Vandrammedirektivets idefase. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 11. Generelle ideer til opfyldelse af miljømålene.
|
|
- Troels Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandrammedirektivets idefase. Forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Vandområdedistrikt 11. Generelle ideer til opfyldelse af miljømålene. Baggrund Danmarks Sportsfiskerforbunds Vandområde distrikt 11 består af Sjælland syd for Køge/Korsør og Sydhavsøerne. Kommunerne Køge, Faxe, Vordingborg, Stevns, Sorø, Ringsted, Slagelse, Næstved, Guldborgsund og Lolland er dækket af distiktet. Miljøcentrene i Nykøbing og Roskilde dækker tilsammen området, der afvander til Smålandsfarvandet, Østersøen og Køgebugt. I området findes et større vandløb, Susåen, samt flere mellemstore (Tude, Fladså, Mern, Saltø, Køge, Tryggevælde og Hunse) og endelig et utal mindre vandløb, der løber direkte til havet. TystrupBavelse søerne og Maribo søerne er de eneste større søer i distriktet. Der er udpeget et antal NATURA 2000 områder i distiktet. Susåen samt flere havområder er udpeget. Særligt interessant for os er det at Sjællands eneste tilbageværende oprindelige ørredstammer er hjemmehørende i Fladså og Mern å. Disse stammer har rødliste status. I det følgende kommer vi med konkrete forslag til idefasen under Vandrammedirektivet der tager udgangspunkt landsdelens specielle naturforhold samt den intensive og langvarige landbrugstradition, der er i dette område. Endvidere vil vi med helt lokale forslag, vi kender til grundet vores lokalkendskab. Vandplejekonsulenterne i distriktet er Leif Møller (Sorø), Finn Lystrup (Ringsted), Henrik Christiansen (Køge), Carsten Hansen (Køge), Jesper Andersen (Korsør), Tommy Clausen (Vordingborg), Kim Keldborg (Møn), Carl Ivar Forup (Stubbekøbing), Thomas Brygger (Falster), Ninna Pindstrup (Næstved), Rasmus Pindstrup (Næstved), Søren Bender (Lolland), Jimmi Spur Olsen (Lolland) og John Østergaard (Faxe)
2 Samarbejde mellem organisationerne og lodsejerne Lokale frivillige miljøorganisationer har ofte ganske godt overblik over de ønskede miljøfremmende tiltag i deres lokalområde, der kan fremme biodiversitet og naturindhold. Tilsvarende har den enkelte lodsejer ofte ønske om at tilføre sin ejendom en større naturværdi. Koordinering er hermed ønskelig. Vi kommer her med et tænkt eksempel: En landmand ønsker at etablere et levende hegn. Tilsvarende har de lokale Sportsfiskere et ønske om at åbne en rørlagt strækning vandløb på den samme ejendom. Hvis det koordineres kan begge ønsker opfyldes til alles tilfredshed og med mindre anlægsudgifter. Løsningsforslag Etablering af netværk imellem Landbruget og organisationerne. Hver især er både naturorganisationerne og landbruget organiseret i netværk hvor kommunikationen flyder. Det kan tænkes at der i forlængelse af arbejdet med idefasen til VRD knyttes varige kontakter imellem Vandrådets forskellige medlemmer hvorefter lokal kontakt kan formidles. Kommunerne behøver nødvendigvis ikke indblandes da kommunerne allerede i mange tilfælde har fora ( Grønne råd ) hvor repræsentanter mødes. Etablering giver mulighed for snakke sagerne igennem før myndigheden indblandes. Lodsejere og sportsfiskere samarbejder om vandløbsrestauerering på Vestmøn
3 Dybt nedgravede vandløb De allerfleste vandløb på Sjælland og Øerne vil fremtræde unaturlige alene pga af den dybde de løber i ofte 1,5-3 meter under naturligt niveau. Udover uddybningen er vandløbene ofte mere eller mindre udrettede. Denne opgrøftning skyldes en langvarig tradition for at bruge vandløbene som afvanding. Filosofien er at dybt nedgravede vandløb leder vandet lettere og hurtigere væk fra vandlidende jorder. Ved at grave dybere har man også været istand til via dræn at afdræne moser og lavninger længere opstrøms i systemet eller døde huller væk fra vandløbet. Vi mener at dette fænomen specielt er knyttet til de tungere og dermed drænkrævende jorder på dele af Sjælland og Øerne. Specielt er der store problemer hvor der findes mange dødis huller som f.eks. Nordlolland, Falster, Vestmøn og Vestsjælland. Vi har dog også konstateret at opgrøftningen har medført store problemer med tilsandning og tilgroning med planter der trives under disse forhold (Pindsvineknop og Kogleaks). Disse forhold førte på Sjælland og Falster til voldsom debat imellem landbrugets organisationer, kommunerne og især Sportsfiskerne i den våde sommer Landbruget mente ikke at kommunerne overholdt deres pligt til at rense op. Landbruget er efter vores opfattelse på et galt spor, idet den mangeårige praksis nu har sænket niveauet i dale og lavninger så meget at yderligere afvanding besværes. Vi mener at det i fremtiden handler om at genetablere tabte vådområder samt at sikre fornuftig vandføring ved at genskabe naturlige hydrologiske forhold i vandløbene. Som sidegevinst opnås også næringstoftilbageholdelse. Ideforslag Opgrøftede, udrettede vandløb er uforenelige med Vandrammedirektivets krav om fysisk variation. Derfor foreslås det at regionens vandløb skal restaureres med henblik på at oprette udgrøftningen og udretningen. Det skal sikres at de tiltag man bestemmer sig for også indbefatter hævning af bunden og afskæring af lokale dræn således at vandløbet igen kommer til at stå i hydraulisk kontakt med omgivelserne. Sådanne foranstaltninger vil nødvendigvis medføre at dræningen opstrøms og ud til siderne af vandløbet forringes. Herved vil de afvandede moser (der imellemtiden er sunket) igen bliver våde. Det foreslås at disse moser inddrages som f.eks. VPM3-4 områder da distriktets vandløb ellers aldrig vil kunne leve op til VRD. Iøvrigt forventes det også at sådanne tiltag vil være nødvendige for at
4 fjerne næringsstoffer fra landbrugsproduktionen der medvirker til at forringe havmiljøet. Vedligeholdelsen af vandløbene som vi ser den idag er resultatet af en ond cirkel, hvor det brede, nedgravede vandløb ikke kan bære sand og sediment, der sætter sig på bunden med oversvømmelser og voldsom grødevækst til følge. Da det samtidig ofte er komunale midler der går til oprensningen foreslår vi at disse midler konverteres til vandløbsgenopretning, der på sigt både vil medføre en bedre vandføring og en bedre naturværdi. Vi er af den overbevisning at naturligt slyngede og varierede vandløb er i stand til at afvande lige så godt eller bedre end de nuværende brede nedgravede kanaler. Som en ekstra gevinst vil naturlige vandløb på længere sigt ikke kræve egentlig vedligeholdelse, men kun en årlig gennemgang for at fjerne egentlige spærringer. Vandløbene er dybt sænkede for at kunne dræne sænkninger ofte langt væk Fauanspærringer i vandløb Vandløbsspærringer findes i et utal af variationer i distriktet. Egentlige mølleopstemninger er heldigvis sjældne, men de 2 nederste i Susåsystemet er trods stryg ødelæggende for vandløbet karakter og vandløbsdyrenes vandring. I Miljøministeriets basisanalyse fremgår det endvidere at områderne lige opstrøms for de spærringer foreslås Stærkt modificerede. Ligeledes er Halkevad mølle i Tude å systemet (Lindes å) spærrende for mange kilometer vandløb.
5 I mindre vandløb er kortere rørlægninger ofte afgitrede for at forhindre at grene og andent sætter sig fast i rørene. Disse gitre virker i langt de fleste tilfælde også som spærringer for vandrefiskene. De fleste andre spærringer i området er i forbindelse med vandløbenes udløbsforhold. Således er mange udpumpede i forbindelse med større eller mindre tørlagte vige og fjorde. Det meste af Lollands kyst består således af inddæmmede fjorde. Vi har set at der i forbindelse med digebrud (Keldervig, Lolland) åbnes op for en diskussion af genetablering af de tørlagte fjorde og vige. Landbrugsværdien af arealerne er mange tilfælde faldende, medens udgifter til pumper og vedligehold af diger er stigende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at Vandløbslovens 46a om pumpelaug ikke tillader yderligere grundvandssænkning i lavbundsområder i landzone eller sommerhusområder uden godkendelse fra Miljøministeriet. I det gamle Storstrøms Amt er vandløbene inde bag ved digerne er udpeget som stærkt modificerede med lempet målsætning. Endelig findes en lang række sluseporte ved mindre såvel som større vandløb. Tophængte sluser med ståldøre udgør den største trussel mod vandrefiskene. Ideforslag Vi anser enhver vandløbsspærring for ødelæggende for kontinueteten i vandløbene. Generelt bør fjernelse af gamle mølleopstemninger indtænkes i alle vandplaner. Afgitring bør fjernes indtil rørlagte strækninger er åbnet. Evt. kan et system af ganske få rør nedrammet i bunden opstrøms gitteret fjerne grene, hvorimod blade vil passere og ikke ødelægge den frie passage. Det bør indskrives i vandplanerne at i forbindelse med genetablering af de naturlige vandstandsforhold i de nu tørre fjorder skal der om muligt tages hensyn til vandrefiskene og vandløbenes målsætning skal genovervejes. Den automatiske Stærkt modificeret klassifikation af alle disse vandløb bør afvejes i det enkelte tilfælde. Det bør indskrives i vandplanerne at alle tophængte sluseporte bør udskiftes med sidehængte.
6 Små vandløb Gitre i forbindelse med rørføringer kan være impassable Regionen er beriget med særdeles mange små vandløb og færre større. Langt hovedparten af de små vandløb er også de hårdest mishandlede; en behandling der startede for mere end 150 år siden. Man ser bla. at de øverste grene af vandsystemerne er dybt nedgravede eller rørlagte. Den simple logik har her været at en lille vandløb eller grøft har været enkel at gå til. Ofte har disse vandløb gode faldforhold og rent vand. Der er som regel en sammenhæng imellem de gode faldforhold og rørlægningen forstået således at vandløb med godt fald holder sig selv rene inden i røret. Ideforslag Vi mener at man i vandplanerne bør tage hensyn til de mange små vandsystemer og ikke automatisk lempe deres målsætning. I Storstrøms amt gamle regionalplan nævnes at ny rørlægning skal undgåes. Endvidere nævnes det i Storstrøms Amts i Regionplan; at Ved omlægning/renovering af rørlagte strækninger skal muligheden for en åbning undersøges. Flytning af vandløb kan indgå som en mulighed i forbindelse med åbning af en vandløbsstrækning. Vi mener at denne paragraf skal skærpes således at renovering af rør kun tillades i særlige tilfælde. De øverste små vandløb med stærk strøm fra f.eks. Kobanke området, Østmøn og Østfalster har endvidere potentiale til at rumme en meget varieret vandløbsfauna. Vi mener ikke at det er nok at forlange at disse vandløb efter en evt. frilægning potentielt
7 skal leve op til fauna klasse 5, da 6-7 ikke er urealistisk (som f.eks. Herredsbækken og Krobæk allerede lever op til). Når rørerne graves op har de små bække store potentialer Hydrologien i skovene Hydrologien i langt de fleste private og offentlige skove har undergået tilsvarende forandringer som dem vi ser i landbruget. Grøftning og dræning af fugtige arealer er mere reglen end undtagelsen. Denne skovdriftsform har først og fremmest medført en forarmet biodiversitet, men har også indflydelse på hydrologien udenfor skovene. Samtidig er skovene ikke beskyttet af lovgivningen og der er i VRD kontekst ikke den samme tilskyndelse til at fjerne næringsstoffer fra skovdriften. Løsningsforslag Vi foreslår at man indtænker skov-hydrologi i en større sammenhæng og giver skovejerne en tilskyndelse til at genoprette naturlig vandstand ved at tilkaste grøfter og knuse rør. Det vil i en større sammenhæng have indflydelse på grundvandsdannelsen, der er vigtig i stort set hele området. Mere dannet grundvand vil igen give vandløb mere stabil sommervandføring. Ligeledes skal der i tilfælde af skovrejsning indtænkes naturlig hydrologi og f.eks. anvendes træarter som ask
8 og el i områder der naturligt vil være fugtige frem for at grøfte disse områder og plante bøg eller eg. Gødning Naturlig hydrologi må også tilstræbes i skovene Vandrammedirektivet stiller krav til rent vand med betydeligt lavere koncentrationer af næringstoffer end vi ser det idag. Tidligere har man diskuteret hvordan man kan fremme omdannelsen og sedimentationen af næringstoffer ved at genetablere vådomåder. Det kan vel tænkes at det langt fra er nok. Næringstofudledning fra husdyrbrug kommer ofte i gyllesæsonen i forårsmånederne hvor pulsagtig tilledning til vandløb og havområder ikke kan undgåes. Vi har endvidere set mange eksempler på uheld hvor gylle ved fejl og uheld er løbet i vandsystemer. Løsningsforslag Det forslås at gyllesepareringsanlæg gøres lovpligtige. Disse kan udvinde biogas til energi formål samt udskille næringssaltene i en tørfraktion. Teknologien findes, og det er spørgsmål om det ikke for samfundsøkonomien er den biligste løsning i forhold til opfyldelsen af miljømålene.
9 Sommerudtørrende vandløb I visse egne af distrikt 11 findes endog meget tunge jorder. Det gælder f.eks. i store dele af Lolland og Falster. I disse egne er vandløbenes vandføring meget variabel. Mindre vandløb har en tendens til at tørre ud i tørre somre. Der foreligger svenske undersøgelser af sommerudtørrende vandløb på Gotland der viser at disse huser en udmærket ørredbestand. Det er bevist at ynglen kan trække ud i brakvand allerede første sommer når vandstanden bliver kritisk fra disse vandløb. Vi mener at noget tilsvarende kan finde sted i vore sydligste og østligste vandløb på Falster og Møn hvor saltholdigheden ligeledes er lav. Disse vandløb kan iøvrigt også rumme en udmærket fauna af smådyr der har tilpasset sig disse forhold. Ideforslag Det er vigtigt at miljømålene for sådanne vandløb ikke automatisk lempes, men at andre forhold som udløbsforhold, bundsubstrat og faldforhold tages med i betragtning. Som et minimumskrav bør kræves at vandløb målsat som B0 i det gamle system for tilsvarende målsætning i det nye system. Flytning af vandløbsdyr Når Vandplanerne begynder at virke i år 2015 skal vandområderne bedømmes på deres smådyrsfauna og fiskefauna. Det er nærliggende at frygte at det kan tage mange flere år før at de krævende rentvandsarter indvandrer rundt omkring i deres gamle udbredelsesområde. Det skal i denne forbindelse understreges at Vandrammedirektivet taler om en holistisk bedømmelse af vandsamlingerne. Ved holistisk mener vi at hele det naturligt hjemmehørende biologiske system skal være tilstede. Ideforslag Derfor foreslås det at man fra Skov og Naturstyrelsens side tillader flytning af dyr/fisk tilbage til gamle udbredelsesområder. Det kan f.eks. dreje sig om at flytte Elritser fra Køge å systemet til Mern å eller flytte Isoperla Grammatica fra Herredsbækken til en nyrestaureret Tryggevælde å.
10 Havområder Gammarus indvandrer hurtigt når et vandløb bliver rent Distriktet omfatter åbne havområder til Østersøen, Bælthavet og Køge Bugt. Endvidere findes et utal af fjorde og vige med variende saltindhold og vandudskiftning. Særligt den sydlige del er speciel med lave saltindhold og en udpræget brakvandsfauna. Såvel de åbne områder som fjorderne er i farezonen for ikke at opfylde kravet om god tilstand i Truslen skyldes udledning af næringstoffer fra landbruget og spredt bebyggelse via vandløbene. Råstofudvinding. Der findes stort set ikke en kyststrækning i SØ Danmark hvor stenfiskeri og ralsugning ikke bliver eller har været praktiseret. Følgerne af denne råstofudvinding har været en langsom eksponering og erosion af kystskrænter samt forringede levevilkår for fisk og fiskelarver. Forslag Først og fremmest skal næringstofudledningen bremses. Som diskuteret ovenfor kan denne effekt opnås ved at tænke tilbageholdelse ind i arealudnyttelse og vandløbsrestaurering. Det foreslås at råstofudvinding stoppes som et minimum i og i nærheden af marine NATURA 2000 områder. Endvidere skal tidligere kendte stenrev genetableres. Man kan overveje om en råstofskat kan financiere dette. Alternativt kan Forsvaret betale for denne restaurering da det angiveligt var Forsvarets bygningsværker der i 1800-tallet aftog store mængder af sten til fæstningsværker i Københavnsområdet.
11 Milder til opfyldelse af miljømålene i de enkelte kommuner Sorø kommune Sportsfiskerne deltager i Sorø kommunes Grønne råd. Tude å systemets øverste dele løber i Sorø kommune, men vil blive behandlet samlet under Slagelse kommune. Sandlyng å er et tilløb til Åmose å og bør prioriteres højt, da der allerede findes en lille bestand af ørred. Der er enkelte gode strækninger men i store dele af åen er der meget ringe miljø forhold, dels følger åens forløb ikke regulativerne og der er meget blød bund som burde graves op. Der er flere små opstemninger der burde fjernes da de virker hæmmende for faunaens fri udvikling. Helt overordnet bør vandløbets naturlige hydrologi genetableres, det bør genslynges, beplantes og den hårdhændede vedligeholdelse bør stoppes. Slagelse kommune Det skal bemærkes at Sportsfiskerne har et glimerende samarbejde med Slagelse kommune. Der afholdes jævnlige møder. Tude å systemet er kommunens og landsdelens vigtigste vandløb for Sportsfiskerne. Systemet er stort og forgrenet, og da udløbsforhold og vandkvalitet er gode er der et endog meget stort potentiale for havørred i systemet. Produktionen af ørredsmolt fra systemet skal let kunne måles i titusinder og de voksne fisk vil berige det rekreative fiskeri i hele Storebæltsområdet. De største udfordringer for at opnå miljømålene i Tude Å systemet er den voldsomme sandvandring mange steder samt en hel del spærringer. Der var i sommeren 2007 konflikter vedrørende vedligeholdelsen af de dybt nedgravede og kanaliserede dele af vandløbet. Sportsfiskerne anser at kombinationen af den våde sommer og den onde cirkel med sandvandring, forkert grødevækst af pindsvineknop mm. og sammenbrændingen af lavtliggende arealer var årsagen til problemerne. På langt sigt mener vi at en egentlig vandløbsrestaurering vil gavne både afvanding og fordre mindre vedligehold. Sportsfiskerne anser det er vigtigt at prioritere de mindre tilløb, da disse lettest kan opnå god tilstand. Lindes å er umiddelbart det vandløb, der har den højeste prioritet. De fysiske forhold er rimelige og vandkvaliteten er god. Der er bla. fundet elritse ved elektrobefiskning. Desværre er der to svært passable spærringer i vandløbet: Stryget ved sammenløbet med Bjerge å bør SNAREST udjævnes. Endvidere bør der etableres et omløbsstryg ved den nedlagte Halkevad mølle. Sidstnævnte projekt er et oplagt
12 enkeltprojekt til en særbevilling, da et projektforslag allerede ligger klar. Bjerge å er MEGET dybt nedgravet og forårsager betydelig sandvandring. Det er urealistisk at opnå miljømålene for denne del af systemet hvis ikke Bjerge å s bund hæves, genslynges og sten materialer genudlægges. I Sorø kommune ønsker Sportsfiskerne af åen føres tilbage i sit gamle løb omkring Bromme Ødemark, hvor den blev reguleret i den første fjerdedel af 1900 tallet. Ringsted kommune Næstved kommune Sportsfiskerene er i Næstved kommune repræsenteret i Grønne råd, ligesom Sportsfiskerne har deltaget i debatten om Miljø-millarden i Suså området. Susåen. I den nedre Susåen kan vi IKKE acceptere at vandløbet umiddelbart opstrøms for de to spærringer, Maglemølle og Holløsemølle er erklæret Stærkt modificeret. Der er INGEN betydende økonomiske grunde til at denne fredning af vandløbsspærringerne skal gælde og at spærringerne er omkring 900 år gamle anser vi heller ikke for en undskyldning. Det virker især modstridende da Susåen samtidig på denne strækning er udpeget til Natura 2000 Habitat område. Som stærkt modificeret kan Susåen simpelthen ikke levet op til udpegningsgrudnlaget som 3260, Vandløb med Vandplanter, da det ikke har karakter af vandløb men snarere langstrakt sø overfor Maglemølle og Holløsemølle. Torpe Kanal. Torpe Kanal er en kunstig short-cut imellem to dele af Susåen. Imidlertid er hovedparten af kanalen forløbende i det gamle forløb af Torpe Å, der bør genslynges og reetableres. Overledningen af vand fra øvre Suså til Torpe Kanal bør stoppes i forbindelse med restaureringen af mellemste Suså, der vil gavnes af den øgede vandmængde såvel i forhold til næringstoftilbageholdelse og sommervandføring. At Torpe Å vil få en mindre vandføring ser vi ikke som et problem da åen primært skal fungere som opvækstvand for hav/søørreder der har fri adgang til Torpe Å via en restaureret nedre Suså. Fladsåen er et helt unikt vandløb grundet den bevarede og rødlistede ørredstamme. Ligeledes er andre truede dyrearter fundet i vandløbet. Vandløbet har gode faldforholm, ingen store spærringer og en meget stenet vandløbsbund. Næstved kommune har en række udmærkede projekter. Sportsfiskerne anbefaler at man fokuserer på de øvre spidser af vandsystemet samt at man gennemgår systemet for spærringer. Karrebæk fjord. Vi anbefaler at fjorden med de tre større vandløb, Suså, Fladså og Saltø å, betragtes som en helhed med hensyn til dyreliv og belastningsforhold. Den rødlistede ørredstamme i
13 Fladsåen bør som udgangspunkt heller ikke trues på sin eksistens i på dens trækruter igennem fjorden. Faxe kommune Faxe kommune har et samarbejde med Sportsfiskerene med et egentligt Grønt råd er ikke etableret. Lille å er Sportsfiskernes 1st prioritet i kommunen. Der findes udmærkede strækninger, men tilsvarende finder vi også her kanaliserede og hårdt vedligeholdte strækninger, der med fordel kan føres tilbage i det gamle forløb. Køge kommune Sportsfiskerne i Køge har et nærmest forbilledligt og langvarigt samarbejde med både kommune og lodsejere. Det er Køge Sportsfiskerforenings ønske, at alle vandløb, i den grad det er muligt, vil blive restaureret eller ført tilbage til det oprindelige løb. KSF s medlemmer igang med vandløbsrestaurering Stevns kommune Sportsfiskerne mangler repræsentation i Stevns kommune men sportsfiskerne fra Køge beskæftiger sig med vandpleje også her. Storkebæk: Stykket st st foreslås gensnoet efter eksamensprojekt af Carsten Mærsk. Projektet er sendt til Stevns kommune, men kan ses på: Gensnoningen vil forbinde de 2 andre gensnoninger på bækken, og kan forhåbentlig, på sigt åbne op for en gensnoning af hele Storkebæk. Ved Seinhusvej er der lavet et fint stryg. Nedstrøms for dette, i alt ca. 100 meter vil åen have godt af nogle flere sten og gydegrus. 4-5 kbm sten og 4-5 kbm gydegrus.
14 Ellebæk: Ellebæk nedstrøms Tåstrup er et flittigt benyttet gydeområde for ørreder. På stykket mellem Hestehavevej og Tåstrup er åen rørlagt. Dette bremser effektivt for ørredens videre færd opstrøms. Stykket ønskes fritlagt, og gensnoet. En fritlægning vil betyde at ørreden vil få et endnu længere stykke at gyde/opvokse på. Ammerupvandet: Vandet har ideelle faldforhold for gyde/opvækstvand til ørreden. Vi har medio december 2007 talt 7-8 gydebanker heraf 3 stk. opstrøms for jernbanen. Hvis åen får et mere varieret forløb, vil ørredbestanden sandsynligvis kunne 4 dobles. Der er for nylig gennemført en sparsom restaurering af vandet, som så vidt vi kan se, ikke har fulgt det oprindelige projektforslag. Der er stort set kun udlagt sten til bredsikring. Vandet er de fleste steder overbredt uden variation. Der er noget gydeegnet bund, en del er udlagt i år, men der er ingen skjul for ynglen. Der bør udlægges mindst 1 sten (10-30 cm) pr. meter. Evt. i klynger af 2-4 stk. hver 5. meter. I alt ca. 50 kbm. Desuden bør muligheden for at genåbne dele af den rørlagte strækning undersøges.rtsfis Vordingborg kommune I Vordingborg kommune har sportsfiskerne et glimrende samarbejde med kommunes naturafdeling med jævnlige møder og deltagelse i Grønt råd. Kommunen er allerede opmærksomme på den rødlistede ørredstamme i Mern å Sportsfiskerne ønsker at kommunen fortsætter dette arbejder og overvåger systemet nøje. Møns klinterev. Udpeget NATURA 2000 område. I midten af 1800 tallet blev store mængder sten fjernet fra de revene og brugt til at bygge Klintholm havn. De kystnære dele af dette udpegede stenrev skal genetableres med udlægning af store sten på de gamle revstrukturer. Busemarke mose. Råby Sø, Bekkasinmosen og Busemarkemose på Østmøn er udpeget som NATURA 2000 område. Da de vandløb (Risbæk, Brusbæk og Møllebæk) der tilflyder moserne og løber videre ud i havet ved Klintholm Havn har flot potentiale med stort fald og rent vand skal der i forvaltningen af NATURA området tages hensyn til vandrefiskenes vilkår. Her tænkes både på aborre og ørred. Mosen har i naturtilstanden en unik dynamisk karakter med periodevise gennembrud af sandstranden hvorved vandet tømmes ud i Østersøen. Hvis en øget vandmængde vil medvirke til at holde denne kanal åben længere tid kan det foreslås at den vestlige gren fra Råby Sø igen kommer til at afvande herigennem. Endvidere bør man undersøge hvordan Klintholm havn, der blev etableret i
15 1870 erne påvirker sandvandringen langs kysten. Om det er dette forhold, der vanskeliggør et naturligt udløb fra mosen. Sportsfiskerne ønsker at de tre østlige tilløb, Risbæk, Brusbæk og Møllebæk frilægges helt til kilderne. Vi mener at den naturværdi det tilføjer Busemarke mose vandsystemet er unikt for Danmark. Der er reelt tale om egentlige Chalk-streams, med koldt, klart og hårdt vand. Stege Nor, Præstø fjord og Grønsund kysterne er ligeledes udpeget til NATURA 2000 områder. Stege Nor er særligt sårbart som brakvands lagune og vi mener at disse områder skal beskyttes mod næringsstof tilstrømningen fra det omliggende landbrug. Vi foreslår at det gøres ved at bringe alle tilløb i naturlig hydraulisk ligevægt. Små rørlagte kilder bør bringes til overfladen inden for strandbeskyttelseszonen på 300 meter. Uregistrede vandløb. I den gamle Møn kommune findes flere eksempler på vandløb der ikke er registreret med en målsætning. Mest betydende er Tyrevangsbækken der munder ud i Fanefjord Kirkenor og er henved 3 Km lang. Det foreslås at alle vandløb registreres af hensyn til de NATURA 2000 beskyttede havvige, Kirkenoret og Stegenor. Gulborgsund kommune Sportsfiskerne har repræsentation i Guldborgsund kommunes Grønne råd og en udmærket dialog med kommunen. Brakvandsaborrens levevilkår og gydningsbetingelser i Guldborgsundområdet vil forbedres hvis de små kanaler og vandløb igen forbindes med de moser de naturligt har været i forbindelse med. F.eks. kan rørlægningen i AVL 29L ved Søholt åbnes. Herved opnås forbindelse imellem Røgbølle Sø og Søndersø. Også Krabbesmose er nu adskildt fra Tingsted Å med en ca. 20 meter rørføring. Den gamle grøft kan med fordel genetableres. Lolland kommune Sportsfiskerne har repræsentation i kommunens Grønne råd samt en repræsentant i Maribo Søernes brugerråd. Sportsfiskerne ønsker at Lolland Kommune primært fokuserer på Nældevads Å, Hunse Å og Ørby Å. Det er ønskeligt at disse vandsystemer genoprettes med naturlig hydraulisk vandstand og gamle slyngninger genskabes. I Lolland kommune findes mange kilometer med kanalagtige vandløb, der i mange tilfælde pumpes ud. Sportsfiskerne er vel vidende om at disse vandløb vanskeligt kan opnå faunaklasse 5 som foreslået i de første retningslinier for miljømålene. Imidlertid vedligeholdes vandløbene idag så hårdt at det meste liv har vanskelige forhold. Vi foreslår at selv disse vandløb grøde- og kantslås skånsomt således at fiske-, dyre- og fugleliv kan udnytte disse langstrakte biotoper i et ellers intensivt landbrugsland.
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereRestaurering af Lindes Å, Mindelunden
Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereRestaureringsprojekt af Holev Bæk 2013
Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereRestaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem regionplanen
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereProjektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden
Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereRestaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398. Statens Vandplan 1
Restaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398 Statens Vandplan 1 Indsatsen i Børgebirkerenden er omfattet af Statens Vandplan 1. Bøgebirkerenden udspringer nord for Esbønderup i nordkanten af Lunden,
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016
Læs mereVandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer
Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme
Læs mereVandrådsmøde 23. juni 2014
Vandrådsmøde 23. juni 2014 DAGSORDEN: Velkomst og gennemgang af dagsorden Godkendelse af referat fra mødet den 20. maj (ligger på www.brk.dk) Kort info om artikel i avisen (Jesper L. Larsen) Nyt fra Naturstyrelsen
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereAnsøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende:
Side 1. Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende: skal hermed ansøge om tilladelse til udlægning af gydegrus samt skjule sten i Annebjerg Sørende (AS). (OSF) ønsker en forbedring
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereProjektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å.
Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem Regionplanen
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereUdkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Udkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til et restaureringsprojekt
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereGennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.
Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015. 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Indsats
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereFjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug
Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereVandområdeplaner Vandløbene i Ballerup
Vandområdeplaner 20152021 Vandløbene i Ballerup Ballerup Kommune har 12 vandløb 10 med regulativ og 2 uden regulativ, der er omfattet af vandområdeplanerne 20162021. Der blev i foråret 2017 igangsat et
Læs mereVandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å. Del 1: Faunapassage ved Høm Mølle
Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å Del 1: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Formål med projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 1 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 4 2.1.1 Matrikler...
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereReferat 7. vandrådsmøde Odense Fjord, tirsdag den 3. oktober 2017
Referat 7. vandrådsmøde Odense Fjord, tirsdag den 3. oktober 2017 Deltagere: Mikael Eg Andersen, Nordfyns vandløbslaug Hans Christian Hansen, Faaborg-Midtfyns vandløbslaug Torben Friis, Kerteminde vandløbslaug
Læs mereVedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven
Læs mereUdkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune
Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur
Læs mereFra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen
Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereVandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,
Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-
Læs mereVandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse
Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3
Læs mereProjektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.
Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereRestaurering Faxe Å fra station
Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder
Læs mereSkovsø Å ved Sorøvej projekt 2014
Skovsø Å ved Sorøvej projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereVandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106
Læs mereVandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring
Teknik & Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 lagaa@slagelse.dk www.slagelse.dk Vandløbsprojekt 2012 Vestermose Ås udspring 21. april 2012 Sagsid.: 330-2012-21682 Kontaktperson: Lars Gaarn Dir.tlf.:
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereKommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.
Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):
Læs mereAlle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi
Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereGreve Kommunes bemærkninger til vandrådsudveksling fra organisationerne vedr. opgave 1
Greve Kommunes bemærkninger til vandrådsudveksling fra organisationerne vedr. opgave 1 Vandrådsudveksling vedr. vandområde i beliggende i Greve Kommune: MST vurdering: Greve Kommunes bemærkninger: Greve
Læs mereVandløbsrestaurering af Ginderskov Bæk ved udlægning af gydegrus og fjernelse af rester af gammelt stemmeværk projektforslag
TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8057 miksn@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer. 06.02.03-P20-6-13 Vandløbsrestaurering af Ginderskov
Læs mereRegistrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.
Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.
Læs mereGl Hastrupvej Køge
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Køge Golf Klub Gl Hastrupvej 12 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Restaurering af Tangmosebækken opstrøms Egøjevej
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereSvendborg kommune har valgt at fremme projektforslaget og ifølge bekendtgørelsens 1 15 skal projektet sendes i offentlig høring i 4 uger.
Vandpleje Fyn Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 natur@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring vedr. udlægning af gydebanker og skulesten i Vandløb
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereSLUTRAPPORT. Vandhandleplan-projekt: Realisering: Vandløbsindsatser i Nørreå-oplandet, Viborg Kommune. NaturErhvervstyrelsen j. nr.
SLUTRAPPORT Vandhandleplan-projekt: Realisering: Vandløbsindsatser i Nørreå-oplandet, Viborg Kommune NaturErhvervstyrelsen j. nr.: 15-0282378 Naturstyrelsens j. nr.: NST-4265-00298 Projektet er sammensat
Læs mereHøring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind.
Til Høringsberettigede 20. december 2016 Sagsnr.: 16/41298 Kontaktperson: Niclas Patrick Boyton 87535249 npb@syddjurs.dk Høring - Vandløbsrestaurering Høgvad bæk, Kelstrupvej 19, 8560 Kolind. Syddjurs
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereAnsøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune
NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereFremlæggelse af forslag om vandløbsregulering af Hovborg nordre Bæk samt nedlæggelse af stemmeværk ved det nedlagte Krøgebro dambrug.
TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 20. december 2018 Sags nr.: 18/33532 Kontaktperson: Ann Kirstine V. Pedersen Vejen Kommune Team Vandmiljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Dir. tlf.: 7996 6259 E-mail: akvp@vejen.dk
Læs mereVejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.
Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56203000 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Frederiksgade 9 4690 Haslev Direkte 56203039 aplan@faxekommune.dk Dato 26. juli 2018
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK
PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereGENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR
NOTAT 20. AUGUST 2015 JOURNALNUMMER 10/184 SKREVET AF STEEN ROED GENNEMGANG AF INDKOMMENDE HØRINGSSVAR Stevns Kommune har modtaget kommentarer fra Naturstyrelsen, Jan Pedersen samt Gefion i forbindelse
Læs mereOpgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017
Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017 1 Resumé Opgaven består i at udarbejde de nødvendige tekniske forundersøgelser og konsekvensvurderinger
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_d Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_d Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_d, der er 6,784
Læs mereRestaurering af Skensved Å opstrøms Havdrupvej / Lillevangsvej- Fremme af projektforslag i 8 ugers høring.
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Restaurering af Skensved Å opstrøms Havdrupvej / Lillevangsvej- Fremme af projektforslag
Læs mereDe fysiske forhold i mindre vandløb
De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen
Læs mereNaturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.
Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes
Læs mereFORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING
EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt Lejre Kommune Maj 201 4 FORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING PROJEKT
Læs mereRestaurering af fire sammenhængende delstrækninger fra Bjerge Ås udspring.
Teknik & Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 lagaa@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af fire sammenhængende delstrækninger fra Bjerge Ås udspring. Baggrund for projektet Slagelse Kommune
Læs mereVandløbsrestaurering af Præstegårdsbækken Forslag til projektbeskrivelse
Vandløbsrestaurering af Præstegårdsbækken Forslag til projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...3 3.1 Præstegårdsbækken...3 3.2 Fysiske og hydrologiske
Læs mereBilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk
Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm
Læs mereSLUTRAPPORT. Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune. Vandområdeplan-projekt: NaturErhvervstyrelsen j. nr.
SLUTRAPPORT Vandområdeplan-projekt: Realisering: Vandløbsrestaurering i Simested Å, Viborg Kommune NaturErhvervstyrelsen j. nr.: 16-0150295 Naturstyrelsens j. nr.: NST-4265-00343 Projektet består af: Ref.
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den
Læs mereBesigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 14. juli 2017 J.nr.: 17/8874 Besigtigelse af
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereRestaurering af Øllemoserenden
Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Att.: Jannick Balduin Berg Madsen C enter for M iljø P lan og T eknik N atur, V ej og T rafik Dahls vej 3 4220 Korsør T lf. 5 8 5 7 3
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk
Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund
Læs mereNaturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643
Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.
Læs mereHØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN
HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger
Læs mere