Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb"

Transkript

1 Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb Erling Bevensee Vejleder Frank Meier Anslag:

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forside Forfattererklæring Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Konteksten og interessen 1.2 Udvikling 2. Præsentation af udviklingsforløb og rapport 2.1. Processen skulle være åben 2.2. Musikskolerne i Danmark 2.3. Innovation og værdiskabelse 2.4. Musikkens værdier 3. Problemformulering 4. Metodeafsnit 4.1. Kommunikation og motivation 4.2. Erkendelse af faren for unuanceret vurdering 4.3. Merværdi for brugerne Interessenter Hvem er aktørerne i musikskolen 5. Præsentation af teorier 5.1. Styringsparadigmer Musikskolen og styringsparadigmer Styringsparadigmer i historisk perspektiv Fra Weber til New Public Governace (NPG) 5.2. To definitioner af Public Value Styringsparadigmers indflydelse på Musikskolens organisering Stiafhængighed 5.3. Jean Hartleys model En eksperimenterende forandring 6. Analyseafsnit 6.1. Den strategiske trekant Missionen som værdi Skolen har til formål 6.2. Musikskolen og de to tolkninger af Public Value Hvad tilfører værdi til det offentlige? Hvem skaber offentlig værdi? Hvordan skabes værdien i det offentlige? Hvor skabes det? Hvordan måles det? 6.3. Innovation, forbedring og værditilvækst Kvadrant Inerti Street Level Bureaucrats 6.4. Forbedring, men ingen innovation - Kvadrant Innovation, men ingen forbedringer - Kvadrant Innovation, forbedring og værditilvækst - Kvadrant 4 (B) 6.7. Analysens hovedbegreber Kreativitet side 2 side 3 side 5 side 5 side 6 side 6 side 7 side 7 side 8 side 9 side 10 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 15 side 15 side 16 side 17 side 18 side 18 side 19 side 20 side 20 side 21 side 21 side 22 side 22 side 24 side 26 side 27 side 27 side 27 side 28 side 28 side 28 side 28 side 29 side 30 side 31 side 33 side 34 side 35 3

4 Fællesskab Talentudvikling Kulturudvikling Efterspurgt værdi - Ikke efterspurgt værdi - Elevernes merværdi Organisationsforbedring og Samfundsrelevans Elevernes efterspurgte værdi 7. Diskussion 7.1. Konklusion 8. Perspektivering 9. Egen læring 10. Summary - Developing the teaching methods of Gribskov Music School 11. Litteraturliste 12. Bilag side 37 side 38 side 39 side 41 side 43 side 45 side 46 side 49 side 49 side 52 side 54 side 55 4

5 Indledning Nærværende afhandling fokuserer på udvikling af undervisningsmetoder i en offentlig musikskole. Afhandlingen fokuserer på hvordan styringsparadigmer og organisatoriske værdibegreber kan omsættes eller ikke omsættes til operationel værdiskabende undervisning for brugeren og overordnet i et samfundsperspektiv. Afhandlingen er et casestudie, hvor en uvildig rapport, samt involverede læreres ideer til varierede undervisningsformer, specielt gruppeundervisning, danner grundlag for en analyse om innovation og merværdi. I processen belyses også ledelsesstrategier og strategiske udviklingstiltag. I første omgang er det et vigtigt at give en forståelse af den kontekst, der er ramme for afhandlingen. Derefter følger den videnskabelige undersøgelsesmetode, der er væsentlig, fordi casestudiet foregår i den organisation, hvor forfatteren arbejder som leder, og hvor udviklingsprojektet foregår. I teori og analyseafsnittet præsenteres forskellige styringsparadigmer, samt definitionen af udvalgte værdi- og Public Valueteoretikeres syn på hvordan, for hvem og af hvem offentlig værdi skabes og om det skabes innovativt og med organisatorisk forbedring. Konteksten og interessen Gribskov Kulturskole består af en musikskole- og en billedskoleafdeling. Den væsentligste opgave er, at varetage instrumental- og sangundervisning indenfor musikskoleafdelingen, hvortil der ydes statstilskud. Gribskov Kulturskoles musikundervisning foregår decentralt på folkeskolerne i kommunen. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 lavede man én vision, hvis mål var, at skabe 4 centre, hvor flere musikskolelærere skulle undervise sammen. Samme dag og gerne i samme tidsrum, idet man ønskede at skabe musikalske miljøer for elever og samarbejde imellem lærerne. Denne vision udsprang både som en konsekvens af Gribskov kommunens geografi med skoler, der ligger i så stor afstand fra hinanden, at det ikke var muligt at skabe musikalske miljøer på alle skoler. Men, også som en bevidst målsætning om at styrke elevernes mulighed for at opleve sociale og musikalske fællesskaber ved at modtage fællesundervisning på eget instrument eller sammen med andre fra et team af samarbejdende lærere. 5

6 Idéen om at skabe mulighed for gruppeundervisning og teamsamarbejde opstod altså for flere år siden som en kombination af en nødvendig økonomisk redningsplan og en mindre brugerundersøgelse, der omhandlede elevernes ønske om, at kunne modtage sammenspil i forbindelse med deres ugentlige instrumentalundervisning. Den overvejende del af brugerne (forældrene) ønskede denne mulighed. I forbindelse med den økonomiske redningsplan blev en udviklingsplan formuleret, der kunne rumme en kombination af individuel soloundervisning og gruppeundervisning på eget instrument samt mulighed for, at eleverne kunne deltage i sammenspil med andre instrumentalelever. Illustrationen viser muligheden for, hvordan en lærer kan skemalægge sine 20 minutters elever, så der bliver mulighed for mere undervisningstid for den enkelte elev, idet elverne kan blive undervist sammen Gøres dette parallelt, hvor flere lærere underviser på samme skole, er målet, at der opstår forskellige teams og instrumentsammensætninger og dermed etableres de ønskede fællesskaber og sammenspil. Udvikling Der er gået mere end ti år, hvor der med forsigtighed kan ses en en gradvis voksende udvikling mod visionen. Det har ikke været tilstrækkeligt markant og lederen valgte derfor i foråret 2012 at igangsætte, hvad der kan antydes at være en step-change - innovation. Begrebet step-change anvender Jean Hartley1 i forbindelse med sin definition af innovation, der kan være inkrementel som en konstant og gradvis udvikling, eller som step-change. Step-change kan her oversættes til at være en proces, der kick-startes. En kickstart, der skal igangsættes, for at skabe forandring, forbedring og merværdi, men på et eksperimentelt grundlag og uden at vide om denne proces rent faktisk skaber forbedringer til gavn for musikskolens elever. Præsentation af udviklingsforløb og rapport I 2013 engagerede musikskolen tre undervisere fra Det Rytmiske Musikkonservatorium (RMC). Musikskolens lærere besluttede, at bruge fire timer på fire formiddage til dette inspirationsforløb om udvikling af undervisningsformer indenfor gruppeundervisning. Dette foregik på to fredage i efteråret 2012 og to fredage i foråret Public Value, theory & practice J. Bennington & M. Moore: Jean Hartley side 173 6

7 Processen skulle være åben Til at følge inspirationsforløbet og dokumentere forløbet, blev Finn Holst(DPU) tilknyttet og udarbejdede en rapport på baggrund af forløbet. Resultaterne i Finn Holst' s rapport bygger på observationer i undervisningsforløbet, interviews med udvalgte lærere, en spørgeskemaundersøgelse af de 14 deltagende læreres oplevelse af inspirationsforløbet, deres egen vurdering af anvendelse af gruppeundervisning, samt et afsnit med lærernes egne ideer til, hvordan gruppeundervisning kunne anvendes. Hensigten med at få lavet rapporten var, at få dokumenteret processen og den viden og ideer, forløbet ville akkumulerer, både internt i organisationen og eksternt til musikskolerne i resten af landet. Et mindre forskningsprojekt til glæde også for de andre 97 musikskoleledere, der forsøger at sætte lokale initiativer i gang for at udvikle undervisningsmetoderne i deres musikskoler. Rapporten har titlen: Undervisningsformer i Musikskolen Et udviklingsprojekt i Musikskolen Gribskov Kulturskole Evaluerings- og udviklingsrapport Finn Holst Rapporten danner grundlag for casestudiet og vil i forbindelse med problemformuleringen og herefter blive omtalt som Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole Musikskolerne i Danmark Landets musikskoler drives på baggrund af Musikloven, hvoraf den første blev vedtaget i 1976 og kaldes verdens første lov om musik. Siden er loven revideret flere gange og senest den 1. januar 2014, hvori 2 beskriver formålet med musikskolernes virke: 2. Musikskolen har, jf. lov om musik, 3 a, stk. 3, til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud. Musikskolen opfylder sit formål i forhold til eleverne ved bl.a.: 1) at bibringe eleverne instrumentale/vokale, skabende og øvrige musikalske færdigheder som forudsætning for musikalsk udfoldelse, individuelt og i fællesskaber, idet der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og talent, 2) at udvikle elevernes musikalske udtryk og evner til personlig musikalsk stillingtagen, 3) at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere og 4) at give et bredt musikalsk tilbud, som så vidt muligt omfatter alle instrumentgrupper. Stk. 2. Musikskolen har i øvrigt til formål at medvirke til at fremme det lokale musikmiljø. 7

8 Der er stor forskel på vilkårene for landets 98 musikskoler. Nogle har egne huse med egnede og velindrettede lokaler til at rumme undervisningen på instrumenter og i ensembler, bands, kor og orkestre. Det, der kendetegner de fleste musikskolers undervisningsstruktur er, at undervisningen foregår i langt overvejende grad som individuel soloundervisning. Det vil sige, at en elev kommer til instrumentalundervisning en eftermiddag om ugen i 20 eller 30 minutter og spiller, instrueret af læreren. Eleven går derefter hjem og øver sig til næste uges undervisning. Der er typisk også flere sammenspilsmuligheder, som kan ønskes af de enkelte elever. Undervisningsstrukturen på de fleste musikskoler beskrives som: Tilbud om individuel soloundervisning på hovedinstrument. Tilbud om deltagelse i sammenpil, kor, teori og orkestre. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng imellem at modtage den individuelle soloundervisning og deltage i sammenspil og andet i et fællesskab. Sammensætningen af elever i Gribskov Musikskole og de givne økonomiske rammer, levner ikke mulighed for, at alle elever kan modtage sammenspil som supplement til deres individuelle soloundervisning. Spørgsmålet er, hvorvidt den undervisningsstruktur og de pædagogiske/ didaktiske metoder der anvendes i musikskolerne i dag, kan opfylde musiklovens intention? Innovation og værdiskabelse Det er velkendt, at der i mange musikskoler er kompetenceudviklingsplaner i gang. Det ses blandt andet ved, at der flere steder indgås aftaler med professionshøjskoler i bestræbelsen på, at udvikle efteruddannelse for musikskolens lærere. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at konservatorierne, - Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKMK) og Det Rytmiske Konservatorium (RMC) ikke i tilstrækkelig grad i deres studieplaner, tager højde for at uddanne kandidater, der matcher de behov og forventninger til musiklærergerningen i musikskolerne, på trods af, at denne er under stadig udvikling. Dette problem er dokumenteret i Finn Holst' s Ph.d fra foråret 2013 med titlen : Professionel Musiklærerpraksis professionsviden og lærerkompetence med særlig henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil 8

9 Heri fremgår det på baggrund af målinger, casestudier og interviews fra DKMK og RMC, at der er stor fokus på uddannelsernes vægtning af musikfaglighed (primært studier med udvikling på eget hovedinstrument) og mindre fokus på det musikpædagogiske, teoretisk og didaktiske indlæring og praksistræning. Der tegner sig dermed et billede af, at de nuværende og kommende konservatorieuddannede lærere, har rigtig gode instrumentale og kunstneriske færdigheder, men mangler tilstrækkelig pædagogiske redskaber til at udvikle musikskolernes ønske om at kunne tilbyde blandt andet mere gruppeundervisning på eget instrument. Med den øgede interesse for kompetenceudvikling af musikskolernes lærere igangsætter flere musikskoler for tiden forskellige lokale initiativer til fremme af udvikling af undervisningsmetoder. Danske Musik- og Kulturskolelederes interesseorganisation(dmkl) varetager dialogen med konservatorierne om, at uddanne kandidater, der har et bredere musikpædagogisk/didaktisk repertoire, således at de ville kunne anvende mere gruppeundervisning i praksis. Ved en fælles temadag i fem nordsjællandske musikskoler i januar 2014, initieret af de fem ledere, blev lærerne præsenteret for et initiativ og tilbud om kompetenceudvikling. Det skulle foregå i netværk af faggrupper omkring et praksisnært forløb med vekslende didaktik, pædagogik og instrumentalundervisning, hvor også gruppeundervisning på eget instrument kunne komme i spil. At der ikke er fælles syn på hvad kompetenceudvikling skal føre med sig og initeret af hvem, kan måske illustreres med dette citat fra en musiklærer udtalt på dagen: Vores gode gamle leder, som vi savner, ville lade sådanne tiltag komme fra lærerne selv, nedefra. Fordi det kommer fra Jer, oppefra vil jeg som udgangspunkt ikke have lyst til at deltage! Musikkens værdier De umiddelbare værdier i musikskolernes instrumentalundervisning baserer sig på musikkens værdier, som en performativ kunstart. Eleven skal lære at udføre musikværker på sit instrument, alene og sammen med andre. Udvikle sig musikalsk. I denne proces skal eleven opøve grovmotorisk og finmotorisk kunnen, således at eleven kan udføre de tekniske færdigheder, som det kræver for at udføre musik på sit instrument. Dertil skal eleven lære at lytte, 9

10 dels til egen tonekvalitet og dels i præcisionen ved sammenspillet med andre. For at kunne fremføre et stykke musik andre har komponeret, er nodelære, harmonilære, rytmelære og anden musikteori nødvendigt. Dette gælder også, hvis eleven selv vil komponere og ønsker at andre skal kunne spille elevens egne kompositioner. Musiklovens formål for musikundervisningen bygger også på almene kulturbaserede samfundsværdier. Det er blandt andet dannelsesværdier om et indholdsrigt liv med kunst og kultur. Værdier der kan gøre et lokalsamfund attraktivt, hvis det kan bidrage med kvalitative fritidsmuligheder for børn og unge. Formålet er også, at arbejde for målrettet talentudvikling, med at skabe dygtige kunstnere til landets orkestre. Med den øgede fokusering på oplevelsesøkonomien, hvor musikindustrien bidrager med markant eksportindtjening vil værdiskabelsen således også tydeligt referere til et sådan eksportmarked. Kan musiklærernes tilvalg af kompetenceudvikling og deres oplevelser af kompetenceforløbet bidrage til at udvikle bedre musikskoleundervisning? Og endvidere, - bidrage til at en større del af undervisningen lever op til formålet for musikskolens virke? Det vil casestudiet undersøge og samtidig vise, om der er tegn på en innovativ og værdiskabende proces. Endvidere om casen indeholder tegn på værdiforøgelse for musikskolens brugere og lokalsamfundet, samt omfanget af samarbejdet med eksterne organisationer og aktører. Problemformulering På hvilken måde kan en analyse af Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole ud fra Jean Hartleys teori om innovations- og værditilvækst bidrage til læring og fremtidig udvikling i musikskolens instrumentalundervisning? Hvilke indikatorer er der på værditilvækst for musikskolens brugere? Hvorledes kan samarbejde med eksterne organisationer bidrage til denne udvikling? Metodeafsnit Jeg vil anskue arbejdet med analysen ud fra et Hermeneutisk paradigme2, hvorfor jeg erkender min subjektive forforståelse. Gennem en Public Value - teoretisk kvalitativ analyse af valgte og eksternt dokumenterede case i egen organisation, vil jeg forstå den udvikling musikskolen og dens lærere har gennemgået med baggrund i skiftende styringsparadigmer og gennem lærernes kompetenceudvikling. 2 Samfundsvidenskabelige analysemetoder : Claus Nygaard: side 31 10

11 I denne kontekst er virkeligheden, at de enkelte lærere agerer i deres roller under indflydelse af deres egen faglighed og selvforståelse opbygget gennem deres egen læring, relationer med deres elever, forældre, kolleger, leder og samfundet, samt deres egen oplevelse af tilhørsforhold og mulighed for at agere i den kontekst, som deres opgave i musikskolen er en del af. Min subjektive viden består i en forforståelse om lærernes faglige baggrund, deres stolthed over faglige kompetencer opbygget indenfor en stæk kulturel tradition og dermed for nogle, en ængstelse for at komme ud af comfortzonen, hvis man ændrer på sin egen, velgennemprøvede praksis. Derfor har jeg valgt at analysere et forløb ud fra et Public Value3 perspektiv. Forløbet er samlet i nævnte Finn Holst' s rapport og jeg vil undersøge om den udfærdigede rapport anviser innovative- og værdiskabende forandringer i egen organisation. Gennem hele masterstudiet har jeg beskæftiget mig med problemfeltet vedrørende musikskolelæreres kompetenceudvikling, for at bringe andre undervisningsmetoder i spil end den traditionelle individuelle soloundervisning Kommunikation og motivation Ad den vej har jeg fået indsigt i forskellige teorier, hvormed jeg har anskuet lærernes kompetenceudvikling for øget gruppeundervisning på eget instrument, fra flere sider. Gennem ledelsesstrategier indenfor kommunikation og motivation er jeg kommet til den erkendelse, at der med meget specialiserede fagligheder i musikskolen, er tale om en polyfon organisation.4 Faglighed Faglighed Kunst Økonomi Marked Musik I figuren illustrerer cirklen fællesheden, musik, og de vertikale streger eksempler på polyfone kommunikationer afhængig af individets observans og specifikke faglighed. En polyfon organisation er beskrevet som en organisation, der godt kan have en fælles mission eller opgave og udtrykke denne som fælles kode, men som i sin interne kommunikation har forskellige koder med baggrund i specifikke fagligheder og institutionelle diskurser. Man kan sige, at i en musikskole er begrebet musik den fælles kode. Dette begreb kan anskues fra forskellige fag-faglige vinkler, både i forhold til at kunne mestre et specifikt instrument, et genre begreb og kvalitetsbegreb med videre. 3 4 Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore Polyphonic organisations : Niels Åkerstrøm Andersen 11

12 Disse forskellige subjektive tilgange og traditioner opstiller forskellige kommunikationskoder. Dertil kommer, at nogle musiklærere praktiserer med et pædagogisk læringsprincip som styrende for deres praksis, og andre med et kunstnerisk og / eller økonomisk perspektiv som motivation. Motivationsteorien i Helle Hedegaard Heins5 teori om primadonnaledelse har skærpet mit fokus på lærernes motivation gennem faglighed, hvilket har været medvirkende til at igangsætte det udviklingsprojekt, der danner rammen for mit casestudie. Jeg fandt, at for at motivere6 lærerne til at eksperimentere med nye undervisningsmetoder indenfor deres fagområde først, måtte have dem ledt tilbage til deres oprindelige arketype. Erkendelse af faren for unuanceret vurdering Jeg har selv undervist i klaver og har varetaget gruppeundervisning, er komponist og udøvende musiker. Der er dermed tale om en markant forforståelse, som set i forhold til den hermeneutiske cirkel bidrager til kendskab, for at kunne forstå problemfeltet. Dette bidrager dermed også til risiko for bias i analysen af casestudiet. For at distancere mig fra dette, har jeg derfor valgt at casen Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole, beskrevet i Finn Holst's rapport på baggrund af omtalte inspirations- og kursusforløb, skal anskues gennem teorier om Public Value, som dermed bidrager til ny erkendelse. Rapporten indeholder observationer under de fire inspirationsforløb, efterfølgende interviews med nogle af lærerne som baggrund for en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende lærere. Som materiale til rapporten blev det aftalt at Finn Holst fik tilsendt dokumenter fra lærerrådsmøder, elevevaluering og resultatlønsaftale dokument, for at give et retvisende billede af musikskolelærernes og skolens vilkår og rammebetingelser. I rapporten er også indsat de deltagende læreres idékatalog, som blev udarbejdet af lærerne som afslutning på forløbet, og som en del af en forud indgået resultatlønsaftale. I valget af teori til at belyse den aktuelle case, Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole skal der defineres forskellige værdier. 5 6 Motivation motivationsteori og praktisk anvendelse, Helle Hedegaard Hein (HHH) side: 195 Motivation motivationsteori og praktisk anvendelse, Helle Hedegaard Hein (HHH) side

13 Merværdi for brugerne I Moores7 strategiske trekant beskrives autorisation, legitimitet som et element. Et andet er samarbejdet med andre organisationer og medarbejdernes kompetence, for at kunne skabe merværdi. Denne merværdi skal kunne måles enten i et kort tidsperspektiv og /eller i et langt tidsperspektiv. De primære brugere er eleverne i Musikskolen og deres forældre. Det omgivne samfund kan også være brugere eller aftagere. Hvilke værdier, hvilken efterspørgsel har eleven som perspektiv og hvilke merværdier kan musikskolens undervisning bidrage med. Værdier som eleven måske ikke efterspørger, men som bidrager til merværdi for samfundet?8 I erkendelse af min dybe interesse og iver efter at den udvikling, der er sat i gang i egen musikskole skal bære frugt og for at undgå bias, har jeg derfor valgt at søge efter definitioner af værdi i Bekendtgørelse om musikskoler, Kulturministeriet, den 14. maj ,3 i lov om musik, frem for at bringe subjektive holdninger i spil. Jeg vil på samme måde søge efter værdier i Musikhandlingsplanen Udgivet i april 2012 af Kulturministeriet For yderligere at undgå og komme fri af risikoen for at analysere casen ud fra subjektive værdier, har jeg valgt at anvende NVivo9 analyseværktøj til at søge efter ord og begreber, der udtrykker værdier i ovenstående lovtekst og musikhandlingsplan. Disse værdier vil jeg så anvende som koder i analysen af casen Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. For at få en mulighed for at se tegn på innovation, forbedring og værditilvækst, vil jeg dele analysen op i A - rapporten og B - lærernes idékatalog. Jeg vil opsætte koder i forhold til de elementer, der indgår i den strategiske trekant ved skabelse af offentlig værdi og begreber, der relaterer sig til innovation og værditilvækst i forhold til Jean Hartleys innovationsanalyse. Det, jeg blandt andet vil se efter, er tegn på samarbejde med andre organisationer, tegn på inerti, anvendelse af ny læring, ressourcekapacitet og legitimitet Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore: side 5 Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore: side

14 For at kunne se musikskolens virke i et større sammenhæng end blot det snævre billede af en musiklærers undervisning af en elev, som formentlig er det billede de fleste ser for sig vil en oplistning af musikskolernes nærmeste interessenter og samarbejdspartnere skabe indsigt. Interessenter: Staten kommunerne - brugerne - eleverne forældrene lokalområdet Musikalske grundkurser (MGK) konservatorier øvrige musikskoler ungdomsskoler folkeskolen orkestre spillesteder handelsforeninger daginstitutioner plejehjem musikforretninger klaverstemmere instrumentmagere - musikindustrien (markedet) - m.fl. Staten sætter rammer og forventninger op i lov om musik som grundlag for ønsket om at borgerne i det danske samfund får mulighed for at opleve, lytte, lære og uddanne sig med og i musikkens mange genrer. Tidligere kulturminister Uffe Elbæk siger i sin indledning til Musikhandlingsplanen blandt andet: Musikhandlingsplanen skal ses som et første skridt i regeringens bestræbelser på at placere kunsten og kulturen centralt på scenen, når vi diskuterer, hvordan Danmark skal se ud om fem, ti og tyve år både kulturelt og økonomisk. Kunsten og kulturen er i min optik grundforskning i innovation, fordi der i kunsten og kulturen er et frirum til at finde helt nye perspektiver og synsvinkler, der gavner både sammenholdet, kulturen og økonomien. og videre: Musikken kan ikke udvikle sig uden hyppige møder med et engageret publikum, men den kan naturligvis heller ikke udvikle sig uden nye, kreative musikere med friske ideer. Planen vil derfor også satse på talentudvikling, både i folkeskolen, i musikskolerne, blandt vækstlaget rundt omkring i landets øvelokaler og på eliten. Dermed er musikskolernes rolle både at bidrage til skabelse af et kvalitetsbevidst publikum som aktive lyttere, samt at skabe talenter, der innovativt kan bidrage til at finde nye perspektiver og synsvinkler, der gavner sammenholdet, kulturen og økonomien. Der tegner sig således nogle samfundsværdier som ville kunne formuleres med ordene: Kreativitet skabe talentudvikling fællesskab kulturudvikling - økonomisk vækst musikalitet. Ovennævnte ord bruges som koder i søgning på værditilvækst. Økonomisk vækst medtages ikke, idet vækst måles i elevernes læring. 10 Én musikscene mange genrer. Musikhandlingsplan :Kulturministeriet 14

15 Hvem er aktørerne i musikskolen? Definition af privat (eleven) læreren. Den enkelte elev modtager typisk undervisning på et instrument, altså individuel soloundervisning. Undervisningen er dermed stærkt fokuseret på det enkelte individ. På samme måde fremstår læreren som den eneste voksne i undervisningssituationen, som fagprofessionel specialist og privatperson. Det er nok de færreste, der tænker at ens barns musikundervisning kan bidrage til styrkelse af fællesskabet, samfundets kulturudvikling og økonomiske vækst. Der vil være elever, der brænder for at lære at spille på et instrument, fordi de har set dygtige musikere på en scene eller i TV og på video. Eller måske har de en ven, der spiller et instrument og derfor gerne vil socialisere sig i vennens miljø. Det er tydeligt, at se publikums reaktioner ved lejligheder hvor børn og unge optræder på offentlige pladser i lokalsamfundet. Mindre børn, jævnaldrende, forældre og ældre borgere får smil i øjnene og viser dermed både glæde og, når eleverne er talentfulde i deres performance, også stor anerkendelse. Med dette eksempel vil jeg plædere for, at befolkningen værdsætter talent og kvalitet, men også engagement og positiv udstråling fra de optrædende. Præsentation af teorier Jeg vil analysere Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole ved hjælp af Public Value - teorien, hvilket giver anledning til kort at præsentere de tre teoretikere der danner fundamentet for min analyse. Mark Moore, om den strategiske trekant. John Bennington, om værdi den enkelte ønsker eller værdi der tilføres befolkningen. Jean Hartley om innovation (udvikling) også medskaber merværdi og forbedring, eller om skabt merværdi nødvendigvis er innovation. Men, inden en yderligere præsentation, er det nærliggende at placere teorierne og de ledelsesmæssige udviklingsstrategier i en ramme, der er sat af en økonomisk, markedsorienteret udvikling. Styringsparadigmer Fra en traditionel styret administration, Traditional Public Administration11 (TPA) hvor samfundet styres hierarkisk og hvor myndighederne, de professionelle definerer befolkningens behov og problematikker, Public Goods og til Public Value, hvor der er en kompleksitet af konstant ændrede, 11 Public Value Theory & Practice : John Bennington & Mark H. Moore John Bennington side 34 15

16 ustabile behov opstået i civile netværk. Public Value - begrebet er sivet ind i den offentlige sektors styringssystemer fra den private sektor gennem New Public Management (NPM)-styring12. I dette styringssystem fokuseres på Public Choice, altså det individuelle menneskes behov og valg af offentlige goder. Et styringssystem, der opererer med opsatte mål, og hvor disse mål forsøges opnået gennem effektivitet og bedre styring af ressourcer som løsningen på et stort spektrum af efterspørgsel og problematikker. Musikskolen og styringsparadigmer Hvis vi kort beskriver musikskolens placering i NPM tidsalderen, så er det i den periode, der opstår kommunale musikskoler, hvor der er sket et skift i det private musik dannelsesmarked fra udbydere som privatpraktiserende musikere til institutioner hvor disse privatpraktiserende udbydere organiseres gennem kommunal ledelse, hvis opgave er at sikre det bestående arbejdsmarked og samtidig styre efter samfundets mål om borgerens mulighed for at styrke en kulturel dannelse. Hvor det ville være det naturlige output af NPM at udlicitere musikundervisningen, er der sket det modsatte i denne periode. Der er skabt institutioner, hvor musikundervisning kan foregå, og hvor de ansatte er tidligere privat praktiserende i et administrativt fællesskab. Denne bevægelse kan bedst forklares med et samfundsmæssigt perspektiv om, at musikuddannelse ikke kun skal forbeholdes de få, dem der har råd til at betale den private musiklærer, men også skal tilbydes en bredere population. Denne udvikling påbegyndes med vedtagelsen af verdens første lov om musik i Ledelsesmæssigt opstår der dermed dels opgaver med personaleledelse af forskellige specialister indenfor deres specifikke faglighed, og dels institutionalisering hvis mål er at skabe sammenhæng ved at inkorporere de privat praktiserende i en virksomhedskultur til gavn for befolkningens musikalske udvikling og læring. Dette ledelseskrydspres imellem at tilgodese dels den enkelte underviser, den enkelte borgers efterspørgsel og dels statens og kommunerens målsætning om fællesskaber, kulturel dannelse og styrkelse af det statslige- og lokale musikmiljø, muliggøres bedst gennem et andet styringssystem, New Weberian State (NWS) Public Management Reform : Christopher Pollitt & Geert Bouckaert : side 9 13 Public Management Reform : Christopher Pollitt & Geert Bouckaert : side

Virksomhedsplan Kultur og Fritid

Virksomhedsplan Kultur og Fritid Virksomhedsplan Kultur og Fritid Kulturskolen JANUAR 2010 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Kulturskolen Gribskov Skolegade 43 3200 Helsinge Tlf. 72496087 www.gribskov.dk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 É N M U S I K S C E N E M A N G E G E N R E R. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Gældende: Overskrift: Vedtægter for Ballerup Musikskole 1. Navn og status: Ballerup Musikskole er en kommunal institution i Ballerup Kommune 2. Formål: Musikskolen

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

UNDERVISNINGSFORMER I MUSIKSKOLEN

UNDERVISNINGSFORMER I MUSIKSKOLEN UNDERVISNINGSFORMER I MUSIKSKOLEN ET UDVIKLINGSPROJEKT I MUSIKSKOLEN GRIBSKOV KULTURSKOLE 2012-13 EVALUERINGS- OG UDVIKLINGSRAPPORT FINN HOLST 2013 KULTURSKOLEN GRIBSKOV SKOLEGADE 43 3200 HELSINGE INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

KOR VID anbefalinger - argumentation

KOR VID anbefalinger - argumentation KOR VID anbefalinger - argumentation 6 På baggrund af KOR VID undersøgelsen har vi nogle konkrete anbefalinger i forhold til korlivets fremtidige vilkår. En samfundsmæssig værdisættelse og anerkendelse

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere