Forældres rolle, betydning og udfordringer i gymnasietiden

Transkript

1 Forældres rolle, betydning og udfordringer i gymnasietiden Ordrup Gymnasium 1. november 2016 Psykolog Therese Dittmann Vesterbrogade 20, 3. tv. 1

2 Ungdom - generelt En periode hvor man går fra at være barn til at blive voksen. En fysiologisk og mental udvikling. Kroppen udvikler sig, øget seksualdrift. Udvikling af en mere kompleks tænkning (abstrakt tænkning, evnen til at ræsonnere, evnen til at overveje mange muligheder, øget refleksionsniveau). Løsrivelse fra forældre. Opmærksomheden retter sig i højere grad væk fra familien og ud mod omverdenen og én selv i relation til denne. Større opmærksomhed på én selv (alene og i samspil med andre). Sociale fællesskaber bliver betydningsfulde.

3 Ungdom og identitet Sociale fællesskaber og ungdomsliv Uddannelse, job og fremtid Seksualitet og kærlighed Selvstændighed og løsrivelse fra forældre

4 Ungdom og identitet Politiske og kulturelle diskurser Sociale fællesskaber og ungdomsliv Uddannelse, job og fremtid Seksualitet og kærlighed Selvstændighed og løsrivelse fra forældre

5 ..et andet grundlæggende problem, er, at efter vi har haft den retorik om vores unge mennesker og vores udvikling, I skal fandeme løbe stærkt, I gør det nærmest kun forkert, kineserne kommer og spiser jer lige om lidt og alle andre gør det bedre end jer. Så får vi selvfølgelig en forældregeneration, der er hundeangste for, hvad sker der med mit barn i det her ræs, og forsøger at gøre det allerbedste, de har lært, for at give de bedst mulige udviklingsvilkår for dem. Så bilder vi os derefter ind at kalde dem for curlingforældre fordi, at de gør lige præcis dét, som samfundet omkring inviterer til nemlig at de fokuserer på individet.. Psykologforeningens formand Eva Secher Mathiasen Debatten 2016.

6 Forældres udfordringer Hvornår skal vi blande os, og hvornår skal vi lade de unge klare den selv? Hvilken kasket skal vi have på? forældre? Coach? Ven? Forbillede? Hvornår skal de være pisken, og hvornår skal det være guleroden. Hvor meget kan vi tillade os at blande os? Hvor meget må vi presse på? Er vi der for meget? Er vi der for lidt? Pres og forventninger fra omgivelserne (skole, samfund, familie, omgangskreds m.m.)

7 At finde en balance Bagatellisering Overreaktion

8

9 Tilgangen til de unge Vi skal inddrage os selv og vores erfaringer, når vi taler med vores børn uden at være docerende. Vi skal spejle de unge, i det de gør uden at gå med i deres udsving. Vi skal ikke være coach for de unge de gider ikke have det, ved mindre de selv beder om det! Vi skal være klar til at kunne gå på kompromis. Vi skal være klar til erkende, når vi har taget fejl.

10 En stabilisator i de unges liv Karaktere Afleveringer Forstærker følelserne Kærlighed Alkohol Fester Venner Stoffer SRO Lukker af Kærestesorg Konflikter Facebook SRP

11 Eksempler på at være stabilisator Tilgængelighed Nysgerrighed Fordomsfrihed Anerkendende At inddrage uden at overinddrage At være involveret uden at være overinvolveret Stille krav Dele ansvar

12 Fra barn til voksen Barn Forbud, diktat, lovgivning Du må ikke.. Du skal.. Jeg vil ikke have at du.. Du må gerne.. Jeg vil have at du Ung/voksen Rådgivning, afspejling af værdier, vejledning Hvis du spørger mig, så.. Jeg ville gøre.. Jeg synes.. Jeg bliver bekymret når.. Mine værdier er.. Mine erfaringer er..

13 Inddragelse og medbestemmelse Invitation til den unge: Hvad synes du er fair i denne situation? Hvordan vil du løse problemet? Hvad er dit biddrag til et kompromis? Hvad kan motivere dig til at prøve noget andet? Hvad gør vi, hvis vores aftale ikke rykker noget? De unge gør ikke noget mod os men for dem selv.

14 Inviterende spørgsmål Hvad har du brug for, at jeg gør lige nu? Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig? Hvad synes du, vi skal gøre i den her situation? Har du brug for at høre, hvad jeg tænker om det? Jeg har brug for at fortælle dig Jeg synes du virker for tiden, kan vi tale om det? Hvis ikke du vil tale med mig om det, er der andre, du kan tale med det om?

15 Overvejelser over egne grænser Hvad er til forhandling, og hvad er ikke til forhandling? Hvorfor? Hvad er ok? Hvad kan jeg leve med? At kunne udbede sig betænkningstid. Det skal jeg lige tænke over, før jeg giver et svar At have retten til at fortryde ligesom de unge har. Men også at kunne begrunde det.

16 Hvornår SKAL man tale med sit barn? Hvis de siger, at de vil tale med os. Hvis der er en konflikt, de ikke selv kan løse. Hvis lidt for mange følelser er til stede i for lang tid (vrede, tristhed, frustration m.m.). Hvis man har en fornemmelse af, at ens barn ikke har det godt. Hvis dit barn isolerer sig fra dig eller andre.

17 Tak for i dag Psykolog Therese Dittmann Vesterbrogade 20, 3. tv. 17