Å R S B 04 E R E T N I N G

Transkript

1 04 ÅRSBERETNING

2 Indhold Året der gik v/generalsekretær Finn Andersen... 2 Afdelingerne Studierejser, Udvekslinger & Job-Swop... 4 Benelux... 7 Estland... 8 Letland... 9 Litauen Polen Rusland Storbritannien Tyskland Ungarn Organisation og regnskab Kulturinstituttets organisation Personale Repræsentantskab og bestyrelse Støtte Resultatopgørelse for Balance for Bilag Bilag A: Formandens beretning til repræsentantskabet Bilag B: Aktiviteter Bilag C: Det Danske Kulturinstituts vedtægter... 40

3 Året der gik v/generalsekretær Finn Andersen 2004 blev et produktivt år for Det Danske Kulturinstitut med afholdelse af flere hundrede aktiviteter inden for formålsparagraffens tre hovedområder: kunst, kultur og samfund. omstillingsproces, landene har undergået, og det er derfor meget vigtigt, at de tætte, venskabelige forbindelser med Danmark, som derved er skabt, fortsat fastholdes og udbygges til gavn for alle parter. Geografisk finder hovedparten af aktiviteterne sted i institutlandene, men gennem mange år er der dyrket tætte kontakter, blandt andet inden for undervisningssektoren, med lande som Kina, Sydafrika, New Zealand, Australien, Canada, og USA, hvilket også afspejles i aktivitetslisterne. Skabelsen af varige kulturelle forbindelser og partnerskaber, byggende på dialog, gensidighed og tillid, er grundlæggende principper i Instituttets strategi og måde at arbejde på overalt i verden. Den lokale tilstedeværelse i Institutlandene er derfor en afgørende faktor for den større intensitet af aktiviteter i netop disse lande. Instituttets vigtigste aktiviteter er beskrevet i afsnittene for de enkelte afdelinger, og en samlet oversigt findes i Aktivitetslisten bagest i denne Årsberetning. Aktiviteterne fordeler sig på følgende områder: Filmarrangementer: 40 Litteraturarrangementer: 31 Koncerter: 74 Teater, dans og performance: 28 Udstillinger: 81 Seminarer: 34 Foredrag: 91 Konferencer: 9 Studierejser: 71 Job-swops/udveksling: 7 Gå-hjemmøder: 5 I 2004 blev EU udvidet med 10 nye medlemslande, hvoraf Kulturinstituttet har afdelinger i de fem (Estland, Letland, Litauen, Polen og Ungarn). Dette har i høj grad påvirket Instituttets arbejde i disse lande i form af øget efterspørgsel efter oplysning om Danmark og dansk kultur, blandt andet gennem foredragsvirksomhed (ikke mindst i Ungarn), og ønske om deltagelse i såvel bilaterale udvekslinger med Danmark som i multilaterale europæiske kulturprojekter. Instituttet har gennem sin tilstedeværelse og virke i disse tidligere Østlande i de sidste år været en aktiv deltager og partner i den samfundskulturelle udvikling og Den nye afdeling i Skt. blev i begyndelsen af året fuldt udstyret med dansk design og danske møbler, således at Instituttets fine lokaler nu fremstår som et meget præsentabelt udstillingsvindue for noget af det bedste inden for dansk design og møbelkunst. Dette værdsættes af russerne, som møder flittigt op i stort tal til de mange begivenheder, der finder sted på Instituttet, som nu efter mindre end to års virke for alvor er blevet en kendt institution i byen. Det er ligeledes blevet et populært rejsemål og mødested for mange danske delegationer og kunstnere. I sandhed en flyvende start for Instituttet. I efteråret havde vi den store glæde, at Bikubenfonden bevilligede knap 3 mio kr. til Instituttet til køb af en kunstnerlejlighed i Skt.. Denne er nu fundet og vil være funktionsdygtig fra foråret En varm tak skal hermed rettes til Bikubenfonden for denne donation. De fleste af Instituttets afdelinger deltager fra tid til anden i fælles kulturprojekter sammen med et eller flere andre EUlandes lokale kulturinstitutter. Det vil typisk dreje sig om projekter med et specifikt tematisk indhold (udstilling, musik-, film-, litteratur- eller teaterfestival), og fordelene ved samarbejdet kan være mange: bedre idéudvikling, synergi, større synlighed og økonomiske besparelser for den enkelte. Det er samtidig en øvelse i europæisk kultursamarbejde og kan bidrage til en højnelse af bevidstheden om europæisk identitet både i og uden for Europa. I Bruxelles har foreningen af kulturinstitutter fra EU-landene (CICEB), som i øjeblikket har omkring 15 medlemmer, gennem de senere år udviklet et godt samarbejde med et aktivitetsprogram, der sidste år bl.a. omfattede et stort europæisk filmprojekt (Large) om det gamle og nye Europa. EU-Kommissionens afdeling for Uddannelse og Kultur er i de senere år blevet meget opmærksom på dette vigtige netværkssamarbejde, og har nu signaleret, at man ønsker at støtte det som en model til efterfølgning overalt, hvor der findes kulturinstitutter fra EU-landene. Det store netværk af kulturinstitutter verden over tænkes således også anvendt til at realisere nogle af Kommissionens kulturprogrammer. SIDE 3

4 I forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag har alle Instituttets afdelinger gjort et stort opsøgende arbejde i årets løb for at finde lokale samarbejdspartnere til projekter i kulturhuse, teatre, biblioteker, skoler m.m. Det har foreløbig resulteret i udgivelsen af et samlet katalog med omkring 300 arrangementer, som spænder fra skoleprojekter til oplæsninger, nyoversættelser og udgivelser, teaterforestillinger, performances, koncerter og udstillinger. Hovedparten af aktiviteterne er finansieret lokalt. Flere af programmerne påbegyndtes i 2004 og er flerårige. Et enkelt projekt skal her fremhæves, nemlig det dansk/ sydafrikanske danseprojekt for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn og unge, som blev startet i 2003 i samarbejde med Brændstof, Københavns Amt, og den sydafrikanske koreograf og danser Gerard Samuel. Resultatet af samarbejdet, danseforestillingen Who Says the Ugly Duckling?, blev først opført i Albertslund i 2003; sidste år turnerede den til Ungarn og i 2005 rejser den til Sydafrika i anledning af jubilæumsåret. Et flot og - i flere henseender - grænseoverskridende projekt. I december 2003 udtalte Kulturminister Brian Mikkelsen under et officielt besøg i Kina, at Danmark nu skulle have et kulturinstitut i Kina. Dette emne blev igen taget op i forbindelse med Statsministerens besøg til Kina i februar 2004, og i efteråret vedtog Folketingets Finansudvalg glædeligvis at yde en ekstrabevilling til Kulturinstituttet til oprettelse af en afdeling i Kina. En henvendelse fra Kulturministeriet til den kinesiske regering resulterede i et besøg af en højtstående delegation fra det kinesiske Kulturministerium i december, hvor et hovedemne var en drøftelse af procedurerne for oprettelse af et dansk kulturinstitut i Beijing. Kineserne udtrykte stor velvilje herfor, og med virkning fra januar 2005 er Kulturinstituttet gået i gang med etableringsprocessen i Beijing, i første omgang med status som en privat kulturvirksomhed. Delegation fra det kinesiske kulturministerium drøfter oprettelse af dansk kulturinstitut i Kina. (Foto: Instituttets arkiv) symposium, Bartok and Nationalism, hvor der var eksperter fra Ungarn og Tyskland, samt optræden af såvel konservatorieelever og Radiokoret, og dels en turné for den berømte Bartok-kvartet. Endvidere optrådte de udenlandske foredragsholdere i forbindelse med et Bartok-seminar på Københavns Universitets Musikvidenskabelige Institut. Arrangementet var en stor succes og har affødt en henvendelse fra Den Polske Ambassade til Instituttet om at medvirke til at arrangere et lignende projekt for den polske komponist Lutoslawski i I 2004 har Kulturinstituttet, i lighed med andre statslige og statsstøttede institutioner, indledt processen med udformningen af en resultataftale med Kulturministeriet for perioden Det vil stille nye krav til Instituttet om at levere målbare resultater, men det er en udfordring, vi har valgt at tage op. I samme forbindelse vil der blive udformet en samarbejdsaftale med Kunststyrelsen, og Instituttet vil ligeledes blive nævnt som vigtig samarbejdspartner i trepartsaftalen mellem Kulturministeriet, Kunststyrelsen og Udenrigsministeriet. Planlægningen af aktivitetsprogrammet har dog været i gang længe, idet afdelingens direktør, Eric Messerschmidt, i forvejen har været bosiddende i Beijing nogle år og, udover at være koordinator i Kina for HCA2005 Fonden, har han fungeret som Kulturinstituttets forlængede arm i planlægningen af en række projekter. Det kan allerede konstateres, at interessen for Kina fra dansk kulturlivs side på mange måder synes at modsvare erhvervslivets ditto, og det er derfor med store forventninger vi ser frem til den vigtige kulturforposts virke, forhåbentlig i et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til Instituttets mange samarbejdspartnere og sponsorer i udlandet såvel som i Danmark. En særlig tak igen i år til Folmer Wisti Fonden for International Forståelse for dens aldrig svigtende støtte til Instituttet. Det er Instituttets politik at medvirke til udvekslinger, der går begge veje, og et godt eksempel på et projekt, som Instituttet var med til at formidle til Danmark, var Bela Bartok-arrangementerne i oktober. De omfattede dels et SIDE 4

