NR 69 JUNI ÅRGANG. Nyheder fra indog

Transkript

1 NR 69 JUNI ÅRGANG Nyheder fra indog udland Indvielse af Saralystkirken Sommerkonferencen 2010 Bangkok i bevægelse Rumæniens-nyt Drømmen om fornyelse i MBU Seniorlejr 2010 Reportage fra præstemøde Nyt fra Øresund

2 2 Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund og udkommer 7 gange om året. Magasinet udsendes til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets teologiske grundlag. Abonnement Abonnement: Kr. 325, (Pensionister kr. 275, ) Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Bo Lundgaard Se oplysninger nedenfor Redaktion Søren Mortensen, Ultvedparken Tylstrup. Tlf smort@stofanet.dk Faste medarbejdere Peter Götz Gunni Bjørsted Ruben Andersen Hoel Tomas Lindholm Annoncer Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for opsætning. Støtteannoncer kr. 3, pr. sp/mm. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Nyt om navne Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer. Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se nedenfor). Næste udgivelse Udkommer den 1. september 2010 Ekspedition Birgitte Tinggaard Nielsen Folstedvej 35, 9700 Brønderslev Tlf magasinet@nypost.dk Grafisk design Giraffe mail@giraffe.dk DK KØKKEN design køkken - bad - garderobe dansk topkvalitet - til lavpris 3D tegning - tilbud uden forbindende kommer over hele landet BROVST Leo Leed Oplag og Tryk hos HANDY PRINT, Skive ISSN KALENDER Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Nordea Reg 2374 konto ddm@ .dk Missionsforbundet Missionsforstander: Peter Götz, Hyacintvej 6, 3060 Espergærde Tlf missionsforstander@missionsforbundet.dk peter@goetz.dk Formand Bo Lundgaard Fælledvej 16, 7200 Grindsted Tlf.: formand@missionsforbundet.dk juni BUS-møde Odense 19. juni Forbundsrådsmøde 26. juni - 3. juli Troplejr, Norge juli Børnelejr, Klejtrup Musikefterskole, Hobro juli Børnelejr Kilden, Kirke Hyldinge juli Crossroads (teen, Balle musik- og idrætsefterskole, Bredsten juli Ungdomslejr, Grejsdals Efterskole, Vejle juli Sommerkonference i Kolding september Spejderrådsmøde, Odense Uge 31 Sommerkonference, Kolding Forsidefoto: Fra indvielsen af Saralystkirken i Århus. Læs side 4 og 5...

3 3 Leder Har du tolv minutter eller 730 dage? Af Peter Götz, Missionsforstander Mens disse linjer skrives, er der finanslovsforhandlinger på Christiansborg. Danmark er som så mange andre lande efter sigende kommet i klemme efter krisen og skal rette op på finanserne. Forud for de vigtige samtaler, som føres i disse dage har vi hørt på udspillene: Hold vejret i 730 dage og lad os spare, lyder det fra den ene side. Giv 12 minutter mere om dagen, og lad os arbejde, siger de andre. Ansvarsbevidsthed er en dyd Uanset om man hælder til den ene eller anden side, er det godt for vores lille land, at der sidder nogle mennesker og regner på tallene. Det er nødvendigt, at der tænkes langsigtet og bredt. Og den slags øvelser er der heldigvis stor tradition for i Danmark. Vi bor i et land med en lang række goder, som tidligere generationer med livet som indsats har kæmpet sig frem til. Dem skal vi passe på. Det er vist hvermands viden. Derfor må vi alle tage del enten i at spare eller ved at arbejde mere eller måske begge dele. Sådan er det at være et samfund. Og indser vi det ikke frivilligt, pålægges vi jo ganske enkelt vores borgerpligt via skattebilletten. Der er ikke så langt fra det, der angår vores danske samfund og så til vores menigheder. Også her står vi med rigdomme mellem hænderne, som andre sled for. Også her bygger vi på viden og traditioner, som andre måtte slås for. Også her er der goder, som vi alle må tage ansvar for bliver bevaret, så de kan blive den næste generation til del. Derfor koster det også blod, sved og tårer såvel som både sparsommelighed og en ekstra arbejdsindsats, hvis vi vil være ansvarlige forvaltere af det, vi er blevet betroet. Frivillighed Den store forskel er imidlertid, at vi i en menighed ikke kan skrue på skattebilletten. Vi kan godt nævne skriftsteder og anbefale alle at bede for vores menigheders liv og vækst. Vi kan også opstille modeller for, hvordan vi praktisk og økonomisk skal nå vores fælles mål. Men når alt er sagt, handler det om, hvorvidt du og jeg forstår og forvalter den opgave, som vi fik betroet. Det handler om, at du og jeg ser vores menighed i dag og om ti år som et Guds redskab til at vise Guds Rige for sine omgivelser. Vi spørger derfor hverken hinanden om 730 dage eller om 12 minutter om dagen. Vi spørger hinanden, om det kald vi fik, da Jesus Kristus mødte os med sin altomfattende kærlighed og tilgivelse og oprejsning, var stort nok til at vi vil give hele vores liv, bruge alle vore talenter og undvære så meget vi overhovedet kan for at hans rige må vokse. For at børn og unge må møde ham, for at vort folk må gribe evangeliet og for at vores verden må høre ordet om frelse og forsoning. Den grundindstilling kommer ikke ved partipolitisk forhandling, men ved guddommelig forvandling.

4 4 Fyr og flamme Af Ole Bering Missionsforbundets nye kirke i Århus, Saralystkirken, blev indviet med manér den 11. april. Kort efter, at man var drejet ind på Ringvej Syd fra Oddervej, fangede øjet et glimt af rødt og hvidt i det fjerne: et flag, der var hejst. Var der mon fest derhenne? Og når man så kom en kilometer længere hen ad vejen, forstod man jo, at der foregik noget særligt inde i den nye, hvide bygning på hjørnet af Ringvejen og Saralyst Allé. Der var parkeret en masse biler, og folk i deres stiveste puds strømmede ind ad døren. Jo, her var sandelig fest! Datoen var den 11. april. Og spurgte man sig for, var der betydelig mange mennesker fra lokalområdet, som vidste besked om, at det da var Saralystkirken, den nye kirke i sydbyen, som havde indvielse med efterfølgende festuge. Åbent hus Festen var faktisk tyvstarten dagen før, lørdag den 10. april. Præcis klokken 11 blev dørene åbnet, så alle interesserede ved selvsyn kunne se, hvordan bygningen var blevet indrettet. Der var en overvældende interesse for at blive vist rundt og sidde og hyggesnakke over en kop kaffe. Kirkens medarbejdere var lutter smil. Det her lovede godt for indvielsen i morgen og for de planlagte arrangementer i næste uge! To kirker blev til én Og forventningerne blev indfriet. Først med et brag af en søndag! Der blev fuldt hus til formiddagens indvielsesgudstjeneste. Kirkens rytmiske musikgruppe slog tonen an med et par friske lovsange. Vi skriver historie i dag, sagde Kent Nørholm blandt andet i sin indledning, hvorefter han ridsede processen op for tilhørerne. Den proces, der nu var endt så positivt med, at to kirker var gået sammen, havde solgt hver deres bygning og i dag kunne fejre det meget synlige bevis på sammenlægningen: nemlig den færdige kirkebygning. Kent Nørholm udtrykte også sin taknemlighed over de personligheder fra begge kirker, som var gået forud og havde sat deres tydelige fodspor. Livet kan kun gro, hvis vi bygger bro Dukkerne Emma og Henrik havde nogle sjove kommentarer om den flotte kirke og om præste-john. Hele byggeriets historie vistes nu på storskærm til dæmpet musik, hvorefter en stolt John Lorenzen, Saralystkirkens præst, stod frem og prædikede. Har du prøvet at være fyr og flamme for ét eller andet? spurgte han. Glæden og kraften kommer først, rammerne bagefter, sagde John blandt andet. Med humor talte han nu om kærlighedens nødvendighed, om at sætte sig et mål og beregne omkostningerne og ikke mindst om at være personer og kirke, som bygger bro. Til mennesker omkring sig, til den tid, vi lever i, til den by, vi bor i. Livet kan kun gro, hvis vi bygger bro. Middag til alle Det var lidt af et bespisningsunder, da de mange mennesker fra nær og fjern, efter gudstjenesten kunne stille sig i kø og få fyldt tallerkenen op med en god middag. Mange medarbejdere var i gang for at få denne mere jordnære del af søndagen til at gå så godt som muligt. Og det så ud til at lykkes. Kirkens nye, pragtfulde køkken fik i hvert fald lidt af en kickstart. Festlig eftermiddag Så blev det tid til anden del af indvielsesfesten. En eftermiddag, hvor gode fremtidsønsker for kirken, blev krydret med solosang, styret af værten, Jørgen Møller, med et glimt i øjet. Missionsforstander Peter Götz opmuntrede kirken til at være en røst i jeres samfund og en gave til jeres by. Mange andre repræsentanter fra lokale kirker og venskabsmenigheder kom med varme ord og hilsener. To friske pust var der fra Tyskland: Werner Klein, som sang og lykønskede, og som et højdepunkt: en 103-årig tysker, der dagen før havde rejst i timevis fra Sydtyskland for at nå frem til indvielsen. Han holdt en mindre prædiken, som kom fra hjertet. Ingen ville vist beskylde ham for at mangle erfaringsgrundlag! Martin fra Færøerne lykønskede og sang om dem, der går kongebud. Højbjerg Frikirkes tidligere præst, Steen Bonde, sang en særlig velsignelse ud over forsamlingen. Og arkitekten bag byggeriet, Brian Mortensen, garanterede, at bygningen står på et solidt fundament! Århus festuge i Saralystkirken! Men med søndagen var festen kun lige sparket i gang. Ugen efter var medarbejderne atter på stikkerne med åbne arrangementer. En tidligere moonie fortalte om sin vej til kristendommen. Lis og Per holdt koncert med tæt kontakt til publikum. En mimiker af internationalt format kaldte både på latter og vemod med sin tavse kunst. Om torsdagen var der fuldt hus til spisning og gospelkoncert med Living gospel fra baptistkirken. Og som kronen på værket holdt Anne Dorte Michelsen en velbesøgt koncert, hvor der skabtes en intim atmosfære. og fællesskabet vokser Det var trætte, men begejstrede medarbejdere, som kunne se tilbage på en uge med overvældende offentlig interesse for den nye kirke. En interesse, som har udmøntet sig i, at der i ugerne efter indvielsen, stille og roligt er begyndt at komme nye gæster til fællesspisning om torsdagen og til søndagens gudstjenester. Det ser ud til, at Saralystkirken er kommet rigtigt godt i gang med brobygning i Århus Syd!

5 5 kirkeindvielse

6 6 Besøgsrejse til Thailand oktober 2010 Thailand bliver kaldt for smilets land, og det vil vi komme til at se og opleve dagligt. At smile er en del af kulturen, så selv om vi møder brede smil, er det ikke sikkert, at menneskene, vi møder, smiler indeni. Bl.a. derfor er Det danske Missionsforbund involveret i at hjælpe børn og unge i Bangkoks slum. Ruth & Inchai Srisuwan har i mange år, med støtte fra Danmark, arbejdet i slummen. De er begge professionelle musikere, og bruger thaimusik og thai-dans til at holde nogle af børnene væk fra narkotika og livet på gaden. Arbejdet foregår i flere slumområder, og på rejsen skal vi besøge nogle af dem. Bangkok i b I Chiang Mai skal vi besøge Fredens Stemme. Dette mediecenter havde sin spæde begyndelse i en rugbrødsfolkevogn for over 40 år siden. Det var Ketty & Viggo Søgaard, Grindsted, som startede dette arbejde. I dag er det et topmoderne mediecenter, som vi får lov til at lade os imponere over. Vi besøger også Floden Kwai med broen, jernbanen og kirkegården, som minder os om en grim tid i verdenshistorien. Under hele opholdet i Thailand, vil Nitaya Patabut være vores guide. Ved siden af sit arbejde som guide, er hun engageret i arbejdet i slummen i Bangkok. Rejseleder fra Danmark er Torgunn Skov, som er med i Thailandsudvalget. Rejsen er arrangeret i samarbejde med Unitas Rejser, og her kan du få mere information og også tilmelde dig på tlf eller maile til rejser@unitas.dk Af Peter Götz, Missionsforstander Arbejdet med unge og børn i Bangkoks slum udvikler sig stadig og koncentrerer sig for tiden om fire centre med en række mindre grupper omkring hvert center. Det er billedet, som den 23. februar tegnede sig for mig, da jeg på en effektivt guidet tur blev kørt rundt til fire steder med en lang række aktiviteter af forkyndende og dannelsesmæssig art. Mine turguider var Ruth og Inchai Srisuwan og på de fire centre blev jeg modtaget af forskellige unge par, der både var meget imødekommende og oplysende, men også synligt meget stolte over det, de til hver dag fik lov at være med i. Modstand og accept Mit første besøg gik til Ladprao Pracha-U-Tit Church Center, et nyligt oprettet sted, hvor det tydeligvis var pigen, Benchamart, af det unge par, der var lederen. Jeg spurgte til, hvordan hun havde mødt evangeliet. Det fortalte hun mig med strålende øjne og derefter fik jeg beskrevet programmerne, som de gennemførte for centerets 20-25

7 7 evægelse INternational MIssion Oversigt over IM-projekter pr. 1. juni 2010 Ruth, Kahn og Inchai. unge. Bagefter gik vi udenfor, og fik vist de udendørs projekter som hendes far stod for, opdræt af kamphaner, fiskeyngel og frø-opdræt. En del af den gode historie her var, at Benchamarts far først havde modsat sin datters kontakt til kristne, men siden var blevet positiv og engageret. Langs floden Dernæst tog vi til et sted langs floden - Ladprao 80 Church Center - hvor Ruth og Inchais søn er leder. Stedet var nylig udbygget og bestod af en relativ stor stue bygget ud over floden og med en lejlighed inde bag ved. På dette sted er det tydeligt, at traditionerne med de mange klassiske instrumenter føres videre, men der er også undervisning i western musik. Desuden var aktiviteterne og evt. handelsobjekter diverse husflids ting. Forkyndelse og undervisning blev bygget sammen med de musikalske aktiviteter. Tæt program Inden det var mørkt, nåede vi hen til et sted, hvor jeg før har været - Lad Prao 34 Church Center. Her kom vi ind midt i et børnemøde, hvor Anuthida var en yderst livlig, glad og dynamisk leder for gruppen på 12- Kampklar hane. 14 børn. De ældste var unge teenagere. På væggen og i rapporten, jeg fik, kunne jeg læse om et tæt program med aktiviteter hver dag. Dertil blev jeg gjort opmærksom på to forskellige udendørs projekter, dels svampe-dyrkning, dels et forsøg der ved at hælde noget bestemt stof i floden, som løber 30 m bag huset, skulle hjælpe på forureningen. Nitayas Center Efter mørkets frembrud nåede vi frem til Rong Poon Church Center. Det er stedet, som Nitaya står i spidsen for. Nitaya er den første der blev kristen i dette slumarbejde. Her er aktiviteterne den velkendte undervisning for børn og unge med meget fokus på musik. Af alternative projekter har de på dette sted gang i produktion af lykønskningskort samt et rengøringsprodukt, der fremkommer ved at man lægger frugtaffald i en lage af sukker, venter på processen i 6 måneder og derefter har et salgbart rengøringsprodukt, der efter sigende kan fjerne de groveste pletter. Så arbejdet med unge og børn i Bangkoks slum udvikler sig stadig. GRØNLAND Projekt 1 Støt en medarbejder til sommerlejr for børn og unge Ønske: kr ,- intet indbetalt Projekt 2 Send et barn på sommerlejr Ønske: kr. 450,- pr. barn intet indbetalt Projekt 3 Send en ung på sommerlejr Ønske: kr. 500,- pr. ung intet indbetalt Projekt 4 Støt menigheden med mission i Nordvestgrønland Ønske: kr ,- intet indbetalt GHANA Projekt 1 Forbedre grovkøkken Ønske kr ,- OPFYLDT Projekt 2 Madrasser Ønske kr OPFYLDT Projekt 3 Rep. Af døre og skabe Ønske kr ,- INDKOMMET KR ,- Projekt 4 Cement er guld Ønske kr ,- intet indbetalt Projekt 5 Sommerferieudflugt ønske kr ,- OPFYLDT BANGKOK Projekt 1 forsamlingshus Ønske kr ,- INDKOMMET KR ,- Projekt 2 Kontor/samlinsglokale til unge ledere Ønske kr ,- intet indbetalt Projekt 3 Lejr for børn/unge i sommerferien Ønske kr ,- intet indbetalt VOP Fredens Stemme, Chiang Mai Projekt 1 Studiemateriale til fanger Ønske kr ,- I intet indbetalt Projekt 2 Nye mikrofoner Ønske kr ,- intet indbetalt

8 INternational MIssion 8...I gav mig Marcesti en isoleret landsby Af Dorthe og Cornel Pascu missionærer i Rumænien For 3 år siden bankede 2 søde piger, Ancuta og Maria på Elenas dør (Cornels mor red.). De ville sælge vintergækker for at tjene lidt penge til deres meget fattige familie fra Marcesti. På det tidspunkt var Ancuta den eneste i landsbyen, der gik i skole. Hver dag skulle hun gå 4 km hver vej alene gennem markerne og skoven for at komme i skole, da der ingen vej var. Lammet af frygt stoppede hun desværre som 12-årig sin skolegang, efter at nogen prøvede at voldtage hende på vej hjem fra skole. Sådan kom vi i kontakt med Marcesti, en meget fattig landsby ca. 20 km udenfor Onesti. Første gang vi besøgte pigerne og deres familie, blev vi chokeret over den store fattigdom, der findes der. Denne landsby var fuldstændig isoleret fra resten af samfundet. Ingen vej, ingen post og ingen elektricitet. Mange af husene var uden vinduer, og det regnede ind gennem de ødelagte tage. Hjælp behov Situationen er den samme i dag, mange kæmper dagligt for at finde noget arbejde og give børnene noget at spise. Det er meget hårdt, især om vinteren, hvor temperaturen ofte er langt under frysepunktet, og de fleste huse ikke kan holde på varmen. Her har vi flere gange, med støtte fra venner i Danmark, kunnet give alle beboerne tøj og mad. De har så hårdt brug for det. Mamaliga (majsmel) og svampe fra skoven er luksus for dem. Brød kan de ikke købe, da der ikke findes forretninger i landsbyen. Stor glæde For to uger siden, hvor vi havde besøg af Arne, Henrik og Frank fra Tylstrup/Kaas, var vi igen i Marcesti med hjælp. Alle blev samlet og fik en hilsen fra Danmark bestående af det Nye Testamente og en pose med mad, som et symbol på Guds kærlighed. Nogle havde tårer i øjnene, og mange viste deres taknemlighed ved at klappe og råbe Danmark, Danmark. Deres glæde over, at nogen tænker på dem og holder af dem, kan ikke beskrives. På vej hjem igen, besøgte vi nogle af familierne. Ingen kunne ønske at bo lige som dem. Man kunne ikke lade være at tænke på, at Jesus identificerer sig med alle disse fattige mennesker. Inden så længe, vil vi tage der op igen med hjælp og samtidig holde et evangelisk møde, da der er mange, der gerne vil høre om Jesus. Sidste efterår blev der etableret en vej til Marcesti, og 3 børn fra landsbyen er begyndt at gå i skole i Caiuti. Som en opmun- tring til dem og deres familier, er de blevet en del af Det danske Missionsforbunds skoleprojekt. I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig, da jeg var i fængslet (Matt 25,35-36).

9 9 PRÆSTESAMLING I DDM Fuldfør løbet en reportage fra præstesamlingen Af Ruben Andersen Hoel, præst i Frikirken, Betlehem, Vanløse Smukt beliggende lige udenfor Aabenraa finder man Fjordlyst Feriecenter et hyggeligt vandrehjem, der igen dannede ramme for en præstesamling, da 18 menighedsansatte tilbragte nogle dage sammen i midten af april. Når man så lægger dejlig mad og en god atmosfære til, er det let at leve sig ind i, at det var skønne omgivelser for os, der var af sted. Overskriften, for det som vi var samlet om, var Fuldfør løbet. Det blev tre intense dage med fokus på præstetjenesten. Fra kl. 9 om formiddagen til kl. 21 om aftenen var der samlinger, hvor præster med vidt forskellig stil, baggrund og alder kom på besøg og delte deres tanker og erfaringer med os. 5 bud Mandag aften gav Tonny Jacobsen, præst i Pinsekirken i Vejle og formand for Frikirkenet, fem bud på hvordan man holder ud i det lange løb: 1) Hold dit åndelige liv varmt, 2) Sørg for at finde en god balance i din livsstil, 3) Kend din passion, 4) Stå sammen med nogen, og 5) Lær konfliktløsning. Niels Peder Nielsen underholder... Erfaren og ung Tirsdag morgen gav Leif Lundtoft den første af tre levende bibeltimer. I det der på flere måder blev en opsamling på Leifs liv og tjeneste, gennemgik han først kaldet og derefter på de efterfølgende to dage samspillet i og fuldførelsen af en præstetjeneste. Claus Bækgaard, præst i Roskilde Baptistmenighed, var inviteret som den unge visionære præst hvilket han til fulde levede op til. Hans engagerede og positive facon gav forfriskende perspektiver på præsteopgaven. Efter en tiltrængt gåtur i skoven tirsdag eftermiddag, fik vi besøg af Poul Kirk om aftenen. Han fortalte glimt fra sin livshistorie, som har større udsving end de flestes. Det var bevægende og medrivende og styrkende at høre hvordan Gud er med hele vejen. Præst på godt og ondt Onsdag formiddag efter bibeltimen hed underviseren Ruben Knudsen. Han er tidligere erhvervsleder og nu valgmenighedspræst i Randers, og derfor velkvalificeret til at komme med nogle gode bud på forskellen mellem at være leder i en virksomhed og leder i en kirke. Den efterfølgende diskussion varede til langt ud på eftermiddagen og bragte os vidt omkring. Onsdag aften sluttede Niels Peder Nielsen rækken af gæster. Men sikke en slutning: På befriende morsom vis og med bred jysk dialekt, fortalte han historier fra sit liv på præstegården i Hjarup. Og midt imellem latterkramperne kom et par skarpe pointer, som fx: Det gode er det bedstes værste fjende. 2 præsters bud på fællesskabet Der er ingen tvivl om, at der var noget til både hoved og hjerte faktisk så meget af begge dele, at de fleste af os måtte gå tidligt i seng, fordi vi var så mætte af indtryk. Jeg spurgte to af deltagerne en fra hver ende af tjenesten hvordan de havde oplevet præstedagene. Leo Hansen, som i mange år har været præst i Birkebjergkirken i Næstved, svarede: For det første er det en glæde, at jeg kan se at Guds kald går videre til andre: Han som begyndt sin gode gerning vil fuldføre den Kaldsoplevelser har den samme tone det har været meget tydeligt her. Det er dejligt at mærke, at det kommer tilbage. Og det hører vi fra dem, der deler deres livshistorier og tjenesteforløb i skriften er man kaldt til en tjeneste og en forvaltning, der bliver en del af ens eget liv. Vi kommer til at opleve, at der er forskel på en lederprofil i samfundet, og den tjeneste som Gud kalder os ind i. Her er det ikke bare at være leder for andre, men at man giver sig selv i tjeneste. Og det har en pris, men det er det hele værd. For Philip Fodgaard, der har sin første ansættelse i Bethaniakirken i Tylstrup, var det andre ting, som havde sat sig fast: Det har været en god oplevelse det største for mig har været formiddagene med Leif Lundtoft med bibelundervisning og livsfortælling; det bringer håb til mit liv og min tjeneste! Det er givende at møde nogen, som har gået vejen og også gået igennem svære ting, og alligevel er blevet ved og har fuldført. Og så har det været dejligt at væres sammen med kollegaer og dele liv og bede sammen. Med tak til arrangørerne, kan jeg konstatere, at vi alle sammen fik en masse med hjem. Og selvom nogle af os var lidt tunge i hovedet af de mange ord, varer inspirationen fra præstedagene længe endnu.

10 10 Øresund i forsommeren Af Kim Nissen, Forstander Fra min barndom mindes jeg nogle oplevelser af, at have en særlig god smag i munden fra en karamel eller andet sødt og så forsøgte jeg stædigt, men umuligt, at holde fast i denne smag. Forsøgte at få den til at vare lidt længere lukkede måske øjnene; tænkte, at det ville være med til at bevare smagsoplevelsen (vi spiste ikke så meget slik dengang ) Og hvorfor skriver jeg så om det jo, for lige nu har vi en rigtig dejlig tid på Øresund. Og jeg kan næsten have lyst til, at det bare skal blive ved og ved og Vore elever er ikke perfekte eller fuldstændig uden problemer men de er dog rigtig dejlige at være sammen med, og de byder på hver deres måde ind i fællesskabet! Forsommeren har bidt sig fast, så nu står alle havens træer og buske nygrønne og vores kæmpestore blodbøg i dens dybrøde farve. Skolens personale fungerer meget harmonisk indbyrdes og i forhold til eleverne, og hvis en lærer pga. eksamenstiden ikke lige har været på skolen i nogle dage så mødes pågældende med store smil og hilsner fra de elever, der jo savnede deres lærer En sådan positiv tid giver samme fornemmelse, som min indledende beskrivelse det er en tid som slet ikke behøver slutte Tak til alle jer, der husker os i forbøn! Det betyder rigtigt meget for os! Vi har igen i år, haft meget svært ved få tilstrækkeligt med elever til kommende skoleår. Men den seneste måned (maj måned) har givet rigtig mange elever, og aktuelt skal jeg nu tælle drenge- og pigesenge, hver gang jeg optager en ny elev. For vi er på vej til at være udsolgt. ( i starten af april måned manglede vi ca. 25 elever!) Rigtigt dejligt og det ser jeg som bønnesvar til de mange foldede hænder!! Kan Efterskolen Øresund hedde Roskilde Af Peter Götz, Missionsforstander Efterskolen Øresund slås for sit liv i kampen med andre efterskoler. Ikke mindst har de seneste 25 år igen og igen været en udfordring for de skiftende forstandere og de siddende bestyrelser. Naturligvis har vores 54 år gamle efterskole sine store fordele med en usandsynlig smuk beliggenhed. Men sammenlignet med andre skoler er der også tydelige og kostbare ulemper: - ingen sportshal eller sportsarealer - en bygningsmasse, der kræver et vedligehold, der ikke er råd til - en ejendomsskat på en lille ½ mio. om året, som vi ikke kan blive fritaget for Langsomt, men sikkert vil skolen i løbet af de næste årtier sakke bagud i konkurrencen med andre efterskoler, fordi det hverken er muligt at opgradere værelser eller fælles faciliteter til det, en moderne standard vil kræve. Disse og andre overvejelser har bragt skolen til at overveje, om der findes alternativer. Efter en sondering af muligheder i en radius af 50 km omkring København, samler opmærksomheden sig om et tidligere DGI-Center, beliggende ud imod den samme del af Roskilde Fjord, som Østre Distrikts lejrsted Kilden Mulighederne er store på dette sted med sine m 2, en stor sportshal, og en bygningsmasse med værelser, spisesal, opholdsrum mm, fordelt over flere bygninger. Med lidt penge på lommen kan alt dette renoveres og udbygges til et meget velegnet sted for en efterskole - centralt placeret på Sjælland og alligevel i en afstand fra København, der kun lægger ti Fotos fra besøget på det tidligere DGI-center ved Roskilde. minutter til rejsen mellem den nuværende efterskole og hovedstaden. I runde tal ser det efter samtale med diverse ejendomsmæglere ud til, at stedet ved Roskilde Fjord kan erhverves for ca. en tredjedel af det beløb, som ØRESUND kan indbringe ved et salg. Så trods gæld og de udgifter, der måtte være forbundet med en flytning, er der fremdeles en pæn pose penge at skabe et nyt og tidssvarende sko-

11 11 NYT OG NOTER Fjords Efterskole? AIDS Care starter et nyt missionsfelt lemiljø for. Da efterskolen Øresund er en selvejende institution underlagt efterskoleloven i DK, er der ingen andre end skolens bestyrelse der kan træffe en afgørelse. Ligesom pengene ved et salg af den nuværende skole kun kan anvendes til at rejse en ny skole. Naturligvis vil repræsentantskabet blive indkaldt til møde så snart det er aktuelt - og således være med at rådgive skolens bestyrelse til de rette beslutninger. Efterskolen Øresund og den enorme formue, som den pga. sin beliggenhed de senere år er kommet til at repræsentere, kan aldrig komme DDM direkte til gode. Men skolen kan vælge at indrette sig med en beliggenhed og på en måde, der også kunne blive et sted for menighederne at leje sig ind på til sommer-konferencer, lejre, kurser, osv. - Alene i Kolding lægger DDM hvert år godt i leje af højskolen til vores sommerkonferencer. Man kunne godt overveje, om vi kunne pulje vores ressourcer bedre, så det kom alle til gavn. På seneste formandsmøde blev sagen kort nævnt og såvel herfra som fra Forbundsrådet opmuntres skolens bestyrelse til at undersøge de foreliggende muligheder. Hvis dørene åbner sig for en flytning, hvilket ikke mindst kræver et nogenlunde hurtigt salg af den nuværende efterskole, vil planen se således ud, at der holdes efterskole på Øresund i skoleårene 10/11 såvel som 11/12 - og først fra august 2012 kan en ny æra evt. begynde. Nogle af migrantbørnene i Mae Sai. Af Mogens Koch Pedersen, leder af AIDS Care Mae Sai ligger i det allernordligste Thailand på grænsen til Burma. Her kommer der mange flygtninge fra Burma ind over grænsen for at søge en ny tilværelse i Thailand. Mae Sai har, ligesom mange andre grænsebyer, et udbredt bordel- og prostitutionsproblem. Derfor er der også mange, som har AIDS, og som altid er det børnene, der bliver de uskyldige ofre. Nyt arbejde I samarbejde med det thailandsk-amerikanske missionærpar Chalor og Neel Roberts starter AIDS Care et arbejde i Mae Sai området i løbet af de næste par måneder. Chalor Roberts har et missionsarbejde blandt migrantbørnene fra Burma. At komme fra Burma til Thailand og begynde i thailandsk skole, er spogligt meget vanskeligt for børnene. De skal pludselig undervises på et fremmed sprog, som de ikke kan. Uden ekstra hjælp og støtte har de derfor vanskeligt ved at færdiggøre grundskolen. Chalor Roberts samarbejder med de lokale skoler og myndighedermed bl.a. at give disse migrantbørn specialundervisning i thailandsk. Uddannelse medfører identitet En skoleleder på én lokal skole præsenterede Chalor for en lang række elever, som var berørt af AIDS - direkte og indirekte. Skolelederen sagde: Hvis disse børn færdiggør deres skolegang, så kan skolen hjælpe dem med at få lovlige identitetspapirer! Uden en afgangseksamen, så vil disse børn være uden identitetspapirer og i princippet ikke eksistere, og de vil derfor ikke have nogen fremtidsmuligheder i Thailand. Forestil dig at du ikke havde et CPRnummer -hvilke muligheder havde du så? Via børnene nås forældrene Det er i lyset af denne situation, at AIDS Care starter et nyt arbejde op i Mae Sai området i samarbejde med Chalor Roberts. Målsætninger er at hjælpe, så mange af de AIDS-ramte migrantbørn, som muligt. Og gennem børnene får vi en direkte kontakt med familier, som er hårdt ramt af AIDS. Vi har gennem årene erfaret, at AIDS Care s arbejde er blevet en døråbner for evangeliet hos sådanne familier. Tak for din forbøn og støtte til dette nye missionsfelt.