Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge. Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet

Transkript

1 Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet 1

2 Indhold Baggrund...3 Målgruppe og anvendelse...3 Arbejdsgruppe og styregruppe...3 Skole/fritidshjemskulturen...3 Rammer for arbejdet og samværet med børn...3 Børns signaler og symptomer...4 Iagttagelsespligt...4 Psykiske tegn på seksuelle overgreb...4 Fysiske tegn på seksuelle overgreb...5 Hvis mistanken opstår...5 Underretningspligt...5 Tolkebistand...5 Orientering af forældre / værge...6 Underretning af hjemkommunen...6 Overvejelser omkring eventuel politianmeldelse...6 Politianmeldelse...7 Tjenestefrihed...7 Dom eller tiltalefrafald...7 Børneattest...7 Godkendelse og vurdering...8 Børn, der krænker børn...8 Hvem krænker hvem?...8 Hvad er seksuelle krænkelser?...8 Verbal krænkelse...8 Psykisk krænkelse...8 Seksuel krænkelse...9 Fokuspunkter i udredning af hændelse...9 Magtrelation mellem børnene er afgørende...9 Skole/fritidshjemmets opgave...9 Forældres krav på inddragelse...10 Litteraturliste

3 Baggrund Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af en række sager om ansattes seksuelle misbrug af børn i offentlige institutioner. Erfaringerne viser også, at børn/unge begår overgreb på andre børn/unge. I forbindelse med den megen fokus på problemet de senere år, blev det på skolen og fritidshjemmet besluttet at udfærdige en vejledning til håndtering og forebyggelse af sådanne sager. Målgruppe og anvendelse Dette er 3. udgave af vejledingen, og den henvender sig til alt internt personale (f.eks. lærere, pædagoger, pæd.medhjælpere, servicepersonale, m.v.) og eksternt personale (defineres af ledelsen, f.eks. chauffører) på Ladegårdsskolen og Fritidshjemmet ved Ladegårdsskolen. Den skal bruges som et middel til forebyggelse af overgreb på børnene, men samtidig også forhindre, at der ikke sker ubegrundet mistænkeliggørelse af personalet, som følge af den øgede bevågenhed. Derudover angiver den nogle retningslinjer for, hvad skolen og fritidshjemmet skal foretage sig, når der opstår mistanke om, at en ansat krænker et barn eller et barn/ung krænker et andet barn/ung. Vejledningen er suppleret med den lille folder, som indeholder konkrete instrukser. Det er vigtigt, at denne vejledning og folderen med konkrete instrukser bruges i en sammenhæng. Arbejdsgruppe og styregruppe Ladegårdsskolen nedsatte i 2002 en arbejdsgruppe bestående af 1 repræsentant fra skolebestyrelsen, 1 repræsentant fra fritidshjemsbestyrelsen og 1 forældrerepræsentant. I foråret 2003 blev der nedsat en styregruppe bestående af 1 pædagog fra fritidshjemmet, 1 lærer fra skolen, 1 repræsentant fra fritidshjemsbestyrelsen og 1 repræsentant udpeget af skolebestyrelsen. Denne styregruppe fik tilkoblet en konsulent fra BST til at hjælpe og vejlede i udarbejdelsen af vejledningen. Styregruppen består af: Line Højmannn, pædagog i Fritidshjemmet Evy Kristensen, lærer i skolen Bjarne Petersen, forældre og formand for fritidshjemmets bestyrelse Tina Hansen, forældre og udpeget af skolens bestyrelse Den første færdige udgave udkom i august 2006 Nærværende udgave er revideret i januar 2011 Skole/fritidshjemskulturen Rammer for arbejdet og samværet med børn Det er lederne, der har det overordnede ansvar for at lægge rammerne for arbejdet og udvikle pædagogikken og etikken i skolen og fritidshjemmet. I den pædagogiske målsætning og praksis beskrives og afspejles de voksnes værdier, normer og rutiner, samt holdninger til, hvad der forstås ved god etik. Pædagogisk planlægning, faglige refleksion og indbyrdes åbenhed er et godt værn med seksuelle overgreb på børn og mod mistænkeliggørelse af de ansatte. Der skal således skabes rammer og muligheder for indflydelse og åbenhed. Den pædagogiske faglighed sammen med den personlige intuition og umiddelbare fornemmelse er elementer i afdækning af uhensigtsmæssige relationer mellem børn og voksne. At turde stole på sin egen fag- 3

4 lighed og turde tage en problemstilling op, også selv om det måtte involvere en kollega, når man fornemmer, at der er noget galt med et barn, er altafgørende for arbejdet med at forhindre, at et barn lider overlast. Børns signaler og symptomer Iagttagelsespligt Voksne professionelle lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, m.fl. der arbejder med børn og unge, har skærpet iattagelsespligt. De har en særlig forpligtelse til at holde øje med de symptomer, børn udviser, og som kan give anledning til bekymring. Når det drejer sig om overgreb, incest og pædofili, og uden at det er muligt fuldstændigt at konkretisere symptomerne på seksuelt misbrugte børns adfærd, udviser disse børn alligevel en lang række fælles symptomer, som vi l kunne give anledning til, at mistanken opstår. Ingen af de nævnte symptomer kan stå alene, men en mistanke kan bestyrkes, hvis flere af de nævnte symptomer udvises. Hovedgruppen af symptomer udgøres af angst, depression og adfærdsforstyrrelser af forskellig art og altid skyld og skam. Disse symptomer samt nedenstående tjek-liste skal selvfølgelig ses i relation til barnets alder (kronologiske alder), samt funktions- og udviklingsniveau. Ingen af disse symptomer kan som nævnt - stå alene, men hvis mistanken er opstået, eller barnet pludselig udviser et eller flere af de nedenfor oplistede symptomer, bør det give anledning til, at sagen undersøges nærmere efter de retningslinjer, der er angivet i denne vejledning. Psykiske tegn på seksuelle overgreb Ændret personlighed eller adfærd. Ofret gør og siger ting, som han/hun ikke plejer Lav selvfølelse. Ofret mister troen på sig selv. Ofret bliver meget usikker og selvudslettende Depression. Ofret bliver indadvendt og ulykkelig Tilbagetrækning. Ofret mister kontakt med vennerne eller holde op med at gå ud Søvnløshed. Ofret kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har mareridt Spiseforstyrrelser. Ofret spiser ikke eller kun meget lidt. Ofret spiser usædvanligt meget Tab af færdigheder eller forringet funktionsniveau. Ofret kan ikke længere gøre ting, som han/hun kunne tidligere Tab af forringet taleevne. Ofret kan ikke huske ord, han/hun plejer at kunne. Ofret stammer Selvskadende adfærd. Ofret slår, sparker, kradser eller bider sig selv. Eller skader sig selv på andre måder Udadreagerende adfærd. Ofret slår, sparker, kradser eller bider andre. Eller skader dem på andre måder Upassende seksuel opførsel eller overdreven fokus på sex. Ofret blotter sig eller rører ved sig selv foran andre. Ofret overdriver seksuelle tilnærmelser til andre. 4

5 Fysiske tegn på seksuelle overgreb Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold Tøj, som er revet i stykker eller forsvundet Rifter og ømhed omkring kønsorganerne Seksuelt overførte sygdomme eller graviditet Hvis mistanken opstår Underretningspligt Det er fastsat ved lov, at alle offentlige ansatte har en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der gør, at et barns trivsel og udvikling er i fare. Dette betyder blandt andet, at lederen som den første skal underrettes i tilfælde af opstået mistanke om seksuelle overgreb. Hvis mistanken opstår i en gruppe, skal lederen straks underrettes. Hvis en medarbejder føler sig overbevist om, at et barn udsættes for overgreb eller anden form for vanrøgt, og en henvendelse til skolens/fritidshjemmets leder ikke bliver taget alvorligt, har denne stadig pligt til at underrette barnets hjemkommune ifølge servicelovens regler om skærpet underretningspligt. Det gælder, uanset om barnet er udsat for overgreb uden for skolen/fritidshjemmet eller fra en ansats side. Den skærpede indberetningspligt betyder, at den medarbejder på institutionen, der får kendskab til problemet Øjeblikkeligt skal videregive sin viden til sin nærmeste overordnede og Senest dagen efter aflevere en skriftlig indberetning til denne Indberetningen skal i det omfang det er muligt indeholde følgende punkter: Barnets/den unges navn og alder Tidspunktet for overgrebet Overgrebets karakter Hvem, der foretog overgrebet Barnets/den unges tilstand før og efter overgrebet Lederen skal senest dagen efter at have fået kendskab til episoden udarbejde en redegørelse for forløbet. Redegørelsen sendes til Centerlederen og skal indeholde følgende: En samlet fremstilling af forløbet det vil sige en objektiv beskrivelse af, hvad der er hørt og set og ikke en fortolkning af, hvad der er set og hørt Lederens kommentarer i eget bilag Evt uddybende forklaringer fra medarbejderen og/eller andre, som har haft kendskab til sagen Så vide muligt skal barnets/den unges egne oplevelser og forklaringer med Tolkebistand Der tilknyttes tolkebistand, hvis det skønnes nødvendigt at hensyn til forældrene. 5

6 Orientering af forældre / værge Lederen skal samtidig orientere forældremyndighedsindehaveren eller barnets/den unges værge. Orienteringen skal ske ved et brev, som bør indeholde en beskrivelse af hændelsen og give eksempler på, hvordan skolen/fritidshjemmet behandlingsmæssigt vil forholde sig til barnet/den unge Orienteringen af forældre kan eventuelt ske ved indkaldelse til møde om sagen Underretning af hjemkommunen Lederen skal, samtidig med inddragelse af centerlederen og orienteringen af forældremyndighedsindehaveren, underrette barnets/den unges hjemkommune. Underretningen skal indeholde dem samlede redegørelse for sagen, inkl. Brevet til forældremyndighedsindehaveren, med forslag til behandlingsmuligheder for barnet/den unge Institutionen skal i underretningen fremkomme med konkrete forslag til kommunnen mht. det videre forløb i skole/fritidshjem o Her tænkes på invitation til behandlingsmøde med deltagelse fra centerleder og/eller institutionsleder og kommune o En drøftelse af og iværksættelse af ny handle- og behandlingsplan Overvejelser omkring eventuel politianmeldelse I Socialministeriets seneste vejledning om særlig støtte til børn og unge (december 2006) anføres følgende om indgivelse af politianmeldelse: 60. Den kommunale forvaltning og anbringelsesstederne skal være særligt opmærksom på tilfælde, hvor der er mistanke om seksuelle eller fysiske overgreb mod børn og unge, herunder hvis der er unge, der har en uhensigtsmæssig seksuel adfærd, så der kan træffes de fornødne foranstaltninger til beskyttelse af barnet eller den unge. Den særlige opmærksomhed skal ligeledes rettes mod seksuelle overgreb, når barnet er anbragt. Det kan være hensigtsmæssigt, at kommunen har et beredskab klar til disse svære sager, jf. pkt. 68. Derudover kan der hentes hjælp hos SISO, der er et videnscenter vedrørende den socialfaglige indsats til bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn. 61. Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, skal underretteren ligeledes rette henvendelse til politiet. Politiet får herved mulighed for at efterforske sagen. Ligeledes kan en leder opleve, at en eller flere forældre retter henvendelse til hende/ham for at forelægge en mistanke om, at en ansat begår seksuelle overgreb på nogle børn. Det er lederens opgave at indberette mistanken til centerlederen, som vil anmelde sagen til politiet, hvis det skønnes nødvendigt. Som leder skal man tage sådanne henvendelser meget alvorligt, også selv om man ikke mener, at mistanken overhovedet bunder i realiteter. Kontakt hellere Familiecenteret én gang for meget end én gang for lidt. Som ansatte har alle tavshedspligt i forhold til den konkrete mistanke. Det betyder at: De ansatte ikke indbyrdes må diskutere eventuelle mistanker og oplevelser De ansatte må ikke videregive oplysninger til forældre, presse eller andre 6

7 Det skyldes, at politiet skal have mulighed for at foretage afhøringer, uden at der kan rejses mistanke om, at ansatte eller forældre har aftalt, hvordan de opfatter hændelsesforløbet. Det skal understreges, at den ansatte, som bliver anmeldt til politiet for mistanke om overgreb på børn, ikke må orienteres om, at ledelsen har indberettet vedkommende. Det skyldes, at politiet i forbindelse med en anmeldelse skal have mulighed for at lede efter beviser på bopælen m.v., uden at den mistænkte kan få mulighed for at slette/fjerne eventuelt belastende bevismateriale. Det kan betyde, at lederen og en ansat i en periode på op til 8-14 dage er bekendt med, at der er foretaget en anmeldelse til politiet, uden at den mistænkte ved noget om det, og at vedkommende fortsat arbejder på/for skolen/fritidshjemmet. Politianmeldelse Som hovedregel er det det krænkede barns hjemkommune, der træffer beslutningen om indgivelse af politianmeldelse på baggrund af indberetningen fra skolen/fritidshjemmet. I tilfælde, hvor sagen i særlig grad involverer skolen/fritidshjemmet og dennes personale, træffer skolen/fritidshjemmets leder afgørelse om indgivelse af politianmeldelse. Det samme gælder, hvis udsættelse med indgivelse af anmeldelse må antages at medføre skade på politiets efterforskning. Spørgsmålet om anmeldelse til politiet kan skolens/fritidshjemmets leder eventuelt drøfte med forvaltningen. Tjenestefrihed I det øjeblik politiet enten giver tilladelse, eller situationen nødvendiggør det, vil den ansatte som hovedregel skulle have tjenestefrihed fra sit arbejde, mens politiet undersøger sagen. Tjenestefrihed bevilges af lederen af skolen/fritidshjemmet. Når politiet har foretaget afhøringer af den ansatte, de øvrige kollegaer, forældre og eventuelle børn, tager de efterfølgende stilling til, om der kan rejses tiltage for overgreb. Dom eller tiltalefrafald Det er vigtigt at pointere, at indtil en sag er afgjort i retten med en dom, er en ansat ikke dømt. Der kan opstå mistanker, som ikke har noget på sig; det kan være, at politiet frafalder at rejse tiltale, og det kan være, at den ansatte frifindes i retten. I den enkelte konkrete sag vil lederne finde den bedst mulige løsning på de problemer en afgørelse kan rejse. Børneattest Som hovedregel indhentes børneattest på alle, der ansættes i skolen/fritidshjemmet. Indhentelse af børneattest gælder for alle ansøgere inden for alle personalekategorier såvel lønnede som ulønnede medarbejdere og praktikanter. Når en person anmoder om at blive tilkaldevikar, indhentes børneattest hurtigst muligt. Børneattesten skal ligeledes indhentes på alt nuværende personale. Undtagelse fra reglen om indhentelse af børneattester Der indhentes ikke børneattest ved stillingsskift internt i skolen/fritidshjemmet. 7

8 Godkendelse og vurdering Ansættelse til en stilling er betinget af, at børneattesten ikke er til hinder for en ansættelse. En ansøger må således ikke tiltræde en stilling, før lederen af skolen/fritidshjemmet har godkendt attesten. Med hensyn til lønnede praktikanter kan lederen ikke underskrive praktikaftalen, før børneattesten er godkendt af lederen. Enhver dom for seksuel omgang med børn eller mindreårige vil udelukke fra ansættelse. Når børneattesten modtages i skolen/fritidshjemmet vil den blive behandlet fortroligt af skolens/fritidshjemmets leder. Børn, der krænker børn I dette afsnit er der taget udgangspunkt i pjecen Når legen går over stregen udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd og artiklen Unge krænkere af Mimi Strage publiceret i Psykologi Nyt. Hvem krænker hvem? Voksne, der begår seksuelle overgreb mod børn, har for de flestes vedkommende været udsat for omsorgssvigt i deres barndom, og en del har desuden selv være t seksuelt misbrugt. Når vi taler om børn og unge, som begår overgreb, er der grund til at formode, at den sammenhæng er endnu klarer og stærkere. For børnenes vedkommende er det at krænke et andet barn ofte en måde at bearbejde og udleve de smertelige erfaringer, de selv har af at være blevet misbrugt seksuelt. Det skal dog slås fast, at langt de fleste børn, som udsættes for seksuelle overgreb af voksne eller af andre børn, ikke selv bliver krænkere. I hvor stort et omfang børn krænker børn er ikke belyst systematisk, men fra forskellige fagkredse er der meldt ud, at der er sket en tydelig stigning. De kommende år vil der bliver forsket på dette område. Hvad er seksuelle krænkelser? Seksuelle krænkelser er flere ting. Når vi taler om børn og unges seksuelle krænkelser, kan der være tale om verbale, psykiske eller fysiske overgreb. Verbal krænkelse Verbal krænkelse er for eksempel, når en pige i puberteten får omtalt sine bryster som store patter, eller udsættes for lignende udtalelser som hendes krop. Psykisk krænkelse Psykisk krænkelse kan for den unge være at blive presset til at deltage i en leg eller et spil, hvor man gradvist skal tage tøjet af for til sidst at sidde helt eller delvist nøgen foran andre, uden at det nødvendigvis indebærer, at man har seksuel kontakt med andre. 8

9 Seksuel krænkelse Seksuel krænkelse af fysisk karakter kan være alt fra, at et barn tiltvinger sig ret til at røre ved et andet barn, til at den anden part tvinges til at have egentlig seksuelt samkvem, eller at et mindre barn bliver tvunget/lokket til at sutte tissemand på et andet barn. Seksuel krænkelse kan være vanskeligt at give en klar definition på, da det altid vil være offerets egen oplevelse af at få overskredet personlige og seksuelle grænser, der er afgørende for, om han eller hun føler sig krænktet. Børn har et naturligt behov for at udforske deres egen krop og seksualitet på egen hånd eller sammen med andre. Dette kræver dog, at de børn, der deltager er helt enige om betingelserne for legen, og at det enkelte barn har mulighed for at sige fra undervejs, hvis barnet føler, at det bliver gået for nær. Det vigtigt og vanskelige består i at kunne afgøre, hvornår legen er gået over stregen, og om der er tale om seksuel krænkelse af et eller flere børn. Fokuspunkter i udredning af hændelse Fokuspunkter, der er vigtige at være opmærksomme på, når vi skal forholde os til, om der er tale om overgreb: Magtrelation mellem børnene er afgørende Seksuelle overgreb mellem børn indebærer ofte, at et barn i en mere magtfuld position udnytter et svagere barn. Graden af magtanvendelsen og trusler fra det barn, der krænker et andet barn, kan fortælle os, at der er tale om et overgreb. Ved børns almindelige seksuelle lege er der en frivillig aftale om, at det er hemmeligt for andre børn og voksne. Når der er tale om et overgreb, er det ene barn ofte tvunget til at deltage gennem trusler og magtanvendelse. Her er hemmeligholdelsen bestemt af det krænkende barn. Skole/fritidshjemmets opgave Personalet i skole og fritidshjem skal være med til at forebygge unges krænkelser mod andre på et tidligt tidspunkt, for at forhindre senere seksuelle overgreb. Det er derfor vigtigt, at personalet i skolen/fritidshjemmet får undersøgt, diskuteret og skabt opmærksomhed om problemstillingen og på grænser i almindelighed. Når børn krænker og overskrider andre børns grænser, er det i alle situationer ødelæggende for børns integritet og selvfølelse. For nogle børns vedkommende skal der foretages en særlig indsats, evt. ved inddragelse af andre samarbejdspartnere I forhold til andre børn (de fleste) skal pædagoger gennem det pædagogiske virke forebygge og stoppe uhensigtsmæssige samspil, erstatte det med en respekterende adfærd og lave en grænsestøttende indsats Da børnene/de unge på skolen/fritidshjemmet er forskellige, skal der lavet differentieret handleplaner omkring seksuel adfærd (knus, kys, kæresteri, m.v.) er emnet seksualitet er et punkt på det koordinerende møde. (NB: der skal formuleres overordnede retningslinjer og grænser for børnenes seksuelle adfærd, som barnets eventuelle seksuelle adfærd kan relateres til, når det er relevant). Hermed forstås, at noget kan være tillad for ét barn/ung og ikke for et andet. Børn med generelt svage grænser har større risiko for at blive ufrivillig part i grænseoverskridende lege. 9

10 Kontakt og samtale med barnets forældre om barnets manglende grænsesætning kan være af væsentlig betydning for barnet. Dels for at sikre, at barnet ved fælles hjælp lærer sine grænser at kende, samt får støtte til at sætte dem. Dels for at forebygge, at barnet kommer i en eventuel offersituation. Pligten til at underrette de sociale myndigheder, når et barn eller ung krænkes seksuelt, er i princippet det samme, uanset om overgrebet begås af en voksen eller et barn/ung Det er vanskeligt at finde en entydig definition på, hvad der er acceptabel adfærd. Det er i gråzonen mellem børns almindelige seksuelle omgang og seksuelle overgreb, at Ladegårdsskolens/Fritidshjemmets personale skal kunne agere og handle. Det er derfor nødvendigt, at der i personalegruppen bliver skabt mulighed for indbyrdes at diskutere, hvad der er gode og rimelige rammer for børns samvær, herunder drøfte egne normer, holdninger og erfaringer, som er med til at præge den enkelte pædagogs oplevelse og holdning til, hvad der er acceptabel seksuel adfærd. Forældres krav på inddragelse Forældrene til krænkede børn har under alle omstændigheder krav på at blive bekendt med det, barnet har været udsat for. Dette gælder også i situationer, hvor børn, der er i skolens/fritidshjemmets varetægt, udsættes for f.eks. en blotter. Det samme gør sig gældende, hvis skolen/fritidshjemmet er på lejrskole eller feriekoloni, hvor barnet ligeledes er i skolens/fritidshjemmets varetægt. Det er vigtigt, at forældrene kontaktes hurtigst muligt, således at de ikke gøres bekendt med situationen fra 3. hånd. Koordinerende møde På det årlige koordinerende møde skal seksualitet være et fast punkt på dagsordnen, fra skolestart. Under punktet diskuteres barnets/den unges seksualitet og forholdene omkring barnets personlige pleje. Kodeordet for forebyggelse af seksuelle overgreb er tilstrækkelig god omsorg. Forebygger vi omsorgssvigt, så forebygger vi også seksuelle overgreb. Pjecen Når legen går over stregen er rekvireret og findes i skolens og fritidshjemmets biblioteker. 10

11 Litteraturliste Albertslundvejledingen, udarbejdet af Albertslund Kommune Den gennemsigtige praksis. Om at forebygge overgreb på børn, BUPL og PMF, 1999 Overgreb mod børn, Det kriminalpræventive Råd, 1999 Når legen går over stregen, Dansk Ungdoms Fællesråd, 2000 SISO, referat af konference Regeringens handleplan om seksuelt misbrugte børn. Man famler jo i blinde, Red Barnet Når mistanken opstår, PMF Ansæt den rigtige, PMF Unge krænkere, Mimi Strange, Psykolog Nyt, 2000 Forebyggelse og håndtering, SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap tegn på overgreb, SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap når skaden er sket, SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om forebyggelse, SUS Seksuelle overgreb nej tak, SUS Seksualitet uanset handicap, Socialministeriet, vejledning 2001 Kompendium fra kursus, SUS Diverse artikler Hjemmesiden er under opbygning (jan 2011), men kan måske være til inspiration. Projektet omhandler seksualpolitikker på specialskoler 11