TEENS BASISMATERIALE. En guide til brug for ledere og projektgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEENS BASISMATERIALE. En guide til brug for ledere og projektgrupper"

Transkript

1 TEENS BASISMATERIALE En guide til brug for ledere og projektgrupper 1126A/2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Identitet...4 Definition... 4 Seksualitet...6 Hvad er seksualitet... 6 Baggrund... 6 Hvad kan vi gøre... 7 Viden og facts... 8 Sprog...11 Ord udtrykker vores værdier Sprog handler også om grænser Svage børn har brug for sprog-hjælp At tage stilling Rusmidler...14 Definitioner Forklaring Årsager Forebyggelse og sundhedsfremme Nedenstående kan være symptomer på, at en ung har et problematisk forhold til brug af rusmidler Hvad kan man gøre Spiseforstyrrelser...18 Definition Forklaring Forebyggelse og sundhedsfremme Symptomer Hvad gør man, hvis man finder symptomer? Gode råd til, hvordan man opfører sig som omverden til en pige, der lider af en spiseforstyrrelse Seksuelle overgreb...23 Definition Forklaring Hvordan viser børn, at de er udsat for seksuelle overgreb Hvem er krænkerne Hvad gør du hvis du finder symptomer på overgreb Forebyggelse og sundhedsfremme

3 Indledning I De grønne pigespejderes manifest der rækker frem til 2009 er det overordnet beskrevet, at vi vil gøre en forskel i pigers og kvinders tilværelse, og at vi tager ansvar hvor verden har brug for vores indsats. Som en naturlig konsekvens heraf, er det gennem den seneste tid blevet stadig mere tydeligt, at der har manglet en samlet basal viden om pigers identitet og identitetsudvikling. De grønne pigespejdere har som mål at skabe rammer for, at pigen kan udvikle sig til at være livsduelig, hvilket indebærer, at piger skal lære at passe på sig selv, at finde og opnå respekt for egne grænser, så de ikke så let overskrides af andre. Hos os møder pigerne voksne som er bevidste rollemodeller som tør tale om tro og tvivl, om drenge, om veninder, om at navigere i verden og om det der trykker. Vi ønsker at have fingeren på pulsen og søger til stadighed indsigt i hvad vores piger er optaget af og hvilke udfordringer de har brug for hjælp til at tackle. Vi har fokus på hele pigen på krop, på sjæl og på intellekt. Ad denne vej, vil vi være eksperter på piger. De grønne pigespejdere er stedet hvor piger oplever et samvær med andre piger og voksne, som giver dem redskaber i hænderne, tryghed til at turde bruge dem og som gør dem i stand til at træde ud i verden omkring dem med sikrere skridt. Vi samler aktuel viden om piger, og er opmærksomme på de særlige udviklingstendenser der gør sig gældende for dem. Vi klæder vores ledere på til opgaven: at være eksperter på piger. Et menneske påvirkes af såvel arv som miljø, og hos De grønne pigespejdere har vi muligheder og ansvar for at skabe de bedste vilkår for såvel den enkelte pige som grupper piger og unge kvinder med henblik på at sikre udviklingsrum for deres personligheder. Det foreliggende materiale er en del af disse bestræbelser på, at ledere gives de bedste muligheder for at skabe de rigtige rammer, observere afvigelser på mistrivsel samt anvise handlemuligheder til gavn for piger og unge kvinder i Danmark. Line Berner Inge Rørbæk Birgitte Eriksen Grete Bækgaard Thomsen 3

4 Identitet Af: Grete Bækgaard Thomsen, ledende sygeplejerske, Lemvig kommune. Definition Begrebet kommer af latin identitas, af idem, hvilket betyder samme, enshed eller lighed. Man fastslog hurtigt hans identitet! konstaterede hvem han var Identitetskort: legitimationskort, hvormed man kan bevise, hvem man er Uddrag af Nudansk Ordbog Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre Det køn, man er født med, den tid, man lever i, og den kultur man bliver en del af, er afgørende størrelser i identitetsdannelsen Identiteten differentieres gennem skolegang, relationer til andre mennesker og begivenheder i livsforløbet. Det vil sige, at identiteten som en række egenskaber og færdigheder er en kontinuerlig proces, der aldrig hører op. Der er væsentlige faser i identitetsdannelsen, som ikke kan gentages og gøres om, men som bliver en konstant justering af identiteten. På trods af dette oplever mennesket ofte selv at være den samme Oplevelsen af at være sig selv er ofte knyttet sammen med selvbevidsthed, selvrefleksion og selvidentitet = meget væsentlige egenskaber ved mennesket. Disse begreber betegner det oplevelsescentrum, vi oplever os selv og vores omverden ud fra. Måden, vi oplever os selv og vore omgivelser på, har rod i vores identitet. Der kan være stor forskel på, hvordan mennesket oplever sin egen identitet og den måde, hvorpå andre oplever det samme menneskes identitet. Identitet bruges ofte i forbindelse med et gruppetilhør, en gruppeidentitet. o mennesket påtager sig forskellige roller i forhold til den gruppe, det er en del af (forskellige roller i forskellige sammenhænge) 4

