Sund levevis. Gode madpakker. Tryghed i nærmiljøet. Sund levevis. Men også malurt i bægeret, for rammebetingelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund levevis. Gode madpakker. Tryghed i nærmiljøet. Sund levevis. Men også malurt i bægeret, for rammebetingelserne"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts FOTO: THOMAS J. WILTRUP FOTO: KLAUS NIELSEN Dansk Skoleforening for Sydslesvig Sund levevis Børnehave uden legetøj Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Gode madpakker. Tryghed i nærmiljøet. Sund levevis. Men også malurt i bægeret, for rammebetingelserne er strammet. Fokus har denne gang været på besøg på Husby Danske Skole - en skole, hvis historie går tilbage til Mere side 8 Ferierejser i begge retninger I snart en måned har børnene i Kaj Munk Børnehave i Kappel måttet undvære legetøj. Tiden uden legetøj skal blandt andet give børnene mulighed for at udvikle kompetencen til selvstændigt at kunne gennemleve deres idéer og fantasier. Mere side 7 HISTORIE Skoleforeningen før, under og efter krigen I føljetonen om Skoleforeningens historie gennem de første 90 år, er vi nået til perioden En periode, hvor en verdenskrig efterfølgende betød et sand boom i antallet af danske skoler i Sydslesvig. Mere side 4 og 5 FOTO: MARTINA METZGER MUDSIK Slagsang til energi-festival To elever fra Jørgensby-Skolen har netop været i studiet for at indsynge slagsangen til Skoleforeningens energi-festival, der finder sted i maj på Tydal. I den forbindelse fik Fokus fingre i sangteksten. Mere side 3 I over 90 år har det været sydslesvigske børn, der har taget turen til Danmark for at bo hos en feriefamilie. I november får danske børn muligheden for at besøge en sydslesvigsk familie. OPLYSNING Svar på spørgsmål om efterskoleophold Lørdag den 20. marts var»efterskolernes dag«. På A. P. Møller Skolen i Slesvig var en række danske efterskoler mødt op for at fortælle sydslesvigske elever og deres forældre, hvad det vil sige at gå på efterskole. Mere side 6 PRISSTIGNINGER Forhøjelser af forældrebridag Fra og med den 1. august i år hæves forældrebidraget til blandt andet børnehavekørsel og skolefritidsordningerne. Samtidig hæves skolernes materialegebyrer fra og med skoleåret Mere side 3 UDVEKSLING Besøg af et sydslesvigsk barn i en uge efterfulgt af en uge, hvor familiens barn tager med barnet fra Sydslesvig hjem for at bo hos hans eller hendes familie. Det er, hvad de tre organisationer bag de sydslesvigske børns ferierejser i fremtiden vil tilbyde de danske familier. FLENSBORG. I over 90 år har tusindvis af børn fra Sydslesvig været på sommerferieophold i Danmark og fået sproglige og kulturelle oplevelser, der har udviklet dem og mange gange har givet venskaber for livet. Men i de senere år har antallet af sydslesvigske børn, der har fået opfyldt ønsket om en dansk feriefamilie været støt faldende. Opfordring til gensidige besøg For at få vendt den udvikling besluttede Skoleforeningen sammen med Grænseforeningen og Landskomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser i vinter at rejse rundt i Danmark for at finde en løsning på problemet. Ved tre møder, hvor repræsentanter fra Sydslesvigske Børns Ferierejsers lokalkomiteer samt nuværende og potentielle feriefamilier drøftede, hvad der kunne gøres for at få flere danske familier til at interessere sig for feriebørnsarbejdet, var der især én ting, mange af deltagerne efterlyste. - På møderne fik vi mange opfordringer til at udvide ferieordningen, så den bliver gensidig, siger Skoleforeningens repræsentant i Landskomiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Eberhard von Oettingen. Den første kulturrejse For at imødekomme mange danske familiers ønske om, at også deres børn får mulighed for at møde en anderledes kultur, er de tre organisationer blevet enige om at udvide feriebørnskonceptet og tilbyde et alternativ til den nuværende ordning, hvor sydslesvigske børn tilbydes ferie i Danmark i to eller fire uger. I november i år vil danske og sydslesvigske børn derfor for første gang få mulighed for at få indblik i hinandens hverdag. Tidspunktet er ikke tilfældigt valgt, for det er uden for ferieperioderne og giver derfor mulighed for at børnene kan komme med hinanden i skole. - Mødet med Sydslesvig kan blive det danske barns første kulturrejse - og det endda uden at skulle lære et nyt sprog. Samtidig får barnet knyttet tæt kontakt til et barn fra Sydslesvig, som har både dansk og tysk som modersmål og lever i et samfund, der er præget af mødet mellem flere kulturer, siger Eberhard von Oettingen. Ikke en erstatning Han understreger, at det nye tilbud på ingen måde skal opfattes som en erstatning af den oprindelige ordning. - Den hidtidige ordning er der bestemt ikke noget i vejen med. Men da vi hører flere og flere danske familier sige, at de gerne vil have et sydslesvigsk barn på besøg, men ikke har mulighed for et besøg af op til en måneds varighed, må vi prøve at tænke i nye baner. Og det har vi gjort i form af denne nye mulighed, siger han. Det nye tilbud bliver taget godt imod i Sydslesvig, hvor mange familier allerede har meldt sig som»feriefamilier«. Tilbuddet om det gensidige møde gælder for børn fra og med 3. klasse, og interesserede familier kan enten henvende sig til de danske skoler i Sydslesvig eller til Feriekontoret i Flensborg. fakta HVEM: - Børn fra 3. klasse. VARIGHED: - To uger: En uge i Danmark og en uge i Sydslesvig. TRANSPORT: - Aftales indbyrdes mellem den danske og sydslesvigske familie. TIDSPUNKT: - November Familerne aftaler gæstebesøg og fritagelsen fra undervisningen med skolerne. - Formidling via skolerne i Sydslesvig og Feriekontoret i Flensborg. - Læs mere på

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts LEDER Forår i Skoleforeningen Vinteren har sagt farvel og tak for denne gang, og foråret har taget over. I Skoleforeningen glæder vi os til begyndelsen af maj, når Skoleforeningen i forbindelse med sin 90 års fødselsdag vil slippe tøjlerne løs. Overfor gæster fra det officielle Slesvig-Holsten og Danmark, overfor det resterende mindretal og vore egne i Skoleforeningen vil vi vise, at vor skole, vore elever og vore lærere kan mere end at forberede sig til eksamen i matematik, dansk eller tysk. Med kreativ udfoldelse inden musik og teater vil de unge, sammen med andre fra mindretallet, præsentere musicalen»peter Pan«for os. Efter den formidable succes for flere hundrede unge mennesker fra mindretallet med musicalen»snedronningen«, i forbindelse med åbningen af A. P. Møller Skolen i Slesvig, har Skoleforeningens Styrelse reserveret en sum penge til»peter Pan«fordi vi synes, at det er vigtigt og rigtigt at byde vore unge en anderledes kreativ opgave, en inspiration og en erfaring som er helt forskellig fra en almindelig skoleoplevelse. PER GILDBERG, formand Det engagement og den interesse de unge viser overfor opgaven giver os ret! At stille en musical på benene med ord og sang, med kor og orkester, kostumer og lys og alt det, der ellers hører til, er en unik oplevelse og erfaring for alle. Utrolig mange unge fra vort mindretal bruger over en lang periode deres fritid til, sammen med professionelle hjælpere, at forberede en oplevelse for os andre. Resonansen fra skolerne til de tilbudte skoleforestillinger er enorm, og optimismen råder blandt deltagerne! Skoleforeningen er kultur! Skoleforeningen har, trods økonomisk hårdere tider, pligt til optimisme. Som skole bærer vi et ansvar for en del af de unge menneskers personlige udvikling. Vi håber, at så mange som overhovedet muligt vil huske deres skole og deres skolegang som en positiv periode i livet! Velkommen til fest! Billetsalget til Peter Pan er begyndt FLENSBORG. I mandags begyndte billetsalget til Skoleforeningens musical»peter Pan«, der finder sted på A. P. Møller Skolen i Slesvig den 3., 5, og 8. maj. Billetter kan købes hos Skoleforeningen på Stuhrs Allé i Flensborg og hos SSFs sekretariater i Slesvig, Flensborg, Rendsborg/Egernførde, Nibøl, Husum og i Tønning. Billetprisen er 12 euro for voksne og seks euro for børn og unge (til og med 13. årgang). Udover de tre offentlige forestillinger vil der også blive afholdt fire forestillinger for eleverne på de danske skoler. Til disse forestillinger er der i alt 3200 pladser. Der er allerede indløbet 4500 tilmeldinger fra de danske institutioner og det betyder, at ikke alle kan få en billet. Til gengæld er der stadig billetter til de tre offentlige forestillinger. KN FOTO: KLAUS NIELSEN Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: Thomas J. Wiltrup Tlf.: Ikke længere konstitueret SATRUP. Pr. 1. marts er Kirsten Riediger ansat som skoleinspektør ved Satrup Danske Skole. Kirsten Riediger har siden januar 2005 været konstitueret skoleinspektør i Satrup, idet skoleinspektør Uwe Svane før sin pensionering i 2009 var fritstillet for at varetage opgaver i Driftrådet. Kirsten Riediger er 58 år og bor i Sørup. Hun er født og opvokset i Sydslesvig og blev læreruddannet med fagene tysk og engelsk ved Efter at have været konstitueret skoleinspektør i godt fem år, bliver Kirsten Riediger nu ansat som skoleinspektør på Satrup Danske Skole. Pädagogische Hochschule i Flensborg. Hun blev i 1974 ansat ved Satrup Danske Skole, som siden - bortset fra en afbrydelse fra har været hendes arbejdsplads. KN

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts Forhøjelser af forældrebidrag PRISSTIGNINGER Fællesrådet besluttede på sit seneste møde at forhøje forældrebidragene samt at hæve skolernes materialegebyrer. FLENSBORG. - Da vi for nogle år siden gik med til en ligestillingsaftale med Kiel, stod det hurtigt klart, at den ikke kun vil gælde i gode tider. Hvis vi i økonomiske krisetider stiller krav om tilskud, så vil det offentlige også se på, om vi yder vores andel. Det er i det lys, forhøjelserne skal ses. Sådan lød det fra Skoleforeningens formand Per Gildberg, da han på det seneste fællesrådsmøde opfordrede medlemmerne til at stemme for en forhøjelse af forældrebidragene på kørselsområdet. Et flertal godkendte disse forhøjelser, hvilket betyder at: - Forældrebidraget til børnehavekørsel fra og med den 1. august 2010 hæves fra 4 euro til 25 euro pr. måned. - Forældrebidraget til befordring af gymnasieelever fra og med den 1. august hæves fra 180 euro til 385 euro pr. år. Derudover besluttede et flertal i fællesrådet en forhøjelse af forældrenes takster for børnehaver og SFOer samt skolernes materialegebyrer. Det betyder, at: - Børnehavebidragene uden for Flensborg by fra og med den 1. august hæves fra 143 euro til 155 euro pr. måned. - Forældrebidragene til skolefritidsordningerne hæves fra og med den 1. august. Herefter er de månedlige satser for skolefritidsordningerne: fra 12,5 til og med 14,99 timer fra 15 til og med 17,49 timer fra 17,5 til og med 19,99 timer fra 20 til og med 22,49 timer fra 22,5 til og med 24,99 timer fra 25 timer 53 euro 62 euro 71 euro 81 euro 90 euro 99 euro Endelig hæves skolernes materialegebyrer fra og med skoleåret , hvorefter det årlige materialegebyr ser således ud: For elever på klassetrin For hjælpeskoleelever For elever på klassetrin For elever på årgang 25 euro 25 euro 30 euro 35 euro Sidste frist for indbetaling af forældrebidrag til læremidler for er mandag den 15. november. FOTOS: KLAUS NIELSEN Ny leder af Feriekontoret FLENSBORG. Når Birgitte Tychsen-Schlotfeldt den 15. juli fratræder sin stilling som leder ved Feriekontoret, bliver det skoleinspektør på Jørgensby-Skolen, Eberhard von Oettingen, der tager over. Skoleforeningen har med virkning fra den 1. april ansat Eberhard von Oettingen som medarbejder ved Feriekontoret. Indtil juli vil han følge arbejdet på kontoret, inden han den 16. juli overtager stillingen som leder. Udover jobbet som leder af Feriekontoret vil Eberhard von Oettingen stadig fungere som leder på Jørgensby- Skolen. KN Skolebiblioteks-møder FLENSBORG. Skolebiblioteksmøderne for skoleåret er netop blevet offentliggjort. Torsdag den 9. september fortæller skolebibliotekar Ellen Myhring om computerspil på skolebibliotekerne i foredraget»sæt skolebiblioteket på spil«. Tirsdag den 15. marts 2011 kommer børne- og ungdomsbogsanmelder ved Politiken, Steffen Larsen og fortæller om årets børnelitteratur Endelig er der forfatterlæsning med Peter Mouritzen mandag den 16. maj Alle møder finder sted fra kl Hvor er endnu ikke afklaret, men det vil blive meddelt efter påske. KN Jule fra 5. klasse (t.v.) og Linn fra 6.b på Jørgensby-Skolen under indspilningen af sangen»energikanon«, der bliver den officielle slagsang ved Skoleforeningens energi-festival i maj. Slagsang til energi-festival FOTO: INGA THAMSEN FLENSBORG. Slagsangen til Skoleforeningens energi-festival, der afholdes på Tydal den 19. maj, er netop blevet indspillet i Aktivitetshuset i Flensborg. Melodien til sangen»energi-kanon«er skrevet af lærer på Cornelius Hansen-Skolen, Ture Pejtersen og teksten er blevet til i et samarbejde mellem Ture Pejtersen og Eberhard von Oettingen. Til at synge sangen har de to sangskrivere allieret sig med Jule fra 5. klasse og Linn fra 6.b på Jørgensby-Skolen. Ud til alle skoler De to sangerinder havde øvet på sangen i en måneds tid, inden de i mandags gik i studiet for at indsynge sangen. Når den er blevet færdig-mixet i studiet, vil den på cd blive sendt ud til alle de skoler og børnehaver, der deltager ved energifestivalen, så de kan nå at lære den. Planen er nemlig, at sangen skal synges som fællessang ved åbningen af energi-festivalen. Fokus har fået fingre i teksten til slag-sangen, og bringer den her, så alle interesserede kan nå at lære teksten udenad, inden cd en er»på gaden«. Producer Sven Mikolajewicz var tilfreds med pigernes indsats og skal nu færdigmixe nummeret.»energi-kanon«melodi: Ture Pejtersen Tekst: Ture Pejtersen og Eberhard von Oettingen 1. Energi det ka vi li det er der krummer i vi knokler på Full power og bli r kloge -»schlauer«. 2. Solens kraft bare standhaft gi r batterierne saft. Vindmøllers lange arme skaber lys og varme. 3. Fra vandfald udvindes skal strøm, volt i høje tal havblik - ren stimuli til din fantasi. 4. Havet er blåt tænk ej småt kloden skal ha det godt vand, klart er uden skidt ansvaret her er dit. 5. Energi 2010 vi her er top - akti. e-ner-gi-fes-ti-val, det nu - her på Tydal. VEJLE. På trods af massiv opbakning lykkedes det ikke Jakob Emil Bang at kvalificere sig til finalen ved årets danmarksmesterskab i oplæsning. Torsdag den 18. marts drog 11-årige Jakob Emil - der i februar vandt den sydslesvigske finale af konkurrencen - og hele tre klasser fra Store Vi Danske Skole Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefond. Union-Bank BLZ: Kontonummer: eller Selv om indsatsen ikke fejlede noget, blev det ikke til en finaleplads for 11-årige Jakob Emil Bang fra Store Vi Danske Skole Ingen finaleplads til Jakob Emil til Vejle, hvor semifinalen blev afholdt. Her skulle i alt syv elever fra det syd- og sønderjyske område kæmpe om en enkelt finaleplads. På trods af en fin indsats måtte Jakob Emil se sig slået af en elev fra skolen i Bov, som dommerne var enige om, havde gjort det allerbedst. Efter konkurrencen besøgte de tre klasser fra Store Vi»Økolariet«- et viden- og oplevelsescenter om natur, miljø, klima og energi. Her brugte de knap tre timer på at kigge på centrets mange udstillinger, inden bussen midt på eftermiddagen kørte dem tilbage til Store Vi. Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»støttefonden«

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts I anledningen af Skoleforeningens 90 års fødselsdag den 5. maj bringer Fo Skoleforeningens historie - før, Samtidig med at antallet af danske skoler steg bedtydeligt efter krigen, blev der også etableret flere børnehaver. I august 1954 var der i alt 27 børnehaver og tre legestuer i Sydslesvig. Billedet her er fra Husun Danske Børnehave i foråret del: Den 30. januar 1933 kom nationalsocialisterne til magten i Tyskland og Adolf Hitler blev rigskansler. På det tidspunkt var der otte danske skoler og fem danske børnehaver i Sydslesvig. I de første år efter Hitlers magtovertagelse fik de danske skoler under Skoleforeningen i hovedsagen lov til at passe sig selv, og de»gamle«skoleforordninger fra 1920erne fortsatte med at gælde her - også princippet om forældres frie valg af skole til deres børn. Anderledes så det ud for den danske kommuneskole i Flensborg. Skolen blev straks efter nazisternes magtovertagelse udsmykket med blandt andet en lang række portrætter af Hitler, og lærerne fik ligesom alle andre kommunale embedsmænd påbud om at anvende»den tyske hilsen«- den opstrakte højrearm, ledsaget af et»heil Hitler!«Det samme gjaldt børnene. Ingen»tysk hilsen«hos mindretallet På de danske skoler under Skoleforeningen var man ikke omfattet af disse påbud. Derimod måtte de dansksindede børn på de tyske skoler, gymnasier eller andre læreranstalter indrette sig efter forholdene. I februar blev den dansksindede Heinrich Hansen, som på det tidspunkt gik på handelsskolen i Flensborg, sendt ind til rektor, fordi han nægtede at anvende»den tyske hilsen«. Hos rektor fik han at vide, at hvis han ikke ville anvende hilsnen, kunne han rejse til Danmark. Heinrich Hansen stod dog fast, og efter en række henvendelser til provinsregeringen og længere op i systemet, blev det i december besluttet, at Hitler-hilsenen ikke skulle forlanges af det danske mindretal. Ensretningen af det tyske samfund i førkrigsårene gjaldt altså ikke i enhver henseende for det danske mindretal. Det fik mange til at vælge mindretallet og dets skoler. Fra 1932 til 1936 steg antallet af elever på de danske skoler derfor fra 778 til 967. Hitlers magtovertagelse betød også en forstærket vilje fra dansk side til at støtte danskheden i grænselandet. Da dansksindede kredse i Tønning begyndte at lægge planer for en dansk skole, valgte lokale Gestapo-folk i området at gennemføre en razzia blandt formodede rigsfjender - heriblandt medlemmer af Den slesvigske Forening (den, vi i dag kender som Sydslesvigsk Forening) i Tønning. Denne razzia blev udslagsgivende for, at man fra dansk side valgte at støtte opførelsen af en dansk skole i byen. Den danske stat støttede principielt ikke skolearbejdet så langt mod syd, så derfor var det Grænseforeningen, der kom til at bære omkostningerne ligesom det var sket et par år tidligere i forbindelse med oprettelsen af Ansgar-Skolen i Slesvig. Dansk Skole på Ejdersted Tønning hørte ligesom Slesvig under den såkaldte»polske skoleforordning«af 1929 for det sydlige Sydslesvig. I forordningen krævedes det blandt andet, at der bag etableringen af en privat skole, skulle stå en forening med mindst 100 medlemmer. Så mange var der ikke Tønning. Her talte Den slesvigske Forening kun 65 medlemmer. Problemet blev løst ved at udvide Dansk Skoleforening for Slesvig og Omegn, som blev dannet i forbindelse med oprettelsen af den danske skole i Slesvig, til nu at have hele området syd for den tidligere 2. afstemningszone som dækningsområde. Samtidig skiftede foreningen navn til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Den 20. oktober 1935 blev Uffe-Skolen i Tønning indviet, og den 1. december samme år åbnede den danske børnehave i to af skolens lokaler. Et år efter indvielsen af skolen i Tønning, kunne man den 11. oktober 1936 indvie en stor tilbygning til Ansgar-Skolen i Slesvig. Elevtallet voksede her fra 63 elever i 1934 til 92 elever i Også i Ladelund blev der i december 1936 indviet en dansk skole, som i begyndelsen havde ti elever. Et stigende pres De nye danske skoler blev dog oprettet i en vanskelig tid. Presset fra det omgivende samfund på de forældre, der havde valgt en dansk skole til deres børn, var stigende. Fra 1936 begyndte antallet af elever på de danske skoler at falde, og i 1939 var elevtallet i Flensborg faldet med 155 over to år. Også uden for Flensborg var der tilbagegang at spore. I Kobbermølle faldt elevtallet i 1937 til kun syv, og kom dermed under de ti, loven krævede for at man måtte opretholde en skole. Det betød, at De fleste danske skoler, der blev oprettet lige efter krigen, var enten barakskoler eller midlertidige skoler i krostuer eller lignende. Skolen i Trene begyndte i soveværelset hos gårdejer Jonhannes v. d. Wehl i Jerrishøj. Træbarakker fra Danmark løste lokaleproblemet for mange af de ny re hjalp med materialer. Her er det barakskolen i Husum, som blev o

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts kus en kort udgave af Skoleforeningens historie fra 1920 og frem til i dag. under og efter 2. Verdenskrig Efter de magre krigsår skulle sundheden højnes. En skefuld levertran hørte med i efterkrigstidens daglige skolegang i Sydslesvig. skolen i 1938 måtte nedlægges. Samtidig begyndte nazisterne at opsøge den socialt svage del af det danske mindretal. Med en blanding af trusler, lokkemidler, antydninger eller pengeløfter fik de mange til at melde sig ud af Den sydslesvigske Forening og tage deres børn ud af de danske skoler og børnehaver. Kommuneskole-elever på Duborg 2. Verdenskrig brød ud i september Få måneder senere satte en hård vinter ind, som betød, at lærere og elever fra den danske kommuneskole i Flensborg på grund af brændselsmangel måtte flytte ind i lokaler på Duborg-Skolen. Dette skulle vise sig at blive en permanent ordning, der varede krigen ud. I 1944 havde Duborg-Skolen og kommuneskolen tilsammen kun 332 elever, hvilket var langt færre, end hver skole havde kunnet mønstre bare ti år tidligere. De øvrige skoler i Sydslesvig blev ikke berørt af krigen. Først da flygtningestrømmen fra øst satte ind i blev flere af skolerne brugt til genhusning eller lazaret. Ønske om dansk tilhørsforhold Da nazisterne kapitulerede i maj 1945 var der cirka 450 elever på de ni danske skoler i Sydslesvig. Det skulle dog vise sig, at det tal snart ville blive mangedoblet. En generation af krigstrætte og desillusionerede unge vendte Tyskland ryggen for at finde et nyt ståsted gennem et dansk tilhørsforhold. De ønskede derfor at tilegne sig et dansk sindelag og det danske sprog. Det betød, at det danske skolevæsen i Sydslesvig fik en nærmest eksplosiv tilgang af elever. Fra 1945 til 1950 steg antallet af danske skoler derfor fra ni til 80 og elevtallet steg fra knap 500 til knap Ønsket om at tilegne sig dansk sindelag og det danske sprog betød desuden, at de danske højskolefolk blev enige om at bygge en folkehøjskole i Sydslesvig, og i september 1950 blev Jaruplund Højskole indviet. Private opretter skoler i syd De fleste af de danske skoler, der blev oprettet lige efter 2. Verdenskrig var enten barakskoler eller midlertidige skoler i krostuer og lignende. Fra 1950 blev disse erstattet med rigtige skolebygninger efter datidens standard. Det skyldtes, at den danske stat fra 1950 overtog udgifterne til aktiviteter syd for den anden afstemningszone. Tidligere havde det været Grænseforeningen, der havde støttet området syd for den anden afstemningszone økonomisk. Fra slutningen af 1940erne begyndte den danske stat trinvis at udvide sin støttevirksomhed til også at omfatte Slesvig, Husum og Ejdersted Amt. Den danske stat ville dog ikke støtte aktiviteter i det sydligste Sydslesvig - mellem Slien-Dannevirke og Ejderen - og statsudvalget (det, der i dag svarer til Seksmandsudvalget) anbefalede derfor Skoleforeningen ikke at imødekomme skoleønsker fra dette område. Derfor besluttede en gruppe privatpersoner at stille skoler til rådighed for det sydligste Sydslesvig. Fra 1948 til 1954 blev der på den måde oprettet syv skoler i området, som helt eller delvist blev finansieret af skolernes faderskabskredse, Slesvig-Ligaen og Sydslesvigsk Udvalgs Ejderindsamling. De to største af de disse skoler, Ejderskolen i Rendsborg og Jes Kruse-Skolen i Egernførde, havde i april 1955 henholdsvis 257 og 346 elever. I alt var der i danske skoler med cirka 7500 elever og over 450 danske lærere i Sydslesvig. I 1955 bliver København-Bonn erklæringen underskrevet, og i den bliver der blandt andet fundet en løsning for anerkendelsen af de danske mindretalsskoler som eksamensskoler. Mere om det i næste udgave af Fokus, hvor det kommer til at handle om Skoleforeningens historie fra 1955 til i dag. Kilder: -»Sydslesvigs danske historie«af Lars H. Henningsen, René Rasmussen, Martin Klatt og Jørgen Kühl, »I fædres spor«ved Bernhard Hansen, »Sydslesvig i dag«ved G. K. Brøndsted, Samt stor hjælp fra tidligere skoledirektør, Hans Andresen startede skoler. Grænseforeningen skaffede dem, og danske skovejeprettet i 1948.s I vinteren 1949 blev der holdt rejsegilde over de tre træbarakker, der i de første 13 år udgjorde Jaruplund Højskole, og allerede i marts 1950 kom det første hold højskolepiger til Jaruplund. I 1962 blev den bygning, vi kender i dag indviet. CMYK

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Hauke Bruhn bakkes op af sine forældre Maren og Karl i ønsket om at komme på efterskole. Her får de facts om Rinkenæs Efterskole af lærer Ellis Nielsen (t.v.). Efterskoler styrker de unges muligheder EFTERSKOLEDAG Skoleforeningen for Sydslesvig og Grænseforeningen er enige om, at sydslesvigske børn har gavn af et år på efterskole i Danmark. - Det styrker de unges muligheder, siger Grænseforeningen. - Vi giver økonomisk tilskud, siger Skoleforeningen. SLESVIG. Hauke Bruhn er ikke i tvivl: Efter 9. klasse på Jes Kruse-Skolen i Egernførde vil han gerne et år på efterskole i Danmark. - Gerne Rinkenæs, for det er en musikefterskole med megen drama og musikundervisning, siger han. Og hans mor Maren og far Karl bakker ham op. - Hvis han gerne vil, støtter vi det meget gerne, og når der senere på året bliver mulighed for et fjorten dages prøveophold på en efterskole, vil vi gerne sende ham af sted, siger Maren. Hauke Bruhn er bare en af de mange, der lørdag den 20. marts var til»efterskolernes dag«på A. P. Møller Skolen i Slesvig. En række danske efterskoler viste flaget med stande, hvor de fortalte, hvad et efterskoleophold er. Nuværende efterskoleelever og deres lærere fortalte om dagligdagen: Undervisningen. Fællesspisning. Hvordan man kommer til at bo. Hvad mulighederne er for tilskud. Sydslesvigere skal have samme vilkår som danskere Og man kunne få sig en snak med Grænseforeningens generalsekretær Knud-Erik Therkelsen: - Vi vil støtte de sydslesvigske elever, der vil på efterskole i Danmark. Derfor har vi lagt op til dette arrangement, siger Knud-Erik Therkelsen til FOKUS. - Der er seks millioner kroner i fonden til støtte af sydslesvigske elevers efterskoleophold i Danmark. Og med støtten fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig får sydslesvigske forældre samme vilkår som danske statsborgere, selvom den tyske stat ikke giver en cent i tilskud, siger Knud-Erik Therkelsen. - Det er et fornuftigt tidspunkt før gymnasiet at tage et år på efterskole, for det styrker sprog og kultur. Og den unge får et netværk nord for grænsen. Modsat har efterskolerne stor gavn af at få elever med sydslesvigsk baggrund. Kulturmødet er til gavn for såvel de unge sydfra som nordfra, siger han. Grænseforeningen er derfor interesseret i at øge antallet af sydslesvigere på de danske efterskoler og har skubbet til arrangementet»efterskolernes Dag«på A. P. Møller Skolen. Stor betydning for den personlige udvikling Frauke Pløen, der er skolevejleder på A. P. Møller Skolen tog imod initiativet med kyshånd og fik med støtte fra Skoleforeningen arrangeret dagen, og hun er godt tilfreds med fremmødet: - Vores børn skal møde danske børn på dansk jord, siger hun. - Modenhedsmæssigt betyder et år på efterskole syv år i den personlige udvikling, siger man. Det giver personlig kompetence før gymnasiet. Frauke Pløen er gået ind i projektet med at arrangere Efterskolernes Dag, fordi det efter hendes mening er for sent at snuse til efterskoleideen i 9. klasse. - Det skal være tidligere. Forældre og elever skal allerede i 5. klasse og opefter have muligheden for at komme her og få oplysninger om efterskoleophold i Danmark, siger Frauke Pløen. - Og folk har reageret meget positivt i dag og har sagt:»aha... det er sådan, det er. Det er en god ide!«efterskoledagen en succes Ole Borgå, der er pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen for alle 262 efterskoler i Danmark, kalder arrangementet en succes: - Efterskoledagen på A.P. Møller Skolen er overraskende veltilrettelagt. Det er spændende, og der er mange besøgende, siger han. - De unge her nede skal have samme muligheder som elever i Danmark, for det betyder så meget for den unge, siger han. - Du bliver social på en mere menneskelig og kompetent måde. Du bliver en god kammerat og medborger. Også fagligt har det stor betydning: Høj prioritet af faglighed i forhold til kravene stillet i Folkeskoleloven, siger han og fortsætter: - De mange valgfrie fag, for eksempel idræt, musik og andre kreative fag er vigtige i de unges selvforståelse. Det giver god kompetence, når der skal vælges job og karriere. Man bliver en god medarbejder, der kan iscenesætte sig selv, vurderer Ole Borgå. Ikke kun for de svage - Mange sydslesvigere tror, efterskoler i Danmark er for de svage, siger generalsekretær Knud-Erik Therkelsen: - Sådan er det ikke! En stor del af danskerne har været på efterskole, og de bliver de stærke med sociale kompetencer. I Sydslesvig er det kun 8-10%, der har været på efterskole. Det tal er på vej op, og det kan jeg rigtig godt lide, siger han. At efterskoler ikke primært er for de svage betyder dog ikke, at man ikke har en chance, hvis man har svært ved at læse og skrive. Vrigsted Efterskole ved Juelsminde er en efterskole med speciale i at undervise ordblinde. - Vi bruger kompenserende læseindlæringshjælpemidler og IT-hjælpemidler, fortæller forstander Kirsten Weile og viceforstander Britta Brigsted. - Næste år får vi for første gang besøg af sydslesvigske elever, og det er dejligt, for det vil give dem et kæmpe løft, siger Britta Brigsted, mens elev på skolen, 17-årige Rasmus Ib J. Madsen, demonstrerer en talende computer for 15-årige Henriette H. Jensen. - Jeg er dyslektiker, så jeg har god brug af denne pc med skrive- og oplæsningsprogrammer, fortæller han. Imens kan andre interesserede få oplysninger om efterskoleophold af en række sydslesvigske elever, der allerede har været på skole i Danmark, og som nu er tilbage i det sydslesvigske skolesystem. - Sammenholdet var fantastisk, siger Sarah, der nu går på 12. årgang på A. P. Møller Skolen. Thomas Wiltrup 17-årige Rasmus Ib J. Madsen, der går på Vrigsted Efterskole, er dyslektiker. Her demonstresrer han for 15-årige Henriette H. Jensen, hvordan IT kan hjælpe på læseindlæringen. Guitaren er ikke gået af mode, og på efterskolerne udvikler eleverne deres kreative kunnen. Efterskoleleverne fra Askov demonstrerede, hvor hyggeligt, de har det med hinanden.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts Nul legetøj i Kappel FOTO: LENA JACOBSEN EKSPERIMENT Ved at fjerne al legetøj i en periode håber personalet i Kaj Munk Børnehave blandt andet at kunne styrke børnenes kreativitet og fantasi. KAPPEL. I den seneste måneds tid har Kaj Munk Børnehave været legetøjsfri zone. Det skyldes, at børnehaven i denne tid kører et projekt, der skal være med til at styrke børnene til at blive stærke, selvstændige og uafhængige mennesker. Skal opdage egne behov - Det er blevet påvist, at den store mængde legetøj, som børnene dagligt bliver konfronteret med i hjemmet og i børnehaven er med til at udvikle dem i en negativ retning. Derfor vil vi prøve at finde ud af, hvad en periode uden legetøj betyder for vores børn, siger børnehaveleder Irid Stephani. Derfor blev alt legetøjet fra børnehaven i slutningen af februar båret ud og er lige nu opmagasineret i en garage. Tilbage er nu kun stole, borde, tæpper, puder og nogle få andre ting. Tiden uden legetøj skal blandt andet give børnene mulighed for at udvikle kompetencen til selvstændigt at kunne gennemleve deres fantasier og idéer. - Vi håber også på, at det vil være med til at, børnene bliver i stand til selv at finde problemløsninger og dermed kommer til deres mål, siger børnehavelederen. Kun få savner legetøjet I børnehaven i Kappel oplever personalet, at mange børn tit bruger legetøjet som en måde at komme i kontakt med andre børn på. - Det er også ok, hvis legen er konstruktiv og børnene leger sammen. Men vi oplever desværre også, at børnene bruger legetøjet til at købe sig venner for en tid, og det er meget uheldigt for børnenes sociale kompetence, siger Irid Stephani. Derfor har børnehaven valgt at droppe legetøjet - foreløbig indtil påske. Inden de sagde farvel til legetøjet, blev børnene spurgt, hvad de sagde til at skulle undvære det. - Her mente nogle, at de sagtens kunne klare sig uden, mens andre mente, at de ikke kunne leve uden legetøj, siger Irid Stephani. FOTO: KLAUS NIELSEN I øjeblikket er børnehavens tumlerum omdannet til eventyrrum. Her samles børnene ofte for at høre eventyr. Når nu legetøjet er væk, må man lege med de ting, man har. Her er er det stole, borde og tæpper, der er blevet til en hule. I løbet af den første måned har det dog vist sig, at ud af børnehavens 40 børn, har kun tre børn spurgt, hvornår de får legetøjet tilbage. Huler og massage Blandt de børn, der ikke savner legetøjet er seks-årige Lea. Hun synes, det er en fordel, at legetøjet er væk. - Det betyder, at der nu er mere plads at bevæge sig på. Og hvis jeg gerne vil lege med legetøj, kan jeg gøre det, når jeg kommer hjem, siger hun I stedet for legetøj bliver tiden i børnehaven nu brugt på andre ting. Ud over at bruge stole, borde, tæpper og puder til blandt andet at bygge huler med, er børnehavens tumlerum midlertidigt blevet indrettet til eventyrrum. Her mødes børnene jævnligt og hører eventyr - ikke læst op fra en bog, men i stedet»fabrikeret«ud fra de ansattes fantasi, hvorefter børnene bygger videre på historien under fortællingen. Derudover bliver børnene tilbudt diverse sanseoplevelser. Mens der stadig lå sne, fik børnene for eksempel mulighed for at gå ud i sneen i bare tæer. Da de igen kom ind, hjalp de med først at vaske og derefter massere hinandens tæer og til sidst creme dem ind. - På den måde opdager børnene sig selv og deres legekammerater på en ny måde, siger Irid Stephani. Bedre kommunikation uden legetøj Eksperimentet med at fjerne legetøjet blev for første gang prøvet i en tysk børnehave for omkring 20 år siden. - Her fandt man ud af, at børnene kommunikerede bedre og mere med hinanden uden legetøjet. Samtidig blev de mere omsorgsfulde, fik nye relationer og blev bedre til at trække sig tilbage, når de havde brug for ro, fortæller pædagog Lena Jacobsen. Det samme håber personalet i Kaj Munk Børnehave nu at opnå. Og efter at projektet har kørt i snart en måned, oplever personalet i Kaj Munk Børnehave, at mange børn har ændret adfærd. Ikke alt skal serveres - Vi ser, at flere børn leger sammen på én gang og at er de blevet bedre til at hjælpe hinanden. Samtidig er flere af de helt små børn blevet mere rolige, siger Irid Stephani. Hun håber på, at børnene på længere sigt vil blive bedre til at hvile i sig selv og ikke have det samme behov for at omgive sig med bunker af legetøj. - Børn skal ikke have alting serveret. Hvis de i stedet bliver præsenteret for få og enkle ting vil det være med til at styrke deres fantasi og kreativitet, siger børnehavelederen. Derfor er det heller ikke alt legetøj, der kommer tilbage på hylderne - i hvert fald ikke på én gang. - Vi har meget legetøj, der rent pædagogisk er af høj værdi. Men i fremtiden vil der kun være lidt legetøj ad gangen i børnehaven. Derudover vil vi prøve at holde os til det enkle såsom papir, sakse, blyanter, klodser og spil, siger Irid Stephani. I løbet af de legetøjsfrie uger evaluerer og dokumenterer personalegruppen projektet via skriftlige iagttagelser, evalueringsspørgsmål og fotos. Dette materiale vil efterfølgende blive afleveret på Center for Undervisningsmidler, så interesserede kan få adgang til det. På skilejrskole i Italien FOTO: CONNIE FREUDENREICH SKILÆRE Den første uge i februar drog Husum Danske Skoles 5. klasse til Sydtyrol for at lære at stå på alpinski. HUSUM. Efter at have solgt pizza, holdt auktion, arrangeret et loppemarked og selv sparet penge sammen kunne 5. klasse på Husum Danske Skole den 1. februar omsider sætte sig på nattoget i Flensborg. Målet var Italien. Her skulle klassen lære at stå på ski. - Da vi jo bor et sted, hvor der ikke er de store muligheder for at stå på alpinski, besluttede klassen at tage et sted hen, hvor de havde mulighed for at lære det, siger klasselærer Connie Freudenreich. Styr på skiene Valget faldt på den italienske by Sterzing på grænsen mellem Østrig og Italien. Efter en lang togrejse ankom klassen til deres mål, og indlogerede sig i»sterzingerhaus«på bjerget Monte Cavello, der er knap 2000 meter højt. I de følgende dage fik de langsomt styr på de alpine ski - så meget styr, at de i de sidste dage af opholdet i flot stil klarede både den blå og den røde piste. Udover at øve sig ud i det alpine eksperimenterede de sydslesvigske gæster med mere alternative transportformer. Det gik blandt andet ud over en plastikpose, der måtte lægge ryg til, når eleverne skulle ned ad bjerget uden ski. En fantastisk tur Om fredagen var det tid til at vende blikket hjemad. Med blandt andet en stor oplevelse og de grundliggende teknikker i alpint skiløb i bagagen, steg gruppen fra Husum ombord på toget, der kørte nordpå. Efter en lang tur, der bød på togskift i både Brenner, Innsbruck, München og Hamborg var elever og lærere tilbage i Sydslesvig - for de flestes vedkommende MEGET trætte. Da det igen blev hverdag og søvnunderskuddet var blevet dækket, var det tid til at evaluere turen. Det foregik ved, at alle elever sammen med deres forældre mødtes på skolen for at snakke om turen og se de mange billeder, der var blevet knipset på turen. Der er vel næppe grund til nævne, at alle var enige om, at de havde haft en fantastisk tur... En sej 5. klasse fra Husum klar til at tage turen ned ad bjerget. Alle elever kom hjem uden brækkede lemmer

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. marts Smørklatten i Husby SKOLEPORTRÆT. Husby Danske Skole ligger kun ti kilometer fra sine danske naboskoler og har derfor et meget lille skoledistrikt. - Vi ligger lige i smørhullet, siger skoleinspektøren, der glæder sig over, at elevgrundlaget alligevel er stabilt. FOTOS: THOMAS J. WILTRUP HUSBY. Man kan jo altid diskutere, hvorvidt en saltkringle er sund. Sådan én er Jordis fra 1. klasse i gang med at guffe i sig i spisepausen. Men det er måske heller ikke det vigtigste. - Vigtigt for os er, at der er trivsel på Husby Danske Skole, siger skoleleder Anne Kämper. - Både på det åndelige og det fysiske plan, og det betyder blandt andet, at vi har en madpolitik, siger hun. - Forældrene er stort set opmærksomme på den gode madpakke, og vi formidler de gode spisevaner. Skolens elever er samlet til spisning i»barakken«, hvor de også kan købe sig et glas mælk. - Det her er skolens gamle gymnastiksal, kan Penéle, der går i 2. klasse, fortælle til FOKUS. - Men nu bliver vi altid kørt til Hyrup og har idræt i en sportshal en gang om ugen, tilføjer Bjarne fra 3. klasse. Startede i en dagligstue»barakken«er faktisk skolens ældste bygning, siger Anne Kämper, der har været på skolen siden 1984 og været inspektør siden Den blev sat på grunden, hvor den stadig står, i Den spæde start var i 1946, hvor en hr. Cordes i Husby lagde sin dagligstue til til starten af en dansk skole under Nicolai Büchert, der var den første inspektør. Derefter var Gerhard Ernst inspektør, og Anne Kämper er den tredje i rækken. Den egentlige skolebygnings grundsten blev lagt i Bygningen blev indviet 12. september 1953, og i 1961 kom mellembygningen og børnehaven, der går ud i ét. - Elevtallet er stabilt og har stort set altid ligget mellem 30 og 40, kan Anne Kämper oplyse. Håb om udvidelse - I år er vi 34, og næste år 39. Alle årene har vi faktisk lidt af pladsnød, men nu har vi fået lovning om en brugt pavillon fra Duborg-Skolen, som vil komme til at stå i forlængelse af»barakken«. - Vi vil så kunne få et tiltrængt klasseværelse mere, forhåbentlig allerede til sommer.»barakken«anvendes udover skolefritidsordning til spisesal, og det er også her, den daglige (bortset fra torsdag) morgensang foregår. - Vi bruger morgensangen som et pædagogisk indslag, hvor vi taler lidt om dagen og forskellige aktuelle ting, fortæller skolelederen. - Vi skal synge nr. 67, siger Anne Kämper, mens hun tager guitaren frem. Det er Tom, der har valgt»ole sad på en knold og sang«. Han har nemlig fødselsdag. - Tom bliver teenager i dag. Ved I, hvorfor det hedder»teenager«? spørger hun ungerne. Og jo, der er nogle stykker, der ved, at det er, fordi tallene på engelsk ender på»-teen«. Anne Kämper fortæller til FOKUS, at skolen har et velfungerende musikskolehold, hvor der spilles el-guitar, trommer, keyboards og så videre. Og til næste år får man to timer i stedet for én til musikskolen.»barakken«brugtes en årrække som gymnastiksal, men ikke længere. Husby Danske Skole. Kun ti kilometer til naboskolerne og til Flensborg. - Vi er smørklatten i midten, siger skolelederen. - Vi kører til Hyrup, hvor hallen har internationale mål, fortæller Anne Kämper. - Alle skolens elever er af sted på én gang, også om sommeren, hvor det er den udendørs sportsplads, der benyttes. Sund levevis Husby Danske Skole har godt nok en sportsplads, men skolen mangler brusebade. Ud over almindelig idræt tilbydes der svømmeundervisning for 3. og 4. klasse i Munkbrarup. I år er hallen dog lukket grundet renovering, men når der svømmes, ligger timerne ud over det almindelige skema. - I det hele taget er det sund levevis, der er en af vore profiler, siger Anne Kämper. - Eleverne er ude hver dag i al slags vejr, og det kan selvfølgelig så ses på tøjet, smiler hun. Skolen ligger dør om dør med børnehaven og SFO, og derfor er der et tæt samarbejde. - Vi mødes hver dag, siger Anne Kämper. - Og ved samtaler med forældre, der ønsker deres børn optaget i dansk børnehave, er også jeg med til at fortælle om livet i mindretallet og gøre forældrene opmærksomme på, at alle møder foregår på dansk, så de kan få lært det i tide. Husby Danske Skoles 34 elever undervises normalt i to hold: 1., 2. og 3. klasse samlæses, og det samme gør 4., 5. og 6. klasse. Efter 6. klasse går eleverne videre på Jens Jessen- Skolen i Flensborg, der ligger blot ti kilometer fra Husby. Skolen har tre fuldtidsansatte lærere, inklusive inspektøren. Dertil en»delt«lærer, der pendler mellem to skoler. Der er pedel, rengøringsdame samt to fuldtids- og én deltidsansat i SFO. Forsøgsordning på forældreinitiativ På forældreinitiativ har man for tiden en forsøgsordning, hvor tre førskolebørn er med i skolefritidsordningen om eftermiddagen. - Oprindelig opstod det på grund af pasningsproblemer for forældrene, men vi så chancen for at afprøve det som en del af indskolingen. Skoleforeningen gav lov, og det fungerer helt fint, siger Anne Kämper. Skolens legeplads virker temmelig nedslidt, men Anne Kämper glæder sig over, at en renovering er inden for rækkevidde. - Vi har sparet op i årevis, og en forælder har samlet penge ind blandt Husbys borgere, der velvilligt har givet godt 1000 euro. Også Hyrup kommune har vist velvilje, siger hun og tilføjer, at en emneuge blandt andet skal bruges til at lokalisere børnenes behov for, hvad den ny legeplads skal rumme. Anne Kämper fortæller, at skolen lægger vægt på det trygge nærmiljø, for: - Hvis børn ikke trives, er de ikke i stand til at indlære, siger hun. Alligevel er hun ikke bange for at drysse lidt malurt i bægeret: - Rammebetingelserne er blevet strammet, og det går ud over os. Vi er nødt til at have større holdsammensætninger, og det går ud over de børn, der har særlige behov, og de børn bliver der samtidig flere og flere af. Det bliver sværere at differentiere. Vi er en lille skole midt i smørhullet, men ikke alt er rosenrødt, slutter skoleleder Anne Kämper. Thomas J. Wiltrup Spisepause. Alle elever spiser sammen i»barakken«. - Sådan ser økologimærket ud! Isa fra 6. klasse holder foredrag. Morgensang hver dag. Skoleleder Anne Kämper spiller for. Aktive pauser. Rosa fra 1. kl. (t.h.) og Lina fra 2. kl. gynger.

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie.

Fredagsbrev. Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010. Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Fredagsbrev Århus Friskole Fredag d. 13. august 2010 Den lille ny 11.11 er i gang! Velkommen tilbage fra sommerferie. Vi har savnet jer og glæder os til endnu et fantastisk, sjovt og lærerigt år på Århus

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente!

Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Brøruphus, den 20. februar 2015 NYHEDSBREV Kære forældre! Vinterferie og Skolerejsen 2015 Så er vi tilbage efter vinterferien, klar til et travlt forår med masser af gode oplevelser i vente! Skolerejsen

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

En skole i fuldt vigør. I Strukstrup ligger en dansk skole. Eller rettere: Adskillige små

En skole i fuldt vigør. I Strukstrup ligger en dansk skole. Eller rettere: Adskillige små FLENSBORG AVIS Lørdag 27. februar 2010 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org En skole i fuldt vigør Vellykket korstævne I Strukstrup

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie. Tilsynserklæring 2015 Retningslinjer for tilsynserklæring -Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010

Dansk Skoleforening for Sydslesvig Flensborg, den 02.11.2010 Protokollat over Skoleforeningens ordinære fællesrådsmøde torsdag den 29. september 2011 på Jes Kruse-Skolen, Egernførde Mødet var indkaldt med følgende dagsorden: 1. Valg af mødeleder og protokolfører

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 25. april 2014 Fredagsbrev nr. 778 Næste uge: 28. april 29. april 30. april 02. maj UU-besøg 8.kl. PJ fri Skole/hjem indskolingen 8.-9. kl. danseworkshop kl. 9.00 13.00 Lærermøde

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fokus tegner denne gang et portræt af skolen tæt på grænsen. Mere side 8

Fokus tegner denne gang et portræt af skolen tæt på grænsen. Mere side 8 FLENSBORG AVIS Lørdag 2. oktober 2010 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org FOTO: THOMAS J. WILTRUP I det historiske hjørne Harreslev

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.! Jubilæum% %30%år % Sæt % Det%skal%fejres%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30% Viharplanlagt,atvibruge2dagetiljubilæumsGforberedelser.Alle klasserneforbereder2boder.derbliverbådeaktivitetsgog madboder,derkommerunderholdning,ogsåerderbestiltgodtvejr

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

UGEBREV nr. 46 uge 39

UGEBREV nr. 46 uge 39 UGEBREV nr. 46 uge 39 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Vi havde en rigtig god arbejdslørdag, tusinde tak til alle fremmødte. Man kan virkelig se, at der blev lavet en masse. Vi er ved at have så meget

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013

MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013 MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013 Kære Lærere, pædagoger, bestyrelse, forældre og elever! Jeg vil hermed tak for nogle gode år i Landsbyordningen

Læs mere

Gæstebesøg på danske efterskoler

Gæstebesøg på danske efterskoler FLENSBORG AVIS Lørdag 11. november 2006 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTO: KLAUS NIELSEN www.skoleforeningen.org Robot indtager Flensborg Avis Redaktionskomite: Per Gildberg, Michael Oetzmann og

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter Indholdsfortegnelse Side 2: Skolelederen har ordet Side 4: Kalenderen Side 5: Nyt fra Klubben Side 6: Så er der fest i indskolingen Side 7: Rundt på skolen Side

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

BØRNEHAVE OG VUGGESTUE. Der er nu fælles nyhedsbrev fra børnehave og vuggestue. Dels lidt for alle, dels nyt fra henholdsvis børnehave og vuggestue. Så kan I forældre følge med i, hvad der sker i hele huset. BØRNEHAVE OG VUGGESTUE.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse November 2009 Resultat af undervisningsmiljøvurderingen foretaget vinteren 2010 på Storåskolens afd. Måbjerg. Resultatet er en sammenfatning af 11 besvarelser.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015

Kirkebladet. Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Kirkebladet Den danske kirke i Lyksborg og omegn marts - maj 2015 Foråret så sagte kommer... 2 Sådan lød titlen på Kaj Munks erindringsbog, og mens disse linjer skrives, står foråret på spring. Solen skinner,

Læs mere

Årskalender 2014 2015

Årskalender 2014 2015 Årskalender 2014 2015 Version 1.0 opdateret den 28. juni 2014 August 11. Første skoledag 9.00 Alle møder ind. Alle mødes ved flagstangen og 0. klasse hjælper med at hejse flaget, mens vi synger I Østen

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

2.B s matematiske spilledag

2.B s matematiske spilledag 2.B s matematiske spilledag Vi spiller Tarzan og vi spiller også Kalaha og vi har også spillet Up og Down og vi har også spillet Sequence som er et spil om taktik og held og vi har spillet Bohnanza og

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L KONTAKT 12/13 nr. A P R I L Indhold: Aktuelt i april s. 2 Fritternyt s. 3 4.a syr slanger s. 3 Besøg af Vejen Musiksko le s. 4 8.årgang i Odense s. 4 A-dage i E 3 s. 5 Foredrag med forfatter s. 6 Skolefest

Læs mere

KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD

KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD KÆRE KLASSEFORÆLDRERÅD Som forældre er vi naturligvis interesserede i, at vores børn får så god en skolegang som overhovedet muligt. En af de vigtigste forudsætninger for at opnå dette er, at alle forældre,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere