Evaluering ved brug af elektroniske opgaver i engelsk A

Transkript

1 Evaluering ved brug af elektroniske opgaver i engelsk A Sommereksamen

2 Evaluering af brugen af elektroniske opgaver i Engelsk A FoU-projekt: Udgivet af: DEL-Nord Redaktion: Torben Nielsen Anne-Grethe Madsen Karin Løvenskjold Svejgaard Layout: Anni Hansen Papir: Optimage 80g Udgivet: December Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af projektet Brugen af elektroniske opgaver i engelsk. Et projekt, som DEL har gennemført for Undervisningsministeriet Projektet er et evalueringsprojekt. Elever på nogle af de skoler, som tilbyder den elektroniske opgave som en valgmulighed ved eksamen, har været respondenter i en netbaseret spørgeskemaundersøgelse. Udvalgte elever og andre aktører har gennem interviews afgivet informationer til projektet. Dataindsamlingen er foregået sommeren Fagkonsulent Karsten Sielemann har været inddraget i arbejdet med at udvælge de områder og fokuspunkter, der er indgået i evaleringsprojektet og desuden bidraget med de informationer, der dannede grundlag for den netbaserede spørgeskemaundersøgelse, som er den primære datakilde. Der ud over har fagkonsulenten fremskaffet informationer om, på hvilke skoler eleverne havde mulighed for at vælge den elektroniske opgave, samt henvist projektgruppen til kontaktpersoner blandt lærerne. Flemming Pedersen, Soc Survey har været konsulent på udviklingen af det netbaserede spørgeskema og har haft ansvaret for den praktiske og tekniske gennemførelse af den netbaserede undersøgelse. Der ud over har Flemming Pedersen haft ansvaret for den primære databehandling af de kvantitative data og bidraget til analysen af den kvantitative undersøgelse. Undersøgelsen har involveret en række personer, som vi vil takke. Først og fremmest eleverne, som gav sig tid til at besvare det netbaserede spørgeskema efter deres eksamen i engelsk A, desuden en særlig tak til de elever, som lod sig interviewe efterfølgende. En række lærere, både de der lod sig interviewe om deres pædagogiske praksis, og de som blev interviewet om deres arbejde som censorer, skal også have en tak. Det samme gælder administrativt personale på den enkelte skole og skolernes it-medarbejdere. Endelig vil vi rette en tak til medlemmerne af eksamenskommissionen for den elektroniske opgave. Kommissionen er blevet interviewet i forbindelse med evalueringsprojektet. Konsulent Torben Nielsen, DEL Syd Lektor Anne-Grethe Madsen, DEL Øst Lektor Karin Løvenskjold Svejgaard, DEL Nord (projektleder) 2 DEL

3 Forord 1. Indledning 4 2. Projektets formål og mål 5 3. Projektdesign og undersøgelsesmetoder 6 Den kvantative undersøgelse 6 Udvælgelse af respondenter 6 Typer af respondenter og indholdet af spørgeskemaet 6 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 7 Antallet af respondenter og validitet 8 Den kvalitative undersøgelse 8 Elevinterviews 8 Lærerinterviews 8 Censorinterviews 8 Interviews med Eksamenskommissionen for den elektroniske opgave 8 Spørgeskema til skolernes it-ansvarlige 8 Vurdering af de kvalitative data 8 4. De to typer af eksamensogaver 9 Papirudgaven 9 Den elektroniske opgave 9 5. Resultaterne af den kvantitative undersøgelse 10 Valg af eksamensopgave 11 Hvem vælger hvilken eksamensopgave? 11 Begrundelser for at vælge opgaveform 11 Valg af den elektroniske opgave 13 Valg af den traditionelle opgave (papirudgaven) 14 Valg af delopgaverne i den elektroniske eksamensopgave 17 Elevernes arbejde med matierialerne i den elektroniske opgave 17 Baggrundsmaterialet 17 Elevkommentarer til baggrundsmaterialet 19 Inspirationsmateriale til opgave A1 og A2 20 Inspirationsmateriale til opgave C 20 Hjælp til at strukturere opgave A og B-toolboks 21 Elevkommentarer til inspirationsmaterialet og hjælp til at strukturere opgavebesvarelser 22 Fact Sheet 22 Print af dokumenter fra cd-rom 23 Tekniske problemer under eksamen 23 3 DEL

4 6. Den kvalitative undersøgelse 24 Eksamens kommissionen for den elektroniske eksamensopgave 24 Eleverne 25 Valg af den elektroniske opgave 26 Forholdet mellem den daglige undervisning og eksamen 26 Det tekniske 26 Eksamen 26 Gode råd og ideer fra eleverne 28 Censorerne De it-ansvarlige Lærerne 28 Elevernes valg af eksamensoopgave 28 Den daglige undervisning 29 De to opgavetyper 29 De fremtidige opgaver 29 Krav til elevernes it-kompetencer 30 Krav til lærerne 30 Teknik, form og indhold 30 Censorerne 30 De it-ansvarlige Konklusion og perspektivering Litteratur 34 Bilag BIlag I: Spørgeskemaet Bilag II: Frekvenstabel over elevbesvarelser 4 DEL

5 Indledning Den elektroniske opgave i engelsk A er et resultat af et udviklingsarbejde, som Undervisningsministeriet igangsatte i Rammerne for udviklingen af den elektroniske opgave er formuleret i en faglig udredning fra januar Af denne faglige udredning fremgår det, at formålet med forsøget var: 1. At skulle tilgodese de nye krav til læse- og formidlingskompetencer, som den eksplosive vækst i it anvendelsen har medført 2. At tilgodese de traditionelle krav til læse- og kommunikativ kompetence Udviklingen af opgaverne skulle opfylde en række formål: Eleverne skal møde teksttyper, som er autentiske og aktuelle Eleverne skal møde varierede teksttyper, lyd, skrift, billede, der tilgodeser forskelligheder i elevernes tilegnelsesmønster Eleverne skal have større reel valgmulighed, end tilfældet er i dag. Udviklingsarbejdet har resulteret i nogle typeopgaver, og fra maj 2006 har den elektroniske opgave kunnet tilbydes ved den skriftlige eksamen i engelsk A. Det er ikke på alle skoler, eleverne kan vælge den elektroniske opgave ved den skriftlige eksamen. Denne rapport præsenterer resultatet af projektet: Evaluering af brugen af den elektroniske opgave i engelsk A sommeren Projektet er dermed et evalueringsprojekt og omhandler elevernes valg og brug af den elektroniske eksamensopgave i engelsk A. I rapporten kan der i afsnit 5 (Resultaterne af den kvantitative undersøgelse) læses, hvilke elever der vælger hvilken opgavetype, og hvad der er begrundelserne for deres valg. I samme afsnit er elevernes brug af de materialer, der er indeholdt i den elektroniske opgave, og hvilke produktformer, eleverne vælger, ligeledes beskrevet. En del resultater er kommenteret undervejs i rapporten, mens andre fremstår ukommenteret. Således må det være, fordi en række resultater, fx elevernes brug af de forskellige tekster, der indgår i den elektroniske opgave, først får mening, når faglærerne (engelsklærerne) kan vurderer resultaterne i forhold til en fagdidaktisk sammenhæng. Den kvantitative undersøgelse er blevet suppleret med en række interviews med elever, lærere og censorer og en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de it-ansvarlige på skolerne. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse er præsenteret i afsnit 6. Indholdet i afsnit 5 og 6 er dermed defineret ud fra dataindsamlings- og ana- Forsøg med it i den skriftlige eksamensopgave på Engelsk A. Faglig udarbejdet for Uddannelsesstyrelsen, januar 2004 lysemetoden, en struktur vi har valgt af formidlingsmæssige grunde. En sammenhængende og overordnet analyse for både den kvantitative og den kvalitative del af projektet findes i konklusionen (afsnit 7). Der er redegjort for projektets design og metode i afsnit 3. Vi har valgt at beskrive de to typer af eksamensopgaver, beskrivelsen kan læses i afsnit 4. Vi håber, at rapporten kan bidrage til den fortsatte udvikling af eksamensopgaverne i engelsk. Resultaterne viser, at eleverne godt kan lide den elektroniske eksamensopgave og de muligheder, som denne type af opgave giver eleverne, men resultaterne viser også, at det er ikke alle elever, der kan arbejde interaktivt med et materiale i en eksamenssituation, og dette aspekt er måske vigtigt at medtænke i forhold til udvikling af eksamensopgaven i både engelsk som i andre fag. 2. Projektets formål og mål Det er projektets formål at evaluere anvendelsen af elektroniske opgaver ved sommereksamen i engelsk A 2007 med henblik på at kvalificere udviklingen og brugen af denne opgavetype ved fremtidige eksaminer i faget. Der er følgende mål med evalueringsprojektet: At få viden om elevernes overvejelser i forbindelse med valg/fravalg af den elektroniske opgave. At få viden om, hvad der er elevers begrundelse for ikke at vælge den elektroniske opgave ved den skriftlige eksamen i engelsk A sommeren 2007 At få viden om, hvad eleverne, der vælger den elektroniske opgave ved den skriftlige eksamen i engelsk A sommeren 2007, oplever som fordele og ulemper ved den elektroniske opgave i en eksamenssituation At få viden om, hvilke forestillinger eleverne gør sig om forud sætningerne for at vælge den elektroniske opgave At få viden om elevernes overvejelser om tekstvalg og valg af hjælpemidler under udarbejdelsen af eksamensbesvarelsen sommeren 2007 At få viden om, hvorvidt eleverne oplever overensstemmelse mellem de faglige arbejdsformer i den daglige undervisning og i eksamenssituationen At få viden om elevernes opfattelse af, hvordan eksamensopgavens forskellige tekst- og multimedietyper indgår i forhold til elevernes besvarelse af eksamensopgaven, herunder få viden om, hvor meget af materialet, eleverne faktisk anvender At få viden om, hvilke muligheder og barrierer eleverne oplever i forbindelse med de tekniske faciliteter og ressourcer under eksamenssituationen At få viden om, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser lærerne gør sig i forbindelse med undervisningen, når eleverne 5 DEL

6 kan vælge den elektroniske opgave til eksamen At få viden om, hvilke overvejelser eksamenskommissionen har gjort sig om forholdet mellem faglige mål, teksternes form og indhold og hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af den elektroniske opgave At få viden om, hvorvidt der er særlige bedømmelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med bedømmelsen, når der anvendes elektroniske eksamensopgaver At få viden om, hvorvidt der er IT-barrierer på skolerne, der kan besværliggøre anvendelse af elektroniske opgaver Alle mål har været omfattet af evalueringen, men på forskellig måde. De fleste mål er omfattet af en kvantitativ netbaseret undersøgelse til en række elever på udvalgte skoler, men er suppleret med en mindre kvalitativ undersøgelse. Derudover har lærere, både som undervisere og som censorer, været informanter, det samme gælder eksamenskommissionen for den elektroniske opgave. Endelig har de it-ansvarlige på de udvalgte skoler haft mulighed for at udtale sig om, hvorvidt der er it-barrierer på skolerne, der kan vanskeliggøre anvendelse af elektroniske opgaver. Hvorledes de forskellige aktører har bidraget til evalueringen, fremgår af afsnit 3: Projektdesign og undersøgelsesmetoder. 3. Projektdesign og undersøgelsesmetoder Evalueringsprojektet er overvejende gennemført som en kvantitativ undersøgelse blandt elever, der deltog i engelsk A eksamen sommeren Men ikke alle mål i projektbeskrivelsen kan evalueres med data indsamlet ved en kvantitativ undersøgelse. Derfor består evalueringsprojektet også af en række interviews blandt elever, lærere, censorer, medlemmer af eksamenskommissionen for den elektroniske opgave og it-ansvarlige på skolerne. I evalueringsprojektet indgår dermed både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative undersøgelse Målene for evalueringsprojektet er baseret på at få viden om en række forhold omkring anvendelse af den elektroniske opgave. Den kvantitative undersøgelse har været tilrettelagt som en netbaseret spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev udviklet således, at elevernes besvarelse af spørgeskemaet kunne give en række data på alle de målpinde i projektbeskrivelsen, der angår eleverne. Spørgsmålene, som eleverne skulle svare på, er i sagens natur lukkede spørgsmål, men i forbindelse med enkelte spørgsmål har eleverne dog haft mulighed for at supplere med individuelle kommentarer. Spørgeskemaet findes i en wordudgave i bilag I. Udvælgelse af respondenter Eleverne kunne ved eksamen i engelsk A sommeren 2007 vælge mellem to eksamensopgave: én eksamensopgave i en papirudgave og én eksamensopgave, der blev udleveret som en cd-rom: den elektroniske opgave. Det er ikke alle elever på hhx, der har den valgmulighed. Målgruppen for den kvantitative undersøgelse var de elever, der havde valgmuligheden. En netbaseret spørgeskemaundersøgelse muliggør deltagelse af et stort antal respondenter og principielt kunne alle elever, som havde muligheden for at vælge mellem de to opgavetyper deltage som respondenter i undersøgelsen. Oplysningerne om, hvilke skoler der kunne indgå i undersøgelsen er givet af fagkonsulenten. DEL henvendte sig til skolerne via en mail til lederen for hhx og en mail til faglærerne med informationer om undersøgelsens indhold og form. Undersøgelsen blev gennemført med et mindre antal respondenter end antallet af de elever, som havde mulighed for at vælge den elektroniske opgave. Det har med andre ord været noget vanskeligt at få skolerne / lærerne til at deltage i undersøgelsen. Reaktionerne fra skolerne har varieret: På én eller flere skoler, har hverken ledere eller lærere reageret på henvendelsen fra DEL har en lærer ikke har reageret på henvendelsen, selvom lederen havde opfordret den pågældende til at deltage har lederen her besluttet, at når alle elever ikke valgte den elektroniske opgave, kunne ingen elever vælge den til eksamen. Disse skoler var ikke relevante for undersøgelsen har begrundelsen for ikke at deltage været, at skolen var overbelastet af evalueringer og andre arbejdsopgaver eller med en begrundelse om, at skolen ikke ville deltage i evalueringer i det, man kunne kalde afløb, set i forhold til gymnasiereformen. har eleverne ikke ønsket at deltage Men der var heldigvis også skoler, der ville deltage i undersøgelsen. Resultatet blev, at 9 skoler, 12 klasser og i alt 159 elever har været involveret i den kvantitative undersøgelse. Og som et lille nota bene må det bemærkes, at bortset fra to elever er alle respondenter elever på jyske skoler. Typer af respondenter og indholdet af spørgeskemaet Selvom de fleste elever anvender en pc, når de deltager i skriftlig eksamen i fx engelsk, er der også elever, som anvender papir og blyant. Der er dermed tale om tre typer af respondenter: Elever som har anvendt den elektroniske eksamensopgave og anvendt computer til besvarelsen Elever som har anvendt den traditionelle (papirudgave) eksamensopgave og anvendt computer til besvarelsen Elever som har anvendt den traditionelle (papirudgave) eksamensopgave og besvaret på papir De tre typer af respondenter blev i nogen grad stillet forskellige typer af spørgsmål i spørgeskemaet. 6 DEL

7 Nedenstående ses en oversigt, der skal illustrere ligheder og forskelle mellem spørgsmålene til de tre typer af respondenter. Opgaveform/Besvarelsesform Elektronisk/elektronisk Papir/elektronisk Papir/papir Baggrundsspørgsmål x x x Spørgsmål om ekspertise i anvendelse af engelsk ordbog og grammtikkontrol x x Spørgsmål om problemer med teknologi under eksamen x x Spørgsmål om valg af opgaveform x x x Spørgsmål om anvendelse af hjælp/vejledning på cd x Gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen omfatter spørgsmål om, hvorfor eleverne har valgt henholdsvis den elektroniske og papirudgaven af eksamensopgaven, og spørgsmål om hvordan de elever, som har anvendt den elektroniske opgave, har kunnet bruge den hjælp, som har været på cd en. Eleverne skulle i forlængelse af deres besvarelse af eksamensopgaven den logge sig på Internettet og besvare spørgeskemaet. Der blev forinden indgået aftale med en lærer/it-ansvarlig, som uddelte unikke brugernavne og adgangskoder til eleverne. Vi ved ikke, hvordan skolerne konkret har grebet det an. Om de fx har ladet eleverne gå ind i et andet lokale end eksamenslokalet, eller om de har ladet eleverne besvare spørgeskemaet i eksamenslokalet - men aftalen var, at eleverne umiddelbart efter eksamen skulle logge sig på Internettet og besvare det elektroniske spørgeskema. Ud fra loggen fra serveren kan vi se, at nogle elever har besvaret før eksamens officielle ophør (kl ), mens de fleste har besvaret kort tid efter. En skole meddelte kort tid før eksamen at deres computere var spærret for ekstern netadgang i dagen omkring eksamen, og at de derfor måtte give eleverne brugernavne og adgangskoder med hjem. Figur 1: Deltagende skoler, klasser og antallet af elever, som har besvaret spørgeskemaet Vi kender ikke antallet af elever som har været til eksamen i den enkelte klasse, men som det ses af antallet af besvarelser pr. klasse, så er der stor forskel på, hvor mange elever der har besvaret spørgeskemaet i de enkelte klasser. Man bør altid bekymre sig for, om der kan være et systematisk bortfald. Umiddelbart er der ikke indikationer på, at dette er tilfældet. Opsummerende kan det siges om udvælgelse og besvarelse: Der er udvalgt et antal klasser på udvalgte skoler. Klasserne er ikke nøven- 7 DEL

8 digvis repræsentative for de elever, som havde muligheden for at vælge den elektroniske opgave. Antallet af besvarelser pr. klasse er meget ujævnt fordelt, det ville have været mere ideelt med en mere jævn fordeling. Det ser dog ikke ud til, at det er bestemte typer/ grupper af elever som ikke har besvaret. På trods af disse kommentarer, er det vores vurdering, at selvom der kan være grund til at behandle resultaterne af undersøgelsen med varsomhed, giver det god mening at anvende projektets resultater som indikationer på, hvordan eleverne vurderer den elektroniske eksamen. Antallet af respondenter og validitet Respondenterne er som nævnt opdelt i tre grupper: Elever som har anvendt den elektroniske eksamensopgave og besvaret elektronisk (120 elever) Elever som har anvendt den traditionelle (papirudgave) eksamensopgave og har besvaret elektronisk (32 elever) Elever som har anvendt den traditionelle (papirudgave) eksa mensopgave og besvaret på papir. (5 elever) Resultaterne er mest valide for gruppen med 120 elever og herefter kommer gruppen på 32 elever. Resultaterne for gruppen af 5 elever er, isoleret og som gruppe betragtet, stort set ikke anvendelige. Disse elevers besvarelse er dog blevet analyseret sammen med de øvrige 32 elever, der har besvaret den traditionelle eksamensopgave. Derfor fremtræder denne gruppe med et samlet antal respondenter på 37. Den kvalitative undersøgelse Der er i virkeligheden ikke tale om én kvalitativ undersøgelse. Den kvalitative del af evalueringsprojektet bestod primært i en række af interviews med forskellige formål og dermed forskellige fokus, alt efter hvilken type informanter, der har bidraget til undersøgelsen. Rammer og mål med disse interviews er beskrevet nedenstående. Semistrukturerede spørgerammer dannede grundlaget for interviewene. Interviewene blev optaget på bånd. Derudover er der udsendt en række skriftlige spørgsmål til de it-ansvarlige på de skoler, som deltog i evalueringsprojektet. Spørgsmålene var åbne og vil blive behandlet på linie med interviewene. Elevinterviews På hver af tre skoler blev der udvalgt en lille gruppe af elever, som efter afslutningen af eksamen i engelsk A den blev interviewet om den elektroniske opgave. Gruppeinterview blev valgt som form. Erfaringsmæssigt giver denne organisering også mere prægnante og forskellige vurderinger fra informanternes side end enkeltinterviews. Interviewene var planlagt til at vare 1 1½ time. Eleverne fik en mindre belønning for deres deltagelse. Lærerne udvalgte eleverne. Eleverne skulle, så vidt det var muligt, repræsentere forskellige faglige præstationsniveauer (årskarakterer). Formålet med elevinterviewene var at få uddybet en række af spørgsmålene i spørgeskemaet, samt at få en beskrivelse af, hvordan eleverne havde arbejdet med den elektroniske opgave. Lærerinterviews Der blev fortaget interview med lærerne på de samme skoler, som der blev gennemført elevinterview. I alt tre faglærere blev interviewet. Interviewene havde fokus på lærernes didaktiske overvejelser og pædagogiske begrundelser i forbindelse med den elektroniske opgave. Lærerne blev honoreret for deres medvirken i undersøgelsen. Censorinterviews Fagkonsulenten udpegede tre censorer, som hver især blev interviewet den , hvor censorerne var samlet i forbindelse med årets censormøde i Odense. Disse interviews havde fokus på, hvorvidt der er særlige bedømmelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med den elektroniske opgave. Interviews med Eksamenskommissionen for den elektroniske opgave Interviewet med eksamenskommissionen blev ligeledes afholdt den og blev gennemført som et gruppeinterview. Dette interview havde fokus på, hvilke overvejelser eksamenskommissionen har gjort sig om forholdet mellem faglige mål, teksternes form og indhold og hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af den elektroniske opgave. Spørgeskema til skolernes it-ansvarlige Den blev der sendt et mindre spørgeskema til de it-ansvarlige på 7 ud af de 9 skoler, som havde deltaget i evalueringen. Når der ikke blev sendt spørgeskema til de sidste to skoler, skyldes det, at vi, på trods af flere henvendelser, ikke fik de nødvendige oplysninger fra de sidste to skoler. Spørgeskemaet bestod af åbne spørgsmål om, hvilke opgaver den it-ansvarlige varetager i forbindelse med afholdelse af eksamen med brug af elektroniske opgaver, og hvordan den it-ansvarlige vurderer skolens ressourcer i forbindelse med denne type af opgaver. Endelig bad vi også de it-ansvarlige om at udtale sig om de tekniske problemer, eleverne oplevede i eksamenssituationen, og bad om en vurdering af, hvorvidt der er særlige tekniske barrierer i forbindelse med afholdelse af eksamen med elektroniske opgaver i en større målestok end i dag. Vurdering af de kvalitative data Elevinterviewene er tænkt som et supplement til den kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Det har været hensigten at få de interviewede elevers forskellige oplevelser og vurderinger gengivet på en måde, som ikke er mulig i en kvantitativ undersøgelse. Vurderingen af et elevudsagns væsentlighed begrundes dermed ikke kvantitativt. Dette ville ikke have nogen mening, hverken i forhold til antallet af de interviewede eller den måde, de interviewede er 8 DEL

9 udvalgt på. Det samme gælder egentlig også for både lærer- og censorinterviewene, blot var hensigten her en anden. Nemlig at få den pædagogiske og didaktiske side belyst på linie med den bedømmelsesmæssige. Det første skærmbillede, som eleverne møder, når cd-rommen er åbnet er følgende: Alle medlemmerne af kommissionen medvirkede i interviewet. Intentionen med interviewet var at få klarlagt kommissionens overvejelser i forbindelse med udviklingen af den elektroniske opgave. Kun tre af de syv it-ansvarlige besvarede spørgeskemaet. Det vides ikke, hvorfor flere ikke tog sig tid til at besvare henvendelsen. Besvarelserne er dog alligevel medtaget i afsnittet Resultaterne af den kvalitative undersøgelse, og kan læses som en række eksempler på overvejelser over, hvorvidt der er it-barrierer på skolerne, som kan besværliggøre anvendelse af elektroniske opgaver. 4. De to typer af eksamensopgaver Hvad enten eleverne vælger den ene eller anden type af eksamensopgave, må eleverne ved den skriftlige eksamen i engelsk A medbringe de skriftlige hjælpemidler, de ønsker, og de har den samme tid til rådighed. Men opgaverne er forskellige, og kravet om, hvor mange ord eleverne skal skrive i deres besvarelse, er forskellig. I dette afsnit vil vi kort præsentere de to opgavetyper. Det første menupunkt er Vejledning : Skærmbilledet er vist her. Papirudgaven Eleverne skal løse tre opgaver. Eksamensopgaven består af opgavebeskrivelserne samt et vedlagt hæfte med grundteksten, som består af i alt tre tekster. I den første opgave, som vægtes med 25 %, skal eleverne give et resumé på dansk af den engelske tekst Immigrant Britain. Resumeet skal have et omfang af ca. 200 ord. Den anden opgave, som ligeledes vægtes med 25 %, er en oversættelse fra dansk til engelsk af et tekstuddrag. Eleverne kan læse hele teksten i grundteksten. I den tredje opgave, som vægtes med 50 %, skal eleverne vælge mellem opgave A, hvor produktet er et manuskript til en tale på engelsk, og opgave B, hvor eleverne skal skrive et essay på engelsk, samt give essayet en passende overskrift. Eleverne skal i opgave tre anvende oplysningerne i grundteksten og eleverne får at vide, at der lægges vægt på en selvstændig og fyldig besvarelse. Eksamensopgaven finder eleverne under menupunktet instruktion. Skærmbilledet viser, hvordan eleverne får eksamensopgaven præsenteret. Den elektroniske opgave Opgaven består af en cd-rom, samt et papirindlæg med systemkrav og en vejledning til eleven om symboler på cd en, der angiver filmeller tvklip samt lydklip. Eleverne får også en anvisning på, hvad de kan gøre, hvis cd-rommen ikke starter automatisk fra cd-rom drevet. 9 DEL

10 Eleverne skal løse tre opgaver, en opgave A, B, hvor C er elektronisk.cd-rommen indeholder baggrundsmateriale, som eleverne skal sætte sig grundigt ind i for at løse opgaverne. I den aktuelle eksamensopgave er der fire forskellige tekster: et todelt videoklip Workforce Crises og Businessweek March, videoklippet BT Flixible Workers og en tekstfil When an angry staff puts the age into rage. I opgave C skal eleverne som nævnt lave en oversættelse. Nedenstående vises skærmbilledet, som viser instruktionen til denne opgave. For både opgave A og B skal eleverne vælge mellem to opgaver. Til opgave A er der yderligere inspirationsmateriale. Eleverne bliver gjort opmærksom på, at de kan finde en forklaring på vigtige termer i Fact Sheet. Billedet nedenstående viser skærmbilledet, som eleverne møder under opgave A1. På skærmbilledet ses, at eleverne kan få hjælp til at strukturerer en rapport i memoform, linket vises på skærmbilledet. Eleverne kan også finde hjælpen i toolboxen i menuen. I toolboxen finder eleven hjælp til alle de produktformer, de skal anvende. Hvis eleverne vælger opgave A2 skal de skrive et essay. I opgaveformuleringen henvises ikke til British Telecom. Eleverne skal beskrive det rummelige arbejdsmarked og diskutere fordele og ulemper ved fleksibilitet for virksomheden, medarbejderne og samfundet nu og i fremtiden. Eleverne skal får at vide, at de skal tage udgangspunkt i baggrundmaterialet, og at de kan anvende inspirationsmaterialet, som består af to tekstfiler og et videoklip. Eleverne får angivet et link til toolboxen, hvor de kan hjælpe til, hvordan de strukturerer et essay. I opgave B skal eleverne vælge mellem at skrive et brev eller en mail. Begge opgaver har reference til British Telecom, og eleverne får at vide, at der skal tages udgangspunkt i baggrundsmaterialet. Der er ikke inspirationsmateriale til opgave B. Eleverne får - på samme måde som i opgave A - et link til Tool Boxen. 5. Resultaterne af den kvantitative undersøgelse Eleverne på udvalgte hold blev som nævnt bedt om at udfylde et nedbaseret spørgeskema i umiddelbar forlængelse af, hvad de havde afsluttet den skriftlige eksamen i engelsk A. 157 elever efterkom denne anmodning, og disse elever fordeler sig således: 120 elever, som har valgt den elektroniske opgave og skrevet opgaven på computer, 32 har valgt papirudgaven, men anvendt computer til at skrive opgaven, samt 5 som har valgt papirudgaven og har besvaret med papir og blyant. I det følgende vil resultataerne af spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret ud fra følgende temaer Valg af eksamensopgave Valg af delopgaverne i den elektroniske opgave Elevernes arbejde med materialerne i den elektroniske opgave Print af dokumenter fra cd-rommen Tekniske problemer under eksamen Hvert afsnit vil blive afsluttet med en række opsummerende kommentar. Konklusionen på undersøgelsen skal læses i sammenhæng med den kvalitative undersøgelse, som præsenteres ii afsnit 6. Frekvenstabeller for elevernes besvarelser af spørgeskemaet er vedlagt som bilag II i rapporten. De data, som respondenterne har leveret i spørgeskemaundersøgelsen, er blevet analyseret og en del af disse medtaget i dette afsnit, både i tabelform og i kommentarer til tabellerne. Nogle af de kryds, der er foretaget, har fremvist så 10 DEL

11 små forskelle eller minimale sammenhænge, at vi ikke har ment, at de kunne bruges som en del af resultaterne i projektet. Valg af eksamensopgave I afsnittet her vil vi se på, om der, ud fra forskellige baggrundsmateriale, er forskel på, hvem der vælger de forskellige eksamensformer. Hvem vælger hvilken eksamensopgave? Der er blandt eleverne 60% kvinder og 40% mænd. Der er ingen forskel på valg af opgaveform, når der krydses med køn. Der er flest 19 og 20 årige blandt eleverne. Der er ingen væsentlig forskel på alder og valg af eksamensform. Der er en svag sammenhæng mellem årskarakterer og valg af eksamensopgave, sådan at der er flest med høje karakterer, der vælger den elektroniske opgave. Lægger man karaktererne sammen i internvaller, så er der 87%, blandt elever med i årskarakter, som har valgt den elektroniske opgave og 13% har valgt papirudgaven. Blandt elever, med karakter i intervallet 7-9, er der 77% som vælger den elektroniske og 22% som vælger papirudgaven. For de få, der har fået karakteren 6, er der 50%, der vælger den elektroniske, og 50% der vælger papirudgaven (antallet af elever med karaktereren 6 er dog nomimalt meget lille og svært at basere en konklusion). Samlet set er der således en svag tendens til, at det er de mest falilgt stærke elever, der vælger den elektroniske eksamensopgave. Hvorvidt eleverne selv har en computer har ikke nogen betydning for, hvilken opgavetype de vælger, men der er en sammenhæng mellem, hvor ofte eleverne har computer med i skole og deres valg af opgavetype. Ser man på yderpunkterne, så har 89 % af de elever, som altid har deres computer med i skole, valgt den elektroniske opgave og blandt de, som aldrig har den med, er det kun 56 %. Sammenhængen er rimelig klar, da også de, som sjældent har computeren med, ligger lavt. Men sammenhængen er ikke lineær, da dem, som har den med ind i mellem, også har en høj score på valg af elektronisk opgave. Der er dog stadig noget, der tyder på, at de elever, som har vænnet sig til at anvende deres egen bærbare computer hver dag eller ofte, i større omfang vælger den elektroniske opgave. Men der er fortsat over halvdelen af de elever, som sjældent eller aldrig har deres bærbare computer med i skole, der vælger den elektroniske opgave. Figur 2. Sammenhæng mellem årskarakter og valg af opgavetype 11 DEL

12 Figur 3. Viser hvor ofte eleverne, som har valgt den elektroniske opgave, henholdsvis papirudgaven, har deres bærbare compuptere med i skole. Der er meget klar sammenhæng mellem antalt gange, som eleverne inden eksamen har prøvet at arbejde med elektroniske eksamensopgaver og deres valg af eksamensform. Jo flere gange eleverne har prøvet den elektroniske eksamensform, jo større er tendens til at de også vælger den til eksamen. 52% af de elever, der har prøvet den elektroniske eksamensopgave to gange vælger også denne opgavetype til den rigtige eksamen, mens det gælder 94% af de elever, der har prøvet opgaventyepen mere end tre gange. Tabellen viser i øvrigt, at de fleste af eleverne (80 ud af 152) har prøvet at løse den elektroniske opgave mere end tre gange. Figur 4. Viser ofte eleverne, som har valgt den elektroniske opgave, henholdsvis papirudgaven har prøvet at arbejde med en elektronisk eksamensopgave. Eleverne svarer, at de enten er gode eller meget gode til at anvende engelsk stavekontrol. Der er en meget svag tendens til, at de, som siger de er meget gode til at anvende engelsk stavekontrol, i lidt mindre omgang vælger den elektroniske opgave end både de, der svarer at de er godt eller svarer at de hverken er gode eller dårlige til at anvende engelsk stavekontrol. 12 DEL

13 Hvor god er du til at anvende engelsk stavekontrol? X Opgavetype Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Total Elektronisk Papir Total Antal % Antal % Antal % 46 73% 17 27% % 64 83% 13 17% % 9 82% 2 18% % 1 100% 1 100% % 32 21% % Figur 5. Viser hvor hvordan eleverne, som har valgt den elektroniske opgave, henholdsvis papirudgaven, vurderer sig selv i forhold til anvendelse af engelsk stavekontrol. Tendensen er præcis den samme, når der spørges om, hvor gode eleverne er til at anvende engelsk grammatikkontrol. Neden for er vist, hvor gode eleverne er til at anvende dansk/ engelsk ordbog. Her er også en svag tendens til, at del elver, som vurderer sig selv som meget gode i lidt lavere omfang end de som vurderer sig som gode, vælger den elektroniske opgave. Tendensen er dog svag. Der er for få svar i kategorien hverken god eller dårlig til, at der kan lægges vægt på den tendens, det viser. Figur 6. Viser hvordan eleverne, som har valgt den elektroniske opgave, henholdsvis papirudgaven, vurderer sig selv i forhold til anvendelse af dansk/ engelsk ordbog. Billedet for anvendelse af engelsk/dansk ordbog er det samme som for dansk/engelsk ordbog. Opsummerende kan vi fremhæve følgende: Det fremgår senere i rapporten, at eksamenskommissionen mener, at én af intentionerne med den elektroniske opgave er, at mindre boglige elever vil have større glæde af den elektroniske opgave end af papirudgaven. I forhold til dette må det være interessant, at der er en svag tendens til, at det er de mest fagligt stærke elever, der vælger den elektroniske eksamensopgave. Dette resultat vil formentlig ikke overraske de lærere, der er blevet interviewet, idet de tilkendegiver, at de er overraskede over, at der ikke er flere af de såkaldte svage elever, som vælger den elektroniske opgave. Det er formentlig hverken overraskende, at de elever som har vænnet sig til at anvende deres egen bærbare computer hver dag eller ofte, i større omfang vælger den elektroniske opgave end andre eller eller jo at flre gange eleverne prøver den elektroniske opgave, jo mere tilbøjelige er de til at vælge denne eksamensform. Det er svært at forklare, hvorfor de elever som vurderer sig selv til at være meget gode till de tekniske hjælpeprogrammer, såsom stavekontrol, grammatikkontrol og ordbøger i et mindre omfang vælger den elektroniske opgave. Begrundelser for at vælge opgaveform Både de elever, som har valgt den elektroniske opgave, og de elever, som har valgt den traditionelle papiropgave (og enten svaret elektronisk eller på papir), er blevet spurgt om, hvorfor de valgte som de gjorde. Eleverne kunne afkrydse flere svarmuligheder på spørgsmålet Hvorfor valgte du den elektroniske eksamensopgave? henholdsvis Hvorfor valgte du papirudgaven af eksamensopgaven?. Selvom intentionerne med at stille disse spørgsmål til de to 13 DEL

14 Selvom intentionerne med at stille disse spørgsmål til de to grupper af respondenter har været ens, kan spørgsmålene i sagens natur ikke være helt ens og kan derfor ikke sammenlignes direkte. Valg af den elektroniske opgave Blandt de elever, som har valgt den elektroniske opgave, har eleverne tilsammen givet 543 begrundelser, hvilket betyder, at hver elev i gennemsnit har valgt lidt over fire begrundelser. Hvis man siger, at baggrunds- og inspirationsmaterialet svaer til det, der i papirudgaven, kaldens grundteksten, vil det være sådan, at det særlige ved den elektroniske gave fx videoklip og toolbox er blandt de forhold, som eleverne vægter højt. 8 Herefter følger begrundelser som, at læreren opfordrede klassen, fortrolighed med opgaveformen samt mulighed for bedre at overskue den elektroniske opgave end papirudgaven (godt 40 %). Det er de begrundelser, som vedrører træk den elektroniske opgave, der får flest svar: mulighed for baggrundsmaterialer, inspirationsmateriale til opgaven, videoklip og toolbox. Der er relativt få (20 %), som tror, at de får en højere karakter ved at vælge den elektroniske opgave. Få (10 %) har valgt den elektroniske opgave, fordi andre i klassen gjorde det. 7 % svarer det er en tilfældighed, at de valgte den elektroniske opgave. Hvis man dermed omvendt kan antage at 93% har været bevidste og afklarede om deres valg så er det jo en høj andel. start her se i gammel manuskript Figur 7 viser, hvilke begrundelser eleverne, som har løst den elektroniske eksamensopgave, har valgt at afkrydse. 2. I spørgeskemaet fik vi desværre ikke opgivet fact sheet som en valgmulighed under besgrundeelser for at vælge den elektroniske opgave, men som det fremgår senere er der en del elever, som slet ikke bruger fact sheet. 14 DEL

15 11% - eller 13 elever - svarer, at de havde andre årsager til at vælge den elektroniske opgave. Otte af dem skriver, at de ikke kunne vælge papirudgaven. To skriver, at de slap for at lave et dansk resumé ved at vælge den elektroniske udgave. Spørgsmålet er, om der er sammenhæng mellem elevernes begrundelser og så bestemte baggrundsdata. Det vil kun være de otte øverste svarmuligheder i tabellen oven for, som indgår i denne analyse, da der er for få besvarelser af de øvrige svarmuligheder til, at det er statistisk relevant at krydse dem med baggrundsdata. Ser man på køn er der relativt små forskelle mellem drengenes og pigernes begrundelser for at vælge den elektroniske opgave. Der er fx 63 % af pigerne, der valgte den elektroniske opgave, fordi de godt kan lide at få baggrundsmateriale til opgaven og 56 % af drengene. For nogle af de andre svarmuligheder er det drengene, som ligger lidt højere end pigerne. Der er en svag tendens til, at det er de yngre elever, som er mest begejstrede for de nye muligheder der ligger i den elektroniske opgave (mulighed for baggrundsmaterialer, inspirationsmateriale til opgaven, videoklip og toolbox). Det er også de yngre frem for de ældre elever, der i største omfang svarer, at deres lærer opfordrede dem til at vælge den elektroniske opgave. Ser man på årskarakter er der forskelle på mellem 1-18 procentpoint i prioriteringen af de otte spørgsmål om årsager til at vælge den elektroniske opgave. De fleste forskelle er dog ret små. Den største forskel er mellem de 54 % af dem, som har i årskarakter og svarer, at de er fortrolige med den elektroniske opgave. Her er der kun 36 % af de, som har mellem 7-9 i årskarakter, som angiver afkrydser denne svarmulighed. De, som ikke har en bærbar computer, er tilbøjelige til i højere grad at nævne fordelene ved mulighed for baggrundsmaterialer, inspirationsmateriale til opgaven, videoklip (16 17 % højere) som årsag til at vælge den elektroniske opgave end dem, der ikke har en bærbar computer. Der er stort set ikke forskel på, hvordan de elever, som er gode eller meget gode til engelsk stavekontrol begrunder deres valg af den elektroniske opgave (de som svarer hverken god eller dårlig, eller dårlige er for få til at indgå i analysen). For dem, der er gode eller hverken gode eller dårlige til engelsk grammatikkontrol er der forskel på besvarelserne af de otte spørgsmål om, hvorfor den elektroniske opgave er valgt. De som er meget gode til at anvende dansk/engelsk ordbog har i lidt højere grad sat kryds ved et af de otte begrundelser om, hvorfor de har valgt den elektroniske opgave (4 27 % højere) end de, som er gode. Det er særligt ved begrundelsen om bedre at kunne overskue den elektroniske opgave, at den markant største forskel på 27% optræder. Eleverne havde mulighed for at give den elektroniske opgave nogle ord med på vejen. Elevkommentarerne kan ses i frekvenstabellen, der er vedlagt som bilag II. Elevernes personlige kommentarer samler sig primært om to forhold: At eleverne ikke have noget andet valg At eleverne gerne vil slippe for at skrive det engelsk resumé, som er krævet i papirudgaven Men der er også kommentarer for og imod opgavetypen: man misforstår den ikke så nemt og man får en bedre forståelse af opgaven som helhed Jeg har dog fortrudt, da jeg hellere ville have haft den almindelige opgaves refereringsopgave end to opgaver, hvor man skal skrive selvstændigt, som det er tilfældet med den elektroniske Valg af den traditionelle opgave (papirudgaven) Eleverne, som har valgt papirudgaven af eksamensopgaven, har også kunnet give lige så mange grunde til det valg, de har foretaget, som eleverne der valgte den elektroniske udgave. Der er i alt givet 88 begrundelser blandt 37 8 elever, svarende til knap to og en halv grund pr. elev. Det er meget markant, at 81 % svarer, at de bedre kan overskue papirudgaven end den elektroniske udgave af opgaven. Vi kan jo ikke ud fra dette resultat nærmere forklare, hvad eleverne forstår ved bedre at kunne overskue papirudgaven, men nedenstående elevcitat henviser til en udlægning af resultatet. 49 % vil helst arbejde med den type tekster, som indgår i papirudgaven. Heller ikke ved denne afkrydsningsmulighed kan vi give nogen entydig forklaring, men blot henvise til, at papirudgaven jo i sagens natur kun består af skrevne tekster. Det tekniske spiller også en rolle, men en mindre rolle. Således er der omkring en fjerdedel, som ikke synes, de har nok øvelse i at besvare den elektroniske udgave og en fjerdeldel, som ikke synes de er fortrolige med det tekniske (cd-rom og computer). Der er stort set ingen elever, som har givet begrundelserne for at vælge papirudgaven et ord med på vejen, men nedenstående er der to udsagn fra elever: 3. I gruppen af respondenter er både de 32, som har anvendt computer ved besvarelsen af papirudgaven, og de 5 som anvendte papir og blyant. 15 DEL

16 Det er meget nemmere at finde rundt i papirudgaven. Det er ofte man kan huske noget man har læst i netop én spalte, men sådan noget er næsten umuligt at finde i den elektroniske opgave med de videointerviews. Foretrækker klart papirudgaven. Det handler måske om at man ikke er vant til den elektroniske endnu. Figur 8 viser, hvilke begrundelser eleverne, som har løst papirudgaven, har valgt at afkrydse. De to køn svarer stort set ens, hvad angår bedre at kunne overskue papiropgaven og bedst lide den type tekster, som indgår i papirudgaven. Der er markant flere kvinder (36 %) end mænd (13 %), der ikke synes, at de har nok øvelse i den elektroniske opgave. På samme måde er der 36 % kvinder, som ikke er fortrolige med det tekniske og kun 7 % mænd. Omvendt er der 33 % mænd, der tror de får en højere karakter ved at vælge papirudgaven og kun 9 % kvinder. 8 vælge papiropgave, fordi man tror, at man får en højere karakter i denne opgave. Om elevernes begrundelse for deres valg af eksamensopgave kan vi opsummerende fremhæve følgende: Det mest i øjnefaldende ved elevernes begrundelser for valg af eksamensopgave er, at de netop fremhæver det, der karakteriserer de to forskellige opgavetyper. Om eleverne selv har en bærbar computer har ikke stor betydning for de spørgsmål, som handler om bedre at kunne overskue papiropgaven og bedst kunne lide den type tekster, som indgår i papirudgaven. Der er 32 % af de elever, som har en bærbar computer, som svarer, at de ikke har nok øvelse i at besvare den elektroniske opgave og kun 11 % af dem, som ikke har en bærbar. Der er lige mange om de har en bærbar computer eller ej som svarer, at de ikke er fortrolige med det tekniske. Det samme gælder for spørgsmål om at Når eleverne skal afkrydse nogle begrundelser for deres valg af eksamensopgave, er det Jeg kan godt lide at jeg kan få baggrundsmateriale til opgaven som scorer højest. Dette resultat er formentlig ikke signifikant, idet man måske kan sige, at eleverne, der har valgt papirudgaven, også har en form for baggrundsmateriale, her kaldet grundteksten. Men undersøgelsen viser, at eleverne vægter de øvrige karakteristika ved den elektroniske opgave højt, idet svarmulighederne, der relaterer sig til inspirationsmaterialet, videoklip og toolbox er dem, som eleverne i øvrigt i størst omfang har afkrydset. 4. Det giver ikke mening at krydse med alder og årskarakter, fordi der er så få respondenter i hver aldres- og karaktergruppe. Elevernes fortrolighed med den elektroniske opgavetype, og lærerens opfordring til at vælge opgaven er de muligheder, som derefter scorer flest gange. I forhold til fortroligheden med opgaven, er det 16 DEL

17 måske interessant, at der er flere af de elever, som har fået en top årskarakter, som afkrydser denne begrundelse frem for eleverne med middelkaraktererne. Det er interessant at lidt mere end 80 % svarer, at de bedre kan overskue papirudgaven end den elektroniske udgave af opgaven, og at knap halvdelen af de elever, der har valgt papirudgaven, helst arbejder med den type tekster, som indgår i papirudgaven. De sidste resultater kan pege på, at der er forhold omkring, hvordan elever arbejder med teksterne, når de arbejder med henholdsvis den elektroniske og med papirudgaven, som kunne være interessant at få undersøgt nærmere. I resultaterne af den kvalitative undersøgelse vil vi komme lidt ind på, hvordan eleverne arbejder med den elektroniske opgave, men det har ikke indgået i dette projekt at undersøge elevernes arbejde med papirudgaven. Valg af delopgaverne i den elektroniske eksamensopgave Eleverne har skullet besvare tre opgaver. Til opgave A og B har de kunnet vælge mellem to forskellige typer af opgave, mens C var obligatorisk for alle % har valg opgave A1 - Rapport i memoform - 38 % har valgt opgave A2 - Essay - 63 % har valgt opgave B % har valgt opgave B2 - Brev Der er nogle flere mænd (71 %) end kvinder (56 %) der vælger opgave A1. Det omvendte gælder for valg af opgave A2. Der er ingen sammenhæng mellem forskellige årskarakterer og valg af opgave A1 og A2. Eleverne kan ikke vælge forskellige produkttyper i papirudgaven fra 2007, og det er måske tankevækkende, at når eleverne får et valg mellem to produktformer er det kun 38 % der her vælger essayet. Elevernes arbejde med materialerne i den elektroniske opgave Papirudgaven indeholder en såkaldt grundtekst, den elektroniske opgave indeholder baggrunds- og inspirationsmateriale samt skabeloner for, hvordan opgaveprodukterne skal struktureres. Der ud over er der på cd-rommen Fact Sheet, hvor eleverne kan få en engelsksproget ordforklaring. Et af spørgsmålene vedr. den elektroniske opgave er, om eleverne anvender de forskellige materialer, og hvordan de vurderer materialerne. Baggrundsmaterialet Det er både interessant, om elever har set/læst baggrundsmaterialet, inden de gik i gang med opgave, og om de anvendte materialet undervejs. Baggrundsmaterialet består af fire filer. 63 % eller knap to tredjedele har set/læst hele baggrundsmaterialet inden de valgte opgave og godt en fjerdedel (28 %) har set/læst dele af det. Det betyder at der er få som slet ikke har set/læst det (7 %). Konklusionen er således, at de fleste elever har orienteret sig grundigt i baggrundsmaterialet og kun få har slet ikke orienteret sig i det % af de elever, der har opnået middel (7-9) årskarakterer vælger opgave B1, mens det kun gælder for 38 % af dem med høje årskarakterer (10-11). De med høje karakter vælger således hyppigst ophave B2, men de med middel årskarakter vælger opgave B1. Der er ingen forskel på, hvor stor procentdel af kvinderne og mændene som vælger opgave B1 eller B2. Man kan sige, at fordelingen af eleverne på delopgaverne både i opgave A og B fortæller, at eleverne benytter sig af, at de kan vælge mellem forskellige delopgaver. Undersøgelsen kan ikke sige noget om særlige eller dominerende begrundelser, når eleverne vælger sådan, som de gør. Det kan skyldes vidt forskellige forhold, fx elevernes erfaringer med produkttyperne, elevernes opfattelse af, hvilken opgavetype baggrundsmaterialet bedst kan bidrage til, elevernes opfattelse af opgavernes sværhedsgrad og meget andet. Faglærerne er formentligt bedre i stand til at tolke ovenstående resultater i forhold til deres erfaringer fra den daglige undervisning. Men hvis vi sammenligner produktformerne i papirudgaven med produktformerne i den elektroniske opgave, er det måske tankevækkende, at produktformen i opgave B i papirudgaven er et essay. Figur 9: Viser hvor om en andel, der eller læste baggrundsmaterialet inden valg af opgaven. Der er ingen forskel på i, hvor høj grad mænd og kvinder har set /læst baggrundsmaterialet inden valg af opgave. Der er heller ingen væsentlig forskel på de med høje årskarakterer (10-11) og de med middelkaraktererne (7-9). De, som har fået 6 i årskarakter, ser/læser baggrundsmaterialet i væsentlig mindre grad en de to andre grupper, men der er så få respondenter i gruppen, at det ikke er sikkerhed for at resultatet er validt. Når der spørges ind til, i hvilket omfang eleverne anvendte baggrundsmaterialet under eksamen, så er der ikke den helt store forskel på anvendelsen af de fire filer. Det generelle billede er, at omkring to ud af fem har åbnet filen og fundet lidt de kunne bruge 5. Ved ved ikke om det er fordi de har læst/set en eller to filer, eller måske dele af alle filer 17 DEL

18 opgaven og omkring en tredjedel har fundet meget de kunne bruge til opgaven. Ser man på de, som har åbnet filen, men ikke fundet noget, de kunne bruge, så er der dog stor forskel. Idet det gælder for omkring hver femte elev i relation til filerne When an angry staff puts the age into rage og BT Flexible Workers, men kun for omkring en ud af tyve har benyttet de to sidste filer. Mellem 5-10 % svarer ved ikke, og mellem 4-8 % har ikke åbnet filerne. Samlet set er der kun få der ikke har åbnet filerne under opgaveskrivningen, hvilket må vurderes som positivt. Det er ikke alle der har fundet noget de kunne bruge i filerne, men mellem % har fundet noget, de kunne bruge i hver enkelt fil. Hvorfor der er denne forskel på elevernes brug af de fire filer, kan vi ikke sige noget om. Nogle elever nævner, både i kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen og i elevinterviewene, at de finder den tekniske kvalitet, især lydsiden, problematisk. Det er også relevant at undersøge om der er forskel på anvendelsen af baggrundsmaterialet blandt de elever som svarede at de havde valgt den elektroniske opgave fordi jeg kan godt lide at få baggrundsmateriale til opgaven og de som ikke gjorde. Der er ingen forskel i forhold til at have set eller læst baggrundsmaterialet inden eleverne valgte opgave. Blandt dem der valgte den elektroniske opgave på grund af baggrundsmaterialet er der lidt flere, som fandt meget de kunne bruge i filerne Workforce Crisis samt When an angry staff put the age into rage. Tilsvarende er der lidt færre, som svarer, at de fandt lidt de kunne bruge. Der er ingen forskel vedrørende de to resterende baggrundsfiler. Samlet set er der således ikke nogen klar sammenhæng mellem elevernes valg af baggrundsmaterilae som årsag til at vælge den elektroniske opgave og deres svar på, hvordan de agerer i forhold til baggrundsmaterialet, og de som ikke har, har anvendt baggrundsmaterialet nogenlunde lige meget. Hvorfor der er denne forskel på elevernes brug af de fire filer, kan vi ikke sige noget om. Nogle elever nævner, både i kommentarer til spørgeskemaundersøgelsen og i elevinterviewene, at de finder den tekniske kvalitet, især lydsiden, problematisk. Hvis lydkvaliteten af de to sidstnævnte filer opleves som bedre end videoen BT Flexible Workers kan der her ligge en forklaring. Men indholdet, elevinteresse m.m. kan lige så vel have haft indflydelse på, at eleverne finder så lidt de kan bruge. Der er ikke forskel mellem kønnene i forhold til, hvor meget eller lidt de kunne finde i baggrundsmaterialerne, kun ved teksten When an Figur 10. Viser hvilket omfang eleverne har åbnet filerne i baggrundsmaterialet og fundet noget, de kunne bruge til opgavebesvarelsen. Hvis lydkvaliteten af de to sidstnævnte filer opleves som bedre end videoen BT Flexible Workers kan der her ligge en forklaring. Men indholdet, elevinteresse m.m. kan lige så vel have haft indflydelse på, at eleverne finder så lidt de kan bruge. Trefjerdele (75 %) vurderer, at de i nogen grad synes baggrundsmaterialet var relevant for de opgaver de skulle løse og 38 % at det i høj grad var relevant. Kun få svar i ringe grad eller slet ikke. Der er ikke forskel mellem kønnene i forhold til, hvor meget eller lidt de kunne finde i baggrundsmaterialerne, kun ved teksten When an angry staff put the age into rage, som i øvrigt er den eneste tekstfil i baggrundsmaterialet, er der en forskel. Kvinder fandt i lidt højere grad meget de kunne bruge end mændene gjorde. Ved teksten Workforce Crisis kan man sige, at de med en middel årskarakter (7-9) svarer i lidt højere grad, at de fandt meget de Figur 11: Viser i hvor høj grad eleverne synes at baggrundsmaterialet var relevant. 18 DEL