5 o mennesket påtager sig en rolleidentitet som medlem af en gruppe med en bestemt gruppeidentitet o mennesket påtager sig en momentan rolle som cykelrytter, skuespiller uden at blande den personlige identitet ind i denne rolle Småfilosofisk betragtning: Det er muligt at skelne mellem en biologisk, en psykologisk og en samfundsmæssig kønsidentitet. De tre identiteter samles i puberteten eller rettere forsøger at samles til et hele, hvilket kan give store identitetskonflikter for det unge menneske. o Biologisk er identiteten bestemt af kønskromosomerne XX eller XY o Psykologisk er identiteten neutral, når vi fødes ifølge psykoanalysens grundtanker (Ødipus-historien) o Samfundsmæssigt knytter identiteten sig til den kultur og dermed de adfærdsregler, der er gældende Ovenstående er et bearbejdet uddrag Den store danske Encyklopædi. 5

6 Seksualitet Af: Anna Louise Stevnhøj, medicinsk journalist, kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår. Hvad er seksualitet Seksualitet er et meget vidt begreb, når vi beskæftiger os med det i forhold til børn og unge. Der er det helt individuelle barns seksuelle udvikling, der både handler om kroppen og hormonerne, og om de påvirkninger barnet møder i sit liv. Der er også hele den kulturelle del af seksualiteten, der blandt andet består af alle de indtryk og holdninger, som barnet møder på sin vej. Og så er der børnenes samspil indbyrdes, hvor seksualiteten titter frem, når børn øver sig i grænser, identitet og adfærd over for hinanden. Seksualitet er ikke bare noget med teenagepiger og deres kærester. Seksualitet er også, hvordan man som voksen giver et kvalificeret modspil til den kommercielle porno, børnene konfronteres med. Det er, hvordan man som voksen forholder sig, hvis børnene overskrider hinandens grænser med grimme seksualiserede skældsord som f.eks. luder. Og så er seksualiteten med, hver gang vi støtter børnene i at finde egne og andres grænser, for der er ikke mange andre områder i livet, hvor hele grænse-problematikken er vigtigere. Baggrund Man siger populært, at børn er født som seksuelle væsener. Men det er en misforståelse at tro, at man på nogen måde kan sammenligne den naturlige barnlige seksualitet med den voksne seksualitet. Det er to vidt forskellige ting, og det betyder først og fremmest at barnet skal have lov til at udforske og mærke sin krop på sine egne præmisser. Hvor seksualitet for voksne er en bevidst del af vores væsen, behov og opførsel, er den barnlige seksualitet ubevidst. Det lille barns fornøjelse ved f.eks. at blive berørt på kønsorganerne har næppe anden betydning for barnet, end alle mulige andre rare sanseoplevelser har. Efterhånden som barnet vokser op, vil det lære sin krop at kende. Det vil opdage, at nogle berøringer er sjovere end andre, og det vil via omgivelsernes reaktioner opdage, at nogle ting er lidt forbudte, og at der er ting, man holder for sig selv. Det er først i præpuberteten, års alderen, barnet overhovedet begynder at opleve en sammenhæng mellem fornemmelser i sin egen krop, seksuelt betonede tanker og påvirkninger fra billeder, film, snak med andre børn etc. Selv om børn før pubertetsalderen f.eks. har fået at vide, hvordan børn bliver til, sætter de ikke nødvendigvis denne viden i forbindelse med deres egen krop og deres egne kropslige oplevelser. Det er blandt andet derfor, det er så dybt skadeligt, hvis voksne involverer børn i voksenseksuelle handlinger. Børn har brug for, at voksne er trygge modspillere. Hvis en voksen misforstår et barns gryende seksualitet og drager sin egen seksualitet ind i 6

7 det, vil barnets grænser blive alvorligt overtrådt, fordi barnet ikke i fred og ro selv får lov til at koble følelser, lyster og kropslige fornemmelser. (1) Når barnet er gennem puberteten, vil det have fået en sammenhængende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen. Nu er bevidstheden så høj, at den unge ved, at han eller hun reagerer på visse stimuli, at der er tale om seksuel lyst, at kroppen føles på en bestemt måde, når man har lyst og den unge vil på et eller andet tidspunkt få lyst til at eksperimentere med sin seksualitet sammen med en partner. Men det er en følsom proces, fordi puberteten indeholder så mange andre følelsesstorme, og fordi seksualiteten er mixed op med selvbilleder, blufærdighed, forældretrods etc. Derfor er det også en følsom balance som voksen omkring børnene at forholde sig til deres seksualitet. Forarbejdet skal være gjort længe inden. Barnets evne til at finde ud af sig selv, afhænger helt af dets selvværd i det hele taget. Et barn, der har fået kærlighed og tryghed, vil naturligt komme lettere gennem disse processer, end et barn der også i puberteten higer voldsomt efter bekræftelse fra andre, og som derfor er villig til at overskride sine egne grænser for at blive set. Et barn, der fra ganske lille har været vant til, at man kan tale om og spørge om seksuelle emner, er både vidensmæssigt klædt bedre på, og er desuden bedre i stand til at stille spørgsmål og opsøge hjælp. Hvis et barn tidligt lærer, at dets følelser og grænser bliver respekteret, har barnet langt større chance for senere i barndommen og voksenlivet at kunne mærke, hvad det selv har lyst til og godt af. Børn og unge, der på den anden side ikke får et realistisk forhold til sex, risikerer at overskride både egne og andres grænser og blive medvirkende til seksuelle overgreb. Vi ved, at hovedparten af alle børn, der har oplevet et seksuelt overgreb, er i alderen år. Vi ved også, at gerningsmanden oftest er en ven i års alderen. Det siger noget om behovet for, at vi som voksne forholder os til barnets og den unges seksualitet. (2) Hvad kan vi gøre Når diskussionen løber i pressen om, hvordan man bedst tackler børn, unge og seksualitet, kommer det nemt til at handle om, hvorvidt småpiger, der går med mavebluser og makeup, er for tidligt seksualiserede, og om man skal indføre påklædningsregler i folkeskolen for at beskytte dem. Det diskuteres også, om pornoen på internettet er del af den verden, børn skal have lov til at udforske på egen hånd, og om man som voksen overhovedet kan forholde sig til børn og unges seksuelle udvikling uden at undertrykke eller begå overgreb. De børn, der er ved at vokse op, møder helt andre påvirkninger, end deres forældre gjorde. Den kommercielle seksualitet bliver mere og mere påtrængende i både gadebilledet og i medier som fjernsyn, ugeblade og ikke mindst på internettet. Derfor er voksne omkring børn nødt til at forholde sig til emnet. Det kan være svært og følsomt at tale med børn og unge om seksualitet, fordi de fleste af os naturligt bærer på en vis blufærdighed. Vi kan også være nervøse for at overskride børnenes grænser ved at sige for meget. 7

8 Men hvis vi ikke tør kommentere den del af børnenes verden, og hvis vi viser ubegrænset frisind ved ikke at forholde os, risikerer vi at komme til at blåstemple den allermest rå og undertrykkende kommercielle seksualitet i forhold til de unge. Et godt eksempel er de seneste års opsigtsvækkende retssager, hvor unge piger har været udsat for gruppevoldtægt. Forsvarerne for de tiltalte brugte meget det argument, at normal seksualitet har vide rammer, og at drengene og mændene troede, at de pågældende piger havde lyst. Her er der sket en værdiflydning, hvor de unge har brug for, at der er voksne, der taler med dem om sex, og som også siger noget om, hvad der er ok og ikke ok. Derfor skal vi reagere, når børnene bruger grove seksualiserede skældsord over for hinanden. Vi skal forklare, hvad de betyder, og hvorfor det ikke er i orden. Vi skal også sige til dem, hvad vi mener om den mest kvindeundertrykkende og rå porno, hvor følelser og gensidig respekt ikke er med i beskrivelsen af seksualiteten, og vi skal håndhæve nogle værdier om, hvordan man behandler mennesker i almindelighed og sexpartnere i særdeleshed. Viden og facts Undersøgelser viser, at unge med god viden om både de biologiske forhold og seksualitet i al almindelighed er bedre til at bruge prævention. De er derfor mindre udsatte for seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. De får en bedre start på deres sexliv, det fungerer bedre - og sidst men absolut ikke mindst er de mindre tilbøjelige til at lade sig presse til ting, de ikke har lyst til. (3) Vi skal passe på med at tro, at børn og unge har en basisviden, de ikke har. Vi skal forholde os til den virkelighed, som børn og de unge er i. Der er mange myter om, hvor børn og unge er modningsmæssigt og seksuelt. Sagen er, at - Børn ikke bliver tidligere biologisk modne. Piger får deres første menstruation, når de er mellem 13 og 14 år, og det er det samme som for 30 år siden.(4) - Gennemsnitsalderen for første samleje er 16 år. Det har den været gennem ca. 25 år. Pigerne debuterer lidt før drengene, og der er geografiske forskelle. Bor man i Ringkøbing, har man med høj sandsynlighed sit første samleje senere end den jævnaldrende, der bor i Storkøbenhavn. Men kun hver anden 16-årige har haft samleje. (5) - Aborttallet er stadigt faldende, og at det ikke har været lavere siden før den fri abort. (6) Der er til gengæld tal og undersøgelser, der tyder på, at visse randgrupper af unge har en meget anderledes seksuel adfærd end flertallet. De debuterer meget tidligt. Der er for eksempel tal, der viser, at en stigende gruppe årige piger får p-piller. De har mange partnere og dyrker meget avanceret sex, allerede mens de er meget unge. Det er især socialt udsatte unge. Det er også unge fra visse dele af indvandrermiljøerne. Her er det interessant, at mens aborttallet falder for alle andre grupper, stiger det voldsomt, når det gælder kvinder og piger fra etniske minoriteter. (7) De unge siger selv, de får mest information om seksualitet i skolen, men de er ikke ubetinget tilfredse med den viden, de får. De vil gerne snakke mere om følelser i forbindelse med sex, og det gælder både piger og drenge. De vil også gerne høre mere om 8

9 forelskelse og kærlighed. De synes til gengæld, de har hørt alt for meget om prævention og om AIDS, mens de har hørt alt for lidt om, hvordan sex foregår sådan rent teknisk! Den tekniske viden børn og unge får om sex fra den porno, de ser, og det er faktisk 91 procent af alle drenge, der jævnligt ser porno, viser en anderledes virkelighed, end den de fleste voksne kender. Børn og unge med et godt og sundt selvværd kan i et ret stort omfang sortere, men det er bare ikke alle unge der har et godt og sundt selvværd. Og selv om de har, har de ikke noget modbillede, der er bygget på deres egne erfaringer. Når helten i en actionfilm kan springe fra femte sal uden at slå sig ihjel, ved børnene godt, at det er film for de har selv nogle konkrete erfaringer med at falde og slå sig. Det har de ikke når det gælder sex. Så de har ikke egne erfaringer at stille op som modbilleder til pornoens verden. Det kan give præstationsangst og et forbrugerisk forhold til sex, og det kan give flydende grænser, for, hvad der er ok over for hinanden, og hvad der ikke er ok. En god seksuel udvikling er blandt andet at få lov til at udvikle sig i sin egen takt uden at blive presset. Det er også at kunne beskytte sig mod pres og overgreb, fordi man har lært, at dårlige fornemmelser gælder. Dette sker fordi de voksne også giver udtryk for deres fornemmelser og respekterer dem. Hvis vi som voksne skal hjælpe børn og unge til at få en god seksuel udvikling, skal vi mærke efter, hvad vi selv synes. Det gælder både når vi opdager, noget føles helt galt og i forhold til de seksuelle påvirkninger, børn og unge bliver konfronteret med i deres hverdag. Noter: 1. Strange, M. Seksuelle overgreb mod børn. Psykiske følgevirkninger og behandlingsmæssige muligheder. I At overleve vold - om psykisk traumatisering, mestring og behandling. Forlaget Klim Karin Helweg-Larsen. Seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Problemets omfang og karakter vurderet ud fra litteraturstudier og en række danske datakilder. SIF ,5. UNG 99 en seksuel profil bind 1,2,3,4. Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Kommune Olesen AW. Er menarchealderen i Danmark fortsat faldende? Et litteraturstudie og en analyse af tidligere indsamlede data [diplomopgave]. Institut for Sygdomsforebyggelse og Helsetjenesteforskning, Odense Universitet. Odense: Odense Universitetsforlag, ,7. Når der ikke er noget tredje valg. Sundhedsstyrelsen

10 Til videre læsning: Cawood, Sarah Højgaard og Sørensen, Anette Dina: Ej blot til lyst en pjece om pornografi i et ligestillingsperspektiv. Videnscenter for Ligestilling Hertoft, Preben: Klinisk sexologi. Munksgaard 1987 Johansen, Birgit Dagmar: Grib chancen tal med dit barn om sex og seksualitet L&R Fakta 1998 Krog-Meyer, Monica (red.): Patter, pik og penge. Rosinante 2002 Parat til sex om unges seksuelle adfærd. Gyldendal Uddannelse 2002 Stevnhøj, Anna Louise: G-streng og cybersex i børnestørrelse. Børns Vilkår UNG 99 en seksuel profil bind 1,2,3,4. Forebyggelsessekretariatet Frederiksberg Kommune 2002 Gode råd & mere viden: 10

11 Sprog Af: Anna Louise Stevnhøj, medicinsk journalist, kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår. Ord udtrykker vores værdier Sproget er ikke gratis. Man betaler en pris for de ord, man siger, og den måde man udtrykker sig på. Sproget kan heller ikke ses isoleret; ordene er ikke bare ord. Vi er gennem de seneste år blevet bevidste om, at vi har en gruppe børn/unge, der ikke får foræret så klare grænser som mere ressourcestærke børn. Der er gråzone-piger, der i meget ung alder udfører seksuelle ydelser for gaver eller bare for at få lov til at være med i selskabet, og vi ved, at der er indvandrerdrenge, der kommer til at tvinge piger til f.eks. gruppesex, fordi de tror, den seksuelle virkelighed er som i pornofilmene. Via sproget kan vi klargøre begreber og understøtte nogle værdier. Det er netop, når pigerne kalder hinanden for luder, at man skal tage en snak med dem om, hvad en luder er - og hvorfor - og hvad det gør ved folk. Det er via sproget, vi skal understøtte de svageste unge i, at der både er sproglige grænser og grænser for ens egen krop og handlinger. Det har altid været sådan, at børne-ungdomskulturen og dermed sproget ændrer sig. Derfor vil en af automatreaktionerne på børns sprog være, at børn og unge jo har deres egen kultur, som voksne alligevel ikke forstår. Men der en verden til forskel på at bande og så på generelt at kommunikere via grove kønsdiskriminerende udtryk eller ord, der er nedværdigende seksuelt over for kvinder eller for eksempel homoseksuelle. Sprog handler også om grænser Man kan diskutere om ordene har mistet den rå mening, når de glider ind i sproget. Er det ikke bare os voksne, der er sarte, fordi vi ikke kan høre forskel på nuancerne, og som ikke forstår, at man også kan sige fuck you på en kærlig måde Men man kan også slå på en kærlig måde. Det er det, man gør, når man for sjov bokser til en kammerat, eller når man kærligt dasker hinanden en på siden af hovedet. De fleste forældre og pædagoger kender øvelsen i at lære børn, hvordan de aflæser signalerne fra andre børn, hvordan de lærer, hvornår man må være fysiske over for hinanden, og hvornår man skal holde fingrene væk. Voksne ved, at vi skal vejlede børnene på dette felt. Nej, du må ikke slå, når du bliver sur. Ja, I må gerne slås for sjov, men I skal holde op, før én af jer bliver ked af det etc. Vi lader dem ikke tæve uhæmmet løs på hinanden, vi lader ikke den stærke dominere den svage med fysisk vold. Men det er det, der risikerer at ske, når volden består af ord. Det er rigtigt, at det mest rå sprog kan bruges humoristisk og kærligt, og at det kan være en art kode, som de indviede i visse miljøer bruger positivt i forhold til hinanden. Men vi kan ikke generelt gå ud fra, at der er sådan ordene bliver brugt eller opfattet for den sags 11

12 skyld. Det er som med den fysiske kontakt: Børnene og de unge har brug for, at vi voksne lærer dem, hvordan man behandler hinanden. De har brug for, at vi tør træde i karakter og tage afstand fra ord og udtryk, der er kvindefjendske, nedværdigende og diskriminerende. De har brug for, at vi bekræfter, at det kan være smerteligt og ubehageligt at blive snavset til med ord, man oplever krænkende, og de har brug for, at vi hjælper dem med at etablere normer, der ikke bygger på den stærkeste magt over den svage. Svage børn har brug for sprog-hjælp Fagfolk peger på, at sproget i nogle børne- og ungdomsmiljøer bliver så råt, at det bliver brugt som en art terror. Stikker man hovedet frem, er man uenig, risikerer man at blive ydmyget og hængt ud som luder, tæve eller fisse foran hele gruppen. Det samme hvis man prøver at sige fra over for den rolle, man som pige bliver tildelt i gruppen. Det er nemlig primært pigerne, der er skydeskive for det stærkt kønsdiskriminerende sprog, når det virkelig folder sig ud. Når drenge står for skud, vil de oftest blive kaldt for ord, der er voldsomt hadske over for bøsser, eller de vil blive ydmyget med seksualiserede skældsord om deres mor. Men der er stor forskel på børnegrupperne. Velstimulerede og velfungerende børn fra gode familier er ikke voldsomt præget af det hårde sprog. De bruger det kun begrænset, og mens de er relativt små. De ressourcestærke børn kan desuden finde ud af at sortere: De er godt klar over, hvem de taler til, og de differentierer deres sprog efter det, så de ikke kalder chefen på fritidsjobbet for det samme, som de kalder kammeraten i et skænderi. Billedet er ganske omvendt, når det gælder svage og marginaliserede unge. Det gælder børn i belastede boligkvarterer og børn med problemer i hjemmet. Det gælder børn, der har det svært i skolen, og det gælder i udpræget grad visse grupper af børn fra flygtningeog indvandrermiljøer, hvis familier ikke er integreret sprogligt eller erhvervsmæssigt i det svenske samfund. For disse børn er det rå sprog ikke en overgang, eller noget som de gør, når de voksne vender ryggen til. Disse unge evner ganske enkelt ikke at skelne; det rå og seksualiserede sprogbrug er deres sprog, og det giver dem seriøse problemer i forhold til videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. At tage stilling Man skal som voksen omkring børn og unge ikke censurere den musik eller det fjernsyn eller de film, som meget af den sproglige inspiration kommer fra. Man skal heller ikke genindføre mundvask i grøn sæbe. Men man skal reagere, hvis man overværer, at et barn kalder et andet barn noget groft og nedværdigende. Reaktionen skal være af samme kaliber, som hvis man overværer fysisk vold. Man skal tage stilling og sige nej til det mest rå sprogbrug. Når man kan gennemføre, at børnene ikke må banke hinanden, kan man også gennemføre, at de ikke må krænke hinanden groft verbalt. Forbuddene skal ledsages med forklaringen på, hvorfor det rå sprog er personligt krænkende over for modtageren og over for de minoritetsgrupper og det køn, der bliver misbrugt i det rå sprog. Det er især vigtigt, hvad angår de børn, der ikke får et værdibaseret modspil hjemmefra, fordi de risikerer, at de med sproget marginaliserer sig mere og mere. 12

13 Litteratur: Stevnhøj, Anna Louise: G-streng og cybersex i børnestørrelse. Børns Vilkår Forlag Något har hänt - om ökat sexualiserat språbruk bland barn. Rädda Barnen, Stockholm

14 Rusmidler Af: Tina Møller, socialrådgiver, forebyggelseskonsulent, Viborg Amts Misbrugscenter. Definitioner Alkohol og narkotika: Rusmidler der påvirker nervesystemet. Indtagelse karakteriseres af ændret sindsstemning, vellyst, bortfald af hæmninger og en følelse af afspænding. Eksperimenterende brug: Indtagelse af et rusmiddel enkelte gange. Brug: Regelmæssig eller vedvarende anvendelse af rusmidler. Misbrug: Når et rusmiddel medfører negative konsekvenser fysisk, psykisk og/eller socialt. De mest anvendte former for narkotika er: Hash, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin og LSD. Snifning af letfordampelige væsker og organiske opløsningsmidler som f.eks. lightergas og deodoranter er en anden måde at opnå en rus og sker oftest i grupper af helt unge. Forklaring De unges virkelighed i dag er præget af en hverdag med fart over feltet, mange muligheder, mange krav og mange valg, der skal træffes. Deres virkelighed er også præget af et samfund, hvor alkohol - for de fleste - er en væsentlig del af festkulturen, og hvor narkotiske stoffer som hash, amfetamin mm. er lettere tilgængelige og billigere end nogensinde før. Mange unge prøver en eller flere former for narkotiske stoffer, og mange unge oplever ingen negative konsekvenser heraf. En del af de unge, der prøver narkotiske stoffer fortsætter med brugen af disse og udvikler et misbrug, der medfører fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for dem. Det er vigtigt ikke at legalisere unges eksperimenteren med narkotiske stoffer ud fra tesen om, at der er mange unge, der prøver narkotiske stoffer uden at blive misbrugere. 14

15 Tabellen viser den procentvise andel af de 16 til 24-årige, der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de illegale stoffer indenfor sidste måned, sidste år og nogensinde (n = 1786). *Kategorien Andre stoffer, dækker GHB (også kendt som Fantasy), diverse lægemidler, m.m. **En sammenlagt kategori omhandlende brugt et andet illegalt stof end hash. Kilde: Focal Point, Sidste måned Sidste år Nogensinde (sidste måned medregnet) Hash 7,7 19,7 40,9 Amfetamin 1,5 5,7 10,9 Kokain 0,8 2,7 4,7 Psilocybinsvampe 0,7 2,1 4,4 Ecstacy 0,7 2,3 4,1 LSD 0,3 0,6 1,6 Heroin 0,1 0,2 0,5 Andre stoffer* 0,6 1,0 2,1 Hårde stoffer i alt** 2,9 7,7 14,0 Årsager Som det fremgår af tabellen på foregående side, er der mange unge der eksperimenterer med rusmidler. Det er meget få unge, der bliver misbrugere, og der er stor afstand fra enkeltstående eksperimenter med rusmidler til et misbrug. Men grænsen mellem brug og misbrug kan være flydende, og det er oftest svært for den enkelte at se, hvornår grænsen overskrides. Misbrugeren Når indtagelse af rusmidler medfører, at man skader sig selv fysisk psykisk og/eller socialt Brug Regelmæssig eller vedvarende anvendelse af rusmidler Eksperimenterende brug Indtagelse af rusmidler enkelte gange " De fleste unge vil kunne klare at eksperimentere med narkotiske stoffer uden at blive misbrugere " Nogle unge vil kunne klare at bruge narkotiske stoffer en gang imellem i en kortere periode uden at blive misbrugere " Nogle unge, der bruger narkotiske stoffer, bliver misbrugere " Misbrug forudsætter, at den unge kan lide stoffets virkning " Der er tale om fysisk og psykisk afhængighed. Den psykiske afhængighed kommer altid først " For at ophøre med et misbrug, har misbrugeren brug for at blive bevidst om de bagvedliggende årsager til misbruget og få hjælp til at løse disse 15

16 Nysgerrighed og risikovillighed er oftest baggrunden for, at unge prøver rusmidler, men når en ung fortsætter med at bruge rusmidler, selv om det medfører negative konsekvenser er dette overvejende at betragte som et symptom eller en reaktion på andre problemstillinger, som den unge har brug for hjælp til at løse - se nedenstående tegning. Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på rusmiddeldelen men også at se bag denne. Misbrug af rusmidler er oftest symptom/reaktion på nedenstående problemstillinger: " Manglende eller lavt selvværd " Dårlige skolekundskaber " Misbrugende forældre " Skilsmisse " Dårlig relation til forældre " Psykiske problemer " Psykisk syge forældre " Manglende sunde relationer til jævnaldrende " Tidlig alkoholdebut " Mobning Forebyggelse og sundhedsfremme Når man som voksen arbejder med unge er nedenstående centrale begreber: " Holdningstilkendegivelse: Voksne der har med børn og unge at gøre er vigtige forbilleder - marker derfor stillingtagen til rusmidler og brugen af dem - såvel i ord som i handling. " Faktaviden: Det er vigtigt at informere med reelle informationer. Skrækkampagner virker på dem, der i forvejen er bange men opleves generelt ikke som relevante for den enkelte. " Information: Information skal ofte gentages mange gange på forskellige niveauer og med jævne mellemrum, før den opfattes. " Dialog: Viden fører ikke automatisk til ændret adfærd, men saglig viden kombineret med dialog om emnet kan give et mere nuanceret billede og dermed støtte den unge i valgsituationer fremover. " Valg: Børn og unge behøver voksne til drøftelse af sejre og nederlag for at blive klogere på sig selv og for at lære af deres fejltagelser. Kun herigennem kan de øve sig i at blive bedre til at sige til og fra. Børn og unge behøver voksne for at kunne træffe afgørende valg. " Opmærksomhed: Børn og unge vokser af opmærksomhed. Der er stor forskel på kontrol og opmærksomhed. " Unge i misbrug: Har ofte sociale og personlige problemer, som de har svært ved at løse. Rusen giver glemsel, identitet, nærvær og kontakt for en tid. " Hvem har ansvar: Forældrene er de vigtigste forebyggere i børns liv, men vi har alle et ansvar for børn og unge, som vi er i kontakt med. 16

17 Nedenstående kan være symptomer på, at en ung har et problematisk forhold til brug af rusmidler " Ringe eller ingen voksenkontakt " Forandrer sig væsentligt " Sløvt udseende " Aggressiv eller overdrevent samarbejdsvillig " Det går ned ad bakke i skolen " Pjæk eller udeblivelse " Finder ældre kammerater - de jævnaldrende opleves som barnlige " Løgne " Massivt forbrug af penge " Udskiftning af hele omgangskredsen " Ny omgangskreds og måske dårlige bekendtskaber " Skifter normer ud, bryder almene normer " Forsvinder fra hjemmet " Flakker omkring " M.m. Hvad kan man gøre Har du en fornemmelse af, at en ung har et problematisk forbrug af rusmidler, skal du reagere på denne og tale med den unge - tag ikke for givet at andre gør det!! Det kræver samtale og kontakt at få afdækket og løst et eksperimenterende eller begyndende misbrug. Det er af afgørende vigtighed at fastholde kontakten med den unge, også selv om der ikke synes at ske egentlige ændringer med det samme - det er ikke spild af tid!! Det er primærkommunens ansvar at iværksætte støtte- og hjælpeforanstaltninger til unge under 18 år - behandlingstilbud til over 18 årige gives af det amt, hvor man er bosiddende. Yderligere oplysninger: Brochurer: 17

18 Spiseforstyrrelser Af: Tina Løvheim, cand.psych., Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Stevns kommune. Definition Spiseforstyrrelser er en af de mest udbredte og alvorlige sygdomme blandt teenagepiger og unge kvinder. Der findes to hovedformer af spiseforstyrrelser: Anoreksi (tvangsmæssig spisevægring, dvs. manglende indtagelse af mad) og bulimi (tvangsmæssig indtagelse af store mængder mad på kort tid med efterfølgende aktiv, sygelig regulering af vægten gennem opkastning, overdreven motion, brug af afføringsmidler eller slankepiller) 1. Anoreksi og bulimi kan opfattes som to udgaver af den samme grundsygdom, som består af en intens frygt for at tage på i vægt, og som medfører et ekstremt fokus på mad, krop og vægt. Ønsket om at kontrollere sin vægt og tabe sig medfører eksperimenter med slankekure, hvilket giver en stærk sultfornemmelse. Nogle magter at modstå sulten og får styrket deres selvfølelse ved ikke at være slave af kroppen. Andre har ikke den samme stærke selvkontrol og giver hurtigt efter og begynder at spise igen. Nogle af disse finder så ud af, at de kan holde vægten nede ved at kaste maden op igen, bruge afføringsmidler, slankepiller osv. Forskellen mellem anoreksi og bulimi handler altså om at beholde eller miste kontrollen, hvor den, der lider af bulimi, ikke kan modstå impulsen til at spise. Mange anorektiske piger udvikler bulimi, når de ikke længere kan modstå sultfornemmelserne, og i en del tilfælde svinger de ramte piger mellem anoreksi og bulimi. Spiseforstyrrelser har alvorlige konsekvenser for pigers helbred. Mange forskellige kropsfunktioner tager alvorlig skade af den langvarige underernæring og af forsøgene på at komme af med kalorier, og i sidste ende kan en spiseforstyrrelse medføre, at pigen dør af underernæring. Ca. 25 % af alle unge piger prøver konstant at tabe sig. Piger, der er bevidste om deres vægt, uden at det påvirker deres helbred eller trivsel på en dårlig måde, lider dog ikke af en spiseforstyrrelse. Forklaring Teenagere, der lider af spiseforstyrrelser, slanker sig ikke kun, fordi de er fikseret på krop og udseende. Som regel udvikler piger spiseforstyrrelser i års-alderen. Spiseforstyrrelser opstår dermed i den periode af pigers liv, hvor de skal forholde sig til at 1 Desuden diskuterer man i øjeblikket, hvorvidt fedme og overspisning skal opfattes som spiseforstyrrelser. Fedme og overspisning vil dog ikke blive gennemgået her. 18

19 blive voksne, hvor de skal opnå et afklaret forhold til deres egen seksualitet, og hvor de skal kunne skabe gensidigt givende, nære forhold til mennesker udenfor familien. De piger, der udvikler en spiseforstyrrelse, har ofte i mange år været præget af en indre uro, usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed, som de har forsøgt at afhjælpe ved at være perfektionistiske og stille helt urimelige krav til dem selv. De er ofte meget selvudslettende, og de vil meget gerne gøre andre tilpas. Derfor kan det i teenageårene blive svært for disse piger at frigøre sig fra deres forældre og skabe nære forhold til jævnaldrende af begge køn. Forudsætningen for en lykkelig frigørelse fra familien er, at den unge finder nye sociale sammenhænge, som hun trives i og føler sig accepteret i. Hvis hun ikke føler sig værdsat og accepteret af kammeratgruppen, får pigens selvværd et alvorligt knæk, og hun får svært ved at give slip på forældrene. Dette kan medføre, at pigen forsøger at opnå fuld kontrol over sin krop, da den er noget, hendes forældre ikke kan bestemme over. Den pige, der har forholdt sig til sit liv ved at være perfektionistisk, kan også blive slået ud over, at hun ikke har nogen kontrol over, hvordan hendes krop forandrer sig i puberteten. Dette bliver ikke ligefrem bedre af, at vi i øjeblikket har en medieskabt definition af kvindelighed og skønhed, der består af en kombination af højde, muskuløs kropsbygning og mangel på synligt kropsfedt, der er så ekstrem, at stort set ingen kvinde kan være tilfreds med sin krop. Dette skønhedsideal påvirker unge kvinder, og oplevelsen af manglende kontrol over kroppen forstærkes yderligere, hvis en pige bliver udsat for kammeratgruppens godmodige drillerier, skiftende alliancer eller mobning. Hvis hun desuden har en personlighed præget af tvangsmæssighed og perfektionisme, kan hun forsøge at modvirke følelsen af manglende kontrol over de kropslige forandringer ved at forsøge at opnå en ekstrem kontrol over de kropslige behov. Forebyggelse og sundhedsfremme Spiseforstyrrelser kan forebygges, hvis man som voksen hjælper den unge, så snart man bliver opmærksom på, at hun ikke trives, eller at hun har en usund holdning til krop, mad og vægt. Forud for udviklingen af en spiseforstyrrelse går ofte et langt forløb, hvor den unge gradvist ændrer adfærd og mistrives. Følgende signaler kan tit ses, før vægten begynder at falde eller svinge voldsomt: - Dårlig trivsel: Den unge er trist bag en tilsyneladende perfekt facade. - Social isolation: Den unge trækker sig fra fællesskaber og søger ikke udfordringer og oplevelser sammen med andre. - Lavt selvværd - Søgen efter accept ved at fokusere på udseendet - Utilfredshed med eget udseende - Optagethed af mad og slankning - Overdreven og øget motion samt gentagne slankekure og vægtsvingninger. Man kan dog også forsøge helt at undgå, at piger udvikler en usund holdning til krop, mad og vægt. Glade, sunde og harmoniske børn og unge, der trives med sig selv og hinanden, er den bedste beskyttelse mod problemer med accept af kroppen. Derfor er det vigtigt at styrke 19

20 børn og unges selvværd, kropsbevidsthed og evne til at klare problemer og nye udfordringer. Mange unge piger bliver forskrækket over, at kroppen ændrer sig i puberteten, på trods af at de fysiske forandringer er naturlige, nødvendige og sunde. En øgning af kroppens fedtmængde hos piger er helt naturlig, men den unge kommer hurtigt til at se det som noget skamfuldt og som et tegn på begyndende fedme, der skal bekæmpes. Derfor kan man forsøge at gøre de unge bevidste om, hvad der er normalt, selvom det ikke umiddelbart passer sammen med modebranchens snævre skønhedsidealer. Som leder hos De grønne pigespejdere kan man fremme børns sundhed ved at: - støtte piger i deres tro på sig selv. - hjælpe alle piger til at føle sig som en del af et fællesskab. - påvirke pigerne med positive holdninger til mad, krop og vægt. - fremhæve de naturlige kropslige forandringer, så pigerne ikke forveksler sundhed og kvindelighed med en tendens til overvægt. - tale med pigerne om deres problemer. - være opmærksom på piger, der ikke trives. - kontakte en piges forældre, hvis man er bekymret for hendes trivsel. Symptomer Det er først, når sygdommen har stået på et stykke tid, at man direkte kan se på en pige, at hun lider af en spiseforstyrrelse 2. Som regel kan man dog se tegn på, at der er noget galt, før sygdommen direkte kan aflæses på vægten eller helbredet. Man skal især være opmærksom på gentagne slankekure, dårlige spisevaner (visse fødevarer undgås og måltider springes over), vedvarende og overdrevent ønske om at være tynd, negativ opfattelse af sig selv og sin krop, overdreven bekymring for og intens optagethed af kost, vægt og udseende samt overdreven motion eller anvendelse af afføringsmidler eller vanddrivende midler. Anoreksi viser sig desuden ved, at pigen stort set ikke spiser, at hun afviser at holde vægten over en vis minimumsvægt, og at hun har en intens frygt for at tage på i vægt og en følelse af at være fed, på trods af at hun vejer for lidt. Det kan også være symptomer på anoreksi, hvis en pige har søvnforstyrrelser, en forsinket pubertetsudvikling (bl.a. hæmmet brystudvikling og fravær af menstruation), lav legemstemperatur, forstoppelse, tør hud, hår og negle, der knækker, uoplagthed eller indlærings- og koncentrationsbesvær. Bulimi viser sig ved en tvangspræget spisetrang med gentagne episoder af grovspisning, hvor pigen har en følelse af manglende kontrol over fødeindtagelsen. Symptomer på bulimi er toiletbesøg lige efter et måltid, røde øjne, skader på tænderne samt sår på håndryggene, knoerne og i mundvigene, da dette kan være tegn på hyppige opkastninger. Piger med bulimi er dog ofte normalvægtige, hvilket kan gøre det svært at opdage sygdommen. 2 Når en piges vægt målt i kg. divideret med hendes højde målt i meter ganget med sig selv giver et tal lig med eller under 16, kan det tyde på, at hun lider af en spiseforstyrrelse. BMI = (vægt i kilo)/(højde i cm * højde i cm). 20

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Unge-Teamet. Venner? hvem er jeg? stoffer? ner. Morten Sophus Clausen. en institution under

Unge-Teamet. Venner? hvem er jeg? stoffer? ner. Morten Sophus Clausen. en institution under Venner? hvem er jeg? stoffer? ner Morten Sophus Clausen Brug af tegning sammen med den unge. Stofedukation - at undervise den unge i emner, der er relateret til den unges rusmiddelbrug Hvorfor bruge tegning

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Trivselslæseplan for 10. klasse

Trivselslæseplan for 10. klasse Trivselslæseplan for 10. klasse Voksen næsten! SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes trivsel.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere