det lære sin krop at kende. Det vil opdage, at nogle berøringer er sjovere end andre, og det vil via omgivelsernes reaktioner opdage, at nogle ting er lidt forbudte, og at der er ting, man holder for sig selv. Det er først i præpuberteten, års alderen, barnet overhovedet begynder at opleve en sammenhæng mellem fornemmelser i sin egen krop, seksuelt betonede tanker og påvirkninger fra billeder, film, snak med andre børn etc. Selv om børn før pubertetsalderen f.eks. har fået at vide, hvordan børn bliver til, sætter de ikke nødvendigvis denne viden i forbindelse med deres egen krop og deres egne kropslige oplevelser. Det er blandt andet derfor, det er så dybt skadeligt, hvis voksne involverer børn i voksenseksuelle handlinger. Børn har brug for, at voksne er trygge modspillere. Hvis en voksen misforstår et barns gryende seksualitet og drager sin egen seksualitet ind i 6

7 det, vil barnets grænser blive alvorligt overtrådt, fordi barnet ikke i fred og ro selv får lov til at koble følelser, lyster og kropslige fornemmelser. (1) Når barnet er gennem puberteten, vil det have fået en sammenhængende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen. Nu er bevidstheden så høj, at den unge ved, at han eller hun reagerer på visse stimuli, at der er tale om seksuel lyst, at kroppen føles på en bestemt måde, når man har lyst og den unge vil på et eller andet tidspunkt få lyst til at eksperimentere med sin seksualitet sammen med en partner. Men det er en følsom proces, fordi puberteten indeholder så mange andre følelsesstorme, og fordi seksualiteten er mixed op med selvbilleder, blufærdighed, forældretrods etc. Derfor er det også en følsom balance som voksen omkring børnene at forholde sig til deres seksualitet. Forarbejdet skal være gjort længe inden. Barnets evne til at finde ud af sig selv, afhænger helt af dets selvværd i det hele taget. Et barn, der har fået kærlighed og tryghed, vil naturligt komme lettere gennem disse processer, end et barn der også i puberteten higer voldsomt efter bekræftelse fra andre, og som derfor er villig til at overskride sine egne grænser for at blive set. Et barn, der fra ganske lille har været vant til, at man kan tale om og spørge om seksuelle emner, er både vidensmæssigt klædt bedre på, og er desuden bedre i stand til at stille spørgsmål og opsøge hjælp. Hvis et barn tidligt lærer, at dets følelser og grænser bliver respekteret, har barnet langt større chance for senere i barndommen og voksenlivet at kunne mærke, hvad det selv har lyst til og godt af. Børn og unge, der på den anden side ikke får et realistisk forhold til sex, risikerer at overskride både egne og andres grænser og blive medvirkende til seksuelle overgreb. Vi ved, at hovedparten af alle børn, der har oplevet et seksuelt overgreb, er i alderen år. Vi ved også, at gerningsmanden oftest er en ven i års alderen. Det siger noget om behovet for, at vi som voksne forholder os til barnets og den unges seksualitet. (2) Hvad kan vi gøre Når diskussionen løber i pressen om, hvordan man bedst tackler børn, unge og seksualitet, kommer det nemt til at handle om, hvorvidt småpiger, der går med mavebluser og makeup, er for tidligt seksualiserede, og om man skal indføre påklædningsregler i folkeskolen for at beskytte dem. Det diskuteres også, om pornoen på internettet er del af den verden, børn skal have lov til at udforske på egen hånd, og om man som voksen overhovedet kan forholde sig til børn og unges seksuelle udvikling uden at undertrykke eller begå overgreb. De børn, der er ved at vokse op, møder helt andre påvirkninger, end deres forældre gjorde. Den kommercielle seksualitet bliver mere og mere påtrængende i både gadebilledet og i medier som fjernsyn, ugeblade og ikke mindst på internettet. Derfor er voksne omkring børn nødt til at forholde sig til emnet. Det kan være svært og følsomt at tale med børn og unge om seksualitet, fordi de fleste af os naturligt bærer på en vis blufærdighed. Vi kan også være nervøse for at overskride børnenes grænser ved at sige for meget. 7

8 Men hvis vi ikke tør kommentere den del af børnenes verden, og hvis vi viser ubegrænset frisind ved ikke at forholde os, risikerer vi at komme til at blåstemple den allermest rå og undertrykkende kommercielle seksualitet i forhold til de unge. Et godt eksempel er de seneste års opsigtsvækkende retssager, hvor unge piger har været udsat for gruppevoldtægt. Forsvarerne for de tiltalte brugte meget det argument, at normal seksualitet har vide rammer, og at drengene og mændene troede, at de pågældende piger havde lyst. Her er der sket en værdiflydning, hvor de unge har brug for, at der er voksne, der taler med dem om sex, og som også siger noget om, hvad der er ok og ikke ok. Derfor skal vi reagere, når børnene bruger grove seksualiserede skældsord over for hinanden. Vi skal forklare, hvad de betyder, og hvorfor det ikke er i orden. Vi skal også sige til dem, hvad vi mener om den mest kvindeundertrykkende og rå porno, hvor følelser og gensidig respekt ikke er med i beskrivelsen af seksualiteten, og vi skal håndhæve nogle værdier om, hvordan man behandler mennesker i almindelighed og sexpartnere i særdeleshed. Viden og facts Undersøgelser viser, at unge med god viden om både de biologiske forhold og seksualitet i al almindelighed er bedre til at bruge prævention. De er derfor mindre udsatte for seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. De får en bedre start på deres sexliv, det fungerer bedre - og sidst men absolut ikke mindst er de mindre tilbøjelige til at lade sig presse til ting, de ikke har lyst til. (3) Vi skal passe på med at tro, at børn og unge har en basisviden, de ikke har. Vi skal forholde os til den virkelighed, som børn og de unge er i. Der er mange myter om, hvor børn og unge er modningsmæssigt og seksuelt. Sagen er, at - Børn ikke bliver tidligere biologisk modne. Piger får deres første menstruation, når de er mellem 13 og 14 år, og det er det samme som for 30 år siden.(4) - Gennemsnitsalderen for første samleje er 16 år. Det har den været gennem ca. 25 år. Pigerne debuterer lidt før drengene, og der er geografiske forskelle. Bor man i Ringkøbing, har man med høj sandsynlighed sit første samleje senere end den jævnaldrende, der bor i Storkøbenhavn. Men kun hver anden 16-årige har haft samleje. (5) - Aborttallet er stadigt faldende, og at det ikke har været lavere siden før den fri abort. (6) Der er til gengæld tal og undersøgelser, der tyder på, at visse randgrupper af unge har en meget anderledes seksuel adfærd end flertallet. De debuterer meget tidligt. Der er for eksempel tal, der viser, at en stigende gruppe årige piger får p-piller. De har mange partnere og dyrker meget avanceret sex, allerede mens de er meget unge. Det er især socialt udsatte unge. Det er også unge fra visse dele af indvandrermiljøerne. Her er det interessant, at mens aborttallet falder for alle andre grupper, stiger det voldsomt, når det gælder kvinder og piger fra etniske minoriteter. (7) De unge siger selv, de får mest information om seksualitet i skolen, men de er ikke ubetinget tilfredse med den viden, de får. De vil gerne snakke mere om følelser i forbindelse med sex, og det gælder både piger og drenge. De vil også gerne høre mere om 8

9 forelskelse og kærlighed. De synes til gengæld, de har hørt alt for meget om prævention og om AIDS, mens de har hørt alt for lidt om, hvordan sex foregår sådan rent teknisk! Den tekniske viden børn og unge får om sex fra den porno, de ser, og det er faktisk 91 procent af alle drenge, der jævnligt ser porno, viser en anderledes virkelighed, end den de fleste voksne kender. Børn og unge med et godt og sundt selvværd kan i et ret stort omfang sortere, men det er bare ikke alle unge der har et godt og sundt selvværd. Og selv om de har, har de ikke noget modbillede, der er bygget på deres egne erfaringer. Når helten i en actionfilm kan springe fra femte sal uden at slå sig ihjel, ved børnene godt, at det er film for de har selv nogle konkrete erfaringer