STØBEASFALT VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØBEASFALT VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER."

Transkript

1 STØBEASFALT VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER. ø 4 FISKEBIEKBROEN UNDER GENOPBYGNING FEBRUAR I.....z - Det fremgår af billedet, at venstre vejbane er færdiggjort og trafikeret. østre vejbane er under færdigudfo relse. Støbeasfaltaktiviteterne fore går under det store telt der ses til højre i billedet. 5 A/ DANSK ASFALTFABRIK ØSTRE TIEGLGADE 7 Odense: Telefon (09) KØBENHAVN SV TELEFON ( Àrhus: Telefon (06) Nysled: Telefon (03)

2 Mileparken 38, 2730 Herlev, tlf. (01) / Nørreskov Bakke 1, 8600 Silkeborg, tlf. (06) AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER ICOPL Mastifalt er gennemprøvet under intensiv trafik Lav hulrumsprocent overfor nedsivende vand. tæt MASTI FALT Med dette slidlag opnås kombinationen af stort bitumen-indhold og grovru overflade ved kun een udlægningsoperation. på motorveje, bygader og industriarealer. Nyt asfaltslidlag introduceres i Danmark

3 IiANSK VEJTID5SKRIFT Udgivet af Amtsvejinspektorforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening kan med stûlkost. Redaktion Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansvarshavende Buddingevej 28 A, 2800 Lyngby (01) Civilingeniør A. 0. Haugaard Redaktionel medarbejder; Kgl. Kommissariua F. J. Boas Bladsekretær: Annette Høglund Ekspedition; Teknisk Forlag AIS Skelbækgade4, 1717 KøbenhavnV Tlf. (01) Forlagsieder, adm, chefredaktør JØrgen Jarler Annoncer: Konsulent Finn Bjare Abonnementspris: Kr. i 1 2,00 + moms, om året for 12 numre INDHOLD Brede 2-sporede landeveje en vejtype med rimelig anlægsomkost Ring og de 3-sporede vejes kapaci tet 49 Overgangskurver på landeveje 57 Trafikbelastningen på vore hovedlandeveje 58 Fra ministerierne 61 Vejplanlægning 62 Nu skal vi til at gå og køre på fisk 67 Nyt fra Vejdirektoratet 68 Nyt fra Vejdatalaboratoriet 68 HOTACO Skærvebærelag: 0/64 mm-65 /o knust materiale> 4 mm HOTIIGU VEtTMJLTERIIILER Stenværk - Gammelrandgärd tlf. (03) Hovedkontor - Holbæk tlf. (03) Dansk Vejtidsskrtft nr A3

4 Måler Men der en andre fordele ved Distomat: Den nye, forbedrede Distomat kan anvendes på Deres Ti teodolit. eller anden kvalitets T16 T1A T2 nemlig Deres teodolit. indtil 2 km med centimeter-nøjagtighed også lettere og enklere reflektorudrustning Derfor LUNDTOFTEVEJ 7 - INSTRUMENTER AIS WILD måledel til kortere distancer A4 D2nsk Vejtidsskrift nr. 4. LYNGBY - TLF. (01) BJØRN THYGESEN ling udover normal rækkevidde Tynde, Trykknap Vi sender Dem gerne special-brochure 2800 aftagelige kabler mellem sigtehoved og for dæmpning af resultatudsving ved må for en Wild Distomat DE HAR GRUNDLAGET 1975

5 Artiklen dokumenterer, at vej- Brede 2 sporede landeveje typen bred 2-sporet vej med 18.0 m en vejtype med rimelig med fordel kan anvendes i det åbne land til betjening anlægsomkostning og en af trafikmængder i intervallet oa. vejplanarbejdet Danmark, men kan også ses som et indlæg i diskussionen om fremtidige danske vejnormer. Den problemstilling der fremdrages viser normarbejdets spænd vidde, idet såvel anlægstek niske som trafiktekniske, trafikøkonomiske og planlæg ningstekniske hensyn spiller ind i valget af fremtidige danske vejtyper. I kapacitet vejplanlægningen Artiklen er udarbejdet som et led i har vist behov for Af civilingeniør Mogens II. Kloch, Vejle amts Vejinspektorat, og dr. techn. Jens Rørbech, Vejdatalaboratoriet..1.1 Nærværende artikel er en mcd henblik pa særlige danske forhold revideret ud gave al en rapport udarbejdet til den XV vejkongrcs i -- net: Landeveje og ii til trafikkens behovj I 1. Indledning Vejplanarbejdet, der nu har resul teret i et udkast til en samlet vej netplan for hele Danmark med sær lig vægt på vejforbindelserne i det åbne land, har klart vist et behov for en vejtype, der med rimelige anlægsomkostninger har en kapaci tet i trafikmængdeintervallet Ca biler/døgn. Også perspektivplanarbejdet har som omtalt i PP ii i kap. 47 om trafik pâpeget, at dette behov er tilstede, samt at det bør undersø ges, om der findes billigere alterna tiver til de for tiden anvendte flor maiprofiltyper til anlæg af veje. De normaiprofiltyper, der an vendes til nyanlæg af hovedlande veje og landeveje baseres på de ret ningslinier, der fremgår af Vejdi rektoratets udkast til vejregler (1964). Normaiprofilerne opbygges af elementer for køresporsbredder og rabatbredder, der kan sammen sættes til 2-, 3-, 4-, 6- eller fleresporede veje. 3-sporede veje kan således rent teoretisk godt bygges ud fra vejreglernes anvisninger, men ipraksis har 3-sporede veje ikkevæ ret på tale som vejtypemulighed de sidste år. Konsekvensen af ikke at anvende 3-sporede veje, er, at der må væl ges mellem 2-sporede veje, der har en kapacitet på 2000 personbilenhe der (pbe) pr. time og 4-sporede ve je, der har en kapacitet på 8000 pbe/t. Forholdet mellem kapacite terne er altså så stort som 1:4. Da der som tidligere nævnt er behov for en vejtype, der kan betje ne en trafikmængde inden for det størst mulige område af intervallet 2000 pbe/t til 8000 pbe/t ved la vest mulige anlægsomkostninger med i øvrigt tilfredsstillende kørselskom fort og rimeligt lavt uheldsniveau, er det naturligt at pege på en genindførelse af de 3-sporede veje i dansk vejbygning. Man har i Danmark i perioden anlagt et betydeligt an tal 3-sporede veje, der netop har en kapacitet i det ønskede interval. Denne vejtype har imidlertid fået et meget dårligt ry på grund af et påstået højt uheldstal. Imidlertid viser en beregning af uheldsfrekven sen, defineret som antal uheld pr. 108 køretøjskilometre, at denne lig ger på et rimeligt lavt niveau, jfr. den officielle danske uheldsstatistik, Vejdirektoratet (1973a). Denne vejtype kan dog ikke anbefales genindført i den oprindelige udform Dansk Vejtdsskrft nr

6 I ning med en opdeling af kørebanen i 3 kørespor, idet dette resulterer i et uklart vigepligtsforhold ved over kørespor vil normalt tillige medføre en tendens til, at haling. De 3 køretøjerne placerer sig midt i spo ret i stedet for at holde til højre mod rabatten. Dette medfører, at kørebanearealet ikke udnyttes til strækkeligt effektivt. Der foreslås derfor indført en ny vejtype, der kan benævnes bred 2-sporet vej eller NT18.0. Vejtypen er en fornyelse af den tidligere an vendte 3-sporede vej, og i beskri velsen i afsnit 2 er der nærmere redegjort for, hvor og hvordan den ne vejtype bør anvendes. Til imødegåelse af den kritik, der i Danmark har været rejst mod de eksisterende 3-sporede veje, er der i forbindelse med udførelsen af nye slidlag i de fleste tilfælde fore taget en ændring af afstribningen således, at disse nu fremtræder som brede 2-sporede veje. Herved afkla res vigepligtsforholdet under over haling, mens problemet med at køretøjerne trækker ind mod mid ten af kørebanen istedet for at holde til højre stadig vil være til stede. Dette problem kan afhjælpes ved, at man som i Østrig på brede 2-spo anvender en afstribning med punkteret midterafstribning rede veje suppleret med»hjælpec- striber be liggende i en afstand af ra m fra kørebanekanterne og væsentligt kortere end midterafstribningen. Hjælpestribernes funktion er at få trafikanterne til at holde til højre. Af fig. 1 fremgår 4 alternative uormaltværprofiler, der alle betje ner eller har betjent en trafikmæng de i det interval, der har dannet grundlag for dette forslag til anlæg af brede 2-sporede veje. I afsnit 3 er der foretaget en kritisk analyse af fordele og ulemper. Resultatet af denne analyse er afbildet i fig. 6. Af diagrammet kan direkte aflæses, hvilken af de fire vejtyper på fig. 1, der ud fra de forenklinger der na turligvis må ligge til grund for en så overslagsmæssig vurdering bør anvendes når årsdøgntrafik, lastbilprocent og den forventede stignings takt i trafikmængden er kendt. Det skal her bemærkes, at analysen har NT 13,0, alm. 2 sporet vej_ NT 18,Q, bred 2 sporet vel vist, at vejtypen 4-sporet vej ikke bør anvendes i det åbne land, idet det vil være en bedre investering at anlægge en regulær motorvej, så fremt trafikmængden overstiger en bred 2-sporet vejs kapacitet. Fig. 6 giver alene en overslagsmæssig vur dering som imidlertid i en tidlig fase i et vejplanarbejde kan give vis se fingerpeg om fremtidige vejud bygninger. I afsnit 4 er der foretaget en ana lyse af konsekvenserne af at kunne disponere over en vej type med den brede 2-sporede vejs kapacitet ved udarbejdelsen af en vejnetplan for Vejle Amtskommuue. De stræknin ger, der i denne vejnetplan er fore slået udbygget som brede 2-sporede veje er fastlagt på grundlag af dia grammet fig. 6 under hensyn til, om 13, kantb. kantb. rabat,, krebane rabat,, i rabat kar,tb kar,tb rabat,, k*ebane SP 5.00 [ ,50 2,50 O59 3,50 3,50 0o53 2,50 NT 26,5,4 sporet hovedlandevej_ 26,50 i rabat kantb kantb kantb kantb rabat 1Ødspa,r, ktebane rpdterrabqft krcbane,l3ds rr NT 38,O..j&poret motorvej_ Fig. I.Js orrnaltværprofiler. 4 9pr ,50 0, t ,00 3, ,00 ti 4 ( 4 (4 ti zvwxaj&l rabat kantb kantb kantb kantb. rabat 9dspa,f dspa; 4 k8rebane mdterrabat, k8rebane ,50 0, ,503.00, , ,,,,, de i afsnit 2 beskrevne retningslinier for anvendelsesområde og projekte ringsregler for NT 18.0 har kuuuet opfyldes. Endelig er der medtaget forslag til retningslinier for udbygning af bestående alm. 2-sporede veje til et bredt 2-sporet profil. Under øko nomisk vanskelige forhold kan det være nødvendigt at slække på de ideale krav, specielt når der kan henvises til, at en bestående køre banebelægning delvist kan beva res. Det er imidlertid uhyre væsent ligt, at man prøver at indleve sig i den brede 2-sporede vejs helt specielle form for trafikafvikling, såfremt der skal opnås et tiffreds stillende resultat ved en ombyg ning af en bestående vej. 50 Dansk rcjtidsskrft nr

7 Dansk Vefiidsskrf1 nr samt på grundlag af erfarin evt, kan udføres et egentligt nødspor benyttede 3-sporede veje. I det efter reudvikling af de tidligere meget de 2-sporede og 3-sporede veje for skal opfattes som 2-sporet. Trafi for at kunne afvikles, såfremt trafi 2.50 m brede. Rabatterne foreslås des, at det klart fremgar, at vejen og rabatter må derfor udføres mindst og kantbane til at kunne placere sig korrekt på kørebanen. Trafik til kantbaner 2 X 0.50 m. tes til i alt m, idet der til spor på 2.50 m. Det er derfor fore Kørebanebredden er fastsat såle kanterne skal have en tilfredsstil kanterne placerer sig rigtigt i for i begge retninger må forventes at vej med evt, anlagte nødspor og vej i Danmark. vist NT 26.5, der er normaltvær Normaltværprofilet NT 18.0 frem tværprofilet for en dansk 2-sporet veje 2. Vejtypen brede 2-sporede følgende er der gjort rede for opbyg hvilke forhold, der særligt bør iagt Som nævnt i indledningen er vejtypen brede 2-sporede veje en vide ningen af normaltværprofilet NT hovedlandevej. På fig. i er desuden tværprofilet for en 4-sporet motor Normaltværprofilet NT 18.0 er intensiteten vil være så høj, at en overhalingssituation med overhaling kunne forekomme. Denne overha gerne med de hidtidigt anlagte bre tages ved anvendelsen af denne vejtype. endelig NT 38.0, der er normal 2.1 Normaltværprofil NT 18.0 går af fig. 1, hvor det er sammenstillet med NT 13.0, der er normal profilet for en 4-sporet hovedlande fastsat ud fra erfaringer fra de ek slået, at kørebanebredden fastsæt sisterende brede 2-sporede veje: lende optisk ledning af midterstribe lingssituation skal have en chance hold til hinanden. Det vil sige, at Af hensyn til den kraftige trafikbelastning må nedbrudte køretøjer kunne fjernes fra kørebanearealet, udført 3.50 m brede, således at der der skal være 4 minimumskøre kørespor medgår 2 X 5.00 m og m skillerabat og med en sådan ler i trafikstrømmen, der af en ter til at benytte et befæstet nødspor. Denne løsning kan dog ikke an på den brede 2-sporede vej vil vanskelig, idet antallet af interval befales, men den bør istedet erstat Brede 2-sporede veje bør normalt 2.2 Anvendelsesområde kategorier vil udgøre et problem ved denne vejtype. Såfremt vejen ikke les køretøjer på dem. tes af anlæg af egentlige cykelstier, så bæredygtige, at der kan henstil pä 2.50 m. Rabatterne bør, såfremt der ikke anlægges nødspor, udføres bredde, at også traktorer og land brugstrafik kan henvises til dem. uden randbebyggelse og med stor under normale trafikforhold være lægges vægt på, at trafikstrømmen En krydsning af trafikstrømmen de 2-sporede veje forudsætter, at ne. Normaltrafikafviklingen på bre fra kommende påvirkninger, f.eks. Cyklister og langsomme trafikant afmærkes som motortrafikvej, kan der enten anlægges i egen tracé eller det være fristende at henvise cyklis adskilt fra kørebanen med en 2.0 kun anvendes på frie strækninger afstand mellem sidevejstilslutninger overhaling kun finder sted i en ret ning ad gangen. Derfor må der tilslutningspunkterne være så stor baner for højre- og venstresvingen Af hensyn til en uforstyrret tra vej bør der udføres decelerations vikling på den brede 2-sporede vej fikafvikling på den brede 2-sporede km. så vidt mulig uforstyrret trafikaf Mindre betydende veje kan til skes udført i niveau, må krydset en betydende krydsende trafik. Så som mulig og helst større end 2.0 sidevej en. Niveaukryds vil derfor ikke kunne anbefales, hvor der er sikres med trafiksignaler, der skal kun i ringe grad forstyrres af ude sidevejstilslutninger. sidevejstrafikant kan accepteres til krydsning, vil være forholdsvis få med deraf følgende kødannelse på fremt et sådant kryds alligevel øn være fuldt trafikstyrede. sluttes i niveau. Med kravet om bør den indbyrdes afstand mellem Ved anlæg af brede 2-sporede veje Såfremt overhalingssigtelængde kørespor i den anden retning. Den hvor det forhold, at der er stor for ind. Lastbilernes svage accelerati trafikafviklingen kan delvis imøde ad og i spor nedad. R m. Tilsvarende skal særlig afmærkning være mindre end R = m. ved anvendelse aflange kurver. Bre kende at anvende kurves trækninger. Det må bemærkes, at der skal udvises den yderste tilbageholdenhed de størrelse, og disse bør ikke uden de vertikalkurver med minimum skel mellem lastbilers og personbi lers trækkraftevne samtidig spiller En rimelig overhalingssigtelængde gås ved at afstribe med 2 spor op 2 kørespor i den ene retning og i naturligt at afstribe kørebanen med 18.0 må der lægges afgørende vægt skal være tilstede. ikke kan tilvejebringes, må køre og benyttelse af normalprofilet NT vil normalt findes ved bakketoppe, projekteringsregler for NT Vejledende rastepladser og tankanlæg. baneafstribningen tydeligt markere dette forhold. Det vil i så fald være manglende overhalingssigtelængde tab op ad bakke og denne gene for Overhalingssigtelængden er af hængig af operationshastigheden. nemført, bør der ikke anvendes Det vil som regel være muligt at uhyre vanskeligt at etablere de for hold, der er beskrevet under vej- 18.0, men det vil derimod ofte være 2-sporede veje 2.4 Udbygning at bestående alm. m. og der skal tilstræbes mindst Såfremt dette alligevel ønskes gen de 2-sporede veje kan feks, ikke an befales, såfremt man ønsker at indpasse vejen i terrænet ved udeluk veje til et profil svarende til NT opbygge bestående alm. 2-sporede horisontalkurverne være af passen horisontalkurver under R = R = m. de trafik. Dette gælder også for evt. på, at overhalingssigtelængde altid onsevne medfører store hastigheds skulle kunne opnås ved at anven

8 ledende projekteringsregler og an vendelsesområde. Såfremt man øn sker at gennemføre en udbygning til bred 2-sporet vej, bør man i før ste omgang gennemføre en nøje ana lyse af, i hvilket omfang den eksi sterende vej adskiller sig fra de an givne retningslinier. Samtlige side vejstilslutninger og evt. randbebyg gelse skal analyseres med henblik på en sanering af antallet af sidevejs tilslutninger og anlæg af lokalspor. Evt. cyklisttrafik og landbrugskør sel skal undersøges med henblik på anlæg af cykelstier, der samtidig kan betjene landbrugstrafikken. Afmærkningen på kørebanen bør udføres meget restrektiv i kurver og på bakketoppe, idet der hos den enkelte trafikant vil være den op fattelse, at en overhaling vil kunne gennemføres med held næsten over alt på strækningen. Den enkelte trafikant vil være mindre motive ret for at udvise forsigtighed ved overhalinger på en bred2-sporet vej end på en alm. 2-sporet vej. Det vil ofte anlægsøkonomisk væ re meget tillokkende at udbygge be stående alm. 2-sporede veje, NT 13.0, til brede 2-sporede veje. Forudsætningen for at dette skal lykkes med held vil være, at der ofres de fornødne midler til sikring af betydende kryds, og at der på de øvrige strækninger skabes mulighe der for en trafikafvikling uden for styrrende momenter udefra. 3. Trafikøkonomjsk sammenligning De anlægspriser, der indgår i bereg ningerne har relation til situatio nen efter oliekrisen i efteråret 1973 og ineluderer således de store pris stigninger, der har været på asfalt materialer. De hastighedsobserva tioner, der ligger til grund for rejse tidsbestemmelserne er baseret på den situation, at der er tilladt fri hastighed på landevejsstrækninger dog med højeste fri operationsha stighed lig vejens dimensionerings hastighed, der i afsnit 3.3 er angivet til 100 km/t og 120 km/t. Med hastighedsgrænserne på 90 km/t og 110 km/t, som blev indført efter oliekrisens afslutning i 1974, er der muligvis sket en dæmpning i hastig hederne. Det relative hastigheds niveau vej typerne imellem er dog næppe ændret. 3.1 Generelt om sammenligning mellem de forskellige vejtyper vist på fig. 1 Den brede 2-sporede landevej sam menlignes i det følgende med de øvrige på fig. 1 viste vejtyper, idet der forsøges at give en driftsmæssig vurdering af den brede 2-sporede landevej sammenholdt med de vejtyper, der alternativt kan komme på tale. Endelig afgrænses udfra trafikøkonomiske overvejelser de trafikmængdeintervaller, hvor den brede 2-sporede landevej kan anbe fales som vejtype. Sammenligningen er indskrænket til at omfatte trafikmængdeinter vallet biler i årsdøgn trafik (ADT), som er det interval, hvor brede 2-sporede veje på for hånd skønnes at kunne være en rimelig vejtypemulighed. De forhold, som det er fundet mest væsentligt at inddrage i en sammenligning, er vejstrækninger nes uheldsrisiko (afsnit 3.2) og vej strækningernes hastigheds/kapaci tetsforhold (afsnit 3.3). I afsnit 3.4 sammenvejes disse forhold og sæt- Ulemper (ulykker, rejsetidl Fig. 2. x mulige projekter Indhyllingskurve.!GodeO projekter er placeret pt denne kurve. An læ gs pris tes i relation til en samlet afskriv ningsperiode for vej anlægget på 20 år. Indledningsvis konstrueres ud fra operationsanalytiske overvej elser så kaldte»ulempe/ anlægsprise- dia grammer (jfr. fig. 2), der rent umid delbart hjælper med til afgræns ning af projekter, som er»sunde«, og hvor det ikke er nødvendigt at foretage omregninger af ulykker og tid til ækvivalente værdier (penge). 3.2 Ulyl&esmæssig sammenligning Fig. 3 (se side 53) viser uhelds tætheder for de 4 vejtyper som funk tion al anlægspris for ADT = 5.000, og biler. Der er for alle vejtyper regnet med veje uden randbebyggelse. Uheldstæthederne har alene relation til uheld med per sonskade og er fastsat ud fra følgende angivelser: 52 Dansk Vejtidsskrfft nr

9 Randersgade Kbh. ø - TR 9870 ningen. uktionsfaseu... Marsk Stigsvej Viborg - (0176) (06) vejbygning - Dansk Vcjtidsskrft nr A5 på et sikkert grundlag. COLAS VEJMATERIALE A/S op Deres behov for kvalitet og sikkerhed. fremstilles asfaltmaterialer der også opfylder net På Colas 16 moderne anlæg over hele landet forskellige krav til bære- og slidlaget i vejbelæg både tung og let kørsel, stiller idag store og mange Den øgede trafik på vore veje og pladser med Vej1gniug er sig om sikkerhed. 1ogsa i

10 Skærvemix - det mest stabile grusbærelag, der kan skaffes til veje Skærvemix er et heiknust grusbærelag 0-32 mm. Med egenskaber, som opfylder kravene i Vej direktora tets»forslag til almindelig arbejdsbeskrivelse for udfø relse af mekanisk stabile grusbærelag«. Skærvemix er stabilt grus kvalitet i Leveres med optimalt vandindhold, som letter udlægningen og sikrer en effektiv komprimering. Skærvemix kan udleveres med 500 tons i timen. Derfor er ventetid utænkelig ved pålæsningen fra det moderne produktionsanlæg i Nymølle. Rekvirer folderen om Skærvemix. Indeholder alle tekniske specifikationer og garantibestemmelser. Eller ring og få et tilbud. Skærvemix kan leveres til en pris, som De normalt betaler for ringere kvalitet. HO H+H-Stenindustrier AIS Hovedgaden 505, 2640 Hedehusene (03) A6 Dansk Vejtidsskrft nr

11 for med Som anlægspriser er (1974) regnet med følgende, naturligvis meget groft ansat, priser: NT i 3.0 m: 2-sporet vej 2.5 mill. kr. pr. km NT i 8.0 m: Bred 2-sporet vej 3.0 mill. kr. pr. km NT 26.5 m: 4-sporet vej 6.0 mill. kr. pr. km NT 38.0 m: 4-sporet motorvej 8.0 mill. kr. pr. km rit 0 2 q 0 8 miilkr i u,iægst Fig. 3. Uheldetælhed - uheld po km po år c ABT AbT 0000 AbT 5000 J [T13.O, alm. 2-sporet vej og.n T 38. 0, motorvej. Uheidstæthederne er fastsat ud fra den officielle dan ske uheldsstatistik, Vejdirektoratet (1973a), der omfatter registrerede uheld sket på danske vejstræknin ger For begge vejtyper er der tale om et anseeligt uheids materiale. Således omfatter uhelds materialet for de 2-sporede veje i alt uheld pâ 5234 km vej og for motorvejene i alt 475 uheld på i gennemsnit 150 km motorvej. For de to øvrige vejtyper har det været vanskeligere at fastsætte skøn over uheldstætheder, da man ikke i Danmark direkte har et repræ sentativt materiale for netop disse to vej typer. Uheldstætheden har imidlertid kunnet fastsættes på føl gende måde: NT18.0, bred 2-sporet vej. Uhelds tætheden er fastsat ud fra samme publikation som ovenfor, idet de brede 2-sporede veje kan sidestilles med 3-sporede veje. At brede 2-spo rede veje og 3-sporede veje har samme uheldstæthed og i øvrigt samme uheldsmønster har kunnet konkluderes efter en speciel under søgelse, G. Olsen og 5. Petersen (1973), der bl. a. har omfattet uhelds undersøgelser på veje, der har væ ret omstribet fra 3-sporede til brede 2-sporede veje. I alt er trafikuhel dene på 45.4 km vej med 10.5 m kørebanebredde i et tidsrum på 6 år undersøgt. Sammenlagt skete der 454 uheld og groft taget har ca. 2/3 af den samlede strækning været afstribet 3-sporet og ca. 1/3 2-sporet. Undersøgelsen har kunnet fastslå, at der ikke er forskel, hver ken i absolut antal uheld eller i uheldenes fordeling på uheldstyper, mellem veje, der har 10.5 m køre banebredde og som er afstribet med 3, henholdsvis 2 spor. På fig. 3 er uheldstæthederne derfor baseret på den danske uheldsstatistik, hvor ma terialet for 3-sporede veje omfatter 1271 uheld på km vej. IVT 26.5, 4-sporet vej. Da denne vejtype ikke er repræsenteret i næv neværdig udstrækning i Danmark, har uheldstætheden måttet skønnes ud fra bl.a. udenlandsk litteratur. I forbindelse med en speciel under søgelse af motorvej sstrækningen Skødstrup-Tåstrup (Røndemotorve jen i Øst-Jylland) Vejdirektoratet (1972) har Rådet for Trafiksikker hedsforskning gennemført en under søgelse af forskellige 4-sporede vejtypers uheldstætheder, og det har kunnet skønnes, at den 4-sporede vej, NT 26.5 har en uheldstæthed, der er ca gange en motorvejs for i øvrigt ens trafikbelastning. Af fig. 3 kan konkluderes, at den brede 2-sporede landevej, NT 18.0, i henseende til uheldstæthed placerer sig på et tilfredsstillende niveau set i en generel udbygnings sammenhæng, dvs, vurderet sam men med de alternative vej typer. Fig. 3 viser, at der kan opnås et fald i uheldstæthed ved at bygge veje med midterrabat. Da imid lertid såvel den 4-sporede vej som motorvejen er forudsat facadesløse og med kryds ude af niveau skyldes en del af de sparede uheld ganske givet også mere trafiksikre kryds et forhold som bør nævnes, idet den uheldsrisiko, der er angivet for de 2-sporede veje sandsynligvis kun ne reduceres ved forbedrede kryds udformninger (f.eks. i kryds ude af niveau). 3.3 Hastigheds- og kapac itetsfo rho Id Highway Capacity Manual (1965) angiver de i tabel 1 viste ideelle kapacitetstal for de forskellige vejtyper. Ifølge disse angivelser skulle brede 2-sporede veje have en kapa Tabet 1. Vejtype Kapacitet i biler pr. time To-sporet vej 2000 i begge ret ninger tilsammen Tre-sparet vej 4000 i begge ret ninger tilsammen Fler-sporet vej 2000 pr. spor citet på ca biler pr. time for begge retninger tilsammen. Danske undersøgelser Uens Rørbech (1971) og (1974)) synes at be kræfte disse angivelser for flerspore de veje og et vist forbehold 2-sporede veje i Danmark. Ingen 3-sporede eller brede 2-spo rede vej strækninger i Danmark har så stor trafikbelastning, at angivel sen 4000 biler pr. time har kunnet efterprøves. Imidlertid har hastig hedsmålinger vist, at hastigheden falder med voksende trafikmængde på de brede 2-sporede veje i væ sentligt mindre tempo end svaren de til de almindelige 2-sporede ve je. G. Olsen og 5. Petersen (1973) har således gennemført en sammen ligning, hvor hastighedsobservatio ner fra brede 2-sporede veje ersam menholdt med de af Jens Rørbech (1971) målte relationer for alminde lige 2-sporede vejstrækninger. Ha stighedssammenligningen er base ret på diagrammet, der viser hastig hedens variation med N/NOUOO, d.v.s. trafikmængden sat i relation til kapaciteten (svarende til Highway Capacity Manual s begrebs dannelse). Det viser sig, at man får god overensstemmelse mellem ha stighedsobservationerne på de brede 2-sporede veje og på almindelige 2-sporede veje ved at benytte de i tabel 1 viste værdier for vej enes ka paciteter. Observationerne har om fattet trafikmængder op til ca biler/time. D.v.s. for det interval Dansk J ejtidsskrift nr

12 fastsættes for sek :H:, Rej.tid prfoo.t:dprkrr l0c B 0611kr I oniepre I- 30% JFig. 4a + 4b. Diagrammets rejsetider er ba seret ftà en tirnetrafik, der er 10% qf drs døgntrafikken biler i ADT, som ind går i nærværende undersøgelse kan hastighederne på de brede 2-sporede veje skønnes ud fra hastighedsob servationerne fra almindelige 2-spo rede veje, når Nmax vejens kapa citet som i tabel 1. Fig. 4a og 4b viser tid for kørsel af 1 km sammenholdt med anlægs priser for de 4 vejklasser. Fig. 4a under forudsætning af ren personbiltrafik og fig. 4b under forudsæt ning af 30% lastbiler. For de for skellige vejklasser er der regnet med følgende dimensioneringshastigheder (d.v.s. fri operationshastighed) og kapacitetsværdier som vist i skema nedenfor. Det viser sig igen, at den brede 2-sporede landevej optræder som et tilfredsstillende udbygningsalterna tiv, idet der er en betydelig hastig hedsgevinst ved at øge kørebane bredden fra den almindelige 2-sporede vej til den brede. Derimod er der ikke væsentlig hastighedsgevinst ved at udvide til den 4-sporede vej (NT 26.5) før ved store trafikbelast ninger med høj lastbilprocent (ADT = og 30% lastbiler). 3.4 Sammenvejning at ulykker og tid. Dimensioneringsintervallerfor brede 2-sporede veje 601 Fig. 5. der er baseret på person bilenheder viser de samlede ulem per, ulykker og tid, sanirnenholdt med tilsvarende anlægspriser for de fire vejklasser. Denne sammenvej ning er foretaget med følgende en hedspriser (Vejdirektoratet, 1974): Pris pr. time, personbil kr. Pris pr. uheld med personskade kr. Det fremgår, at den brede 2-spo rede landevej er et relevant udbyg ningsalternativ, idet der, sammen holdt med den almindelige 2-spo rede vej, er tale om en vis gevinst ved merinvesteringen. Fig. 5 viser endvidere, at den 4-sporede vej er et mere tvivlsomt investeringsob jekt, idet den placerer sig i en vis afstand fra indhyllingskurven, jfr. de operationsanalytiske bemærknin ger til fig. 2. Af de konstruerede»ulempe/an lægspris«-diagrammer, fig. 3, 4 og 5, fremgår, at den brede 2-sporede vej, NT 18.0, kan betragtes som et tilfredsstillende udbygningsalter nativ. Herefter afgrænses de trafik mængdeintervaller, hvor den brede 2-sporede landevej kan anbefales som vejklasse: Fig. 6 viser de trafikmængdein tervaller, hvor den brede 2-sporede vej, NT 18.0, er en rimeligrentabel investering. D.v.s. hvor gevinsten i tid og ulykker sammenholdt med den billigere 2-sporede vej NT 13.0 og den dyrere motorvej kan forsva re investeringen. Fig. 6 er baseret på udregnede benefit/cost-forhold for den brede 2-sporede vej sammenholdt dels med den almindelige 2-sporede vej, dels med en motorvej. På den vandrette akse er forskellig lastbilpro NT 13.0 m: 2-sporetvej 100 km/t; Nmax= 2000 biler/t NT 18.0 m: Bred 2-sporetvej 100 km/t; Nmax= 4000 biler/t NT 26.5 m: 4-sporetvej 100 km/t; Nmax= 8000 biler/t NT 38.5 m: 4-sporetmotorvej 1 20 km/t; Nmax 8000 biler/t : L Fig. 5. mi kr frlç pris for 2IBrnpCr oq HF 5 dyb dykker o rejeelid ø I 201: I5 ADT ADT B B,,iILk;onIo6opr,e cent årsdøgntrafikken i anlæg gets åbningsår angivet og på den lodrette akse er der angivet den pro centiske stigning i trafikbelastning i anlæggets levetid. Ved beregning af benefit for vejanlæggene er der regnet med 20 års levetid, idet differens i tid og ulykker for hvert enkelt af de 20 leveår er udregnet ôg tilbagediskonteret til åbnings året og herefter summeret. Der er regnet med en forrentning på 10% - Rejsetider er baseret på en timetrafik, der er 10% af årsdøgntrafik ken. Fig. 6 medtager ikke udbygnings muligheden bred 2-sporet vej contra 4- sporet vej, idet benefit/ cost-forhol det for denne udbygningsrækkefølge i ingen tilfælde i trafikbelastnings området fører til værdier over 1.0, d.v.s. at vejtypen 4-sporet vej ikke er et rentabelt udbygningsalternativ i det åbne land; en egentlig motor vej bør træde i stedet for en alm. 4-sporet vej. Kapitaiknaphed eller andre forhold kan naturligvis ændre dette mere generelle resultat. På fig. 6 er grænsen mellem den brede 2-sporede vej og den almin delige 2-sporede vej angivet såvel med benefit/cost-forhold B/C = 1.0 som B/C = 2.0. (B/C = 2.0 for udbygningen bred 2-sporet vej til motorvej falder ikke inden for tra fikmængdeintervallet på fig. 6). B/C = 1.0 er den tærskelværdi, der bør gælde såfremt der ikke er tale om kapitaiknaphed, mens B/ = 2.0 indeholder forudsætninger om, at det betragtede vejanlæg skal kon kurrere med alternative investerings muligheder; B/C = 2.0 svarer til en årlig samfundsøkonomisk værdi på 54 Dansk J7ejt,dsskrft nr

13 979, o00s r C (d.v.s. rentefod gange kapital) ved at have kapitalen C til rådighed ud over selve rentegevinsten rc. Fig. 6 viser, at det i et meget bredt område fra Ca biler i ADT til biler i ADT ersam fundsøkonomisk rigtigt at satse pa brede 2-sporede veje. Grænserne er omtrentlige og naturligvis afhængige af lastbilprocent og årlig stigning i trafikken. Det er naturligvis muligt at rejse tvivl om det rigtige og be rettigede i at gennemføre så håndfaste sammenstillinger. Prisfastsæt telsen på de enkelte ulemper, ulyk ker og pris, kan også diskuteres, og der kan tages et forbehold overfor den forenkling, det er at basere tidsberegningen pà en timetrafik, der er 10% af årsdøgntrafikken; heri ligger jo indirekte en antagelse om timefordelingskurve, dimensionere de time mv. De gennemførte sammenligninger og analyser har imidlertid først og fremmest til formål at vise, at den brede 2-sporede landevej er en vejtype, som det er relevant at satse pa. 4. Brede 2-sporede veje i en vejnetplan I en samlet vejnetplan for et område vil der med stor sandsynlighed være strækninger, hvor trafikbelastningen berettiger anvendelsen af den brede 2-sporede vej som vejtype. Afslut ningsvis skal vises hvorledes indfø relsen af denne vejtype vil kunne medføre betydelige besparelser. Der er undersøgt et forslag til vejnct plan for Vejle Amtskommune, se fig. 7, der dækker et område på Ca km2. Amtskommunen gennemskæres af en nord-sydgående motorvej samt en motorvej sgren mod øst mod Fyn og Sjælland. Omkring dette motor vejsnet er der i vejnetplanen ind bygget et forbindelsesnet mellem de 4 større bysamfund samt et fjern vejsnet, der skal tillede trafikken fra de øvrige regioner til motorvejs nettet. Endelig indgår der i vejnet planen et mere sekundært vej net til betjening af mindre lokalcentre. He le vejnetplanen er opbygget efter desirelinesprincippet, og den skal % Arhg otig,ing i ADT \\ \\ : B/C \B0LO WC 010 Nornrol2-eporot \\ \\\_Bd 2-porej vil Fjtv. 6. *000 6( iz Ci 4t00 - Motorvej \ADT ,,,ed 0% lool608r I4 I l ( (0 rod 0% Iootbiler rod 30% jo*tbijer betjene dels fjerntrafikken og dels (1973b), og på grundlag heraf er amtskommunens Ca ind- der foretaget en klassificering af de byggere (hvoraf ca ind- enkelte strækninger. byggere bor i de 4 større byer). Af tabel 2 fremgår de totale an- På det viste vejnet er der udført lægsudgifter, der skulle anvendes, beregninger over de forventede såfremt der overhovedet ikke fand trafikmængder, Vejdirektoratet tes veje i området, og vejnettet blev Tabel 2. Totale anlægsudgifter: Med brede Uden brede 2-sporede veje 2-sporede veje Anlægs- Læng- Læng- Anlægs- Læng- Læng- Anlægs udgift de de udgift de de udgift Vejtype pr. km km % mill. kr. km % mill. kr. mill. kr. 2-sporet vej NT13.0 2,5 643, , Brede 2-sporede veje NT18.0 3,0 167, sporet vej NT ,0 68, , sporet motorvej NT ,0 95, , sporet motorvej 10,0 4,7 i 47 4, Bro over Vejle fjord Total: , Dansk J ej/idsskrift nr. 4. J975 55

14 og procentisk fordeling af de enkelte 1000 millioner kr. til motorveje og gift på ca. 420 millioner kr Anlægsudgifterne er beregnet skrevne normaltværprofiler, NT pa grundlag af enhedspriserrie i af NT NT 26.5 og NT snit 3.1. Tabel 2 viser tillige længde rede veje ikke vil være velegnede. mune omfatter imidlertid kun en udbygning af et bestaende vejnet i modsætning til tabel 2, der forud sætter, at der i området overhovedet vejnetplan forudsætter derfor en anlagt ved anvendelsen af de 4 be fattes af vejnetplanen. I planen indgår ca. 69 km 4-sporede veje, der påregnes anlagt i og ved byområ der, hvor der må forventes så mange sidevejstilslutninger. at brede 2-spo overordnede vej net. Vej netplanen fremt disse blev anlagt som 4-spo rede veje ville medføre en merud Vej direktoratet (1 973b):»Trafikberegning for vejnettet i Vejle Amt. Arsdøgntrafik den fremtidige plan. Den endelige nye brede 2-sporede veje, der så mindre investering, nemlig pä ca. forudsætter anlæg af ca. 140 km et lignende beløb til det øvrige ikke findes veje, der kan indgå i Vej netplanen for Vejle Amtskom 30 år. De samlede anlægssummer to-sporede landeveje». Eksamensarbej de fra Instituttet for Vejbygning, Trafikteknik og Byplanlægning. Danmarks Rørbccli Jens (1971):»Danske 2-sporede forhold». Instituttet for Vejbygning, Uheldsstatistik ». Vejdirektoratet (1 973a):»Koordineret så smidigt som muligt kan tilpasses Rgrbech Jens (1974):»The multi- lane vejreglers. landevejes kapacitets- og serviceniveau traffic flow process». Ministry of Public fentlige arbejder (1964):»Udkast til Trafiktcknik og Byplanlægning, Dan marks tekniske Højskole. Vejdirektoratet under Ministeriet for Of,Vorks. Road Department. Københ avn. tekniske Højskole. Ikke publiceret. Olsen G. og Petersen S. (1973):»Brede Highway Research Board (1965):»Highway Capacity Manual». Special Report 87. Washington. Litteratur: ste vejnetplan over en periode på af brede 2-sporede veje kan der ved følge. er en meget afgørende faktor for meget betydelig lettelse af trafikpresset. Ved fastholdelse af kravet dige udbygning af vejnettet, med den almindelige 2-sporede vej ikke om anlæg af 4-sporede veje, hvor motorvejene en del ca. 4.0 km lange strækninger. Som forbindelsesveje ledes indgår der som sideveje til 2-sporede veje, der indgår i vej netplanen er af varierende længde, så strækninger på op til ca. 60 km mellem de større byområder indgår der strækninger, der er ca. 15 km lange, og som forbindelsesveje til Det er tanken at realisere den vi længde, hvoraf der i Vejle Amts kommune skal anlægges bl.a. en planens realisation, og i denne for bindelse er det meget væsentligt at trafikefterspørgslen. Ved anvendelse lave anlægsomkostninger opnås en overstige det opnåelige. Dette med fører i sin yderste konsekvens, at der ikke kan foretages den nødven strækning på ca. 40 km. kunne disponere over vej typer, som kan klare trafikefterspørgslen, vil behovet for kapital meget let kunne De enkelte strækninger af brede de tilstødende regioner indgår der en lang række alvorlige gener til Fig. 7. Vejneisplan for Vejle Amtskommune. 197t), 1980 og 2000». 4 Sporede NT 26,5 56 Dansk Vcj1zdsskrft nr I vejnetplanen indgår de brede vil medføre en merudgift i Vejle af den samlede vejlæi igde, der om veje, hvor kapaciteten for alm. 2- men i stedet udelukkende 4-sporede sporede veje, NT 13.0 er overskre det. Beregningerne viser, at dette 2-sporede veje med en totallængde Amtskommune på ca. 500 mill. kr. på ca. 167 km svarende til ca. 17% ført under forudsætning af, at der ikke anvendes brede 2-sporede veje, de tilsvarende beregninger gennem vejtyper. I højre del af tabellen er alm. 2 sporede NT13,0 brede 2 sporede NT 18,0 motorveje NT 38,0

15 Islands Brygge 41 overkørsel. Og er i allerhøjeste grad cvklist venlig i sin udførelse. Ristens specielle kon Sikristen har indbygget et ene stående godt låsesystem. Der aldrig utilsigtet åbning. gader og veje. Sikristen springer ikke op ved risikerer at falde i brønden. Det betyder sikkerhed i skoler, på legepladser. Bl. a. fordi børn leger med ristene. Og svigter. Og som sikrer imod enhver struktion garanterer en altid vanskeligheder ved rensningen. Standardhøjde: 13 sikrer at uvedkommende genstande Sikristens indvendige lysmål er: 30 X 30 cm. fejifri funktion. Der iøvrigt også ikke kan nedkastes, og derved skabe rist med indbygget sikkerhed. Markedets eneste patenterede Kan ikke åbnes uden special- på legepladser, gader og veje? projektere sikkerhed i skoler, Vil De være med til at København S (01 27) AS13O Tlf. turligvis også i Albertslund- og Frederiksbergmodeller efter opgave. lagerføring cm. Leveres na værktj Sikristen springer ikke op ved overkørsel. Sikristen er bornesikret. - HOLGER ANDREASEN AGENTURER A/S 10 samt distribution sikrer en omgående levering. 8 Egen

16 - Specialfirma for betonknusning og fræsning af asfalterede veje Asfaltfræsemaskine. System Wirtgen. Universsal betonknusningsmaskine. System Wirtgen. Denne af os udviklede selvkørende betonknu semaskine har fuldstændig revolutioneret knusningsarbejdet i vejbyggeri. Vi har 15 forskellige maskiner, og disse er med monterede faldpiader, hvis egenvægt varie rer fra 3-9 tons. Også faldlængden kan varie res. Der er 2 muligheder med disse maskiner, enten kan man bryde spændingen (i beton), d.v.s. at asfalten kan udlægges direkte på den gamle belægning uden at tidligere samlinger generer den nye belægning. Kapacitet er m2/dag. Den anden mulighed er total knusning af den belægning, man ønsker fjer net. De knuste partier er maximalt cm store. Kapacitet Ca m Idag. Ialt kan disse maskiner klare belægninger, der er op til 80 cm tykke. i Disse maskiner er udviklet til at affræse store og mindre asfaltbelægninger alt afhængig af maski ntype. Type i Håndfræser bredde 50 cm. Max. fræsedybde 3 cm. Kapacitet m2 /dag. Type 2. Lillefræserbredde80cm. Max. fræsedybde 3 1,2 cm. Kapacitet m2 Idag. Type 3. (se billede foroven) Bredde fra 210 til 420 cm. Max. fræsedybde 6 cm i én ar bejdsga ng. Kapasitet m2ldag. Nøjagtighed+/+2 mm. Ingen støvudvikling og kun ube tydelig støj. Der kan fræses ved alle slags vejrforhold. Ring og få et uforbindende og gratis tilbud på Deres vej. REIN HARD WIRTGEN v/heino Dahl Indre Ringvej Fredericia. TLF.: A8 Dansk Vejtidsskrft nr

17 Overgangskurver på landeveje Af oejingeniør Niels E.I7ium, Frederiksborg Amtsvejoæsen Anvendelse af klotoider efter ens artede principper kan give fordele ved vurderingen af vejprojekters kurveforhold, samt lettelser ved pro jekteringen. I det følgende foreslås normale værdier for overgangskurvernes pa rameter A meter, afhængig al den vandrette kurveradius R meter. Teoretisk er overgangskurver unødvendige ved radier større end 500 m, men de bør medtages alli gevel al æstetiske grunde, samt for at undgå breddeudvidelse af køre banen ved større radier. I nuværende praksis medtages de op til radius 2000 m, men selv ved endnu større radier kan de medta ges. Nedennævnte standard-forslag har længder fra m og en indryk ning af kurven på 0,70-0,20 m (normalt 0,40 m). Særlige forhold kan naturligvis betinge anvendelse af andre over gangskurver. A[ormale klotoider Formel A2 R X L Til brug ved landevejes linieføring kan punkter al klotoider beregnes med tilnærmelse som punkter af den tilsvarende trediegradskurve med formel 6 x L x R x Y = X2 Det viser sig rimeligt at variere parameteren A for klotoiden, nor malt fra A 250 m til A = 500 m, svarende til en variation af ra dius R for cirklen fra R 700 m til R = 2200 m. For hver klotoide er i skemaets midterdel angivet den nøjagtige længde ved en given, afrundet pa rameter. Endvidere den nøjagtige parameterværdi ved en given, al rundet længde. De to klotoider er r NORMALE OVERGANGSKUPUEP (KLOTOIDER) ganske identiske for praktiske tegn e formål mv. Skemaet kan efter behov udvides med yderligere data, for eksempel vedrørende vendekurver m.m. A L R A L T Y 1L. Meter Meter Meter Meter Meter Ny Meter B h 6ooo 9oo 135 oll r,5o6 o, oo 128 0,815 0, 41 0r16 4ooo 7oo 122,5,,,57 o,625 0,175 Sooo 6oo 12o 1,2 0,800 o,2o 531,4 115,8 25oo , 6 1,431 0,90? o, ,1 111,0 2ooo 470 llo,45o 1,758 1,o17 o,255 4&, llo,4 l8oo 445 llo,o14 1, 41 1,12o,,, r2 11o,4 1(oo 420 llo,25o 2,1, 1,266 o, 2(2 3 l, -o 1o9,2 l4oo io 18,643 2,41 1,4o55 o,27 C (o,oo lo,o 12o0 36o 1o8 2, 1,62o, roo 5o,4b ly, llflo 35o 1o6,522 2,4 1,644 o, 3o43 340, bl, o 1o5,o9l 3,41 1,673 e,5o91 33o,14 10r lo5o 330 lo,714 3,145 1,7o8 o,143 32o,31 1o2,6 looo 32o 1o2,4o 3,2595 1, 47 o,32o 5o5,26 I, ,921 3,282 1,683 o, o,24 93,1 9oo 29o 5,444 5,5o5 1,617 o, o,25 92,4 85o 28o.,235,4 4 1,668 0,02,4 27o,7o 91,1 Boo 27o 91, ,75o o, ,o9 93,7 75o ,633 3,974 1,844 o, o,o4 76,6 7oo 26o 96, ,220 0, o 22o 88,o93 l,46 0,400 4oo ].8o ,732 o,45o o 73 2, 58 3,. e,5oo Dansk Vejlidsskrzft nr

18 Trafikbelastningen på vore h( Af afdelingsingeniør E. Bärenholdt, Statens Vejlaboratorium Ved et møde i Vej- og Byplanforeningen den 21/ med emnet»nyt fra Statens Vejlaboratoriume fortalte civilingeniør E. Bårenholdt om akseltrykregistreringer på 2 permanente vejestationer på A 2 og A 10 med datatransmission via telefonnettet. Udviklingen i vej belastningen siden i 967 blev illustreret, specielt de tunge køretøjers betydning. Vinteren 73/74 gav trods oliekrisen en stigning i den tunge trafik; men i efteråret kom der en nedgang. Virkningen af evt. ændringer i transportpolitik påpeges. Statens Vejlaboratorium har 2 per manente akseltrykvægte, som er bygget ind i henholdsvis hovedvej A 2, Rønnede-Tappernøje (nord gàende spor) og hovedvej A 10 ved Viuf mellem Vejle og Kolding i det sydgâende spor. Formålet med disse vægte er, at skaffe et materiale, der belyser den faktiske trafikbelastning pa hovedvejene. Det har man brug for, nâr man skal dimensionere vej belægninger. Vægtene vejer og registrerer auto matisk alle passerende aksler døgnet rundt. Resultaterne overføres via tele fonnettet til en terminal på vejlaboratoriet i Roskilde. Det fore går på den måde, at en opkalds automat med regelmæssige mellem rum automatisk kalder vægtene og får overført de oplagrede data til et kassettebånd. Når dette bånd er Dansk Vejtidsskrft nr

19 her Den D.v.s. og iedlandeveje fyldt op sendes resultaterne videre ligeledes over telefonnettet til vejdatalaboratoriet, hvor måleresul taterne behandles og skrives ud. P1 fig. nr. 1 ses en snittegning af vægten. Det er en 3-charniers-konstruktion, med 2 vejeceller under det midterste charnier. Når en bil passerer, frembringes der elektriske signaler, som vist forneden og disse signaler sorteres automatisk i forud valgte vægtklasser, så man får talt antallet i hver vægtklasse. I fig. nr. 2 er vist en grafisk af bildning, der viser trafikbelastnin gens udvikling på hovedvej A 2 gennem årene, siden vi startede væg ten i De registrerede akseltryk er sor teret op i grupper 10 grup per. Stigningen i antal akseltryk ud gør Ca. 5% pr. år i middel. På fig. nr. 3 er for året 1973 i den venstre søjle angivet den pro centuelle fordeling af antallet af akseltryk på A 2. Personvogne og lette varevogne, d.v.s. gruppen under 1 ton er langt den dominerende Ca. 72% af alle aksler. Der er en del aksler over det maksimalt tilladelige 8 t dog 10 t for eksportvogne. Det drejer sig her om godt 3% af alle aksler, der vejer mere end 8 t. Det er faktisk mindre end jeg havde frygtet jeg har også indtryk af, at det ligger under, hvad man har registreret i udlan det. Til højre i samme figur ser vi en søjle, der ser helt anderledes ud. er fremkommet ved, at man har omregnet de registre rede akseltryk til ækvivalente 10 akseltryk. at man har multipliceret de målte akseltryk med ækvivalent-faktorer, som er udtryk STAT ENS VEJL IUM 500 OVERSIGT OVER RESULTATER FRA VOSELTRTKVOT P 42 k 56 GENNEMSNITLIG ANTAL GRU TO VUSELTRUK PR DMGN A00 N!Oriii SIN ISO FIG.4 Dansk Vejtidsskrzjt nr

20 Ca. som afmatningen D.v.s. for, hvor meget det enkelte akseltryk bidrager til nedbrydningen al vejbefæstelsen set i forhold til én 10 tons aksel. Grundlaget for denne omregning er store vejfor søg i fuld skala først og frem mest AASHO-forsøgene i USA. Man har her fundet ud af, at den nedbrydende virkning forøges med Ca. 4. potens af akseltrykkets stig ning. Man ser af søjlen til højre i figu ren, at personbilerne er skrumpet ind til ingenting, medens vægtgrup per over 6 t bidrager væsentligt og aksler over 8 t giver Ca. 2/3 af vej sliddet. Figur 4 viser væksten i antal ækvivalente 10 tons aksler. Middel: Ca. 23% årlig (mod før nævnt 5% i antal akselpas sager). Figur 5 giver en sammenligning af antallet af akselpassager i vin trene 1973 og Vi havde som bekendt oliekrisen med bilfri søn dage fra 25/11-73 til 10/2-74 (incl.). Man ser, at der naturligvis er en nedgang i trafikken, navnlig i lette aksler. Ivlen figur 6 viser, at der alligevel var en stigning i antallet ækviva lente 10 tons aksler. man har sparet brændstof; men vejslid det er alligevel forøget. Nogle helt friske tal for okt. -nov. - dec viser, at hvad oliekrisen sidste vinter ikke bevirkede, det er nu fremkaldt af den strammede øko nomi i erhvervs livet mindre byggeri o.s.v.: An tallet af ækvivalente 10 t aksler er gået ned i efteråret 1974, som føl ge af nedgang i lastbiltrafikken. Der er et forhold mere, som jeg har lyst til at pege på. Der har været talt og skrevet en del om ændret transportpolitik, bl.a. for at spare brændstof f.eks. om lægning fra individuel persontra fik til kollektiv fra personbiler til bl.a. busser men i den for bindelse må man være opmærk som på, at det kan betyde øget»vejslid«og dej-med øgede udgif ter til vedligeholdelse og forstærk ning al belægningerne idet én rutebil måske»slider«lige sâ me get som ca personbiler, men kun kan transportere ca. 50 personer. Vi ser altså, hvordan forskellige, ændrede forhold i vort samfund, straks kan få betydelig indflydelse på belastningen på vejnettet, og dermed også på vejudgifterne. STATENS VE,1*!O*ATDREUU STATENS VEJLA!ORATORIUN TO QUERSI AT OVER RESULTATER FRA AKSEITRYKVÆGT PÅ *2 KN 56.5 GENNEMSNITLIG ANTAL AKSEL TRYK PR DØGN OVERSIGT OVER RESULTATER FRA AKSELTRTKVÆGT PÅ *2 JN 56,5 SKO GETOEMSNITLIA ANTAL ÆKV Q T *KSELTRYK PR DØGN JANUAR FESRUAI! MARTS II? JANUAR FESRUAR MARTS 500 I,, V50 INT NiOD ODD TID TDR FIG. 5 FIG.6 60 Dansk Vejtidsskrsft nr

21 Nye veje med Pankas /KEN LPAN KAS] \SE1S7 Hovedkontor: Roskildevej 150, 2620 Albertslund. Telefon: (01) Dansk J ejtzdsskrft nr A9

22 Al 0 Dansk Vej(idsskrft nr Y Sprøjtning af tag på Gladsaxe Sportshal. Gunnekær 16 jernbetonkonstruktioner Sprøjtebeton Vacumbeton Colcretebeton og injicering Specialer: Rødovre Telefon (01) Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S er udført af: under vand Sandblæsning Betonreparationer på Mønsbroen Civilingeniør & Entreprenør Boring i beton over og Reparation af beton- og

23 jfra_ministerierne Klage over vejbidrag.winisteriet for offentlige arbejder har afvist en klage fra en lodsejer over en kommunes pdligning af vejbidrag i forbindelse med en privat fællesvejs optagelse som offentlig. Klageren havde anført, at kommunen havde ændret det projekt, der lå til grund for bidrags pålægget, at kommunen havde pådraget sig erstatningsansvar for ejendomsfor ringelse over for klageren ved projektændringen, samt at kommunens beslut ning om istandsættelse af vejen stred mod ejerens aftale med sælgeren. Mini steriet anførte dog, at kommunen burde have orienteret ejeren om p rojektændrin gen efter reglerne i vejbidragslovens 13. Ejeren af 7 ejendomme ved en pri vat fællesvej i en bykommune har klaget over kommunens af vedkom mende amtsråd stadfæstelse kendelse om vejens istandsættelse i forbindelse med dens overtagelse som offentlig. Klageren anførte bl.a., at amts rådets kendelse var afsagt på forkert grundlag, idet kommunen havde foretaget ændringer i det projekt, der lå til grund for kendelsen. Kla geren mente, at ændringen af pro jektet var en alvorlig overtrædelse af kommunens rettigheder og henvi ste i den forbindelse til en aftale om vejens istandsættelse, som han indgik med sælgeren ved erhvervelsen af de 7 ejendomme. Klageren var af den opfattelse, at kommunen ved at fore tage ændring i den planlagte udfø relse af vejen skulle have pådraget sig erstatningsansvar over for ham som følge af hans ejendommes for ringelse. Amtsrådet oplyste i en udtalelse over sagen, at kommunen under hele sagens forløb havde holdt sig til det oprindelige projekt bortset fra, at fællesvejens tilslutning til en anden vej blev udført som overkørsel over fortov i stedet for som chaussébelagt kørebane. Ved stad fæstelsen af kommunens kendelse fandt amtsrådet, at udførelsen af vejtilslutningen som overkørsel over fortov var en almindelig brugt me tode, hvor mindre befærdede veje tilsluttes mere befærdede, og at udførelsen ikke ville medføre alvor lige problemer, selv i dårligt føre. Ministeriet fandt ikke grundlag for at kritisere, at kommunen af hensyn til færdselssikkerheden havde ønsket vejtilslutningen udført som overkørsel over fortov. Ministeriet var endvidere af den opfattelse, at kommunen havde væ ret berettiget til at foretage ændrin ger af det projekt, der lå til grund for kendelsen. Lodsejerne burde dog formentlig i medfør af vejbidrags lovens 13 have været orienteret om ændringen. Ministeriet fandt imid lertid, at klageren hverken på grund af manglende orientering eller som følge af en eventuel forringelse af de oprindelige tilkørselsmuligheder havde krav på nogen erstatning af kommunen. Spørgsmålet henhørte dog under domstolenes afgørelse. Ministeriet tilføjede, at aftalerne om vejenes istandsættelse mellem klage ren og sælgeren af ejendommene var privatretlige og ikke kunne gøres gældende mod kommunen, der har en i lovgivningen hjemlet ret til at overtage vejen i den standard, som kommunen kræver af sine veje, og at kræve istandsættelsen betalt af ejerne af de til vejen grænsende grunde. Nedkiassificering af offentlige boligveje til private fællesveje i v[inisteriet for offentlige arbejder har udtalt, at en kommunal vejbestyrelse i medfør af lov om offentlige veje 23 kan bestemme, at kommuneveje skal overgå til private fællesveje, og at offentlig bekendtgørelse i medfør af lovens 90, stk. 1, må være til strækkelig, hvorimod udsendelse af an befalet brev må være overflødig, når vejene tænkes opretholdt som private fællesveje. En kommunalbestyrelse har anmo det ministeriet for offentlige arbej der om en udtalelse om, hvilken procedure der skal iagttages over for grundejerne, når nogle offent lige boligveje ønskes omklassificeret til private fællesveje. Ministeriet svarede, at man var af den opfattelse, at kommunalbe styrelsen i medfør af lov om offent lige veje, 23, kan træffe beslut ning om, at offentlige veje skal overgå til private fællesveje, og at det over for ejerne af de til vejene grænsende grunde i det foreliggende tilfælde var tilstrækkeligt at foretage den i samme lovs 90, stk. 1, fore skrevne offentliggørelse af beslut ningen i stedlige blade. Den i samme bestemmelse foreskrevne meddelelse ved anbefalet brev samt 90, stk. 2 s regel om vejens opretholdelse som privat forudsætter efter ministe riets opfattelse, at der er tale om nedlæggelse af en vej, som af vejbestyrelsen ikke er tænkt opretholdt som privat fællesvej. Ministeriet oplyste i øvrigt, at en ændring af lov om offentlige veje, 90, bla. med henblik på en tyde liggørelse af bestemmelserne i over ensstemmelse med den foran angivne fortolkning, var under forberedelse i ministeriet. Dansk Vejtidsskrift nr

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. april / Søren Peter Kongsted

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. april / Søren Peter Kongsted DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. april 2013 12/05101-22 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 OMLÆGNING AF NY VEJADGANG I brev af 10. maj 2012 har du på vegne af ejeren af R vej 41, klaget

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Diff. hastigheder 10 strækninger

Diff. hastigheder 10 strækninger Forelæggelse til godkendelse Diff. hastigheder 10 strækninger Ind Ud Id-nr.: 107188 Sagsnr: Frist: Indstilling Sagsfremstilling Besked til sagsstyringsenheden Vedlagte dokumenter: Differentierede hastigheder

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark

KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Vejdirektoratet har fra Transportministeriet modtaget din henvendelse af 16. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål:

Vejdirektoratet har fra Transportministeriet modtaget din henvendelse af 16. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål: Dato 9. juli 2014 Dokument 14/07910 Side Vejforhold ved V vej og A vej Vejdirektoratet har fra Transportministeriet modtaget din henvendelse af 16. maj 2014, hvor du stiller følgende spørgsmål: 1. Giver

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr Dato 4. marts 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/00108-5 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr. 33-0111 Vejdirektoratet

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling.

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling. Udkast til endelig afgørelse til endelig afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej, Kildeager, i Snoldelev Til ejerne af Kildeager 1, 2, 3, 4, 5 og 7 LE34 Århus Ryhavevej 7 8210 Århus V Tlf

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2 Vejteknik Hvordan man bestemmer en vejs geometri Kursusgang 2 Oversigt over min kursusdel Linieføringens geometri (funktion og krav) Linier, cirkler, klotoiden Linieføringens segmentering Længdeprofilets

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej

Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej Dato 19. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02880-11 Side 1/7 Nedklassificering af Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej B har i mail af 10. februar

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 11. august 2008 til en borger

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 11. august 2008 til en borger Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 11. august 2008 til en borger 11-08- 2008 Vedr. Deres henvendelse om befordringstilbud TILSYNET Statsforvaltningen Midtjylland har i brev af 26. marts 2008 modtaget

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Afslag på trafiktælling på Oslogade

Afslag på trafiktælling på Oslogade Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/09587-14 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade Du har i e-mail af 22. juni 2015 klaget

Læs mere

I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej.

I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. marts 2013 11/14648 ISTANDSÆTTELSE AF VEJ I brev af 5. september 2011 har du klaget over Kommunens afgørelse af 4. august 2011 om istandsættelse af K vej. Du

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Dato 17. marts 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/10437-21 Side 1/6 Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ.

ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. september 2011 10/13150 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ. Principperne for udgiftsfordelingen var begrundet i saglige hensyn. Kommunen kunne antage at en låge

Læs mere

Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse

Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse Dato 2. marts 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/15512-21 Side 1/6 Klage over Viborg Kommunes omlægning af privat fællesvej på landet, Viborg Endelig afgørelse

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Vejdirektoratet har forud for denne afgørelse fremsendt udkast afgørelse, som hverken Vejle Kommune eller klagerne har fremsendt bemærkninger til.

Vejdirektoratet har forud for denne afgørelse fremsendt udkast afgørelse, som hverken Vejle Kommune eller klagerne har fremsendt bemærkninger til. Dato 18. december 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/14505-13 Side 1/6 Istandsættelse af del af privat fællesvej, Grejsbjergvej i Vejle Vejdirektoratet

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE REMA EJENDOM A/S VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape Projektforslag Januar 2016 Udgivelsesdato : Januar 2016 Vores reference : 14.8400.38 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Afgørelse klage over afvisning af partsstatus til nabos anlæg af vej og ny overkørselstilladelse

Afgørelse klage over afvisning af partsstatus til nabos anlæg af vej og ny overkørselstilladelse Dato 19. marts 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 14/17710-11 Side 1/6 Afgørelse klage over afvisning af partsstatus til nabos anlæg af vej og ny overkørselstilladelse

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2 DATO 20.02.201 2 DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER

FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER Fritrumsbeskæring langs færdselsarealer udføres så vejen til enhver tid opfylder kravane til trafiksikkerhed og gennemførelse af vejens drift. udseende: Figur

Læs mere

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ

TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ UDKAST 10.07.2015 Forslaget er endnu ikke politisk behandlet TRAFIKSANERING AF HØJE BØGEVEJ FORSLAG TIL FASE 1 JULI 215 1 Svendborg kommune Center for Ejendomme og Teknisk service Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ

UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Til Dokumenttype Dokumentation Dato September 2011 HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ HØRSHOLM KOMMUNE UDFORMNING AF ØRBÆKSVEJ Revision 1 Dato 2011-09-16 Udarbejdet af MCN, RAHH, HDJ Kontrolleret

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Fællessti Restbredde: N 46 Markeringslygter pr. 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde Spærret

Læs mere

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti.

I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation til etablering af en cykelsti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. marts 2013 12/09288 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I brev af 28. august 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 8. august 2012 om ekspropriation

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - BEPLANTNING FRITRUMSBESKÆRINGER BILAG 7.11 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15959-8 Side 1/5 Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej I har i brev

Læs mere

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger Jesper Mertner, COWI A/S Nordisk Trafiksäkerhets Forum København 19-20 November 2009 # 1 Præsentation Baggrund for oplæg Metode Eksempel på resultater

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. august 2012 12/04097 VEJSYN Vejdirektoratet har behandlet en klage af 5. februar 2012 fra klager over Kommunens afgørelse af 22. december 2012 om istandsættelse

Læs mere