5 Studierejser, Udvekslinger & Job-Swop Det Danske Kulturinstitut arrangerer faglige studierejser inden for specifikke faglige emner for grupper; fx politikere, embedsmænd i stat, amt og kommune, lærere, ledere og pædagoger, foreninger og organisationer osv. Målet er at give deltagerne international inspiration ved at præsentere gruppen for nye konstruktive løsningsmodeller, synsvinkler og tankesæt samt konkrete redskaber og anderledes måder at gøre tingene på. I tilknytning til besøgsprogrammet arrangeres ofte konferencer, seminarer og forskellige former for kulturelle arrangementer for gruppen. Studierejserne planlægges og tilrettelægges i tæt kommunikation med den enkelte gruppe under hensyntagen til faglige interesser, ønsker og forventninger og arrangeres i samarbejde med Det Danske Kulturinstituts afdelinger eller gennem samarbejdspartnere inden for kulturinstituttets globale netværk. Interaktionen mellem institutlande og udenlandske samarbejdspartnere danner basis for at udvikle kaskader af velfungerende netværk på kort tid. Mange kommunale og amtslige udvalg rejser hvert år på studierejser til udlandet som forberedelse til nye tiltag og indsatsområder. De forestående kommunesammenlægninger afspejlede sig i 2004 i en særlig interesse for blandt andet at besøge Skotland, som har stor erfaring med kontraktstyring inden for det offentlige, udlicitering af opgaver samt kommunesammenlægning. Ligeledes var flere grupper interesseret i at høste erfaringer om kvalitetsmåling og evaluering inden for undervisningssektoren. De kulturelle og historiske forbindelser mellem Rusland og Danmark gav også inspiration til flere studierejser inden for emner spændende fra ytringsfrihed i de russiske medier til besøg i de storslåede russiske parker og haveanlæg, som Center for Skov, Landskab og Planlægning besøgte. De nye EU-lande tiltrak sig stor opmærksomhed inden for navnlig samfundsmæssige emner og landbrugssektoren. Inden for de faglige studierejser til Danmark har flere delegationer fra de nye EU-lande ønsket at besøge Danmark for at hente ny viden og knowhow til at tackle de mange nye udfordringer de står overfor. De økonomiske midler er dog desværre fortsat begrænsede. I foråret besøgte en delegation af polske repræsentanter fra Gdansk Byråds Kulturudvalg samt bibliotek København og omegn, for at kigge på turisme og kultur som en ny mulig erhvervssektor. Desuden besøgte de Helsingør for at høre om planerne om det store havneprojekt Kulturværftet, da Gdansk har samme mulighed for en unik udnyttelse af de gamle havnearealer. Formidling af kunst til børn på museer var emnet for en studierejse i november tilrettelagt for undervisningsafdelingen på Peter-Paul fæstningen i Skt.. Gruppen besøgte en lang række museer og rejste hjem med en række konkrete idéer til nye undervisningstiltag og samarbejdsprojekter efter et møde med en hel anden formidlings- og kulturtradition. Interessen er stor for at studere det danske uddannelsessystem i praksis på trods af Danmarks dårlige karakterer i diverse udenlandske rapporter. I 2004 har syv engelske grupper af lærere, skoleledere og administratorer fra forskellige skoledistrikter i England været på studiebesøg i København. Temaerne har blandt andet været kreativitet i undervisningen og fremmedsprogsundervisning. To sydafrikanske delegationer, som repræsenterede den øverste skolemyndighed i KwaZulu-Natal provinsen, besøgte ligeledes Danmark. Her var fokus foruden selve læreruddannelsen i modsætning til de engelske grupper rettet mod selve ledelsen af skolen samt tilrettelæggelse af specielle undervisningstiltag, eksempelvis specialundervisning. Kombinationen af faglige og kulturelle besøg har givet grupperne en overordnet samfundsmæssig forståelse og historisk indsigt i den uddannelsesmæssige tradition. I juli var en gruppe hollændere bestående af landmænd, lokalpolitikere, forskere fra Wageningen og direktører på studietur i Danmark. Formålet var at indhente ny viden om biogasanlæg samt information om, hvordan man tackler gylleproblematikken, som er et stadigt voksende problem i Holland. I Holland påtænker man at etablere et eller flere biogasanlæg, og gruppen var derfor interesseret i at vide alt om biogasanlæg - lige fra hvordan man på det kommunale plan ser på biogasanlæg til hvordan biogasanlægget fungerer i praksis og gavner landmanden. En belgisk delegation med repræsentanter fra kulturadministrationen i Turnhout by, Det flamske Kulturministerium og Cultuur Lokaal besøgte Odense og Kolding i november måned for at få inspiration til en strategisk planlægning af den flamske lokale kulturpolitik. Siden en ny kulturlovgivning blev vedtaget i 2001, har Flandern søgt at samle de mange forskellige kulturinstitutioner og foreninger i kommunerne i en samlet integreret indsats inden for kulturområdet. Gruppen hørte blandt andet om samspillet mellem Odense Kommunes Kulturforvaltning og de lokale kulturhuse. Under temaet Vold i Familien besøgte The Baltic-Nordic Network København i november måned. Netværket blev etableret for 6 år siden og har siden da arrangeret flere SIDE 5

6 aktiviteter under dette tema i samarbejde med kulturinstituttet i Vilnius. Gruppen besøgte en lang række institutioner for at se, hvordan man tackler problematikken i Danmark, heriblandt KVINFO, SSP i Ballerup Kommune og Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre. Job-Shadowing er et internationalt udvekslings- og efteruddannelsestilbud til ansatte inden for skole, kultur, socialog sundhedsområdet. Deltagerne matches parvis med en udenlandsk kollega, enes om et fælles tema og arrangerer herefter et relevant program for hinanden, som tager udgangspunkt i egen/partners institution med udblik til andre relevante institutioner/ organisationer. Deltagerne bor på skift hos hinanden i en periode af typisk 4-10 dage og får således mulighed for at arbejde koncentreret sammen med en udenlandsk kollega omkring et fælles projekt og tema i op til en måned i to forskellige lande, hvor de får indblik i en international kollegas professionelle og kulturelle hverdag. I 2004 arrangeredes Job-Shadowing til blandt andet Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Ungarn, Baltikum, Sydafrika, Canada, USA, Australien og New Zealand. Desuden har der blandt andet været arrangeret en helårs udveksling mellem Solrød Gymnasium og Oberon High School i Victoria, Australien. Det internationale gruppeudvekslingsprojekt Young Female Teachers in the Baltic Sea Area, som Kulturinstituttet gennemførte i i forlængelse af EU-udvidelsen i 2004 i samarbejde med IUC-Europe, blev afrundet med en konference i København i marts måned. Projektet var et samarbejdsprojekt, som fokuserede på at skabe et netværk på tværs af landegrænserne mellem yngre SIDE 6 African Sunday på Frederiksberg, musikalsk besøg fra Fort Hare University i Eastern Cape Province. (Foto: Fort Hare University) kvindelige undervisere fra landene omkring Østersøen (Rusland, Norge, Letland, Sverige, Litauen, Tyskland, Estland og Danmark). Desuden var målet at skabe mulighed for at diskutere forskellige indgangsvinkler til pædagogik og metode samt at diskutere den dominerende kvindelige lærerrolle i alle de deltagende lande og konsekvenserne heraf. I samarbejde med IUC-Europe arbejder Kulturinstituttet i øjeblikket på en videreudvikling af projektet i i form af nye internationale efteruddannelseskurser, der skal udvikles af en styregruppe af repræsentanter fra det tidligere projekt, hvorefter der decentralt skal afholdes tværnationale efteruddannelseskurser i de respektive lande. Kulturinstituttet arrangerede i det forgangne år en lang række koncertog teaterturnéer, workshops, udstillinger og sportsarrangementer for professionelle, amatører, børne- og ungdomsgrupper, fritidsorganisationer og klubber samt forskellige interesseorganisationer. DR Radiopigekoret besøgte i foråret Estland, hvor de optrådte med to vellykkede koncerter i Tallinns gamle bydel. I juli måned rejste DR Radiopigekoret så med chefdirigent Michael Bojesen og følge, i alt 46 personer, til Shanghai og derefter til Beijing ledsaget af korets protektor HKH Prinsesse Alexandra. Koret gav koncerter på så prominente koncertsteder som Shanghai Grand Theatre, Century Theatre i Beijing og Zongshan Music Hall i den forbudte by. Turnéen blev rundet af med en udendørs koncert i Beijing International Sculpture Park. Udover koncerterne omfattede turen også besøg i blandt andet Den Forbudte By, Den Kinesisk Mur og Hutongerne. Koncertturnéen indledte H.C. Andersen-fejringen 2005 i Kina, og på programmet var bl.a. H.C. Andersentekster. Radiopigekoret blev på turnéen akkompagneret af bassisten Chris Minh Doky. Et kamerahold fra Nordisk Film fulgte koret og Prinsessen på hele turnéen, såvel ved koncerter og prøver som i fritiden. Udsendelsen blev vist på TV2 i efteråret.

7 African Star! fortæller historien om William Philip Schreiner og hans kamp for de sortes rettigheder i Sydafrika for 100 år siden under Den Anden Boerkrig ( ). African Star! blev opført på HF-Centret Efterslægten samt i Lyngby Kulturhus. Little Theatre, University of Cape Town, optrådte med forestillingen, African Star, i anledning af Sydafrikas 10 års jubilæum for frihed og demokrati. (Foto: University of Cape Town) Lyngby Brassband gæstede Tallinn og omegn i juli måned, hvor de blandt andet gav en række udendørs koncerter, som der er stor tradition for i Estland i sommermånederne. De baltiske lande og Ungarn er ofte populære og attraktive destinationer for mange kor og orkestre på grund af deres mangeårige kor- og musiktradition, således også for Kammerkoret Camerata, der foruden en række koncerter også indspillede en CD under deres ophold i Tallinn i oktober. Den 27. april 1994 afholdtes det første frie demokratiske valg i Sydafrika. Ti års jubilæet for frihed og demokrati blev fejret med en række begivenheder i Sydafrika og i lande verden over i Det Danske Kulturinstitut afholdt i samarbejde med Den Sydafrikanske Ambassade i København og Projekt Brændstof en række projekter for at markere jubilæet. Den anerkendte sydafrikanske jazzkvartet Darius Brubeck & Afro Cool Concept optrådte mandag den 26. april på Det Kongelige Bibliotek i Den Sorte Diamant i anledning af den officielle fejring af 10-års dagen for afholdelse af de første frie valg i Sydafrika den 27. april I anledning af 10-års jubilæet præsenterede Sankt Markus Kirke og Det Danske Kulturinstitut African Sunday på Frederiksberg i perioden september. 10 musikstuderende fra Fort Hare University afholdt sammen med deres professor Dave Dargie en række workshops og koncerter, hvor de sang, dansede og spillede på marimbaer og buer på skoler, institutioner, kirker og spillesteder på Frederiksberg. Fort Hare University var det første universitet i Sydafrika, hvor sorte og farvede fik adgang og mulighed for at studere og tæller blandt andet Nelson Mandela og Desmond Tutu som tidligere studerende. Syv unge fra Little Theatre, University of Cape Town, gæstede sammen med Christopher Weare, direktør og professor University of Cape Town, København den november med teaterstykket African Star!. Set i lyset af Sydafrikas 10-års jubilæum for Apartheids ophør og indførelsen af frihed og demokrati i 1994, skildrede stykket en yderst interessant historisk periode i Sydafrikas historie, hvor fremsynede mænd kæmpede for en fremtid for alle sydafrikanere uanset hudfarve. Desuden opførte gruppen uddrag af stykket på Københavns Rådhus i forbindelse med messen South African Celebration of Ten Years of Freedom. Together, a better future for South Africa, Africa and the World, arrangeret af Den Sydafrikanske Ambassade i København. I anledning af Handicapåret 2003 gennemførte Det Danske Kulturinstitut i samarbejde med projekt Brændstof, Københavns Amt, et stort dansk/sydafrikansk danseprojekt for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn og unge. Forskellige danseprojekter blev udviklet på en række institutioner i Københavns Amt med den sydafrikanske danser og koreograf Gerard Samuel som instruktør. Resultatet af samarbejdet med Klub Vest i Albertslund blev en flot danseforestilling Who says the Ugly Duckling?, der tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling. I 2004 rejste Klub Vest på turné med forestillingen til Ungarn, hvor de opførte forestillingen med stor succes på en række undervisnings- og behandlingsinstitutioner for fysisk og psykisk handicappede i Budapest og Kecskemét. Til maj 2005 rejser Klub Vest til Durbanområdet i Sydafrika og opfører forestillingen i anledning af H.C. Andersen året En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. SIDE 7

8 B e n e l u x H.C. Andersen året har stået helt centralt. Instituttet har udnævnt H.C. Andersen goodwill ambassadører, f.eks. den hollandske prinsesse Laurentien, storhertuginde Marie-Theresa af Luxembourg og den wallonske forfatter Carl Norac. Instituttet har desuden forberedt og afholdt fire pressekonferencer, hvor disse og de øvrige ambassadører blev udnævnt, og hvor de mange planlagte H.C. Andersen begivenheder blev præsenteret. Begivenheder, som Instituttet har stimuleret og koordineret efterfølgende. Det har været et spændende pionerarbejde at skabe interesse for projektet, og nu, hvor det er 2005, kan det ses, at det er lykkedes, og at der er mange, som nu er interesserede i at sætte H.C. Andersen på programmet. Så Benelux er fuldt i gang med at fejre H.C. Andersens fødselsdag. I CICEB sammenhæng har der været to store projekter, som er kommet dansk kultur til gode, nemlig filmprojektet Large og Journalistudvekslingen Reporting elections. I det første var Mogens Rukow en vigtig person, fordi han som vejleder for unge filmmagere fra hele Europa var med til at skabe indholdet i de film, der blev skabt over temaet det nye og gamle EU Europa. Filmene bliver nu vist i hele Europa gennem Kulturinstitutternes andre afdelinger. Udnævnelse af den hollandske prinsesse Laurentien til H.C. Andersen æresambassadør i november. (Foto: Henrik Salling) Foråret stod i rocken og poppens tegn, hvor dansk rockmusik blev så godt eksponeret i Belgien og Holland, at de nu har skabt deres egne kontakter og stadigt turnerer i Benelux. Instituttet skabte kontakter for Camilla Munck og Kitty Wu samt for Jomi Massage, og disse optrådte i Holland og Belgien. Senere på året kom Jomi Massage tilbage. Profileringen af dansk rockmusik hang sammen med, at belgiske grupper blev præsenteret på Spotfestival i Århus i Juni måned. Her optrådte Mintzkov Luna, Admiral Freebee og Mauro & The Grooms. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 2 filmprojekter, 4 litteraturarrangementer, 9 koncerter, 3 teaterforestillinger, 12 udstillinger, 6 seminarer/ konferencer, 8 foredrag og 10 studierejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. I Journalistudvekslingen blev danske politikere fulgt i deres valgkamp til EU-parlamentets valg, og der kom artikler om Danmark i aviser i andre europæiske lande, samt måske det vigtigste, danske journalister fik muligheden for at skabe netværk med andre unge journalister. SIDE 8 Lone Leth Larsen, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Benelux

9 E s t l a n d I lighed med flere af de øvrige afdelinger har Kulturinstituttet i Estland været involveret i fremstød for både dansk og nordisk kultur. Det gælder de mange aktiviteter vi har haft med dansk deltagelse arrangeret inden for musik, kunst, teater m.m. Højdepunktet for musikprogrammet var The Youth Jazz Music Workshop, iværksat af Kulturinstituttet og arrangeret i samarbejde med det Estiske Musikakademi, Viljandi kulturakademiet og støttet af The Nordic Grant Scheme. I seminaret deltog unge musikere fra Danmark, Sverige, Finland samt de baltiske lande og Skt.. The Youth Jazz Camp projektet havde som formål at skabe tættere bånd mellem unge musikudøvere i de baltiske - og nordiske lande, etablere netværk for fremtiden, udvikle deltagernes forståelse for kulturelle ligheder og forskelle, skabe livlige musikseancer under kyndig vejledning af professionelle musikere samt forberede et fælles koncertprogram for Tabasalu Jazzfestivalen i slutningen af ugen. Der var andre musikprojekter såsom Trio Chroch koncerterne og seminarer for de studerende ved Viljandi kulturakademiet. Dertil kom Københavns symfoniorkesters koncerter i Pärnu, som trak fulde huse. De to talentfulde danske kor, Danmarks Radios Pigekor og Camerata, gav koncerter i forskellige koncertsale og kirker og modtog megen ros herfor af såvel publikum som presse. Kulturinstituttet var inddraget i det internationale udvekslingsprojekt for journalister, Large, i forbindelse med EU udvidelsen og EU Parlamentsvalget i juni. Projektet var igangsat af CICEB og lederen af Kulturinstituttet i Bruxelles, Lone L. Larsen, og involverede alle 25 EU medlemslande. Lyngby-Taarbæk Ungdoms Orkester på koncertturné i Estland, juli måned. (Foto: Bjarne Olsen) Kulturinstituttet var ligeledes involveret i et andet tværnationalt projekt, North European Network of Young Female Teachers in the Baltic Area, som afholdt sit afsluttende seminar i København i marts. Kulturinstituttets partner i dette projekt var European House of Estonia. I år afsluttede vi Nordjylland-Estland kunstprojektet ( ) med udstillingen Møder vist på flere gallerier i Estland og Danmark. Sprog og litteratur har altid udgjort en hovedprioritet for Kulturinstituttet. Kulturinstituttet deltog således aktivt i Nordic Poetry Festival og Nordic Library Days og arrangerede adskillige litterære debatter. Den danske forfatter Peer Hultberg besøgte Tallinn i anledning af, at en del af hans roman Byen og verden var blevet udgivet i det estiske litteraturmagasin Looming. I år var der adskillige konferencer, hvor Kulturinstituttet havde mulighed for at komme med indlæg og således informere om den seneste udvikling inden for det tværnationale kulturelle samarbejde. Den væsentligste begivenhed var The Conference on Education: Multiplexy of Languages; Learning - Needs and Possibilities, arrangeret af det estiske ministerium for uddannelse og videnskab. Ved The BaltSeaNet Conference om tværnationalt samarbejde præsenterede Kulturinstituttet dets egne aktiviteter inden for Østersøregionen. Årets sidste tre måneder blev brugt til at forberede lanceringen af det estiske HCA2005 program. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 6 udstillinger, som er blevet vist 11 forskellige steder, 17 koncerter med 7 danske solister eller ensembler, 11 teater - eller danseforestillinger med 6 ensembler, 11 filmforevisninger, 9 seminarer, 10 foredrag og 5 studierejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Silvi Teesalu, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Estland SIDE 9

10 L e t l a n d Beretningsåret har været præget af mange aktiviteter i forbindelse med 200 året for H.C. Andersens fødsel. Også på dette område har det været vigtigt at finde relevante lettiske samarbejdspartnere for at give det enkelte projekt en sikker forankring i en lokal efterspørgsel. I forlængelse af dette udgangspunkt blev der startet to landsdækkende konkurrencer, hvor partnerne var henholdsvis det største dagblad Diena samt lettisk TV1. I samarbejde med HCA2005 blev der sørget for præmier til vinderne i form af rejser til Danmark, og i midten af beretningsåret startede begge konkurrencer. Vinderne af eventyrkonkurrencen blev fejret i Letlands Dukketeater i december måned, hvor der samtidig var premiere på Snedronningen. Letlands præsident Vaira Vike-Freiberga deltog i præmieoverrækkelsen og fortalte de mange fremmødte børn om sit personlige forhold til H.C. Andersen. Begge aktiviteter har haft stor medieopmærksomhed og har været sidste punkt i en medieplan for 2004, der startede i maj måned med udnævnelse af Letlands goodwill H.C. Andersen ambassadør, forfatteren Nora Ikstena, og blev fulgt op af to pressemøder om H.C. Andersen aktiviteter i løbet af efteråret. På filmområdet er interessen for dansk film usvækket. En forevisning af de seks afgangsfilm fra 2003-årgangen på Den Danske Filmskole samlede et proppet auditorium på Kulturakademiet. I Nordisk Filmklub blev Helle Joofs En kort en lang og Susanne Biers Elsker dig for evigt vist for fulde sale. Og i filmfestivalen Arsenals deltog Christoffer Boe med Reconstruction og Jørgen Leth og Lars von Trier med 5 Benspænd. Letterne tog godt imod de to danske digtere Pia Tafdrup og Morten SIDE 10 Den danske kunstner Thomas Poulsens skulpturbidrag til European Space, Riga: Stand for two Venders. (Foto: Instituttets arkiv) Søndergaard, der begge deltog i den lettiske Poesifestival. I årets løb har Letland haft besøg af mange danske musikere, der genremæssigt har dækket hele spektret fra blues til kammermusik. Et par af højdepunkterne har været Michala Petris koncert sammen med Kremarata Baltica i Store Gilde og violinisten Christine Pryns koncert samme sted. Et andet markant dansk islæt var den danske deltagelse i den store internationale skulpturfestival European Space. I forbindelse med Letlands indtræden i EU tog Kulturinstituttet initiativ til en speciel dansk begivenhed. I samarbejde med Den Danske Ambassade og med Hedeselskabet blev der i maj måned plantet en kejser-eg, efter sønderjysk tradition, i byen Talsi. Kejser-egen har to rødder, men fælles krone som symbol på ikke blot samhørigheden mellem de to lande, men også som udtryk for, at Talsi kommune huser en stor dansk koloni. Kulturinstituttets aktiviteter skal gå begge veje, og i 2004 har vi haft tre engagementer med lettiske kunstnere i Danmark. I starten af året optrådte vokalgruppen Cosmos hos henholdsvis Dansk Industri og i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg. De to malere Dmitrij Lavrentjev og Diana Dimma-Dimze udstillede hos Roskilde Bank og hos TRYG i Ballerup. Afslutningsvis skal nævnes et projekt, hvor Kulturinstituttet samarbejder direkte med de danske virksomheder i Letland. Projektet går ud på at samle midler til at udgive en ny H.C. Andersen eventyrbog til samtlige elever i landets 4. klasser. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 12 udstillinger, 16 koncerter, 4 litterære begivenheder, 2 teaterforestillinger, 1 musical og 2 dukketeater-forestillinger, 6 filmarrangementer, 2 konferencer og 7 foredrag. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Mogens Lange, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Letland

11 L i t a u e n Året 2004 var meget betydningsfuldt for Kulturinstituttet, da Litauen blev optaget i EU og det var en international begivenhed af stor historisk betydning. Optagelsen blev til hovedemnet på dagsordenen, ikke kun i litauiske politiske kredse, men også for mange borgere i forskellige samfundslag. Begivenheden afspejlede sig også i Det Danske Kulturinstituts aktiviteter i landet. De mange forespørgsler og henvendelser vedrørende alle mulige områder fra kunst og kultur til det danske uddannelsessystem prægede Kulturinstituttets dagligdag. Interessen for Danmark voksede yderligere og i den forbindelse blev to Arne Jacobsen vandreudstillinger Milestones & Evergreens og Lille Arne en stor succes. I forbindelse med åbningsceremonier blev der alle stederne afholdt et seminar, hvor man ikke blot kunne stifte bekendtskab med den store dansker, hans revolutionære ideer og indflydelse på dansk arkitektur og dens udvikling, men også diskutere mange praktiske og jordnære spørgsmål. Året 2004 var også præget af de mange oplysningsprojekter, Kulturinstituttet beskæftigede sig med som både arrangør og partner. Instituttet gjorde meget for, at teater, musik og kunstprojekter, både amatør og professionelle, ikke bare blev betragtet som traditionelle arrangementer rettet mod et passivt publikum, men først og fremmest som mødesteder, hvor man kunne komme i aktiv dialog, især fordi der var et stort behov for at lære de nye EU naboer og deres kultur, traditioner og levemåde bedre at kende. Her kan vi især nævne projektet Citizens Europe med dansk deltagelse, som viste, hvor meget unge litauere ved Åbning af Julekeramikudstilling, Øjeblikkets Mirakel, i Vilnius. (Foto: Tomas Daunora) om EU lande, deres politik, økonomi og andre områder. Vores kontinuerlige projekter blev heller ikke glemt, og her kan vi nævne emner som vold i familien, hjælp til kriseramte unge og forebyggelse af menneskehandel og prostitution. Det store og vigtige arbejde med kultursociale projekter fortsætter Kulturinstituttet med også i Udover traditionelle emner tog Instituttet sig af nogle nye områder, bl.a. historie, hvor der fortælles om Litauen set med en ung danskers øjne, der er i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig, litauisk-dansk mytologi, små folks sprog m.m. I året, der gik, kunne Kulturinstituttet med stor glæde mærke en overraskende stor og stadig voksende interesse og opmærksomhed omkring H.C. Andersens 200 års jubilæum. Selv om det ikke er litauisk tradition at planlægge aktiviteterne i forvejen med forudgående forberedelse, var der rigtig mange litauiske kunst-, kultur- og uddannelsesinstitutioner, der brød traditionen og kontaktede os i forvejen med deres projekter og ideer vedrørende jubilæumsårets forløb. Det var nok på grund af litauernes store respekt og kærlighed til H.C. Andersen og hans værker. Desuden markerede Instituttet årets afslutning og startede på jubilæumsåret med en dejlig keramikudstilling Barndommens øjeblikke, lavet af skolebørn midt i Vilnius center i en glaspavillon som tak til den store elskede digter. Samtidig blev der præsenteret en ny CD Lad os huske HCA, hvor man kan høre nogle af digterens eventyr, livshistorier og sange, skrevet og dedikeret til jubilæet. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 3 udstillinger vist på 10 steder, 3 koncerter, 3 litteraturarrangementer, 10 seminarer og 4 studierejser. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Audra Sabaliuaskiene, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Litauen SIDE 11

12 P o l e n Årets største projekt var kulturfremstødet Rendez-vous med Danmark i Lodz, en by på 1 mio. indbyggere. Fremstødet blev til i samarbejde med Danmarks honorære konsul og flere kulturfolk og kulturinstitutioner og bestod af tyve arrangementer på byens fremmeste kulturinstitutioner samt på filmskolen, kunstakademiet og musikkonservatoriet. Formålet med projektet var at præsentere den danske kultur og de dansk-polske links i forbindelse med bl.a. de polske emigrantkunstneres virke i Danmark. I projektet indgik udstillinger koncerter, filmforevisninger, litterære saloner, teaterforestillinger, værksteder, m.m. Af de mange kunstnere, som deltog i fremstødet, var bl.a. Suzanne Brøgger og Stig Dalager til stede. Stig Dalagers teaterstykke Drømmen havde premiere på byens førende teater, og byens to andre teatre spillede henholdsvis H.C. Andersens Den lille havfrue og Finn Methlings Rejsen til den grønne skygge. Blandt de vigtigste arrangementer var koncerten med Lodz-symfoniorkestret og den lettiske dirigent bosat i Danmark, Gints Glinka, og violinisten Christine Mikaela Pryn, med bl.a. Carl Nielsens Det uudslukkelige. Koncerten var en stor succes efterfulgt af rosende anmeldelser. Tre af udstillingerne blev huset af Bymuseet: Finn Nygaard - Plakater, Polakker blandt danskerne (malerier og installation af 9 polske og danske kunstnere) og Piotr Topperzer - Fotografi. Tekstilmuseet udstillede Teodor Boks skulpturer og Kunstakademiet den grafiske del af udstillingen Polakker blandt danskerne. Derudover blev udstillingen med Bjørn Wiinblads plakater vist på et af byens gallerier og udstillingerne Bogens magiske verden (dansk børnelitteratur) og Karen Blixen - liv og værk på kulturcentre. SIDE 12 Suzanne Brøgger under Rendez-Vous med Danmark, i Lodz. (Foto: Instituttets arkiv) Kulturfremstødet bestod af flere andre arrangementer med musik, film og litteratur, med udgivelsen af den nyudkomne polske oversættelse af Suzanne Brøggers Jadekatten og Timebog. Timebog, som er en unik bog bestående af løse sider med en poetisk tekst af Suzanne Brøgger og billeder af den polskfødte kunstner, Barbara Wilson, blev produceret af Instituttet i samarbejde med Gyldendal. Af årets andre aktiviteter var retrospektivet med film af Søren Kragh-Jacobsen, under filmfestivalen Sommer Film Academy (med instruktørens deltagelse), en stor succes; den blev efterfølgende vist i Warszawa og i Poznan. Den vigtigste begivenhed ved årets slutning var åbningen af udstillingen Møder med plakatkunst - Danmark arrangeret i samarbejde med Nationalmuseet i Poznan og Historisk Museum i Gniezno. Der blev præsenteret 302 danske plakater. Udstillingen fortsætter indtil marts Der blev arrangeret to studierejser til Danmark: af polske bibliotekarer (i samarbejde med Biblioteksstyrelsen), og af lokale politikere fra Gdansk. Et jobswop udvekslingsprojekt med danske og polske historielærere Bridging Europe fandt sted i marts og september. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 14 udstillinger, som er blevet vist 28 steder, 4 koncerter med 6 solister eller ensembler, 3 teaterforestillinger, 4 litterære møder, 4 filmforevisninger, 1 seminar, 2 studierejser og 2 jobswopudvekslinger. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Boguslawa Sochanska, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Polen

13 R u s l a n d Kulturinstituttets nye lokaler i Skt.. (Foto: Andris Blums) Det nye år startede med, at Kulturinstituttet endelig fik sine længe ventede møbler og kunne indrette sig på at tage imod gæster og partnere. Der skal ikke herske tvivl om, at tsardynastiet i disse år påkalder sig meget stor interesse hos det russiske publikum. Genbegravelsen af Kejserinde Dagmar har været under planlægning i flere år og er nu endelig fastsat til 2006, og dette er naturligvis en medvirkende faktor. Derfor blev præsentationen af Sonja Vesterholts dansk-canadisk producerede dokumentarfilm Olga - den sidste storfyrstinde, om Olga, yngste datter af tsar Aleksander III og Dagmar, og søster til den sidste tsar Nikolaj II, også en attraktion, der overfyldte biografsalen Dom Kino. En udgivelse af oversættelsen af Kejserinde Dagmars trofaste livkosak, T.K. Jaschiks erindringsbog på russisk, suppleret med et stort nyt aldrig før trykt historisk kildemateriale, bestilt af Det Danske Kulturinstitut, blev i september præsenteret på Tsar Aleksander d. III og Kejserinde Dagmars to residenser. Sammen med præsentationen af bogen viste det russisk-danske teater Dialog den meget fine og bevægende forestilling Menneskets Dom. Kejserinde Dagmar. Udgivelsen af bogen var støttet af Folmer Wisti Fonden for International Forståelse og Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond. Karen Blixen Museets fine vandreudstilling om Karen Blixen, som af Kulturinstituttet - og med støtte fra den danske ambassade i Moskva - blev oversat og nyproduceret på russisk, har været udstillet mange steder i Nordvestrusland og Skt. i årets løb. SKIF er en forkortelse for Sergej Kurjokhin International Festival, og i april afholdtes den 8. festival. I år var Danmark repræsenteret på SKIF8 af DIEM (Elektronisk musikcenter v. Århus Musikkonservatorium) og Wayne Siegel. Kulturinstituttet tog aktivt del i organisationen af DIEMs deltagelse og modtog i år et diplom som officiel SKIF-ven, for støtte til det moderne kunstliv i Skt.. Som opfølgning på en teaterturné til Skt. og Vyborg med Vendsyssel teater og forestillingen Den uartige Barnevogn i maj er Det Danske Kulturinstitut blevet koordinator for en stor satsning fra Nordjyllands Amt, der ønsker omkring 100 russere (dukketeatre, musikere, gøglere og artister) til at besøge de mange kommuner i amtet i september Det russiske Rimsky Korsakov Konservatorium har hvert år i september en International Konservatoriumuge, hvor Kulturinstituttet nu sidder med i organisationskomiteen. Danmark var i år repræsenteret ved Rytmisk Musikkonservatorium med rektor Peter Danstrup og sekretariatsleder Anna Bak-Hansen samt en kvartet, The Ugly Customer, der spillede jazz i den ellers traditionelt klassiske festival. 10 års Jubilæet for dansk-russisk kunstnersamarbejde i Skagen markeredes med en stor Skagensmalerudstilling, To Have - To Kyster, i Peter- Poul fæstningens galleri. Udstillingen repræsenterede 14 russiske kunstnere, der igennem de ti år er kommet og har arbejdet i Skagen i et nu fast samarbejde med Galleri Katedralen. Mange danskere har haft lyst til at besøge Skt. med forskellige projekter i jubilæumsåret, og det har året igennem vrimlet med besøgende i Kulturinstituttet. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 10 litteraturarrangementer, 6 filmforevisninger, 6 koncerter, 8 udstillinger, 10 seminarer, 19 foredrag, 14 studierejser, 7 presseinterviews samt TV-dækning af mange af Instituttets arrangementer. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Rikke Helms, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Rusland SIDE 13

14 S t o r b r i t a n n i e n 2004 blev året, hvor den målrettede satsning på at skaffe flere eksterne partnere især slog igennem på udstillingsområdet med flere eksterne udstillinger i både Skotland og England end tidligere. Udstillinger som Rites Fit, Dancing With Bulls og Poetry of Nature har således givet såvel kunstnerne som Instituttet en god eksponering, og har i de aktuelle tilfælde også givet særdeles positiv respons fra partnerne (både kunstnere og udstillere), hvilket lover godt for øget samarbejde fremover. En del af erfaringen er imidlertid, at arbejdet med at skaffe kontakt til eksterne udstillere er både meget tidsog ressourcekrævende, hvilket fremover vil skærpe kravene til de kunstnere/værker, der kan og bør vælges til dette arbejde. Udstillingsområdet er i forvejen et af Instituttets travleste og mest succesfulde indsatsområder, og i 2004 blev der vanen tro afholdt flere udstillinger i Instituttets eget galleri i Edinburgh, bl.a. med Freddy Tornberg, Henrik Saxgren, Kaspar Bonnén og Jytte Rex. Én udstilling, ovennævnte Dancing With Bulls, der blev vist i både Edinburgh og Southwold, skilte sig især ud fra mængden og skabte stor opmærksomhed med en 8 meter høj og tre tons tung girafskulptur som bomærke. For andet år i træk arrangeredes der et seminar i samarbejde med HUR og Den Danske Filmskole i forbindelse med Edinburgh International Filmfestival, der er en af Storbritanniens mest prestigefyldte filmfestivaler. Seminaret blev denne gang ledet af filmskolens direktør Poul Nesgaard, gennemført i Instituttets galleri, og kombineret med en aftenreception. Instituttet tog også initiativ til et udvidet samarbejde med Filmskolen, der går ud på at udbrede deltagelsen af danske SIDE 14 Giraf med børn i halen. Bernhard Lipsøes 3 tons tunge girafskulptur trak folk til Instituttet i Edinburgh. De kunne så til gengæld trække giraffen i halen og få hovedet til at vippe! (Foto: Kim Caspersen) afgangsfilm fra skolen på britiske filmfestivaler. I 2004 er der især fokuseret på festivaler med animationsfilm på programmet, med forventet realisering i Instituttet oplevede en vis afmatning på musikområdet, men blandt de musikarrangementer, der blev afholdt var Jens Bang-Rasmussen, en klassisk guitarist, der spiller både solo og kammermusik. I Irland spillede han et soloprogram med værker af Per Nørgård og H. Rung i henholdsvis Dublin og Galway. Det lykkedes også at skaffe folkemusikgruppen Instinkt deres første turné i Skotland. Instinkt er inspireret af nordisk folkemusik, men udtrykker sig i en bred vifte af musiske genrer, og Instituttet havde arrangeret en turné med fire koncerter på henh. Hebridean Celtic Festival, Fieis an Eilein/The Skye Festival, Hootananny, Inverness og Invershin House, Invershin. Derudover kan det nævnes, at der var en positiv fremgang på studietursområdet, hvor antallet af studieture blev fordoblet i forhold til Årsagen til dette skal antagelig til dels søges i de aktuelle reformplaner på kommuneområdet i Danmark, men også i, at Instituttet generelt får meget positive tilbagemeldinger på de ture, der arrangeres. Endelig lykkedes det Instituttet via forskellige aktiviteter (officiel H.C. Andersen partner, sponsorsamarbejde, udstillinger m.v.) at skabe et vist finansielt råderum, hvilket også var en del af målsætningen for Midlerne vil blive brugt til at supplere fondsansøgninger til aktiviteter i Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 11 udstillinger med 9 kunstnere, 6 koncerter med 2 ensembler og 1 musikdag med 8 ensembler, 1 litterær aktivitet, og 1 teaterforestilling. Der blev afholdt 1 seminar, 5 foredrag eller oplæg, og der blev organiseret 10 studieture fra Danmark til Skotland, England og Irland. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Kim Caspersen, Leder af det Danske Kulturinstitut i Storbritannien

15 T y s k l a n d Efter 2 år med en ny geografisk placering har Instituttet formået at forøge aktivitetsniveauet, at styrke sin udadvendte profil og at konsolidere sig i sit nærområde. Takket være bl.a. den geostrategisk meget fordelagtige placering i opholdslandet og et velfungerende netværk lykkedes det i i.h.t. målsætningen - at videreudvikle Kulturinstituttet i Bonn som en af de to hovedaktører (ved siden af ambassaden i Berlin) inden for dansk kulturformidling i Tyskland. Den positive udvikling i 2004 har givet udslag i både et endnu tættere samarbejde med de traditionelle kontakter og i en stadigt voksende kreds af nye samarbejdspartnere i opholdslandet samt nye spændende projekter. Som optakt til H.C. Andersen aktiviteterne i november har Instituttet fremstillet en tresproget H.C. Andersen-årskalender 2005 på stk. Kalenderen blev fremstillet i samarbejde med Royal Copenhagen. Instituttets gode samarbejde med designbranchen har også givet udslag i fælles arrangementer med Stelton, Fritz Hansen, Kvadrat, Louis Poulsen m.v. På udstillingsområdet kan der som eksempler nævnes gruppeudstillingen Seven Up says Hello med 7 danske billedkunstnere. Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med en lokal arrangør. En anden gruppeudstilling, som blev præsenteret i Kunsthaus Kannen i Münster, var Outsider Art aus Dänemark med malerier, grafik og installationer af 4 danske handicappede kunstnere fra Kunstskolen i Randers. En stor succes på musikområdet var tre koncerter med Haugaard & Høirup i Oberdollendorf (ved Bonn), Solingen og i Düsseldorf, som Kulturinstituttet arrangerede i samarbejde med diverse lokale arrangører. Åbning af Seven Up Says Hello i Künstlerforum i Bonn. Signe Guttormsen, Barbara Oberem, udstillingens kurator, og Bettina Serup (fra venstre). (Foto: Bernd Kretschmer) På filmområdet deltog Kulturinstituttet som medarrangør igen i den Skandinaviske Filmuge Bonn. Det var femte gang i træk, at filmfestivalen gennemførtes i kulturcentret Brotfabrik i Bonn, hvor der i alt vistes 9 spillefilm fra de nordiske lande; tre fra Danmark. M.h.t. litteraturområdet kan nævnes diverse arrangementer omkring f.eks. Per Højholt og Kaj Munk samt festivalen Literatur-Europa i Bonn, hvor Danmark - blandt en lang række europæiske lande - var repræsenteret ved forfatteren Jan Sonnergaard. På teaterområdet fokuserede Kulturinstituttet i 2004 på Kaj Munks død for 60 år siden. Der arrangeredes en tysksproget opførelse af hans drama Han sidder ved smeltediglen. Ultimo maj arrangerede Kulturinstituttet i samarbejde med Bonns Universitet et dansk-tysk symposium med titlen Kontraster. Formålet med symposiet var at belyse kontrasterne, d.v.s. forskellene mellem de to nabolande Danmark og Tyskland på diverse temaområder som bl.a. uddannelse, politisk adfærd, litteratur m.v. I samarbejde med Hovedkontoret har Instituttet gennemført en studierejse til Tyskland for Fakse Kommunes Socialog Sundhedsudvalg. Emnet var den sociale arbejdsmarkedsindsats i Tyskland. I denne forbindelse blev der aflagt besøg hos en række institutioner, organisationer og ministerier i Bonn, Köln og Düsseldorf. Foredragsvirksomheden, som traditionelt er et vigtigt led i Instituttets informationsarbejde, blev i 2004 stærkt forøget og fortrinsvist varetaget af institutlederen. Det lykkedes at genoplive danskundervisningen på Instituttet. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 5 filmforevisninger, 5 litteraturarrangementer, 4 koncerter, 2 teateropførelser, 5 udstillinger, 1 seminar samt 6 andre arrangementer. Der blev holdt 14 foredrag af institutlederen og yderligere 2 ved eksterne foredragsholdere. Instituttet har medvirket til 1 studierejse. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Bernd Kretschmer, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Tyskland SIDE 15

16 U n g a r n Første halvdel af 2004 blev meget præget af Ungarns optagelse i EU den 1. maj. Instituttets medarbejdere medvirkede i et stort antal arrangementer for såvel ungarere som danskere. Det er slående i hvilken grad der i Ungarn er interesse for at høre om danske samfundsværdier og kulturelle traditioner. På møder, i foredrag og gennem radio og TV havde Instituttets medarbejdere lejlighed til at udbrede kendskabet herom. En fotoudstilling på Instituttet med Danmark og Skandinavien som tema, der blev åbnet 2 dage før udvidelsen af EU, medvirkede til at sætte fokus på Danmark og danske værdier. Ved et EU-arrangement i Kiskunhalas havde Instituttet den tilfredsstillelse at blive kåret som vinder i en stor konkurrence, hvor de gamle EU-lande præsenterede sig selv. Også i forhold til Danmark har Instituttet haft mange opgaver i tilknytning til EU-udvidelsen, først og fremmest i forbindelse med danske mediers reportager fra de nye medlemslande. Danmarks Radios ugentlige udsendelse EU-debat blev den 1. maj sendt fra Budapest og Institutlederen medvirkede i udsendelsen. Anden halvdel af 2004 blev først og fremmest præget af H.C. Andersen aktiviteter som optakt til 200-året for digterens fødselsdag. Hovedbegivenheden var en to-dages konference for ungarske lærere og pædagoger med særlig fokus på H.C. Andersen, men også med vægt på, hvorledes der kan undervises med anvendelse af moderne IT-redskaber. Flere end 100 lærere fra hele Ungarn meldte sig til konferencen, der efterfølgende blev evalueret endog særdeles positivt fra ungarsk side. Efterfølgende har Instituttet gennemført mindre H.C. Andersen konferencer i Budapest, Szeged og Bekescsaba, og i 2005 videreføres disse i SIDE 16 Museumsinspektør Finn Thrane talte ved åbningen af en stor dansk-nordisk fotoudstilling. (Foto: Erling Østergaard) Ungarn, Kroatien, Slovenien og Rumænien. Gennem hele 2004 har danskundervisning på 4 forskellige niveauer været en del af rygraden i Kulturinstituttets virksomhed. Det er vanskeligt at forestille sig en mere væsentlig kulturformidling end netop undervisning i dansk sprog og kultur, og derfor prioriteres denne aktivitet også højt. Kunstudstillinger har Instituttet arrangeret i en række forskellige byer over hele Ungarn, og årets sidste udstilling var med værker af Lorents Frölich, der som en af de første illustrerede H.C. Andersens eventyr med tegninger, der viser flertydigheden i digterens værker. Et samarbejde med det internationalt velanskrevne Internationale Keramikstudie i Kecskemét blev yderligere intensiveret i årets løb og resulterede blandt andet i et H.C. Andersen symposium for keramikere fra hele verden. Mange danske grupper har besøgt Ungarn og Kulturinstituttet på studieture med forskellige temaer og programmer tilrettelagt af Instituttet. Et fællestræk ved alle programmerne er et besøg på Instituttet og foredrag om Kulturinstituttets virksomhed samt om Ungarsk historie og samfundsforhold. Et mindre antal ungarske grupper har besøgt Danmark med Instituttet som ansvarlig for program og arrangementer sluttede med Instituttets deltagelse i arrangementet omkring EM i håndbold for kvinder, dels med tolkebistand, dels med foredrag og et kulturelt arrangement for Dansk Håndboldforbund og dets sponsorer. Instituttet har i årets løb arrangeret eller medvirket til 9 udstillinger, 4 koncerter, 3 konferencer, 26 foredrag, 12 studierejser til og fra Ungarn samt 6 film/kreative arrangementer. En komplet arrangementsoversigt findes i årsberetningens bilag B. Erling Østergaard, Leder af Det Danske Kulturinstitut i Ungarn

17 Kulturinstituttets organisation Repræsentantskab Bestyrelse Generalsekretær Administration Kulturprojekter Benelux Bryssel Estland Tallinn Letland Riga Litauen Vilnius Rusland Skt. Polen Warszawa/Poznan Storbritannien Edinburgh Tyskland Bonn Ungarn Kecskemét Kina Beijing Studierejser, Udvekslinger, Seminarer & Job-Swop Administrationen er ansvarlig for økonomi, regnskab, indkøb, personale og fælles funktioner, både på hovedkontoret i København og i forhold til afdelingerne i udlandet. Studierejser, Udvekslinger, Seminarer & Job-Swop planlægger og gennemfører seminarer, konferencer, studierejser og job-swop i samarbejde med Instituttets afdelinger og samarbejdspartnere i udlandet. Personalet på hovedkontoret og personaleændringer i udlandet fremgår af næste side. Bestyrelsen og repræsentantskabet fremgår af næstfølgende side. SIDE 17

18 Personale Personalet ved hovedkontoret i Danmark pr. 31. maj 2005: Finn Pia Lisbeth Ingrid Andersen, Rasmussen, Manicus, Valentin, generalsekretær kontorchef afdelingsleder projektkoordinator Merete Birgit Helle Merete Fugl Mortensen, Hamann, Rønne, Agger, chefsekretær bogholder projekt- projekt- koordinator koordinator Jørgen Karin Fuhry, Larsen, kontorassistent projektkoordinator Personaleændringer på Instituttets afdelinger i udlandet: Mogens Lange fratrådte med udgangen af februar 2005 sin stilling som leder af Det Danske Kulturinstitut i Letland. Simon Drewsen Holmberg tiltrådte pr. 1. marts 2005 stillingen som leder af Det Danske Kulturinstitut i Letland. Han er cand. jur og kommer fra en stilling som direktør hos Baltic Media Center på Bornholm. SIDE 18 Eric Messerschmidt tiltrådte i 2005 stillingen som leder af Det Danske Kulturinstitut i Kina. Han er uddannet arkitekt og kommer fra en stilling som souschef ved Gammel Dok.

19 Repræsentantskab og bestyrelse Repræsentantskab Instituttets øverste myndighed er repræsentantskabet, som kan have op til 60 medlemmer. Til repræsentantskabet kan vælges institutioner, der beskæftiger sig med mellemfolkeligt samarbejde. De enkelte institutioner udpeger selv den person, som de ønsker at lade sig repræsentere ved. Enkeltpersoner af betydning for og med interesse for kulturelt samarbejde med udlandet kan også vælges som medlemmer af repræsentantskabet. To medlemmer udpeges af og blandt det ansatte personale, som selv fastsætter valgperioden. De politiske partier i Folketinget tilbydes at lade sig repræsentere med hver et medlem Institutioner Akademiet for de Skønne Kunster /Carsten Thau Amtsrådsforeningen /Inge Hyldebrandt Biblioteksstyrelsen /Jonna Holmgaard Larsen Danmarks Turistråd /Lars Erik Jønsson Dansk Arkitektur Center /Kent Martinussen Dansk Design Center /Ulla Hovgaard Ramlau Dansk Folkeoplysnings Samråd /Bent Jacobsen Dansk Forfatterforening /Viggo Madsen Dansk Kunstnerråd /Franz Ernst Dansk Samvirke /Jens Witthøfft Nielsen Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger /Henrik Jensen Danske Kunsthåndværkere /Gina Hedegaard Nielsen Danske Skønlitterære Forfattere /Annette Lindegaard Det Danske Filminstitut /Jesper Andersen Det Kgl. Bibliotek /Erland Kolding Nielsen Det Kgl. Danske Musikkonservatorium /Marianne L. Jakobsen Det Kgl. Teater /Jane Holkenfeldt Folmer Wisti Fonden for International Forståelse /Helle Wisti Folkehøjskolernes Forening i Danmark /Knud-Erik Therkelsen HTS Interesseorganisationen /Kjeld Schouboe Kommunernes Landsforening /Peter Gorm Hansen Kulturelle Samråd i Danmark /Bente Schindel Kunststyrelsen /Poul Bache Landsorganisationen i Danmark /Mogens Jensen Nationalmuseet /Birgitte Kikkenberg Statens Museum for Kunst /Allis Helleland De politiske partier Socialdemokratiet /Eva Fatum Det Konservative Folkeparti /Carina Christensen Venstre, Danmarks Liberale Parti /Ester Larsen Det Radikale Venstre /Henning Nielsen Socialistisk Folkeparti /Sanne-Marie Jacobsen Enhedslisten /Finn Hermann Dansk Folkeparti /Hanne Nødgaard Kristendemokraterne/Tove Videbæk Personlige medlemmer Uddannelseschef Arne Carlsen Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen Lektor Karsten Fledelius Direktør Litten Hansen Sølvsmed Søren Hansen Fhv. hofmarskal Søren Haslund-Christensen Generalkonsul Jens Høgel Chefredaktør Anne Knudsen Landsretssagfører Steen Langebæk (næstformand) Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund Museumsdirektør Bodil Busk Laursen Jens Munch Lund-Nielsen Radiodirektør Leif Lønsmann Erik Moseholm, Artistic Director Rådmand Søren Møller (formand) Jørgen Nue Møller Fhv. chefredaktør Herbert Pundik Advokat Lennart Ricard Generalkonsul Fritz Schur jr. Centerleder Dorte Skot-Hansen Arkitekt Karin Skousbøll Finn Slumstrup Personalevalgte Silvi Teesalu, institutleder i Estland Karin Larsen, hovedkontoret Repræsentantskabet har i 2004 holdt 1 møde. Bestyrelse Kulturinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Repræsentantskabets formand og næstformand er henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen. Derudover vælges 3 medlemmer af repræsentantskabet. De 2 af personalet udpegede medlemmer af repræsentantskabet er også i bestyrelsen. Søren Møller, formand Steen Langebæk, næstformand Erland Kolding Nielsen Anders Laursen Lennart Ricard Silvi Teesalu, personalevalgt repræsentant Karin Larsen, personalevalgt repræsentant Helle Wisti, observatør for Folmer Wisti Fonden for International Forståelse Bestyrelsen har i 2004 holdt 5 møder. Ovenstående oplysninger er ajourført 31. maj 2005 SIDE 19

20 Støtte Det Danske Kulturinstitut ønsker at takke følgende for støtte i 2004: 3M ŽVK Alytus Amt Annichkov Paladset Arla Asuurkeraamika Augustinus Fonden Baltic Candles Baltica, Skt. Bikubenfonden Birstonas Kulturpalæ Byen Bonn Carl Nielsen Legatet Carl Nielsen og Marie Carl-Nielsens Legat Carlsberg CKU Club Danmark, Düsseldorf Coloplast Dacapo Dagspressens fond Danclean Danisco Danish Chamber of Commerce in Latvia Danish Softwood Danmarks Radio Dansk Industri De danske ambassader og generalkonsulater Den Norske ambassade i Bryssel, Den Sydafrikanske Ambassade Dencon Det Canadiske Generalkonsulat, Skt. Det Danske Filminstitut Det Finske Kulturinstitut Det flamske kulturministerium Det Jødiske Museum Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Det Nationale Dramateater, Litauen Det Nationale Opera/Balletteater, Litauen DEVI DFDS Transport Diakonissestiftelsen Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond DT Engelbrecht Estonian Cultural Endowment EU kommissionen Eventyrparken Efteling, Holland Flügger Folmer Wisti Fonden for International Forståelse SIDE 20 Forlaget Atena Frederiksberg Kommune Fritz Hansen Galerie Mikael Andersen Gentofte Kommune Grosserer L.F. Foghts Fond Grundfos H.C. Andersen 2005 Fonden Haus der Geschichte, Bonn HAVE PR Hedeselskabet Het Beschrijf, Bryssel Hotel Bergs Hotelejer Andreas Harboes Fond Julie Hansens Legat Junior Shipping Sia Jyllands-Posten Fond Jørgen Kofoed Kasteel Ammersoyen, Holland Kaunas Dukketeater Kaunas Universitet Kedainiai Kommune Klaipeda Kommune Klaipeda Kunstgalleri Knud Højgaards Fond Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Kristensen Baltic Kulturarvstyrelsen Kulturministeriet Kulturministeriet i Litauen Kunststyrelsen Kvadrat Københavns Universitet Lektoratsudvalget - Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Litauens Nationalbibliotek Litauens Nationale Radio og TV Litauisk Nationalt Kunstmuseum Louis Poulsen Lundbeck, Letland Lærernes Hus Maersk Latvija Sia Medlemmer af Dansk-Estisk Selskab MOTUS RECTO Nordea Bank, Letland Nordisk Kulturfond Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråds Informationskontorer Nordjyllands Amt NordScen Novo Nordisk, Moskva Ny Carlsberg Fonden Odense Bys Museer Oticon Fonden Pasvalys Kommune Politiken Fonden Projekt Brændstof, Københavns Amt Ribe amt RJM - Rødovre Jern og Metal ROSA Roskilde Bank Royal Copenhagen Rytmisk Musikkonservatorium SAS Scandinavian Tobacco Scandinavian-Polish Chamber of Comerce Scandlines Siauliai Universitet Skivehallerne Skt. Markus Kirkes menighedsråd Slottet Gatchina Solistforeningen Sonning-Fonden Stelton Tallinn Zoo Telsiai Kommune Toms Gruppen A/S Toyota Fonden TRYG/Nordea Ungarns Ambassade Ungarns Undervisningsministerium Varena Kommune VELUX VELUX FONDEN Viborg Amt Viborg Kommune Viljandi Culture Academy Vilnius Kommune Vilnius Rådhus Vilnius Universitet Aagaards Hjem Ålborg Kommune