med at falde og slå sig. Det har de ikke når det gælder sex. Så de har ikke egne erfaringer at stille op som modbilleder til pornoens verden. Det kan give præstationsangst og et forbrugerisk forhold til sex, og det kan give flydende grænser, for, hvad der er ok over for hinanden, og hvad der ikke er ok. En god seksuel udvikling er blandt andet at få lov til at udvikle sig i sin egen takt uden at blive presset. Det er også at kunne beskytte sig mod pres og overgreb, fordi man har lært, at dårlige fornemmelser gælder. Dette sker fordi de voksne også giver udtryk for deres fornemmelser og respekterer dem. Hvis vi som voksne skal hjælpe børn og unge til at få en god seksuel udvikling, skal vi mærke efter, hvad vi selv synes. Det gælder både når vi opdager, noget føles helt galt og i forhold til de seksuelle påvirkninger, børn og unge bliver konfronteret med i deres hverdag. Noter: 1. Strange, M. Seksuelle overgreb mod børn. Psykiske følgevirkninger og behandlingsmæssige muligheder. I At overleve vold - om psykisk traumatisering, mestring og behandling. Forlaget Klim Karin Helweg-Larsen. Seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Problemets omfang og karakter vurderet ud fra litteraturstudier og en række danske datakilder. SIF ,5. UNG 99 en seksuel profil bind 1,2,3,4. Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Kommune Olesen AW. Er menarchealderen i Danmark fortsat faldende? Et litteraturstudie og en analyse af tidligere indsamlede data [diplomopgave]. Institut for Sygdomsforebyggelse og Helsetjenesteforskning, Odense Universitet. Odense: Odense Universitetsforlag, ,7. Når der ikke er noget tredje valg. Sundhedsstyrelsen

10 Til videre læsning: Cawood, Sarah Højgaard og Sørensen, Anette Dina: Ej blot til lyst en pjece om pornografi i et ligestillingsperspektiv. Videnscenter for Ligestilling Hertoft, Preben: Klinisk sexologi. Munksgaard 1987 Johansen, Birgit Dagmar: Grib chancen tal med dit barn om sex og seksualitet L&R Fakta 1998 Krog-Meyer, Monica (red.): Patter, pik og penge. Rosinante 2002 Parat til sex om unges seksuelle adfærd. Gyldendal Uddannelse 2002 Stevnhøj, Anna Louise: G-streng og cybersex i børnestørrelse. Børns Vilkår UNG 99 en seksuel profil bind 1,2,3,4. Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Kommune 2002 Gode råd & mere viden:

11 Sprog Af: Anna Louise Stevnhøj, medicinsk journalist, kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår. Ord udtrykker vores værdier Sproget er ikke gratis. Man betaler en pris for de ord, man siger, og den måde man udtrykker sig på. Sproget kan heller ikke ses isoleret; ordene er ikke bare ord. Vi er gennem de seneste år blevet bevidste om, at vi har en gruppe børn/unge, der ikke får foræret så klare grænser som mere ressourcestærke børn. Der er gråzone-piger, der i meget ung alder udfører seksuelle ydelser for gaver eller bare for at få lov til at være med i selskabet, og vi ved, at der er indvandrerdrenge, der kommer til at tvinge piger til f.eks. gruppesex, fordi de tror, den seksuelle virkelighed er som i pornofilmene. Via sproget kan vi klargøre begreber og understøtte nogle værdier. Det er netop, når pigerne kalder hinanden for luder, at man skal tage en snak med dem om, hvad en luder er - og hvorfor - og hvad det gør ved folk. Det er via sproget, vi skal understøtte de svageste unge i, at der både er sproglige grænser og grænser for ens egen krop og handlinger. Det har altid været sådan, at børne-ungdomskulturen og dermed sproget ændrer sig. Derfor vil en af automatreaktionerne på børns sprog være, at børn og unge jo har deres egen kultur, som voksne alligevel ikke forstår. Men der en verden til forskel på at bande og så på generelt at kommunikere via grove kønsdiskriminerende udtryk eller ord, der er nedværdigende seksuelt over for kvinder eller for eksempel homoseksuelle. Sprog handler også om grænser Man kan diskutere om ordene har mistet den rå mening, når de glider ind i sproget. Er det ikke bare os voksne, der er sarte, fordi vi ikke kan høre forskel på nuancerne, og som ikke forstår, at man også kan sige fuck you på en kærlig måde Men man kan også slå på en kærlig måde. Det er det, man gør, når man for sjov bokser til en kammerat, eller når man kærligt dasker hinanden en på siden af hovedet. De fleste forældre og pædagoger kender øvelsen i at lære børn, hvordan de aflæser signalerne fra andre børn, hvordan de lærer, hvornår man må være fysiske over for hinanden, og hvornår man skal holde fingrene væk. Voksne ved, at vi skal vejlede børnene på dette felt. Nej, du må ikke slå, når du bliver sur. Ja, I må gerne slås for sjov, men I skal holde op, før én af jer bliver ked af det etc. Vi lader dem ikke tæve uhæmmet løs på hinanden, vi lader ikke den stærke dominere den svage med fysisk vold. Men det er det, der risikerer at ske, når volden består af ord. Det er rigtigt, at det mest rå sprog kan bruges humoristisk og kærligt, og at det kan være en art kode, som de indviede i visse miljøer bruger positivt i forhold til hinanden. Men vi kan ikke generelt gå ud fra, at der er sådan ordene bliver brugt eller opfattet for den sags 11

12 skyld. Det er som med den fysiske kontakt: Børnene og de unge har brug for, at vi voksne lærer dem, hvordan man behandler hinanden. De har brug for, at vi tør træde i karakter og tage afstand fra ord og udtryk, der er kvindefjendske, nedværdigende og diskriminerende. De har brug for, at vi bekræfter, at det kan være smerteligt og ubehageligt at blive snavset til med ord, man oplever krænkende, og de har brug for, at vi hjælper dem med at etablere normer, der ikke bygger på den stærkeste magt over den svage. Svage børn har brug for sprog-hjælp Fagfolk peger på, at sproget i nogle børne- og ungdomsmiljøer bliver så råt, at det bliver brugt som en art terror. Stikker man hovedet frem, er man uenig, risikerer man at blive ydmyget og hængt ud som luder, tæve eller fisse foran hele gruppen. Det samme hvis man prøver at sige fra over for den rolle, man som pige bliver tildelt i gruppen. Det er nemlig primært pigerne, der er skydeskive for det stærkt kønsdiskriminerende sprog, når det virkelig folder sig ud. Når drenge står for skud, vil de oftest blive kaldt for ord, der er voldsomt hadske over for bøsser, eller de vil blive ydmyget med seksualiserede skældsord om deres mor. Men der er stor forskel på børnegrupperne. Velstimulerede og velfungerende børn fra gode familier er ikke voldsomt præget af det hårde sprog. De bruger det kun begrænset, og mens de er relativt små. De ressourcestærke børn kan desuden finde ud af at sortere: De er godt klar over, hvem de taler til, og de differentierer deres sprog efter det, så de ikke kalder chefen på fritidsjobbet for det samme, som de kalder kammeraten i et skænderi. Billedet er ganske omvendt, når det gælder svage og marginaliserede unge. Det gælder børn i belastede boligkvarterer og børn med problemer i hjemmet. Det gælder børn, der har det svært i skolen, og det gælder i udpræget grad visse grupper af børn fra flygtningeog indvandrermiljøer, hvis familier ikke er integreret sprogligt eller erhvervsmæssigt i det svenske samfund. For disse børn er det rå sprog ikke en overgang, eller noget som de gør, når de voksne vender ryggen til. Disse unge evner ganske enkelt ikke at skelne; det rå og seksualiserede sprogbrug er deres sprog, og det giver dem seriøse problemer i forhold til videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. At tage stilling Man skal som voksen omkring børn og unge ikke censurere den musik eller det fjernsyn eller de film, som meget af den sproglige inspiration kommer fra. Man skal heller ikke genindføre mundvask i grøn sæbe. Men man skal reagere, hvis man overværer, at et barn kalder et andet barn noget groft og nedværdigende. Reaktionen skal være af samme kaliber, som hvis man overværer fysisk vold. Man skal tage stilling og sige nej til det mest rå sprogbrug. Når man kan gennemføre, at børnene ikke må banke hinanden, kan man også gennemføre, at de ikke må krænke hinanden groft verbalt. Forbuddene skal ledsages med forklaringen på, hvorfor det rå sprog er personligt krænkende over for modtageren og over for de minoritetsgrupper og det køn, der bliver misbrugt i det rå sprog. Det er især vigtigt, hvad angår de børn, der ikke får et værdibaseret modspil hjemmefra, fordi de risikerer, at de med sproget marginaliserer sig mere og mere. 12

13 Litteratur: Stevnhøj, Anna Louise: G-streng og cybersex i børnestørrelse. Børns Vilkår Forlag Något har hänt - om ökat sexualiserat språbruk bland barn. Rädda Barnen, Stockholm

14 Rusmidler Af: Tina Møller, socialrådgiver, forebyggelseskonsulent, Viborg Amts Misbrugscenter. Definitioner Alkohol og narkotika: Rusmidler der påvirker nervesystemet. Indtagelse karakteriseres af ændret sindsstemning, vellyst, bortfald af hæmninger og en følelse af afspænding. Eksperimenterende brug: Indtagelse af et rusmiddel enkelte gange. Brug: Regelmæssig eller vedvarende anvendelse af rusmidler. Misbrug: Når et rusmiddel medfører negative konsekvenser fysisk, psykisk og/eller socialt. De mest anvendte former for narkotika er: Hash, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin og LSD. Snifning af letfordampelige væsker og organiske opløsningsmidler som f.eks. lightergas og deodoranter er en anden måde at opnå en rus og sker oftest i grupper af helt unge. Forklaring De unges virkelighed i dag er præget af en hverdag med fart over feltet, mange muligheder, mange krav og mange valg, der skal træffes. Deres virkelighed er også præget af et samfund, hvor alkohol - for de fleste - er en væsentlig del af festkulturen, og hvor narkotiske stoffer som hash, amfetamin mm. er lettere tilgængelige og billigere end nogensinde før. Mange unge prøver en eller flere former for narkotiske stoffer, og mange unge oplever ingen negative konsekvenser heraf. En del af de unge, der prøver narkotiske stoffer fortsætter med brugen af disse og udvikler et misbrug, der medfører fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for dem. Det er vigtigt ikke at legalisere unges eksperimenteren med narkotiske stoffer ud fra tesen om, at der er mange unge, der prøver narkotiske stoffer uden at blive misbrugere. 14

15 Tabellen viser den procentvise andel af de 16 til 24-årige, der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de illegale stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde (n = 1786). *Kategorien Andre stoffer, dækker GHB (også kendt som Fantasy), diverse lægemidler, m.m. **En sammenlagt kategori omhandlende brugt et andet illegalt stof end hash. Kilde: Focal Point, Sidste måned Sidste år Nogensinde (sidste måned medregnet) Hash 7,7 19,7 40,9 Amfetamin 1,5 5,7 10,9 Kokain 0,8 2,7 4,7 Psilocybinsvampe 0,7 2,1 4,4 Ecstacy 0,7 2,3 4,1 LSD 0,3 0,6 1,6 Heroin 0,1 0,2 0,5 Andre stoffer* 0,6 1,0 2,1 Hårde stoffer i alt** 2,9 7,7 14,0 Årsager Som det fremgår af tabellen på foregående side, er der mange unge der eksperimenterer med rusmidler. Det er meget få unge, der bliver misbrugere, og der er stor afstand fra enkeltstående eksperimenter med rusmidler til et misbrug. Men grænsen mellem brug og misbrug kan være flydende, og det er oftest svært for den enkelte at se, hvornår grænsen overskrides. Misbrugeren Når indtagelse af rusmidler medfører, at man skader sig selv fysisk psykisk og/eller socialt Brug Regelmæssig eller vedvarende anvendelse af rusmidler Eksperimenterende brug Indtagelse af rusmidler enkelte gange " De fleste unge vil kunne klare at eksperimentere med narkotiske stoffer uden at blive misbrugere " Nogle unge vil kunne klare at bruge narkotiske stoffer en gang imellem i en kortere periode uden at blive misbrugere " Nogle unge, der bruger narkotiske stoffer, bliver misbrugere " Misbrug forudsætter, at den unge kan lide stoffets virkning " Der er tale om fysisk og psykisk afhængighed. Den psykiske afhængighed kommer altid først " For at ophøre med et misbrug, har misbrugeren brug for at blive bevidst om de bagvedliggende årsager til misbruget og få hjælp til at løse disse 15

16 Nysgerrighed og risikovillighed er oftest baggrunden for, at unge prøver rusmidler, men når en ung fortsætter med at bruge rusmidler, selv om det medfører negative konsekvenser er dette overvejende at betragte som et symptom eller en reaktion på andre problemstillinger, som den unge har brug for hjælp til at løse - se nedenstående tegning. Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på rusmiddeldelen men også at se bag denne. Misbrug af rusmidler er oftest symptom/reaktion på nedenstående problemstillinger: " Manglende eller lavt selvværd " Dårlige skolekundskaber " Misbrugende forældre " Skilsmisse " Dårlig relation til forældre " Psykiske problemer " Psykisk syge forældre " Manglende sunde relationer til jævnaldrende " Tidlig alkoholdebut " Mobning Forebyggelse og sundhedsfremme Når man som voksen arbejder med unge er nedenstående centrale begreber: " Holdningstilkendegivelse: Voksne der har med børn og unge at gøre er vigtige forbilleder - marker derfor stillingtagen til rusmidler og brugen af dem - såvel i ord som i handling. " Faktaviden: Det er vigtigt at informere med reelle informationer. Skrækkampagner virker på dem, der i forvejen er bange men opleves generelt ikke som relevante for den enkelte. " Information: Information skal ofte gentages mange gange på forskellige niveauer og med jævne mellemrum, før den opfattes. " Dialog: Viden fører ikke automatisk til ændret adfærd, men saglig viden kombineret med dialog om emnet kan give et mere nuanceret billede og dermed støtte den unge i valgsituationer fremover. " Valg: Børn og unge behøver voksne til drøftelse af sejre og nederlag for at blive klogere på sig selv og for at lære af deres fejltagelser. Kun herigennem kan de øve sig i at blive bedre til at sige til og fra. Børn og unge behøver voksne for at kunne træffe afgørende valg. " Opmærksomhed: Børn og unge vokser af opmærksomhed. Der er stor forskel på kontrol og opmærksomhed. " Unge i misbrug: Har ofte sociale og personlige problemer, som de har svært ved at løse. Rusen giver glemsel, identitet, nærvær og kontakt for en tid. " Hvem har ansvar: Forældrene er de vigtigste forebyggere i børns liv, men vi har alle et ansvar for børn og unge, som vi er i kontakt med. 16

17 Nedenstående kan være symptomer på, at en ung har et problematisk forhold til brug af rusmidler " Ringe eller ingen voksenkontakt " Forandrer sig væsentligt " Sløvt udseende " Aggressiv eller overdrevent samarbejdsvillig " Det går ned ad bakke i skolen " Pjæk eller udeblivelse " Finder ældre kammerater - de jævnaldrende opleves som barnlige " Løgne " Massivt forbrug af penge " Udskiftning af hele omgangskredsen " Ny omgangskreds og måske dårlige bekendtskaber " Skifter normer ud, bryder almene normer " Forsvinder fra hjemmet " Flakker omkring " M.m. Hvad kan man gøre Har du en fornemmelse af, at en ung har et problematisk forbrug af rusmidler, skal du reagere på denne og tale med den unge - tag ikke for givet at andre gør det!! Det kræver samtale og kontakt at få afdækket og løst et eksperimenterende eller begyndende misbrug. Det er af afgørende vigtighed at fastholde kontakten med den unge, også selv om der ikke synes at ske egentlige ændringer med det samme - det er ikke spild af tid!! Det er primærkommunens ansvar at iværksætte støtte- og hjælpeforanstaltninger til unge under 18 år - behandlingstilbud til over 18 årige gives af det amt, hvor man er bosiddende. Yderligere oplysninger: Brochurer: 17

18 Spiseforstyrrelser Af: Tina Løvheim, cand.psych., Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Stevns kommune. Definition Spiseforstyrrelser er en af de mest udbredte og alvorlige sygdomme blandt teenagepiger og unge kvinder. Der findes to hovedformer af spiseforstyrrelser: Anoreksi (tvangsmæssig spisevægring, dvs. manglende indtagelse af mad) og bulimi (tvangsmæssig indtagelse af store mængder mad på kort tid med efterfølgende aktiv, sygelig regulering af vægten gennem opkastning, overdreven motion, brug af afføringsmidler eller slankepiller) 1. Anoreksi og bulimi kan opfattes som to udgaver af den samme grundsygdom, som består af en intens frygt for at tage på i vægt, og som medfører et ekstremt fokus på mad, krop og vægt. Ønsket om at kontrollere sin vægt og tabe sig medfører eksperimenter med slankekure, hvilket giver en stærk sultfornemmelse. Nogle magter at modstå sulten og får styrket deres selvfølelse ved ikke at være slave af kroppen. Andre har ikke den samme stærke selvkontrol og giver hurtigt efter og begynder at spise igen. Nogle af disse finder så ud af, at de kan holde vægten nede ved at kaste maden op igen, bruge afføringsmidler, slankepiller osv. Forskellen mellem anoreksi og bulimi handler altså om at beholde eller miste kontrollen, hvor den, der lider af bulimi, ikke kan modstå impulsen til at spise. Mange anorektiske piger udvikler bulimi, når de ikke længere kan modstå sultfornemmelserne, og i en del tilfælde svinger de ramte piger mellem anoreksi og bulimi. Spiseforstyrrelser har alvorlige konsekvenser for pigers helbred. Mange forskellige kropsfunktioner tager alvorlig skade af den langvarige underernæring og af forsøgene på at komme af med kalorier, og i sidste ende kan en spiseforstyrrelse medføre, at pigen dør af underernæring. Ca. 25 % af alle unge piger prøver konstant at tabe sig. Piger, der er bevidste om deres vægt, uden at det påvirker deres helbred eller trivsel på en dårlig måde, lider dog ikke af en spiseforstyrrelse. Forklaring Teenagere, der lider af spiseforstyrrelser, slanker sig ikke kun, fordi de er fikseret på krop og udseende. Som regel udvikler piger spiseforstyrrelser i års-alderen. Spiseforstyrrelser opstår dermed i den periode af pigers liv, hvor de skal forholde sig til at 1 Desuden diskuterer man i øjeblikket, hvorvidt fedme og overspisning skal opfattes som spiseforstyrrelser. Fedme og overspisning vil dog ikke blive gennemgået her. 18

19 blive voksne, hvor de skal opnå et afklaret forhold til deres egen seksualitet, og hvor de skal kunne skabe gensidigt givende, nære forhold til mennesker udenfor familien. De piger, der udvikler en spiseforstyrrelse, har ofte i mange år været præget af en indre uro, usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed, som de har forsøgt at afhjælpe ved at være perfektionistiske og stille helt urimelige krav til dem selv. De er ofte meget selvudslettende, og de vil meget gerne gøre andre tilpas. Derfor kan det i teenageårene blive svært for disse piger at frigøre sig fra deres forældre og skabe nære forhold til jævnaldrende af begge køn. Forudsætningen for en lykkelig frigørelse fra familien er, at den unge finder nye sociale sammenhænge, som hun trives i og føler sig accepteret i. Hvis hun ikke føler sig værdsat og accepteret af kammeratgruppen, får pigens selvværd et alvorligt knæk, og hun får svært ved at give slip på forældrene. Dette kan medføre, at pigen forsøger at opnå fuld kontrol over sin krop, da den er noget, hendes forældre ikke kan bestemme over. Den pige, der har forholdt sig til sit liv ved at være perfektionistisk, kan også blive slået ud over, at hun ikke har nogen kontrol over, hvordan hendes krop forandrer sig i puberteten. Dette bliver ikke ligefrem bedre af, at vi i øjeblikket har en medieskabt definition af kvindelighed og skønhed, der består af en kombination af højde, muskuløs kropsbygning og mangel på synligt kropsfedt, der er så ekstrem, at stort set ingen kvinde kan være tilfreds med sin krop. Dette skønhedsideal påvirker unge kvinder, og oplevelsen af manglende kontrol over kroppen forstærkes yderligere, hvis en pige bliver udsat for kammeratgruppens godmodige drillerier, skiftende alliancer eller mobning. Hvis hun desuden har en personlighed præget af tvangsmæssighed og perfektionisme, kan hun forsøge at modvirke følelsen af manglende kontrol over de kropslige forandringer ved at forsøge at opnå en ekstrem kontrol over de kropslige behov. Forebyggelse og sundhedsfremme Spiseforstyrrelser kan forebygges, hvis man som voksen hjælper den unge, så snart man bliver opmærksom på, at hun ikke trives, eller at hun har en usund holdning til krop, mad og vægt. Forud for udviklingen af en spiseforstyrrelse går ofte et langt forløb, hvor den unge gradvist ændrer adfærd og mistrives. Følgende signaler kan tit ses, før vægten begynder at falde eller svinge voldsomt: - Dårlig trivsel: Den unge er trist bag en tilsyneladende perfekt facade. - Social isolation: Den unge trækker sig fra fællesskaber og søger ikke udfordringer og oplevelser sammen med andre. - Lavt selvværd - Søgen efter accept ved at fokusere på udseendet - Utilfredshed med eget udseende - Optagethed af mad og slankning - Overdreven og øget motion samt gentagne slankekure og vægtsvingninger. Man kan dog også forsøge helt at undgå, at piger udvikler en usund holdning til krop, mad og vægt. Glade, sunde og harmoniske børn og unge, der trives med sig selv og hinanden, er den bedste beskyttelse mod problemer med accept af kroppen. Derfor er det vigtigt at styrke 19

20 børn og unges selvværd, kropsbevidsthed og evne til at klare problemer og nye udfordringer. Mange unge piger bliver forskrækket over, at kroppen ændrer sig i puberteten, på trods af at de fysiske forandringer er naturlige, nødvendige og sunde. En øgning af kroppens fedtmængde hos piger er helt naturlig, men den unge kommer hurtigt til at se det som noget skamfuldt og som et tegn på begyndende fedme, der skal bekæmpes. Derfor kan man forsøge at gøre de unge bevidste om, hvad der er normalt, selvom det ikke umiddelbart passer sammen med modebranchens snævre skønhedsidealer. Som leder hos De grønne pigespejdere kan man fremme børns sundhed ved at: - støtte piger i deres tro på sig selv. - hjælpe alle piger til at føle sig som en del af et fællesskab. - påvirke pigerne med positive holdninger til mad, krop og vægt. - fremhæve de naturlige kropslige forandringer, så pigerne ikke forveksler sundhed og kvindelighed med en tendens til overvægt. - tale med pigerne om deres problemer. - være opmærksom på piger, der ikke trives. - kontakte en piges forældre, hvis man er bekymret for hendes trivsel. Symptomer Det er først, når sygdommen har stået på et stykke tid, at man direkte kan se på en pige, at hun lider af en spiseforstyrrelse 2. Som regel kan man dog se tegn på, at der er noget galt, før sygdommen direkte kan aflæses på vægten eller helbredet. Man skal især være opmærksom på gentagne slankekure, dårlige spisevaner (visse fødevarer undgås og måltider springes over), vedvarende og overdrevent ønske om at være tynd, negativ opfattelse af sig selv og sin krop, overdreven bekymring for og intens optagethed af kost, vægt og udseende samt overdreven motion eller anvendelse af afføringsmidler eller vanddrivende midler. Anoreksi viser sig desuden ved, at pigen stort set ikke spiser, at hun afviser at holde vægten over en vis minimumsvægt, og at hun har en intens frygt for at tage på i vægt og en følelse af at være fed, på trods af at hun vejer for lidt. Det kan også være symptomer på anoreksi, hvis en pige har søvnforstyrrelser, en forsinket pubertetsudvikling (bl.a. hæmmet brystudvikling og fravær af menstruation), lav legemstemperatur, forstoppelse, tør hud, hår og negle, der knækker, uoplagthed eller indlærings- og koncentrationsbesvær. Bulimi viser sig ved en tvangspræget spisetrang med gentagne episoder af grovspisning, hvor pigen har en følelse af manglende kontrol over fødeindtagelsen. Symptomer på bulimi er toiletbesøg lige efter et måltid, røde øjne, skader på tænderne samt sår på håndryggene, knoerne og i mundvigene, da dette kan være tegn på hyppige opkastninger. Piger med bulimi er dog ofte normalvægtige, hvilket kan gøre det svært at opdage sygdommen. 2 Når en piges vægt målt i kg. divideret med hendes højde målt i meter ganget med sig selv giver et tal lig med eller under 16, kan det tyde på, at hun lider af en spiseforstyrrelse. BMI = (vægt i kilo)/(højde i cm * højde i cm). 20