Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb"

Transkript

1 Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole Et casestudie baseret på et dokumenteret kompetenceforløb Erling Bevensee Vejleder Frank Meier Anslag:

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forside Forfattererklæring Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Konteksten og interessen 1.2 Udvikling 2. Præsentation af udviklingsforløb og rapport 2.1. Processen skulle være åben 2.2. Musikskolerne i Danmark 2.3. Innovation og værdiskabelse 2.4. Musikkens værdier 3. Problemformulering 4. Metodeafsnit 4.1. Kommunikation og motivation 4.2. Erkendelse af faren for unuanceret vurdering 4.3. Merværdi for brugerne Interessenter Hvem er aktørerne i musikskolen 5. Præsentation af teorier 5.1. Styringsparadigmer Musikskolen og styringsparadigmer Styringsparadigmer i historisk perspektiv Fra Weber til New Public Governace (NPG) 5.2. To definitioner af Public Value Styringsparadigmers indflydelse på Musikskolens organisering Stiafhængighed 5.3. Jean Hartleys model En eksperimenterende forandring 6. Analyseafsnit 6.1. Den strategiske trekant Missionen som værdi Skolen har til formål 6.2. Musikskolen og de to tolkninger af Public Value Hvad tilfører værdi til det offentlige? Hvem skaber offentlig værdi? Hvordan skabes værdien i det offentlige? Hvor skabes det? Hvordan måles det? 6.3. Innovation, forbedring og værditilvækst Kvadrant Inerti Street Level Bureaucrats 6.4. Forbedring, men ingen innovation - Kvadrant Innovation, men ingen forbedringer - Kvadrant Innovation, forbedring og værditilvækst - Kvadrant 4 (B) 6.7. Analysens hovedbegreber Kreativitet side 2 side 3 side 5 side 5 side 6 side 6 side 7 side 7 side 8 side 9 side 10 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 15 side 15 side 16 side 17 side 18 side 18 side 19 side 20 side 20 side 21 side 21 side 22 side 22 side 24 side 26 side 27 side 27 side 27 side 28 side 28 side 28 side 28 side 29 side 30 side 31 side 33 side 34 side 35 3

4 Fællesskab Talentudvikling Kulturudvikling Efterspurgt værdi - Ikke efterspurgt værdi - Elevernes merværdi Organisationsforbedring og Samfundsrelevans Elevernes efterspurgte værdi 7. Diskussion 7.1. Konklusion 8. Perspektivering 9. Egen læring 10. Summary - Developing the teaching methods of Gribskov Music School 11. Litteraturliste 12. Bilag side 37 side 38 side 39 side 41 side 43 side 45 side 46 side 49 side 49 side 52 side 54 side 55 4

5 Indledning Nærværende afhandling fokuserer på udvikling af undervisningsmetoder i en offentlig musikskole. Afhandlingen fokuserer på hvordan styringsparadigmer og organisatoriske værdibegreber kan omsættes eller ikke omsættes til operationel værdiskabende undervisning for brugeren og overordnet i et samfundsperspektiv. Afhandlingen er et casestudie, hvor en uvildig rapport, samt involverede læreres ideer til varierede undervisningsformer, specielt gruppeundervisning, danner grundlag for en analyse om innovation og merværdi. I processen belyses også ledelsesstrategier og strategiske udviklingstiltag. I første omgang er det et vigtigt at give en forståelse af den kontekst, der er ramme for afhandlingen. Derefter følger den videnskabelige undersøgelsesmetode, der er væsentlig, fordi casestudiet foregår i den organisation, hvor forfatteren arbejder som leder, og hvor udviklingsprojektet foregår. I teori og analyseafsnittet præsenteres forskellige styringsparadigmer, samt definitionen af udvalgte værdi- og Public Valueteoretikeres syn på hvordan, for hvem og af hvem offentlig værdi skabes og om det skabes innovativt og med organisatorisk forbedring. Konteksten og interessen Gribskov Kulturskole består af en musikskole- og en billedskoleafdeling. Den væsentligste opgave er, at varetage instrumental- og sangundervisning indenfor musikskoleafdelingen, hvortil der ydes statstilskud. Gribskov Kulturskoles musikundervisning foregår decentralt på folkeskolerne i kommunen. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 lavede man én vision, hvis mål var, at skabe 4 centre, hvor flere musikskolelærere skulle undervise sammen. Samme dag og gerne i samme tidsrum, idet man ønskede at skabe musikalske miljøer for elever og samarbejde imellem lærerne. Denne vision udsprang både som en konsekvens af Gribskov kommunens geografi med skoler, der ligger i så stor afstand fra hinanden, at det ikke var muligt at skabe musikalske miljøer på alle skoler. Men, også som en bevidst målsætning om at styrke elevernes mulighed for at opleve sociale og musikalske fællesskaber ved at modtage fællesundervisning på eget instrument eller sammen med andre fra et team af samarbejdende lærere. 5

6 Idéen om at skabe mulighed for gruppeundervisning og teamsamarbejde opstod altså for flere år siden som en kombination af en nødvendig økonomisk redningsplan og en mindre brugerundersøgelse, der omhandlede elevernes ønske om, at kunne modtage sammenspil i forbindelse med deres ugentlige instrumentalundervisning. Den overvejende del af brugerne (forældrene) ønskede denne mulighed. I forbindelse med den økonomiske redningsplan blev en udviklingsplan formuleret, der kunne rumme en kombination af individuel soloundervisning og gruppeundervisning på eget instrument samt mulighed for, at eleverne kunne deltage i sammenspil med andre instrumentalelever. Illustrationen viser muligheden for, hvordan en lærer kan skemalægge sine 20 minutters elever, så der bliver mulighed for mere undervisningstid for den enkelte elev, idet elverne kan blive undervist sammen Gøres dette parallelt, hvor flere lærere underviser på samme skole, er målet, at der opstår forskellige teams og instrumentsammensætninger og dermed etableres de ønskede fællesskaber og sammenspil. Udvikling Der er gået mere end ti år, hvor der med forsigtighed kan ses en en gradvis voksende udvikling mod visionen. Det har ikke været tilstrækkeligt markant og lederen valgte derfor i foråret 2012 at igangsætte, hvad der kan antydes at være en step-change - innovation. Begrebet step-change anvender Jean Hartley1 i forbindelse med sin definition af innovation, der kan være inkrementel som en konstant og gradvis udvikling, eller som step-change. Step-change kan her oversættes til at være en proces, der kick-startes. En kickstart, der skal igangsættes, for at skabe forandring, forbedring og merværdi, men på et eksperimentelt grundlag og uden at vide om denne proces rent faktisk skaber forbedringer til gavn for musikskolens elever. Præsentation af udviklingsforløb og rapport I 2013 engagerede musikskolen tre undervisere fra Det Rytmiske Musikkonservatorium (RMC). Musikskolens lærere besluttede, at bruge fire timer på fire formiddage til dette inspirationsforløb om udvikling af undervisningsformer indenfor gruppeundervisning. Dette foregik på to fredage i efteråret 2012 og to fredage i foråret Public Value, theory & practice J. Bennington & M. Moore: Jean Hartley side 173 6

7 Processen skulle være åben Til at følge inspirationsforløbet og dokumentere forløbet, blev Finn Holst(DPU) tilknyttet og udarbejdede en rapport på baggrund af forløbet. Resultaterne i Finn Holst' s rapport bygger på observationer i undervisningsforløbet, interviews med udvalgte lærere, en spørgeskemaundersøgelse af de 14 deltagende læreres oplevelse af inspirationsforløbet, deres egen vurdering af anvendelse af gruppeundervisning, samt et afsnit med lærernes egne ideer til, hvordan gruppeundervisning kunne anvendes. Hensigten med at få lavet rapporten var, at få dokumenteret processen og den viden og ideer, forløbet ville akkumulerer, både internt i organisationen og eksternt til musikskolerne i resten af landet. Et mindre forskningsprojekt til glæde også for de andre 97 musikskoleledere, der forsøger at sætte lokale initiativer i gang for at udvikle undervisningsmetoderne i deres musikskoler. Rapporten har titlen: Undervisningsformer i Musikskolen Et udviklingsprojekt i Musikskolen Gribskov Kulturskole Evaluerings- og udviklingsrapport Finn Holst Rapporten danner grundlag for casestudiet og vil i forbindelse med problemformuleringen og herefter blive omtalt som Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole Musikskolerne i Danmark Landets musikskoler drives på baggrund af Musikloven, hvoraf den første blev vedtaget i 1976 og kaldes verdens første lov om musik. Siden er loven revideret flere gange og senest den 1. januar 2014, hvori 2 beskriver formålet med musikskolernes virke: 2. Musikskolen har, jf. lov om musik, 3 a, stk. 3, til formål at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud. Musikskolen opfylder sit formål i forhold til eleverne ved bl.a.: 1) at bibringe eleverne instrumentale/vokale, skabende og øvrige musikalske færdigheder som forudsætning for musikalsk udfoldelse, individuelt og i fællesskaber, idet der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og talent, 2) at udvikle elevernes musikalske udtryk og evner til personlig musikalsk stillingtagen, 3) at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere og 4) at give et bredt musikalsk tilbud, som så vidt muligt omfatter alle instrumentgrupper. Stk. 2. Musikskolen har i øvrigt til formål at medvirke til at fremme det lokale musikmiljø. 7

8 Der er stor forskel på vilkårene for landets 98 musikskoler. Nogle har egne huse med egnede og velindrettede lokaler til at rumme undervisningen på instrumenter og i ensembler, bands, kor og orkestre. Det, der kendetegner de fleste musikskolers undervisningsstruktur er, at undervisningen foregår i langt overvejende grad som individuel soloundervisning. Det vil sige, at en elev kommer til instrumentalundervisning en eftermiddag om ugen i 20 eller 30 minutter og spiller, instrueret af læreren. Eleven går derefter hjem og øver sig til næste uges undervisning. Der er typisk også flere sammenspilsmuligheder, som kan ønskes af de enkelte elever. Undervisningsstrukturen på de fleste musikskoler beskrives som: Tilbud om individuel soloundervisning på hovedinstrument. Tilbud om deltagelse i sammenpil, kor, teori og orkestre. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng imellem at modtage den individuelle soloundervisning og deltage i sammenspil og andet i et fællesskab. Sammensætningen af elever i Gribskov Musikskole og de givne økonomiske rammer, levner ikke mulighed for, at alle elever kan modtage sammenspil som supplement til deres individuelle soloundervisning. Spørgsmålet er, hvorvidt den undervisningsstruktur og de pædagogiske/ didaktiske metoder der anvendes i musikskolerne i dag, kan opfylde musiklovens intention? Innovation og værdiskabelse Det er velkendt, at der i mange musikskoler er kompetenceudviklingsplaner i gang. Det ses blandt andet ved, at der flere steder indgås aftaler med professionshøjskoler i bestræbelsen på, at udvikle efteruddannelse for musikskolens lærere. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at konservatorierne, - Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKMK) og Det Rytmiske Konservatorium (RMC) ikke i tilstrækkelig grad i deres studieplaner, tager højde for at uddanne kandidater, der matcher de behov og forventninger til musiklærergerningen i musikskolerne, på trods af, at denne er under stadig udvikling. Dette problem er dokumenteret i Finn Holst' s Ph.d fra foråret 2013 med titlen : Professionel Musiklærerpraksis professionsviden og lærerkompetence med særlig henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil 8

9 Heri fremgår det på baggrund af målinger, casestudier og interviews fra DKMK og RMC, at der er stor fokus på uddannelsernes vægtning af musikfaglighed (primært studier med udvikling på eget hovedinstrument) og mindre fokus på det musikpædagogiske, teoretisk og didaktiske indlæring og praksistræning. Der tegner sig dermed et billede af, at de nuværende og kommende konservatorieuddannede lærere, har rigtig gode instrumentale og kunstneriske færdigheder, men mangler tilstrækkelig pædagogiske redskaber til at udvikle musikskolernes ønske om at kunne tilbyde blandt andet mere gruppeundervisning på eget instrument. Med den øgede interesse for kompetenceudvikling af musikskolernes lærere igangsætter flere musikskoler for tiden forskellige lokale initiativer til fremme af udvikling af undervisningsmetoder. Danske Musik- og Kulturskolelederes interesseorganisation(dmkl) varetager dialogen med konservatorierne om, at uddanne kandidater, der har et bredere musikpædagogisk/didaktisk repertoire, således at de ville kunne anvende mere gruppeundervisning i praksis. Ved en fælles temadag i fem nordsjællandske musikskoler i januar 2014, initieret af de fem ledere, blev lærerne præsenteret for et initiativ og tilbud om kompetenceudvikling. Det skulle foregå i netværk af faggrupper omkring et praksisnært forløb med vekslende didaktik, pædagogik og instrumentalundervisning, hvor også gruppeundervisning på eget instrument kunne komme i spil. At der ikke er fælles syn på hvad kompetenceudvikling skal føre med sig og initeret af hvem, kan måske illustreres med dette citat fra en musiklærer udtalt på dagen: Vores gode gamle leder, som vi savner, ville lade sådanne tiltag komme fra lærerne selv, nedefra. Fordi det kommer fra Jer, oppefra vil jeg som udgangspunkt ikke have lyst til at deltage! Musikkens værdier De umiddelbare værdier i musikskolernes instrumentalundervisning baserer sig på musikkens værdier, som en performativ kunstart. Eleven skal lære at udføre musikværker på sit instrument, alene og sammen med andre. Udvikle sig musikalsk. I denne proces skal eleven opøve grovmotorisk og finmotorisk kunnen, således at eleven kan udføre de tekniske færdigheder, som det kræver for at udføre musik på sit instrument. Dertil skal eleven lære at lytte, 9

10 dels til egen tonekvalitet og dels i præcisionen ved sammenspillet med andre. For at kunne fremføre et stykke musik andre har komponeret, er nodelære, harmonilære, rytmelære og anden musikteori nødvendigt. Dette gælder også, hvis eleven selv vil komponere og ønsker at andre skal kunne spille elevens egne kompositioner. Musiklovens formål for musikundervisningen bygger også på almene kulturbaserede samfundsværdier. Det er blandt andet dannelsesværdier om et indholdsrigt liv med kunst og kultur. Værdier der kan gøre et lokalsamfund attraktivt, hvis det kan bidrage med kvalitative fritidsmuligheder for børn og unge. Formålet er også, at arbejde for målrettet talentudvikling, med at skabe dygtige kunstnere til landets orkestre. Med den øgede fokusering på oplevelsesøkonomien, hvor musikindustrien bidrager med markant eksportindtjening vil værdiskabelsen således også tydeligt referere til et sådan eksportmarked. Kan musiklærernes tilvalg af kompetenceudvikling og deres oplevelser af kompetenceforløbet bidrage til at udvikle bedre musikskoleundervisning? Og endvidere, - bidrage til at en større del af undervisningen lever op til formålet for musikskolens virke? Det vil casestudiet undersøge og samtidig vise, om der er tegn på en innovativ og værdiskabende proces. Endvidere om casen indeholder tegn på værdiforøgelse for musikskolens brugere og lokalsamfundet, samt omfanget af samarbejdet med eksterne organisationer og aktører. Problemformulering På hvilken måde kan en analyse af Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole ud fra Jean Hartleys teori om innovations- og værditilvækst bidrage til læring og fremtidig udvikling i musikskolens instrumentalundervisning? Hvilke indikatorer er der på værditilvækst for musikskolens brugere? Hvorledes kan samarbejde med eksterne organisationer bidrage til denne udvikling? Metodeafsnit Jeg vil anskue arbejdet med analysen ud fra et Hermeneutisk paradigme2, hvorfor jeg erkender min subjektive forforståelse. Gennem en Public Value - teoretisk kvalitativ analyse af valgte og eksternt dokumenterede case i egen organisation, vil jeg forstå den udvikling musikskolen og dens lærere har gennemgået med baggrund i skiftende styringsparadigmer og gennem lærernes kompetenceudvikling. 2 Samfundsvidenskabelige analysemetoder : Claus Nygaard: side 31 10

11 I denne kontekst er virkeligheden, at de enkelte lærere agerer i deres roller under indflydelse af deres egen faglighed og selvforståelse opbygget gennem deres egen læring, relationer med deres elever, forældre, kolleger, leder og samfundet, samt deres egen oplevelse af tilhørsforhold og mulighed for at agere i den kontekst, som deres opgave i musikskolen er en del af. Min subjektive viden består i en forforståelse om lærernes faglige baggrund, deres stolthed over faglige kompetencer opbygget indenfor en stæk kulturel tradition og dermed for nogle, en ængstelse for at komme ud af comfortzonen, hvis man ændrer på sin egen, velgennemprøvede praksis. Derfor har jeg valgt at analysere et forløb ud fra et Public Value3 perspektiv. Forløbet er samlet i nævnte Finn Holst' s rapport og jeg vil undersøge om den udfærdigede rapport anviser innovative- og værdiskabende forandringer i egen organisation. Gennem hele masterstudiet har jeg beskæftiget mig med problemfeltet vedrørende musikskolelæreres kompetenceudvikling, for at bringe andre undervisningsmetoder i spil end den traditionelle individuelle soloundervisning Kommunikation og motivation Ad den vej har jeg fået indsigt i forskellige teorier, hvormed jeg har anskuet lærernes kompetenceudvikling for øget gruppeundervisning på eget instrument, fra flere sider. Gennem ledelsesstrategier indenfor kommunikation og motivation er jeg kommet til den erkendelse, at der med meget specialiserede fagligheder i musikskolen, er tale om en polyfon organisation.4 Faglighed Faglighed Kunst Økonomi Marked Musik I figuren illustrerer cirklen fællesheden, musik, og de vertikale streger eksempler på polyfone kommunikationer afhængig af individets observans og specifikke faglighed. En polyfon organisation er beskrevet som en organisation, der godt kan have en fælles mission eller opgave og udtrykke denne som fælles kode, men som i sin interne kommunikation har forskellige koder med baggrund i specifikke fagligheder og institutionelle diskurser. Man kan sige, at i en musikskole er begrebet musik den fælles kode. Dette begreb kan anskues fra forskellige fag-faglige vinkler, både i forhold til at kunne mestre et specifikt instrument, et genre begreb og kvalitetsbegreb med videre. 3 4 Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore Polyphonic organisations : Niels Åkerstrøm Andersen 11

12 Disse forskellige subjektive tilgange og traditioner opstiller forskellige kommunikationskoder. Dertil kommer, at nogle musiklærere praktiserer med et pædagogisk læringsprincip som styrende for deres praksis, og andre med et kunstnerisk og / eller økonomisk perspektiv som motivation. Motivationsteorien i Helle Hedegaard Heins5 teori om primadonnaledelse har skærpet mit fokus på lærernes motivation gennem faglighed, hvilket har været medvirkende til at igangsætte det udviklingsprojekt, der danner rammen for mit casestudie. Jeg fandt, at for at motivere6 lærerne til at eksperimentere med nye undervisningsmetoder indenfor deres fagområde først, måtte have dem ledt tilbage til deres oprindelige arketype. Erkendelse af faren for unuanceret vurdering Jeg har selv undervist i klaver og har varetaget gruppeundervisning, er komponist og udøvende musiker. Der er dermed tale om en markant forforståelse, som set i forhold til den hermeneutiske cirkel bidrager til kendskab, for at kunne forstå problemfeltet. Dette bidrager dermed også til risiko for bias i analysen af casestudiet. For at distancere mig fra dette, har jeg derfor valgt at casen Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole, beskrevet i Finn Holst's rapport på baggrund af omtalte inspirations- og kursusforløb, skal anskues gennem teorier om Public Value, som dermed bidrager til ny erkendelse. Rapporten indeholder observationer under de fire inspirationsforløb, efterfølgende interviews med nogle af lærerne som baggrund for en spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende lærere. Som materiale til rapporten blev det aftalt at Finn Holst fik tilsendt dokumenter fra lærerrådsmøder, elevevaluering og resultatlønsaftale dokument, for at give et retvisende billede af musikskolelærernes og skolens vilkår og rammebetingelser. I rapporten er også indsat de deltagende læreres idékatalog, som blev udarbejdet af lærerne som afslutning på forløbet, og som en del af en forud indgået resultatlønsaftale. I valget af teori til at belyse den aktuelle case, Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole skal der defineres forskellige værdier. 5 6 Motivation motivationsteori og praktisk anvendelse, Helle Hedegaard Hein (HHH) side: 195 Motivation motivationsteori og praktisk anvendelse, Helle Hedegaard Hein (HHH) side

13 Merværdi for brugerne I Moores7 strategiske trekant beskrives autorisation, legitimitet som et element. Et andet er samarbejdet med andre organisationer og medarbejdernes kompetence, for at kunne skabe merværdi. Denne merværdi skal kunne måles enten i et kort tidsperspektiv og /eller i et langt tidsperspektiv. De primære brugere er eleverne i Musikskolen og deres forældre. Det omgivne samfund kan også være brugere eller aftagere. Hvilke værdier, hvilken efterspørgsel har eleven som perspektiv og hvilke merværdier kan musikskolens undervisning bidrage med. Værdier som eleven måske ikke efterspørger, men som bidrager til merværdi for samfundet?8 I erkendelse af min dybe interesse og iver efter at den udvikling, der er sat i gang i egen musikskole skal bære frugt og for at undgå bias, har jeg derfor valgt at søge efter definitioner af værdi i Bekendtgørelse om musikskoler, Kulturministeriet, den 14. maj ,3 i lov om musik, frem for at bringe subjektive holdninger i spil. Jeg vil på samme måde søge efter værdier i Musikhandlingsplanen Udgivet i april 2012 af Kulturministeriet For yderligere at undgå og komme fri af risikoen for at analysere casen ud fra subjektive værdier, har jeg valgt at anvende NVivo9 analyseværktøj til at søge efter ord og begreber, der udtrykker værdier i ovenstående lovtekst og musikhandlingsplan. Disse værdier vil jeg så anvende som koder i analysen af casen Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole. For at få en mulighed for at se tegn på innovation, forbedring og værditilvækst, vil jeg dele analysen op i A - rapporten og B - lærernes idékatalog. Jeg vil opsætte koder i forhold til de elementer, der indgår i den strategiske trekant ved skabelse af offentlig værdi og begreber, der relaterer sig til innovation og værditilvækst i forhold til Jean Hartleys innovationsanalyse. Det, jeg blandt andet vil se efter, er tegn på samarbejde med andre organisationer, tegn på inerti, anvendelse af ny læring, ressourcekapacitet og legitimitet Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore: side 5 Public Value Theory & Practice: John Bennington & Mark H. Moore: side

14 For at kunne se musikskolens virke i et større sammenhæng end blot det snævre billede af en musiklærers undervisning af en elev, som formentlig er det billede de fleste ser for sig vil en oplistning af musikskolernes nærmeste interessenter og samarbejdspartnere skabe indsigt. Interessenter: Staten kommunerne - brugerne - eleverne forældrene lokalområdet Musikalske grundkurser (MGK) konservatorier øvrige musikskoler ungdomsskoler folkeskolen orkestre spillesteder handelsforeninger daginstitutioner plejehjem musikforretninger klaverstemmere instrumentmagere - musikindustrien (markedet) - m.fl. Staten sætter rammer og forventninger op i lov om musik som grundlag for ønsket om at borgerne i det danske samfund får mulighed for at opleve, lytte, lære og uddanne sig med og i musikkens mange genrer. Tidligere kulturminister Uffe Elbæk siger i sin indledning til Musikhandlingsplanen blandt andet: Musikhandlingsplanen skal ses som et første skridt i regeringens bestræbelser på at placere kunsten og kulturen centralt på scenen, når vi diskuterer, hvordan Danmark skal se ud om fem, ti og tyve år både kulturelt og økonomisk. Kunsten og kulturen er i min optik grundforskning i innovation, fordi der i kunsten og kulturen er et frirum til at finde helt nye perspektiver og synsvinkler, der gavner både sammenholdet, kulturen og økonomien. og videre: Musikken kan ikke udvikle sig uden hyppige møder med et engageret publikum, men den kan naturligvis heller ikke udvikle sig uden nye, kreative musikere med friske ideer. Planen vil derfor også satse på talentudvikling, både i folkeskolen, i musikskolerne, blandt vækstlaget rundt omkring i landets øvelokaler og på eliten. Dermed er musikskolernes rolle både at bidrage til skabelse af et kvalitetsbevidst publikum som aktive lyttere, samt at skabe talenter, der innovativt kan bidrage til at finde nye perspektiver og synsvinkler, der gavner sammenholdet, kulturen og økonomien. Der tegner sig således nogle samfundsværdier som ville kunne formuleres med ordene: Kreativitet skabe talentudvikling fællesskab kulturudvikling - økonomisk vækst musikalitet. Ovennævnte ord bruges som koder i søgning på værditilvækst. Økonomisk vækst medtages ikke, idet vækst måles i elevernes læring. 10 Én musikscene mange genrer. Musikhandlingsplan :Kulturministeriet 14

15 Hvem er aktørerne i musikskolen? Definition af privat (eleven) læreren. Den enkelte elev modtager typisk undervisning på et instrument, altså individuel soloundervisning. Undervisningen er dermed stærkt fokuseret på det enkelte individ. På samme måde fremstår læreren som den eneste voksne i undervisningssituationen, som fagprofessionel specialist og privatperson. Det er nok de færreste, der tænker at ens barns musikundervisning kan bidrage til styrkelse af fællesskabet, samfundets kulturudvikling og økonomiske vækst. Der vil være elever, der brænder for at lære at spille på et instrument, fordi de har set dygtige musikere på en scene eller i TV og på video. Eller måske har de en ven, der spiller et instrument og derfor gerne vil socialisere sig i vennens miljø. Det er tydeligt, at se publikums reaktioner ved lejligheder hvor børn og unge optræder på offentlige pladser i lokalsamfundet. Mindre børn, jævnaldrende, forældre og ældre borgere får smil i øjnene og viser dermed både glæde og, når eleverne er talentfulde i deres performance, også stor anerkendelse. Med dette eksempel vil jeg plædere for, at befolkningen værdsætter talent og kvalitet, men også engagement og positiv udstråling fra de optrædende. Præsentation af teorier Jeg vil analysere Udvikling af undervisningsformer i Gribskov Musikskole ved hjælp af Public Value - teorien, hvilket giver anledning til kort at præsentere de tre teoretikere der danner fundamentet for min analyse. Mark Moore, om den strategiske trekant. John Bennington, om værdi den enkelte ønsker eller værdi der tilføres befolkningen. Jean Hartley om innovation (udvikling) også medskaber merværdi og forbedring, eller om skabt merværdi nødvendigvis er innovation. Men, inden en yderligere præsentation, er det nærliggende at placere teorierne og de ledelsesmæssige udviklingsstrategier i en ramme, der er sat af en økonomisk, markedsorienteret udvikling. Styringsparadigmer Fra en traditionel styret administration, Traditional Public Administration11 (TPA) hvor samfundet styres hierarkisk og hvor myndighederne, de professionelle definerer befolkningens behov og problematikker, Public Goods og til Public Value, hvor der er en kompleksitet af konstant ændrede, 11 Public Value Theory & Practice : John Bennington & Mark H. Moore John Bennington side 34 15

16 ustabile behov opstået i civile netværk. Public Value - begrebet er sivet ind i den offentlige sektors styringssystemer fra den private sektor gennem New Public Management (NPM)-styring12. I dette styringssystem fokuseres på Public Choice, altså det individuelle menneskes behov og valg af offentlige goder. Et styringssystem, der opererer med opsatte mål, og hvor disse mål forsøges opnået gennem effektivitet og bedre styring af ressourcer som løsningen på et stort spektrum af efterspørgsel og problematikker. Musikskolen og styringsparadigmer Hvis vi kort beskriver musikskolens placering i NPM tidsalderen, så er det i den periode, der opstår kommunale musikskoler, hvor der er sket et skift i det private musik dannelsesmarked fra udbydere som privatpraktiserende musikere til institutioner hvor disse privatpraktiserende udbydere organiseres gennem kommunal ledelse, hvis opgave er at sikre det bestående arbejdsmarked og samtidig styre efter samfundets mål om borgerens mulighed for at styrke en kulturel dannelse. Hvor det ville være det naturlige output af NPM at udlicitere musikundervisningen, er der sket det modsatte i denne periode. Der er skabt institutioner, hvor musikundervisning kan foregå, og hvor de ansatte er tidligere privat praktiserende i et administrativt fællesskab. Denne bevægelse kan bedst forklares med et samfundsmæssigt perspektiv om, at musikuddannelse ikke kun skal forbeholdes de få, dem der har råd til at betale den private musiklærer, men også skal tilbydes en bredere population. Denne udvikling påbegyndes med vedtagelsen af verdens første lov om musik i Ledelsesmæssigt opstår der dermed dels opgaver med personaleledelse af forskellige specialister indenfor deres specifikke faglighed, og dels institutionalisering hvis mål er at skabe sammenhæng ved at inkorporere de privat praktiserende i en virksomhedskultur til gavn for befolkningens musikalske udvikling og læring. Dette ledelseskrydspres imellem at tilgodese dels den enkelte underviser, den enkelte borgers efterspørgsel og dels statens og kommunerens målsætning om fællesskaber, kulturel dannelse og styrkelse af det statslige- og lokale musikmiljø, muliggøres bedst gennem et andet styringssystem, New Weberian State (NWS) Public Management Reform : Christopher Pollitt & Geert Bouckaert : side 9 13 Public Management Reform : Christopher Pollitt & Geert Bouckaert : side

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Virksomhedsplan Kultur og Fritid

Virksomhedsplan Kultur og Fritid Virksomhedsplan Kultur og Fritid Kulturskolen JANUAR 2010 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Kulturskolen Gribskov Skolegade 43 3200 Helsinge Tlf. 72496087 www.gribskov.dk

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark

Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Kulturskolerne kommunalreform og fusioner Erfaringer fra Danmark Oplæg på årsmødekonference i Norsk Kulturskoleråd, Hordaland, Bergen 13.03.15 Jan Jacobsen Kulturskoleleder, Aalborg Kulturskole Næstformand,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Bilag 1. 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen

Bilag 1. 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen Bilag 1 1.Område udvikling af Musik & Billedskolen Det er værdifuldt at Musik & Billedskolen kontinuerligt er i dynamisk udvikling, med fokus på flg. områder Mangfoldighed i undervisningstilbud Kompetenceudvikling

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Slagelse Musikskole og MGK Virksomhedsaftale 2010-2011

Slagelse Musikskole og MGK Virksomhedsaftale 2010-2011 Slagelse Musikskole og MGK Virksomhedsaftale 2010-2011 - 1 - Indledning Aftalen indgås mellem Slagelse Musikskole og MGK, musikskoleleder Berit Paludan og Chef for Center for Kultur og Fritid, Susanne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. eller 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2017

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014

Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Efteruddannelse - Hvordan får du og din virksomhed value for money? Erhvervsakademi Århus 30. april 2014 Dagens menu 1. Dagens menu 2. Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? 3. EnergiMidt hvad er det? 4.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

www.aalborgkulturskole.dk

www.aalborgkulturskole.dk Job og kravprofil Aalborg Kulturskole - med særligt fokus på folkeskolesamarbejde www.aalborgkulturskole.dk Vil du være med til at sætte retning, udvikle og indfri ambitiøse mål for samarbejdet mellem

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7. 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2016 optager

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere