Børns leg med digitale medier i daginstitutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns leg med digitale medier i daginstitutionen"

Transkript

1 Børns leg med digitale medier i daginstitutionen Uddannelsesinstitution: UC Syddanmark, Kolding Studerende: Lærke Bech Thage Studie nr.: PK12B0806 Vejleder: Lisbeth N. Hansen Anslag: 64160

2 UC Syddanmark - Pædagoguddanne/sen Campus Kolding - ~ Studienr.(e): P/<:. i.l.f!jo8o0 Navn( e): L(Jlt('Pe C!:ft c"1 tfio...e1 e._ Vejleder: U 5bc+-h N. H,:J.,11\ ~ J Dato: 08;o/ -J-oiC Opgavens titel: 'JJørVl ';J /e3 w.ecl ~ :to.hl WtecLie,.r ' ctolj in sf 'fuj.'ov10v--. Opgavens titel (Engelsk): Gi,'tdrre-v\ pi~ Witi1 di<j i'fal_ W?ed ' '- ih cla!j COJY~ Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark - Campus Kolding. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse Uf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med anslag i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Denne opgave består af i alt b4 f 00 anslag inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne anslag er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: ø D Ja Nej UC Syddanmark - Campus Kolding Pædagoguddannelsen Dyrehavevej Kolding

3 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Problemformulering 3 Emneafgrænsning 3 Metode 3 Lovgivning og de pædagogiske lærerplaner 5 Teoribehandling Legens triade 7 o Iagttagelse Virtuelt dukkehus 9 o Analyse 9 De digitale medier i hverdagen 10 o Iagttagelse Institutionskultur 12 o Analyse 12 Børnefællesskaber og pædagogens rolle 13 o Iagttagelse 4 børns samarbejde 16 o Analyse 17 Pædagogens rolle Den deltagende pædagog 18 o Iagttagelse Mig som pædagog 20 o Analyse 21 Konklusion 22 Perspektivering 23 Litteraturliste 24 1

4 Indledning Barndommen, og dermed også betingelserne for børns leg, har ændret sig, og medierne har fået en stor betydning, både i samfundet som helhed, men også i børnenes liv. Medierne benyttes både som legeredskaber og som underholdning, men er også noget, børnene kan knytte sig følelsesmæssigt til. Medierne er på denne måde en vigtig og positiv del af børns liv, og deres brug af medier er en uundgåelig faktor i vores samfund i dag, som vi alle, også pædagogerne, er nødt til at forholde os til. Det ville være en bjørnetjeneste hvis vi som forældre eller pædagoger, omgiver børns mediebrug med forbud eller restrektioner. Det handler derimod om at indgå i relationer med børnene, hvor medierne har en naturlig plads og bruges, hvor det er mest hensigtsmæssigt (S.L. Johansen, 2014). Med denne udtalelse fra Stine Liv Johansen i tankerne, som argumenterer for hvorfor vi, pædagogerne, skal arbejde med medier i hverdagen, satte jeg mig for i min 3. praktik, at ville lave et ipad forløb med nogle vuggestuebørn, for herigennem at styrke deres fællesskaber. Mit projekt blev dog mødt med forbehold, usikkerhed og forundring både fra kollegaer og forældre. De mente ikke, at ipads hørte til i en vuggestue, og at dette medieredskab ikke kunne bruges til at styrke relationer mellem børnene, men at det kun kan bruges til underholdning. Jeg forsvarede derfor mit projekt til personalemøder og forældrebestyrelsesmøder, hvor jeg koblede lovgivning og læreplaner på mit projekt og forklarede, at dette var et relevant og aktuelt projekt, hvorefter jeg fik grønt lys. Det kom dog ikke bag på mig, at mine kollegaer og forældre reagerede på denne måde. Diskussionerne om børn og deres brug af medier er meget fremtrædende i dag end nogensinde før, men er dog også nødvendige for at skabe et fokus på dette. Johansen mener dog, at det er altafgørende, at diskussionerne ikke tager form som enten/eller, og at alle, der beskæftiger sig med børn i deres hverdag, tager medierne alvorligt som det omdrejningspunkt for legen, de er i dag (S.L. Johansen, 2014). Diskussionerne omkring børns brug af medier, deles ofte i to. På den ene side forbindes børnenes praksis med fantasiløs og mediebesættende adfærd, som ikke har noget som helst med den sande leg at gøre. Hvor der på den anden side, er eksempler på at fx ipad en har læringsmæssige kvaliteter både i skolen og daginstitutionerne. Men hvad bruger børnene ipad en til i deres legende aktiviteter, og hvordan sætter de den i spil i deres samvær (S.L. Johansen i Brandt (red.), 2015)? Jeg har altid haft en stor interesse for IT, og ikke mindst ipads, og hvad dette medieredskab kan bruges til i børns leg, og ikke mindst i forhold til at kunne styrke børnenes fællesskaber imellem. Jeg har fulgt med i forskellige debatter, som er opstået, efter at ipads har taget deres indtog i daginstitutioner. Her er 2

5 konklusionen ofte, at ipads har en negativ indvirkning, da børnene ofte ender med at sidde alene, og derfor ikke leger sammen med de andre børn. Jeg har kunnet argumentere imod disse konklusioner, da jeg i min hverdag i en daginstitution, ser hvordan børnene interagerer med hinanden, mens de sidder og spiller på ipads. De dyrker deres fællesskaber. Jeg synes desuden, at det er vigtigt, at vi som pædagoger følger med tiden, og er nysgerrige efter, hvad de digitale medier kan bruges til. Grunden til dette er, at vi alle har brug for en vis viden inden for de digital medier, da de er en uundgåelig og uomgængelig del af børns liv i det 21. århundrede. Medierne spiller i dag en større rolle end nogensinde tidligere, og tages i brug inden for en lang række områder og til en lang række formål (S.L. Johansen, 2014). Jeg har valgt at sætte fokus på de digitale medier, da dette kommer til, hvis ikke det allerede gør, spille en stor rolle i børnenes hverdag, og vi, som pædagoger, er nødt til at undersøge og vide, hvad medierne kan bruges til. Problemformulering Hvordan påvirker de digitale medier børns leg, og hvordan kan jeg som pædagog med afsæt i digitale medier styrke børnefællesskaber i daginstitutionen? Emneafgrænsning Jeg vil i min opgave, tage udgangspunkt i børn i dagtilbudsalderen, 0-6 år, i normalområdet, da det er dette, jeg har erfaring med gennem min praktik og mit arbejde. Jeg vil i min opgave, fokusere på de digitale medier i daginstitutioner, hvor størstedelen af mit fokus ligger på mediet ipads. Jeg har valgt, at have fokus på ipads, da det er dette medie, der bliver brugt mest i børnenes hverdag, og det er det redskab, de fleste institutioner har til rådighed. Jeg har desuden valgt, at fokusere på legen med ipad en og analysere hvordan pædagogerne kan styrke børnenes fællesskaber igennem legen på ipad en. Metode Jeg vil indledningsvis, inden min teoribehandling, undersøge hvad der står i dagtilbudsloven omkring vores, pædagogernes, opgave i forhold til børn i en daginstitution, og hvordan det kan kobles sammen med børns brug af digitale medier. Jeg vil desuden, forklare hvordan en ipad kan dække alle læreplanstemaerne, som jeg også viste til personalemøder og til forældrebestyrelsen. Jeg vil desuden inddrage Klaus Thestrup, som har en ph.d. i medieleg, og desuden er lektor ved Videncenter for Børn og Unges Kultur, som kort har beskrevet, hvordan de digitale medier har plads i læreplaner og pædagoguddannelsen (Thestrup, 2013). Jeg har valgt at indlede med dette, for at danne mig et overblik over hvad, eller om der står noget i dagtilbudsloven omkring de digitale medier. 3

6 For herefter at kunne svare på min problemformulering, vil jeg definere hvad leg er, da jeg mener, det er vigtigt at have afklaret, inden jeg kan argumentere for hvorfor, og hvordan ipad en kan bruges til leg. Jeg vil benytte mig af Stine Liv Johansens teori omkring leg, som er udviklet i samarbejde med Helle Skovbjerg Karoff. Johansen har en ph.d. i medievidenskab, og har igennem mange år beskæftiget sig med små og større børns brug af medier i hverdagslivet. Hendes forskning har særligt fokus på børns legende aktiviteter, og på, hvordan medierne i dag er en uomgængelig del af børns liv og leg (S.L. Johansen, 2014). Johansen og Karoff mener, at det at lege er en triade mellem en legestemning, en legepraksis og et legemedie, hvilket jeg vil forklare nærmere i mit teoriafsnit. Jeg vil desuden undersøge, hvad digitale medier er, og hvordan de benyttes i barnets hverdag i institutionen. Jeg har valgt at inddrage dette, for at få en forståelse for de digitale medier, og hvad de overordnet bliver brugt til i institutionens hverdag. Jeg benytter mig igen af Johansen, som beskriver, hvordan medierne har taget deres indtog i daginstitutioner, og hvordan det har påvirket barndommen (S.L. Johansen, 2014). Jeg vil herefter forklare begrebet børnefællesskaber, og hvordan vi som pædagoger kan styrke dem. Dette bliver inddraget for at få en forståelse for begrebet børnefællesskaber, og hvad det betyder i pædagogernes hverdag, og om vi kan styrke dem. For at belyse dette vil jeg benytte mig af Charlotte Højholdt som er cand.psyk. ph.d. og lektor ved institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC (Højholdt (red.), 2007). Højholdt mener, at børn lever, lærer og udvikler sig i forskellige former for sociale fællesskaber som fx familiens og børnehavernes fællesskaber. Jeg vil desuden inddrage Dina Dot Dalsgaard Andersen, pædagog og cand. pæd. i generel pædagogik, som mener, at børnefællesskaber er dagtilbuddets vigtigste læringsressource og kommer med fem indsatsområder, vi som pædagoger kan arbejde med for at styrke børnefællesskaberne (Andersen, 2015). Jeg vil afslutningsvis på min teoribehandling kommentere på pædagogernes rolle i børns brug af digitale medier, og hvordan vi kan blive den deltagende pædagog, i stedet for at stå på sidelinjen og se på. Her vil jeg benytte mig af Thestrup, og hans teori om hvordan vi bliver de deltagende pædagoger. Thestrup mener, at børn lærer af børn, børn af pædagoger, pædagoger af børn og pædagoger af andre pædagoger (Thestrup, 2013). Det er derfor vigtigt, at pædagogen er deltagende i børnenes lege og hverdag. Jeg vil desuden benytte mig af Johansen, som beskriver vigtigheden af pædagogens rolle (S.L. Johansen, 2014), og hvordan vi kan blive medie frontløbere (Mehlsen, 2014). Igennem min opgave vil jeg kommentere på den foregående teori. Efter hvert teoriafsnit, vil jeg præsentere en kort iagttagelse, som jeg har indsamlet gennem min praktik og mit arbejde, hvor jeg herefter vil analysere den ved hjælp af den forestående teori. Jeg vil afslutte min opgave med en konklusion på min 4

7 problemformulering, og efterfølgende vil jeg runde af med at perspektivere til det emne, jeg vil fokusere på i mit oplæg til eksamen. Lovgivning og de pædagogiske lærerplaner Jeg har igennem mine praktikker og arbejde erfaret, at det er de færreste institutioner i dagens samfund, som har leg med digitale medier med i deres pædagogiske praksis eller endda i deres læreplaner. Jeg mener dog, at vi som pædagoger har et ansvar for at lære børnene at bruge de digitale medier, og at vi skal stille os åben over for de muligheder, de digitale medier har, både som et pædagogisk redskab, men også til at skabe relationer, eller styrke børnefællesskaber. Jeg satte mig derfor for, som før beskrevet, at vise kollegaer og forældre hvordan dette redskab, ipad en, ville kunne dække alle læreplanstemaer, og hvordan det kunne understøtte dagtilbudsloven. Den første i dagtilbudsloven lyder, at formålet med loven, er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dagtilbud ( )(Retsinformation.dk). Desuden lyder 7 at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring (ibid). Denne bliver uddybet i stk. 3 hvor der står at dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring (ibid). Af disse er det tydeligt, at vores arbejde som pædagoger består af, at arbejde fremmende med børnenes trivsel, udvikling og læring. Jeg mener, at vi kan koble de digitale medier på, og derved opfylde disse krav. Børnene kan bruge medierne til læring, bl.a. ved at benytte sig af Google for at se hvilke farver en regnbue har, eller et vuggestuebarn kan bruge en app 1 og lære hvordan en hund siger, eller hvordan en traktor ser ud. Børnene kan desuden udvikle sig gennem de digitale medier, ved fx at pædagogerne bruger redskabet til at skabe og udvikle et pædagogisk miljø og aktiviteter, hvor det er naturligt at de digitale medier, er et tilgængeligt redskab for alle børnene og de voksne. Dette lægger sig meget op af 7 stk. 3, hvor børnene skal have mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring gennem de pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Jeg mener, at børnene har brug for en forståelse for de digitale medier, og udvikle sig sammen med dem, da medierne er stor del af dagens samfund. De har brug for muligheden for at fordybe sig i medierne, og lære hvordan de kan benyttes til bl.a. at udforske fx skoven, med hjælp fra os, pædagogerne. Dette lægger 1 App, flertal apps, er forkortelsen af ordet applikation, og er et stykke software, der via nettet hentes ned på fx en smartphone eller en tablet. App en er et program, som kan tage form af alt fra fx nyhedstjenester, børnebøger og til spil (Politiken.dk). 5

8 sig også op af ordet trivsel, som der også er blevet lagt vægt på i de foregåede. Ordet trivsel er, mener jeg, dog svært at definere, men jeg mener, at hvis de andre begreber er synligt tilstede i daginstitutionen, er der god mulighed for at barnet trives, og vil være en del af hverdagen og de tilrettelagte aktiviteter. Jeg vil nu kort redegøre for de pædagogiske læreplaner, og herefter forklare hvordan et ipad projekt eller aktivitet vil kunne ramme alle læreplanstemaerne. De pædagogiske læreplaner for daginstitutioner i 0-6 års området, blev indført i 2004 for at sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed over for børns nysgerrighed (Thestrup, 2013). Læreplanerne er nævnt under dagtilbudslovens 8, hvor der står, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, og at den skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud (Retsinformation.dk). Pædagogerne skal udarbejde læreplaner for de 6 områder eller temaer: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier (ibid). Hermed en kort forklaring på hvordan en ipad aktivitet kan inddrage alle læreplanstemaerne. Det pædagogiske arbejde med ipad en skal fremme den alsidige personlige udvikling, hvor det alsidige kan dækkes ved, at pædagogikken med ipad realiseres på mange forskellige måder i hverdagen, indenfor og udenfor og med drenge og piger. Det personlige kan understøttes ved, at barnet i legen med ipad en udvikler sig i fællesskab med andre, og deltage i positive fællesskaber. Udviklingen kan ske, når børnene støttes til at finde deres personlige engagement gennem ipad en. De sociale kompetencer kan styrkes gennem ipad en som redskab, da det kan være med til at skabe fællesskaber og venskaber, og være med til at fremme børnenes empati, og kunne give hinanden plads. IPad en kan anvendes på mangfoldige områder, som næsten alle har noget med sprog at gøre. Da sprog er et stort område, er der mange muligheder med ipad en for at støtte børnenes sproglige udvikling, fx ved at synge med på sange, genkende farver eller bogstaver. En ipad aktivitet behøves bestemt ikke være en stillesiddende aktivitet. En ipad er mobil og kan tages med overalt. Den kan evt. bruges på turen i skoven, til at lave en skattejagt, eller bruge en af de mange apps som kræver, at barnet bevæger sig, og dermed er læreplanstemaet krop og bevægelse også i spil. Som skrevet kan ipad en medbringes i skoven, hvor den kan bruges til at tage billeder eller videoer af naturen eller naturfænomener. Desuden kan man slå op på nettet, hvis der er tvivl om, hvilket bær det er, eller hvor bladet stammer fra. Der er derudover mulighed for at købe mikroskoper til ipad en, så man kan komme helt tæt på de små insekter. De kulturelle udtryksformer og værdier kan komme i spil, da ipad en er god til at skabe forskellige måder at lege på, inspirere og give ideer, samtidig med at de deler legen med andre. Børnene har ofte deres egen kultur, hvor legen skal være fjollet og pjattet, men risikerer ofte at blive 6

9 stoppet af pædagogerne i disse lege, men med hjælp af ipad en kan de få frit løb for legene gennem spillene på dette medie. Det er tydeligt, at medieleg ikke er et begreb som indgår i dagtilbudsloven eller læreplanerne, men digitale medier var alligevel til stede i teksten under udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. Under temaet sprog stod der bl.a., at børnene skulle udtrykke sig på forskellige måder, ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Desuden stod der under kulturelle udtryksformer og værdier, at børnene skulle have adgang til materialer, redskaber og moderne medier (Thestrup, 2013). Teoribehandling Legens triade At forstå leg er som udgangspunkt en stor udfordring. Det hænger formentlig sammen med, at legen på den ene side er et selvfølgeligt fænomen, som vi alle har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt i vores liv. Dog på den anden side er det vanskeligt at finde ord for, hvad det egentligt er, vi gør, når vi leger (S.L. Johansen i Brandt, 2015). Legen handler om at være i en bestemt stemning, at være opslugt og opløftet og på samme tid til stede og en smule ved siden af den almindelige tilstedeværelse. Formålet med leg er at lege (S.L. Johansen, 2014). Johansen har i samarbejde med Karoff defineret leg som en tredeling, eller triade, mellem en legestemning, en legepraksis og et legemedie. Legestemningen er den følelse, der opstår i og mellem dem, der leger. Legepraksissen er den måde, man leger på, som fx de regler og rytmer, legen udføres med. Sidst så er legemediet det, man leger med, det er oftest et fysisk materiale, som man bruger og manipulerer i legen. Leg kan derfor defineres som en praksis, hvor vi interagerer med et legemedie med det formål at opnå en legende stemning (ibid). Ved at se på leg på denne måde muliggør, at man ser leg på en anderledes måde end sædvanligt. Ifølge triaden skal man således have et redskab, legetøj eller legemedier, at lege med. Disse kan, som sagt, være fysiske ting, men kan også være immaterielle, som fx sange og fortællinger. Hvordan legemediet defineres afhænger altså af deres relation til praksis, hvad der gøres med dem. Dette betyder, at leg ikke skal forstås som noget der er, men som noget der gøres, en praksis. Man kan ikke se på et legeredskab, og vurdere dets kvalitet som legemedie, dette er først muligt, når nogen tager det i brug, og begynder at lege med det (S.L. Johansen, 2014). Om legemediet er godt eller dårligt afhænger altså grundlæggende af de sammenhænge, som børene bringer dem ind i (S.L. Johansen i Brandt, 2015). Legepraksis er som sagt et begreb for den måde, som man gør og laver legen, dvs. alle de typer af adfærd som kropslige og mentale aktiviteter, brugen af ting, måden at tænke på, måder at bruge ting på, følelser og adfærd. Legepraksis foregår altid som et spil mellem gentagelse og distance, og derudover er legepraksis 7

10 kendetegnet ved selskabelighed, dvs. man er først og fremmest sammen om at lege for at lege (S.L. Johansen i Brandt, 2015). Den sidste del af triaden er legestemningen, der er den særlige måde, man er til stede sammen, i det øjeblik, hvor legen foregår. Legestemninger er de stemninger, som man søger i legen, og som man forsøger at fastholde i legen. Er den rigtige stemning ikke til stede, forsøger man noget andet, så den rigtige stemning finder sted. Stemningen skal ikke udelukkende forstås som en psykologisk sindstilstand, der kommer indefra, og som er knyttet til den enkelte, og ej heller som noget, der kommer udefra. I stedet skal stemningen forstås som noget, der finder sted i samspillet mellem mennesker, praksis og de steder, hvor legen finder sted, dvs. som en måde at være i verden på. Stemningen er altså snarere en måde at være stillet ind på i verden. Det er samspillet mellem det børnene gør, og deres åbenhed, der tilsammen skaber legestemningen. Åbenheden er central, fordi man må være åben overfor nye muligheder, for at legen kan komme i gang og fortsætte, samtidig med at en selv forventer, at andre er åbne for ens ideer (S.L. Johansen i Brandt, 2015). Som sagt er legestemning ikke noget, der hverken kommer indefra eller udefra, men skabes i samspil mellem mennesker. Nogle af de tidligere nævnte diskussioner mener, at de digitale medier, fx ipad en, er med til at underminere det samspil der kræves for at komme i legestemning, idet den er en individuel teknologi, som må medføre en individuel legepraksis. Dette er dog på ingen måder tilfældet. Tværtimod er det typisk, at børnene sidder sammen, gerne mange, omkring ipad en. Man ser sjældent barnet sidde helt alene og spille. Derimod er de alle sammen engageret i legeaktiviteten med ipad en, hvor de sidder tæt, så alle har adgang til den og spiller sammen (S.L. Johansen i Brandt, 2015). Børns brug af teknologi og nye medier i hverdagslivet skal ikke forstås som erstatninger for tidligere kendt eller traditionelt legetøj, men som et supplement, der udvider og forskyder legen til nye arenaer og muliggør nye interaktionsformer. Tidligere blev legens regler, rutiner og rytmer overleveret fra især ældre til yngre børn. Betingelserne for disse overleveringer er ændrede, fordi børns hverdagsliv i høj grad er institutionaliseret, og børn bruger derfor primært tid sammen med andre børn med samme alder som dem selv. I det traditionelle børneliv er leg primært noget immaterielt, der overleveres og genfortolkes igennem generationer af børn. De mindste lærte at lege, ved at se hvad de store gjorde, og blev derefter gradvidst inddraget i legene. Samtidigt legede børn det, de så de voksne gøre, som fx husholdning. I det aktuelle børneliv er disse lege suppleret, eller måske erstattet, med lege, der er inspireret af dels medierne, men også af legetøjet i sig selv. Disse ændringer betyder ligeledes, at børns muligheder for deltagelse i de legekulturelle fællesskaber i høj grad defineres, og betinges af adgang til legetøj og legemedier samt af børnenes kendskab til mediernes fortællinger, figurer og universer (S.L. Johansen, 2014). 8

11 Iagttagelse Virtuelt dukkehus Tre piger, Liv, Stine og Bella, på hver 6 år, sidder og spiller The Sims 2 på hver deres ipad. Snakken går lystigt derudaf, afbrudt af grin og stilhed, hvis der sker noget vigtigt i et af spillene, hvor alle pigerne kigger på den samme ipad, så de kan følge med i hinandens spil. Pigerne har lavet sig selv i spillet, og er i gang med at designe deres huse, så de ligner hinanden. Pigerne opdigter hurtigt en livshistorie til deres fiktive figur, som de deler med hinanden, mens de diskuterer, hvordan husene skal se ud. Stine kender en snydekode, som hun deler med de andre, så de kan få flere penge til at designe deres hus for. En pædagog kommer og spørger pigerne, om de ikke vil med ind på stuen og lege med dukkehuset. Pigerne, som er dybt optaget af deres leg, fortæller kort, at de allerede leger med dukkehusene på deres ipad. Analyse Som man kan se i min iagttagelse, er pigerne dybt optaget af deres spil på ipad en. Pigerne er opslugte, og er i en bestemt stemning, hvilket ifølge Johansen betyder, at de leger. Legestemningen blandt pigerne tyder på, at de hygger sig, da de griner og snakker sammen, omkring hvordan husene skal bygges. Pigerne er åbne for hinandens ideer omkring husene, og lytter opmærksomt til hinanden for at få husene helt rigtige. Ifølge Johansen er åbenheden central for at opnå den rette legestemning, og hvis pigerne ikke var enige, ville de være nødsaget til at finde på andre løsninger, så den rigtige stemning ville kunne indfinde sig. Desuden er pigerne et bevis på, at legestemningen ikke forsvinder, bare fordi at børnene sidder med en ipad. Pigerne sidder tæt, så de alle kan spille på hinandens ipads, og følger desuden med i hvad der sker på de andres skærme, selvom de har deres egen ipad. Desuden snakker pigerne sammen, og er derfor ikke opslugt af deres egen virtuelle virkelighed, men den de har skabt i fællesskab. Pigernes legepraksis er desuden også i spil i deres leg på ipad en. Pigerne har opfundet deres egen legepraksis igennem spillet, hvor de bl.a. bryder reglen om, at man skal tjene sine egne penge, men pigerne vælger at bruge snydekoder, så de kan skabe deres drømmehuse. De bruger ipad en som legetøj, og imens er deres måder at tænke på ens, og derfor ved de præcis, hvad de skal gøre i spillet. Desuden er kendskabet ved legepraksis, ifølge Johansen, selskabelighed, hvor man er sammen og leger, hvilket pigerne i denne iagttagelse er. De sidder og kan kigge på hinandens ipads, hjælpe hinanden og snakke sammen, og er på denne måde sammen om at lege. 2 The Sims er et spil, hvor man laver en eller flere, fx en familie, fiktive personer, hvor man herefter kan styre deres liv, fx hvilke jobs de skal have, og hvad menuen står på i dag. Man kan desuden bygge og indrette huse til sine fiktive personer. Kort sagt er det et virtuelt dukkehus (West, 2011). 9

12 Det sidste punkt i Johansens og Karoffs triade er legemediet, hvilket i dette tilfælde er ipad en. Pigerne har gjort ipad en til deres legetøj, men opdigter desuden små fortællinger eller livshistorier omkring deres virtuelle figur, som også bliver en del af legemediet. Pigerne har bragt ipad en ind i en legesammenhæng, hvor de fælles har besluttet, at dette er et godt legemedie. Dog tyder det på, at pædagogen i iagttagelsen ikke mener, at ipad en er et godt legemedie, da hun hellere vil have pigerne ind og lege med dukkehuset inde på stuen. Idet hun går forbi pigerne, ser hun ikke, at pigerne er i gang med en god leg, men ser kun, at de sidder med ipads. Havde hun observeret legen kortvarigt, ville hun hurtigt kunne se, at legen var i fuld gang, og havde, måske, ikke spurgt om pigerne ville med ind på stuen og lege. Johansen skriver desuden, at børns brug af teknologi og medier ikke skal forstås som en erstatning for det traditionelle legetøj. IPad en skal også læres at bruges, ligesom at man skal lære at passe dukken rigtigt, for at kunne give den ble på. Pigerne i iagttagelsen har altså lært et sted fra, hvordan ipad en skal bruges, ligesom de har lært, hvordan en dukke skal passes. Pigerne har højt sandsynligt lært at benytte ipad en igennem deres søskende, eller evt. deres forældre eller andre voksne, hvor de stille og roligt er blevet inddraget i, hvad ipad en kunne, og hvordan spillene skulle spilles. Derfor, selvom børnenes hverdagsliv er ændret, både af medier og af institutionalisering, lærer børnene stadig fra hinanden, selvom aldersforskellen ikke er så stor som før i tiden. De digitale medier i hverdagen For børn i dag er medierne fuldstændig indvævede i hverdagslivets strukturer og praksisser. Medierne er bare noget, der er der, og som man kan bruge når som helst og hvor som helst. De, der er børn i dag, har ikke den samme forestilling om medier og teknologier som de, der var børn for en generation siden havde, da de var børn, eller har nu som voksne. Nutidens børn er vokset op med nogle teknologier, som de tager for givet, mens der er andre teknologier, som de ikke har nogen idé om, hvad skal bruges til, teknogier, der var en naturlig del af opvæksten for de børn, der nu er blevet voksne (S.L. Johansen, 2014). Ofte omtales nutidens børn som digitale indfødte. Dette begreb beskriver generationerne født efter 1980, som er vokset op med personlige computere, mange tv-kanaler og et nuanceret medieforbrug. Det, der kendetegner de digitale indfødte, er grundlæggende, at de ikke opfatter såkaldte nye medier som nye, det er bare medier, og de har ikke kendt til en verden uden. Således balancerer de tilsyneladende ubesværet mellem det virtuelle og det analoge og mellem forskellige rum og sfærer, hvor de på forskellig vis kan udfolde deres interesser og styrke deres relationer. Dog er der argumenter for, at ikke alle børn nødvendigvis har lige let ved at anvende medierne, eller besidder de nødvendige kompetencer til at bruge dem. Dette udfordrer forestillingen om den digitale indfødte, da det ikke nødvendigvis, er alle børn der er 10

13 digitale superbrugere. Tværtimod er behovet for opbakning og hjælp til refleksion formentlig endnu større i dag, hvor sammenhænge og strukturer er mere komplekse end nogensinde (ibid). Ligesom børns hverdagsliv generelt har ændret sig, har også daginstitutionerne tilpasset sig strukturer og strømninger igennem de seneste årtier. Grundlæggende handler det om to bevægelser: på den ene side et øget fokus på læring i dagtilbud, herunder læreplanerne, og på den anden side en øget digitalisering, der er slået igennem i samfundet som helhed og i nogen grad specifikt i dagtilbud. I daginstitutioner bliver der ofte investeret i digitale medier, herunder ipads, med den begrundelse, at digitale medier kan medvirke positivt til at styrke forskellige pædagogiske og didaktiske indsatsområder, som de eksempelvis er konkretiseret i de pædagogiske læreplaner. Hertil kommer et argument, der knytter sig mere generelt til behovet for digitale dannelse, som forstås som de kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge digitale medier. Ifølge en undersøgelse fra KMD, mener de fleste pædagoger, at potentialerne er store, især når det handler om at støtte børnenes udvikling, gennem de digitale medier. Her er pædagoger og forældre enige om, at tablets, digitalkameraer og computere er kommet for at blive og er en helt naturlig del af barndommen, i hjemmet såvel som i daginstitutioner. Undersøgelsen er senere blevet fulgt op af en anden undersøgelse fra 2014, der viser, at 42% af landets børn i dagtilbud nu har adgang til at bruge tablets i daginstitutionen, hvilket er mere end en fordobling på godt et år (ibid). Der er dog stadig stor forskel på, hvor udbredt de digitale medier er i landets kommuner, og hvor meget og til hvad de bliver brugt. I den seneste undersøgelse, er forældre til børn i en daginstitution ligeledes blevet spurgt, hvad de forestiller sig, de digitale medier bliver brugt til i daginstitutionen. Størstedelen af forældrene nævner forskellige spil og andre former for aktiviteter, der baserer sig på i forvejen produceret indhold. Kun meget få, 5%, nævner, at deres børn fx laver film med tablets i institutionen. Det er naturligvis ikke sikkert, at forældrene ved fuldstændig, hvad de digitale medier bliver brugt til, men dog viser undersøgelsen at der er en indikation i retning af, at brugen af digitale medier endnu er relativ traditionel, og at mere kreative anvendelsesmuligheder ikke udnyttes i særlig høj grad. Det er kun under halvdelen af de danske institutioner, der i undersøgelsen angiver, at de har en strategi for anvendelsen af digitale medier i dagligdagen, herunder i den pædagogiske praksis. Lysten og viljen til at inddrage digitale medier i den pædagogiske praksis udspringer i langt højere grad af en personlig interesse blandt pædagogerne, samt erkendelsen af en meget stor interesse fra børnenes side. Investeringerne i digitale medier er således oftere funderet på politiske prioriteringer, enkelte ildsjæle eller af diffuse forestillinger om, at de er nødvendige, end på pædagogiske betragtninger og målsætninger (ibid). 11

14 Iagttagelse Institutionskultur Jeg vil give et kort indblik i den institutionskultur, der er angående digitale medier hos mit 3. praktiksted, som er en integreret institution med en vuggestue og børnehave. I institutionens læreplan, bliver de digitale medier ikke nævnt (Tveds læreplan), og der er ikke nogle regler for brugen af ipads, og er desuden ofte gemt væk for børnene, så de skal spørge om lov til at bruge dem, og her er det sjældent, de får lov. IPad en bliver kun taget i brug, når der skal være ro på børnene og ikke til store projekter. I vuggestuen er der én ipad tilgængelig, som kun bliver brugt af de voksne, hvor der i børnehaven er 3 tilgængelige, hvor én har et beskyttelsescover på, så børnene kan bruge den, og én bruges til at tjekke børnene ind og ud i institutionen. Mit førnævnte projekt skulle foregå i vuggestuen, da jeg ville styrke fællesskabet mellem nye børn, som lige var blevet indkørt, og de gamle børn. Jeg fik, som skrevet før, ført mit projekt ud i livet, hvorefter at pædagogerne i vuggestuen fik øjnene op for, hvad ipad en kunne buges til, og at den godt kunne styrke fællesskabet mellem børnene. IPad en bliver nu brugt oftere, men dog under opsyn fra pædagogerne som for det meste bestemmer, hvad børnene skal spille på den. Institutionen ligger i et godt område, med ressourcestærke forældre, og det var tydeligt, at børnene var vant til at benytte sig af ipads, da de vidste, hvad man skulle gøre for at navigere rundt på den, og kun skulle have hjælp til enkelte spil, eller hvis skærmen frøs. Analyse Denne institution er blevet indvævet med medierne, da forældrene skal tjekke børnene ind om morgenen og ud om eftermiddagen på ipads. Desuden er institutionen blevet tvunget til at benytte sig af flere forskellige apps, som de bl.a. skal benytte sig af for at beskrive børnenes aktiviteter hverdag, hvis der er beskeder til forældrene, eller til at lægge billeder ind af børnene. Det er tydeligt, at institutionen har fået trukket medierne og ipads ned over hovedet af politikere og ledere, og ikke helt forstår potentialet med medierne. Institutionen har en IT pædagog ansat, men bruger oftest kun sin stilling til at få medierne til at fungere, og ikke til dybere planlagte aktiviteter, hvor apps, uden på forhånd produceret indhold, tages i brug. Institutionen ved, at de digitale medier er kommet for at blive, og er en naturlig del af barndommen i dag. Men institution ved, at børnene bruger ipads osv. i hjemmet, og at børnene derfor har de færdigheder det kræves, for at kunne navigere rundt på medierne. Derfor planlægger pædagogerne andre aktiviteter, da de mener, at børnenes digitale dannelse bliver klaret derhjemme. Derfor, da jeg kom med min personlige interesse for digitale medier, og ville lave et ipad projekt, skulle jeg sørge for, at det ikke dækkede over de 12

15 ellers planlagte aktiviteter. Jeg måtte kun tage 2 eller 3 børn ud fra gruppen, de resterende børn skulle være med i andre aktiviteter. Det var først, da pædagogerne så, hvad ipad aktiviteten gjorde ved børnenes fællesskab, at jeg fik helt frie hænder, og aktiviteten blev derefter en del af den ugentlige planlægning. Det var tydeligt, under mit projekt, at børnene var vant til ipads, og går ind under begrebet digitale indfødte. De opfattede ikke ipad en som et nyt medie, men et der har været tilgængeligt altid, og har derfor ikke kendt til en verden uden. Børnene ved godt, hvad der er virkelighed, og hvad der er leg på ipad. De ved godt, hvordan de kan styrke deres relationer, og vise deres interesser, både på ipad en, men også i andre legerelationer. Børnene er dog ikke superbrugere og har brug for hjælp til det tekniske såvel som til spil. Behovet for hjælp varierer meget, men behovet er større, når der er flere forskellige valg, der skal tages, og der er sat regler op for de valg, end når børnene får frie hænder. Børnefællesskaber og pædagogens rolle Som beskrevet i min metode lever, lærer og udvikler børn sig i forskellige former for sociale fællesskaber. Dette betyder for det enkelte barn, at der er tætte forbindelser mellem barnet, fællesskaber, samarbejdet og fagligheden. Udgangspunktet er, at børn lever og udvikler sig sammen med andre. Børn udvikler sig gennem deltagelse, de tager del i forskellige sociale sammenhænge, og ved at tage del i, er de med til at skabe disse sammenhænge. Det er godt nok voksne, der allerede før børnehavens aktuelle børn er trådt ind på stuerne, og har skabt nogle strukturer for, hvordan man organiserer tingene. Men forskellige børn bruger børnehavens strukturer forskelligt, de skaber sammen forskellige stemninger og præmisser for lege og samvær, de spiller på forskellig vis sammen med hinanden og med de voksne. På den måde udgør børn ganske fundamentale betingelser for hinanden (Højholdt, 2007). Børn udvikler sig i høj grad sammen. De skaber udviklingsmuligheder for hinanden fx ved at engagere sig i lege, undersøgelser og opgaver sammen. De deler engagementer og nysgerrigheder med hinanden, og sammen skaber de udfordringer for hinandens læring og udvikling. Når man iagttager børn i færd med noget nyt, kan man se, hvordan de i høj grad orienterer sig ved hjælp af hinanden, og orienterer sig mod hinanden. Hvordan de kan gøre det, hvordan de kan komme til at være med og deltage, hvordan de kan komme til at beskæftige sig med det, de gerne vil. Dette knytter sig i høj grad til, hvordan de andre børn spiller sammen, og hvordan de voksne spiller sammen om at skabe muligheder for børnenes samspil (ibid). Dagtilbuddets sociale miljø udgør en væsentlig udviklingsbetingelse for det enkelte barn. Når man anlægger en systemisk forståelsesramme afhænger børns muligheder for trivsel, udvikling og læring af fællesskabets måde at fungere på. Det er derfor op til pædagogen, at være ansvarlig for at ændre og udvikle dagtilbuddets sociale miljø, hvilke indebærer et konstant fokus på at etablere gode relationer til og imellem 13

16 børnene og på at udvikle positive, udviklingsfremmende samspils- og kommunikationsmønstre. Det er det, der er omdrejningspunktet for pædagogens synlighed i børnefællesskabet (D.D. Andersen, 2015). Samspillet mellem børn i dagtilbud kan være flygtigt og foranderligt, og leg kan være en sårbar aktivitet. Børnene kan derfor have brug for, at pædagogen hjælper med at skabe adgang til legerelationer og hjælper med at udvikle gode strategier til at etablere, udvikle og opretholde leg og legerelationerne, og der igennem børnefællesskaberne. Børnegruppen har brug for, at pædagogen arbejder systemetisk med at udvikle det følelsesmæssige og relationelle klima, opstille tydelige normer og regler for adfærd og samspil og med at udvikle børnenes sociale kompetencer (ibid). Andersen har derfor opsat fem indsatsområder som pædagogen skal være opmærksom på for at styrke børnefællesskaberne. Jeg vil her give en kort præsentation af dem. 1. Vær til stede, og grib ind!: I børns legerelationer, bestemmer børnene selv, hvem der tilhører hvilke fællesskaber. Dog betyder dette ikke, at pædagogen skal overlade børnene til sig selv. Det er vigtigt at pædagogen er opmærksom på at gribe ind i situationer, hvor samspillet kan være krænkende, som når børnene driller hinanden, både fysisk og psykisk, og skaffer sig indsigt i, hvordan enkeltbørn har oplevet og håndteret samspillet. En god pædagog er til stede i børnenes legemiljøer for at iagttage deres samspilsmønstre og give støtte, når der fx opstår konflikter, eller anden form for krænkende adfærd. Pædagogen skal her konsekvent stoppe den krænkende adfærd, og lære børnene andre handlemønstre. Hvis pædagogen derimod ikke griber ind, får børnene en erfaring af, at krænkende adfærd tolereres (D.D. Andersen, 2015). 2. Udvikling af det relationelle miljø: Når målet er at udvikle et godt relationelt miljø i dagtilbud, bliver pædagogens evne til at skabe relationer til og mellem børnene helt afgørende. Disse relationer er dem, som giver børnene konkrete erfaringer med værdier som anerkendelse, fællesskab og inklusion. Pædagogens kommunikation og samspil med børnene er derfor afgørende, og må følge to overordnede idealer: anerkendelse og ressourceorientering. Anerkendelse handler ikke om at rose barnet, og tolerere al slags adfærd, men om at rumme barnets følelser og tillægge dem gyldighed og om at møde barnet med interesse, respekt og forståelse. Det handler om at give bekræftelse til barnets følelser og oplevelser og støtte dets initiativer. Pædagogens evne til at vise anerkendelse og støtte børns initiativer, hænger sammen med pædagogens evne til at se muligheder og ressourcer i det enkelte barn. Ressourceorientering kommer især til udtryk gennem pædagogens sprogbrug over for barnet. Hvis pædagogen altid fokuserer på problematiske temaer omkring barnet, som fx regelbrug, vil der ikke blive lagt mærke til de ressourcer, barnet har (D.D. Andersen, 2015). 14

17 Anerkendelse og ressourceorientering er vigtige fokusområder, når målet er at udvikle et godt relationelt miljø i dagtilbud. Men en del af dette arbejde handler også om proaktivt at håndtere udelukkelser, krænkelser og konflikter mellem børnene gennem opstilling af tydelige normer og regler for samspil og adfærd (ibid). 3. Tydelige regler og normer: Det styrker børns udvikling og læring, når pædagogen opstiller tydelige regler for samspil og adfærd, så der skabes optimale udviklings- og læringsbetingelser, og så alle børn har mulighed for at deltage i fællesskabet på legitime måder. Normer kan komme til udtryk som et nedskrevet regelsæt, som børnene kender, og som er formuleret på baggrund af personalets bevidste drøftelser vedrørende dagtilbuddets værdier. Dog kan normer også komme til udtryk som usynlige regler eller sociale koder, som kan være ubevidste, og derfor ikke nødvendigvis afspejler dagtilbuddets overordnede værdier. Når normer fremstår som noget ubevidst, ureflekteret og usynligt og som noget, der kan variere fra pædagog til pædagog, bliver det svært for nogle børn at aflæse, forstå og leve op til normerne, hvorved deres muligheder for at deltage på legitime måde i dagtilbuddets samspilsprocesser svækkes. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddets normer fremstår som noget fælles, synligt og forståligt i form af tydelige regler, som håndhæves konsekvent af alle voksne (D.D. Andersen, 2015). 4. Organisering og rammer, som fremmer det gode samspil: En del af arbejdet med at skabe positive børnefællesskaber handler om at strukturere og organisere børnenes samspil, så muligheden for gensidige og jævnbyrdige relationer og for trivsels- og læringsfremmende samspil opstår (D.D. Andersen, 2015). I dagligdagens aktiviteter er det ofte pædagogerne, som skaber grupperne, og disse voksendannede grupper kan skabe mulighed for udviklingsfremmende samspilssituationer karakteriseret ved dialog og fælles engagement, hvor alle har mulighed for at gøre sig gældende i samspillet. Vi ved, at børns deltagelsespositioner og muligheder for indflydelse i sociale fællesskaber i dagtilbud er forskellige. Det er ikke alle børn, der kan komme til at deltage i fællesskaber på de måder, de gerne vil. Derfor bliver pædagogernes arbejde med at udvikle fællesskaber, som kan skabe grobund for gensidige og jævnbyrdige relationer, en væsentlig betingelse for, at børn kan blive meningsskabende aktører i det sociale samspil. Hvis målet for børns deltagelse er en ligeværdig og aktiv deltagelse, er det ikke nok, at børnene er med. Det er vigtigt, at de får indflydelse på det der sker, kan engagere sig og kan bidrage med noget (ibid). Når børnene oplever fællesskab, samhørighed og vellykket samspil i dagtilbuddets formelle strukturer, kan det få betydning for, hvordan de organiserer sig, og hvilke dynamikker der gælder i deres indbyrdes lege- og samspilstrukturer. Det har stor betydning, at pædagogerne skaber mulighed for, at børnene kan opleve nye sider ved hinanden og få øje på hinandens muligheder og ressourcer (ibid). 15

18 5. Styrkelse af enkeltbørns sociale kompetence: Børneinterviews viser, at børn foretrækker at lege med nogen, der har gode legefærdigheder. Det skyldes, ikke overraskende at børnene oplever, at de børn, der ikke forstår, hvordan man leger, forstyrrer eller ødelægger legen. Mange af de børn, der står uden for fællesskabet i dagtilbud, udelukkes altså, fordi de ikke er gode til at lege, elle fordi de ikke kan eller har lyst til at lege (D.D. Andersen, 2015). Forskning viser, at dagtilbud, som arbejder systematisk med at fremme social kompetence, reducerer antallet af børn med både udadvendt og indadvendte problemadfærd, og forskning viser samtidig, at en tidlig indsats er afgørende, når vi vil forebygge mobning og problemadfærd. Det er derfor vigtigt, at personalet i dagtilbud udvikler en fælles forståelse af, hvad social kompetence er, og hvordan den helt konkret kommer til udtryk i det daglige samspil i dagtilbuddets fællesskaber. Det vil skabe gode forudsætninger for, at de gennem fælles refleksion og ved hjælp af forskellige strategier og tiltag kan styrke arbejdet med at fremme børnegruppens og enkeltbørns sociale kompetence. Ved at arbejde med de sociale kompetencer arbejdes der også med barnets muligheder for trivsel, udvikling og læring i dagtilbud (ibid). Iagttagelse 4 børns samarbejde Der er i øjeblikket fokus på sociale relationer og sociale kompetencer i børnehaven, hvorfor jeg har sat gang i en ipad aktivitet, med 4 børn, som har et godt fællesskab, men dog dukker der ofte konflikter op til overfladen i løbet af dagen i institutionen. Vi har sat os i et stille hjørne af institutionen med nogle bløde puder, hvorefter jeg sætter gang i aktiviteten. Børnene skal deles om 2 ipads, og blive enige om hvad de skal spille 2 og 2. Det første stykke tid zapper børnene rundt mellem flere forskellige spil. Det er tydeligt, at der er en, der bestemmer, mens den anden kigger afventende på, at det bliver dets tur. Jeg ved på forhånd, at børnene kan finde ud af at spille på ipad, og har desuden instrueret børnene i, at reglerne for ipad legen er, at de skal finde et spil at spille sammen 2 og 2. Til sidst finder barnet, der sidder med ipad en, et spil og begynder at spille, mens den anden kigger på. Efter lidt tid, minder jeg børnene om, at de skal finde et spil, som de kan spille sammen. Jeg fortæller børnene, at de evt. kan lægge ipad en på puderne, så det er nemmere at spille to og to. Dette gør børnene, og nu kommer de andre børn, dem der før så på, med deres meninger om spillet og hjælper sine venner med at klare banerne. De bliver opslugt af legen på ipad en, og jeg kan se, at de har et godt samspil, så jeg vælger kort at forlade dem, dog kan jeg stadig observere dem, for at se om samspillet bliver ved. Da jeg kommer tilbage, sidder alle 4 børn om den samme ipad, og hjælper hinanden, alle får lov til at være en del af fællesskabet og have en finger på ipad en. Resten af dagen leger børnene sammen, uden konflikter, med inspiration fra legen på ipad en. 16

19 Analyse Jeg vil i denne analyse fokusere på de fem indsatsområder som Dina Dot har opstillet og som pædagogen, jeg, skal være opmærksom på, for at se om jeg har dækket dem. Det første punkt er, at man skal være tilstede, til at kunne gribe ind ved behov. Jeg valgte, at være tilstede under aktiviteten for at se hvordan børnenes samspilsmønster var, da jeg vidste, at børnene ofte havde en del konflikter i løbet af dagen i institutionen. Jeg ville se hvordan, og om de kunne deles om to ipads, uden at der opstod konflikter. Hvis konflikterne opstod, var jeg der til at gribe ind, inden de eskalerede. Dog, det eneste tidspunkt jeg blev nødt til at gribe ind, var da ikke alle børnene deltog i aktiviteten, fordi to havde taget styringen. Jeg tænker, at hvis jeg ikke havde grebet ind, eller havde ladet dem sidde selv allerede der, var der opstået en konflikt, som måske havde sat en stopper for aktiviteten. Der var dog ingen konflikter, tværtimod hjalp børnene hinanden og endte til sidst med at deles om én ipad, uden min indblanding. Dots andet punkt omhandler det relationelle miljø. Jeg havde i forvejen gode relationer til børnene, og vidste, at de havde gode relationer til hinanden, hvor de var gode til at inkludere hinanden, dog kunne der opstå konflikter. Under aktiviteten anerkendte jeg børnene, og interesserede mig for hvilke spil, de spillede, og de fik lov til at udtrykke deres følelser, hvis de fx vandt eller tabte et spil. Jeg støttede desuden deres initiativer, ang. hvilke spil de valgte at spille, også da de valgte at spille alle sammen på samme ipad. Jeg var desuden opmærksom, på hvilke ressourcer børnene havde, og vidste de ikke ville have svært ved at navigere rundt på en ipad. Dog udfordrede jeg dem også ved, at de skulle deles om de 2 ipads og være enige om spillene, noget som kan være svært for børn, der går i børnehave. Det tredje punkt er, at der skal være tydelige regler og normer. Fra starten af gjorde jeg reglerne for aktiviteten tydelig for børnene, og mindede dem på dem undervejs. Jeg sørgede desuden for, at alle 4 børn var en del af ipad fællesskabet, ved at de kunne spille sammen to og to, hvorefter børnene tog et skridt videre, og spillede alle 4 på en ipad. Normen i institutionen er, at børnene ikke må spille på ipad, med mindre de har fået lov af en pædagog, eller det er en del af en aktivitet. Børnene får meget sjældent lov til at spille på ipad, og hvis de endelig får lov er det uden regler, uden det store opsyn, men med en del konflikter. Derfor, da jeg startede i børnehaven, og begyndte at give børnene lov til at bruge ipads, interesserede mig for, hvad de spillede osv., blev konflikterne minimeret drastisk, da børnene vidste, at de nok skulle få lov til at spille på et eller andet tidspunkt. På denne måde udfordrede jeg institutionens usagte og uskrevne normer, men børnenes samspil blev ikke svækket, tværtimod blev de styrket, og pædagogerne fik øjnene op for, hvad leg på ipad kan føre til. Det fjerde punkt omhandler organisering og rammer. Jeg vidste på forhånd, at min rolle i denne aktivitet ville være at få alle børnene til at deltage på samme tid. Jeg vidste, at børnene ville gå til aktiviteten 17

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tekst til modul 2: Gruppeledelse i dagtilbud

Tekst til modul 2: Gruppeledelse i dagtilbud Tekst til modul 2: Gruppeledelse i dagtilbud Dette e-læringsmodul stiller skarpt på den pædagogiske medarbejders ledelse af børnegrupper i dagtilbud. Gruppeledelse handler overordnet set om at styrke børnenes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan

Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Vi arbejder efter dagtilbudsloven, hvor der i Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2, 7, bl.a. står følgende: børn i dagtilbud skal have

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere