Det. dobbelte. dobbelteoprør

Transkript

1 Etnicitet Af Rashmi Singla Det dobbelteoprør dobbelte dobbelte For et ungt menneske tilhørende en etnisk minoritet er det vigtigt at få lov at udvikle en identitet med mange dimensioner ikke kun en bindestregsidentitet. Men den dobbelte udfordring kræver forståelse både fra familien og fra samfundet. Der findes i medierne en gængs diskurs, der relaterer problemer for og med etniske minoritetsunge primært til de unges egen familiedynamik og etniske tilhørsforhold. Et sådant syn levner stort set ingen plads til det andet oprør de unges forhold til det danske samfund, deres hverdagsoplevelser og bevidsthed om racediskrimination. Analysen i min afhandling Ungdomsrelationer, etnicitet og psykosocial intervention viser, at oprør blandt unge foregår i modernitetens landskab, og at der blandt etniske minoritetsunge foregår et dobbelt oprør i forhold til både familien og samfundet. Her vil jeg belyse det andet oprør nemlig kampen for en plads i samfundet med forbehold for generalisering baseret i kvalitativ forskning. En gennemgående problemstilling for minoritetsunge er deres oplevelser af racediskrimination uanset køn og alder, og uanset om de studiemæssigt og socialt klarer sig godt eller dårligt. Der er andre danske undersøgelser som beskriver etniske minori- 16 Nr

2 tetsunges oplevelser af diskrimination bl.a. Røgilds 1995, Mørck 1998, Tireli På anden side er der også undersøgelser, der ikke støtter konklusioner om disse oplevelser, fx Jeppesen, 1989, Necef Årsagen til disse uoverensstemmelser er dog snarere ideologisk og metodologisk end et udtryk for, at diskriminationen ikke findes. De unges bevidsthed om racediskrimination udspringer af deres personlige oplevelser med chikane relateret til deres etniske baggrund, manglende eller begrænset accept fra omgivelserne i forbindelse med både uddannelse og fritidsliv, fx adgang til diskoteker, ulige muligheder på arbejdsmarkedet, hvor etniske minoriteter tillægges en lav status, og den almindelige stempling af minoriteter i medierne. Netop medierne dækker ofte hændelser, som sandsynligvis aldrig ville være kommet i de nationale nyhedsmedier, hvis hovedpersonerne var af dansk oprindelse. Den skæve pressedækning falder tungt tilbage på alle etniske minoritetsgrupper i Danmark. Den sociologisk misvisende betegnelse andengenerations indvandrere bidrager også til de unges bevidsthed om at ikke høre til. Som en af de unge har udtrykt det: Det er ikke mig, der er flyttet fra et andet land til Danmark. Jeg er født her Jeg er ikke indvandrer. Strategier På trods af de fælles erfaringer anvender etniske minoritetsunge vidt forskellige strategier for at klare disse oplevelser. Hvordan de griber det an, afhænger af deres personlighed og deres familiemæssige og samfundsmæssige situation. Disse strategier placeres på et kontinuum fra passiv ignorering og hjælpeløshed til aktiv bekæmpelse og organisering. Det andet oprør kan være både konstruktivt og destruktivt, men ses netop i de unges aktive strategier for at klare hverdagens oplevelser. På forskellige niveauer foregår der en protest mod den forskelsbehandling, der finder sted i samfundet, og som er relateret til de unges etniske baggrund. For at vi kan forstå, afklare og hjælpe de unge, er det væsentligt at beskrive deres dobbelte oprør. Analysen af de velfungerende etniske minoritetsunge retter opmærksomheden mod de strategier, som er gavnlige for de unge selv, deres familier, deres etniske gruppe og majoritetssamfundet. En del af disse unge er i gang med at uddanne sig på forskellige uddannelsesinstitutioner, og de gør sig umage ved eksempelvis at læse dobbelt så meget som andre studerende. De føler sig delvis accepteret af majoritetssamfundet, som anerkender, at det er vigtigt at kvalificere sig til et voksenliv. En anden positiv strategi, som de velfungerende unge anvender, er at organisere sig for at opnå en fælles forståelse samt på demokratisk vis at bearbejde, konfrontere, protestere mod de uretfærdigheder, deres livssituation medfører. Resultaterne fra min afhandling kombineret med et blik på etniske minoritetsunge kvinders organisering i år 2000 illustrerer disse strategier. Dialog 2 2. generations indvandrerpiger blev stiftet i 1996 med det formål at medvirke til bedre integration af piger med etnisk minoritetsbaggrund. De føler, at danskere dømmer dem på forhånd, fordi de har en anden etnisk baggrund. I 2000 opstod en anden forening, nemlig Vision, der har som sit formål at fremme dialogen mellem unge og forældre og på et mere overordnet plan mellem majoriteten og minoriteten. Ydermere har en række unge kvinder involveret sig i den samfundsmæssige debat om etniske minoriteter og ytret sig om emner som fx tørklædedebatten. Deres synlige, velformulerede deltagelse i medierne afspejler ligeledes det dobbelte oprør et oprør mod forældrene, der består i at træde frem i det offentlige lys og mod majoritetssamfundet ved at stil- Nr

3 Som en af de unge har udtrykt det: Det er ikke mig, der er flyttet fra et andet land til Danmark. Jeg er født her Jeg er ikke indvandrer. le krav om frihed til at klæde sig efter eget ønske. Herudover findes der foreninger, hvor etnisk tilhørsforhold er det principielle kriterium, men hvor foreningen reelt sigter mod dialog og forståelse mellem unge og både familien og det danske samfund. Som eksempel kan nævnes Tamilsk Ungdoms Netværk i Danmark, Foreninger som ISAF (Indiske Studerende og Akademikeres forening), OPSA (Organisation for Pakistanske Studerende og Akademikere). En dobbelt udfordring Parallelt med den konstruktive organisering er der statistiske oplysninger og mediebilleder, som afspejler de unges negative og destruktive strategier. En del af de handlinger, der udføres ved hjælp af disse strategier, betragtes som kriminelle af familien og af samfundet, men bliver til dels betragtet som normale blandt disse unge. Analysen i min afhandling påpeger, at det at lave ballade eller at lave penge er nogle af de udtryk, disse unge bruger om den destruktive form for aktiv respons, der er baseret på bestemte territoriale fællesskaber, hvor både etniske minoritets- og danske unge kan være involveret. De vigtigste årsager til problemet findes ikke i deres hjemlands kultur, men i deres mangesidede marginalisering at være udenfor. De unges marginalisering retter vores opmærksomhed på fremstillingen af de unge som rodløse voldsmænd eller passive ofre. Denne fremstilling afspejler et grundlæggende perspektiv, hvor minoritetsunge anses for at være marginale på en dobbelt måde både aldersmæssigt og i forhold til deres etniske tilhørsforhold. Mine erfaringer som psykolog i Københavns Kommunes etniske rådgivningcenter og i NGO en Transkulturelt Terapeutisk Team for unge indvandrere og flygtninge viser, at nogle minoritetsunge klarede sig godt hele tiden og andre klarede sig godt i perioder. Jeg betragter ungdomsperioden som en periode med en dobbelt udfordring, hvor der både er risici og muligheder. For minoritetsunge handler ungdommens periode om at håndtere den dobbelte udfordring som består i samtidig at være ung og medlem af en etnisk minoritet. Etnisk identitet får en særlig betydning i samspillet med et majoritetssamfund, hvor der forekommer racediskrimination. Det giver sig blandt andet udtryk i, at der overfokuseres på det negative ved etniske minoriteter især de unge. Udtalelser fra de unge i min undersøgelse, der klarer sig godt, fremhæver, at disse unge accepterer deres etniske tilhørsforhold, og de formår at danne en kompleks identitet. For nogle er det en bindestregs-identitet, dvs. en indisk-dansk identitet, og for andre er det en identitet med mange dimensioner og handlinger. Nyere forskning viser, at bindestregs-identitet kan være vildledende. (Over-)fokusering En ung minoritetskvinde i undersøgelsen er en ung gymnasieelev i Danmark med forældre fra Indien, medlem af håndboldklub, deltidsansat i et supermarked, medlem af en læsegruppe, deltager i det indiske tempel, medlem af ISAF. En sådan beskrivelse viser, hvor kompleks og præget af mangfoldighed de unges livsform er. Der er altså ikke tale om en splittelse eller om at leve to liv. Den komplekse identitet afspejler flertydighed og forandringer, der karakteriserer modernitets perioden, der gælder for alle, men som stort set overses i den offentlige diskussion om etniske minoriteter. I modsætning hertil står de dårligt fungerende minoritetsunges identi- 18 Nr

4 tet, der er karakteriseret af at være reduceret. Der er tilsyneladende to paradoksale former for identitet. For eksempel placerer en ung kvinde i undersøgelsen sig selv som afghaner, og hun har intet at gøre med det danske samfund, medens en anden ung kvinde kalder sig selv dansker og ikke en gang husker sine forældres oprindelsesland klart. Overfokuseringen på enten den etniske identitet eller den danske identitet har psykiske omkostninger og er en negativ måde at håndtere den dobbelte udfordring på. En positiv måde at håndtere den dobbelte udfordring på kræver forståelse både fra familien og fra samfundet. De minoritetsunges dobbelte oprør består i at reorganisere magtbalancen i familien og i samfundet. Dette dobbelte oprør kræver mod og opbakning fra omgivelserne. Hvor mange ressourcer bruges på at støtte de unge, der organiserer sig konstruktivt? Ifølge min forståelse bruges der langt flere ressourcer på de unge, der anvender destruktive strategier. Om at lytte Som forsker og psykolog har jeg hverdagskontakt med de unge og deres familie og kan med erfaringer herfra pege på den praktiske betydning af min tese. Tesen opfatter de unge som aktive personer, der skaber sammenhæng i tilværelsen med mangfoldige muligheder. Den praktiske del af min afhandling viser, at selv de dårligt fungerende unge havde en række konstruktive forslag til måden, man kunne yde psykosocial hjælp til dem. Et gennemgående forslag på tværs af kønog etniske grænser var, at de professionelle i langt højere grad skal lytte til dem. Lytter vi som professionelle nok til de unge, når vi planlægger og yder psykosocial hjælp? Selv om der tales en del om brugerinddragelse inden for den sociale sektor, praktiseres det Nr

5 dobbelte dobbelte dobbelte dobbelte dobbelte Det dobbelte oprør mig bekendt ret sjældent, når det handler om de unge og især etnisk minoritetsunge. På vores eget plan og med vores begrænsede midler prøver vi at praktisere brugerinddragelse og være opmærksom på de unges dobbelte udfordring ved at inddrage deres familie samt personer fra det bredere samfund i vores psykosociale hjælp. Men bestræbelserne på at formidle vores erfaringer og anvende dem til at indføre ændringer i det etablerede system har været som at løbe panden mod en mur. Om Det dobbelte oprør Heldigvis er der enkelte positive oplevelser af åbenhed og accept over for den nuancerede måde at opfatte de unge på, som giver kræfter til at kæmpe mod en forenklet og stigmatiseret opfattelse af de etniske minoritetsunge. Dermed bliver de etniske minoritetsunges dobbelte udfordring og dobbelte oprør også en udfordring for de unges familie og det danske samfund især det professionelle system. Rashmi Singla er psykolog, ph.d. og ekstern lektor på RUC Artiklen tager afsæt i Rashmi Singlas ph.d.-afhandling Ungdomsrelationer og etnicitet. En social-psykologisk studie samt implikationer for psykosocial behandling, Københavns Universitet, Afhandlingen belyser ungdomsalderens udfordringer i det moderne samfund med særlig vægt på etnisk minoritetsungdom i Danmark. Der er en sammenlignende undersøgelse af velfungerende og dårligt fungerende unge med både etnisk minoritetsbaggrund (primært sydasiatisk, indisk og pakistansk) og dansk baggrund. De velfungerende er operationelt defineret som unge, der klarer sig godt skolemæssigt og socialt. Dårligt fungerende er de unge, der er henvist til de psykosociale systemer begrundet i psykologiske problemer. En kombination af substantialistiske og socialkonstruktivistiske indgangsvinkler danner de teoretiske rammer for undersøgelsen. Artiklen har i en noget anden form været bragt som kronik i Information. Undersøgelsen findes desuden beskrevet i to artikler af Rashmi Singla: Den dobbelte udfordring: Unge etniske minoritetskvinders problemer og løsningsstrategier i Madsen og Graumann (red.): Nyt land nye roller. Køn i bevægelse blandt etniske minoriteter. Ligestillingsafdelingen, København Psychosocial intervention Etniske minoriteter og ligeværdighed i Psyke & Logos, 1, Nr