BORGERNES IDEKATALOG SKOVEN NORD FOR SLAGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGERNES IDEKATALOG SKOVEN NORD FOR SLAGELSE"

Transkript

1 BORGERNES IDEKATALOG SKOVEN NORD FOR SLAGELSE

2 BORGERNES IDEKATALOG SKOVEN NORD FOR SLAGELSE Redigering: Aktive i Danmarks Naturfredningsforening Slagelse og Friluftsrådet Sydvestsjælland Illustrationer: Per Rastén Foto: Morten Mikkelsen Udgivet: Februar 2012 Projektet er støttet af Danmarks Naturfredningsforenings projektpulje. INDHOLD En vision for skoven nord for Slagelse... 3 Mere end et almindeligt skovrejsningsprojekt... 4 Naturen for naturens skyld... 6 De rekreative muligheder... 8 Brugerne af området Læs mere på Kontaktoplysninger: Danmarks Naturfredningsforening Slagelse: mail: Friluftsrådet Sydvestsjælland mail: Publikationen er trykt på svanemærket papir med garanti for miljøvenlig behandling af spildprodukter - og på FSC certificeret papir.

3 EN VISION FOR SKOVEN NORD FOR SLAGELSE Søndag den 27. februar 2011 blev der afholdt et dialog- og ideværksted i Rosenkildeparkens Festsal i Slagelse. Danmarks Naturfredningsforening Slagelse og Friluftsrådet Sydvestsjælland stod for arrangementet. Omkring 60 mennesker deltog. En god blanding af lokale borgere, lodsejere, motionister, spejdere, naturryttere, medlemmer af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening m.fl. var repræsenteret. Idérigdommen, troen på og interessen for at rejse skov nord for Slagelse var stor. MULIGHEDERNE Godt for Nordbyen med en oase til både handicapområdet, men også til beboerne Attraktivt sted at bo Ejendomspriserne stiger Skoven er til glæde for mange befolkningsgrupper Beskytter grundvandet Natur for naturens skyld En rigtig skov. Friluftsliv, motion og stilhed Stor mulighed for ro og for aktiviteter Eldorado for naturvejledere, skoler og børnehaver. UDFORDRINGERNE Økonomien Lodsejernes interesser Jorden er gået i arv fra generation til generation Mange offentlige veje i området Der skal tages hensyn til afstandskrav til stier og boliger Målet var ikke, at nå til enighed om fremtiden for skoven nord for Slagelse. Det vigtigste var, at så mange ideer som muligt kom med. Dette hæfte er et udtryk for de mange ideer og tanker, der kom frem i løbet af dagen. I det følgende tages der udgangspunkt i de 4 overordnede temaer, der tegnede dagen: Mere end et almindeligt skovrejsningsprojekt Naturen for naturens skyld De rekreative muligheder Brugerne af området Der blev på dagen listet en lang række muligheder og udfordringer som følge af en skovrejsning nord for Slagelse. Det er vigtigt at være opmærksom på de udfordringer, der er for projektet. Det stod klart for alle, at hvis der ikke afsættes midler til opkøb af jorden og gennemførelse af projektet, så bliver det aldrig til noget. I skrivende stund er der ikke finansiering til projektet, og der er selvfølgelig en af de udfordringer, der skal løses, hvis det skal lykkes. Dagen efterlader et klart indtryk af, at der kan skabes et unikt natur og rekreativt område klods op og ned af Slagelse by. En skovrejsning nord for Slagelse vil ikke bare gøre naturen mere rig og varieret, men også gavne beboerne i og omkring området, samt Slagelse by og i sidste ende Slagelse Kommune. For yderligere information om pressemeddelse, invitationen, pjece med 10 gode grunde til Gudum Skov m.m. se hjemmesiden: 3

4 EN VISION FOR SKOVEN NORD FOR SLAGELSE MERE END ET ALMINDELIGT SKOVREJSNINGSPROJEKT Råskitsen til skoven ved Slagelse kan ses på det nedenstående kort (De grønne stiplede linjer). Det er et arbejdskort, som er fremstilet af Naturstyrelsen, og det skal ikke betragtes som endeligt. Ideen er, at det 580 ha (5,8 km 2 ) store område over en periode på højst 20 år opkøbes af staten og omlægges til skov og åbne naturarealer. SKOV, NATUR OG BOLIGER SAMMEN Den ene halvdel bliver til skov, og den anden halvdel bliver til åben natur. Huse og bebyggelser i området med tilhørende haver kan bevares uanfægtet. Skoven nord for Slagelse er på den måde mere end et almindeligt skovrejsningsprojekt. Det er et natur- og skovrejsningsprojekt til gavn for biodiversitet (biologisk mangfoldighed), rekreation, sundhed, bosætning, undervisning, grundvand, klima, skovbrug, turisme osv. Skovområdet ligger meget bynært til både Havrebjerg og Slagelse. Dermed vil det være en skov, som kan blive brugt meget af mange forskellige mennesker i alle aldre i nærområdet. På mødet var der et ønske 4

5 Borgernes ønsker til området HVAD SKAL SKOVEN HEDDE? Naturstyrelsen foreslår, Gudum Skov. Øvrige forslag fra mødet: Lille Valby skov, Slagelse Nordskov, Slagstrup Skov HVOR SKAL SKOVEN LIGGE? Der var en del debat om, hvorvidt skoven kan flyttes eller udvides. Se de samlede forslag på kortet på modsatte side. Et forslag er, at skoven flyttes, så den ligger i et bælte langs og omkring Gudum Å (mod nord) såvel som Skidenrenden (mod vest). Fordele: Færre veje og færre lodsejere ved at lægge skoven langs vandløbene. Omkring åen er den dårligste landbrugsjord. Mulighed for at friholde områder omkring tæt bebyggelse mod til gengæld at udvide området. HVORDAN SKAL SKOVEN SE UD? Området skal være en blanding af mange forskellige elementer. Blandet skov, stier, ridestier, græssletter, sten, toiletter, sheltere, bål, søer, hundeskove, kælkebakker, enge, skovlegepladser, huse til skovarbejderne, ellekrat ved søer, vilde blomstermarker, hestespor langs vejene, P-pladser i udkanterne m.m. om, at skovrejsningen ikke bare var at plante træer, men at der skal skabes et meget varieret landskab, der tilgodeser flest mulige brugere af området. Navnet Gudum Skov kommer fra, at området ligger i Gudum Sogn. Gudum by er ikke en del af projektområdet i dag. Det er byerne Lille Valby og Slagstrup derimod. Derfor kunne skoven måske opkaldes efter en af de to byer i stedet for. Hvilket navn, skoven får, må tiden vise, men skoven vil være en del af Slagelseskovene. DEN GRØNNE RING OM SLAGELSE Slagelseskovene er et af Danmarks største sammenhængende skovområder. Skovområdet omfatter de private skove Slagelse Lystskov, Charlottedal Skov, Nykobbel, Valbygård Skov, Treskelskov, Sønder Overdrev og Falkensten Skov. Det betyder, at rejsningen af en offentlig skov nord for Slagelse vil ikke bare være med til at skabe den grønne ring omkring Slagelse by, den vil også give langt bedre adgangsforhold til skoven for borgere i Slagelse. På dagen blev der diskuteret, om en del af området skulle flyttes eller udvides. De røde stiplede linjer på kortet illustrerer et af disse forslag. Et argument for at have disse overvejelser er bl.a., at det er svært kun at foretage naturgenopretning af den ene side af åerne. Omvendt vil det ikke længere være en bynær skov til gavn for borgerne, hvis området flyttes ned omkring Gudum Å. 5

6 EN VISION FOR SKOVEN NORD FOR SKYLD SLAGELSE NATUREN FOR NATURENS Danskerne elsker de danske skove og besøger dem flittigt. En tur i skoven er både sjov og afstressende. Derfor kan det for mange være overraskende, at kun omkring 13 procent af Danmark er dækket af skov. Men der plantes til stadighed mere skov. I løbet af de seneste år har skovens vigtigste funktion ændret sig fra produktion til rekreation. Der er især tæt på byerne et stort ønske om mere skov. VI SKAL OP I FART Verden skal passe på skovene og etablere mere skov. Det var en af de få centrale anbefalinger, som alle var enige om på klimatopmødet i København i Hvis man kan stoppe afskovningen og endda etablere mere skov, vil man næsten øjeblikkelig kunne spare verden for omkring 1/5 af den menneskeskabte udledning af CO 2. Danmark har siden 1989 haft et mål om at fordoble skovarealet, så vi kommer op på 20-25% af landets areal inden år Det går i den rigtige retning, men med det tempo, der har været siden 1989, vil vi kun nå ca. 50% af målet. Vi skal altså op i fart! Verden har to store udfordringer på miljøområdet: At få bremset den menneskeskabte globale opvarmning og få standset tabet af biodiversitet. I efteråret 2010 meldte daværende miljøminister Karen Ellemann ud, at bevaring af biodiversiteten skal være en folkesag i Danmark. Og den 29. oktober 2010 vedtog 190 lande under FN en målsætning om, at tabet af verdens biodiversitet skal stoppes senest i Danmark og EU har siden 2001 haft et tilsvarende mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i Det blev ikke nået pga. mangel på planer og ressourcer. Så nu er sigtelinjen Den nye miljøminister Ida Auken, følger den tidligere ministers linje ved at spørger: Hvad nytter det, at vi kommer igennem den økonomiske krise, hvis verden som helhed er blevet fattigere at leve i? PLANTE- OG DYRELIVET I SKOVEN Mange plante- og dyrearter er knyttet til skove. Planter kan her få opfyldt deres krav til jordbund, lysforhold og mikroklima, og kun her finder mange dyrearter ynglemuligheder og føde. Varierede skovplantninger kan skabe levesteder for mange arter i modsætning til de intensivt dyrkede jorder, hvor der næsten ingen vilde planter og dyr findes. Over 2/3 af vores truede plante- og dyrearter er knyttet til skov og overdrev. Derfor er beskyttelse og genetablering af skov og overdrev det bedste, vi kan gøre for at sikre biodiversiteten og leve op til både nationale og internationale mål. 6

7 KONKRET IDE Der er mange dræn i området, der er meget gamle. Ved at sløjfe drænene skabes, der en række vådområder, søer og måske tilmed små bække ind igennem området. Husk stenene i landskabet. SLØJFNING AF DRÆN SKABER MERE LIV Variationerne i skoven f.eks. sten, søer, vandløb, enge og moser bidrager ikke kun til den æstetiske oplevelse, men de rummer desuden et rigt plante- og dyreliv. Der er mange af de eksisterende produktionsskove, der er drænet. Det har betydet, at mange lysåbne skovenge og moser er groet til med tab af lysninger for bl.a. sommerfugle til følge. Området nord for Slagelse er ligeledes blevet drænet meget. Hvis området omdannes til et natur- og skovområde, så vil man kunne sløjfe en del af de gamle dræn. Derved vil skoven nord for Slagelse måske kunne bruges som buffer ved ekstremme regnvejrshændelser. URSKOV En af udfordringerne bliver at skabe en skovnatur, der ikke kun fokuserer på skovdrift. Ønskerne er helt klare. Der skal meget gerne være en god blanding af mange forskellige slags træer, buske og urter med store åbne græsningsområder ind imellem. Der er også et ønske om, at dele af skoven skal blive til urskov, dvs. skov, der fulstændig passer sig selv (naturskov). Borgernes ønsker til naturen området NATURSKOV FOR NATURENS SKYLD Naturen for alle med adgangsbegrænsninger til visse områder Varieret, rekreativ skov VÅDOMRÅDER Søer m. sten Engområder Større dræn åbnes til små bække. Lave områder omdannes til søer Fokus på at etablerere en sø eller lignende. Sumpe GRÆSNINGSOMRÅDER Blomsterenge Kogræsserlaug BLANDINGSSKOV Forsåede vildtblandinger efter jordbundsforholdene Områder men frugt, bær og nødder (frugttræer, æbletræer, hindbær, skovjordbær, brombær, nødder, fuglekirsebær, ægte kastanje) Krat m. el og pil Bøgetræer, brombærkrat, skovjordbær Grantræer, egern, ræv Bøg og eg, råvildt, sø med ænder ØVRIGE Bakkede områder Områder med sten Urskov (dvs. naturskov = urørt skov med danske træarter) 7

8 DE REKREATIVE MULIGHEDER Adgang til rig og varieret natur er én af de vigtigste veje til afstressning, trivsel og sundhed i en travl verden. BYNÆR Rekreation og sundhed er et af hovedformålene med Gudum Skov projektet. Med Miljøministeriet som ejer bliver der fri adgang til området med mulighed for at gå ture, dyrke sport, motionere, løbe på ski, ride, samle bær og svampe og meget mere. Som et bynært skov- og naturområde skal der også indrettes faciliteter til ophold og leg, dvs. borde og bænke, bål- og grillsteder, primitive overnatningspladser, legepladser osv. Det hele naturligvis under hensyntagen til naturen. FRILUTSLIVET I SKOVENE En tur i naturen er ofte lig med en tur i skoven, og skovene er lige så benyttede udflugtsmål som vore strande. Undersøgelser af friluftslivet viser, at de kvaliteter, der lægges vægt på ved skovturen, er de mange muligheder, stilheden, oplevelsen af årstidernes skiften og muligheden for at se dyr. 8

9 FOLKESUNDHEDEN Ifølge Slagelse Kommunes sundhedspolitik er de årlige omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet af borgere i Slagelse Kommune, der ikke er fysisk aktive, ca. 43,4 mio. kr. Undersøgelser i Danmark har desuden vist, at hvis vi har under 300 m til et grønt område, så bruger vi det markant mere. Det fremgår ligeledes, at der hvert år dør ca. 63 borgere i Slagelse Kommune af sygdomme, der kan skyldes for lidt motion. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt nogle grønne områder i nærheden af byerne, som vil kunne være med til at skabe grobund for mere motion. Nedenfor er der en række gode forslag til, hvordan området kan gøres attraktivt at bruge for flest mulige. Slagelse Kommune skal virke tiltalende for tilflyttere. Det kan ske ved at sætte mere fokus på tilbud om sundhed, trafiksikkerhed, adgang til oplevelser og aktiviteter. Flere større byer på Sjælland herunder Næstved og Holbæk har allerede etableret en grøn ring omkring byen. Dette er endnu et argument for, at Slagelse Kommune skal overveje en bynær skovrejsning med en række rekreative muligheder. Borgernes ønsker til det rekreative OVERNATNINGSPLADSER Sheltere + bålplads, borde, bænke, vandhane og toilet Beplantede sheltere el. lign. LEG OG MOTION Forhindrings- balancebane o.lign. Naturlegeplads/junglesti Motionsområde á la Bildsø PLADS TIL DYRENE Hestefolde/dyrefolde Kogræsserlaug Jagt og fiskeri - fiskepladser Hundeskov Udkigstårne + fuglekasser STIER Skovveje og stier skal være snoede Hestestier, cykelbaner/stier, løbestier Varieret landskab/terræn Gangmulighed langs åerne. Stierne skal gå ud til vejene - P-pladser ved indfaldsvejene Skraldespande (nok) ØVRIGE Kælkebakke/skilift Friluftsscene Kiosk/udskænkningssted Vinmarker 9

10 BRUGERNE AF OMRÅDET Udfordringen for skovrejsningenprojektet bliver på den ene side, at skabe noget nyt, der er til gavn for Slagelses borgere som helhed, og samtidig at skabe et område, der tager hensyn til de lokale interesser, der er i området. LOKALMILJØET Etablering af skoven skal blandt andet ses som en mulighed for at styrke erhvervslivet i og omkring Slagelse indenfor turisme, restaurationsvirksomhed, sport osv. Men også indenfor erhverv og virksomheder i området kan det forventes, at de nye attraktive omgivelser vil have en positiv effekt på tilflytningen og medarbejdernes sundhed og trivsel. KULTURARVEN OG UNDERVISNINGEN Det er utrolig vigtigt for vores almindelige naturforståelse, at vi så tit som muligt kommer ud for at opleve og lære om naturen. Etablering af skov og natur kan med stor fordel indgå i skolernes undervisning. Skoleklasser kan følge udviklingen af naturen i de nye områder f.eks. i vandhuller, på overdrev og de nye beplantninger, der hurtigt får et rigt plante-, fugle- og insektliv. Det vil være oplagt, at lærere bruger skoven nord for Slagelse som udgangspunkt for projektundervisning. Som et nyt stort, offentligt tilgængeligt fællesareal er det oplagt at bruge skoven til aktiviteter, der fremmer integration mellem forskellige kulturer. Det kan være offentlige ture, sports- og motionsarrangementer, arrangementer omkring natur og mad og meget mere. Kun fantasien sætter grænser! 10

11 EKSTRA GEVINSTER FOR BRUGERNE Når vi dyrker og bruger jorden intensivt, kan vi ikke undgå at forurene grundvandet. Under skov- og naturområder, hvor man ikke gøder og sprøjter, er grundvandet derimod rent. Derfor går vandindvinding godt i spænd med skove og naturarealer. Mange steder i Danmark er udlægning af skove og naturarealer omkring store byer sket af såvel hensyn til rekreation, som hensyn til sikring af rent drikkevand. Internationalt er sådanne vandbeskyttelsesområder ( water catchment areas ) med rig natur også meget udbredte. Skovbrug og landbrug er ikke hovedformålet med skoven. Men ekstensivt skovbrug og ekstensiv græsning eller høslæt vil blive en del af driften. De åbne arealer er afhængige af græsning eller slåning, ellers springer de i skov. For at få stor biodiversitet på de åbne arealer er det nødvendigt at fjerne de afslåede planter, der kan bruges til bioenergi eller hø. Borgernes ønsker til brugerne LOKALMILJØET De oprindelige landsbyer tænkes ind i skovrejsningsprojektet Der skal tages hensyn til lodsejernes ønsker Den tætte bebyggelse i området gør det nødvendigt at etablere mange åbne områder Der er relativt få ejere/forpagtere, der dyrker jorden i området. Det betyder, at det er nødvendigt at give disse mulighed for at få erstatningsjord. KULTURARVEN Oplysningsplancher med historien bag skoven m.m. Kendskab/præsentation af de mest anvendelige stier Husk kulturarven skal bevares UNDERVISNING Skovbørnehave/udeskole/udeklasser Børnenes eget træ Fokus på børns tilgang til naturen. ØVRIGE Områder til kørestolsbrugere Husk vindmøller larmer og giver lysblink FORDELE Grundvandsbeskyttelse, CO 2 -reduktion (klima), sundt og bæredygtigt område, kogræsserlaug, jagt og fiskeri TING DER SKAL TAGES HENSYN TIL Økonomi, dræn, nordlig omfartsvej, gasledning, udsigt, beboelse, jagt 11

12 BORGERNES IDEKATALOG SKOVEN NORD FOR SLAGELSE Kontaktoplysninger Danmarks Naturfredningsforening Slagelse: mail: Friluftsrådet Sydvestsjælland mail: SKOVEN NORD FOR SLAGELSE Ideen til etablering af skoven nord for Slagelse opstod for nogle år siden på initiativ fra en lang række interessenter. Det resulterede i, at Naturstyrelsen i 2006 udarbejdede et udkast til en samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune, SK Forsyning A/S og Miljøministeriet ved Naturstyrelsen om gennemførelse af projektet. Siden har projektet dog ligget stille. Naturstyrelsen lægger i sit udspil op til ikke bare en traditionel skovrejsning, men et meget stort skov- og naturgenopretningsprojekt, hvor 580 ha lige op og ned ad Slagelses nordlige udkant skal udlægges til en god blanding af skov og åbne naturområder. Danmark Naturfredningsforening og Friluftsrådet er varme fortalere for projektet. Vi mener, at projektet vil kunne blive en enorm gevinst for Slagelses udvikling som grøn by med masser af muligheder for rekreation, motion, leg og friluftsliv på offentligt tilgængelige arealer tæt på byens centrum. Med projektet vil kommunen og staten sikre en rig natur, rent drikkevand og fremragende rekreative muligheder. Samtidig binder skove masser af CO 2 under opvæksten. Så projektet tæller også positivt i Danmarks og Slagelse Kommunes klimaregnskab. Derfor har vi i Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet besluttet at arbejde for projektet og i første omgang afsøge mulighederne for, hvordan projektet kan komme videre. Publikationen er trykt på svanemærket papir med garanti for miljøvenlig behandling af spildprodukter - og på FSC certificeret papir. Alt i alt vil vi fra Danmarks Naturfredningsforening Slagelse og Friluftsrådet Sydvestsjælland gerne sige tak for en utrolig spændende og interessant dag i Slagelse. Hvis du/i ønsker at vide mere om projektet og det videre forløb, så læs mere på

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Plads til alt og alle?

Plads til alt og alle? Se mere på: www.skanderborg.dk/pladstilaltogalle www.facebok.com/pladstilaltogalle Temamøde med Byrådet Den 19. marts 2015 Hvad er natur og miljøpolitikken? Natur Miljø Overfladevand Grundvand Skove Friluftsliv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd

Landskaberne jordbrug, natur og rekreation. onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Landskaberne jordbrug, natur og rekreation Tankefuld-projektet onsdag den 16. marts 2011, Det Grønne Råd Tankefuld er ved at være på plads - Kommuneplan 2009-2021 - Lokalplan 540, febr. 2011 - De første

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder

Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha landbrugsjord ved Byagervej i Beder Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. oktober 2014 Skovrejsning ved Byagervej i Beder Ansøgning om nettoanlægsbevilling på 1.010.000 kr. til skovrejsning på 15,3 ha

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur

Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og projektområdet strækker sig over 230 ha. Området er domineret

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Rideskov i Hodsager Plantage

Rideskov i Hodsager Plantage Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Grøn Politik 2006 Høje-Taastrup Kommune

Grøn Politik 2006 Høje-Taastrup Kommune Grøn Politik 2006 Høje-Taastrup Kommune Grøn politik 2006 Indhold Grøn politik 2006...3 Grøn politik 2006 s fire visioner...4 1. En rig natur... 5 2. Adgangsforhold... 7 3. Oplevelser... 8 4. Formidling

Læs mere

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune

Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Natur skaber synergi! V./ Jesper Gersholm Formand for Teknisk Udvalg, Næstved Kommune Disposition Kommunernes nye rolle Skovrejsning - synergi med sundhed Friluftsguiden - et nyt redskab! Spørgsmål Kommunernes

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Lokale Grønne Partnerskaber

Lokale Grønne Partnerskaber Projektets titel: Rekreativt friluftsområde i Bøvlingbjerg Hvem er ansøger = den økonomisk ansvarlige part i projektet Organisation: Adresse: Tlf: Evt. webadresse: Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Høvsørevej

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder Bilagsrapport - Epinion A/S 12. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 3 Frekvenstabeller...5

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe

Klima- natur-og miljøpolitik i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Klima- natur-og miljøpolitik 2013-17 i Randers kommune Høringssvar fra Langå Miljøgruppe Vision 1 Klimaplan Det er godt at målene i klimaplan 2030 fastholdes. Vision 2 Etablere skove og natur - Lave planer

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

HVOR ER VI I ARBEJDET

HVOR ER VI I ARBEJDET NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten

Læs mere

... MILJØMINISTERIET. Fremtidens grønne hovedstad. Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere ...

... MILJØMINISTERIET. Fremtidens grønne hovedstad. Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere ... Fremtidens grønne hovedstad Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere........... 3 1 2 12 13 9 10 4-8 14 16 17 15 4-1. Skodsborg Strandpark 4-2. Springforbi Strandpark 4-3. Søllerød Kirkeskov

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017

Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017 Opsamling på workshop: Dialogforum for det åbne land - 8. maj 2017 Hvad er din hjertesag eller kæphest? Dialog Resultater Tildække skyttegrave Vandløb Godt miljø og vandafledning Dialog og respekt Genoprette

Læs mere