UDVIKLINGSPLAN For FreDerIKSberG CAmPUS 23. maj 2008

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN For Frederiksberg Campus 23. maj 2008

2 KOLOFON INDHOLD Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE Københavns Universitet Maj 2008 København Udviklingsplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter, Schønherr Landskab og Det Biovidenskabelige Fakultets Bygningsafdeling 01 INDLEDNING & Vision side 03 Indledning side 5 Visionen side 6 Bymæssig kontekst side 7 Karakteristik side 8 Værdier side 9 02 hvorfor SIDe 15 Problemstillinger side 16 Analyser side 17 Dialogdag side HvorDAN SIDe 23 Fra vision til plan side HovedidÈ & PLAN SIDe 29 Hovedidé side 30 Illustrationsplanen side 31 Temaer i planen side nøgleaspekter SIDe 39 Bæredygtighed side 41 Ramblaens identitet i områderne side 43 Thorvaldsensvej side 46 Rolighedsvej side 48 Fysisk udbygbning side 50 Bebyggelsesprincipper for Område I side 50 Bebyggelsesprincipper for Område II side 52 Bebyggelsesprincipper for Område III side 56 Fysisk udbygning i runde tal side 58 Pladser og haver side 60 Parkeringsstrategi side guidelines SIDe 65 Guidelines for belysning side 66 Guidelines for beplantning side 67 Guidelines for grønne tage side 69 Guidelines for ophold side 70 Guidelines for affaldshåndtering side 70 Guidelines for belægning side 71 Guidelines for skiltning side Kunst SIDe pilotprojekt SIDe 77 Faser side 78 Organisation side 78 Metodik side 79 Dialogdag side 79 Advisory Board side 80 Digital formidling side 80 Studietur side 81 Opsamling side det videre forløb side bilag SIDe 87 Side 2 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

3 1 INDLEDNING & Vision Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 3

4 Forord Stemningsbillede fra Staudehaven Københavns Universitet er inde i en kraftig udvikling, hvor både nye studieformer og uddannelsesretninger, internationalisering, markant udvidelse af centrale forskningsdiscipliner, og ønsket om at udvikle og styrke universitetets Campus har afstedkommet et behov for en samlet strategi for udvikling af de 4 Campusområder. Som en del af det forløb, har Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE modtaget velvillig støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til udarbejdelse af en Campus-udviklingsplan for Frederiksberg Campus. Forskning i verdensklasse kræver mere end velassorterede laboratorier og moderne auditorier. Universitetet må også være et inspirerende og tiltrækkende sted at opholde sig uden for den rene undervisningstid. Campus skal derfor indeholde faciliteter, der dækker varierede behov. Både medarbejdere, studerende og gæster skal føle sig velbetjente, velkomne og løftede. Det indebærer studiefaciliteter og kantiner med aftenåbent, studenterhuse og kollegieboliger, udendørs opholdssteder og aktive sportsfaciliteter, smukke haver for øjet og sindet, plads til fordybelse og plads til fest. Uden et bevidst arbejde for fortsat at udvikle Campusområdet til at danne rammen om et godt arbejds- og studiemiljø kan vi ikke fastholde vores dygtige medarbejdere - eller vore mange studerende i verdensklasse. Vi ønsker derudover en bæredygtig udvikling, og at være med til at sætte vores præg på fremtidens grønne løsninger. Sidst men ikke mindst ønsker LIFE at sætte fokus på intern og ekstern trafik og parkering, for også derigennem at bevare det unikke grønne præg på Frederiksberg Campus. Vi er derfor stolte over at præsentere en ny Campusudviklingsplan, der illustrerer og beskriver en visionær strategi baseret på fakultetets værdigrundlag og forankret på LIFE gennem en brugerinddragende proces. Campusudviklingsplanen er således udviklet i tæt samarbejde med brugerne, både studerende og ansatte på LIFE, Frederiksberg kommune, Universitets- & Bygningsstyrelsen (UBST), samt andre universiteter og interessenter. Planen er dynamisk og danner en helhedsramme for en række delprojekter, som man løbende kan prioritere og søge finansiering til. Campusudviklingsplanen kan løbende tilrettes nye muligheder, men skal også sikre at alle projekter, der igangsættes, medvirker til at opnå det samlede langsigtede mål. Det har været en særdeles spændende, udfordrende og livlig proces, hvor også LIFE s faglige områder har været aktivt inddraget og vi takker alle de medvirkende for deres engagerede og medlevende indsats. Per Holten-Andersen Dekan Frederiksberg den 23. maj 2008 Side 4 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

5 indledning Dette projekt beskriver en langsigtet udviklingsplan for Det Biovidenskabelige Fakultets Campus på Frederiksberg. Arbejdet med planen blev igangsat af Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE - i sommeren Formålet var at skabe en samlet vision for den fysiske udbygning på Campus og tilvejebringe en plan, der som strategisk værktøj kvalificerer og målretter de fysiske tiltag, der skal ske indenfor de kommende årtier. Udviklingsplanen har modtaget generøs støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fakultetets bygningsafdeling, Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab. Arbejdsgruppen er løbende bistået af et Advisory Board sammensat af repræsentanter fra studerende og ansatte på Det Biovidenskabelige Fakultet samt parter, som har naturlig interesse i fakultetets og områdets udvikling. udarbejdet et program for planen, der indeholder analyser, udpegning af hovedproblematikker, mål og formål for planen. Der har været foretaget en studierejse til USA med deltagelse af repræsentanter for en række af de involverede parter, med besøg og møder på universiteter i New York og Connecticut. Erfaringer herfra er efterfølgende indarbejdet i projektet. Parallelt med udviklingsplanen er der en Kunstplan for Frederiksberg Campus under udvikling. Kunstplanen vil indeholde en plan for kunst og udsmykning på området og bygger videre på Udviklingsplanens visioner. Kunstplanen udarbejdes med velvillig støtte fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Udviklingsplanen foreligger nu, samtidig med at Fakultetets 150 års jubilæum kan fejres og indgår derfor naturligt i Det Biovidenskabelige Fakultets jubilæumsudstilling på Frederiksberg. konkretisering. I ønsket om både at skabe en værktøjskasse og give konkrete forslag rummer planen både bud på hvorledes Campusområdet konkret kan komme til at fungere og se ud, og mere generelle indholdsmæssige retningslinjer for udviklingen. I afsnittet Hvorfor kortlægges værdier, problemstillinger og målsætninger. De kortlagte kvaliteter er redskaber til at formidle en fælles forståelse af, hvad der er unikt og værdifuldt på Campusområdet. Med værdikortene som måleredskab kan kommende tiltag og deres konsekvenser vurderes og afvejes. Problemstillinger og de deraf afledte målsætninger er redskaber til at prioritere nye tiltag. Problemstillingerne kan identificeres fysisk på stedet, men de kan arkitektonisk håndteres og løses igennem mange forskellige udtryk. Nærværende plan giver ét bud på disse problemers løsning, men de vil fysisk kunne løses på mange måder, afhængigt af funktionelle behov og økonomiske/politiske rammer på det givne tidspunkt. Det overordnede tilsyn samt den endelige godkendelse af planen er varetaget af en Styregruppe, der med fakultetsledelsen i spidsen har bestået af centrale personer fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet og Frederiksberg Kommune. Processen har spillet en central rolle, idet det har været fakultetets hensigt at forankre planen i brugernes visioner for området. For at understøtte dette, har der været gennemført idégenererende dialogmøder og workshops, og der er fra projektets start oprettet en IT-portal, hvortil forslag, ønsker, kritik mv. har kunnet sendes, samtidigt med at man har kunnet følge projektets udvikling undervejs. Som fundament for udviklingsplanen er der i processen blevet Planen som værktøj Igennem arbejdet med udviklingsplanen har det løbende været diskuteret, hvorledes planen kunne blive et strategisk og operationelt værktøj frem for det statiske øjebliksbillede, en masterplan kan risikere at blive når den står alene. Det er ambitionen at planen fortsat skal være brugbar når f.eks. forudsætninger og udbygningsønsker skifter eller den organisatoriske, politiske og økonomiske kontekst ændres. Som fundament for en præcis debat og forhandling mellem Campusområdets mange interessenter er planen virksom, idet den kan holde problemstillingerne bag de fysiske udtryk præsente. Er der enighed om problemstillingernes indhold, vil det være lettere at finde frem til deres mulige fysiske I afsnittet Hvordan angives overordnede retningslinjer for hvordan værdier kan forvaltes og problemstillingerne kan løses indholdsmæssigt og i afsnittet Hovedidé gives løsningerne fysisk form og udtryk. I afsnittet Nøgleaspekter er områdets vigtigste bestanddele principielt behandlet i en mindre skala og på et mere konkret niveau. Her er f.eks. redskaber til at tænke og tegne den fysiske udbygning og de gennemskærende veje. I afsnittet Guidelines udpeges de overordnede retningslinjer for de elementer, der er allestedsnærværende på terræn på Campusområdet, som f.eks. belysning, beplantning og skiltning. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 5

6 VISIONEN Frederiksberg Campus er rammen om en vidensinstitution med internationalt format og er basis for et forsknings- og studiemiljø for mere end mennesker. Samtidig er Campus, om end opsplittet i dele, fysisk set et enestående historisk og rekreativt område, midt i Frederiksberg og dermed en vigtig del af København. Visionen for området rummer materielle og immaterielle elementer, der samlet i overskrifter kan karakteriseres således: at skabe fysisk sammenhæng og fælles identitet på Campus Åboulevarden Nørrebroparken Med en alder på 150 år er der sket en udvikling på og omkring Campus, som på godt og ondt har resulteret i det fysiske billede, som vi ser i dag. Det er en del af projektets opgave så objektivt som muligt at undersøge og påvise de fysiske elementer, der er af afgørende positiv betydning for området, på samme måde som det er nødvendigt at påvise ulemper og skævheder, som er kommet til over tid, alt sammen med henblik på at udforme en bærende vision for den fremtidige udvikling. at styrke det gode studie- og arbejdsmiljø at skabe fysiske rammer, som udtrykker LIFE s identitet at skabe bæredygtighed og grøn udvikling at bygge videre på historiske billeder i et nutidigt formsprog Rolighedsvej Thorvaldsensvej Den Grønne Sti Stibro at skabe åbenhed til omgivelserne Frederiksberg Campus at skabe tilgængelighed for alle Solbjerg Kirkegård Bülowsvej Området er enestående rekreativt midt på Frederiksberg og en vigtig del af København Side 6 Stemningsbillede fra Haven Malkepigen i Haven Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

7 Den Grønne Sti - mod Lyngbyvej Bymæssig kontekst Den Grønne Sti Stien er forbeholdt cyklende og gående, der kan bevæge sig tværs igennem byen. Når Den Grønne Sti er færdigudbygget kan cyklende let bevæge sig fra Lyngbyvej til Valby. Stien føres over Ågade via en bro, der således binder Nørrebro, og særligt Nørrebroparken tæt sammen med Frederiksberg. Den Grønne Sti løber igennem og langs Frederiksberg Campus og vil blive en ny ankomstvej til området. Metro Metroen føres under Frederiksberg Campus Område II. De nærmeste metrostationer er Forum og Frederiksberg station. Frederiksberg Campus ligger med en afstand på omkring 500 m fra begge stationer. Ågade Fuglebakken Station Nørrebro Station Nørrebroparken Jagtvej Assistens Kirkegård Frederiksberg Centerområde Området rummer Frederiksberg Bymidte, Frederiksberg Centeret og en lang række uddannelsesinstitutioner som Copenhagen Business School, Frederiksberg Seminarium og Frederiksberg Gymnasium. Ågade Den stærkt trafikerede Ågade/Åboulevarden er en af de store indfaldsveje til København, der dagligt bringer mange mennesker ind og ud af byen i relativ høj hastighed. Den nye gang- og cykelbro vil mindske Ågades fysiske barrierevirkning lokalt, men vejen vil fortsat være meget larmende og dominerende i kraft af dens store skala og høje trafikbelastning. Den Grønne Sti - mod Valby Frederiksberg Centerområde Solbjerg Metrostation Godthåbsvej Frederiksberg Metrostation Frederiksberg Rådhus Falkoner Allé Gl. Kongevej Stibro Åboulevarden Rolighedsvej Thorvaldsensvej Frederiksberg Campus H.C. Østedvej Forum Metrostation Vesterport Station H.C. Andersens Boulevard Københavns Rådhus Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune Vesterbrogade Københavns Hovedbanegård Området rummer Frederiksberg Bymidte, Frederiksberg Centeret og en lang række uddannelsesinstitutioner som Copenhagen Business School, Frederiksberg Seminarium og Frederiksberg Gymnasium. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 7

8 KARAKTERISTIK Frederiksberg Campus består af 3 delområder, fysisk adskilt fra hinanden af Rolighedsvej i nord og Thorvaldsensvej i syd. De 3 delområder er bygget ud i meget forskellige tidsepoker, hvilket afspejles i arkitekturen og i den fysiske fremtræden. Men tilsammen udgør de et helt specielt Campusmiljø, som er rammen om dynamisk forskning og undervisning med tydelig historisk forankring. Udover de 3 delområder findes endnu et område øst for Område III og nord for Område II. Området lejes af DTU, men har sammenfaldende ejerskab med LIFE gennem Universitets- og Bygningsstyrelsen. Området vil uagtet sin tilknytning til DTU med fordel kunne inddrages i Frederiksberg Campus, og det er hensigten i nærværende planlægning at skabe rammer herfor. Ågade Rolighedsvej Thorvaldsensvej Område III Område IV DTU Haven i sne Område II Område I Búlowsvej Side 8 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

9 Værdier Område I Det Historiske Område DET HISTORISKE OMRÅDE 3 4 På de kommende opslag vises fire kortlægninger af væsentlige arkitektoniske værdier og kvaliteter på det eksisterende Campusområde. Værdikortene tjener til at fastholde og formidle de arkitektoniske elementer og sammenhænge, historier og rumlige pointer, der alle har betydning for LIFE s identitet og kvalitet som sted og miljø. Følgende værdier vurderes at være de vigtigste: Campusområdets historiske forankring og sammenhæng Kvalitet og variation i bygningsarkitekturen De tilstedeværende grønne områder og elementer De by- og landskabsmæssige sammenhænge i uderummene Område II Det DET CENTRALE Centrale OMRÅDE Område 2 Dertil er de funktionelle værdier og aspekter taget i betragtning. I forhold til kommende tiltag som nedrivning, transformation og nybygning skal de kortlagte værdier og deres indbyrdes hierarki tages i betragtning. Værdikortene er således ikke tænkt som en færdig opskrift, men som et afklarende værktøj i forhold til at prioritere nye tiltag og ikke mindst vurdere konsekvensen af dem. Område III Det Vilde Område DET GRØNNE OMRÅDE 1 Området rummer en lang række værdier, der her er kortlagt og indsat i et arkitektonisk hierarki, for på den måde at synliggøre og formidle Campusområdets kvaliteter. Forbindelser på tværs FORBINDELSE PÅ TVÆRS Værdikortene skal ligge til grund for stillingtagen til kommende indgreb, såvel som arbejdet med at forvalte og værne om de eksisterende kvaliteter og højdepunkter. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 9

10 Historiske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Historisk uerstateligt - delvist fredet 2. Historisk meget værdigfuld - ældre tid 3. Historisk værdi - nyere tid Historiske værdier Historisk uerstatteligt (delvist fredet) Det mest værdifulde i forhold til historie er først og fremmest formidlingen og tilstedeværelsen af LIFE s og områdets egen historie og udvikling igennem Historisk tiden. meget Graden værdifuld af originalitet, - ældre arkitekturhistoriske tid og byhistoriske aspekter er også vigtige parametre for værdisætningen, samt for bygningers og uderums egentlige alder. Historisk værdi - nyere tid Arkitektonisk hierarki: 1. Historisk uerstatteligt delvist fredet Disse uderum, bygninger og sammenhænge vurderes at være de historisk set vigtigste i forhold til at formidle og aktualisere LIFEs historie. Bindesbøll s ældste hovedbygning har arkitekturhistorisk værdi, Haven og Staudehaven har landskabsarkitektonisk værdi og udtrykker LIFE s faglighed, Villa Rolighed, De Gule Længer og Skov & Landskabsbygningen har byhistorisk værdi. Disse dele af Campusområdet er uerstattelige og meget identitetsbærende. 2. Historisk meget værdifuld ældre tid Disse bygninger og uderum vurderes at have historisk fortælleværdi for LIFE. Særligt Gimle, Fiskehuset, Ridehuset og det mellemrum, der giver den tilbagetrukne karakter ved Skov & Landskabsbygningen. Det skal nævnes at Fiskehusets og Staldenes byggetekniske stand ikke er taget i betragtning i denne værdisætning. 3. Historisk værdi - nyere tid Disse bygninger vurderes primært at have en arkitekturhistorisk værdi, idet de er skabt af Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. Staldbygningerne fortæller dertil om en nu afsluttet epoke i LIFE s historie med tilstedeværelsen af større husdyr. Side 10 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

11 Grønne værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstatteligt grønt areal - delvist fredet 2. Bevaringsværdigt og velfungerende 3. Grønt område Grønne værdier De rekreative og beplantningsmæssige værdier kaldes her for grønne værdier. Alder er en helt afgørende faktor i forhold til værdisætningen af særligt træer, idet træers karakter er afhængig af deres alder. Et stort gammelt træ lader sig ikke erstatte på få år. Det fortællemæssige indhold i forhold, til at udtrykke læring og forskning i det levende, er også vigtigt for netop dette Campusområde, dernæst de rekreative og æstetiske kvaliteter. Arkitektonisk hierarki: 1. Uerstattelige grønne områder - delvist fredede Haven, Staudehaven, gårdrummet i Den Gamle Hovedbygning og området omkring Villa Rolighed er uerstattelige grønne områder i kraft af deres alder og nære relation til faglighederne og historien på LIFE. 2. Bevaringsværdige og velfungerende Disse grønne områder, træer og grønne træk er karaktergivende og bevaringsværdige for Campusområdet. 3. Grønne områder Disse områder er grønne, men ikke nævneværdigt karakterfulde eller fortællende for Campusområdet. Som grønne områder har de potentiale for at få større betydning og specificitet. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 11

12 bygningsarkitektoniske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige bygninger 2. Positivt karakteristiske bygninger 3. Værdifulde, men ikke uerstattelige Bygningsarkitektoniske værdier Uerstattelige bygninger Disse værdier omhandler bygningernes arkitektoniske kvalitet, skønhed, sammenhæng med omgivelserne, brugbarhed og stand. De ældste bygninger meget vurderes karakteristiske at være de bygn. arkitektonisk mest værdifulde, hvilket er tankevækkende og kan give anledning til den lidt museale stemning på området. Værdifulde Arkitektonisk hierarki: 1. Uerstattelige bygninger De røde farvede bygninger er identitetsmæssigt uerstattelige for området og af stor arkitektonisk kvalitet. Den røde kontur fortæller om bygningers rumlige relation til konteksten, der hvis den ændres, kan ændre bygningernes udtryk, skala og værdi. 2. Positivt karakteristiske bygninger De blå farvede bygninger vurderes at være karakteristiske for Campusområdet på en positiv måde. Staldene og Ridehusets indhold kan transformeres uden at deres karakter og historie går tabt. De, i en bymæssig sammenhæng, så unikke væksthuse kan flyttes uden at miste deres kvalitet. 3. Værdifulde, men ikke uerstattelige. De gul farvede bygninger vurderes at være værdifulde og bevaringsværdige, men ikke direkte umistelige. Side 12 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

13 By- og landskabsarkitektoniske værdier Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige rekreative rum og sammenhænget 2. Bevaringsværdige træk og områder 3. Værdifulde træer og områder By- og landskabsarkitektonolse værdier Uerstattelige rekreative rum-sammenhænge De urbane og grønne uderums kvalitet er vigtige for livet på Campusområdet. Uderummenes skønhed, rumlige kvaliteter i kraft af bevaringsværdige træk og områder disposition, karakter og skala er vægtige parametre for værdisætningen. Dertil kommer de rekreative, oplevelsesmæssige og funktionelle aspekter. værdifulde områder Arkitektonisk hierarki 1. Uerstattelige rekreative rum og sammenhænge Havens indrammede og oaseagtige karakter, Staudehavens skønhed og farverigdom, det statelige åbne grønne rum mellem Anatomibygningen og Bindesbøll s Hovedbygning og de intime gårdrum ved de Gule Længer er af stor og umistelig landskabsarkitektonisk værdi. 2. Bevaringsværdige træk og områder Grønnegårdsvej og Dyrlægevej er velproportionerede veje i området, Ridebanen og gårdrummet ved Gimle er værdifulde mellemrum og åndehuller. Det grønne område mod Ågade er stort og sammenhængende. 3. Værdifulde områder Det med gult indtegnede felt i Område III er værdifuldt, primært i kraft af dets størrelse, men ikke uerstatteligt. Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 13

14 Side 14 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

15 Ønsker til forbedringer fra De Studerendes Råd: - Studenterhus (mere plads, flere muligheder musik m.m.) - Sportsfaciliteter (udendørs) - Mere grønt (inde og ude) - Flere udendørsmiljøer (borde/bænke) - Overdække gården ved A-vej - Museum/udstilling - Café, udendørs (gæster m.fl.) - Motions- /wellnes center - Bedre kantiner - Flere boliger - Hvilepladser - Lettere parkering (biler under jorden, cykelstativer) - Biblioteket åbent længere/mere - LIFE åbent altid fleksibilitet - Vise mere liv på LIFE - Lettere/sikrere færdsel mellem områderne 2 - Bæredygtigt! (rum og rammer for en grøn hverdag) hvorfor Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 15

16 PROBLEMSTILLINGERNE På baggrund af de forudgående faser, dialogen med ansatte og studerende, samt arkitektoniske og funktionelle analyser kan der indkredses en række væsentlige problemstillinger i området. Opdeling Det forhold at hele Campusområdet er opdelt og gennemskåret af veje skaber en arkitektonisk, social og mental problematik, der modvirker ideen om tværfaglighed og fællesskab på Fakultetet. Det er meget svært at opfatte Campusområdet i hele dets udstrækning og den fragmenterede karakter har store konsekvenser for de ansatte og studerendes oplevelser af institutionen. Kvalitet i arbejds- og studielivet Campusområdets deling er også social og fredagsbaren A-vej synes at være det eneste sted, der faktisk kan samle alle. Der mangler rekreative opholdsmuligheder ude, mødesteder og stedvist bedre faciliteter inde. De studerende efterspørger rart studiemiljø, fysisk som psykisk samt en lang række konkrete muligheder og funktioner. Grøn og grå Område II har en meget grå, befæstet og kedelig karakter, der virker meget anderledes end de to andre områder med deres grønne og rekreative arealer. Det store parkeringsareal optager meget plads, og højhusets karakter er elegant og brutalt på samme tid. Hovedgreb i tidligere udbygningsplan fra 2006 Den foreliggende udbygningsplan Det Biovidenskabelige Fakultet. Udbygningsplan udarbejdet af Bygningsafdelingen på LIFE i samarbejde med Carl Bro, opererer med velbegrundede prognoser for udbygningsbehov. Dens arkitektoniske og planlægningsmæssige strategi bygger på huludfyldningsprincippet i Campusområdet og er en økonomisk plan, der ikke bearbejder de arkitektoniske hovedgreb. Højhuset Højhuset udgør en meget væsentlig problemstilling, idet dets indre har stor funktionel værdi, og dets ydre er urimeligt dyrt at vedligeholde. Dette er en påtrængende problemstilling, der skal tages stilling til inden for ganske få år. Interaktion med omverdenen Det er afgørende for Campusområdet at være inviterende, imødekommende og kommunikerende i forhold til den omgivende kontekst. Ikke kun for havens gæster, men også besøgende til events som ballet og kulturaftener har glæde af områdets kvaliteter. Samtidig er det vigtigt, at området ikke oversvømmes eller opfattes som et offentligt byrum, idet både bygninger og de grønne områder først og fremmest er til studie- og forskningsmæssige formål. LIFE som varemærke branding/rating Også i relation til LIFE s ansigt udadtil er det at sikre og synliggøre et velfungerende Campusområde af stor betydning. Både de historiske bygninger, de grønne områder, nutidige forskningsfaciliteter og gode rekreative muligheder for både ansatte og studerende er kvaliteter, der med fordel kan publiceres i annoncer og på hjemmesider og som tjener til at tiltrække og fastholde både studerende og medarbejdere. Bagsider Campusområdet vender ryggen til sine omgivelser i meget høj grad, og fremstår i vid udstrækning lukket og introvert. Særligt fremstår den lave bygning mod Bülowsvej meget afvisende. I modsætning hertil ligger de offentligt tilgængelige arealer i Område I, som værdsættes af alle, og som er brugt af mange i lokalområdet. Derudover er det et paradoks, at den store parkeringsplads i Område II nærmest har karakter af hovedindgang i hverdagen. Parkering Parkeringsmulighederne er primært samlet omkring Område II på den relativt store parkeringsplads, der giver området en barsk og meget befæstet karakter. Parkeringsområdet optager meget værdifuld plads centralt i hele Campusområdet, og fungerer nu som det væsentligste ankomstareal til Højhuset, der også fra denne side nærmest har karakter af bagside. Orientering Som udefrakommende er det generelt svært at orientere sig på Campusområdet. Det er svært at identificere hovedindgange, områdets udstrækning og overordnede struktur. Det skal fremover være let for gæster at finde vej, ligesom der skal skabes tydeligere hierarki imellem de repræsentative ankomster og mere uformelle smutveje. Udover et klarere og let aflæseligt hovedgreb, vil også en klar skiltning være nødvendig. Side 16 Thorvaldsensvej skærer igennem Område I og II Rolighedsvej udgør en trafikeret barriere mellem Område II og III Parkeringspladsen på Område II udgør manges primære ankomst Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

17 Analyse af grøn & grå Signaturforklaring Grøn karakter Befæstede flader Muligheder for at gøre hele Område I mere grønt er blevet drøftet Eksisterende situation Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 17

18 Analyse af grænseforhold Signaturforklaring Trådhegn Stakit Bygning Grøn karakter Mur Side 18 Muligheden af at fjerne muren omkring Haven er blevet drøftet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Eksisterende situation

19 Analyse af indgange Bagsidekarakter Lukket karakter Bagsidekarakter Lukket karakter Lukket karakter Rygkarakter Signaturforklaring Formelle ankomster Ankomst for kørende i bil Ankomst for cyklende Muligheder for at åbne helt mod Bülowsvej er blevet undersøgt Eksisterende situation Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 19

20 Analyse af infrastruktur Signaturforklaring Primær infrastruktur Sekundær infrastruktur Side 20 Muligheden for at udvide tunnelen under Thorvaldsensvej er blevet drøftet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Eksisterende situation

21 DIALOGDAGEN Dialogdagen blev afholdt som et åbent møde, hvor alle var inviteret både ansatte, studerende, repræsentanter for KU, og gæster udefra - til Det Biovidenskabelige Fakultet. Alle deltagere blev bl.a. bedt om at indtegne deres opfattelse af områder med kvaliteter, problemer og potentialer i valgte farver på kort over området. Efterfølgende blev de omkring tyve kort lagt sammen i transparente lag. En kortlægningsmetodik, der giver et indblik i deltagernes samlede opfattelse af området. Kvaliteter Det ses tydeligt på kortet at deltagerne på mødet primært fandt kvaliteter på Område I og III. Særligt er den gamle Hovedbygning, Haven, Staudehaven og Gimle fremhævet. Der er en tydelig mangel på kvaliteter i Område II. Problemer Problemkortet viser nærmest det omvendte billede. Thorvaldsensvej og Rolighedsvej er markeret og tydeligst står deres krydsninger, Område II mod Bülowsvej og Den Grønne Sti frem. Ryggen mod vest i område I og dens åbning mod den Grønne Sti er også markeret. Potentialer Det ses på kortet at deltagerne ser potentialer og udviklingsmuligheder på næsten hele Campusområdet. Staldene, Ridepladsen, Højhuset og områderne mod Ågade er mest markeret, og det må antages at deltagerne ser uudfoldede muligheder og en vis åbenhed for nye tiltag her. Haven, forpladsen ved Den Gamle Hovedbygning og haven ved Villa Rolighed er næsten de eneste områder, der ikke ses potentialer i. Kvaliteter Alle kort lagt sammen Samlet set Dette kort søger et samlet billede. Groft sagt er der flest kvaliteter i den ældste del af Område I mod Bülowsvej. Flest problemer i Område II samt ved Thorvaldsensvej og Rolighedsvej. Størstedelen af potentialerne ligger i område III mod Ågade og i den vestlige del af Område I. Potentialer Kvaliteter (grøn), potentaler (blå) og problemer (rød) kortlagt på Dialogdagen Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab SL_07064_040_05_dialogdagkortsamlet Problemer Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 21 Kvaliteter kortlagt på Dialogdagen Problemer kortlagt på Dialogdagen Potetialer kortlagt på Dialogdagen Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Frederiksberg Campus - Udviklingsplanen Kjaer & Richter og Schønherr Landskab SL_07064_040_08_dialogdag-kvaliteter SL_07064_040_07_dialogdag-potentialer SL_07064_040_06_dialogdag-problemer

22 Side 22 Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

23 Område III ligger desværre godt gemt bag hækken. Åbn op ud mod Rolighedsvej ved at fjerne hækken, etablere græs og blomsterbede foran bygningen, flyt P-pladser om bagved bygningen (og tving også cyklerne væk fra facaden!), lav evt. et kantine-/cafémiljø ifm. facaden på Iflg. en studerende benytter Område III s studerende og medarbejdere Rolighedsvej s pizzeriaer mere end LIFE s kantiner!! Kommentar fra ansat på LIFE 3 hvordan Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 23

24 FRA VISION TIL PLAN At skabe Fysisk sammenhæng Frederiksberg Campus er sammensat af 3 delområder fysisk adskilt fra hinanden af Rolighedsvej mod nord og Thorvaldsensvej mod syd. Delområderne er udbygget i forskellige tidsperioder, hvad der afspejles markant i den fysiske fremtræden og arkitekturens forskellighed. Fra syd mod nord kan man tale om Det historiske område ved den eksisterende hovedindgang, Det centrale område ved Højhuset og Det Vilde Område ved Villa Rolighed. Løsningsmodellen bygger på at mindske de trafikale barrierer skabt af Rolighedsvej og Thorvaldsensvej gennem ombygning af vejprofilerne, hvor de skærer gennem Campus. Ændringen vil betyde, at vejstrækningerne bliver en del af Campus - trafikken bevæger sig ind på Campus og underordner sig stedets betingelser. Samtidig indføres et samlende strøg, en Rambla, der strækker sig igennem alle 3 områder og binder dem sammen gennem rekreative, aktive, praktiske og arkitektoniske elementer. Ramblaen bliver livsnerven på Campus, stedet som skaber naturlig forbindelse mellem fakultetets mange faciliteter og hvor mennesker færdes, mødes og udfolder sig. Ramblaen er et aktivitetsbånd i kraft af dens forbindende karakter. Som arkitektonisk element artikuleres den i kraft af sin belægning, beplantning og belysning i fladen. Aktiviteterne langs Ramblaen beskrives på side 32. Ågade Rolighedsvej at styrke det gode studie- og arbejdsliv Gennem udbygning af faciliteter og tilbud kan studie- og arbejdsmiljøet styrkes. Livet på Campus vil i stigende grad foregå døgnet rundt, og det skal være spændende, berigende og sikkert at færdes på stedet. For at sikre dette anlægges nye rekreative opholdsarealer og pladser, og områder for sport og fysiske aktiviteter udformes i forbindelse med anlæggelsen af Ramblaen. Planen udlægger samtidigt attraktive områder for kollegiebyggeri i alle 3 delområder, hvilket skaber liv døgnet rundt på Campus. Område I fastholder sin historiske identitet, den karakterfulde arkitektur og de smukke haveanlæg og uderum. Men samtidigt tilføres området yderligere kvaliteter og ny energi gennem funktionsomlægninger, renovering og udskiftning i dele af den udtjente bygningsmasse. Centerområdet udbygges kraftigt og der tilføres nye studiefaciliteter, studenterfaciliteter, IT-arbejdsområder, laboratorier, gæsteboliger og ankomst- og udstillingsområder med kantine- og caféfaciliteter, foruden at der skabes plads for etablering af nationale og internationale kuvøsevirksomheder. I Område III udbygges studie- og forskningsfaciliteterne og der skabes herved basis for etablering af café og kantinemiljø i forbindelse med de nye boliger og studiefaciliteter. Det grønne område mod nord opgraderes, og der skabes et grønt anlæg og en sø med støjafskærmning mod Ågade. at skabe fysiske rammer, som udtrykker LIFE s identitet fysisk LIFE definerer sin identitet ud fra følgende primære temaer: Helhedsorienteret i forhold til kæden fra jord til bord til mave med det levende som omdrejningspunkt At bringe fagdiscipliner sammen i et tværfagligt miljø, hvor forskning og uddannelse er orienteret mod virkeligheden Et attraktivt universitetsmiljø med international profil for både studerende, forskere, ansatte og gæster Et skabe rammerne for et godt Campusliv med sportsfaciliteter, kulturelle tilbud og gode boligforhold At skabe rammer for et dynamisk Campusområde der udtrykker den eksisterende undervisning og forskning der er på stedet De fysiske rammer, dvs. både bygningsmassen og de fysiske omgivelser skal understøtte temaerne. Åbne, oplevelsesrige og spændende uderum skal invitere omverdenen ind. Centrale forpladser skal modtage besøgende, forskere og studerende fra ind- og udland. De grønne anlæg skal i funktion og arkitektur fortælle om væsentlige forsknings- og undervisningsområder på stedet, og arkitekturen skal være synligt intelligent og bæredygtig i indhold og formsprog. Bygninger som tilføjes eller ændres skal udtrykke åbenhed og transparens og skabe optimale vilkår for udvikling, videndeling og nye samarbejdsformer. Thorvaldsensvej Område 3 Område 2 Område 4 / DTU Den fysiske udbygning inden for de kommende årtier bliver markant. Gennem denne udbygning skabes en unik mulighed for en kontinuerlig synliggørelse af LIFE s virksomhed og identitet, og dermed også mulighed for realisering af Campusplanens mange visioner. Område 1 Side 24 Ramblaen Bülowsvej Studerende på Frederiksberg Campus Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

25 at skabe bæredygtighed og grøn udvikling Bæredygtighed er en selvfølge på Campus. I praksis fokuseres på følgende områder: Forskningsområder inddrages i planlægningen af tiltag. Nye bygninger skal udformes og designes med lavt energiforbrug bl.a. gennem indbygning af intelligente bygningsdele og anlæg Der stilles krav til begrønning af tage og facader i nybyggeri. Nyetablering og ombygning af udeanlæggene udføres med høj grad af nedsivning af overfladevand og tagvand Der stilles krav til grøn mangfoldighed og biodiversitet Der indarbejdes grønne rum, haver og anlæg i forbindelse med udbygning Der beplantes ud fra bedst mulige vækstbetingelser Udearealerne skal invitere til bevægelse, sportsaktiviteter og cykeltrafik Der skal stilles konkrete mål for energibesparelser Affald skal sorteres i udstrakt grad At bygge videre på historiske billeder i et nutidigt formsprog Campus er opdelt i Område I - Det Historiske Område, Område II, Det Centrale Område og område III - Det Vilde Område. Hovedbygningen mod Bülowsvej samt Villa Rolighed, De Gule Længer og BP-bygningen mod Rolighedsvej er alle fredede. Derudover er haveanlægget mod Bülowsvej ligeledes omfattet af naturfredning. De resterende bygninger er alene omfattet af Lokalplan nr. 73, der omfatter LIFE s 3 områder på Frederiksberg, samt område IV, hjørnet Ågade/Bülowsvej, hvor DTU i dag har til huse. Prognoserne for LIFE s udbygning på Frederiksberg anslår en vækst på ca m² svarende til en udvidelse af bygningsmassen på ca. 40%. Nybyggeriet således som det illustreres i planen andrager i område I ca m², i område II ca m² og i Område III ca m². Udviklingsplanen bryder med plangrundlaget for området (Lokalplan nr. 73), hvad angår den maksimale bebyggelsesprocent for Område II. Den relativt store udbygning på dette område er imidlertid af stor betydning for planens helhed, hvorfor udarbejdelse af ny lokalplan må imødeses som del af det kommende planlægningsarbejde. Retningslinierne for den fysiske udbygningsplan bygger på fastholdelse af de 3 områders særkender, men med en dynamisk udbygning og transformation af bygningsmassen, som modsvarer institutionens stadige krav til fornyelse. Område I Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har en lang historisk tradition at bygge på. Etablering af KVL på det eksisterende område på Frederiksberg blev påbegyndt med M.G.B. Bindesbøll s hovedbygning mod Bülowsvej tilbage i Omkring bygningen blev inddraget arealer til etablering af de smukke haveanlæg, der stadig er en attraktion for området i dag. Arealerne blev endvidere benyttet til landbrugsundervisning og forskning i afgrøder. Hovedbygningen rummede dengang Danmarks første veterinæruddannelse, mens lokalerne i dag huser LIFE s Dekanat og Fælles Service. I 1890 erne slog den første hovedbygning ikke til, og der blev opført en supplerende hovedbygning tættere mod Bülowsvej i umiddelbar sammenhæng med det oprindelige byggeri. Dette første markante bygningskompleks er stadig i anvendelse, og er med til at give Campusområdet sin unikke historiske karakter. Senest har LIFE s Bibliotek fået nye funktionelle og smukke rammer i et byggeri fra 1995, tegnet af Erik Møllers Tegnestue. Aktuelt foreslåes den væsentligste udbygning i Område I at ske i forbindelse med kollegiebyggeriet i forlængelse af Staudehaven og ved transformation og nybyggeri ved udflytning af funktioner, som f.eks. Hospital for Store Husdyrs udflytning til Tåstrup. Nybyggeri skal tilpasses områdets skala i størrelser, højder mv. og indpasses med respekt for de arkitektoniske kvaliteter, men omsat til nutidigt formsprog. Fakultetsledelsen forbliver i de eksisterende bygninger og forpladsen ud mod Bülowsvej bevares som den éne af de i alt 3 hovedforpladser til LIFE. Bebyggelsesplan og p-plan skal understøtte valg af cykel og kollektiv trafik frem for bil Ved renovering, ombygning og vedligehold skal indarbejdes miljø- og energihensyn, der imødekommer KU s overordnede målsætninger Anatomibygningen fra i Område I Bindesbølls Hovedbygning fra på Område I Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 25

26 1-82 / Inst. for Mindre Husdyr 1994 Erik Møllers tegnestue 1-11 / Havebrugsbygning 1919 M. & Chr. Borch, kaldet Gartnerboligen 1-37 / Gimle / Anatomibygning J.E. Gnudtzmann 1-05 / Patologibygning / De Gule Længer 1770 Bygningerne er fredet 3-22 / Villa Rolighed 1770 Bygningen er fredet Område II I takt med en stadig udvikling af LIFE s uddannelser blev i tilført det markante højhusbyggeri på Område II tegnet af arkitekterne Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch. I de senere år er tilføjet yderligere nye auditorie-, laboratorie- og foyerbyggerier ved arkitektfirmaer som Erik Møllers Tegnestue i 1995 og Dissing+Weitling i Område II aktuelt er udpeget til at bære langt størsteparten af den samlede udbygning på Campus. Karakteren af centerområde bliver forstærket, og der skabes åbenhed mod omgivelserne gennem fjernelse af den lavere bygningsmasse mod Bülowsvej. Det eksisterende højhus er af ringe byggeteknisk kvalitet, men det rummer funktionelle og arkitekturhistoriske kvaliteter, som gør at det bevares og Højhuset indbygges i en helt ny bygningsstruktur med høj grad af synlig bæredygtighed i de nye facader. 1-02/1-03 M.G.B. Bindesbøll Bygningerne er fredede 1-06 / Bibliotek Erik Møllers tegnestue KVL s Haveanlæg er omfattet af Naturfredning 1-01 / KVL s Hovedbygning og M.G.B. Bindesbøll - J.E. Gnudtzmann Bygningen er fredet / Højhuset Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch 2-70 / Auditorier Foyer 1996 Dissing & Weitling 2-74 / Levnedsmiddelbygning 1996 Erik Møllers tegnestue 3-21 / Skov & Landskab 1858 Bygningen er fredet Mod øst etableres punkthuse koblet på Det Nye Højhus. Punkthusene rummer moderne laboratorier og forsknings- og læringsmiljøer. Mod vest fjernes den eksisterende parkeringsplads, og der skabes en lavere bygningsstruktur, som fletter sammen med og integreres i det planlagte grønne Campusområde mod Ramblaen. Ved hjælp af trapper og ramper føres den grønne Campus op på bygningsstrukturen, hvorved taghaver og dele af facaderne indgår i og bliver medspiller i de rekreative tilbud. I denne del af bygningsstrukturen indplaceres auditorier og kollegieboliger foruden studenterhus og studiearbejdspladser. Der etableres en central gennemgående forplads hhv. på østsiden mod Bülowsvej og på vestsiden mod Ramblaen, hvorved der vil ske en kobling mellem den trafikerede og den grønne side af området. Bygningsstrukturen vil på dette sted være udpræget åben, transparent og inviterende. Område III I årenes løb blev yderligere arealer og bygninger inddraget. Således blev Villa Rolighed og bygningerne omkring gårdspladsen nord for denne oprindeligt opført omkring 1770 også del af Landbohøjskolens virksomhed. Tilsvarende overtog LIFE Københavns Sygehjem på Rolighedsvej, opført , til brug for Botanik og Planteavl deraf kaldenavnet BP-bygningen - samt de tilhørende grønne arealer ned til Ladegårdsåen, der nu ligger gemt under Ågade. I Område III fastholdes karakteren af vild park i størst muligt omfang. Der bygges videre på den eksisterende bygningsstruktur med udgangspunkt i hovedbygningen og den kommende undervisningsbygning nord for. Der skabes herved et homogent bygningskompleks med en karakterfuld indre gårdhave i nær tilknytning til Ramblaen. I den nyanlagte Park Rolighed mod Ågade placeres 1-2 punkthuse rummende kollegier og café med søen som nærliggende rekreativt tilbud. Den nordvestlige del af parken inklusiv søen, er omfattet af paragraf 3 om Naturlovsbeskyttelse. Som værn mod den voldsomme trafik etableres støjskærm mod Ågade. Den eksisterende forplads mod Rolighedsvej renoveres og opgraderes som LIFE s 3. forplads. Eksisterende bunkers og parkeringspladser fjernes, og pladsen anlægges åben og rekreativ mod Bülowsvej og den øvrige del af Campus. Side 26 Steen Eiler Rasmussen og Mogens Kochs højhus fra på Område II De Gule Længer fra 1770, i Område III Skov & Landslabsbygningen fra 1856, i Område III Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab

27 at skabe åbenhed til omgivelserne Campus Frederiksberg er historisk, funktionelt og rekreativt en betydende del af Frederiksberg. Udviklingsplanen imødekommer dette ved at arbejde med at skabe større åbenhed i forhold til omgivelserne. Den Grønne Sti, der tegner en tværgående passage gennem byen for cyklende og gående, er i høj grad tænkt sammen med Campusområdet. Med den nye bro over Ågade vil Den Grønne Sti givetvis blive brugt af stadig flere. Område I er dagligt besøgt af mange gæster specielt til haverne, men adgangene er få, og omkransende mure virker ikke inviterende. I planen arbejdes der med at skabe flere adgange, brud i murene og større indkigsmuligheder, samtidig med at følelsen af ro i haverne sikres. Mod Thorvaldsensvej vis-a-vis Marmorhallen skabes en stor åbning som del af sammenkoblingen på tværs af vejen. I område II etableres en større åbenhed mod Den Grønne Sti ved at skabe ét stort parkrum imellem nabobygningerne og Højhuset. I Område II er der i dag, bortset fra indgangen ved Thorvaldsensvej, i al væsentlighed lukket for offentligheden. Den høje betonmur mod Bülowsvej skaber en skarp adskillelse og lukker af for offentligheden. Samtidig lukker facaderne af mod Rolighedsvej, mod parkeringspladsen og Den Grønne Sti. Udbygningsforslaget ændrer på dette. Mod Bülowsvej fjernes betonmuren og bebyggelsen bag, og der skabes en inviterende forplads og åbne grønne rum mellem husene. Mod vest fjernes parkeringspladsen og der skabes forplads mod bygningen og grøn Campus, der integrerer bygning og uderum. Mod nord ved Rolighedsvej skaber Ramblaen og de omdannede gaderum ny åbenhed. Den Grønne Sti bliver en integreret del af Område II, hvor den som en del af Ramblaen, binder Campus sammen med byens øvrige cykel- og fodgængertrafik. Område III gemmer sig idag bag beplantning, bunkers og parkeringspladser. Adgangene til de spændende og smukke områder, som ligger inde bag, udstråler en lukkethed, som får området til at vende ryggen mod omgivelserne. Udviklingsplanen foreslår at åbne op mod Rolighedsvej gennem etablering af en ny forplads, at føre Ramblaen gennem området til Park Rolighed, og at der åbnes for fodgængere og cyklister langs Ågade ved at forlægge fortov og cykelsti ind mod det grønne anlæg. Området åbnes således for adgang for gående og cyklende fra Ågade. Gæster skal føle sig velkomne på Campusområdet, der tydeligt skal kunne forstås som en selvstændig, men åben del af byen. Arrangementer som kulturnat, ballet, åbent hus, planteudsalg og lignende skal fortælle byens borgere om Campus og give studerende og ansatte et nyt blik på stedet. Se aktivitetsoversigt på side 32. tilgængelighed for alle Campus er anlagt og bygget ud i tider, hvor hensynet til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse ikke har haft betydning på linie med de krav, der stilles i dag. Når man færdes på Campus idag, møder man små og store detailudformninger, som besværliggør handicappedes færden, og ved mange adgange til bygninger og internt i disse vil man møde forhindringer, som umuliggør adgang og færden specielt for kørestolsbrugere. I arbejdet med udviklingsplanen har der været anlagt det synspunkt, at i de områder, hvor der anlægges nye udearealer, og hvor disse sammenbindes med eksisterende, skal krav til tilgængelighed for alle respekteres. Herunder skal der sikres korrekt tvær- og længdefald på stiarealerne, anlæg af handicapparkeringspladser nær indgange, velbelyste stier, tilvejebringelse af hvilepladser mv. samt niveaufri adgange til bygninger, velplacerede elevatorer og gode toiletforhold i bygningerne i det omfang hvor det er økonomisk og fysisk muligt. Ledelinjer skal indtænkes med henblik på blinde og svagtseende. Tilsvarende skal der etableres forbedrede skiltesystemer, der sikrer umiddelbart overblik over hele Campusområdet for alle herunder også for kørestolsbrugere og svagtseende. I eksisterende områder, hvor Udviklingsplanen ikke anviser ændringer, lægges det op til ledelsen på LIFE at igangsætte en successiv opretning af forholdene, således at hensynet til funktionshæmmede dels tilgodeses i programmering og udførelse af planlagte renoveringer og ændringer, dels at der udarbejdes en kortlægning af problemernes omfang generelt, således at opretning på længere sigt vil finde sted. Den afvisende og lukkede mur mod Bulowsvej fjernes Rundvisning i Haven Der skal være tilgængelighed for alle på Campusområdet Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet. Udviklingsplan for Frederiksberg Campus Maj Arkitektfirmaet Kjaer & Richter og Schønherr Landskab Side 27