PARKINSONKOORDINATOR I KOMMUNEN FORDI DET NYTTER! KIRSTEN HOFF OG MARIE LOUISE KJØLBYE
|
|
- Lene Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARKINSONKOORDINATOR I KOMMUNEN FORDI DET NYTTER! KIRSTEN HOFF OG MARIE LOUISE KJØLBYE
2 Parkinsonkoordinator en idé for jeres kommune? En kommunal parkinsonkoordinator er en stor hjælp for borgere, der er ramt af Parkinsons sygdom. Det viser to forsøgsprojekter, gennemført i tre kommuner, Frederiksberg, Gladsaxe og Herlev. Her finder I idéer til at bruge erfaringerne fra projekterne. God læselyst! HVAD VIRKEDE? Alle 123 parkinsonramte, der deltog i projektet, bevarede sammen med familien deres livskvalitet og boligstatus i projektperioden. Det skete, selv om sygdommen forværredes. De, der var i arbejde, fastholdt kontakten til arbejdsmarkedet. Alle deltagere anbefaler en parkinsonkoordinator til andre. Fantastisk det var som at få en livline. Parkinsonramt, 2013 Projektets succes skyldes en vifte af faktorer, der tilsammen peger på et bredt behov for koordinering: Koordinatoren har formidlet kendskab til vigtige kontakter, som de parkinsonramte ikke selv opsøgte: Kommunernes visitation, vederlagsfri fysioterapi, neurolog, kommunikationscenter, ergoterapeut, diætist, rehabilitering, aktiviteter i Parkinsonforeningen, talepædagog og motionscentre. Samtaler med koordinatoren oplyste de parkinsonramte om emner, der bidrog til bedre egenomsorg. Emnerne var flg. psykosociale og lægelige problemstillinger: Funktionsniveau, medicinering, motion, hjælpemidler, humør, netværk, søvn, vægt, medicinbivirkninger, fritidsaktiviteter, bopæl, forstoppelse og urinvejsproblemer. PARKINSONRAMTE HAR BRUG FOR FAGFOLK De fleste parkinsonramte får brug for hjælp og støtte fra deres kommune. Den rigtige indsats fra kommunen kan sikre, at borgere med parkinson kan blive længere på 2
3 arbejdsmarkedet, blive boende i eget hjem og bevare deres livskvalitet, selv om sygdommen forværres. Mange med Parkinsons sygdom får dog ikke den behandling og støtte, de har brug for. Det skyldes, at borgere med Parkinson kan have svært ved at opsøge den relevante hjælp og behandling. Parkinsons sygdom påvirker alle dele af borgerens liv og funktionsevne. Sygdommens symptomer er både motoriske og non-motoriske, dvs. mere skjulte. Ofte har personer med Parkinson komplekse sygdomsforløb og flere diagnoser. Symptomer og forløb svinger fra dag til dag og fra person til person. Den samme behandling virker ikke ens på alle. Læge og neurolog på den parkinsonramtes faste behandlingssted kan sørge for medicinsk behandling. Det bedst mulige funktionsniveau for ramte og pårørende forudsætter dog, at den parkinsonramte Der findes omsorg i kommunen, hjælpemidler og fysioterapi, som er fantastisk. Vi har det skægt, og man får det så godt bagefter. Parkinsonramt, nydiagnosticeret, 2015 har tæt kontakt også med andre fagfolk, der kender sygdommen. Fysisk træning og andre aktiviteter, der hæver funktionsniveauet, bliver da en del af hverdagen. Hvad er Parkinsons sygdom? 7000 danskere lever med Parkinsons sygdom, som er én af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Parkinsons sygdom er en kronisk og fremadskridende hjernesygdom, der giver både motoriske og non-motoriske symptomer. De motoriske symptomer omfatter muskelstivhed, hvilerystelser og langsomme bevægelser. De non-motoriske symptomer kan påvirke søvn, stemme, blære- og tarmfunktion, initiativ, overblik og tænkning. Sygdommen kan ikke helbredes, men ofte kan medicin og træning holde symptomerne nede i mange år. Sygdommen rammer flest mennesker over 60 år. 10 % af de ramte er dog under 55. 3
4 Om Projekt Parkinsonkoordinator Projekt Parkinsonkoordinator består af to udviklingsprojekter, der i med stor succes blev gennemført i tre forsøgskommuner, Gladsaxe, Herlev og Frederiksberg. I 2012 tog Parkinsonforeningen initiativ til at ansætte en parkinsonkoordinator, som i koordinerede den sundhedsfaglige og sociale indsats for borgere med parkinson i de tre kommuner. For ansættelse og løn stod Parkinsonforeningen i kraft af fondsmidler fra Trygfonden og Helsefonden. I 2014 ansatte de tre kommuner i fællesskab en ny parkinsonkoordinator, bistået af Parkinsonforeningen med støtte fra Trygfonden og Jaschafonden. Koordinatoren organiserede i en sammenhængende sundheds- og socialfaglig indsats for parkinsonramte borgere i de tre kommuner. For ansættelse og løn stod kommunerne selv. Kommunerne besatte desuden formandsposten i styregruppen. Parkinsonforeningen stod for projektledelsen. KOORDINERET INDSATS JA, TAK Parkinsonramte har brug for en koordineret indsats, så de kan blive på arbejdsmarkedet og klare sig selv længst og bedst muligt. Erfaringerne fra Projekt Parkinsonkoordinator ( ) peger på, at kommunerne kan højne kvaliteten af deres sundhedssociale tilbud, hvis flere kommuner kan samarbejde på tværs, evt. sammen med regionens hospitaler. KOMMUNAL ANSÆTTELSE EN FORDEL Evalueringerne viser, at de to Projekter Parkinsonkoordinator havde de samme positive effekter: De borgere med parkinson, der deltog i projektet, fastholdt deres livskvalitet og boligstatus i projektperioden, selv om sygdommen forværredes. De projektdeltagere, der var i arbejde, fastholdt kontakten til arbejdsmarkedet. Som ventet var det en klar forbedring, at koordinatoren arbejdede som kommunalt ansat, set forhold til , da koordinatoren var ansat i Parkinsonforeningen. Det er ligesom en dør ind til det offentlige. Parkinsonramt,
5 Koordinatoren har givet mig mod og lyst til selv at prioritere Parkinsonramt, 2015 Evalueringsrapporterne kan læses hos KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), som stod for projektevalueringen i 2013 og 2015: Evaluering-af-Projekt-Parkinsonkoordinator -projekt-parkinsonkoordinator-2 Som kommunalt ansat havde koordinatoren adgang til journaler og kommunale systemer. Det lettede samarbejdet med både borgere og kommunale samarbejdspartnere. Ved projektets afslutning prioriterer de alle tre kommuner at fortsætte indsatsen som en integreret del af kommunens arbejde: Gladsaxe Kommune forankrer Parkinsonkoordinatorfunktionen i et koordinatorteam i Sundhedsafdelingen, som varetager koordination for borgere med komplekse kroniske sygdomme. Frederiksberg Kommune forankrer Parkinsonkoordinatorfunktionen som integreret del af Visitationen. Hjemmeplejen er særligt opmærksom på specielle behov hos borgere med Parkinson. Herlev Kommune forankrer Parkinsonkoordinatorfunktionen i Hjemmesygeplejen. 5
6 PARKINSONKOORDINATOR HVORDAN GØR VI? Erfaringerne fra Projekt Parkinsonkoordinator peger på flere muligheder for, hvordan jeres kommune bedst koordinerer indsatsen for borgere med Parkinson. For den enkelte kommune udgør borgere med parkinson en mindre patientgruppe. Derfor valgte de tre forsøgskommuner at samarbejde om at udvikle specialiserede sundhedssociale indsatser. I fællesskab peger de tre kommuner og Parkinsonforeningen på forslag, der i forskellig udformning kan udbrede parkinsonkoordinatorfunktionen til flere af landets kommuner. Al kontakt fra systemet af mennesker, der har forstand på sygdommen, er højrelevant. Især fra folk, der giver sig tid til at sætte sig ned og høre på familien. Pårørende, 2013 Forslag til organisering En parkinsonkoordinator ansættes på tværs af flere kommuner. Ansvar for parkinsonkoordination tildeles et eksisterende kommunalt team, hvis personale opkvalificeres. Kommunale hjemmesygeplejersker opkvalificeres i Parkinsons sygdom og refererer til parkinsonsygeplejerske i regionen. Desuden er det en mulig minimumsmodel at arrangere tilbagevendende netværksdage i Parkinson for kommunalt plejepersonale. Lokale fagpersoner som neurolog, fysioterapeut mfl. (også privatpraktiserende) står for det faglige indhold. Parkinsonforeningen kan bistå med rådgivning og kontakter. Se desuden skema på næste side over kommunale muligheder for forankring af parkinsonkoordinator. 6
7 KOMMUNALE MULIGHEDER FOR FORANKRING AF PARKINSONKOORDINATOR Ansættelsesmuligheder for koordinator Hvor er det afprøvet? Kommentar Parkinsonkoordinator nyansættes på tværs af flere kommuner. Kan kombineres med koordination af andre kroniske og/eller neurodegenerative sygdomme, fx sclerose. Kommunalt ansatte i eksisterende team opkvalificeres i parkinson. Samarbejde kommune(r) og region. Udvalgte kommunale hjemmesygeplejersker opkvalificeres og refererer direkte til parkinsonsygeplejerske på hospital Gladsaxe, Frederiksberg og Herlev kommuner. Evalueret 2013 og Gladsaxe Kommune: Koordinatorteam i Sundhedsafdelingen for borgere med komplekse kroniske sygdomme. Frederiksberg Kommune: Visitationen. Hjemmeplejen får særligt ansvar. Herlev Kommune: Hjemmesygeplejen. Flere muligheder: Demensenhed oa Frederiksberg Kommune og Glostrup Hospital, Region Hovedstaden. Fondansøgninger afsendt. Rationel brug af ressourcer i forhold til borgergrundlag. Anbefaling: Specialiseret fagperson bør foretrækkes (sygeplejerske, ergoterapeut el.lign.) Koordinator har arbejdsplads i én af kommunerne. Indsigt i kommunens tilbud. Nærhed til lokale samarbejdspartnere. Rationel brug af ressourcer ift. borgergrundlag og it-systemer. Anbefaling: Særligt fokus på patienter i arbejde og nydiagnosticerede. Nærhed til kommunale og regionale tilbud. Hospital og kommune koordinerer. Anbefaling: Samarbejdsformen følges med interesse. Hvis I vil vide mere kontaktpersoner: Kirsten Hoff, Parkinsonforeningen, cand.scient.soc., projektleder for Projekt Parkinsonkoordinator : kh@parkinson.dk. Tlf.: Christian Bartholdy, Centerchef for Omsorg og Sundhed, Herlev Kommune; formand for Styregruppen i Projekt Parkinsonkoordinator : Christian.Bartholdy@herlev.dk. Tlf.:
8 Styregruppen for Parkinsonkoordinator : Formand: Christian Bartholdy, Centerchef for Omsorg og Sundhed, Herlev Kommune. Kirsten Hoff, Parkinsonforeningen, cand.scient.soc., projektleder. Addie Just Frederiksen, leder af Forebyggelsen, Sundheds- og Omsorgsafdelingen, Frederiksberg Kommune Mette Holst, direktør for Parkinsonforeningen. Lise Korbo, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden. Ulla Lumborg, frivillig i Parkinsonforeningen. Vicki Lund, ergoterapeut, parkinsonkoordinator Erling Emmerik Olsen, næstformand, Parkinsonforeningen. Anne Skjoldan, souschef i Trænings- og Plejeafdelingen, Gladsaxe Kommune. Bitten Skovsgaard, sygeplejerske, Herlev Kommune. Margit Friholm Stephenson, Visitationen, Gladsaxe Kommune. Projekt Parkinsonkoordinator er støttet af Trygfonden, Helsefonden og Jaschafonden. Bliv medlem: Læs mere på ParkinsonForeningen Layout: ogjensen.dk. Tryk: RFT BLEKINGE BOULEVARD TAASTRUP TELEFON INFO@PARKINSON.DK VIL DU VÆRE PÅ FORKANT MED KOMMENDE ARRANGEMENTER, NYE INITIATIVER OG DEN NYESTE, SPÆNDENDE FORSKNING, KAN DU TILMELDE DIG PARKINSONFORENINGENS NYHEDSBREV PÅ 3
Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereStrategi for Parkinsonforeningen i Danmark
Strategi 2016-2018 Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark Indledning Parkinsonforeningen er en patientforening, der arbejder aktivt for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår.
Læs mereARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?
ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? Arv og testamente Hvordan og hvorfor? Alvorlig sygdom kalder på mange tanker, også om, hvad der skal ske med dine kære. Derfor kan det give ro i sindet, hvis du i
Læs mereRehabiliteringstilbud til personer med Parkinsons sygdom i fase 4, dvs. personer som er i den palliative fase, men stadig bor i eget hjem.
Informationsbrev Rehabiliteringstilbud til personer med Parkinsons sygdom i fase 4, dvs. personer som er i den palliative fase, men stadig bor i eget hjem. Kort om rehabiliteringsprojektet 2017-2020 I
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereImpulskontrolforstyrrelser
Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle
Læs mereRehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereFremtidens fysioterapi til mennesker med handicap
Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap Sådan sikrer vi specialisering, kvalitet og sammenhæng til gavn for modtagerne af vederlagsfri fysioterapi VI HOLDER MENNESKER I BEVÆGELSE Til gavn for
Læs merePÅ JOB MED PARKINSON
PÅ JOB MED PARKINSON INDHOLD 3 DEN PARKINSONRAMTE I CENTRUM 9 DET KAN ARBEJDSGIVEREN GØRE 11 DET KAN JOBCENTRET GØRE 13 DET KAN FAGFORENINGEN GØRE 15 DET KAN PENSIONS- OG FORSIKRINGSSELSKABET GØRE På job
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs merePernille Hjarsbech og Anne Mehlsen Christiansen. Evaluering af Projekt Parkinsonkoordinator 2
Pernille Hjarsbech og Anne Mehlsen Christiansen Evaluering af Projekt Parkinsonkoordinator 2 Evaluering af projekt Parkinsonkoordinator 2 Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne, 2015
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereForebyggelsesafdelingen
Forebyggelsesafdelingen Sidsel Marie Runz-Jørgensen Sundhedskonsulent i Hjerteforeningen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab sidselmrj@hjerteforeningen.dk Agenda Organisering Hvem vi er Den strategiske retning
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune
Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune Standardens indhold 1. Rammer 2. Visitation og tildeling 3. Indhold 4. Udførelsen 1. Rammer
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereFastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune
Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereSlutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereTabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Styringsområde
BUSINESS CASE Smarte investeringer i velfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: En tidlig indsats for borgere med demens En målrettet indsats tidligt i borgerens
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereImplementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP)
Implementeringsplan for samarbejdsaftale vedr. Cerebral Parese Opfølgningsprogram (CPOP) For kommuner og hospitaler i Region Hovedstaden Indhold 1. Indledning... 2 2. Oversigt over implementeringen af
Læs mereSHS teamet - specialiseret hjemmesygepleje team
Region Hovedstaden SHS teamet - specialiseret hjemmesygepleje team Et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde omkring udredning og behandling i borgerens eget hjem Nicolai Kjems, Sundheds- og Forebyggelseschef,
Læs mereForslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016
Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereParkinsonforeningens strategi Sammen er vi rystende stærke!
Parkinsonforeningens strategi 2019-2021 Sammen er vi rystende stærke! INDLEDNING Parkinsonforeningen er en patientforening, hvor vi arbejder aktivt for at sikre mennesker med parkinson og pårørende de
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereMARIE LOUISE KJØLBYE NY MED PARKINSONS SYGDOM
MARIE LOUISE KJØLBYE NY MED PARKINSONS SYGDOM 9 SYMPTOMER 17 MOTION ER MEDICIN 23 SYGDOM OG IDENTITET 30 LÆS MERE Ny med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen 2016 Tekst: Marie Louise Kjølbye Illustration:
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereDU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN
DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som Parkinson da den måde man reagerer på psykisk er medbestemmende for
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Tværgående visitationsgruppe Sygehuse Praktiserende læger Hjemmesygepleje Jobcenter Børn & Skole forv. Henvisning/henvendelse fra
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs mereHenvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1
Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor
Læs mereTEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?
. TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS? Næstved den 5. oktober 2017 Formål med temadagen At drøfte hvordan indsatsen for borgere med kronisk sygdom kan
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereKoordineret rehabilitering for hjerneskadede borgere på avanceret niveau.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmen 10-12 1216 København K Social- og sundhedsforvaltningen Handicap- og psykiatriafdelingen henrik.otto@herlev.dk Journal nr. -- ** SAG- Den 30. august 2011 sagsid
Læs mereKvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a
Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a Lovgrundlag og baggrundsmateriale Sundhedslovens 140a - Kommunal bestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi behandling hos praktiserende
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereHvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk
Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Fire pointer om forløbskoordination Kræver en forløbsledelse oftest tværsektoriel
Læs mereANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i
ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes fortsat ved at fastholde ansættelsen af flere ergoterapeuter. Besparelse på tid
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mere