UDVIKLINGSPLAN For FreDerIKSberG CAmPUS 23. maj 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLINGSPLAN For FreDerIKSberG CAmPUS 23. maj 2008"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN For Frederiksberg Campus 23. maj 2008

2 KOLOFON INDHOLD Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE Københavns Universitet Maj 2008 København Udviklingsplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Schønherr Landskab og Det Biovidenskabelige Fakultets Bygningsafdeling 01 INDLEDNING & Vision side 03 Indledning side 5 Visionen side 6 Bymæssig kontekst side 7 Karakteristik side 8 Værdier side 9 02 hvorfor SIDe 15 Problemstillinger side 16 Analyser side 17 Dialogdag side HvorDAN SIDe 23 Fra vision til plan side HovedidÈ & PLAN SIDe 29 Hovedidé side 30 Illustrationsplanen side 31 Temaer i planen side nøgleaspekter SIDe 39 Bæredygtighed side 41 Ramblaens identitet i områderne side 43 Thorvaldsensvej side 46 Rolighedsvej side 48 Fysisk udbygbning side 50 Bebyggelsesprincipper for Område I side 50 Bebyggelsesprincipper for Område II side 52 Bebyggelsesprincipper for Område III side 56 Fysisk udbygning i runde tal side 58 Pladser og haver side 60 Parkeringsstrategi side guidelines SIDe 65 Guidelines for belysning side 66 Guidelines for beplantning side 67 Guidelines for grønne tage side 69 Guidelines for ophold side 70 Guidelines for affaldshåndtering side 70 Guidelines for belægning side 71 Guidelines for skiltning side Kunst SIDe pilotprojekt SIDe 77 Faser side 78 Organisation side 78 Metodik side 79 Dialogdag side 79 Advisory Board side 80 Digital formidling side 80 Studietur side 81 Opsamling side det videre forløb side bilag SIDe 87 Side 2 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

3 1 INDLEDNING & Vision Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 3

4 Forord Stemningsbillede fra Staudehaven Københavns Universitet er inde i en kraftig udvikling, hvor både nye studieformer og uddannelsesretninger, internationalisering, markant udvidelse af centrale forskningsdiscipliner, og ønsket om at udvikle og styrke universitetets Campus har afstedkommet et behov for en samlet strategi for udvikling af de 4 Campusområder. Som en del af det forløb, har Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE modtaget velvillig støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til udarbejdelse af en Campus-udviklingsplan for Frederiksberg Campus. Forskning i verdensklasse kræver mere end velassorterede laboratorier og moderne auditorier. Universitetet må også være et inspirerende og tiltrækkende sted at opholde sig uden for den rene undervisningstid. Campus skal derfor indeholde faciliteter, der dækker varierede behov. Både medarbejdere, studerende og gæster skal føle sig velbetjente, velkomne og løftede. Det indebærer studiefaciliteter og kantiner med aftenåbent, studenterhuse og kollegieboliger, udendørs opholdssteder og aktive sportsfaciliteter, smukke haver for øjet og sindet, plads til fordybelse og plads til fest. Uden et bevidst arbejde for fortsat at udvikle Campusområdet til at danne rammen om et godt arbejds- og studiemiljø kan vi ikke fastholde vores dygtige medarbejdere - eller vore mange studerende i verdensklasse. Vi ønsker derudover en bæredygtig udvikling, og at være med til at sætte vores præg på fremtidens grønne løsninger. Sidst men ikke mindst ønsker LIFE at sætte fokus på intern og ekstern trafik og parkering, for også derigennem at bevare det unikke grønne præg på Frederiksberg Campus. Vi er derfor stolte over at præsentere en ny Campusudviklingsplan, der illustrerer og beskriver en visionær strategi baseret på fakultetets værdigrundlag og forankret på LIFE gennem en brugerinddragende proces. Campusudviklingsplanen er således udviklet i tæt samarbejde med brugerne, både studerende og ansatte på LIFE, Frederiksberg kommune, Universitets- & Bygningsstyrelsen (UBST), samt andre universiteter og interessenter. Planen er dynamisk og danner en helhedsramme for en række delprojekter, som man løbende kan prioritere og søge finansiering til. Campusudviklingsplanen kan løbende tilrettes nye muligheder, men skal også sikre at alle projekter, der igangsættes, medvirker til at opnå det samlede langsigtede mål. Det har været en særdeles spændende, udfordrende og livlig proces, hvor også LIFE s faglige områder har været aktivt inddraget og vi takker alle de medvirkende for deres engagerede og medlevende indsats. Per Holten-Andersen Dekan Frederiksberg den 23. maj 2008 Side 4 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

5 indledning Dette projekt beskriver en langsigtet udviklingsplan for Det Biovidenskabelige Fakultets Campus på Frederiksberg. Arbejdet med planen blev igangsat af Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE - i sommeren Formålet var at skabe en samlet vision for den fysiske udbygning på Campus og tilvejebringe en plan, der som strategisk værktøj kvalificerer og målretter de fysiske tiltag, der skal ske indenfor de kommende årtier. Udviklingsplanen har modtaget generøs støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fakultetets bygningsafdeling, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab. Arbejdsgruppen er løbende bistået af et Advisory Board sammensat af repræsentanter fra studerende og ansatte på Det Biovidenskabelige Fakultet samt parter, som har naturlig interesse i fakultetets og områdets udvikling. udarbejdet et program for planen, der indeholder analyser, udpegning af hovedproblematikker, mål og formål for planen. Der har været foretaget en studierejse til USA med deltagelse af repræsentanter for en række af de involverede parter, med besøg og møder på universiteter i New York og Connecticut. Erfaringer herfra er efterfølgende indarbejdet i projektet. Parallelt med udviklingsplanen er der en Kunstplan for Frederiksberg Campus under udvikling. Kunstplanen vil indeholde en plan for kunst og udsmykning på området og bygger videre på Udviklingsplanens visioner. Kunstplanen udarbejdes med velvillig støtte fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Udviklingsplanen foreligger nu, samtidig med at Fakultetets 150 års jubilæum kan fejres og indgår derfor naturligt i Det Biovidenskabelige Fakultets jubilæumsudstilling på Frederiksberg. konkretisering. I ønsket om både at skabe en værktøjskasse og give konkrete forslag rummer planen både bud på hvorledes Campusområdet konkret kan komme til at fungere og se ud, og mere generelle indholdsmæssige retningslinjer for udviklingen. I afsnittet Hvorfor kortlægges værdier, problemstillinger og målsætninger. De kortlagte kvaliteter er redskaber til at formidle en fælles forståelse af, hvad der er unikt og værdifuldt på Campusområdet. Med værdikortene som måleredskab kan kommende tiltag og deres konsekvenser vurderes og afvejes. Problemstillinger og de deraf afledte målsætninger er redskaber til at prioritere nye tiltag. Problemstillingerne kan identificeres fysisk på stedet, men de kan arkitektonisk håndteres og løses igennem mange forskellige udtryk. Nærværende plan giver ét bud på disse problemers løsning, men de vil fysisk kunne løses på mange måder, afhængigt af funktionelle behov og økonomiske/politiske rammer på det givne tidspunkt. Det overordnede tilsyn samt den endelige godkendelse af planen er varetaget af en Styregruppe, der med fakultetsledelsen i spidsen har bestået af centrale personer fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet og Frederiksberg Kommune. Processen har spillet en central rolle, idet det har været fakultetets hensigt at forankre planen i brugernes visioner for området. For at understøtte dette, har der været gennemført idégenererende dialogmøder og workshops, og der er fra projektets start oprettet en IT-portal, hvortil forslag, ønsker, kritik mv. har kunnet sendes, samtidigt med at man har kunnet følge projektets udvikling undervejs. Som fundament for udviklingsplanen er der i processen blevet Planen som værktøj Igennem arbejdet med udviklingsplanen har det løbende været diskuteret, hvorledes planen kunne blive et strategisk og operationelt værktøj frem for det statiske øjebliksbillede, en masterplan kan risikere at blive når den står alene. Det er ambitionen at planen fortsat skal være brugbar når f.eks. forudsætninger og udbygningsønsker skifter eller den organisatoriske, politiske og økonomiske kontekst ændres. Som fundament for en præcis debat og forhandling mellem Campusområdets mange interessenter er planen virksom, idet den kan holde problemstillingerne bag de fysiske udtryk præsente. Er der enighed om problemstillingernes indhold, vil det være lettere at finde frem til deres mulige fysiske I afsnittet Hvordan angives overordnede retningslinjer for hvordan værdier kan forvaltes og problemstillingerne kan løses indholdsmæssigt og i afsnittet Hovedidé gives løsningerne fysisk form og udtryk. I afsnittet Nøgleaspekter er områdets vigtigste bestanddele principielt behandlet i en mindre skala og på et mere konkret niveau. Her er f.eks. redskaber til at tænke og tegne den fysiske udbygning og de gennemskærende veje. I afsnittet Guidelines udpeges de overordnede retningslinjer for de elementer, der er allestedsnærværende på terræn på Campusområdet, som f.eks. belysning, beplantning og skiltning. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 5

6 VISIONEN Frederiksberg Campus er rammen om en vidensinstitution med internationalt format og er basis for et forsknings- og studiemiljø for mere end mennesker. Samtidig er Campus, om end opsplittet i dele, fysisk set et enestående historisk og rekreativt område, midt i Frederiksberg og dermed en vigtig del af København. Visionen for området rummer materielle og immaterielle elementer, der samlet i overskrifter kan karakteriseres således: at skabe fysisk sammenhæng og fælles identitet på Campus Åboulevarden Nørrebroparken Med en alder på 150 år er der sket en udvikling på og omkring Campus, som på godt og ondt har resulteret i det fysiske billede, som vi ser i dag. Det er en del af projektets opgave så objektivt som muligt at undersøge og påvise de fysiske elementer, der er af afgørende positiv betydning for området, på samme måde som det er nødvendigt at påvise ulemper og skævheder, som er kommet til over tid, alt sammen med henblik på at udforme en bærende vision for den fremtidige udvikling. at styrke det gode studie- og arbejdsmiljø at skabe fysiske rammer, som udtrykker LIFE s identitet at skabe bæredygtighed og grøn udvikling at bygge videre på historiske billeder i et nutidigt formsprog Rolighedsvej Thorvaldsensvej Den Grønne Sti Stibro at skabe åbenhed til omgivelserne Frederiksberg Campus at skabe tilgængelighed for alle Solbjerg Kirkegård Bülowsvej Området er enestående rekreativt midt på Frederiksberg og en vigtig del af København Side 6 Stemningsbillede fra Haven Malkepigen i Haven Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

7 Den Grønne Sti - mod Lyngbyvej Bymæssig kontekst Den Grønne Sti Stien er forbeholdt cyklende og gående, der kan bevæge sig tværs igennem byen. Når Den Grønne Sti er færdigudbygget kan cyklende let bevæge sig fra Lyngbyvej til Valby. Stien føres over Ågade via en bro, der således binder Nørrebro, og særligt Nørrebroparken tæt sammen med Frederiksberg. Den Grønne Sti løber igennem og langs Frederiksberg Campus og vil blive en ny ankomstvej til området. Metro Metroen føres under Frederiksberg Campus Område II. De nærmeste metrostationer er Forum og Frederiksberg station. Frederiksberg Campus ligger med en afstand på omkring 500 m fra begge stationer. Ågade Fuglebakken Station Nørrebro Station Nørrebroparken Jagtvej Assistens Kirkegård Frederiksberg Centerområde Området rummer Frederiksberg Bymidte, Frederiksberg Centeret og en lang række uddannelsesinstitutioner som Copenhagen Business School, Frederiksberg Seminarium og Frederiksberg Gymnasium. Ågade Den stærkt trafikerede Ågade/Åboulevarden er en af de store indfaldsveje til København, der dagligt bringer mange mennesker ind og ud af byen i relativ høj hastighed. Den nye gang- og cykelbro vil mindske Ågades fysiske barrierevirkning lokalt, men vejen vil fortsat være meget larmende og dominerende i kraft af dens store skala og høje trafikbelastning. Den Grønne Sti - mod Valby Frederiksberg Centerområde Solbjerg Metrostation Godthåbsvej Frederiksberg Metrostation Frederiksberg Rådhus Falkoner Allé Gl. Kongevej Stibro Åboulevarden Rolighedsvej Thorvaldsensvej Frederiksberg Campus H.C. Østedvej Forum Metrostation Vesterport Station H.C. Andersens Boulevard Københavns Rådhus Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune Vesterbrogade Københavns Hovedbanegård Området rummer Frederiksberg Bymidte, Frederiksberg Centeret og en lang række uddannelsesinstitutioner som Copenhagen Business School, Frederiksberg Seminarium og Frederiksberg Gymnasium. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 7

8 KARAKTERISTIK Frederiksberg Campus består af 3 delområder, fysisk adskilt fra hinanden af Rolighedsvej i nord og Thorvaldsensvej i syd. De 3 delområder er bygget ud i meget forskellige tidsepoker, hvilket afspejles i arkitekturen og i den fysiske fremtræden. Men tilsammen udgør de et helt specielt Campusmiljø, som er rammen om dynamisk forskning og undervisning med tydelig historisk forankring. Udover de 3 delområder findes endnu et område øst for Område III og nord for Område II. Området lejes af DTU, men har sammenfaldende ejerskab med LIFE gennem Universitets- og Bygningsstyrelsen. Området vil uagtet sin tilknytning til DTU med fordel kunne inddrages i Frederiksberg Campus, og det er hensigten i nærværende planlægning at skabe rammer herfor. Ågade Rolighedsvej Thorvaldsensvej Område III Område IV DTU Haven i sne Område II Område I Búlowsvej Side 8 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

9 Værdier Område I Det Historiske Område DET HISTORISKE OMRÅDE 3 4 På de kommende opslag vises fire kortlægninger af væsentlige arkitektoniske værdier og kvaliteter på det eksisterende Campusområde. Værdikortene tjener til at fastholde og formidle de arkitektoniske elementer og sammenhænge, historier og rumlige pointer, der alle har betydning for LIFE s identitet og kvalitet som sted og miljø. Følgende værdier vurderes at være de vigtigste: Campusområdets historiske forankring og sammenhæng Kvalitet og variation i bygningsarkitekturen De tilstedeværende grønne områder og elementer De by- og landskabsmæssige sammenhænge i uderummene Område II Det DET CENTRALE Centrale OMRÅDE Område 2 Dertil er de funktionelle værdier og aspekter taget i betragtning. I forhold til kommende tiltag som nedrivning, transformation og nybygning skal de kortlagte værdier og deres indbyrdes hierarki tages i betragtning. Værdikortene er således ikke tænkt som en færdig opskrift, men som et afklarende værktøj i forhold til at prioritere nye tiltag og ikke mindst vurdere konsekvensen af dem. Område III Det Vilde Område DET GRØNNE OMRÅDE 1 Området rummer en lang række værdier, der her er kortlagt og indsat i et arkitektonisk hierarki, for på den måde at synliggøre og formidle Campusområdets kvaliteter. Forbindelser på tværs FORBINDELSE PÅ TVÆRS Værdikortene skal ligge til grund for stillingtagen til kommende indgreb, såvel som arbejdet med at forvalte og værne om de eksisterende kvaliteter og højdepunkter. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 9

10 Historiske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Historisk uerstateligt - delvist fredet 2. Historisk meget værdigfuld - ældre tid 3. Historisk værdi - nyere tid Historiske værdier Historisk uerstatteligt (delvist fredet) Det mest værdifulde i forhold til historie er først og fremmest formidlingen og tilstedeværelsen af LIFE s og områdets egen historie og udvikling igennem Historisk tiden. meget Graden værdifuld af originalitet, - ældre arkitekturhistoriske tid og byhistoriske aspekter er også vigtige parametre for værdisætningen, samt for bygningers og uderums egentlige alder. Historisk værdi - nyere tid Arkitektonisk hierarki: 1. Historisk uerstatteligt delvist fredet Disse uderum, bygninger og sammenhænge vurderes at være de historisk set vigtigste i forhold til at formidle og aktualisere LIFEs historie. Bindesbøll s ældste hovedbygning har arkitekturhistorisk værdi, Haven og Staudehaven har landskabsarkitektonisk værdi og udtrykker LIFE s faglighed, Villa Rolighed, De Gule Længer og Skov & Landskabsbygningen har byhistorisk værdi. Disse dele af Campusområdet er uerstattelige og meget identitetsbærende. 2. Historisk meget værdifuld ældre tid Disse bygninger og uderum vurderes at have historisk fortælleværdi for LIFE. Særligt Gimle, Fiskehuset, Ridehuset og det mellemrum, der giver den tilbagetrukne karakter ved Skov & Landskabsbygningen. Det skal nævnes at Fiskehusets og Staldenes byggetekniske stand ikke er taget i betragtning i denne værdisætning. 3. Historisk værdi - nyere tid Disse bygninger vurderes primært at have en arkitekturhistorisk værdi, idet de er skabt af Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. Staldbygningerne fortæller dertil om en nu afsluttet epoke i LIFE s historie med tilstedeværelsen af større husdyr. Side 10 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

11 Grønne værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstatteligt grønt areal - delvist fredet 2. Bevaringsværdigt og velfungerende 3. Grønt område Grønne værdier De rekreative og beplantningsmæssige værdier kaldes her for grønne værdier. Alder er en helt afgørende faktor i forhold til værdisætningen af særligt træer, idet træers karakter er afhængig af deres alder. Et stort gammelt træ lader sig ikke erstatte på få år. Det fortællemæssige indhold i forhold, til at udtrykke læring og forskning i det levende, er også vigtigt for netop dette Campusområde, dernæst de rekreative og æstetiske kvaliteter. Arkitektonisk hierarki: 1. Uerstattelige grønne områder - delvist fredede Haven, Staudehaven, gårdrummet i Den Gamle Hovedbygning og området omkring Villa Rolighed er uerstattelige grønne områder i kraft af deres alder og nære relation til faglighederne og historien på LIFE. 2. Bevaringsværdige og velfungerende Disse grønne områder, træer og grønne træk er karaktergivende og bevaringsværdige for Campusområdet. 3. Grønne områder Disse områder er grønne, men ikke nævneværdigt karakterfulde eller fortællende for Campusområdet. Som grønne områder har de potentiale for at få større betydning og specificitet. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 11

12 bygningsarkitektoniske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige bygninger 2. Positivt karakteristiske bygninger 3. Værdifulde, men ikke uerstattelige Bygningsarkitektoniske værdier Uerstattelige bygninger Disse værdier omhandler bygningernes arkitektoniske kvalitet, skønhed, sammenhæng med omgivelserne, brugbarhed og stand. De ældste bygninger meget vurderes karakteristiske at være de bygn. arkitektonisk mest værdifulde, hvilket er tankevækkende og kan give anledning til den lidt museale stemning på området. Værdifulde Arkitektonisk hierarki: 1. Uerstattelige bygninger De røde farvede bygninger er identitetsmæssigt uerstattelige for området og af stor arkitektonisk kvalitet. Den røde kontur fortæller om bygningers rumlige relation til konteksten, der hvis den ændres, kan ændre bygningernes udtryk, skala og værdi. 2. Positivt karakteristiske bygninger De blå farvede bygninger vurderes at være karakteristiske for Campusområdet på en positiv måde. Staldene og Ridehusets indhold kan transformeres uden at deres karakter og historie går tabt. De, i en bymæssig sammenhæng, så unikke væksthuse kan flyttes uden at miste deres kvalitet. 3. Værdifulde, men ikke uerstattelige. De gul farvede bygninger vurderes at være værdifulde og bevaringsværdige, men ikke direkte umistelige. Side 12 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

13 By- og landskabsarkitektoniske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige rekreative rum og sammenhænget 2. Bevaringsværdige træk og områder 3. Værdifulde træer og områder By- og landskabsarkitektonolse værdier Uerstattelige rekreative rum-sammenhænge De urbane og grønne uderums kvalitet er vigtige for livet på Campusområdet. Uderummenes skønhed, rumlige kvaliteter i kraft af bevaringsværdige træk og områder disposition, karakter og skala er vægtige parametre for værdisætningen. Dertil kommer de rekreative, oplevelsesmæssige og funktionelle aspekter. værdifulde områder Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige rekreative rum og sammenhænge Havens indrammede og oaseagtige karakter, Staudehavens skønhed og farverigdom, det statelige åbne grønne rum mellem Anatomibygningen og Bindesbøll s Hovedbygning og de intime gårdrum ved de Gule Længer er af stor og umistelig landskabsarkitektonisk værdi. 2. Bevaringsværdige træk og områder Grønnegårdsvej og Dyrlægevej er velproportionerede veje i området, Ridebanen og gårdrummet ved Gimle er værdifulde mellemrum og åndehuller. Det grønne område mod Ågade er stort og sammenhængende. 3. Værdifulde områder Det med gult indtegnede felt i Område III er værdifuldt, primært i kraft af dets størrelse, men ikke uerstatteligt. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 13

14 Side 14 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

15 Ønsker til forbedringer fra De Studerendes Råd: - Studenterhus (mere plads, flere muligheder musik m.m.) - Sportsfaciliteter (udendørs) - Mere grønt (inde og ude) - Flere udendørsmiljøer (borde/bænke) - Overdække gården ved A-vej - Museum/udstilling - Café, udendørs (gæster m.fl.) - Motions- /wellnes center - Bedre kantiner - Flere boliger - Hvilepladser - Lettere parkering (biler under jorden, cykelstativer) - Biblioteket åbent længere/mere - LIFE åbent altid fleksibilitet - Vise mere liv på LIFE - Lettere/sikrere færdsel mellem områderne 2 - Bæredygtigt! (rum og rammer for en grøn hverdag) hvorfor Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 15

16 PROBLEMSTILLINGERNE På baggrund af de forudgående faser, dialogen med ansatte og studerende, samt arkitektoniske og funktionelle analyser kan der indkredses en række væsentlige problemstillinger i området. Opdeling Det forhold at hele Campusområdet er opdelt og gennemskåret af veje skaber en arkitektonisk, social og mental problematik, der modvirker ideen om tværfaglighed og fællesskab på Fakultetet. Det er meget svært at opfatte Campusområdet i hele dets udstrækning og den fragmenterede karakter har store konsekvenser for de ansatte og studerendes oplevelser af institutionen. Kvalitet i arbejds- og studielivet Campusområdets deling er også social og fredagsbaren A-vej synes at være det eneste sted, der faktisk kan samle alle. Der mangler rekreative opholdsmuligheder ude, mødesteder og stedvist bedre faciliteter inde. De studerende efterspørger rart studiemiljø, fysisk som psykisk samt en lang række konkrete muligheder og funktioner. Grøn og grå Område II har en meget grå, befæstet og kedelig karakter, der virker meget anderledes end de to andre områder med deres grønne og rekreative arealer. Det store parkeringsareal optager meget plads, og højhusets karakter er elegant og brutalt på samme tid. Hovedgreb i tidligere udbygningsplan fra 2006 Den foreliggende udbygningsplan Det Biovidenskabelige Fakultet. Udbygningsplan udarbejdet af Bygningsafdelingen på LIFE i samarbejde med Carl Bro, opererer med velbegrundede prognoser for udbygningsbehov. Dens arkitektoniske og planlægningsmæssige strategi bygger på huludfyldningsprincippet i Campusområdet og er en økonomisk plan, der ikke bearbejder de arkitektoniske hovedgreb. Højhuset Højhuset udgør en meget væsentlig problemstilling, idet dets indre har stor funktionel værdi, og dets ydre er urimeligt dyrt at vedligeholde. Dette er en påtrængende problemstilling, der skal tages stilling til inden for ganske få år. Interaktion med omverdenen Det er afgørende for Campusområdet at være inviterende, imødekommende og kommunikerende i forhold til den omgivende kontekst. Ikke kun for havens gæster, men også besøgende til events som ballet og kulturaftener har glæde af områdets kvaliteter. Samtidig er det vigtigt, at området ikke oversvømmes eller opfattes som et offentligt byrum, idet både bygninger og de grønne områder først og fremmest er til studie- og forskningsmæssige formål. LIFE som varemærke branding/rating Også i relation til LIFE s ansigt udadtil er det at sikre og synliggøre et velfungerende Campusområde af stor betydning. Både de historiske bygninger, de grønne områder, nutidige forskningsfaciliteter og gode rekreative muligheder for både ansatte og studerende er kvaliteter, der med fordel kan publiceres i annoncer og på hjemmesider og som tjener til at tiltrække og fastholde både studerende og medarbejdere. Bagsider Campusområdet vender ryggen til sine omgivelser i meget høj grad, og fremstår i vid udstrækning lukket og introvert. Særligt fremstår den lave bygning mod Bülowsvej meget afvisende. I modsætning hertil ligger de offentligt tilgængelige arealer i Område I, som værdsættes af alle, og som er brugt af mange i lokalområdet. Derudover er det et paradoks, at den store parkeringsplads i Område II nærmest har karakter af hovedindgang i hverdagen. Parkering Parkeringsmulighederne er primært samlet omkring Område II på den relativt store parkeringsplads, der giver området en barsk og meget befæstet karakter. Parkeringsområdet optager meget værdifuld plads centralt i hele Campusområdet, og fungerer nu som det væsentligste ankomstareal til Højhuset, der også fra denne side nærmest har karakter af bagside. Orientering Som udefrakommende er det generelt svært at orientere sig på Campusområdet. Det er svært at identificere hovedindgange, områdets udstrækning og overordnede struktur. Det skal fremover være let for gæster at finde vej, ligesom der skal skabes tydeligere hierarki imellem de repræsentative ankomster og mere uformelle smutveje. Udover et klarere og let aflæseligt hovedgreb, vil også en klar skiltning være nødvendig. Side 16 Thorvaldsensvej skærer igennem Område I og II Rolighedsvej udgør en trafikeret barriere mellem Område II og III Parkeringspladsen på Område II udgør manges primære ankomst Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

17 Analyse af grøn & grå Signaturforklaring Grøn karakter Befæstede flader Muligheder for at gøre hele Område I mere grønt er blevet drøftet Eksisterende situation Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 17

18 Analyse af grænseforhold Signaturforklaring Trådhegn Stakit Bygning Grøn karakter Mur Side 18 Muligheden af at fjerne muren omkring Haven er blevet drøftet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Eksisterende situation

19 Analyse af indgange Bagsidekarakter Lukket karakter Bagsidekarakter Lukket karakter Lukket karakter Rygkarakter Signaturforklaring Formelle ankomster Ankomst for kørende i bil Ankomst for cyklende Muligheder for at åbne helt mod Bülowsvej er blevet undersøgt Eksisterende situation Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 19

20 Analyse af infrastruktur Signaturforklaring Primær infrastruktur Sekundær infrastruktur Side 20 Muligheden for at udvide tunnelen under Thorvaldsensvej er blevet drøftet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Eksisterende situation

21 DIALOGDAGEN Dialogdagen blev afholdt som et åbent møde, hvor alle var inviteret både ansatte, studerende, repræsentanter for KU, og gæster udefra - til Det Biovidenskabelige Fakultet. Alle deltagere blev bl.a. bedt om at indtegne deres opfattelse af områder med kvaliteter, problemer og potentialer i valgte farver på kort over området. Efterfølgende blev de omkring tyve kort lagt sammen i transparente lag. En kortlægningsmetodik, der giver et indblik i deltagernes samlede opfattelse af området. Kvaliteter Det ses tydeligt på kortet at deltagerne på mødet primært fandt kvaliteter på Område I og III. Særligt er den gamle Hovedbygning, Haven, Staudehaven og Gimle fremhævet. Der er en tydelig mangel på kvaliteter i Område II. Problemer Problemkortet viser nærmest det omvendte billede. Thorvaldsensvej og Rolighedsvej er markeret og tydeligst står deres krydsninger, Område II mod Bülowsvej og Den Grønne Sti frem. Ryggen mod vest i område I og dens åbning mod den Grønne Sti er også markeret. Potentialer Det ses på kortet at deltagerne ser potentialer og udviklingsmuligheder på næsten hele Campusområdet. Staldene, Ridepladsen, Højhuset og områderne mod Ågade er mest markeret, og det må antages at deltagerne ser uudfoldede muligheder og en vis åbenhed for nye tiltag her. Haven, forpladsen ved Den Gamle Hovedbygning og haven ved Villa Rolighed er næsten de eneste områder, der ikke ses potentialer i. Kvaliteter Alle kort lagt sammen Samlet set Dette kort søger et samlet billede. Groft sagt er der flest kvaliteter i den ældste del af Område I mod Bülowsvej. Flest problemer i Område II samt ved Thorvaldsensvej og Rolighedsvej. Størstedelen af potentialerne ligger i område III mod Ågade og i den vestlige del af Område I. Potentialer Kvaliteter (grøn), potentaler (blå) og problemer (rød) kortlagt på Dialogdagen Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab SL_07064_040_05_dialogdagkortsamlet Problemer Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 21 Kvaliteter kortlagt på Dialogdagen Problemer kortlagt på Dialogdagen Potetialer kortlagt på Dialogdagen Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab SL_07064_040_08_dialogdag-kvaliteter SL_07064_040_07_dialogdag-potentialer SL_07064_040_06_dialogdag-problemer

22 Side 22 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

23 Område III ligger desværre godt gemt bag hækken. Åbn op ud mod Rolighedsvej ved at fjerne hækken, etablere græs og blomsterbede foran bygningen, flyt P-pladser om bagved bygningen (og tving også cyklerne væk fra facaden!), lav evt. et kantine-/cafémiljø ifm. facaden på Iflg. en studerende benytter Område III s studerende og medarbejdere Rolighedsvej s pizzeriaer mere end LIFE s kantiner!! Kommentar fra ansat på LIFE 3 hvordan Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 23

24 FRA VISION TIL PLAN At skabe Fysisk sammenhæng Frederiksberg Campus er sammensat af 3 delområder fysisk adskilt fra hinanden af Rolighedsvej mod nord og Thorvaldsensvej mod syd. Delområderne er udbygget i forskellige tidsperioder, hvad der afspejles markant i den fysiske fremtræden og arkitekturens forskellighed. Fra syd mod nord kan man tale om Det historiske område ved den eksisterende hovedindgang, Det centrale område ved Højhuset og Det Vilde Område ved Villa Rolighed. Løsningsmodellen bygger på at mindske de trafikale barrierer skabt af Rolighedsvej og Thorvaldsensvej gennem ombygning af vejprofilerne, hvor de skærer gennem Campus. Ændringen vil betyde, at vejstrækningerne bliver en del af Campus - trafikken bevæger sig ind på Campus og underordner sig stedets betingelser. Samtidig indføres et samlende strøg, en Rambla, der strækker sig igennem alle 3 områder og binder dem sammen gennem rekreative, aktive, praktiske og arkitektoniske elementer. Ramblaen bliver livsnerven på Campus, stedet som skaber naturlig forbindelse mellem fakultetets mange faciliteter og hvor mennesker færdes, mødes og udfolder sig. Ramblaen er et aktivitetsbånd i kraft af dens forbindende karakter. Som arkitektonisk element artikuleres den i kraft af sin belægning, beplantning og belysning i fladen. Aktiviteterne langs Ramblaen beskrives på side 32. Ågade Rolighedsvej at styrke det gode studie- og arbejdsliv Gennem udbygning af faciliteter og tilbud kan studie- og arbejdsmiljøet styrkes. Livet på Campus vil i stigende grad foregå døgnet rundt, og det skal være spændende, berigende og sikkert at færdes på stedet. For at sikre dette anlægges nye rekreative opholdsarealer og pladser, og områder for sport og fysiske aktiviteter udformes i forbindelse med anlæggelsen af Ramblaen. Planen udlægger samtidigt attraktive områder for kollegiebyggeri i alle 3 delområder, hvilket skaber liv døgnet rundt på Campus. Område I fastholder sin historiske identitet, den karakterfulde arkitektur og de smukke haveanlæg og uderum. Men samtidigt tilføres området yderligere kvaliteter og ny energi gennem funktionsomlægninger, renovering og udskiftning i dele af den udtjente bygningsmasse. Centerområdet udbygges kraftigt og der tilføres nye studiefaciliteter, studenterfaciliteter, IT-arbejdsområder, laboratorier, gæsteboliger og ankomst- og udstillingsområder med kantine- og caféfaciliteter, foruden at der skabes plads for etablering af nationale og internationale kuvøsevirksomheder. I Område III udbygges studie- og forskningsfaciliteterne og der skabes herved basis for etablering af café og kantinemiljø i forbindelse med de nye boliger og studiefaciliteter. Det grønne område mod nord opgraderes, og der skabes et grønt anlæg og en sø med støjafskærmning mod Ågade. at skabe fysiske rammer, som udtrykker LIFE s identitet fysisk LIFE definerer sin identitet ud fra følgende primære temaer: Helhedsorienteret i forhold til kæden fra jord til bord til mave med det levende som omdrejningspunkt At bringe fagdiscipliner sammen i et tværfagligt miljø, hvor forskning og uddannelse er orienteret mod virkeligheden Et attraktivt universitetsmiljø med international profil for både studerende, forskere, ansatte og gæster Et skabe rammerne for et godt Campusliv med sportsfaciliteter, kulturelle tilbud og gode boligforhold At skabe rammer for et dynamisk Campusområde der udtrykker den eksisterende undervisning og forskning der er på stedet De fysiske rammer, dvs. både bygningsmassen og de fysiske omgivelser skal understøtte temaerne. Åbne, oplevelsesrige og spændende uderum skal invitere omverdenen ind. Centrale forpladser skal modtage besøgende, forskere og studerende fra ind- og udland. De grønne anlæg skal i funktion og arkitektur fortælle om væsentlige forsknings- og undervisningsområder på stedet, og arkitekturen skal være synligt intelligent og bæredygtig i indhold og formsprog. Bygninger som tilføjes eller ændres skal udtrykke åbenhed og transparens og skabe optimale vilkår for udvikling, videndeling og nye samarbejdsformer. Thorvaldsensvej Område 3 Område 2 Område 4 / DTU Den fysiske udbygning inden for de kommende årtier bliver markant. Gennem denne udbygning skabes en unik mulighed for en kontinuerlig synliggørelse af LIFE s virksomhed og identitet, og dermed også mulighed for realisering af Campusplanens mange visioner. Område 1 Side 24 Ramblaen Bülowsvej Studerende på Frederiksberg Campus Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

25 at skabe bæredygtighed og grøn udvikling Bæredygtighed er en selvfølge på Campus. I praksis fokuseres på følgende områder: Forskningsområder inddrages i planlægningen af tiltag. Nye bygninger skal udformes og designes med lavt energiforbrug bl.a. gennem indbygning af intelligente bygningsdele og anlæg Der stilles krav til begrønning af tage og facader i nybyggeri. Nyetablering og ombygning af udeanlæggene udføres med høj grad af nedsivning af overfladevand og tagvand Der stilles krav til grøn mangfoldighed og biodiversitet Der indarbejdes grønne rum, haver og anlæg i forbindelse med udbygning Der beplantes ud fra bedst mulige vækstbetingelser Udearealerne skal invitere til bevægelse, sportsaktiviteter og cykeltrafik Der skal stilles konkrete mål for energibesparelser Affald skal sorteres i udstrakt grad At bygge videre på historiske billeder i et nutidigt formsprog Campus er opdelt i Område I - Det Historiske Område, Område II, Det Centrale Område og område III - Det Vilde Område. Hovedbygningen mod Bülowsvej samt Villa Rolighed, De Gule Længer og BP-bygningen mod Rolighedsvej er alle fredede. Derudover er haveanlægget mod Bülowsvej ligeledes omfattet af naturfredning. De resterende bygninger er alene omfattet af Lokalplan nr. 73, der omfatter LIFE s 3 områder på Frederiksberg, samt område IV, hjørnet Ågade/Bülowsvej, hvor DTU i dag har til huse. Prognoserne for LIFE s udbygning på Frederiksberg anslår en vækst på ca m² svarende til en udvidelse af bygningsmassen på ca. 40%. Nybyggeriet således som det illustreres i planen andrager i område I ca m², i område II ca m² og i Område III ca m². Udviklingsplanen bryder med plangrundlaget for området (Lokalplan nr. 73), hvad angår den maksimale bebyggelsesprocent for Område II. Den relativt store udbygning på dette område er imidlertid af stor betydning for planens helhed, hvorfor udarbejdelse af ny lokalplan må imødeses som del af det kommende planlægningsarbejde. Retningslinierne for den fysiske udbygningsplan bygger på fastholdelse af de 3 områders særkender, men med en dynamisk udbygning og transformation af bygningsmassen, som modsvarer institutionens stadige krav til fornyelse. Område I Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har en lang historisk tradition at bygge på. Etablering af KVL på det eksisterende område på Frederiksberg blev påbegyndt med M.G.B. Bindesbøll s hovedbygning mod Bülowsvej tilbage i Omkring bygningen blev inddraget arealer til etablering af de smukke haveanlæg, der stadig er en attraktion for området i dag. Arealerne blev endvidere benyttet til landbrugsundervisning og forskning i afgrøder. Hovedbygningen rummede dengang Danmarks første veterinæruddannelse, mens lokalerne i dag huser LIFE s Dekanat og Fælles Service. I 1890 erne slog den første hovedbygning ikke til, og der blev opført en supplerende hovedbygning tættere mod Bülowsvej i umiddelbar sammenhæng med det oprindelige byggeri. Dette første markante bygningskompleks er stadig i anvendelse, og er med til at give Campusområdet sin unikke historiske karakter. Senest har LIFE s Bibliotek fået nye funktionelle og smukke rammer i et byggeri fra 1995, tegnet af Erik Møllers Tegnestue. Aktuelt foreslåes den væsentligste udbygning i Område I at ske i forbindelse med kollegiebyggeriet i forlængelse af Staudehaven og ved transformation og nybyggeri ved udflytning af funktioner, som f.eks. Hospital for Store Husdyrs udflytning til Tåstrup. Nybyggeri skal tilpasses områdets skala i størrelser, højder mv. og indpasses med respekt for de arkitektoniske kvaliteter, men omsat til nutidigt formsprog. Fakultetsledelsen forbliver i de eksisterende bygninger og forpladsen ud mod Bülowsvej bevares som den éne af de i alt 3 hovedforpladser til LIFE. Bebyggelsesplan og p-plan skal understøtte valg af cykel og kollektiv trafik frem for bil Ved renovering, ombygning og vedligehold skal indarbejdes miljø- og energihensyn, der imødekommer KU s overordnede målsætninger Anatomibygningen fra i Område I Bindesbølls Hovedbygning fra på Område I Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 25

26 1-82 / Inst. for Mindre Husdyr 1994 Erik Møllers tegnestue 1-11 / Havebrugsbygning 1919 M. & Chr. Borch, kaldet Gartnerboligen 1-37 / Gimle / Anatomibygning J.E. Gnudtzmann 1-05 / Patologibygning / De Gule Længer 1770 Bygningerne er fredet 3-22 / Villa Rolighed 1770 Bygningen er fredet Område II I takt med en stadig udvikling af LIFE s uddannelser blev i tilført det markante højhusbyggeri på Område II tegnet af arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. I de senere år er tilføjet yderligere nye auditorie-, laboratorie- og foyerbyggerier ved arkitektfirmaer som Erik Møllers Tegnestue i 1995 og Dissing+Weitling i Område II aktuelt er udpeget til at bære langt størsteparten af den samlede udbygning på Campus. Karakteren af centerområde bliver forstærket, og der skabes åbenhed mod omgivelserne gennem fjernelse af den lavere bygningsmasse mod Bülowsvej. Det eksisterende højhus er af ringe byggeteknisk kvalitet, men det rummer funktionelle og arkitekturhistoriske kvaliteter, som gør at det bevares og Højhuset indbygges i en helt ny bygningsstruktur med høj grad af synlig bæredygtighed i de nye facader. 1-02/1-03 M.G.B. Bindesbøll Bygningerne er fredede 1-06 / Bibliotek Erik Møllers tegnestue KVL s Haveanlæg er omfattet af Naturfredning 1-01 / KVL s Hovedbygning og M.G.B. Bindesbøll - J.E. Gnudtzmann Bygningen er fredet / Højhuset Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch 2-70 / Auditorier Foyer 1996 Dissing & Weitling 2-74 / Levnedsmiddelbygning 1996 Erik Møllers tegnestue 3-21 / Skov & Landskab 1858 Bygningen er fredet Mod øst etableres punkthuse koblet på Det Nye Højhus. Punkthusene rummer moderne laboratorier og forsknings- og læringsmiljøer. Mod vest fjernes den eksisterende parkeringsplads, og der skabes en lavere bygningsstruktur, som fletter sammen med og integreres i det planlagte grønne Campusområde mod Ramblaen. Ved hjælp af trapper og ramper føres den grønne Campus op på bygningsstrukturen, hvorved taghaver og dele af facaderne indgår i og bliver medspiller i de rekreative tilbud. I denne del af bygningsstrukturen indplaceres auditorier og kollegieboliger foruden studenterhus og studiearbejdspladser. Der etableres en central gennemgående forplads hhv. på østsiden mod Bülowsvej og på vestsiden mod Ramblaen, hvorved der vil ske en kobling mellem den trafikerede og den grønne side af området. Bygningsstrukturen vil på dette sted være udpræget åben, transparent og inviterende. Område III I årenes løb blev yderligere arealer og bygninger inddraget. Således blev Villa Rolighed og bygningerne omkring gårdspladsen nord for denne oprindeligt opført omkring 1770 også del af Landbohøjskolens virksomhed. Tilsvarende overtog LIFE Københavns Sygehjem på Rolighedsvej, opført , til brug for Botanik og Planteavl deraf kaldenavnet BP-bygningen - samt de tilhørende grønne arealer ned til Ladegårdsåen, der nu ligger gemt under Ågade. I Område III fastholdes karakteren af vild park i størst muligt omfang. Der bygges videre på den eksisterende bygningsstruktur med udgangspunkt i hovedbygningen og den kommende undervisningsbygning nord for. Der skabes herved et homogent bygningskompleks med en karakterfuld indre gårdhave i nær tilknytning til Ramblaen. I den nyanlagte Park Rolighed mod Ågade placeres 1-2 punkthuse rummende kollegier og café med søen som nærliggende rekreativt tilbud. Den nordvestlige del af parken inklusiv søen, er omfattet af paragraf 3 om Naturlovsbeskyttelse. Som værn mod den voldsomme trafik etableres støjskærm mod Ågade. Den eksisterende forplads mod Rolighedsvej renoveres og opgraderes som LIFE s 3. forplads. Eksisterende bunkers og parkeringspladser fjernes, og pladsen anlægges åben og rekreativ mod Bülowsvej og den øvrige del af Campus. Side 26 Steen Eiler Rasmussen og Mogens Kochs højhus fra på Område II De Gule Længer fra 1770, i Område III Skov & Landslabsbygningen fra 1856, i Område III Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

27 at skabe åbenhed til omgivelserne Campus Frederiksberg er historisk, funktionelt og rekreativt en betydende del af Frederiksberg. Udviklingsplanen imødekommer dette ved at arbejde med at skabe større åbenhed i forhold til omgivelserne. Den Grønne Sti, der tegner en tværgående passage gennem byen for cyklende og gående, er i høj grad tænkt sammen med Campusområdet. Med den nye bro over Ågade vil Den Grønne Sti givetvis blive brugt af stadig flere. Område I er dagligt besøgt af mange gæster specielt til haverne, men adgangene er få, og omkransende mure virker ikke inviterende. I planen arbejdes der med at skabe flere adgange, brud i murene og større indkigsmuligheder, samtidig med at følelsen af ro i haverne sikres. Mod Thorvaldsensvej vis-a-vis Marmorhallen skabes en stor åbning som del af sammenkoblingen på tværs af vejen. I område II etableres en større åbenhed mod Den Grønne Sti ved at skabe ét stort parkrum imellem nabobygningerne og Højhuset. I Område II er der i dag, bortset fra indgangen ved Thorvaldsensvej, i al væsentlighed lukket for offentligheden. Den høje betonmur mod Bülowsvej skaber en skarp adskillelse og lukker af for offentligheden. Samtidig lukker facaderne af mod Rolighedsvej, mod parkeringspladsen og Den Grønne Sti. Udbygningsforslaget ændrer på dette. Mod Bülowsvej fjernes betonmuren og bebyggelsen bag, og der skabes en inviterende forplads og åbne grønne rum mellem husene. Mod vest fjernes parkeringspladsen og der skabes forplads mod bygningen og grøn Campus, der integrerer bygning og uderum. Mod nord ved Rolighedsvej skaber Ramblaen og de omdannede gaderum ny åbenhed. Den Grønne Sti bliver en integreret del af Område II, hvor den som en del af Ramblaen, binder Campus sammen med byens øvrige cykel- og fodgængertrafik. Område III gemmer sig idag bag beplantning, bunkers og parkeringspladser. Adgangene til de spændende og smukke områder, som ligger inde bag, udstråler en lukkethed, som får området til at vende ryggen mod omgivelserne. Udviklingsplanen foreslår at åbne op mod Rolighedsvej gennem etablering af en ny forplads, at føre Ramblaen gennem området til Park Rolighed, og at der åbnes for fodgængere og cyklister langs Ågade ved at forlægge fortov og cykelsti ind mod det grønne anlæg. Området åbnes således for adgang for gående og cyklende fra Ågade. Gæster skal føle sig velkomne på Campusområdet, der tydeligt skal kunne forstås som en selvstændig, men åben del af byen. Arrangementer som kulturnat, ballet, åbent hus, planteudsalg og lignende skal fortælle byens borgere om Campus og give studerende og ansatte et nyt blik på stedet. Se aktivitetsoversigt på side 32. tilgængelighed for alle Campus er anlagt og bygget ud i tider, hvor hensynet til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse ikke har haft betydning på linie med de krav, der stilles i dag. Når man færdes på Campus idag, møder man små og store detailudformninger, som besværliggør handicappedes færden, og ved mange adgange til bygninger og internt i disse vil man møde forhindringer, som umuliggør adgang og færden specielt for kørestolsbrugere. I arbejdet med udviklingsplanen har der været anlagt det synspunkt, at i de områder, hvor der anlægges nye udearealer, og hvor disse sammenbindes med eksisterende, skal krav til tilgængelighed for alle respekteres. Herunder skal der sikres korrekt tvær- og længdefald på stiarealerne, anlæg af handicapparkeringspladser nær indgange, velbelyste stier, tilvejebringelse af hvilepladser mv. samt niveaufri adgange til bygninger, velplacerede elevatorer og gode toiletforhold i bygningerne i det omfang hvor det er økonomisk og fysisk muligt. Ledelinjer skal indtænkes med henblik på blinde og svagtseende. Tilsvarende skal der etableres forbedrede skiltesystemer, der sikrer umiddelbart overblik over hele Campusområdet for alle herunder også for kørestolsbrugere og svagtseende. I eksisterende områder, hvor Udviklingsplanen ikke anviser ændringer, lægges det op til ledelsen på LIFE at igangsætte en successiv opretning af forholdene, således at hensynet til funktionshæmmede dels tilgodeses i programmering og udførelse af planlagte renoveringer og ændringer, dels at der udarbejdes en kortlægning af problemernes omfang generelt, således at opretning på længere sigt vil finde sted. Den afvisende og lukkede mur mod Bulowsvej fjernes Rundvisning i Haven Der skal være tilgængelighed for alle på Campusområdet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 27

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects

HØRSHOLM ALLÉ NORD. Analyse og skitsering. Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni SvendborgArchitects HØRSHOLM ALLÉ NORD Analyse og skitsering Scenarier for Hørsholm Allé Nord Hørsholm Kommune Juni 2016 Helhedsplan/ Med nærværende analyse og skitsering af en ny helhedsplan for Hørsholm Allé Nord er formålet

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops

Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Idéer til udviklingen af Campus 2.0 indsamlet via to workshops Dokumentet her indeholder idéer til, hvordan universitetets nye campusmiljø skal indrettes, når Aarhus Universitet i 2019 går i gang med indflytningen

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014 Indhold Baggrund Formål Deltagere Arbejdsområde Opgave Gruppe 1 Gruppe 2 Forslag fra beboer Rolf Unneland Opsamling 2 3 4 5 6

Læs mere

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KU s nye dyrehospital

KU s nye dyrehospital KU s nye dyrehospital Byens Netværk arrangement 30.10.07. Tekst og foto: Nanna Jardorf Københavns Universitet fusionerer fra nytår med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

18. september 2015 SKC. Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2. Sag:

18. september 2015 SKC. Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2. Sag: 18. september 2015 SKC Bestyrelsesmøde den 28. september 2015 Indstilling. Dagsordenens punkt 8.2 Sag: Forslag til Helhedsplan for SDU, Campus Odense. Bilag: 1. Præsentation af Helhedsplan for SDU, Campus

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Nyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2

Nyt væksthus til plante- og fødevareforskning på Frederiksberg Campus område 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 5. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse BILAG 1 SAGSNOTAT 16. JANUAR 2017 Vedr. Sagsbehandler Campus Service Nyt væksthus til

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark

Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Eksempel på projekt for gade / plads i en by, Odense, I Danmark Planlægningsmæssige forudsætninger Kvarterplan Trafikplan Belysningsplan Casestudies 2 ODENSE H.C. Andersen s by der er så dejligt på landet

Læs mere

INDLEDNING. Arealet imellem Thorvaldsensvej og Rolighedsvej. Området rummer højhuskomplekset i 7 etager med tilhørende lave auditorier m.v.

INDLEDNING. Arealet imellem Thorvaldsensvej og Rolighedsvej. Området rummer højhuskomplekset i 7 etager med tilhørende lave auditorier m.v. Lokalplan nr. 73 for et område mellem Åboulevard - Ågade, Bülowsvej, Grundtvigsvej og jernbanearealet, omfattende Den Kongelige Veterinær - Landbohøjskole og lignende institutioner Maj 1992 INDLEDNING

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune

LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune LOKALPLAN 12.07 for Greve Strandby Øst Greve kommune Skole. fritidsinstitution. socialt servicecenter. tandklinik m. m Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form.

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere