Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7 Køge Kommune har igangsat indsatsen med klimatilpasning og udsendt et forslag til en klimatilpasningsplan. Planen har form af et forslag til et plantillæg til kommuneplan 2013 og består af en kortlægning af de udfordringerne kommunen står overfor samt et forslag til en handleplan. Plantillægget er baseret på denne tekniske baggrundsrapport med tilhørende bilag. Først beskrives de forventede ændringer i fremtidens klima samt konsekvenserne heraf. Ændringerne er præget af stor usikkerhed specielt i forhold til stigningen i havvandsspejlet. Dernæst følger en kortlægning af sandsynligheden for oversvømmelser og risikoen for tab af menneskelige værdier. Efter det defineres kommunens målsætninger for by og land, og processen med udarbejdelse af en handleplan. Alle udpegede områder gennemgås, og planen afsluttes med en opstilling af indsatsområder i prioriteret rækkefølge, kaldet handleplanen. Beredskabet, Brand & Redning, udgør en del vigtig del af planen, da det må træde til ved større og uforudsete hændelser samt med evt. varsling og evakuering. Der er opstillet en liste af umiddelbart tilgængeligt materiel og ressourcer ved forskellige scenearier i forhold til oversvømmelser m.m.. Dernæst er det kortlagt, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelser fra stormflod, nedbør i form af ekstrem regn og skybrud og vandløb. Endelig er disse påvirkninger af den fremtidige grundvandsstand kortlagt. Dette er opsummeret til et samlet oversvømmelseskort for hele Køge Kommune. Kortlægningen er udført dels for 2012 og for 2100 eller Oversvømmelseskortene er kombineret med et værdikort, der er baseret på udgiften til en typisk vandskade til den type bygninger eller anden arealanvendelse der er i de berørte områder. Dette resulterer i et risikokort for oversvømmelse, der viser det sandsynlige tab i kroner pr. år opgjort i celler á 100x100m. Dvs. det samlede samfundsmæssige tab, såfremt der ikke foretages noget til at imødegå klimaforandringerne. På baggrund af risikokortlægningen er der udført en tabsberegning for udvalgte delområder i bybåndet og byerne i det åbne land. Beregningerne viser en samlet risiko i bybåndet på ca. 15 mio. kroner årligt i dag. Det stiger til ca. 87 mio. nutidskroner i Det skyldes primært pga. den højere sandsynlighed for stormflod, se Figur 1.

8 Figur 1 Oversigt over tabsopgørelser i hhv. bybåndet og omegnsbyerne. For omegnsbyerne er den samlede risiko ikke så stor og den stiger kun pga. det forventede ændrede nedbørsmønster i Den samlede risiko i 2012 var 2,5 mio. kroner årligt mod 3,2 mio. kroner i Ud fra viden om meget højt prioriterede områder (hotspots), igangværende arbejder, kendte problemer, kommende infrastrukturprojekter samt risikokortlægningen, er der udarbejdet en prioriteret handleplan. Handleplanen er opdelt i en 4 årsplan ( ) og en plan for den resterende periode ( ). I 4 årsplanen er en række planlagte projekter og aktuelle områder udpeget, hvoraf flere er tilknyttet kommende infrastrukturprojekter som motorvejs- og jernbaneudbygning og Køge Nord udviklingsområdet, samt udbygning af Køge Sygehus. Hertil kommer igangsættelse af undersøgelser af mulige klimatilpasningstiltag for både stormflod og skybrud i den nordlige del af Køge ved Københavnsvej og ved strandvejen mod syd. Desuden undersøges mulige tiltag i forhold til ekstremregn m.v. i Ejby, Vemmedrup og Lille Skensved. Endvidere indgår opgaver som udarbejdelse af strategi for klimatilpasning, udarbejdelse af retningslinjer i lokalplaner, udvidelse af beredskabsplan m.v.. I den sidste periode af handleplanen ( ), er tiltagene opdelt efter stormflod og skybrud/tøbrud. I denne periode er tiltagene dynamiske og de kan justeres i forhold til ny viden, andre planer mv. Der indgår således en række områdeudpegninger, som med fordel kan klimatilpasses i forbindelse med kommende renoveringsprojekter etc.

9 Stigende havvandsstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. kraftigere regnskyl medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener og økonomiske tab til følge. Regeringen har derfor igangsat en national indsats for klimatilpasning. Som et led i denne, skal alle danske kommuner have gennemført en risikokortlægning og udarbejdet forslag til en handleplan for klimatilpasning inden udgangen af Køge Kommune er endnu ikke blevet udsat for ekstreme nedbørsmængder, men efter de seneste års intense regnskyl har nogle områder været oversvømmet. Det gælder bl.a. områder ved Marksvinget, Hestehavevej og Værftsvej. Køge Kommune har valgt at følge vejledningen fra Naturstyrelsen om klimatilpasning og klimalokalplaner fra 2013, og klimatilpasningsplanen er derfor et tillæg til Kommuneplan 2013 og begrænset til tiltag i forhold til oversvømmelser. Formålet med denne plan er, at: kortlægge de områder, hvor der kan ske størst skade ved oversvømmelser få en opgørelse af de samlede værdier, der statistisk vil gå tabt uden klimatilpasning i dag og om ca. 100 år opstille og prioritere forslag til at forebygge og imødegå tab pga. ændret klima Køge Kommune har valgt at arbejde med en 4 årsplan for klimatilpasning. En 4 årsplan, der udpeger konkrete områder og tiltag, som giver det bedste afsæt for klimatilpasningen i Køge Kommune, og som samtidig harmonerer med den kommende kommuneplansperiode årsplanen udgør første del af handleplanen for klimatilpasning, mens den resterende del af handleplanen omhandler perioden fra For perioden er tiltagene dynamiske og tiltag kan ændres i forhold til ny viden, andre planer mv. Klimatilpasningsplanen vil fremover blive integreret i kommuneplanen og dermed blive revideret hvert 4. år.

10 De ændrede nedbørsforhold vil medføre et øget pres på byernes kloaksystemer og betyde, at allerede eksisterende afvandingsproblemer bliver større. Den stigende havvandsstand vil også øge sandsynligheden for oversvømmelser af særligt bybåndet, som består af de kystnære byområder fra Køge Nord til Herfølge. De udførte analyser af kloaksystemerne har vist, at der allerede i dag er kapacitets problemer i flere af byområderne, fordi kloaknettet ikke er dimensioneret til ekstremhændelser. Efterhånden som nedbøren bliver kraftigere, vil disse problemer øges, hvis der ikke gøres noget aktivt for at forhindre dette. Det kan gøres ved at forbedre kapaciteten, eller ved at reducere den vandmængde, der skal gennem kloaknettet. I bybåndet findes derudover en række bygninger og tekniske anlæg, som under ingen omstændigheder må oversvømmes. Disse er beskrevet samlet i afsnit 7.1. I takt med stigende grundvand og øget vinternedbør vil der i fremtiden opstå flere udfordringer i forbindelse med arealudnyttelse i lavninger og ådale, det vil sige områder, der naturligt fungerer som bassiner. De ændrede nedbørsforhold vil betyde, at der vil ske flere vandløbsoversvømmelser, både i sommer- og vinterperioden. Med denne plan er placeringen af de største værdier, der kan blive ødelagt af oversvømmelser fra kloak eller stormflod, kortlagt. Ansvaret for klimatilpasning på egen grund påhviler som udgangspunkt den enkelte grundejer. Det er derfor op til private borgere og virksomheder at vurdere, hvorvidt der er grund til at beskytte deres ejendom mod klimaforandringer, og i givet fald, hvornår og hvordan dette skal udføres. Tiltag kan ske indenfor egen matrikel eller f.eks. på fællesarealer i grundejerforeninger, private fællesveje etc. Til hjælp for disse beslutninger er der megen viden at hente på Køge Kommune har således ansvar for beskyttelse af egne ejendomme og værdier. Kommunen har herudover et ansvar for initiativer, som tjener en større almen interesse, herunder f.eks. også for at udpege oversvømmelsestruede områder i kommuneplanen og udpegning og igangsætning af helhedsplanlægning for større områder. Derudover vil kommunen søge at integrere klimatilpasning i øvrig planlægning og vedligeholdelse, sådan at diverse anlæg mv. klimatilpasses til at modstå oversvømmelser pga. klimaforandringer.

11 Denne rapport er udarbejdet af Køge Kommune i samarbejde med Energiforsyningen. COWI A/S har bistået med det praktiske arbejde i forbindelse med selve planen og en række af de bagvedliggende analyser. Grundlaget er: COWI (2013): Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer i Køge Kommune. COWI (2013): Værdikortlægning og risikoanalyse i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplan for Køge Kommune. COWI (2013): Beredskabsanalyse i forbindelse med klimatilpasningsplan Rambøll (2013): Beregninger af oversvømmelser i Køge Kommune, Energiforsyningen, Køge DHI (2013): Vurdering af risiko for oversvømmelse af kystområder ved stormflod og stigende havvandsspejl nu og frem til Indkomne forslag og idéer fra borgere og organisationer i idéfasen den 18. marts til den 12. april Derudover indgår følgende: Kortlægning af mulige oversvømmelser på terræn og langs vandløb forårsaget af skybrud og ved stormflod fra havet, samt en beregning af sandsynligheden for oversvømmelser. En værdikortlægning af hele kommunen på grundlag af en vurdering af, hvilke materielle, naturmæssige og kulturelle tab, der kan ske ved oversvømmelser i de forskellige geografiske områder.

12 En kortlægning af risiko for oversvømmelse (tab pr. år i kroner) ved at kombinere sandsynligheds- og værdikortlægningen. (beskrives nærmere i afsnit 4.2) Tabsopgørelser for delområder i bybåndet og byer i det åbne land. Alle kort er udarbejdet for og 2112-scenarier. Risikokortlægningen er anvendt til at prioritere en handleplan for klimatilpasning, der konkretiserer den planlagte indsats på kort sigt i initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af f.eks. indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. Beredskabet, Brand & Redning, er en del af planen. Der er udført en kortlægning af umiddelbart tilgængeligt materiel og ressourcer ved at opstille forskellige scenearier. En del af planen er også at vurdere, hvordan beredskabet kan arbejde mest effektivt i forhold til de opstillede situationer. Køge Kommune har baseret arbejdet på statens udmeldinger og anbefalinger, som findes på Derfor har kommunen anvendt klimascenarie 1AB. Planen er baseret på den viden og de forudsigelser, som har været tilgængelige i foråret Nyere viden vil kunne anvendes i de konkrete tiltag i handleplanen. Udviklingen i klimaet i Køge Kommune inden for de kommende hundrede år, kan kortfattet beskrives som følger: Mere regn. Der kommer generelt mere regn; mest om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren kan længere tørkeperioder forekomme, men også kraftigere regnskyl. Højere havvandstand. Vandstanden i havet stiger som følge af den stigende temperatur, da vandmasserne udvider sig og der sker en øget afsmeltning af indlandsis. Det betyder, at strandlinjen overordnet set rykker indad og lavtliggende landområder vil derfor blive oversvømmet. Stigningen er nu ca. 3 mm om året, og eftersom Køge området hæver sig ca. 1 mm om året bliver den reelle stigning ca. 2 mm om året. Men stigningen vil øges, og der forventes en samlet stigning i havvandsspejlet på op til 1 meter de næste 100 år. Ændret vandføring i vandløb. Vandføringen i vandløb forventes at ændres, så der kommer mere vand i vinterperioden og mindre om sommeren. Der vil være større sandsynlighed for sommerudtørring af mindre vandløb, samt for oversvømmelser i forbindelse med de våde perioder (både sommer og vinter). Ændret grundvandsstand. Grundvandsstanden forventes at stige på grund af de ændrede nedbørsforhold og det stigende havvandsspejl, men der er stor usikkerhed omkring denne

13 konklusion, da den stigende temperatur også vil bevirke øget fordampning. Der forventes også større fluktuationer med højere grundvandsstand om vinteren og lavere om sommeren. Derudover vil et stigende havvandsspejl også bidrage til en stigning i grundvandsstanden. Tabel 1 Forventet fremtidig klimaudvikling for Køge Kommune. Baseret på

14 Tabel 2 Udførte kortlægninger i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplan i Køge Kommune. I dette kapitel giver vi et kort resumé af de udførte kortlægninger. Flere detaljer kan ses i bilag 1 til 4. En del af kortene kan ses på Kloaksystemerne i Køge Kommune skal opfylde det serviceniveau, der er angivet i Spildevandsplan i forhold til nedbørshændelser. Her accepteres stuvning til terræn (fyldte kloakker), og dermed oversvømmelse, hvert 5. år i separatkloakerede områder og hvert 10. år i fællessystemer. Rambøll har i 2012, på grundlag af Energiforsyningens ledningsdatabaser og eksisterende ikke kalibrerede MIKE Urban modeller, beregnet sandsynligheden for oversvømmelser med programmet MIKE FLOOD for bybåndet, der strækker sig fra Køge Nord til Herfølge. Efterfølgende er der i 2013 opstillet modeller og udført tilsvarende beregninger for de kloakerede omegnsbyer: Borup, Algestrup, Bjæverskov, Nørre Dalby, Ejby, Vollerslev, Gørslev, Lellinge, Slimminge, Lille Skensved og Vemmedrup.

15 MIKE FLOOD giver et godt grundlag for at vurdere konsekvenser af ekstremregn i byområder. Det er detaljerede modelberegninger baseret på en model for kloaksystemet koblet med en model for terrænet. Her beregnes, hvordan oversvømmelser vil udbrede sig under hensynstagen til den aktuelle kapacitet i kloakkerne. Se Figur 2 Figur 2 Billedserien illustrerer som et eksempel, hvordan en oversvømmelse fra et regnvandsbassin vil udbrede sig ved stigende regnmængder, beregnet med Mike Flood. NIRAS har udført en kortlægning i det åbne land ved en simpel blue spotkortlægning, som udpeger lavninger i terrænet. Se Figur 3. Det er en bruttokortlægning af lavninger i terrænet, og omfatter arealer, der reelt ikke er oversvømmelsestruede ved små skybrudshændelser. Det kan for eksempel være store lavninger med et lille opland, hvor den mulige oversvømmelse kun vil ske i den nederste del af lavningen, eller områder med en god dræning, hvor regnvandet let kan sive væk i takt med nedbøren.

16 Figur 3 Udsnit af blue spot kortlægning, hvor de enkelte lavninger er tematiseret efter, hvor mange millimeter nedbør, der skal til for at fylde den enkelte lavning med vand. Kortlægningen er en udpegning af fordybninger i landskabet. Figur 3 viser de områder, hvor der vil kunne ske oversvømmelser, når der samler sig vand i lavninger. Derudover vil der kunne opstå små bække af vand, der strømmer mod lavningerne. Af Køge Kommunes ca.100 km åbne offentlige vandløb er de 50 km screenet og kortlagt for oversvømmelser. Se Figur 4. De er udvalgt ud fra kendte problemer med oversvømmelser, eller ud fra at de ligger i bynære oversvømmelsestruede områder. Følgende vandløbsstrækninger indgår i screeningen: Skensved Å, Snogebæk, Køge Å (nedstrøms Sydmotorvejen), Tangmosebækken, Præstebækken, Vedskølle Å og Holmebækken. Ellebækken Syd er ikke omfattet af vandløbsoversvømmelsesscreeningen. Der er her opstillet en model efter en kraftig regnhændelse i sommeren 2011, som skabte store oversvømmelser bl.a. ved Marksvinget. Modellen er opstillet i et samarbejde mellem Energiforsyningen og Køge Kommune. Tidligere oversvømmelser i området har øget fokus på området, hvorfor der allerede er planlagt anlægsarbejder ved Marksvinget, som fremgår af 4 årsplanen.

17 ./,0$7,/3$61,1*63/$1 Figur 4 Vandløbsstrækninger, hvor der er gennemført oversvømmelseskortlægning på screeningsniveau. Figur 5 Oversvømmelsesscreening ved Holmebækken, sydvest for Herfølge. Kortudsnittene viser en 10 års-(rød), 100 års-(grøn) og 1000 års-hændelse(blå) i 2012 (figuren til venstre) og 2112 (figuren til højre). KWWS KXJLQ H'RF HGRFYLHZELQDU\ DVS"3DJH,G 'RFXPHQW LG BB$FWLRQ

18 Screeningen viser de vandløbsnære oversvømmelser ved ekstreme nedbørshændelser eller tøbrud. Kortlægningen viser bl.a., at ved både 10 års- og 100 årshændelser vil oversvømmelserne i stort omfang begrænse sig til ådalene, fordi kanten af ådalene generelt er stejle (Figur 5). En 1000 års hændelse om 100 år vil derimod oversvømme større områder udover selve ådalen. Resultaterne fra screeningen fremgår af bilag 1. DHI har udført en modellering af stormflodshændelser i Køge Bugt, og undersøgt varighed og højde af en typisk stormflod i Køge Bugt. DHI har vurderet en 100 års episode i dag og i 2100 til henholdsvis 1,57 m og 2,25 m. Det er illustreret i Figur 6 Figur 6 Forventet omfang af en 100 års stormflodsepisode i henholdsvis 2012 og De gule områder ligger under niveauet for maksimal stormflodshøjde, men har ikke hydraulisk kontakt til området. Store dele af Køge By vil blive oversvømmet ved en 100 års stormflod om 100 år. Beregningerne er simuleret for en typisk stormflod á ca. 18 timers varighed. Derfor vil den periode, hvor vandspejlet er højest være begrænset til få timer. En nærmere analyse af stormflodsmodellerne viser, at Strandvejen mod syd og Københavnsvej mod nord ligger i ca. kote 2 og kan udgøre en barriere mod stormflod og dermed oversvømmelse af byområderne i bybåndet, specielt i kombination med de planlagte tiltag ved Køge Kyst.

19 Området mellem kysten og Københavnsvej ligger i en højde på 0-2 meter over havniveau. De ca. 35 parcelhuse og virksomheder i det område er derfor truet af det stigende havvandsspejl. Det er som udgangspunkt grundejernes eget ansvar at sikre sig mod skader pga. stormflod og oversvømmelser. En nærmere analyse af tidsrammen, mulige tiltag og afklaring af områdernes fremtidige status, vil indgå som et tiltag i handleplanen. Området er udpeget som Natura 2000 område nr. 147, Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Det er derfor omfattet af EU s habitatdirektiv, som i Danmark er udmøntet i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. m.m. Det betyder, at myndighederne ikke må godkende planen eller give tilladelse til projekter, der kan skade området. I ganske særlige og begrænsede tilfælde kan beskyttelsen fraviges efter godkendelse fra Naturstyrelsen og Europakommissionen. Egentlige ændringer i områdeudpegningen kan kun ske, når der foreligger fejl i udpegningen, og de skal godkendes af EU. Kommunen har ikke kendskab til lignende sager, men der må forventes lang og kompliceret sagsgang. Der bør derfor arbejdes med tiltag, der ikke medfører påvirkning af Natura 2000-området. Bykernen er og vil til dels blive beskyttet af udbygningen af Køge Jorddepot og det kommende Køge Kyst projekt se Figur 7. Her er der taget højde for det stigende havvandsspejl ved dige/kajkanter op til kote 2-2,5. Selve de nye byggerier på Sønder havn er planlagt til at have en sokkelkote på 3,25 og derved skulle byggerierne være klimasikret overfor en 100 års stormflod - også om 100 år.

20 Figur 7 Skitse af digekoter, fremtidige diger og jordopfyld ved Køge Kyst projektet. Udviklingen i den generelle grundvandsstand er beregnet ved anvendelse af en grundvandsmodel for kommunen. Det er i beregningen forudsat, at havvandsspejlet stiger 0,3 meter i 2050 og 0,8 meter i 2100, og at nedbøren tilsvarende stiger 7 % i 2050 og 14 % i Beregningerne og kort findes i bilag 3. Der kan forventes større fluktuationer i grundvandsspejlet end i dag, i den retning at grundvandsspejlet kan stå lavere om sommeren og højere om vinteren. Grundvandskortlægningen indgår ikke i risikokortlægningen, men bidrager til en overordnet viden om de gradvise grundvandsændringer i Køge Kommune. Usikkerheden er dog stor pga. effekten fra øget fordampning m.v. ikke er indregnet.

21 Figur 8 Modelleret stigning i det overfladenære grundvandsspejl i En betydelig stigning af det øverste grundvandsspejl kan forventes i takt med stigningen i nedbøren og havvandsspejlet.. I 2050 kan grundvandet i nogle områder komme til at stå over terrænoverfladen, hvilket må betyde, at områderne vil blive vådere end i dag (se Figur 9). Forudsætningerne er dynamiske og modelberegningerne bør derfor gentages, når ny viden er tilgængelig. Resultaterne kan pt. anvendes som indikator for, hvor der kan arbejdes med lokal nedsivning af regnvand og hvor det på længere sigt kan blive et problem.

22 Figur 9 De ikke brune områder udtrykker de arealer, hvor det terrænnære grundvand kan stå over niveauet for jordoverfladen i 2050 ifølge grundvandsmodellen. Der er udført en kortlægning af risikoen for oversvømmelse for hele Køge Kommune. Kortlægningen udpeger de områder, hvor skadesomkostninger vil være størst i tilfælde af oversvømmelser og kombinerer dette med de mest oversvømmelsestruede områder. På den baggrund kan områderne prioriteres økonomisk optimalt. Kortlægningen viser situationen i hhv og Kortene kan ses i bilag 4. Risikovurderingen er baseret på følgende trin: 1 Beregning og kortlægning af alle oversvømmelseshændelser fra havet, vandløb samt ekstremregn. Det være sig oversvømmede kloakker og vand, der strømmer på overfladen og samler sig i de laveste områder, eller som egentlige strømningsveje på overfladen. Ændringen i grundvandstanden er ikke indeholdt i denne analyse. 2 Beregning og kortlægning af sandsynligheden for oversvømmelse fra havet, ekstremregn og vandløb. En bestemt hændelse (f.eks. antal mm nedbør) er målt med en bestemt frekvens kaldes en gentagelsesperiode. Dvs. hvor ofte en given regnhændelse optræder. Ud fra dette defineres en 10, 20 eller 50 års hændelse (20 år hændelse = en hændelse, der statistisk set optræder hvert 20. år og derfor har sandsynligheden 0,05). Fremtidige gentagelsesperioder er udregnet på baggrund af historiske gentagelsesperioder og er fremskrevet med en klimafaktor.

23 3 Beregning og kortlægning af skadesomkostningsværdi af alle områder i kommunen. De enkelte temalag (som f.eks. en bolig) er tildelt en værdi pr. m². Herefter opgøres det inden for hver celle, hvor meget de pågældende temalag hver udgør af det samlede celleareal og dermed, hvilken værdi cellen repræsenterer. Vægtningen er baseret på studier fra Forsikring & Pension udarbejdet i samarbejde med Københavns Kommune og COWI og senest justeret i 2013 på baggrund af viden om nedbør og skader ved skybrud i København i 2010 og Tabel 3 Oversigt over anvendte temaer i værdikortlægning, med skadesomkostningsværdi pr. m² på baggrund af studier fra Forsikring & Pension. 4 Beregning og kortlægning af risiko (findes ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse med værdien/skadesomkostningen i tilfælde af en oversvømmelse). I bilag 3 findes en redegørelse over risikokortlægningen og i bilag 4 ses oversvømmelseskort, værdikort og risikokort.

24 Figur 10 Figuren illustrerer, hvordan 3 forskellige hændelsestyper og deres hyppighed kan sammenfattes til sandsynlighed, som sammen med værdien giver et billede af risikoen for oversvømmelse. I bybåndet har Energiforsyningen i 2012 fået udført en tilsvarende risikokortlægning (med en lidt anden værdikortlægning), som dog alene forholder sig til oversvømmelser fra kloaksystemerne, og som derfor kan anvendes som supplement til den generelle risikokortlægning. Beredskabet, Brand & Redning, udgør en uundværlig del af en klimatilpasningsindsats, idet beredskabet rykker ud og begrænser, stopper, forebygger eller evakuerer oversvømmede områder. Beredskabsplanen i Køge Kommune tager over, hvor klimatilpasningstiltag ikke er gennemført eller ikke slår til, eller ved hændelser, det ikke er muligt at gardere sig imod som f.eks. en stormflod som den i 1872 på 2,8 meter. Her må større områder blive evakueret og det skal derfor sikres, at beredskabet modtager varsling om en kommende stormflod. I forbindelse med nærværende klimatilpasningsplan er der udarbejdet en beredskabsanalyse. Her beskrives, hvilket materiel i form af pumper, slanger, generatorer Brand & Redning umiddelbart selv har, samt hvad der kan skaffes fra Entreprenør Teknik Køge, Energiforsyningen og Beredskabsstyrelsen i Næstved. Analysen indeholder endvidere retningslinjer for, hvordan beredskabet skal reagere ved forskellige typer oversvømmelser. Beredskabsanalyse fremgår af bilag 5.

25 Klimatilpasning skal være en løbende proces og integreres i den øvrige planlægning og udførsel af aktiviteter, som kommunen, andre myndigheder, virksomheder eller de private grundejere gennemfører. Kortlægningen viser resultaterne, såfremt samfundet ikke gør noget. Det er op hver enkelt grundejer/ansvarlig at forebygge skader og finde de rigtige løsninger. Målet er, at løsningerne også vil varetage andre interesser, så klimatilpasning kan være en mulighed for en anderledes og spændende udvikling af byområderne og det åbne land. En detaljeret og konkret målsætning vil indgå i den kommende strategi for klimatilpasning i Alle eksisterende byområder skal tilpasses og sikres mod fremtidens klimapåvirkning. Dette bør ske både i forhold til stormflod, skybrud og oversvømmelse fra vandløb. Ved tilpasningsplaner for de enkelte områder bør løsninger, der kombinerer andre fagområder og skaber en merværdi, f. eks. i forhold til det rekreative eller kulturelle, prioriteres i forhold til rent tekniske løsninger. Køge Kommune udstikker gennem spildevandsplanen krav til kloaksystemet (funktionskrav). Ved nyanlæg, separatkloakering og renovering i fremtiden skal kloakkerne opfylde de funktionskrav, der fremgår af skemaet, hvilket svarer til normal praksis i Danmark. På nuværende tidspunkt dimensionerer Energiforsyningen kloakkerne til en 10 års hændelse ganget med en klimafaktor på 1,3 svarende til, at det nuværende funktionskrav også kan opfyldes om 100 år.

26 Ekstremregn adskiller sig fra dimensionsgivende regn 1 ved, at når disse hændelser sker, kan vi ikke forvente, at vandet kan ledes bort gennem kloaksystemet. Kloaksystemerne skal således ikke kunne håndtere en 100 års hændelse, så den overskydende vandmængde vil give anledning til oversvømmelser. Målsætningen er, at oversvømmelser forårsaget af ekstremregn sker i områder, hvor skaderne er mindst mulige. Konkrete tiltag kan f.eks. handle om, at lede vandet fra følsomme områder via dertil indrettede veje, stier m.v. til områder, der er knap så følsomme, så som rekreative arealer, boldbaner mm. Mulige tiltag kan også være kontrollerede oversvømmelser, opsamling af vand, ændring af strømningsretning, udlæg af vådområder samt multifunktionelle løsninger, hvor klimatilpasning tænkes ind i designet således, at der opnås synergieffekter mellem f.eks. rekreative formål og kortvarig opbevaring af store mængder regnvand. Havvandsstanden vil stige langs kommunens kyststrækning, som er ca. 10 km. Heraf er ligger en stor del af Køge by kystnært, og det er derfor truet af stormflod. Målsætningen er i første omgang, at sikre byområderne mod skader fra en stormflod på ca. 2 meter svarende til 10 års hændelse år 2100 eller mere end en 100 års hændelse i Det kan ske via detailundersøgelser af nuværende veje, underføringer, beregninger af effekten ved sluser i vandløb m.v. Kystlinjen i Køge Bugt er overordnet set en pålejringskyst, der uforstyrret vil blive tillagt sediment og derfor vil flytte sig ud i bugten. Fra kommunegrænsen mod nord og ned til Værftsvej består kysten af en barrierekyst med en bagvedliggende lagune. Oversvømmelser i vandløb kan ske i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser fra oplandet, ved tøbrud og ved skybrud. De ekstreme afstrømninger fra oplandet kan være forårsaget af længerevarende våde perioder, hvor de enkelte nedbørshændelser måske ikke i sig selv giver anledning til problemer, men hvor de samlet medfører store vandmængder i vandløbet. På samme måde kan tøbrud også medføre betydelige afstrømninger. Disse typer oversvømmelser har en længere varighed end skybrudshændelser. De er således også vanskelige at håndtere, da der skal tilbageholdes store vandmængder f.eks. i vandløbsnære områder evt. ved opbygning af faunapassable tærskler eller midlertidige spærringer. 1 En dimensionsgivende regn svarer i gentagelsesperiode til den regn, der modsvarer funktionskravet for kloaksystemet. En ekstremregn optræder sjældnere end det.

27 De kommunale veje skal løbende tilpasses fremtidens klima. Der skal være særlig fokus på afvanding, vandløbsunderføringer og grundvand. Der foreslås en langtidsplanlægning, hvor udvalgte veje udpeges til vandveje og der indarbejdes alternative former for vejafvanding, hvor dette giver mening. I området langs bugten, hvor større industrivirksomheder i fremtiden vil få behov for at sikre sig mod det stigende havvandsspejl, vil Køge Kommune gå i dialog med disse virksomheder om resultatet af denne kortlægning, mulige fælles tiltag og hvad virksomhederne kan gøre på egen grund. Det er Køge Kommunes ambition, at klimatilpasning på landbrugsområder løses i fællesskab mellem de interessenter, som har dyrkningsinteresser i det pågældende område. Den fremtidige tilpasning kan ikke løses alene ved vandafledning gennem dræn og vandløb, herunder udvidelse af vandløbsprofilerne. Tilpasning kan ske gennem udlægning af lavninger til forsinkelsesbassiner og etablering af våde enge. Samtidig skal klimatilpasningen planlægges, så der bliver taget hensyn til områder, hvor der er værdifuld natur. Initiativ, projektstyring og finansiering er den enkelte lodsejers eget ansvar, Kommunen skal søge synergieffekter mellem mulige tiltag, eksempelvis vådområder, i forhold til vandplaner og Spildevandsplanen. Kommunen er også vandløbsmyndighed og godkender projekter til forhindring af oversvømmelser. Projekterne vil dog skulle betales af lodsejerne. I det åbne land vil ekstremregn oftest føre til oversvømmelser i lavninger og langs strømningsveje. Disse områder er kortlagt som en del af klimatilpasningsarbejdet og indgår i risikovurderingen. I det åbne land vil mange af disse områder være kendte, da de ofte står delvist vandfyldte i forårsmånederne. I ekstreme tilfælde vil der kunne ske omfattende oversvømmelser og afstrømning af vand på terrænoverfladen. Der kan gennemføres vandløbstiltag, som kan bidrage til at holde vand tilbage og om muligt sikre afledning af større vandmængder ved ekstremhændelser, dog uden dette går ud over naturkvaliteten i de pågældende områder. Vandløbstiltagene skal koordineres med klimatilpasningen på landbrugsjorder. I det løbende arbejde med vandløbene kan der arbejdes med forskellige løsningsmuligheder, som reducerer generne af oversvømmelse ved store vandføringer, som f.eks. dobbeltprofiler, vådområder mm.

28 Arealanvendelse i det åbne land er et fokuspunkt, da det ofte er gennem ændret arealanvendelse, den egentlige klimatilpasning foregår. Af Køge Kommunens 10 km lange kystlinje er der syd for Køge By en strækning på ca. 3 km, hvor det åbne land støder op til Køge Bugt. Kystlinjen vil blive oversvømmet ved det stigende havvandsspejl. Der skal tages stilling til tiltag til beskyttelse af kystlinjen. De kommunale veje forsøges løbende tilpasset fremtidens klimaudfordringer. Der vil være særlig fokus på mulighederne for at ændre principperne for håndtering af regnvand på og i vejarealerne, hvor dette er muligt. Der skal arbejdes med nye principper for opbygning af klimatilpassede vejarealer, der skal kunne håndtere væsentlig større vandmængder, samt være mindre følsomme overfor disse. I de nuværende vejopbygninger, vil der ved vandmætning ske en væsentlig forøgelse af risikoen for bæreevnesvigt og herved risikoen for lukning af udsatte veje. Der skal derfor være fokus på særligt udsatte vejstrækninger. Den forventede grundvandspåvirkning skal medtages ved projektering af veje, hvilket skal fremgå som et punkt i handleplanen. Der skal ligeledes være fokus på vandløbsunderføringer både mht. at kapaciteten skal være stor nok, men også muligheden for at kunne foretage gradvis opstuvning eller en egentlig opdæmning eller inddæmning. En særlig problemstilling på kommunale veje er ikke registrerede vandledninger samt private dræn underføringer, hvor det ikke er kommunen, der har vedligeholdelsespligten. Der vil i disse tilfælde ligge en stor arbejdsindsat i lokalisering og uddeling/pålægning af ansvaret for udbedring af disse ledninger. I denne forbindelse skal der også tages stilling til om yderligere krav til disse ledninger kan gøres gældende. De kommunale veje skal løbende tilpasses fremtidens klimaudfordringer. Der skal være særlig fokus på afvanding, vandløbsunderføringer og grundvand. Der skal tænkes i alternative former for vejafvanding, hvor dette giver mening, f.eks. ved ændrede profiler, som sikrer afvanding til den ene side af vejen. De steder, hvor der er problemer med underførte drænledninger af utilstrækkelig kapacitet, skal lokaliseres, og problemerne skal håndteres for at undgå, at der opstår oversvømmelser. Klimatilpasningen i Køge Kommune er også løbende tilpasninger, hvor klimaet indtænkes i den normale planlægning i kommunen. Ved renoverings-, om- og nybygninger af f.eks. boliger, veje, jernbaner, havne, torve, parkeringspladser og ikke

29 mindst rekreative arealer skal kommunen og private grundejere overveje, hvordan anlæggene indrettes i forhold til den øgede nedbør og det stigende havvandsspejl.

30 Klimatilpasningsplanen har status af et tillæg til Kommuneplann Klimatilpas- ning vil derefter indgå i kommunens Planstrategi 2015 og med den vil kommunen få en strategi for området. Figur 11 viser sammenhængen mellem klimatilpas Endvidere ningsplanen og kommuneplanen i 2013, og som det vil være fra viser figuren planernes sammenhæng med den statslige kortlægning af risikoområ- for der for oversvømmelser og efterfølgende Køge Kommunes risikostyringsplan kyststrækningen, som skal vedtages ved udgangen af Figur 11 Illustration af plan hierarki i Køge Kommune og sammenhæng med EU's oversvømmelsesdirektiv. Kommuneplan Lokalplaner I kommuneplanlægningen skal der tages stilling til de arealer, som er truet af oversvømmelser. Det skal vurderes om allerede udlagte områder er placeret hen- tiltag til klima- sigtsmæssigt, om nogle bør tages ud, eller om der skal gennemføres tilpasning, som reducerer risikoen. Både problemstillinger relateret til stormflod, skybrud, vandløb og grundvand bør inddrages. I lokalplanerne kan der udstikkes retningslinjer inden for specifikke arealer. Det kan f.eks. ske i form af minimums sokkelkote eller udlæggelsee af særlige over- svømmelsesområder relateret til ekstrem nedbør. Det kan være lokal nedsivning af regnvand eller parkeringspladser med permeable belægninger. Der er mange mu- ligheder i lovgivningen for at klimatilpasse lokalplaner.

31 Sektorplaner Alle kommunens planer og sektorplaner, skal klimatilpasses ved at der tages højde for det effekterne af det ændrede klima.. Det er muligt med den nuværende lovgivning, at forsyningen søger forsyningssekretariatet om tilladelse til takstforhøjelse til anlæggelse af klimatilpassede anlæg, der er billigere end traditionelle løsninger såsom rørbassiner, større kloakker m.v. Der skal arbejdes med løsninger, som ikke bare sikrer kloaksystemets daglige funktion, men i lige så høj grad tilgodeser forholdene ved ekstreme hændelser og forsøger at imødekomme truslen med en hensigtsmæssig planlægning og udformning af anlæg. F.eks. kan der i forbindelse med regnvandsbassiner arbejdes med omkringliggende rekreative arealer, som er designet til at blive oversvømmet ved ekstreme hændelser. Herved kan skader på mere værdifulde områder minimeres. Vandplanerne, der er i høring indtil den 22. december 2013, er ikke klimasikret, men staten har meddelt, at kommende vandplaner vil inddrage klimaforandringer i de fremtidige tiltag og virkemidler. Beredskabsplan I den eksisterende beredskabsplan inddrages en skybrudsplan, hvor det kortlægges, hvor beredskabet kan lede vand fra oversvømmelser hen, samt en varslings- og evakueringsplan for skybrud og stormflod. På baggrund af risikokortlægningen er der udført en tabsopgørelse for udvalgte delområder i bybåndet(figur 13) og omegnsbyerne i kommunen. Den viser, hvad oversvømmelserne vil koste samfundet pr. år, hvis der ikke sker en tilpasning til klimaforandringerne. Tallene er estimater beregnet på områdeniveauer eller hele landsbyer. De detaljerede tabsopgørelser ses af bilag 6. Tabsopgørelsen viser en samlet risiko i bybåndet på ca. 15 mio. kroner årligt i dag, mod ca. 87 mio. nutidskroner i 2112 pga. den højere sandsynlighed for stormflod, se Figur 12. Figur 12 Oversigt over tabsopgørelser i hhv. bybåndet og omegnsbyerne.

32 For omegnsbyerne ændres risikoen ikke helt så voldsomt fra 2012 til 2112 som i bybåndet. Den samlede risiko i 2012 udgør 2,5 mio. kroner årligt mod 3,2 mio. kroner årligt i Figur 13 Oversigt over områdeopdelingen anvendt ved tabsopgørelser i bybåndet. Hav udbredelsen henviser til stormflodsepisoder. Prioriteringen af klimatilpasningen i Køge Kommune er baseret på en analyse af de udførte oversvømmelsesberegninger, den udarbejdede risikokortlægning, tabsopgørelser, viden om tidligere hændelser, idéfase og allerede planlagte kloakeringstiltag. Samlet giver dette et kvalificeret grundlag for at vurdere omfanget af og behovet for at udpege undersøgelsesområder eller igangsætte delprojekter. Afsnit 7 gen-

33 nemgår alle de oversvømmelsestruede områder, der er udpeget på baggrund af risikokortlægningen, område for område. Køge Bugt er i 2011 udpeget som et af ti risikoområder i forbindelse med implementeringen af Oversvømmelsesdirektivet i Danmark. Risikoområdet strækker sig langs hele kystlinjen udfor Køge Bugt fra den vestlige del af Amager til området syd for Køge By. Køge Kommune skal derfor udarbejde en risikostyringsplan for kystzonen inden d. 22. december Kystdirektoratet har i 2011 udsendt kort over oversvømmelsesudbredelse i Køge Bugt og i 2013 udarbejdet kort over risikoen (beregnet værditab i forhold til tid) for oversvømmelser. Herefter skal Køge Kommune inden udgangen udarbejde et forslag til en risikostyringsplan for kystzonen, der indeholder foranstaltninger til at mindske de følger af oversvømmelser ved forebyggelse, sikring og beredskab. Proceduren gentages af stat og kommune hvert 6. år. Det er kommunens intention, at tiltag i kystzonen i nærværende handleplan kan videreføres i den kommende risikostyringsplan. Prioriteringen implementeres gennem en handleplan (afsnit 8). Handleplanen vil som udgangspunkt fungere som en køreplan for klimatilpasningsaktiviteterne, men samtidig være et dynamisk værktøj, som kan tilpasses og ændres efter behov. Det kan være i forbindelse med, at der opstår nye muligheder for at fremme nogle af projekterne, eller hvis det opstår behov for at gennemføre nogle nye ideer og initiativer her og nu eller der sker oversvømmelser, som kræver en hurtig løsning. Handleplanens første 4 år definerer helt konkrete initiativer. For de efterfølgende år indeholder planen prioriterede områdeindsatser. Fra og med KP 17 vil nye tiltag i klimatilpasningsplanen blive en del af kommuneplanen. En offentlighedsfase blev gennemført som en idéfase fra den 18. marts til den 12. april Kommunen annoncerede i de lokale dagblade, ligesom Radio Køge tog sagen op via et interview af kommunens sagsbehandler. Folk blev opfordret til at komme med gode ideer til løsninger eller fortælle om områder, hvor der var problemer med oversvømmelser. Der kom 11 bidrag af meget forskelligt omfang og indhold. Alt fra forslag til en hel klimatilpasningsrapport til nogle enkelte billeder af en konkret oversvømmelse. Alle bidrag er samlet i et bilag til planen og indgår i kommunens overvejelser om, hvilke konkrete tiltag, der kan sikre kommunen mod skader fra oversvømmelser fremover. Forslag fra idéfasen. I prioriteret rækkefølge med flest forslagsstillere først: Dige ved kysten Sluse i Køge Å

34 Åbne eller uddybe Ellebækken Oprensning af Køge Å Højvandslukke Snogebækken Anlæggelse af regnvandssøer Kystsikring Mere rensning af kloakker, riste, grøfter, gitre m.v. Faldretninger i kloakker rettes op Krav til mindre befæstning Søen ved Cirkelhusene udvides Åløbet fra søen ved Cirkelhusene udvides og renses for siv Brug af naturareal syd for Køge Ås til vandreservoir Snogebækken udvides og renses for siv Sluse mellem Ølsemagle Revle og Staunings Ø Forhøjning af revler ved kysten Vådområde ved Boholte udgraves til en sø Hæve indermoler Grønne tage ved nybyggeri Lokal nedsivning af regnvand Retablering, genslyngning og åbning af rørlagte strækninger af åer og bække.

35 I dette kapitel gennemgås de indsatsområder for klimatilpasning, der er udpeget på basis af de udførte kortlægninger og risikokortlægningen. Derudover ses der forslag til, hvordan der kan ske klimatilpasning på området. Kendte områder i ikke prioriteret rækkefølge, hvor oversvømmelser så vidt muligt skal undgås: Bagved er grundejer angivet. Køge Sygehus (Region Sjælland) Rådhuset (Køge Kommune) Bevaringsværdige og/eller historiske bygninger i Køge centrum (Figur 14) Transformatorstationer (DONG) Rensningsanlæg (Energiforsyningen) Brandstationer (Brand & Redning) Adgangsvej fra motorvej til Køge Sygehus (Køge Kommune) Køge Bugt-motorvejen (Vejdirektoratet) Stationsområdet i Køge By

36 Figur 14 Bevaringsværdige og/eller historiske bygninger i centrum. Illustrationerne i Figur 15 viser de modellerede oversvømmelser for en 100 års hændelse for nedbør i 2062 for Køge By udarbejdet af Energiforsyningen og udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

37 Figur 15 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i bybåndet.

38 Figur 16 Risiko for tab pga. oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Risikoen for oversvømmelse udtrykt som tab pr. år (kroner) pr. ha: Fælles tegnforklaring for alle følgende udsnit af risikokort. Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen Figur 16 viser potentielle oversvømmelser i hele bybåndet fra Ølby til Herfølge. Det dækker forskellige typer af oversvømmelser fra havvandsoversvømmelser (stormflod) over ekstrem nedbør (skybrud) med eventuelle oversvømmelser fra kloak med opspædet spildevand, til vandløbsoversvømmelser. Hertil kommer, at en række vigtige områder (hotspots) ikke må oversvømmes jf. afsnit 7.1. Flere områder vil være udsatte for oversvømmelser ved skybrud. Det gælder området ved Marksvinget, sygehusområdet og adgangsveje, området ved Lyngvej/Københavnsvej/Stenbjergvej/jernbanen, Klemmenstrupvej og Langelandsvej i Hastrup. Hertil kommer stationsområdet og flere mindre lokale områder. I Herfølge findes spredte udsatte områder, bl.a. ved Mellemmarksvej og Møllebækvej. Vandløbsoversvømmelser eller tøbrud langs Køge Å vil give mindre oversvømmelser langs åen opstrøms Køge By. Hvis den type hændelser opstår i kombination

39 med stormflod, vil det resultere i høj vandstand på den nedre del af åen, som kan lede til oversvømmelser. Køge By ligger lavt, og ved ekstreme stormflodshændelser er byen udsat. Med en forventet forhøjet middelvandstand i de kommende hundrede år vil en eventuel stormflod oversvømme et endnu større område. Det gælder bolig og industriområder på begge sider af Københavnsvej nord for Værftsvej/Lyngvej, hvoraf nogle allerede i dag har årlige problemer ved højvande. Desuden gælder det dele af industriområdet ved Valdemarshaab og området Åvænget/Strandvejen/jernbanen. I 2112, vil en meget ekstrem stormflodhændelse oversvømme hovedparten af Køge By, værst i det lave område nord for centrum og øst for sygehuset. Centrum af Køge ligger dog en smule højere og er ikke lige så udsat.

40 Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Borup udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

41 Figur 17 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Borup. Figur 18 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38.

42 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser oversvømmelser på terræn ved ekstremregn ved Borup skole og kirke, i boligområdet ved Lindevej, ved Parkvej og i området ved Rugmarken og Nøddeparken. Desuden vil der ske opstuvninger langs ådalen, som evt. kan bruges i forbindelse med bortledning af vand fra byområderne. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Algestrup udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

43 Figur 19 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Algestrup. Figur 20 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38

44 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser generelt en smule mere oversvømmelse i byen om hundrede år. Energiforsyningen har planlagt projekter for separatkloakering og vandløbsoversvømmelser. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Bjæverskov udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og Figur 21 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Bjæverskov. Tegnforklaring ses på side 38

45 Figur 22 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at byen kan inddeles i to klimatilpasningsindsatsområder, idet der er potentiel oversvømmelsesrisiko i boligområdet mellem Læskovvej og Duehusvej og i boligområdet mellem Skovbovej og Læskovvej. Illustrationen nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Nørre Dalby udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

46 Figur 23 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Nørre Dalby. Figur 24 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser begrænsede oversvømmelsesproblemstillinger i den nordøstligste del af Klempegårdsvej, som er lidt værre på sigt, og enkelte lokale områder i den vestlige del af byen syd for Dalbyvej.

47 Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Ejby udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og Figur 25 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Ejby.

48 Figur 26 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at området fra Fuglevej (nordvest for kirken), videre øst for kirken og nedstrøms langs Tranemose Bæk vil blive påvirket ved ekstremregn og bør betragtes som et samlet område ved klimatilpasning. Endvidere vil det tæt bebyggede område omkring Rensdyrvej være udsat. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Gørslev udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

49 Figur 27 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Gørslev. Figur 28 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38

50 Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Vollerslev udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og Figur 29 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Vollerslev.

51 Figur 30 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser mindre oversvømmelsesproblematikker i centrum af Vollerslev. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Lellinge udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

52 Figur 31 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Lellinge. Figur 32 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser få oversvømmelsesproblemstillinger, der alle kan løses med mindre bassiner eller lokale løsninger. På kortudsnittet ses endvidere oversvømmelsesproblematikker langs Køge Å.

53 Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Slimminge udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og Figur 33 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Slimminge.

54 Figur 34 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre) Tegnforklaring ses på side 38. Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser få oversvømmelsesproblemstillinger på flere villaveje ned mod Slimminge Å. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Lille Skensved udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og 2112.

55 Figur 35 Beregnede oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Lille Skensved. Figur 36 Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112(til højre).

56 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at de to industriområder i Lille Skensved henholdsvis nord og syd for jernbanen vil være blandt de mest udsatte områder i byen. Illustrationerne nedenfor viser de modellerede oversvømmelser for en 100 årsnedbørshændelse i 2062 for Vemmedrup udarbejdet af Energiforsyningen samt udsnit af risikokort for oversvømmelse i 2012 og Efter deadline for nye beregninger er kommunen blevet opmærksom på fejl i beregningerne i den østlige del af byen. De viste oversvømmelser her vil sandsynligvis ikke opstå.

57 Figur 37 Beregnet oversvømmelser i kloaksystemet ved en 100 års nedbørshændelse i 2062 i Vemmedrup. Figur 38. Risiko for oversvømmelse pr. år vist for 2012 (til venstre) og 2112 (til højre). Tegnforklaring ses på side 38 Oversvømmelsesmodelleringen og risikokortlægningen viser, at boligområdet mellem Egevej og Vemmedrupvej er udsat ved ekstremregn, men samtidig også kan fungere som en afledningskorridor mod nord.

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Vordingborg Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Klimatilpasningsstrategi November

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde 11-12 marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA Hvor truer klimaet? Oversvømmelsesdirektivet/klimatilpasningsplan »Plan-områder

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets

Læs mere

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021 2 Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september

FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan Team Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 20. februar 2015 Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan 2013 - Klimatilpasningsplan

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere