Ungdom og Identitet. Fordybelsesområde: Ungdom og Identitet Prøveoplæg: "Generation Z" fra Berlingske, Magasin 2. sektion, fredag den 26.

Transkript

1 Ungdom og Identitet Fordybelsesområde: Ungdom og Identitet Prøveoplæg: "Generation Z" fra Berlingske, Magasin 2. sektion, fredag den 26. april Mundtlig Dansk Afgangseksamen, prøveniveau B

2 Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte prøveoplægget "Generation Z", fordi den beskæftiger sig med generationens identitet, o^ passer godt på nutidens ungdom. Den gjorde stort indtryk på mig, fordi jeg kan identificere mig med den. Præsentation af analyse og fortolkningspunkter: Gennemgang af avis og layout Gennemgang af opbygningen og kilder Hvordan er nyhedskriterieme Vinkling Sprog Præsentation af perspektiveringsområder: "Jomfruen" af Kim FupzAakeson Familiedemokrati Udviklingen af ungdommens identitet Præsentation afoplæsningsstykke: Oplæsningen starter fra: 02. Magasin, anden spalte, linje 8 til anden spalte, linje 21. Valgte oplæsningsstykke er udvalgt, fordi det giver et indblik af hvordan generationen ambitioner, og teknologiske udfoldelser er. Kilder: Infomedia: "Generation Z" fra Berlingske Tidende Magasin 2. sektion fredag d. 26 april 2013 "Jomfruen" af Kim FupzAakeson fra novellesamlingen "Dyrekredsen" 1996.

3 3 ^ Q Bi s ^! <c o u z u < s o Portræt. De lever i en verden af overvældende muligheder. De er koblet op - nogle så meget, at de nu prøver at koble af. De er ansvarlige, målrettede og måske også lidt kedelige. Mød Generation Z, der snart springer ud som voksne. ^ z 3: z w på s^ a ^B: I- o i-» <o AfBirgitteRahbek m. Foto: Kasper Palsnov bra@berlingske.dk kapa@)berlingske.d(< et er mandag morgen, og l.u på Rysen- Steen Gymnasium har matematik. De ser friske ud. Dagens emne erpotensfunlrtioner. Bevæbnet med tusch ogwhiteboard går Massens matematiklærer i gang med at undervise.»i 2008 lovede Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale, at den gennemsnitlige levealder i Danmark skulle hæves med tre år,«begynder læreren og for- Idarer kort om Forebyggelseskommissionen, så det bliver helt klart, hvordan matematik er en del af det virkelige liv:»kommissionen fandt ud af, at højere afgifter på cigaretter, alkohol og usund mad vil medføre et lavere forbrug af disse varer, hvilket vil medføre flere og bedre leveår - som en positiv bivirkning vil sundhedsudgifterne også blive lavere. Sådan blev det udtrykt sprogligt, men hvordan kan vi også vælge at udtrykke sådan en sammenhæng?«spørger matematiklæreren. Hænder ryger op og ned i det trange klasselokale, hvor der bliver diskuteret variable, parabler, hyperbler og eksponentielle sammenhænge, mens læresætninger og matematiske beviser tager form på whiteboardet. Bøger er der ingen af- det er bærbare computere, der fylder op på bordene, for klassen bruger udelukkende E-bøgeri matematik, dansk og etpar andre fag. De fleste i l.u er klædt i Jeans, T-shirt og gummisko. Bag uniformeringen gemmer sig forskellige fremtidsdrømme. Én vil være forfatter, en anden selvstændig, en tredje leder i et større firma, mens en fjerde drømmer om at få et arbejde, som man kan holde fri fra, når man går hjem om eftermiddagen. Arbejds- og studieophold i udlandet står på mange af elevernes ønslælister, og et flertal regner med "at gennemføre et universitetsstudium, men usildærheden er også stor. Bliver snittet højt nok? Hvilken hylde er den helt rigtige?»presset er enormt Man skal altid se fremad og vide, hvad man vil, ogman skal hele tiden være bedre 02. MAGASIN. BERL1NGSKE. 2. SEKTION. FREDAG 26. APRIL 20)3

4 end de andre til alt,«siger 16-årige Victor Rasmussen, mens Alberte Høeg Olsen på 17 år udtrykker det på følgende måde;»jeg har så høje forventninger til min fremtid, at jeg næsten frygter at skuffe mig selv, da jeg lige nu ikke har nogen idé om, hvad jeg gerne vil.«der er en kasse til alt. Victor, Alberte og resten af l.u tilhører den generation, som bliver kaldt»generation Z«af mange forskere, der arbejder med befolkningsgrupper. Andre kalder dem»zappeme«,»de digitalt indfødte«,»generation «og»igenerationen«. Når l.u skal beskrive deres egen generation, vælger de ord som»ambitiøse«og»måh-ettede«. De vil være noget, og de ved, at det kommer til at kræve hårdt arbejde. >Men vi bliver ofte fremstillet som en forvirret og overfladisk flok, der vil have fri adgang til cafépenge, fjumreår og reality-tv. Der el<sisterer mange fordomme om vores generation,«mener Julie Adelkvist- Knudsen på 17 år. Generation Z blev født i løbet af 1990erne og i begyndelsen af det nye årtusinde. I dag er de tweens, teenagere og i begyndelsen af tyverne, og de er som vådtler,derlangsomtervedatstørl<ne. De fleste teorier i forbindelse med kortlægning af generationers særpræg tager udgangspunkt i, at værdier og verdensanskuelse bliver udviklet i skolen, hjemmet og det samfund, som en generation vokser op i,»særligt årene mellem 15 og 25 år er meget betydningsfulde. Herefter sker der ofte ikke de helt store ændringer i det grundlæggende værdisæt. Så Generation Z er ikke»færdige«endnu. De er ved at blive formet, men vi ved en del om dem,«siger cand. scient pol. og forskningschef Marianne Levinsen fra Fremforsk - Center for Fremtidsforskning, hvor hun blandt andet laver analyser af de unge og deres fremtidige adfærd. Det første karakteristiske træk, som hun fremhæver ved Generation Z, er, at de er blevet betragtet som uniktmenneskemateriale, siden deblevfødt.»de tuhører den første generation, der for alvor er blevet anset for at være individer med individuelle talenter, muligheder og behov,«siger Marianne Levinsen. Da sundhedplejersken havde aflagt sit sidste besøg hos Generation Z, begyndte andre professionnelle systematisk at vurdere dem. Mens Generation Zs forældre lallede rundt i fri leg på børnehavernes legepladser som små, har pædagoger arbejdet systematisk med at udvikle Generation Zs kompetencer. For de yngste årganges vedkommede har det sågar været lovpligtigt med pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne inden for områder som sociale kompetencer, kuhurelle udtryksformer, naturfænomener ogalsidigpersonlighedsudvikling. Der er blevet fulgt op i skolen. Mens de første Generation Zere endnu var mmlinger, begyndte follæskolen at røre på sig blev det for første gang indskrevet i loven, at det offentlige skolesystem skal tage udgangspunkt i de enkelte elever. Siden er individuelleelevplaner blevet obligatoriske, ogfra anden Masse bliver elevers faglige niveau nu kortlagt i nationåle testi en række discipliner. Ifolge ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet er Generation Z præget af at føle et stort ansvar, og de anser det for at være deres egen opgave atsørge for, at de lykkes og klarer sig godt.»nutidens unge er vant til at blive målt og vejet. Personlig kompetenceudvilding er en helt naturlig ting for dem, og de er vokset op med et krav om, at de skal få sig en uddannelse - gerne så hurtigt som muligt,«siger han. Generation Zs forgængere, der oftest bliver kaldt Generation Y, blev voksne i opgangstider med kæmpe friværdier på boligmarkedet og et accelererende luksusforbrug, mens de blev pumpet fulde af forventninger om, at arbejdsgiverne stod klar med den røde løber og positiv saerbehandling for at få lov til at ansætte netop dem. Generation Z er derimod vidner til finanskrisen, og at det ikke er nogen naturlov, at de vestlige lande harførertrøj en påi verden.»mange mærker et vist pres,«konstaterer Jens Christian Nielsen. Og ifølge Marianne Levinsen bliver Generation Z nok mere pragmatiske og fornuftige end deres forgængere i Generation Y. For de akademisk orienterende kan endemålet endnu godt være lidt sløret, men de ved, at de skal arbejde hårdt. På erhvervsuddannelserne har især pigerne meget konkrete lavpraktiske planerforfremtiden.»generation Z kigger på dem, der er lidt ældre end dem selv, og som har fået at vide, at hvis bare de gen- FREDAG 26. APRIL SEKTION. BERLINGSKE. MAGASIN. 03

5 > fakta GENERATIONSGUIDE Generation Z Fodt: Fra begyndelsen af 1990erne til begyndelse af 2000erne. Karakteristika: Stillerhøje krav tiisigselv, højt aktivitetsniveau, dyrker mange relationer-både nære og distancerede. Præget af: Aldrig at have kendt til en verden uden Internet, sociale medier, flnanskrisen, stor ungdomsarbejdsløshed i Europa, reality-tv, klimakrisen, regnbuefamilier, elevplaner, familiedemokrati, den første kvindelige statsminister i Danmark og den første sorte præsident i USA. Bliver også kaldt: igenerationen, Generation@, Generation Net, Generation Tech, Generation We, De digitalt indfødte ogzappeme. Generation Y Fadt: Fra 1980 till990. Karakteristika: Netværksorienterede, selvfremstillende. sultne på oplevelser. Præget af: Internettets gennembrud, globaliseringen, boligmarkedets optur, forbrugsfest, udvidede familier, terrorangrebene d. 11. september 2001, krigene i Afghanistan og Irak, multietnidtet. Bliver også kaldt: Generation Why, Ceneration Next, Millenium-generationen og Projekt-generationen. Generation X Fodt: Fra midten af 1960erne til slutningenaf 1970erne. Karakteristika: Skeptiske og indlvidorienterede. Præget ak Stigning i antallet af skilsmisser. Den kolde krig, atomtruslen, punk og BZ-bevægelsen, fattigfirserne, aids-frygt, Berlinmurens fald. Den første generation, som i vidt omfang har gået i daginstitutioner. Bliver også kaldt: Nå-generationen og Generation No Future. Jeg kan godt lide at synge, og jeg har fået en stor chance foratarbejde sammen medprofessionelle. Men jeg kan ikke regne med, at det hele bare kommer så nemt. Det er vigtigt med en uddannelse. Isabella Diaz, 15 år Minprimære frygt er at klare mig skidt i skolen, så jeg ikke kan opnå det, jeg ønsker. Engang ville jeg være folkeskolelærer. Nu vil jeg gerne på universitetet og så blive gymnasielærer. Victor Rasmussen, 16 år icration Fadt: Fra midten af 1950erne til midten af 1960erne. Karakteristika: Der er ingen karakterika for den såkaldt»glemte generation«, som er splittet og identificerer sig med enten 68-generationen eller Generation X alt efter værdier. Bliver også kaldt: Generation Jones i USA og Storbritannien, fordi Jones er udbredt og dermed ukarakteristisk efternavn, og fordi»jones«er slang for at længtes. 68-generationen Fodt: lefterkrigsårene Karakteristika: Beredte til oprør og tabunedbrydende. Præget af: Kvindefrigørelsen.Vietnamkrigen, Studenteroprøret, P-pillen, velfærdsstatens vækst, samfundsøkonomisk medvind Hippiebevægeisen og den fri abort. Bliver også kaldt: De store årgange, babyboomerne og efterkrigsbørnene. Note: Der er mange forskellige opfattelser af skevene mellem de forskel- Uge generationer, og sociologier og demografer opererer også med en del undergrupperinger. Nærværende generationskarakteristik skal ses som et overblik fra helikoptetperspektio. KILDER:»GENERATION X. Y, Z AND THEOTHERS«AF WILLIAM L SWROER. UNCDOMSFORSKER JENS CHRISTIAN NIELSEN, CAND. SC1ENT. POL MARIANNE LEVINSEN. nemførte en uddannelse, så skulle de nok få et godt arbqde. Det er ikke så nemt længere. Generation 2 er meget fokuserede på at få de rigtige kompetencer, så de kan komme frem og få en plads i samfundet De ved, at de skal yde, hvis de skal opnå noget. De er måske lidt kedelige, men jeg er sikker på, at mange af dem vil være knalddygtige. når de kommer ud på arbejdsmarkedet,«siger Marianne Levinsen. Isabella Diaz er 15 år og går i niende klasse. Hun har et nært forhold til sin iphone. Den er det sidste, hun kigger på, inden hun lukker øjnene om aftenen. Den er også det første, hun tjekker, når hun vågner.»jeg har haft den i lidt over et år, og jeg bruger meget tid på at gå på de sociale medier på den. Tidligere så jeg meget fjernsyn. Det gør jeg næsten ikke mere. Nu holder jeg mig til min iphone og computeren,«fortæller Isabella Diaz, som bliver afbrudt af sin far, Claus Hansen, fra årgang 1961.»Det er sygeligt. Hun kan sidde med den seks timer i træk ;eg prøver at få hende til at holde lidt igen, Jeg synes, at det er for meget.«forklarer han, mens teenagedatteren udstøder et diskret sult og miler med øjnene.»altså, sådan er mange af mine venners forældre også... de forstår ikke... men han er klart værst,«forklarer IsabeUaDiaz, mens hun nikkermod sin far. Isabella Diaz bruger ikke lam de sociale medier til at kommunikere med vennerne og holde sig opdateret på forskellige fronter. Hun kan godt lide at synge og har haft held med at tiltrække sig et stort- og globalt-publikum på det sociale videosite YouTube. Få dage efter, at sangerinden Rihanna havde udgivet nummeret»diamonds«. indspillede Isabella Diaz en cover-version med assistance fra sin far, der er fritidsmusiker. Da hun efterfølgende lavede en musikvideo til covemummeret, behøvede hun ikke hjælp fra andet end et kamera på en stige og redigeringsprogrammet Windows Movie Malær, før hun kunne uploade sin egen»diamonds«-video på You- Tube, hvor den er blevet set over gange, har affødt en masse kommentarer på et udvalg af sprog og resulteret i, at folk fra musikbranchen har opfordret Isabella Diaztil at opsøge dem, når hun selvføler, athun er klar.»jeg har også lavet andre covernumre, og jeg synes selv, at de er gode, men de kunne være endnu bedre. Lige for tiden holder jeg lille pause fra musikken. Der skal også være plads til venner og lektier og andre ting. Jeg føler, at jeg har fået en stor chance, hvis bare jeg griber den, og det vil jeg gerne vente med, indtil jeg føler mig 100 procent Idar. Det er jeg ikke endnu,«siger Isabella Diaz, der har søgt ind på Ørestad Gymnasium på grund af stedets særlige medielinje. Generation Z bliver også kaldt»de digitalt indfødte«. De er blevet undfanget sideløbende med, at internettet og computeren bevægede sig fra at være for de få til at blive allemandseje brugte kun 12 procent af danskerne internettet jævnligt. Fem år senere havde 21 procent af danskerne ifølge Danmarks Statistik intemetadgang fi-a hjemmet, mens nærværende avis samme år kunne oplyse, at 62 procent af danskerne havde været på nettet i løbet af den maj 2001, og at Danmark dermed var helt i front i forhold internettets udbredelse sammen med Norge, Canada og USA. I dag bruger 92 procent af danskerne nettet hjemmefra, og Generation Z kan slet ikke forestille et liv uden intemet og mobiltelefoner.»det ville være ren stenalderfor dem,«konstaterer fremtidsforsker Marianne Levinsen. Generation Zs forældre havde i bedste fald en klods af et videokamera med kassettebånd ogbåndoptager, som de fornøjede sig og kunne dokumentere deres verden med, da de var unge. Redigering, leg med effekter og en semiprofessionel kvalitet kunne de glemme alt om. Det var forbeholdt fagfolk i dyre studier. I dag er de digitale muligheder uendelige - både 04. MAGASIN. BERLINGSKE. 2. SEKTION. FREDAG 26. APRIL 2013

6 -^ Jeg vil rejse og flytte hjemmefra,når}eg bliver smdent Jeg overvejer at studere humaniora eller samfundsvidenskab eller gå på Forfatterskolen. Jeg vil være forfatter og håber, at jeg vil lainne leve af at skrive. Julie Adelkvist-Knudsen, 17 år Mingenerationer livsnydende og søger efter maksimal underholdning. Jeg vil gerne være skuespiller. Hvis det ikke er muligt på gmnd afkonkurrence, vil jeg læse noget samfundsfagligl VilliamVellev,16ér Generation 2 har en storverden at forholde sig til, men den næste generations verden vil blive endnu større. Generationen efter Zerne er født i løbet af det nye årtusinds første Srtl og bliver kaldt»new Millennium«.»De vil i endnu højere grad end Generation Z konstant være koblet op til venner og informationer,«siger fremtidsforsker Marianne Levinsen og peger på, at New Millennium også vil finde det naturligt at orientere sig mod en større del af verden end tidligere generationer;»de vil se verden som et sted med mange centre. Tidligere troede vi nærmest, at Vesten havde patent på demokrati. Efter Murens fald og den økonomiske krise er det blevet tydeligt for os, at vi ikke længere er verdens centrum. Dem er der mange af. Verden er mangfoldig, og det vil både Generation Z og især New Millennium-generationen blive præget af.«kreativt og i forhold til underholdning, skolearbejde og pleje af venskaber. Generation Z bruger meget tid i den digitale verden - særligt på de sociale medier og på spil. Generation Z sover mindre end unge gjorde for bare ti år siden, og ifølge ungdomsforsker Jens Chrisdan Nielsen er der ingen tvivl om, at de digitale muligheder ermedtil atholde dem vågne.»de kan hele tiden lige komme i kontakt med deres venner på Facebook. Der er hele tiden noget, som de lige kan tjeldæ på nettet De kan hele tiden lige lave lidt mere research til en skoleopgave,«siger Jens Christian Nielsen, som mener, at en afgenerations Zs største udfordringer er at få skaffet sig noget ro ogkobleheltaf. VennerbetyderaltforGenerationZ-ogdetgjorde de ogsåfortidligere generationer af unge.»det nye er, at de kan have mange forskellige former for venskaber ogvedligeholde dem på forskellige måder-for eksempel digitalt. Nogle bliver nærmest helt stressede over afle de platforme, der kræver opmærksomhed og opdateringer. En del unge er begyndt at ændre adfærd på Facebook, hvor stort set alle har en profil. Enkelte - og det er stærke unge -har meldt sigheitud.andreerbievetmegetselektiveiforhold til. hvem de vil være venner med. De vil eksempelvis ikke være venner med nogle, som de ikke kenderretgodti forvejen,«siger Marianne Levinsen. Det er også blevet nemmere at være anderledes. Det er nemt at møde ligesindede, hvis man skiller sig ud og eksempelvis har en særpræget fritidsinteresse, en anden seksualitet end flertallet eller har mistet en forælder.»når man kigger på hvilke unge, der har det værst, så er det helt klart de unge, der ikke har nogen nære venner. De kan godt håndtere store problemer og udfordringer, når bare de har nogen at tale med og læsse af på,«siger Jens Christian Nielsen Der er mange forventninger til Generation Zs digitale evner og måde at se verden på. De vokser op i en verden, hvor alverdens informationer lam er et par skærmberøringervæk, er vant til at navigere i digitale fællesskaber, kan nemt kommunikere med hele verden, og de kan selv udtrykke sig og skabe digitalt indhold, uden at de behøver andet end en smartphone. Men der er også nogle, der ser på deres digitale kompetencer med skepsis. En af dem er professor Joanna Zylinska fra Institut for medier og kommunikation på Goldsmiths Universityof London.»Digitale medier er selvfølgelig en intergreret og naturlig del af unge menneskers hverdag. De er storforbrugere. Men det er ikke ensbetydende med, at de har en særlig indsigt i det digitale univers - måske tværtimod,«siger Joanna Zylinska, som mener, at nutidens teenagere og mennesker først i tyverne måske har en ringere forståelse for den digitale verden end den forrige generation på betydningsfulde områder.»de spiller, ser videoer og bruger meget tid på afgrænsede platforme som Facebook, Tumbh- og Instagram, hvor de bruger simple funktioner, der er definerede på forhånd. Mange udfører kun en række af simple handlinger, som en lille håndfuld store og dominerende virksomheder tilbyder dem. Mange unge i dag mangler basal indsigt i, hvordan den digitale verden er bygget op og fungerer teknisk og økonomisk. De kan ende med at blive et digitalt proletariat,«siger Joanna Zylinska, der selv underviser studerende mellem 18 og 21 år og har oplevet, at Generation Zs forgængere bevægede sig mere rundt på det åbne intemet og reflekterede mere over, hvad den digitale verden varfor en størrelse.»når det er sagt, så er der selvfølgelig mange enkelte individer blandt de såkaldt digitale indfødte, der har nogle helt fantastiske digitale færdigheder og eksempelvis er superbe til at lave musik digitalt og opbygge multimediefortællinger,«siger Joanna Zylinska. På Rysensteen Gymnasium er der fællessamling. Eleverne er stavet Sammen i en sportshal, hvor forskellige beskeder bliver overbragt. To unge reprassentanter fra en international forening orienterer om muligheden for at bmge ferien på frivilligt arbejde i udlandet. Der er informationer om en gallafest, en teknofest, en anden teknofest,»game of Thrones«- aften, aftenarrangement med en naturvidenskabelig forsker, udvekslingsbesøg med egyptislæ og hollandske klasser, koncerter og en teaterforestilling.»det er et succeskrav, at man har et velfimgerede liv med venner, fester og fællesskaber, men samtidig bruger tid og energi på uddannelse,«mener 17-årige )ulie Adelkvist-Knudsen fra l.u. Generation Z er vokset op i familiedemokratier, hvor de fra en tidlig alder er blevet involveret i beslutninger og har taget stilling til store og små spørgsmål.»det gjorde Generation Y også i nogen grad. men det er for alvor slået igennem med Generation Z. Den der med, at det er familiens patriark, der bestemmer, er helt død. Generation Z er med til vælge ny bil og feriemål,«siger Marianne Levinsen. Også globale begivenheder har været med til at gøre Generation Zs verden større.»en sort præsident i USA betyder også noget. Det gør noget ved de unges verdensbillede, ai de kan se, at alle kan blive alt Der er flere ting på paletten for denne generation, end der har været for andre,«mener Jens Christian Nielsen. Hvis Victor Rasmussen fra l.u kunne ændre en tingi verden, ville han fjerne det pres, der opstår, når man hele tiden skal være målrettet og bedst og på samme tid skal navigere rundt i en stor verden med et væld af valgmuligheder»jeg tror på nogle måder, at det var nemmere for min far. da han var på min alder. Han vidste, hvad han skulle fra dag ét. Verden var nok mere enkel dengang.«fredag 26. APRIL SEKTION. BERLINGSKE. MAGASIN. 05