BETÆNKNING OM ARBEJDSANSTALTERNE

Transkript

1 BETÆNKNING OM ARBEJDSANSTALTERNE AFGIVET AF UDVALGET ANGÅENDE FORSORGEN FOR DE I FORSORGSLOVENS KAPITLER XXIV-XXVII OMHANDLEDE PERSONER BETÆNKNING NR

2 Udvalget angående forsorgen for de i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer har afgivet følgende betænkninger: 1) Betænkning afgivet af udvalget angående forsorgen for de i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer, 1. del. (København 1952). 2) Klientellet på arbejdsanstalterne. (Betænkning nr. 102, 1955). 3) Forsorgen for alkohollidende. (Betænkning nr. 208, 1958). 4) Betænkning om arbejdsanstalterne (Betænkning nr. 220, 1959).

3 Indholdsfortegnelse Kapitel K INDLEDNING A. Udvalgets opgaver' og hidtidige arbejde B. Nærværende betænkning Kapitel 2. DE BESTÅENDE ARBEJDSANSTALTER A. Arter af afdelinger 8 (a. Tvangsafdelinger, b. arbejdsafdelinger, c. forsørgelsesafdelinger, d. sygeafdelinger, e. plejeafdelinger, f. kvindeafdelinger). B. Anstalternes område 9 (a. Tvangsafdelinger, b. øvrige afdelinger). C. Anstalternes størrelse, benyttelse m. v 11 D. Lukkede afdelinger 12 E. Anstalternes standard 12 F. Reglementer og spørgsmål i forbindelse hermed Det nye reglement for Sundholm og erfaringerne med dette Reglementer for anstalter uden for København Psykiatrisk tilsyn m. v. ved arbejdsanstalten Sundholm Psykiatrisk tilsyn m. v. ved arbejdsanstalten i Århus 15 Kapitel 3. ARBEJDSANSTALTERNES NUVÆRENDE KLIENTEL A. Belægningens størrelse 16 B. Aldersfordeling 16 C. Klientellets størrelse 17 D. Legemlige og psykiske defekter,. 17 E. Drikfældighed 17 F. Almindelig sammenfatning 18 G. Nogle specielle grupper inden for klientellet Folke- og invalidepensionister m. fl De unge 19 (a. Klientelundersøgelsen, b. en Sundholmundersøgelse, c. unge på nogle andre institutioner) 3. Kvinderne 20 Kapitel 4. FORSKELLIGE INSTITUTIONER MED ET KLIENTEL, SOM ER BESLÆGTET MED ARBEJDSANSTALTSKLIENTELLET A. Herberger og arbejdshjem Herberger og arbejdshjem i København, der samarbejder med centralkontoret for hjemløse mænd 22 2.»Himmelekspressen«23 B. Møltrup optagelseshjem 24 C.»Arbejde Adler«s hjem 24 D. Københavns politis sociale hjælpetjeneste.. 24 E. Klientellet på Kofoeds Træningsskole 26 Kapitel 5. DET FORVENTEDE FREMTIDIGE BEHOV FOR PLADSER I ARBEJDSANSTALT 1. Ændringer i befolkningstallet Forskydninger i befolkningens aldersfordeling Beskæftigelsesforholdene Lovgivningen m. m Sammenfatning 28 Kapitel 6. FOREBYGGELSE A. Almindelige bemærkninger 29 B. Særlige problemer vedrørende de unge C. Særlige problemer vedrørende den tilflyttede ungdom 32 Kapitel 7. SORTERING AF DET NUVÆRENDE KLIENTEL A. De gamle 34 B. De unge 34 C. De kronisk syge 34 D. De sindssyge m. fl Sindslidende Psykopatisk prægede Sinker og åndssvage 36 E. Afsluttende bemærkninger om frasortering. 37 Kapitel 8. FORSLAG OM ARBEJDSANSTALTERNES FREMTIDIGE INDRETNING, VIRKEMÅDE M. V. A. Almindelige synspunkter om behov for øgede behandlingsmæssige muligheder Overlæge Stürups udkast Udvalgets drøftelser 39 B. Klientelundersøgelsens forslag om en rationel opbygning af anstalterne som behandlingsinstitutioner 39 C. Udvalgets forslag om arbejdsanstalternes indretning 41 D. Særlige bemærkninger om de nuværende tvangsarbejdsanstalter og om behovet for lukkede afdelinger 43 E. Forslag om ordensmæssige bestemmelser F. Forskellige særlige spørgsmål Muligheden for at anvende Møltrup optagelseshjem og»arbejde Adler«s hjem som arbejdskolonier De unge Kvinderne Bortgang i utide Efterforsorg m. v Herbergernes forhold 50 3

4 Kapitel 9. FINANSIERINGEN AF ARBEJDSANSTALTERNES DRIFT A. Gældende regler 52 li. Sammenligning med takstreglerne for alderdomshjem og plejehjem for kronisk syge.. 53 C. Kritik af de gældende regler 53 D. Udvalgets forslag om finansieringen 54 Kapitel 10. FORSLAG TIL REGLER OM INDLÆGGELSE A. Oversigt over de gældende regler om indlæggelse i arbejdsanstalt 57 B. Domstolsprøvelse 58 C. Udvalgets overvejelser Reglerne om henvisning til anstaltsforsorg og indlæggelse af personligt understøttede i sygdomstilfælde ( 30, jfr. 45) Forsømmelige bidragsskyldige og forsørgere ( 200, stk. 3, 311 og 313) Særlige bemærkninger om forsømmelige bidragsskyldige ( 200, stk. 3, jfr. 214) Særlige bemærkninger om forsømmelige forsørgere ( ) 59 a. Nugældende regler 59 b. Forholdet til bidragsreglerne 60 c. Straffelovens regler om forsømmelige forsørgere 60 d. Spørgsmål om en ændret affattelse af kapitel XXV ( ) 61 e. Praksis efter indførelse af domstolskontrollen (herunder om kravet om klage fra hustruen og om bidragspålæggelse, når der ikke er aktuel arbejdsindtægt) 62 f. Følger af forslagene om ændring af arbejdsanstalternes struktur Alkohollidende ( ) Erhvervs- og subsistensløse ( ).. 64 a. Området for 321 (begrebet erhvervsog subsistensløs) 64 b. Forelæggelser for amtet af sager om indlæggelse efter c. Følger af forslagene om ændring af arbejdsanstalternes struktur 66 d. Ophævelse af Fattighjælpsvirkning af hjælp til anstaltsophold m. v 68 Kapitel 11. FORSKELLIGE FORSLAG OM FREMGANGSMADEN VED INDLÆGGELSER OG OM LÆGEUNDERSØGELSER, INDBERETNINGER, OPBEVARING AF AKTER M. M. A. De indlæggende myndigheder 69 B. Anstalternes opgaver ved modtagelsen C. Registrering i centralt kartotek 70 D. Aktpakker eller lægelig journal 71 E. Resocialiseringsforanstaltninger under opholdet 72 Kapitel 12. LOVFORSLAG 73 Kapitel 13. RESUMÉ 77 Bilag 1. FORSORGSLOVENS BESTEMMELSER VEDRØRENDE AR- BEJDSANSTALTER OG TVANGSARBEJDSANSTALTER M. V. 83 Bilag 2. DET GÆLDENDE REGLEMENT FOR ARBEJDSANSTALTEN SUNDHOLM 95 Bilag 3. UDKAST TIL MØNSTERREGLEMENT 98 Bilag 4. UDVALGETS SKRIVELSE AF 29. DECEMBER 1955 TIL POLITIDIREKTØREN I KØBENHAVN 103 Bilag 5. UDVALGETS SKRIVELSE AF 29. DECEMBER 1955 TIL KØBENHAVNS MAGISTRAT 104 Bilag 6. SKRIVELSE AF 27. MARTS 1956 FRA KØBENHAVNS POLITI 105 Bilag 7. SKRIVELSE AF 20. OKTOBER 1956 FRA KØBENHAVNS MAGISTRATS 3. AFDELING 107 Bilag 8. UDVALGETS SKRIVELSE AF 20. NOVEMBER 1956 TIL JUSTITSMINISTERIET 110 Bilag 9. JUSTITSMINISTERIETS SKRIVELSE AF 6. DECEMBER

5 Kapitel 1. Indledning. A. Udvalgets opgaver og hidtidige arbejde. I den første betænkning, der i 1952 blev afgivet af udvalget angående forsorgen for de i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlede personer, er aftrykt socialministeriets skrivelse af 30. april 1948 om udvalgets nedsættelse. I skrivelsen omtales, at baggrunden var den kritik, der fra forskellig side var fremsat mod de foranstaltninger, som efter den gældende lovgivning kunne iværksættes med hensyn til arbejdsmodvillige personer, alkoholister, løsgængere og iøvrigt personer, som viser asociale træk. Om enkeltheder i kritikken henvises iøvrigt til skrivelsen. Udvalgets opgave var herefter at iværksætte en nærmere undersøgelse af de kritiserede forhold og at fremkomme med forslag til en nyordning. Ved sine overvejelser, herunder om iværksættelsen af foranstaltninger til en effektiv genrejsning af de omhandlede personer, skulle udvalget ikke være bundet af de i forsorgslovens 36 og opregnede anstaltsformer, ligesom udvalget kunne drøfte muligheden for etablering af forsorg uden anstaltsanbringelse. Endvidere burde udvalget i det hele tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der måtte være anledning til at ændre de nugældende regler for inddragelse under forsorg af de heromhandlede persongrupper. Udvalgets formand og medlemmer beskikkedes den 16. juni 1948, jfr. den fortegnelse over de daværende medlemmer, der findes i udvalgets første betænkning. Siden denne betænkning blev afgivet, er inspektør V. Christophersen, kordegn Chr. Kofoed, bestyrer Oluf Pedersen og pastor M. N. Randkær afgået ved døden. Af udvalget er endvidere udtrådt daværende ekspeditionssekretær, nu afdelingschef i arbejdsministeriet, dr. jur. Tyge Haarløv og daværende kontorchef, nu direktør for børne- og ungdomsforsorgen H. Horsten. Til medlemmer af udvalget er dels i stedet for de nævnte dels iøvrigt beskikket nye medlemmer. Af disse er senere udtrådt inspektør Felix Poulsen, og udvalget består herefter af følgende: Amtmand V. F. baron Wedell-Wedellsborg (formand), pastor Børge Andersen som repræsentant for afholdsforeningen Det Blå Kors, ekspeditionssekretær i socialministeriet H. Antonsen, amtsrådsmedlem Rich. Bech som repræsentant for De samvirkende sognerådsforeninger, overlæge dr. med. Carl Clemmesen som repræsentant for sundhedsstyrelsen, socialdirektør, cand. jur. Rud. Conrad som repræsentant for Københavns magistrats 3. afdeling, præst ved arbejdsanstalten Sundholm, pastor Harald Flensmark, amtmand P. Holck, Randers, socialdirektør Orla Jensen, Århus, sognerådsformand J. Jespersen, Farum, som repræsentant for Bymæssige kommuner, kontorchef i socialministeriet W. Johannsen, forstander for Kofoeds Skole, pastor Erhard Jørgensen, direktør for universitetets arvebiologiske institut, professor, dr. med. Tage Kemp, inspektør ved arbejdsanstalten Skansegården Hans Larsen, landsdommer Chr. Ludvigsen som repræsentant for justitsministeriet, kontorchef i indenrigsministeriet Fl. Martensen-Larsen, 5

6 rådmand Chr. Nielsen som repræsentant for Den danske Købstadforening, fhv. socialinspektør O. V. Nielsen, Aalborg, overregistrator Axel Roelsen som repræsentant for handelsministeriet, inspektør ved arbejdsanstalten Sundholm Max Sanddahl, overlæge ved psykopatanstalten i Herstedvester, dr. med. G. K. Stürup, gårdejer Chr. Thomsen, Brænderup, som repræsentant for amtsrådsforeningen. Sekretærarbejdet har for nærværende betænkning været fordelt mellem: Ekspeditionssekretær i socialministeriet, fungerende kontorchef i ankenævnet for invalideforsikringsretten fru B. Weis Bentzon. fuldmægtig Fl. Lerche, socialministeriet, fuldmægtig H. Koldby Nielsen, socialministeriet og fuldmægtig Kirsten Rudfeld, socialministeriet. 1 udvalgets første betænkning er der gjort rede for en række forhold vedrørende anstaltsforsorgen, og der blev stillet forslag om ændringer i forsorgsloven med henblik på en eventuel ratifikation af Europarådets konvention om menneskerettigheder. Ved lov nr. 33 af 25. februar 1953 gennemførtes de af udvalget stillede forslag med visse ændringer, og konventionen blev herefter ratificeret. Efter grundloven af 5. juni 1953 gennemførtes der ved lov nr. 176 af 11. juni 1954 forskellige ændringer i forsorgsloven, hvorefter beslutninger om tvangsmæssig anbringelse på arbejdsanstalt, tvangsarbejdsanstalt, arbejdskoloni eller afvænningshjem eller eventuelt (i medfør af forsorgslovens 30, stk. 4, jfr. 45, stk. 3) på andre anstalter, kan indbringes for domstolene til prøvelse af lovligheden af den pågældende frihedsberøvelse. I udvalgets fortsatte arbejde har man som nævnt i første betænkning særlig lagt vægt på at lade foretage en social-psykologisk undersøgelse af klientellet på arbejdsanstalterne. Udvalget har udsendt en redegørelse om denne undersøgelses resultater under titlen:»klientellet på arbejdsanstalterne«(betænkning nr. 102, 1955). Redegørelsen er udarbejdet ved kriminalpsykolog cand. psych. Karen Berntsen, bistået af tjenestemænd i socialministeriet. Den benævnes i det følgende som»klientelundersøgelsen«. Under hensyn til den centrale betydning, alkoholismen - som påvist i udvalgets første betænkning - har for anbringelse af personer på arbejdsanstalterne, har udvalget endvidere nedsat et underudvalg med den opgave at gå nærmere ind på spørgsmålet om alkoholmisbrugenes betydning i social henseende og at udarbejde forslag til en tidssvarende forsorg for alkoholiidende. Til deltagelse i dette underudvalgs arbejde tilkaldtes forskellige sagkyndige. Underudvalgets betænkning er afgivet i 1958 under titlen:»forsorgen for alkohollidende«(betænkning nr. 208). B. Nærværende betænkning. I udvalgets første betænkning er bl. a. gjort rede for den historiske udvikling af forsorgen for asociale personer. Som det fremgår deraf, har dette forsorgsområde altid givet vanskelige problemer for forsorgsmyndighederne, og forsorgen har skiftet karakter mange gange, enten som følge af forandringer i samfundsforholdene eller i synet på, i hvilken udstrækning der skulle knyttes retsvirkninger til modtagelse af offentlig hjælp. Tillige har det antagelig ofte spillet en rolle, at man ikke har haft tilstrækkeligt kendskab til mange af de menneskelige forhold, der har været baggrunden for de understøttedes asociale levevis. Udvalget har derfor - som nævnt foran - lagt megen vægt på foretagelsen af klientelundersøgelsen, og den hermed foreliggende betænkning tager hovedsagelig sit udgangspunkt i denne undersøgelse og i de behandlingsmæssige overvejelser, som overlæge dr. med. Georg K. Stürup har føjet til redegørelsen (klientelundersøgelsen side 263 ff). Det følger af klientelundersøgelsens beskrivende karakter, at de resultater, den indeholder, ikke kan give direkte anvisning på metoder til at forhindre, at mennesker bliver asociale, eller på de foranstaltninger, der bør træffes for at søge at genrejse dem, der allerede er blevet asociale. 6

7 Til belysning af denne begrænsning kan nævnes, at der i flere tilfælde ved undersøgelsen blev påvist vanskeligheder og misforhold, der ikke kan ændres af det offentlige ved en anstaltsforsorg, medmindre man i væsentligt videre omfang end hidtil lader det offentlige gribe ind i personlige forhold. Dette gælder således, hvor en social deroute udløses af rent personlige, f. eks. familiemæssige forhold, idet en social deroute i en sådan situation snarere kunne tænkes hindret gennem et enkelt andet menneskes eller nogle enkelte andre menneskers adfærd end ved en offentlig myndigheds indgriben. På den anden side vil det også for sådanne tilfælde være af værdi, at eventuelle forholdsregler fra det offentliges og fra institutioners side er egnede til bedst muligt at modvirke en deroute, selv om man ikke kan vente, at disse forholdsregler vil være tilstrækkelige i sig selv. Trods den nævnte begrænsning kan det ved klientelundersøgelsen tilvejebragte materiale derfor gi\e værdifulde oplysninger til brug ved overvejelserne om forsorgens indretning. Udvalget er af de nævnte grunde klar over, at de forholdsregler, om hvilke der med udgangspunkt i det nævnte materiale kan stilles forslag i denne betænkning, vil have en begrænset betydning. Man er derfor også klar over, at en kommende udvikling inden for den sociale forsorg vil kunne samle opmærksomheden om helt andre forholdsregler end dem, der her kan foreslås. Muligvis vil det også spille en rolle, at det klientel, der er tale om, ikke er særlig stort, hvilket i forbindelse med en hensyntagen til behovet for andre påtrængende sociale foranstaltninger vil gøre det vanskeligt at opnå de nødvendige bevillinger til større investeringer i de nye institutioner, som måtte indrettes, hvis forsorgen skulle omlægges væsentligt. Selv om udviklingen måtte forme sig således, vil klientelundersøgelsens resultater dog inden for deres begrænsede felt af forsorgsområdet bevare deres store værdi, og resultaterne vil formentlig også have betydning for mere almene socialpolitiske overvejelser. I nærværende betænkning gives en kort redegørelse om de bestående forhold og om de foreliggende problemer, og der stilles forskellige forslag om anstaltsforsorgens fremtidige tilrettelæggelse og om ændringer i forsorgslovens regler om indlæggelse i arbejdsanstalt. Den beskrivende del af betænkningen (kapitlerne 2-5) fremtræder i et vist omfang som resumé af dele af udvalgets første betænkning og klientelundersøgelsen og i et vist omfang som et supplement til de beskrivelser, der er givet i disse. Med afgivelsen af denne betænkning betragter udvalget sit arbejde som afsluttet. København, februar BØRGE E. ANDERSEN H. ANTONSEN RICH. BECH CARL CLEMMESEN RUD. CONRAD HARALD FLENSMARK P. HOLCK ORLA JENSEN J. JESPERSEN W. JOHANNSEN ERHARD JØRGENSEN TAGE KEMP HANS LARSEN CHR. LUDVIGSEN FL. MARTENSEN-LARSEN CHR. NIELSEN O. V. NIELSEN AXEL ROELSEN MAX SANDDAHL G. K. STURUP CHR. THOMSEN V. WEDELL-WEDELLSBORG formand B. W. Bentzon Fl. Lerche H. Koldby Nielsen Kirsten Rudfeld 7

8 Kapitel 2. De bestående arbejdsanstalter m«v. A. Arter af afdelinger. Forsorgsloven forudsætter, at der findes følgende slags anstaltsafdelinger, jfr. 36, 40 og 43 (der er aftrykt som bilag 1 til denne betænkning): a. Tvangsal delinger (jfr. 40, stk. 1). Disse afdelinger er bestemt til anbringelse af personer, der efter forsorgsloven skal anses med tvangsarbejde, jfr. de nedenfor i kapitel 10 omtalte bestemmelser, som hjemler sådan anbringelse. b. Arbejdsajdelinger (jfr. 36, stk. 1). Disse afdelinger er bestemt til anbringelse af nogenlunde arbejdsføre personer, der ikke er egnede til at modtage kontant understøttelse, eller som efter lovens særlige bestemmelser kan tvangsanbringes på arbejdsanstalt, jfr. de i kapitel 10 omtalte bestemmelser, som hjemler sådan anbringelse. c. Forsørgelsesafdelinger (jfr. 36, stk. 2). Disse afdelinger er ifølge socialministeriets cirkulære af 27. marts 1934 bestemt til anbringelse af folk, der ikke kan klare sig selv, og for hvem andet anbringelsessted vanskeligt kan skaffes, f. eks. gamle og svagelige personer eller asociale, men skikkelige individer, om hvem det på forhånd må betragtes som udelukket, at de gennem en egentlig arbejdspligt kan vænnes til at arbejde, eller personer, der på grund af uhelbredelige sjælelige eller legemlige defekter er ude af stand til at arbejde, men som efter deres forhold ikke skal anbringes på en særforsorgsansalt eller et plejehjem for kronisk syge. d. Sygeafdelinger (jfr. 36, stk. 2). Disse afdelinger er bestemt til anbringelse af de anstaltsbeboere, der trænger til egentlig sygebehandling, men som ikke bør indlægges på hospital eller plejehjem for kronisk syge. Hertil kommer i praksis: e. Plejeafdelinger, der er bestemt til at modtage personer, der må være under stadigt tilsyn og pleje, men ikke opfylder betingelserne for at blive indlagt i et plejehjem for kronisk syge (findes kun på arbejdsanstalten Sundholm). f. Kvindeafdelinger, der ikke er opdelt i alle de foran nævnte afdelinger. Disse afdelinger er indrettet, fordi antallet af indlagte kvinder er så ringe, at en adskillelse mellem de foran nævnte forskellige slags afdelinger kun undtagelsesvis kan gennemføres for kvinder. De fleste indlæggelser finder sted på arbejds- og forsørgelsesafdelingerne. På mange af anstalterne skelnes der ikke skarpt mellem, disse to slags afdelinger. Fuldstændige statistiske oplysninger om, hvordan belægningen er fordelt mellem dem, foreligger derfor ikke, men gennemgående kan forholdene beskrives således, at de nogenlunde arbejdsføre og eventuelt mere urolige personer indlægges på arbejdsafdelingerne, medens de ældre og svagelige indlægges på forsørgelsesafdelingerne. 8

9 B. Anstalternes område. For tiden findes følgende arbejdsanstalter: a. Tvangsaf de Unger: Område: 1) Arbejds- og tvangsarbejdsanstalten København, Sjælland, Lolland, Falster og»sundholm«, København Fyn 2) Bornholms amts arbejds- og tvangsar- Bornholm bejdsanstalt, Rønne 3) Horsens amtskommunale tvangsarbejds- Vejle, Skanderborg, Århus, Ribe, Hadersog forsørgelsesanstalt, Horsens lev, Åbenrå, Sønderborg og Tønder amter 4) Viborg amts arbejds- og tvangsarbejds- Randers, Viborg og Ringkøbing amter, anstalt, Viborg. Som det fremgår heraf, har Aalborg, indlagte. Når det er nødvendigt, finder Thisted og Hjørring amter ingen overens- indlæggelse i disse tilfælde sted efter forkomstmæssig dækning for tvangsafdelinger, handling i hvert enkelt tilfælde mellem da den amtskommunale arbejdsanstalt i amterne og de eksisterende tvangsarbejds- Aalborg ikke længere modtager sådanne anstalter. b. Øvrige afdelinger: Område: 1) Arbejds- og tvangsarbejdsanstalten København, Frederiksberg og Roskilde kom-»sundholm, København muner, Roskilde amt samt kvinder fra Københavns amt, Holbæk amt og Helsingør kommune 2) Frederiksborg arbejdsanstalt,»skanse- Københavns amt, Frederiksborg amt, Holgården«, Hillerød bæk amt og Frederiksberg kommune (kun mænd) 3) Arbejds- og forsørgelsesanstalten, Næs- Præstø og Sorø amter, Køge kommune, tved kvinder fra Holbæk amt 4) Bornholms amts arbejds- og tvangsar- Bornholms amt bejdsanstalt, Rønne 5) Maribo amts arbejdsanstalt og pleje- Maribo amt hjem, Sakskøbing 6) Arbejdsanstalten for Odense og Assens Odense amt amtsrådskredse med tilhørende købstæder,»store Dannesboe«, pr. Bellinge 9

10 7) Det kommunale syge- og plejehjem (ar- Odense amt bejdsanstalten»store Dannesboe«s forsørgelsesafdeling), Odense 8) Arbejdsanstalten for Svendborg amt Svendborg amt»viebæltegård«, Svendborg 9) Horsens kommunale arbejds- og for- Horsens kommune og Skanderborg amt sørgelsesanstalt, Horsens (nu nedlagt) 10) Horsens amtskommunale tvangsar- Skanderborg og Vejle amter bejds- og forsørgelsesanstalt, Horsens 11) Arbejdsanstalten»Overmarksgården«, Vejle amt Kolding 12) Forsørgelsesanstalten»Vestre Kejl- Silkeborg kommune strup«, Silkeborg (driften indtil videre indstillet) 13) Århus amts arbejdsanstalt, Århus (med Århus amt filial»bispegården«, Staustrup) 14) Syge- og plejehjemmet, Randers (kun Randers amt forsørgelsesanstalt) 15) Den kommunale arbejdsanstalt»set. Aalborg kommune Jørgensgård«og forsørgelsesanstalten»set. Jørgens Stiftelse«. Aalborg 16) Arbejds- og tvangsarbejdsanstalten, Aalborg, Hjørring og Thisted amter Aalborg 17) Viborg amts arbejds- og tvangsarbejds- Viborg og Randers amter anstalt, Viborg 18) Ringkøbing amts arbejds- og forsørgel- Ringkøbing amt sesanstalt, Holstebro 19) Ribe amts arbejds- og forsørgelsesan- Ribe amt stalt, Esbjerg 20) Arbejds- og forsørgelsesanstalten for Haderslev amt Haderslev amt og by, Hoptrup 21) Åbenrå-Sønderborg amts arbejdsan- Åbenrå-Sønderborg amt stalt, Ulkebøl 22) Tønder amts arbejdsanstalt pr. Gørris- Tønder amt mark 10

11 Det fremgår af denne oversigt, at det samlede normerede antal pladser i 1957 var Heraf fandtes på tvangsarbejdsafdelingerne 94, på arbejdsafdelingerne 818 (inkl. forsørgelsesaf delingerne for den kommunale arbejdsanstalt i Horsens, amtsarbejdsanstalten i Viborg og Ribe amts arbejdsanstalt) og på forsørgelses- og sygeafdelinger 657. Antallet af pladser for mænd var ialt (inkl. pladser på tvangsarbejdsanstalter) og for kvinder 239. I udvalgets første betænkning findes en beskrivelse af anstalterne (side 31 ff) og en redegørelse om belægningsf or holdene m. v. (side 85 ff). Siden disse oplysninger blev indhentet, er antallet af normerede pladser formindsket med ca. 640, og der er foretaget visse moderniseringer. Det kan herved bemærkes, at der i 1951 var en betydelig underbelægning, særlig i København og på Sjælland, jfr. betænkningen side 88. Indskrænkningerne har særlig fundetsted i København og på Sjælland samt i det nordlige Jylland. Det samlede normerede pladsantal på Sundholm er således gået ned fra 764 til 487 (heraf tvangsarbejdsafdelingen fra 120 til 28 pladser), navnlig som følge af, at nogle af anstaltens bygninger er udlejet til hospitalsbrug. Arbejdsanstalten Stolpegården med 115 normerede pladser, arbejdsanstalten i Køge med 11 pladser og arbejdsanstalten i Holbæk med ca. 100 pladser er blevet nedlagt. Randers arbejdsanstalt, som tidligere havde både arbejds- og forsørgelsesafdeling med ialt 108 normerede pladser, er fra december 1954 kun forsørgelsesanstalt med 46 pladser. Arbejds- og tvangsarbejdsanstalten 1) Arbejds- og forsørgelsesafdeling er opgivet under eet, og tallene er medregnet under arbejdsafdelingen. 2) Tal fra ) Sygeafdelingen i Århus og (tildels) i Odense fungerer i realiteten som sygehusafdelinger for alle slags patienter. 11

12 i Aalborg har nedlagt tvangsaf delingen med ialt 12 pladser, og den normerede belægning på de øvrige afdelinger er gået ned fra 59 til 24 pladser; disse afdelinger er flyttet til en mindre fløj samtidig med, at en del af anstaltens bygninger er udlejet til kaserne. Desuden er der på enkelte af de andre anstalter sket mindre forskydninger, jfr. bl. a., at sindssygevæsenet har lånt nogle pladser på arbejdsanstalten i Sakskøbing, og at der i arbejdsanstalten i Ribe er indrettet midlertidige lejligheder for husvilde. Horsens kommunale arbejdsanstalt og arbejdsanstalten i Silkeborg er efter 31. marts 1957 nedlagt, medens anstalten i Århus overvejes flyttet. Anstalterne har fremdeles underbelægning, jfr. herom nedenfor i kapitel 3 (side 16), og de anvendes derfor til andre formål også i andre end de foran omtalte mere varige tilfælde. Det kan således nævnes, at arbejdsanstalten i Århus modtager patienter på sygeafdelingen direkte ude fra byen, ofte for sygekasseregning. Den 31. marts 1956 henlå der 28 og den 31. marts af disse patienter, der ikke hører til anstaltsklientellet, og arbejdsanstalten benyttes således i dette tilfælde som aflastning for hospitalerne. Endvidere anvendes en del af arbejdsanstalterne nu og da til midlertidig placering af husvilde. Regelmæssigt er dette forekommet på arbejdsanstalten Sundholm, på den kommunale arbejdsanstalt i Horsens og - som nævnt foran - på arbejdsanstalten i Esbjerg, hvor de indrettede lejligheder til husvilde dog administreres særskilt. Undtagelsesvis har det samme været tilfældet i de senere år på arbejdsanstalten på Bornholm samt arbejdsanstalten i Århus. Endelig har der i nogen tid på Sundholm været lokaler til modtagelse af personer fra fremmedpolitiet samt modtagelsesstuer for mænd, en ordning der dog nu er opsagt. Større moderniseringer og; ændringer er foretaget eller er i gang på Sundholm, i Hillerød og Næstved, på den amtskommunale arbejdsanstalt i Horsens, på arbejdsanstalten i Kolding og på den tilbageværende forsørgelsesanstalt på arbejdsanstalten i Randers. Nye avlsbygninger er endvidere opført på anstalten i Hoptrup. I). Lukkede afdelinger. På 9 anstalter (herunder samtlige tvangsarbejdsanstalter) findes lukkede afdelinger. Dette er tilfældet på Sundholm, Hillerød, Bornholm, Svendborg, den amtskommunale anstalt i Horsens, Kolding, Århus, Set. Jørgensgård i Aalborg og Viborg. Det er kun tvangsarbejdsafdelingerne og arbejdsafdelingerne, der er lukkede, medens der på samtlige anstalter findes åbne forsørgelses- og - eventuelt - sygeafdelinger. Af de anstalter, på hvilke der findes lukkede afdelinger, er 5, nemlig Sundholm, Svendborg, Kolding, Århus og Aalborg, tildels afspærrede. På Sundholm, Hillerød, Næstved, Svendborg, Århus og Set. Jørgensgård findes fast portvagt, medens gitter for vinduerne forekommer på Bornholm, Næstved, Svendborg, Horsens amtskommunale anstalt, Kolding, Set. Jørgensgård, den amtskommunale anstalt i Aalborg og Viborg; i alle tilfælde dog kun på nogle af anstalternes afdelinger, eller (for så vidt angår Næstved) kun værkstederne. E. Anstalternes standard. Til belysning af anstalternes nuværende standard kan nævnes, at der på samtlige anstalter (bortset fra den amtskommunale anstalt i Horsens) i 1956 var 436 stuer med ialt sengepladser og i stuer med pladser, således at stuernes gennemsnitsstørrelse er godt 3 senge. Der fandtes i 1956 kun 71 een-sengsstuer, hvoraf ca. halvdelen forekom på tvangsarbejdsanstalterne. Af to-sengsstuer fandtes 111, af tre-sengsstuer 125, og af stuer med 5 eller flere senge 129; men antallet af senge på disse stuer udgjorde 757, således at mere end halvdelen af det normerede antal pladser på arbejdsanstalterne findes på disse temmelig store stuer. Udvalgets samlede indtryk af anstalterne er fremdeles som nævnt i udvalgets første betænkning, at behandlingen på dem og anstalternes standard ikke er fulgt med i den almindelige udvikling på det socialpolitiske område. Der er med hensyn til behandlingen kun enkelte steder og kun forsøgsvis indført metoder, der positivt og systematisk tilsigter resocialisering af de indlagte, eller som er tilpasset de indlagtes 12

13 eventuelle psykiske afvigelser fra det normale. Anstalternes indretning og udstyr er i de senere år på en række områder forbedret, men den ydre standard er dog stadig væsentligt lavere end den, der findes på alderdomshjem. De fleste anstalter benytter bygninger, der helt eller delvis er bygget før 1900, og som i overensstemmelse med den tids byggeskik er synligt stærkt anstaltsprægede. De sanitære og andre tekniske installationer er i nogle anstalter temmelig ringe. Tvangsarbejdsaf delinger ne bærer ofte præg af gammeldags fængsel. Arbejdsafdelingerne er meget spartansk udstyret. Standarden på forsørgelsesafdelingerne er noget højere, men dog også her i almindelighed ret lav. Anstalterne kan stort set inddeles i nogle få hovedtyper, nemlig den almindelige anstaltstype i byerne, bestående af bygninger med to etager eller mere, af og til med jernstænger for vinduerne i arbejds- og tvangsarbejdsaf delingerne og med en eller flere lukkede gårdspladser, og de åbne anstalter på landet med karakter af landbrugsejendomme. Hertil kommer visse byanstalter, der overvejende er indrettet som syge- og plejehjem for gamle og kronisk syge, og endelig er der nogle enkelte anstalter med en særlig karakter, jfr. i det hele nærmere udvalgets første betænkning side 49 ff. F. Reglementer og spørgsmål i forbindelse hermed. I kapitel 4 i udvalgets første betænkning er omtalt de reglementer, der ifølge forsorgslovens 43 skal findes for bl. a. arbejds- og tvangsarbejdsanstalter. I samme betænkning er side 205 ff gengivet et nyt reglement for Sundholm, der trådte i kraft i (Reglementet er tillige gengivet som bilag 2 til nærværende betænkning). Med hensyn til enkeltheder om disse reglementers indhold henvises i det væsentlige hertil, men nogle supplerende bemærkninger kan dog tilføjes. 1. Det nye reglement for Sundholm og erfaringerne med dette. Det nye reglement for arbejdsanstalten Sundholm blev udarbejdet i forståelse med udvalget. Det trådte i stedet for de tidligere gældende 7 reglementer for arbejds- og forsørgelsesafdelingen på Sundholm. Samtidig gennemførtes et nye reglement for tvangsarbe j dsans tal ten. Reglementsændringerne bestod tildels i en vis a jourføring af praksis, f. eks. med hensyn til kostreglementet for tvangsarbejdsanstalten. Endvidere gennemførtes en forhøjelse af det arbejdsvederlag, der ydes på arbejdsanstalten og af lommepengene til arbejdsudygtige. Arbejdsvederlaget udgør efter en prisregulering pr. 1. april ,50 kr. eller 2,00 kr. daglig og lommepengene udgør 70 øre daglig. Ifølge reglementet foretages ved optagelsen lægeundersøgelse af alle de indlagte. Om det psykiatriske tilsyn m. m., der indførtes samtidig med det nye reglement., henvises til nedenstående afsnit 3. Ved det nye reglement blev der forsøgsvis gennemført udvidet tilladelse til udgang fra arbejdsanstaltens arbejdsafdeling. Bortset fra personer, som er anbragt i henhold til forsorgslovens 30, stk. 4, 200, 311, 313 og 316, eller som ikke må forlade anstalten som følge af disciplinær straf, har de på denne afdeling indlagte nu fra 14 dage efter indlæggelsen udgangstilladelse hver lørdag kl samt hver søn- og helligdag kl Uden for disse tider kan inspektøren, når forholdene taler derfor, give udgangstilladelse, og desuden kan der, når forsorgslederen finder det formålstjenligt, efter forhandling med inspektøren, gives udgangstilladelse 1 gang ugentlig til arbe jdssøgende. Disse friere udgangsforhold bevirkede mærkbart flere udeblivelser og navnlig, at indlagte personer hyppigere kommer berusede hjem efter udgang eller bringes tilbage til anstalten i beruset - ofte meget stærkt beruset - tilstand ved politiets foranstaltning. I forbindelse hermed kan nævnes, at de højere arbejdsvederlag har skabt bedre muligheder for at magte indkøb af spiritus. Foruden udeblivelserne tiltog også bortgang fra anstalten mærkbart efter reglementsændringernes gennemførelse. Magistraten har over for udvalget oplyst, at den ikke efter de indhøstede erfaringer tør gå ind for, at reglerne om den udvidede udgangstilladelse ubetinget har virket heldigt. 13

14 Ikke mindst gælder dette den regel, at der nu på arbejdsafdelingen gives udgangstilladelse allerede 14 dage efter indlæggelsen, imod tidligere 4 uger efter indlæggelsen (jfr. bilag 7, side 109). Samtidig med reglementsændringerne indførtes forsøgsvis den praksis, at man undlader at efterlyse personer, som under udgang udebliver, eller som iøvrigt rømmer fra Sundholm, dog bortset fra de sjældne tilfælde, hvor der forekommer rømning fra tvangsarbejdsanstalten. Fra magistratens side var man herved i sin tid indstillet på, at man burde gøre dette eksperiment. Erfaringerne har i den forløbne tid som foran nævnt vist en stigning i tilfældene af udeblivelse og bortgang, og dette har medført, at man nu i et vist omfang har genoptaget den tidligere praksis. Det kan i denne forbindelse nævnes, at magistratens 3. afdeling over for udvalget har givet udtryk for, at man kan formode, at opholdet i arbejdsanstalten, der byder på en ordentlig tilværelse under gode sundhedsmæssige forhold, ved sådanne udbelivelser m. m. i et antal tilfælde afløses af en betydelig ringere tilværelse (jfr. bilag 7, side 109). Med hensyn til straffe for overtrædelse af reglementets bestemmelser gælder nu følgende regler i Sundholms reglement: Ved bortgang (derimod ikke på grund af udeblivelse under udgang) fortabes tilgodehavende arbejdsvederlag (d. v. s. den halvdel, der normalt tilbageholdes til udskrivningen), løvrigt kan som disciplinærstraffe anvendes nægtelse af udgangstilladelse i indtil 4 uger, i gentagelsestilfælde indtil 6 uger, nedsættelse af arbejdsvederlag eller tvangsarbejde i indtil 3 måneder. Fortabelse af tilgodehavende ved bortgang sker automatisk, medmindre andet i det enkelte tilfælde bestemmes. Straf i form af tvangsarbejde ikendes af borgmesteren for magistratens 3. afdeling efter indstilling fra inspektøren og socialdirektoratet. Andre straffe ikendes af socialdirektoratet efter indstilling fra inspektøren. Pågældende skal have lejlighed til at udtale sig. Inspektøren kan iværksætte nægtelse af udgangstilladelse eller nedsa;ttelse i lavere arbejdsklasse som en foreløbig foranstaltning og i påtrængende tilfælde foretage fornøden isolering af urostiftere, men sagen skal derefter forelægges socialdirektoratet. 2. Reglementer for anstalter uden for København. Der henvises herom til bemærkningerne side og i udvalgets første betænkning. Som det fremgår heraf, er reglementernes opbygning og udformning af deres enkelte bestemmelser meget forskelligartet. Med hensyn til et enkelt af disse forhold, spørgsmålet om, hvorvidt de indlagte lægeundersøges ved indlæggelsen, har udvalget i 1957 indhentet a jourførte oplysninger, hvoraf følgende fremgår: Foruden ved Sundholm findes fast lægetilsyn på følgende 12 anstalter: Hillerød, Bornholm, Sakskøbing, Odense (forsørgelsesanstalten), Horsens kommunale, Horsens amtskommunale, Kolding, Århus, Aalborg Set. Jørgensgård, Aalborg amtskommunale, Hoptrup og Ulkebøl. På arbejdsanstalterne i Næstved og Viborg foretages ikke undersøgelse ved indla;ggelsen, men der er et ugentligt lægetilsyn. På arbejdsanstalten i Randers undersøges de indlagte kun ved indlæggelse på sygeafdeling. På St. Dannesboe og arbejdsanstalterne i Holstebro og Ribe foretages der ikke undersøgelse ved indlæggelsen, men læge tilkaldes efter skøn. Arbejdsanstalten i Tønder har ingen aftale om lægetilsyn. 3. Psykiatrisk tilsyn m.v. ved arbejdsanstalten Sundholm. Af Sundholms reglementsændringer i 1952 kan ud over dem, der er nævnt foran i afsnit 1, særlig fremhæves, at der ansattes en speciallæge i psykiatri og en særlig»forsorgsleder«, en tjenestemand, der direkte sorterer under magistratens 3. afdeling, socialdirektoratet, og som har daglig træffetid på anstalten. Forsorgslederen skal på forskellig måde vejlede de indlagte og være dem behjælpelig ved ordningen af deres forhold, herunder også ved i egnede tilfælde at skaffe arbejde og eksistensmuligheder uden for anstalten. Efter det oplyste har hans virksomhed bevirket en større tillidsfuldhed mellem de indlagte og anstalten i det hele, og det er magistratens indtryk, at det for visse af de indlagte er af værdi, at de kan 14

15 henvende sig til forsorgslederen og tale ud om deres personlige problemer. Den psykiatriske speciallæges udtalelser er af værdi for administrationen i dens dispositioner vedrørende de indlagte, herunder også ved udskrivning. En egentlig specialbehandling har det derimod kun i mindre grad været muligt at gennemføre, bl. a. også fordi de indlagte har rig mulighed for at udeblive eller bortgå fra anstalten og kun sjældent viser personlig interesse for gennemførelse af en behandling. 4. Psykiatrisk tilsyn m.v. ved arbejdsanstalten i Århus. Vedrørende psykiatrisk tilsyn ved arbejdsanstalten i Århus er det oplyst, at sociallægen så vidt muligt besøger arbejdsanstalten een gang om ugen; der er da i forvejen af inspektøren udvalgt 2-3 patienter til samtale. De patienter, der udvælges, er væsentlig af to kategorier, nemlig for det første dem, der i særlig grad er psykisk påfaldende, og hvor man af diagnostiske eller behandlingsmæssige grunde ønsker dem undersøgt, for det andet friske tilfælde, hvor der skønnes chance for rehabilitering. Sociallægens samtaler foregår i fællesskab med inspektøren, eller som enesamtaler med patienterne. Forud for den psykiatriske samtale med patienten har anstaltens forsorgsmedarbejder foretaget et interview, ligesom der er gjort aktuddrag. Forsorgsmedarbejderen er i det hele taget til disposition for anstaltens klientel med hensyn til personlig og social rådgivning. I tilfælde, hvor en nærmere psykiatrisk undersøgelse er påkrævet, indkaldes patienten senere til undersøgelse på sociallægens kontor. Der afgives en kort udtalelse på grundlag af undersøgelsen. Nogen egentlig systematisk efterbehandling drives ikke, og den er også vanskelig gennemførlig, idet den største del af klientellet forlader byen ved udskrivningen. Imidlertid sker det jævnligt, at udskrevne klienter fortsat holder en vis kontakt med inspektøren eller forsorgsmedarbej deren, nærmest i form af henvendelse om nye personlige eller sociale problemer og hjælp i akutte situationer. En del af de patienter, der har været til undersøgelse hos sociallægen, fortsætter behandlingen der; det er særligt tilfælde, hvor der er alkoholproblemer. 15

16 Kapitel 3. Arbejdsanstalternes nuværende klientel. I udvalgets første betænkning og i klientelundersøgelsen findes en ra>kke oplysninger om anstalternes klientel, og i det følgende gives derfor kun nogle yderligere oplysninger til à jourføring heraf. Desuden fremdrages nogle karakteristiske resultater af undersøgelsen, og der omtales forskellige synspunkter fremsat fra anden side. A. Belægningens størrelse. Den samlede belægning pr. 31. marts udgjorde i årene henholdsvis 779, 822 og 867. I 1951 var belægningen som nævnt side 88 i udvalget:» første betænkning personer. Den normerede belægning var pr. 31. marts 1957 ialt og i 1951 ialt pladser. Ligesom i 1951 er kapaciteten således stadig for stor. Dette er især tilfældet på Sundholm og på anstalterne i Rønne og Sakskøbing samt formentlig Horsens amtskommunale anstalt. På den anden side har der i nogle år været en overbelægning på den nyeste af anstalterne, St. Dannesboe i Odense amt. Også arbejdsanstalten i Svendborg har i perioder været överbelagt. Alt i alt har på de nævnte tidspunkter i godt halvdelen af det normerede antal pladser været belagt. Antallet af kvinder udgjorde på de samme tidspunkter ca. 10 pct. af det samlede antal indlagte, jfr. iøvrigt nedenfor i afsnit G. 3. (side 20-21). I regnskabsåret var det samlede antal belægningsdage Ved fuldstændig belægning ville antallet have været (Det bemærkes dog, at der ved disse tals beregning manglede oplysninger fra en enkelt anstalt). Den gennemsnitlige udnyttelse af kapaciteten var således kun 52,4 pct. Som eksempler på den gennemsnitlige udnyttelse kan nævnes følgende om enkelte af anstalterne (i parentes angivet det normerede antal pladser): Sundholm 35,6 pct. (487 pladser) Hillerød 72,7 pct. ( 92» ) Næstved 73,8 pct. (51» ) Rønne 7,1 pct. (31» ) Sakskøbing 33,3 pct. (58» ) St. Dannesboe... 94,4 pct. (38» ) Odense forsørgelsesanstalt 73,9 pct. (107» ) Svendborg 95,5 pct. (51» ) Horsens kommunale anstalt 14,0 pct. (57» ) Århus 70,5 pct. (159» ) Set. Jørgensgård.. 79,1 pct. (84» ) Ulkebøl 20,2 pct. ( 22» ) Tønder 4,7 pct. ( 5» ) De øvrige anstalter var udnyttet med fra ca. 35 til ca. 70 pct. Anstalternes overkapacitet hænger delvis sammen med, at belægningens størrelse veksler med årstiderne. Derfor må anstalterne i forhold til gennemsnitsbelægningen have et rigeligt antal pladser, men selv i den hårdeste vinterperiode findes der dog et større antal ledige pladser på en del af anstalterne. Som nævnt i kapitel 2 (side 12) sker det som følge af den store kapacitet ofte, at anstalterne anvendes til andre formål. B. Aldersfordeling. Fordelt efter alder var det procentvise antal indlagte pr. 1 april følgende: 16

17 Alder (år) Under og derover 1936 /o - 7,1 9,0 16,7 30,5 24,2 12, % 8,2 9,3 13,1 27,2 28,9 13, «/o 0,1 8,2 5,1 10,5 23,0 31,6 21, /o 0.3 5,0 4,3 10,9 23,2 30,4 25, % 0,3 4,1 8,0 11,2 21,4 30,7 24, /o _ 4,8 S,Z 12,7 21,4 30,1 22,8 lait 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Om de gamle og unge henvises nærmere til afsnit G. 1 og 2 nedenfor. C. Klientellets størrelse. I tiden fra 1. april 1955 til 31. marts 1956 anslås ialt forskellige personer (heraf henved 1500 mænd) en eller flere gange at have været under forsorg på en arbejdsanstalt. Det; tilsvarende antal for 1951 var ca personer. D. Legemlige og psykiske defekter. Af klientelundersøgelsen fremgår, at næsten alle de mænd, der omfattedes af denne undersøgelse, havde een eller flere legemlige eller psykiske defekter. Det er med hensyn til disse defekter iøjnefaldende, at klientellet er af stærkt blandet karakter. Særlig kan fremhæves klientelundersøgelsens omtale af samspillet mellem psykiske og legemlige lidelser side , hvori 208 mænd med nærmere angivne minusfaktorer er fordelt efter disses art. Det fremgår af dette afsnit, at de fleste af mændene havde mere end een af de følgende 5 forskellige minusfaktorer: legemlige sygdomme, intelligensdefekter, sindslidelser, karakterdefekter, drikfældighed. Til kort belysning af, hvad det er for lidelser og defekter, som forekommer, kan nævnes følgende fra klientelundersøgelsen: Af 454 mænd havde 227 alvorligere legemlige sygdomme eller defekter (medicinske sygdomme, nervesygdomme m. v., sygdomme i bevægelsesorganerne, sansedefekter og andre sygdomme), og af 227 mænd, som ikke var syge på undersøgelsestidspunktet, havde 88 tidligere lidt af alvorligere sygdomme, jfr. nærmere klientelundersøgelsen side og 107. Af 213 mænd, for hvem der forelå oplysninger om den psykiske tilstand, havde 59 egentlige sindssygdomme,, epilepsi, psykogene sindslidelser, nervøse lidelser eller nervelidelser med psykiske symptomer. Af disse havde 22 tidligere været indlagt på sindssygehospital eller psykiatrisk afdeling. Af samtlige 213 havde 74 tidligere været indlagt på sindssygehospital og psykiatrisk afdeling. Af 180 mænd, der blev underkastet systematisk intelligenstestning, var 6 åndssvage og 27 sinker. Af 213 mænd havde 88 stærkt udtalte karakterdefekter. (Jfr. iøvrigt klientelundersøgelsen side 111, 121, 122 og 128). Som nævnt i klientelundersøgelsen (side 115) må herved tillige erindres, at man især har undersøgt den yngre del af klientellet, og at man derfor antagelig har fundet forholdsvis færre demente, end man ville have fundet, hvis man havde undersøgt samtlige indlagte. Kun 14 af 213 personer havde sådan arbejdsførhed, at de syntes uden en eller anden form for støtte at have forudsætninger for uden videre at kunne klare sig arbejdsmæssigt. (Jfr. klientelundersøgelsen side ) E. Drikfældighed. Af 446 mænd var 303 drikfældige (d.v.s. i større eller mindre grad forfaldne til spiritus). For 155 af disse drikfældige mænd er forholdene nærmere undersøgt, hvilket viste, at 47 var»kroniske alkoholister med legemlige og/eller psykiske symptomer«(d.v.s. at drikkeriet havde været af en sådan art og omfang, al: det var resulteret i legemlige og/eller psykiske sygdomme), 64 var»kroniske alkoholister uden symptomer«(d.v.s. personer, hvis drikkeri og hele livsførelse for så vidt var af samme karakter som den førstnævnte gruppes, men hos hvem der ikke var fundet tegn på legemlige eller psykiske lidelser, der kunne formodes at være en følge af alkoholmisbrug), og endelig var 44»spiritusmisbrugere«(d.v.s., at det for dem angivne drikkeri ikke havde været af samme størrelse eller haft samme langvarige karakter som for de to andre grupper). 75 af de 155 drikfældige var kogespritdrankere. (Jfr. iøvrigt klientelundersøgelsen side ) 17

18 F. Almindelig sammenfatning. Klientellet viser, som det fremgår af foranstående, et meget broget billede, og det vil ofte være vanskeligt at udrede samspillet mellem de mange defekter og den asociale levevis. Det falles sarpræg er måske alene, at mange af dem er asociale: vagabondering, lovovertrædelser (stirre eller mindre) og drikkeri er karakteristisk for de fleste. Hertil kommer enkelte plejepatienter. G. Nogle specielle grupper inden for klientellet. 1. Folke- og invalidepensionister m.fl. I udvalgets første betænkning er det (side 104 ff) bl.a. oplyst, at 288 af de ialt indlagte pr. 1. april 1949 var mellem 60 og 69 år gamle, og 269 af dem var 70 år eller derover. 47 af de indlagte var alder srentemodtagere. Af de 1.943, som blev indlagt i løbet af 1950/51, var 400 mellem 60 og 69 år, og 241 var 70 år eller derover. I klientelundersøgelsen oplyses del side 168 ff bl. a., at 115 af ialt 454 mænd var over 65 år. Heraf var 17 aldersrentemodtagere, 3 havde tidligere fået aldersrente eller invaliderente, som imidlertid var blevet inddraget på grund af idømte straffe. Som helhedsindtryk viste klientelundersøgelsen, at disse gamle var mindre belastede med hensyn til afvigelser og asocialitet end det øvrige klientel, men der var dog tale om en uensartet sammensætning af personerne i denne aldersgruppe. 38 af dem havde først gennemgået en social deroute efter det fyldte 50. år, eller havde slet ikke gennemgået nogen social deroute. Af disse 38 måtte 11 imidlertid anses for uegnede til anbringelse på sædvanligt alderdomshjem på grund af stadig tilbagevendende spiritusmisbrug. 1 måtte anses som uegnet på grund af sindslidelse m. v. 26 skulle derimod i og for sig være velegnede til anbringelse i et sådant hjem. I udvalgets første betænkning nævnes endvidere (side 103), at der den 1. april 1944 på anstalterne blandt ialt indlagte var 20 invaliderentemodtagere og 2 personer, som modtog hjælp som kronisk syge efter forsorgslovem april 1948 var antallet af invaliderentemodtagere 10, og det er om disse oplyst, at 9 selv havde ønsket at blive indlagt på arbejdsanstalt, fordi de ikke kunne få pleje andre steder, medens 1 var indlagt, fordi han var dranker og ikke kunne komme på drankerhjem. Af klientelundersøgelsens oplysninger kan fremhæves side 59-60, hvorefter 4 af ialt 213 mænd modtog invaliderente, medens 4 tidligere havde modtaget invaliderente. For 2 af de sidste 4 var invaliderenten blevet inddraget, fordi de ansås for at være arbejdsdygtige og tjente for meget, og for de 2 andre var den blevet inddraget, fordi de var blevet idømt straf, som udelukkede dem fra rente efter den dagældende 38, stk. 2, nr. 2, i folkeforsikringsloven. Der befinder sig fremdeles på arbejdsanstalterne en del folke- og invalidepensionister; pr. 31. marts 1956 således ialt 84 folkepensionister og 27 invalidepensionister, og pr. 31. marts 1957 ialt 118 folkepensionister og 34 invalidepensionister. I sammenligning med opgørelserne i udvalgets første betænkning har antallet af folkepensionister både absolut og relativt været stigende. Forklaringen herpå er formentlig, at der i de senere år har været muligheder for at opnå folkepension, selv om betingelsen om, at denne pension kun kan oppebæres, hvis man er nydende eller bidragydende medlem af en sygekasse, ikke har været opfyldt, jfr. at der gentagne gange ved lov er givet dispensation fra denne sygekassebetingelse. I 1956 oplystes det for udvalget, at dispensationsadgangen ifølge eftergivelseslovene nr. 144 af 31. marts 1949, nr. 174 af 5. juni 1953 og nr. 136 af 29. april 1955 var blevet benyttet af ialt 33 indlagte, hvoraf 19 ikke destomindre var forblevet på anstalterne, medens de øvrige 14 efter at have fået aldersrente var flyttet til bopæl i byen eller til alderdomshjem. Det var i særlig grad de indlagte på arbejdsanstalten i Århus, som trods benyttelse af dispensationsadgangen var forblevet på anstalten. Denne anstalt havde den 31. marts aldersrentemodtagere og 4 invaliderentemodtagere blandt sit klientel, men heraf var de 20 anbragt på sygeafdelingen, væsentligst i mangel af plads på hospital 18

19 eller plejestif teiser, og 10 aldersrentemodtagere havde plads på forsørgelsesaf del ingen. Herudover er det om grunden til, at der findes pensionister blandt anstaltsklientellet fra en enkelt kommune oplyst, at det skyldes de pågældendes personlige forhold. I udvalget er tillige nævnt, at de anstaltsbeboere, der har fået pension, ikke derfor bliver bedre egnede til at komme på alderdomshjem, og tillige er nævnt, at der undertiden overflyttes beboere fra alderdomshjem til arbejdsanstalt på grund af drikkeri eller andre vanskeligheder. 2. De unge. a. Antallet af unge på arbejdsanstalter er ikke stort. Af de 454 mænd, der omfattedes af klientelundersøgelsen, var kun 35 i en alder af 30 år eller derunder. Af de 822 indlagte den 31. marts 1956 var kun 38, d.v.s. 4,8 pct., under 30 år. Disse tal er dog noget misvisende, idet man må erindre, at de sociale udvalg så vidt muligt undgår at anbringe unge på arbejdsanstalt, fordi en sådan anbringelse ofte ikke er særlig anbefalelsesværdig. Endvidere er de yngres ophold gennemgående kort, og de vejer derfor mindre til i statistikken, end de burde, hvis man ville have det rigtige billede frem af, hvor mange unge der passerer arbejdsanstalterne. Allerede af disse grunde er problemerne om de unge på arbejdsanstalterne større, end de nævnte tal angiver. Men også andre centrale problemer knytter sig til denne aldersgruppe. Det kan således fremhæves, at klientelundersøgelsen viste, at den sociale deroute i ca. halvdelen af tilfældene begyndte allerede før det 30. år. Endvidere kan det fremhæves, at der var særlig mange svært belastede blandt dem, hvis deroute således var begyndt tidligt. Intelligensdefekter fandtes f. eks. hos 34 pct. af dem, hvis deroute begyndte fra det 15. til det 19. år, men fandtes kun hos pct. af dem, hvis deroute begyndte senere. Betydelige karakterdefekter fandtes hos 56 pct. af dem, hvis deroute begyndte fra det 15. til det 19. år og hos 57 pct. af dem, for hvem den begyndte fra det 20. til 29. år, men kun hos langt færre af dem, hvis deroute var begyndt senere. Hos 44 pct. af dem, hvis deroute begyndte fra det 15. til det 19. år og hos 40 pct. af dem, hvis deroute begyndte fra det 20. til det 29. år, fandtes en flerhed af minusfaktorer hos samme person, d.v.s., at der hos hver fandtes 3 eller 4 af følgende 5 faktorer: legemlige sygdomme, intelligensdefekter, sindslidelser, karakterdefekter, drikfældighed. Denne opregning kunne fortsættes med hensyn til defekter vedrørende barndomshjemmet eller opdragelsen, med hensyn til, hvor mange der var forblevet ugifte, med hensyn til, hvor mange der var ufaglærte eller havde haft erhvervsvanskeligheder i form af hyppige pladsskifter og lange arbejdsløshedsperioder, samt med hensyn til antallet af anbringelser på arbejdsanstalt, længde af samlet institutionsliv, vagabondering, kriminelle handlinger, jfr. i det hele herom nærmere side 149 ff. i klientelundersøgelsen. Herudover viste klientelundersøgelsen, at de - få - unge indlagte, der omfattedes af undersøgelsen, i flere henseender hørte til de vanskeligste og hårdest belastede. Hos 7 af de 24, som endnu ikke var fyldt 25 år, fandtes alvorligere psykiske lidelser. For 13 af 16 var arbejdsf ør heden ikke normal. 19 af 24 måtte betegnes som egentlig kriminelle (især berigelsesforbrydelser). For 14 af 24 var der tale om ophold nr. 2 eller mere på arbejdsanstalt, 1 af dem havde endog 17, og 1 havde 6 anbringelser bag sig. Selv om der ofte havde været tale om meget kortvarige anbringelser, havde dog halvdelen af de 24 været over 2 år på arbejdsanstalt eller andre institutioner, og heraf havde 7 været anbragt tilsammen over 5 år; altså i ret lange tidsrum, når hensyn tages til deres unge alder. Alkoholmisbrug syntes ikke særlig karakteristisk, men fandtes dog hos 5 af 24. b. På arbejdsanstalten Sundholm blev i 1957 foretaget en undersøgelse til nærmere belysning af de indlagte under 30 år i årene 1954, 1955 og Undersøgelsen blev foretaget af anstaltens daværende psykiatriske konsulent, dr. Jeppe Pedersen. Af ialt 25 indlagte under 30 år havde 15 kun været indlagt 1 gang, resten flere gange. Tilsammen repræsenterede patienterne 49 indlæggelser, d.v.s. ca. 10 pct. af de samlede indgelser i det nævnte tidsrum. 19