Vandrammedirektivets idefase. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 11. Generelle ideer til opfyldelse af miljømålene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandrammedirektivets idefase. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 11. Generelle ideer til opfyldelse af miljømålene."

Transkript

1 Vandrammedirektivets idefase. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 11. Generelle ideer til opfyldelse af miljømålene. Baggrund Danmarks Sportsfiskerforbunds Vandområde distrikt 11 består af Sjælland syd for Køge/Korsør og Sydhavsøerne. Kommunerne Køge, Faxe, Vordingborg, Stevns, Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Guldborgsund og Lolland er dækket af distiktet. Miljøcentrene i Nykøbing og Roskilde dækker tilsammen området, der afvander til Smålandsfarvandet, Østersøen og Køgebugt. I området findes et større vandløb, Susåen, samt flere mellemstore (Tude, Fladså, Mern, Saltø, Køge, Tryggevælde og Hunse) og endelig et utal mindre vandløb, der løber direkte til havet. TystrupBavelse søerne og Maribo søerne er de eneste større søer i distriktet. Der er udpeget et antal NATURA 2000 områder i distiktet. Susåen samt flere havområder er udpeget. Særligt interessant for os er det at Sjællands eneste tilbageværende oprindelige ørredstammer er hjemmehørende i Fladså og Mern å. Disse stammer har rødliste status. I det følgende kommer vi med konkrete forslag til idefasen under Vandrammedirektivet der tager udgangspunkt landsdelens specielle naturforhold samt den intensive og langvarige landbrugstradition, der er i dette område. Endvidere vil vi med helt lokale forslag, vi kender til grundet vores lokalkendskab. Vandplejekonsulenterne i distriktet er Leif Møller (Sorø), Finn Lystrup (Ringsted), Henrik Christiansen (Køge), Carsten Hansen (Køge), Jesper Andersen (Korsør), Tommy Clausen (Vordingborg), Kim Keldborg (Møn), Carl Ivar Forup (Stubbekøbing), Thomas Brygger (Falster), Ninna Pindstrup (Næstved), Rasmus Pindstrup (Næstved), Søren Bender (Lolland), Jimmi Spur Olsen (Lolland) og John Østergaard (Faxe)

2 Samarbejde mellem organisationerne og lodsejerne Lokale frivillige miljøorganisationer har ofte ganske godt overblik over de ønskede miljøfremmende tiltag i deres lokalområde, der kan fremme biodiversitet og naturindhold. Tilsvarende har den enkelte lodsejer ofte ønske om at tilføre sin ejendom en større naturværdi. Koordinering er hermed ønskelig. Vi kommer her med et tænkt eksempel: En landmand ønsker at etablere et levende hegn. Tilsvarende har de lokale Sportsfiskere et ønske om at åbne en rørlagt strækning vandløb på den samme ejendom. Hvis det koordineres kan begge ønsker opfyldes til alles tilfredshed og med mindre anlægsudgifter. Løsningsforslag Etablering af netværk imellem Landbruget og organisationerne. Hver især er både naturorganisationerne og landbruget organiseret i netværk hvor kommunikationen flyder. Det kan tænkes at der i forlængelse af arbejdet med idefasen til VRD knyttes varige kontakter imellem Vandrådets forskellige medlemmer hvorefter lokal kontakt kan formidles. Kommunerne behøver nødvendigvis ikke indblandes da kommunerne allerede i mange tilfælde har fora ( Grønne råd ) hvor repræsentanter mødes. Etablering giver mulighed for snakke sagerne igennem før myndigheden indblandes. Lodsejere og sportsfiskere samarbejder om vandløbsrestauerering på Vestmøn

3 Dybt nedgravede vandløb De allerfleste vandløb på Sjælland og Øerne vil fremtræde unaturlige alene pga af den dybde de løber i ofte 1,5-3 meter under naturligt niveau. Udover uddybningen er vandløbene ofte mere eller mindre udrettede. Denne opgrøftning skyldes en langvarig tradition for at bruge vandløbene som afvanding. Filosofien er at dybt nedgravede vandløb leder vandet lettere og hurtigere væk fra vandlidende jorder. Ved at grave dybere har man også været istand til via dræn at afdræne moser og lavninger længere opstrøms i systemet eller døde huller væk fra vandløbet. Vi mener at dette fænomen specielt er knyttet til de tungere og dermed drænkrævende jorder på dele af Sjælland og Øerne. Specielt er der store problemer hvor der findes mange dødis huller som f.eks. Nordlolland, Falster, Vestmøn og Vestsjælland. Vi har dog også konstateret at opgrøftningen har medført store problemer med tilsandning og tilgroning med planter der trives under disse forhold (Pindsvineknop og Kogleaks). Disse forhold førte på Sjælland og Falster til voldsom debat imellem landbrugets organisationer, kommunerne og især Sportsfiskerne i den våde sommer Landbruget mente ikke at kommunerne overholdt deres pligt til at rense op. Landbruget er efter vores opfattelse på et galt spor, idet den mangeårige praksis nu har sænket niveauet i dale og lavninger så meget at yderligere afvanding besværes. Vi mener at det i fremtiden handler om at genetablere tabte vådområder samt at sikre fornuftig vandføring ved at genskabe naturlige hydrologiske forhold i vandløbene. Som sidegevinst opnås også næringstoftilbageholdelse. Ideforslag Opgrøftede, udrettede vandløb er uforenelige med Vandrammedirektivets krav om fysisk variation. Derfor foreslås det at regionens vandløb skal restaureres med henblik på at oprette udgrøftningen og udretningen. Det skal sikres at de tiltag man bestemmer sig for også indbefatter hævning af bunden og afskæring af lokale dræn således at vandløbet igen kommer til at stå i hydraulisk kontakt med omgivelserne. Sådanne foranstaltninger vil nødvendigvis medføre at dræningen opstrøms og ud til siderne af vandløbet forringes. Herved vil de afvandede moser (der imellemtiden er sunket) igen bliver våde. Det foreslås at disse moser inddrages som f.eks. VPM3-4 områder da distriktets vandløb ellers aldrig vil kunne leve op til VRD. Iøvrigt forventes det også at sådanne tiltag vil være nødvendige for at

4 fjerne næringsstoffer fra landbrugsproduktionen der medvirker til at forringe havmiljøet. Vedligeholdelsen af vandløbene som vi ser den idag er resultatet af en ond cirkel, hvor det brede, nedgravede vandløb ikke kan bære sand og sediment, der sætter sig på bunden med oversvømmelser og voldsom grødevækst til følge. Da det samtidig ofte er komunale midler der går til oprensningen foreslår vi at disse midler konverteres til vandløbsgenopretning, der på sigt både vil medføre en bedre vandføring og en bedre naturværdi. Vi er af den overbevisning at naturligt slyngede og varierede vandløb er i stand til at afvande lige så godt eller bedre end de nuværende brede nedgravede kanaler. Som en ekstra gevinst vil naturlige vandløb på længere sigt ikke kræve egentlig vedligeholdelse, men kun en årlig gennemgang for at fjerne egentlige spærringer. Vandløbene er dybt sænkede for at kunne dræne sænkninger ofte langt væk Fauanspærringer i vandløb Vandløbsspærringer findes i et utal af variationer i distriktet. Egentlige mølleopstemninger er heldigvis sjældne, men de 2 nederste i Susåsystemet er trods stryg ødelæggende for vandløbet karakter og vandløbsdyrenes vandring. I Miljøministeriets basisanalyse fremgår det endvidere at områderne lige opstrøms for de spærringer foreslås Stærkt modificerede. Ligeledes er Halkevad mølle i Tude å systemet (Lindes å) spærrende for mange kilometer vandløb.

5 I mindre vandløb er kortere rørlægninger ofte afgitrede for at forhindre at grene og andent sætter sig fast i rørene. Disse gitre virker i langt de fleste tilfælde også som spærringer for vandrefiskene. De fleste andre spærringer i området er i forbindelse med vandløbenes udløbsforhold. Således er mange udpumpede i forbindelse med større eller mindre tørlagte vige og fjorde. Det meste af Lollands kyst består således af inddæmmede fjorde. Vi har set at der i forbindelse med digebrud (Keldervig, Lolland) åbnes op for en diskussion af genetablering af de tørlagte fjorde og vige. Landbrugsværdien af arealerne er mange tilfælde faldende, medens udgifter til pumper og vedligehold af diger er stigende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at Vandløbslovens 46a om pumpelaug ikke tillader yderligere grundvandssænkning i lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder uden godkendelse fra Miljøministeriet. I det gamle Storstrøms Amt er vandløbene inde bag ved digerne er udpeget som stærkt modificerede med lempet målsætning. Endelig findes en lang række sluseporte ved mindre såvel som større vandløb. Tophængte sluser med ståldøre udgør den største trussel mod vandrefiskene. Ideforslag Vi anser enhver vandløbsspærring for ødelæggende for kontinueteten i vandløbene. Generelt bør fjernelse af gamle mølleopstemninger indtænkes i alle vandplaner. Afgitring bør fjernes indtil rørlagte strækninger er åbnet. Evt. kan et system af ganske få rør nedrammet i bunden opstrøms gitteret fjerne grene, hvorimod blade vil passere og ikke ødelægge den frie passage. Det bør indskrives i vandplanerne at i forbindelse med genetablering af de naturlige vandstandsforhold i de nu tørre fjorder skal der om muligt tages hensyn til vandrefiskene og vandløbenes målsætning skal genovervejes. Den automatiske Stærkt modificeret klassifikation af alle disse vandløb bør afvejes i det enkelte tilfælde. Det bør indskrives i vandplanerne at alle tophængte sluseporte bør udskiftes med sidehængte.

6 Små vandløb Gitre i forbindelse med rørføringer kan være impassable Regionen er beriget med særdeles mange små vandløb og færre større. Langt hovedparten af de små vandløb er også de hårdest mishandlede; en behandling der startede for mere end 150 år siden. Man ser bla. at de øverste grene af vandsystemerne er dybt nedgravede eller rørlagte. Den simple logik har her været at en lille vandløb eller grøft har været enkel at gå til. Ofte har disse vandløb gode faldforhold og rent vand. Der er som regel en sammenhæng imellem de gode faldforhold og rørlægningen forstået således at vandløb med godt fald holder sig selv rene inden i røret. Ideforslag Vi mener at man i vandplanerne bør tage hensyn til de mange små vandsystemer og ikke automatisk lempe deres målsætning. I Storstrøms amt gamle regionalplan nævnes at ny rørlægning skal undgåes. Endvidere nævnes det i Storstrøms Amts i Regionplan; at Ved omlægning/renovering af rørlagte strækninger skal muligheden for en åbning undersøges. Flytning af vandløb kan indgå som en mulighed i forbindelse med åbning af en vandløbsstrækning. Vi mener at denne paragraf skal skærpes således at renovering af rør kun tillades i særlige tilfælde. De øverste små vandløb med stærk strøm fra f.eks. Kobanke området, Østmøn og Østfalster har endvidere potentiale til at rumme en meget varieret vandløbsfauna. Vi mener ikke at det er nok at forlange at disse vandløb efter en evt. frilægning potentielt

7 skal leve op til fauna klasse 5, da 6-7 ikke er urealistisk (som f.eks. Herredsbækken og Krobæk allerede lever op til). Når rørerne graves op har de små bække store potentialer Hydrologien i skovene Hydrologien i langt de fleste private og offentlige skove har undergået tilsvarende forandringer som dem vi ser i landbruget. Grøftning og dræning af fugtige arealer er mere reglen end undtagelsen. Denne skovdriftsform har først og fremmest medført en forarmet biodiversitet, men har også indflydelse på hydrologien udenfor skovene. Samtidig er skovene ikke beskyttet af lovgivningen og der er i VRD kontekst ikke den samme tilskyndelse til at fjerne næringsstoffer fra skovdriften. Løsningsforslag Vi foreslår at man indtænker skov-hydrologi i en større sammenhæng og giver skovejerne en tilskyndelse til at genoprette naturlig vandstand ved at tilkaste grøfter og knuse rør. Det vil i en større sammenhæng have indflydelse på grundvandsdannelsen, der er vigtig i stort set hele området. Mere dannet grundvand vil igen give vandløb mere stabil sommervandføring. Ligeledes skal der i tilfælde af skovrejsning indtænkes naturlig hydrologi og f.eks. anvendes træarter som ask

8 og el i områder der naturligt vil være fugtige frem for at grøfte disse områder og plante bøg eller eg. Gødning Naturlig hydrologi må også tilstræbes i skovene Vandrammedirektivet stiller krav til rent vand med betydeligt lavere koncentrationer af næringstoffer end vi ser det idag. Tidligere har man diskuteret hvordan man kan fremme omdannelsen og sedimentationen af næringstoffer ved at genetablere vådomåder. Det kan vel tænkes at det langt fra er nok. Næringstofudledning fra husdyrbrug kommer ofte i gyllesæsonen i forårsmånederne hvor pulsagtig tilledning til vandløb og havområder ikke kan undgåes. Vi har endvidere set mange eksempler på uheld hvor gylle ved fejl og uheld er løbet i vandsystemer. Løsningsforslag Det forslås at gyllesepareringsanlæg gøres lovpligtige. Disse kan udvinde biogas til energi formål samt udskille næringssaltene i en tørfraktion. Teknologien findes, og det er spørgsmål om det ikke for samfundsøkonomien er den biligste løsning i forhold til opfyldelsen af miljømålene.

9 Sommerudtørrende vandløb I visse egne af distrikt 11 findes endog meget tunge jorder. Det gælder f.eks. i store dele af Lolland og Falster. I disse egne er vandløbenes vandføring meget variabel. Mindre vandløb har en tendens til at tørre ud i tørre somre. Der foreligger svenske undersøgelser af sommerudtørrende vandløb på Gotland der viser at disse huser en udmærket ørredbestand. Det er bevist at ynglen kan trække ud i brakvand allerede første sommer når vandstanden bliver kritisk fra disse vandløb. Vi mener at noget tilsvarende kan finde sted i vore sydligste og østligste vandløb på Falster og Møn hvor saltholdigheden ligeledes er lav. Disse vandløb kan iøvrigt også rumme en udmærket fauna af smådyr der har tilpasset sig disse forhold. Ideforslag Det er vigtigt at miljømålene for sådanne vandløb ikke automatisk lempes, men at andre forhold som udløbsforhold, bundsubstrat og faldforhold tages med i betragtning. Som et minimumskrav bør kræves at vandløb målsat som B0 i det gamle system for tilsvarende målsætning i det nye system. Flytning af vandløbsdyr Når Vandplanerne begynder at virke i år 2015 skal vandområderne bedømmes på deres smådyrsfauna og fiskefauna. Det er nærliggende at frygte at det kan tage mange flere år før at de krævende rentvandsarter indvandrer rundt omkring i deres gamle udbredelsesområde. Det skal i denne forbindelse understreges at Vandrammedirektivet taler om en holistisk bedømmelse af vandsamlingerne. Ved holistisk mener vi at hele det naturligt hjemmehørende biologiske system skal være tilstede. Ideforslag Derfor foreslås det at man fra Skov og Naturstyrelsens side tillader flytning af dyr/fisk tilbage til gamle udbredelsesområder. Det kan f.eks. dreje sig om at flytte Elritser fra Køge å systemet til Mern å eller flytte Isoperla Grammatica fra Herredsbækken til en nyrestaureret Tryggevælde å.

10 Havområder Gammarus indvandrer hurtigt når et vandløb bliver rent Distriktet omfatter åbne havområder til Østersøen, Bælthavet og Køge Bugt. Endvidere findes et utal af fjorde og vige med variende saltindhold og vandudskiftning. Særligt den sydlige del er speciel med lave saltindhold og en udpræget brakvandsfauna. Såvel de åbne områder som fjorderne er i farezonen for ikke at opfylde kravet om god tilstand i Truslen skyldes udledning af næringstoffer fra landbruget og spredt bebyggelse via vandløbene. Råstofudvinding. Der findes stort set ikke en kyststrækning i SØ Danmark hvor stenfiskeri og ralsugning ikke bliver eller har været praktiseret. Følgerne af denne råstofudvinding har været en langsom eksponering og erosion af kystskrænter samt forringede levevilkår for fisk og fiskelarver. Forslag Først og fremmest skal næringstofudledningen bremses. Som diskuteret ovenfor kan denne effekt opnås ved at tænke tilbageholdelse ind i arealudnyttelse og vandløbsrestaurering. Det foreslås at råstofudvinding stoppes som et minimum i og i nærheden af marine NATURA 2000 områder. Endvidere skal tidligere kendte stenrev genetableres. Man kan overveje om en råstofskat kan financiere dette. Alternativt kan Forsvaret betale for denne restaurering da det angiveligt var Forsvarets bygningsværker der i 1800-tallet aftog store mængder af sten til fæstningsværker i Københavnsområdet.

11 Milder til opfyldelse af miljømålene i de enkelte kommuner Sorø kommune Sportsfiskerne deltager i Sorø kommunes Grønne råd. Tude å systemets øverste dele løber i Sorø kommune, men vil blive behandlet samlet under Slagelse kommune. Sandlyng å er et tilløb til Åmose å og bør prioriteres højt, da der allerede findes en lille bestand af ørred. Der er enkelte gode strækninger men i store dele af åen er der meget ringe miljø forhold, dels følger åens forløb ikke regulativerne og der er meget blød bund som burde graves op. Der er flere små opstemninger der burde fjernes da de virker hæmmende for faunaens fri udvikling. Helt overordnet bør vandløbets naturlige hydrologi genetableres, det bør genslynges, beplantes og den hårdhændede vedligeholdelse bør stoppes. Slagelse kommune Det skal bemærkes at Sportsfiskerne har et glimerende samarbejde med Slagelse kommune. Der afholdes jævnlige møder. Tude å systemet er kommunens og landsdelens vigtigste vandløb for Sportsfiskerne. Systemet er stort og forgrenet, og da udløbsforhold og vandkvalitet er gode er der et endog meget stort potentiale for havørred i systemet. Produktionen af ørredsmolt fra systemet skal let kunne måles i titusinder og de voksne fisk vil berige det rekreative fiskeri i hele Storebæltsområdet. De største udfordringer for at opnå miljømålene i Tude Å systemet er den voldsomme sandvandring mange steder samt en hel del spærringer. Der var i sommeren 2007 konflikter vedrørende vedligeholdelsen af de dybt nedgravede og kanaliserede dele af vandløbet. Sportsfiskerne anser at kombinationen af den våde sommer og den onde cirkel med sandvandring, forkert grødevækst af pindsvineknop mm. og sammenbrændingen af lavtliggende arealer var årsagen til problemerne. På langt sigt mener vi at en egentlig vandløbsrestaurering vil gavne både afvanding og fordre mindre vedligehold. Sportsfiskerne anser det er vigtigt at prioritere de mindre tilløb, da disse lettest kan opnå god tilstand. Lindes å er umiddelbart det vandløb, der har den højeste prioritet. De fysiske forhold er rimelige og vandkvaliteten er god. Der er bla. fundet elritse ved elektrobefiskning. Desværre er der to svært passable spærringer i vandløbet: Stryget ved sammenløbet med Bjerge å bør SNAREST udjævnes. Endvidere bør der etableres et omløbsstryg ved den nedlagte Halkevad mølle. Sidstnævnte projekt er et oplagt

12 enkeltprojekt til en særbevilling, da et projektforslag allerede ligger klar. Bjerge å er MEGET dybt nedgravet og forårsager betydelig sandvandring. Det er urealistisk at opnå miljømålene for denne del af systemet hvis ikke Bjerge å s bund hæves, genslynges og sten materialer genudlægges. I Sorø kommune ønsker Sportsfiskerne af åen føres tilbage i sit gamle løb omkring Bromme Ødemark, hvor den blev reguleret i den første fjerdedel af 1900 tallet. Ringsted kommune Næstved kommune Sportsfiskerene er i Næstved kommune repræsenteret i Grønne råd, ligesom Sportsfiskerne har deltaget i debatten om Miljø-millarden i Suså området. Susåen. I den nedre Susåen kan vi IKKE acceptere at vandløbet umiddelbart opstrøms for de to spærringer, Maglemølle og Holløsemølle er erklæret Stærkt modificeret. Der er INGEN betydende økonomiske grunde til at denne fredning af vandløbsspærringerne skal gælde og at spærringerne er omkring 900 år gamle anser vi heller ikke for en undskyldning. Det virker især modstridende da Susåen samtidig på denne strækning er udpeget til Natura 2000 Habitat område. Som stærkt modificeret kan Susåen simpelthen ikke levet op til udpegningsgrudnlaget som 3260, Vandløb med Vandplanter, da det ikke har karakter af vandløb men snarere langstrakt sø overfor Maglemølle og Holløsemølle. Torpe Kanal. Torpe Kanal er en kunstig short-cut imellem to dele af Susåen. Imidlertid er hovedparten af kanalen forløbende i det gamle forløb af Torpe Å, der bør genslynges og reetableres. Overledningen af vand fra øvre Suså til Torpe Kanal bør stoppes i forbindelse med restaureringen af mellemste Suså, der vil gavnes af den øgede vandmængde såvel i forhold til næringstoftilbageholdelse og sommervandføring. At Torpe Å vil få en mindre vandføring ser vi ikke som et problem da åen primært skal fungere som opvækstvand for hav/søørreder der har fri adgang til Torpe Å via en restaureret nedre Suså. Fladsåen er et helt unikt vandløb grundet den bevarede og rødlistede ørredstamme. Ligeledes er andre truede dyrearter fundet i vandløbet. Vandløbet har gode faldforholm, ingen store spærringer og en meget stenet vandløbsbund. Næstved kommune har en række udmærkede projekter. Sportsfiskerne anbefaler at man fokuserer på de øvre spidser af vandsystemet samt at man gennemgår systemet for spærringer. Karrebæk fjord. Vi anbefaler at fjorden med de tre større vandløb, Suså, Fladså og Saltø å, betragtes som en helhed med hensyn til dyreliv og belastningsforhold. Den rødlistede ørredstamme i

13 Fladsåen bør som udgangspunkt heller ikke trues på sin eksistens i på dens trækruter igennem fjorden. Faxe kommune Faxe kommune har et samarbejde med Sportsfiskerene med et egentligt Grønt råd er ikke etableret. Lille å er Sportsfiskernes 1st prioritet i kommunen. Der findes udmærkede strækninger, men tilsvarende finder vi også her kanaliserede og hårdt vedligeholdte strækninger, der med fordel kan føres tilbage i det gamle forløb. Køge kommune Sportsfiskerne i Køge har et nærmest forbilledligt og langvarigt samarbejde med både kommune og lodsejere. Det er Køge Sportsfiskerforenings ønske, at alle vandløb, i den grad det er muligt, vil blive restaureret eller ført tilbage til det oprindelige løb. KSF s medlemmer igang med vandløbsrestaurering Stevns kommune Sportsfiskerne mangler repræsentation i Stevns kommune men sportsfiskerne fra Køge beskæftiger sig med vandpleje også her. Storkebæk: Stykket st st foreslås gensnoet efter eksamensprojekt af Carsten Mærsk. Projektet er sendt til Stevns kommune, men kan ses på: Gensnoningen vil forbinde de 2 andre gensnoninger på bækken, og kan forhåbentlig, på sigt åbne op for en gensnoning af hele Storkebæk. Ved Seinhusvej er der lavet et fint stryg. Nedstrøms for dette, i alt ca. 100 meter vil åen have godt af nogle flere sten og gydegrus. 4-5 kbm sten og 4-5 kbm gydegrus.

14 Ellebæk: Ellebæk nedstrøms Tåstrup er et flittigt benyttet gydeområde for ørreder. På stykket mellem Hestehavevej og Tåstrup er åen rørlagt. Dette bremser effektivt for ørredens videre færd opstrøms. Stykket ønskes fritlagt, og gensnoet. En fritlægning vil betyde at ørreden vil få et endnu længere stykke at gyde/opvokse på. Ammerupvandet: Vandet har ideelle faldforhold for gyde/opvækstvand til ørreden. Vi har medio december 2007 talt 7-8 gydebanker heraf 3 stk. opstrøms for jernbanen. Hvis åen får et mere varieret forløb, vil ørredbestanden sandsynligvis kunne 4 dobles. Der er for nylig gennemført en sparsom restaurering af vandet, som så vidt vi kan se, ikke har fulgt det oprindelige projektforslag. Der er stort set kun udlagt sten til bredsikring. Vandet er de fleste steder overbredt uden variation. Der er noget gydeegnet bund, en del er udlagt i år, men der er ingen skjul for ynglen. Der bør udlægges mindst 1 sten (10-30 cm) pr. meter. Evt. i klynger af 2-4 stk. hver 5. meter. I alt ca. 50 kbm. Desuden bør muligheden for at genåbne dele af den rørlagte strækning undersøges.rtsfis Vordingborg kommune I Vordingborg kommune har sportsfiskerne et glimrende samarbejde med kommunes naturafdeling med jævnlige møder og deltagelse i Grønt råd. Kommunen er allerede opmærksomme på den rødlistede ørredstamme i Mern å Sportsfiskerne ønsker at kommunen fortsætter dette arbejder og overvåger systemet nøje. Møns klinterev. Udpeget NATURA 2000 område. I midten af 1800 tallet blev store mængder sten fjernet fra de revene og brugt til at bygge Klintholm havn. De kystnære dele af dette udpegede stenrev skal genetableres med udlægning af store sten på de gamle revstrukturer. Busemarke mose. Råby Sø, Bekkasinmosen og Busemarkemose på Østmøn er udpeget som NATURA 2000 område. Da de vandløb (Risbæk, Brusbæk og Møllebæk) der tilflyder moserne og løber videre ud i havet ved Klintholm Havn har flot potentiale med stort fald og rent vand skal der i forvaltningen af NATURA området tages hensyn til vandrefiskenes vilkår. Her tænkes både på aborre og ørred. Mosen har i naturtilstanden en unik dynamisk karakter med periodevise gennembrud af sandstranden hvorved vandet tømmes ud i Østersøen. Hvis en øget vandmængde vil medvirke til at holde denne kanal åben længere tid kan det foreslås at den vestlige gren fra Råby Sø igen kommer til at afvande herigennem. Endvidere bør man undersøge hvordan Klintholm havn, der blev etableret i

15 1870 erne påvirker sandvandringen langs kysten. Om det er dette forhold, der vanskeliggør et naturligt udløb fra mosen. Sportsfiskerne ønsker at de tre østlige tilløb, Risbæk, Brusbæk og Møllebæk frilægges helt til kilderne. Vi mener at den naturværdi det tilføjer Busemarke mose vandsystemet er unikt for Danmark. Der er reelt tale om egentlige Chalk-streams, med koldt, klart og hårdt vand. Stege Nor, Præstø fjord og Grønsund kysterne er ligeledes udpeget til NATURA 2000 områder. Stege Nor er særligt sårbart som brakvands lagune og vi mener at disse områder skal beskyttes mod næringsstof tilstrømningen fra det omliggende landbrug. Vi foreslår at det gøres ved at bringe alle tilløb i naturlig hydraulisk ligevægt. Små rørlagte kilder bør bringes til overfladen inden for strandbeskyttelseszonen på 300 meter. Uregistrede vandløb. I den gamle Møn kommune findes flere eksempler på vandløb der ikke er registreret med en målsætning. Mest betydende er Tyrevangsbækken der munder ud i Fanefjord Kirkenor og er henved 3 Km lang. Det foreslås at alle vandløb registreres af hensyn til de NATURA 2000 beskyttede havvige, Kirkenoret og Stegenor. Gulborgsund kommune Sportsfiskerne har repræsentation i Guldborgsund kommunes Grønne råd og en udmærket dialog med kommunen. Brakvandsaborrens levevilkår og gydningsbetingelser i Guldborgsundområdet vil forbedres hvis de små kanaler og vandløb igen forbindes med de moser de naturligt har været i forbindelse med. F.eks. kan rørlægningen i AVL 29L ved Søholt åbnes. Herved opnås forbindelse imellem Røgbølle Sø og Søndersø. Også Krabbesmose er nu adskildt fra Tingsted Å med en ca. 20 meter rørføring. Den gamle grøft kan med fordel genetableres. Lolland kommune Sportsfiskerne har repræsentation i kommunens Grønne råd samt en repræsentant i Maribo Søernes brugerråd. Sportsfiskerne ønsker at Lolland Kommune primært fokuserer på Nældevads Å, Hunse Å og Ørby Å. Det er ønskeligt at disse vandsystemer genoprettes med naturlig hydraulisk vandstand og gamle slyngninger genskabes. I Lolland kommune findes mange kilometer med kanalagtige vandløb, der i mange tilfælde pumpes ud. Sportsfiskerne er vel vidende om at disse vandløb vanskeligt kan opnå faunaklasse 5 som foreslået i de første retningslinier for miljømålene. Imidlertid vedligeholdes vandløbene idag så hårdt at det meste liv har vanskelige forhold. Vi foreslår at selv disse vandløb grøde- og kantslås skånsomt således at fiske-, dyre- og fugleliv kan udnytte disse langstrakte biotoper i et ellers intensivt landbrugsland.

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund

Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014

Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.

Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr. Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor

Vandløbene i oplandet til Hejls Nor Vandløbene i oplandet til Hejls Nor - Biologisk og fysisk tilstand, 2010 Skovhave Bæk, et lille tilløb til Taps Å, har fin grusbund med mange levesteder for fisk og smådyr Baggrund og formål Kolding Kommune

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.

Læs mere

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å.

Vandløbsprojekt med etablering af gydebanker og udlægning af sten og afgravning af høller i Gørløse Å. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 07. september 2015 Udkast til restaureringstilladelse

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.

Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG Til Kolding Kommune Dokumenttype Lodsejerresumé Dato 29. juni 2011 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1 Til Høringsberettigede 28-06-2016 Sagsnummer.: 16/18937 Sagstype: KLE: 06.02.10 Sagsbehandler: Steen Ravn Christensen Tlf.: 87 53 54 10 Hørings - Vandløbsrestaurering Marie Magdalene bæk, Savværksvej 1

Læs mere

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken

Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Skelbækken Faaborg-Midtfyn Kommune har den 1. oktober 2015 søgt om godkendelse til at skabe fri faunapassage

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT

VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT VEJLEDNING I LÆSNING AF VANDLØBSNOTAT Vandløbsnavn (/ID): Dato: Hovedvandopland: Indsats: Spærringstype: (Eller anden info alt efter indsats) Beskrivelse: Vandløbets navn og evt. strækningskode Faxe Kommunes

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb

Læs mere

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620

Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 Brønderslev Kommune: Karensborg Bæk, restaurering ref. 620 FORUNDERSØGELSE AF KARENSBORG BÆK, RESTAURERING REF. 620 Rekvirent Rådgiver Brønderslev Kommune Teknisk Forvaltning Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Bo Gundersen Lundevej Vejstrup

Bo Gundersen Lundevej Vejstrup Bo Gundersen Lundevej 19 5882 Vejstrup Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge mette.serup@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring vedr. reguleringssag om udlægning

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Transportudvalget 2014-15 L 141 Bilag 3 Offentligt Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om anlæg af en fast forbindelse

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere