Ouverturen. til afklaring. Et debatoplæg om undervisningen på opholdsstederne særtræk, rammer, vilkår, mål og succeskriterier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ouverturen. til afklaring. Et debatoplæg om undervisningen på opholdsstederne særtræk, rammer, vilkår, mål og succeskriterier"

Transkript

1 Ouverturen Indspark Ejgil Aagaard til afklaring Et debatoplæg om undervisningen på opholdsstederne særtræk, rammer, vilkår, mål og succeskriterier LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud 1

2 Indhold Begreber til afklaring Ouverturen Indspark til afklaring Udgivet af LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Skindergade 23 st København K Telefon: Fax: Web: Tekst: Ejgil Aagaard Layout: ph7 kommunikation Tryk: Trykkestedet Foto side 9, 13, 14, 16, 19, 20: Anders Svensson Debatoplægget kan frit downloades på Kopiering tilladt ved tydelig angivelse af kilde Begreber til afklaring...side 3 Udgangspunktet...side 5 Udfordringen er klar Fire fokusområder De første skridt Oplæg til dialog Et bud på begrebsafklaring...side 8 Uddannelse et mantra De anbragte og uddannelsen Karakteristik af opholdsstederne Sammenligning med andre institutionstyper Bestemmelse af undervisningsbegrebet Basis for afdækningsarbejdet...side 27 Generelt om institutionalisering af systemer Konsekvenser ved at institutionalisere undervisning Generelle hovedtræk ved den institutionaliserede undervisning De tre livsdomæner Referencer og relevant litteratur... side 35 > Anbragte børn er et tema, der ofte er genstand for omtale i medierne og debat i offentligheden. En stor del af debatten foregår meget spredt og ustruktureret. Mange har en begrænset viden om området, men det forhindrer ikke, at de alligevel har en mening om problemstillinger, der har med anbringelse af børn og unge at gøre. Debatten er i høj grad domineret af følelser og fornemmelser og samtidig af mangel på dokumentation og begrebsafklaring. Det kan man vælge at klandre debattørerne for, og man kan på den baggrund sætte mange gode spørgsmålstegn ved deres konklusioner. Fra faglig side kan man imidlertid også vende kritikken indad og erkende, at de første til at afklare begreberne og tilvejebringe dokumentationen er de fagpersoner, der arbejder for og med de anbragte børn og unge. Dette debathæfte er vokset ud af den erkendelse. Afklaring nødvendig Formålet er i første omgang at give et indspark til den nødvendige begrebsafklaring. Vi skal vide præcist, hvem vi er, hvad vi gør, hvorfor og hvordan, hvis vi vil være i stand til at dokumentere noget som helst. Og dokumentationen er i sidste ende nødvendig for at kunne svare kvalificeret på omverdens spørgsmål om effekten af indsatsen. Alle, der beskæftiger sig med anbragte børn og unge, ved, at der er tale om meget komplekse problemstillinger, som ikke kan forenkles og behandles under ét. I denne sammenhæng betyder det, at debathæftet kun beskæftiger sig med et enkelt hjørne af emnet, idet der er sat fokus på opholdssteder, der både er levested for de anbragte børn og unge, og som har en intern skole. Det er et lille område, men det betyder ikke, at begrebsafklaringen nødvendigvis er ligetil. Grundsynspunktet i dette debatindlæg er, at hverken opholdsstederne selv eller omverdenen har forstået, i hvor høj grad indsatsen er specialiseret med rammer og vilkår, der gør det umuligt at veje indsatsen efter samme vægt, som man anvender på andre uddannelsesinstitutioner. Det handler om definitioner Vejen frem er at præcisere opholdsstedernes undervisningsbegreb, deres særtræk som or- 3

3 BEGREBER TIL AFKLARING Udgangspunktet ganisationsform og de succeskriterier, der gør sig gældende i relation til deres indsats. De første skridt på vejen er tilbagelagt i regi af et projekt i , hvor ledere, medarbejdere og eksterne parter debatterede organisationskultur, undervisningsbegreb og den ordentlige voksne i relation til opholdsstedernes undervisningsaktiviteter. Dette debathæfte bygger på resultaterne fra projektet, som de er bearbejdet, konkluderet og videreudviklet af Ejgil Aagaard. Hæftet er delt op i tre hovedafsnit. Det første beskæftiger sig med baggrunden for debatten og debathæftet, og det andet indeholder et udspil til konkret begrebsafklaring. Det tredje afsnit fremlægger et teoretisk grundlag for hele institutionaliseringen af den type systemer, som opholdsstederne er et eksempel på. Det tredje afsnit er ikke en forudsætning for at tage stilling til arbejdet med begrebsafklaringen, men det uddyber en række relevante problemstillinger i relation til dette. Som debathæftet foreligger, er det først og fremmest Ejgil Aagaards personlige bidrag til debatten. En begrebsafklaring bliver imidlertid ikke bragt i mål af en person alene. Det kræver dialog og håbet er, at mange vil reagere med holdninger, synspunkter og forslag. Alle tilkendegivelser vil indgå i det videre arbejde med at øge viden om samt forståelse og accept af de komplicerede relationer, der er i spil i relation til anbragte børn og unge og deres livskvalificering. Undervisning af anbragte børn og unge handler ikke kun om undervisning i interne skoler eller på dagbehandlingstilbud, størstedelen af de anbragte børn og unge undervises med vekslende held i den danske folkeskole, så LOS arbejde med at bedre forholdende for de anbragte børn og unge stopper ikke med udgivelsen af dette hæfte. Vi vil fortsat gennem kurser og oplysning arbejde på at bedre undervisningen på stederne, men også arbejde på en øget dialog og udveksling af viden mellem anbringelsesstederne og folkeskolen. Blandt andet gennem at rejse en debat om den manglende viden i folkeskolen om anbragte børn og unges særlige vilkår når det gælder undervisning, og det hertil hørende efteruddannelsesbehov for lærerne. Men også gennem at arbejde for et større samarbejde mellem anbringelsesstederne og den lokale skole omkring det enkelte barn eller unge, hvad enten det undervises internt på anbringelsesstedet, i folkeskolen eller en helt tredje mulighed. Geert Jørgensen LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud > Udfordringen er klar Den manglende dokumentation og begrebsafklaring blev et højaktuelt emne, da Inge Bryderup m.fl. i 2002 udgav rapporten Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud om effekten af indsatsen på opholdssteder med intern skole. Rapporten måler og vurderer opholdsstedernes indsats med en målestok, der stammer fra Folkeskolen og Behandlingshjemmene. Konklusionen er ret negativ, men dermed understreger rapporten og Undervisningsministeriets reaktion på den, at der er et akut behov for, at opholdsstederne gør noget seriøst ved deres dokumentationsarbejde og vidensproduktion. Det er ganske enkelt forudsætningen for, at de kan formidle viden om resultaterne på et seriøst grundlag og dermed også kvalificere omverdenens vurdering af indsatsen. På et seminar om den interne undervisning på opholdssteder udtalte et folketingsmedlem sig prisværdigt klart om dette. Han sagde: Jeg er slet ikke i tvivl om jeres engagement næh-nej, mine bekymringer går på, at hvis I ønsker at blive bedømt på andet, end det, der foreligger indtil nu, så skal der altså kortlægges en pædagogik, som der kan bedømmes efter. Det handler om, hvad I gør, og hvilke resultater I når. Og glem ikke, at det både skal ses ud fra systemet og ud fra ungerne og deres fremtidige liv. Og det skal gøres helt konkret, så det er til at forstå. Det handler ikke helt så meget om, hvad I mener men mere om, hvad I kan og om de handlinger, der ligger bag jeres meninger... så længe det ikke er sket, må I finde jer i at blive bedømt efter folkeskolernes forestillinger. 4 5

4 UDGANGSPUNKTET UDGANGSPUNKTET Så enkelt og direkte blev den udfordring serveret, og nu handler det om at komme i gang. Fire fokusområder Fire fokusområder er relevante: Indsatsen på opholdsstederne skal dokumenteres. Dokumentationen skal være troværdig, beskrivende, og den skal præcist klargøre, hvad der lykkes, hvad man er oppe imod, hvor det gør ondt osv. Der skal etableres en øget vidensproduktion om vilkår og handlinger i opholdsstedernes arbejde med undervisningsdelen af deres indsats. Processernes indhold, form og rationaler skal fastlægges og beskrives hvad der sker, hvordan der handles, hvorfor og hvorfor ikke, succeskriterierne, faldgruber, forskningsværdige problemstillinger og temaer osv. Ledere og medarbejdere skal strukturere det vidensproducerende arbejde og derved sikre, at det sker, og at det sker på opholdsstedernes præmisser. Det vil sige, at det vidensproducerende arbejde tager afsæt i egen praksis. Resultaterne af såvel dokumentation som vidensproduktionen skal kommunikeres ud både eksternt og internt. Heldigvis starter dette arbejde ikke fra et nulpunkt. LOS har på sit landsmøde 2004 besluttet sig for at udvikle og afprøve en såkaldt akkrediteringsmodel, der tydeliggør standarder for kvaliteten i stedernes arbejde. I efteråret 2004 har LOS fået bevilget 7,5 mio. kr. fra satspuljemidlerne til udviklingen af en akkrediteringsmodel. Dette initiativ er blevet suppleret med arbejdet på et etisk regelsæt, som danner baggrund for en holdningsmæssig vurdering af den indsats, opholdsstederne yder. I forhold til arbejdet med akkrediteringsmodellen og udviklingen af et etisk regelsæt indgår begrebsafklaringen som en særskilt opgave. Det er simpelthen en del af forudsætningen for, at de andre opgaver kan løftes på en kvalificeret måde. De første skridt I vinteren 2003/04 gennemførte LOS i samarbejde med Ungdomspædagogisk Forskningsog udviklingscenter et projekt, der satte fokus på undervisningsaktiviteterne i opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Projektet havde to faser. Fase 1 var et 24-timers seminar, der bearbejdede tre temaer: Det organisationskulturelle perspektiv Undervisnings- og læringsbegrebet Den ordentlige voksne Der deltog ca. 15 erfarne medarbejdere/ledere fra opholdssteder og dagbehandlingstilbud og 6 eksterne parter med interesse for området. Ejgil Aagaard, PUF-gruppen, var indsparker på seminaret. Han har siden analyseret og ordnet materialet, så det fremstår som en 52 siders rapport med titlen Om vilkår, løsningsformer og problemstillinger i undervisningsaktiviteter i forbindelse med eller på opholdssteder og dagbehandlingstilbud. Interesserede, der vil vide mere om initiativet og debatterne, kan downloade rapporten på under menupunktet Publikationer. Fase 2 bestod af seks opfølgende konferencer for opholdssteder med interne skoler. Den del blev varetaget af Ungdomspædagogisk Forsknings- og udviklingscenter ved pædagogisk konsulent Axel Hoppe. Også her blev de tre ovennævnte temaer bearbejdet. Erfaringer og resultater fra de seks konferencer indgår som appendiks i ovennævnte rapport. Oplæg til dialog Efterfølgende besluttede LOS sig for, at rapporten skulle redigeres, så den kunne fungere som et debatoplæg. Resultatet er dette hæfte. Økonomisk er initiativet gjort muligt gennem støtte fra Undervisningsministeriet og LOS. Andre drivkræfter har på den ene side været irritation over konklusioner på basis af en utilstrækkelig analysebaggrund og på den anden side en ikke ubetydelig good-will med tilhørende engagement hos enkeltpersoner. 6 7

5 Et bud på begrebsafklaring > Uddannelse et mantra Deltagelse i og gennemførelse af en uddannelse tillægges høj samfundsmæssig prestige. Uddannelse i sig selv betragtes som et indiskutabelt gode. Dette er en påstand, som det er svært at være uenig i. Uddannelse er et mantra overalt på kloden. Det er faktisk vor tids religion. Skolen er dens kirke prøver og eksamen er dommens dag, som kan føre til frelsen eller til fortabelse af vejen til paradiset. Skolegang eller uddannelse øger chancerne for at sikre sig et uafhængigt voksen- og familieliv uden indgreb udefra. Nytteperspektivet ved at deltage i undervisning og skolegang underbygges af resultaterne fra Egelund og Hestbæks forskningsredegørelse, Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. De har gennemgået mere end 500 forskningsprojekter om børn og unge, der er anbragt uden for deres eget hjem, og resultaterne peger alle i samme retning. I en koncentreret udgave lyder det: Skolegang er den afgørende faktor i vejen frem til et bedre voksenliv. Det er det vigtigste adgangskort til at bryde med en uhensigtsmæssig fortid. Den åbner for adgang til endnu mere uddannelse, til sikring af et ordentligt arbejde, til selvforsørgelse i voksenalderen og til vækst i selvtillid og selvfølelse. Og så øger deltagelse i uddannelse også chancerne for at træffe en omsorgsgivende og socialt stabiliserende partner, hvilket faktisk kan være det, der får størst betydning i en mønsterbrydningsproces. De anbragte og uddannelsen Der er betydelige argumenter for at gennemføre et organiseret undervisningsforløb også for anbragte børn. Alene det at deltage i skolegang betyder, at ungerne lærer de ritualer, der knytter sig til det. Ungerne så at sige lærer at gå i skole, hvilket vel svarer til at lære at begå sig i kirken, moskeen, templet, synagogen. Via skolegangen får ungerne en chance for at kompensere for de dysfunktionelle forhold, som samfundet har reageret på. Ved at mestre skolegangens metoder, fag, mål og delmål får børnene et afsæt for øget selvværd og selvtillid. greberne blev holdt adskilte. Der ér forskel på undervisningsprocesser og tilegnelsesprocesser, på læring og skolegang og så fremdeles. Opmærksomheden bør ret- BEGREBSFORVIRRING Der sker ofte et sammenrod mellem begreberne uddannelse, undervisning, skolegang, læring og tilegnelse. Ofte bruges de synonymt, men det ville klæde debatten, hvis betes imod de nødvendige og ønskelige forhold der knytter sig til lærings- og tilegnelsesprocesserne i opholdsstederne. 8 9

6 Efter skolegangen profiterer ungerne af, at deres chancer er bedre med hensyn til mere uddannelse eller arbejde, blandt andet i kraft af afgangsprøver, udtalelser etc. Skolegangen rummer med andre ord et potentiale af muligheder, der kan føre til mønsterbrydende adfærd. En sådan udvikling kan påvirke privatlivet og relationerne mellem privatlivet og det offentlige liv. På den baggrund er det kritisabelt, at der kun findes meget lidt forskningsmæssigt eller andet kvalitativt materiale, om hvordan skolegangen organiseres med succes. En beskrivelse af metoder, procesvilkår og de vilkår, som opholdsstederne opererer under, lader vente på sig. Opholdsstedernes opgave er derfor bl.a. at afdække de succeskriterier der virker i praksis. PUNCTUATION Indtil videre er opholdsstederne henvist til at overføre kategorier og begreber fra beslægtede systemer i omverdenen, typisk folkeskolerne. En sådan fremgangsmåde indebærer imidlertid en betydelig risiko. Videnskabsteoretisk taler man om punctuation, når der overføres begreber og modeller fra et system til et andet. Hvis det sker uden en kritisk refleksion, er risikoen for at ende i faldgruber stor. Punctuation er en af de væsentligste fejlkilder i al erkendelsesarbejde, hvis man ikke er særdeles kritisk og klar på de begreber, der Karakteristik af opholdsstederne Vi vil nu fortsætte tankerækken og se på de væsentligste kendetegn ved opholdsstederne, så vi måske på den måde kan indkredse deres særegenhed i forhold til sammenlignelige uddannelsessteder. Ejerskab Opholdsstederne er private, selvejede eller fondsejede. Deres tilblivelse, det holdningsmæssige og ideologiske grundlag samt traditioner og praksis er ofte knyttet til initiativrige ildsjæle, der har været projektmagere og iværksættere. Opholdsstederne og deres interne skoler er underlagt love og regler fra Undervisningsog Socialministeriet. Alligevel er de meget forskellige. Fælles for dem er, at de har foregrebet regeringens ønsker om liberalisering. De har klare privatistiske træk, men på trods af indgår i processen. Og uanset, hvordan man griber sagen an, så er risikoen til stede når der overføres kategorier fra et system til et andet. Det er altså ingen kongevej ureflekteret at gå på hugst i andre systemers kategorier. det liberale koncept er området ganske kraftigt reguleret af amter og kommuners godkendelses- og tilsynsprocedurer. Som hovedregel er ejerne selv aktive i hverdagen på opholdsstedet. Det giver interessante perspektiver, fordi ejerne med deres nærvær sætter et personligt præg på stedet. Det er et helt andet grundvilkår, end det vi kender fra offentlige institutioner, hvor ejerskabet gøres objektivt og abstrakt. Den ofte anvendte frase i organisationsudvikling at tage ejerskab for får her en ganske særlig betydning i forhold til opholdsstederne. ANALYSE Faktisk udgør opholdssteder et gennemliberaliseret område. Det vil være relevant at få beskrevet og gennemanalyseret betydningen af den privatisering af velfærdssystemet, som opholdsstederne er et udtryk for. Betydningen af den ejerskabsbaserede ledelse på opholdsstederne ville være interessant som emne for en forskningsbaseret analyse. Den pædagogiske tilgang Stedernes pædagogiske tilgang er karakteriseret ved i stor udstrækning at være åbne systemer, hvor man henter inspiration fra beslægtede systemer i omverdenen. Det er ikke for ingenting, at man i pædagogik taler om lånevidenskaber som en slags ta selv bord, hvor man mere eller mindre ukritisk kan sammensætte, hvad der passer til situationen. Ser man på åbenheden i et uddannelsespolitisk perspektiv, kan en ureflekteret åbenhed være temmelig problematisk. Det gælder både i forhold til det konkrete pædagogiske arbejde og den grundlæggende opfattelse af opholdsstedernes undervisningsbegreb. Som det er i dag, bliver opholdsstederne påført statens opfattelse af, hvilket undervisningsbegreb der skal arbejdes ud fra. Udgangspunktet for undervisningen i de interne skoler er derfor i vid udstrækning folkeskolens undervisningsbegreb, herunder i særlig grad specialpædagogikken, men er det rimeligt? Noget tilsvarende kan vel siges om ukritisk at overføre kategorien socialpædagogik? Det ville måske være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i de præmisser, der reelt eksisterer for indsatsen på opholdsstederne. Pædagogiske modeller og teorier Den pædagogiske tilgang til opholdsstedernes indsats udgør et komplekst krydsfelt på flere niveauer og områder. Den kan anskues fra meget forskellige vinkler. Der er omverdenens opfattelser og myter om det, de mener sker og burde ske. Der er opholdsstedernes egen selvforståelse og tolkning af den praksis, som udfoldes, og de modeller og begreber, man skal 10 11

7 ANALYSE Medarbejdere Der er fri ansættelsesret på opholdsstederne. Det er et fænomen, der også kendes fra folkeoplysningen og alternative projekter. Det giver en mangfoldig sammensætning reflektere ud fra i det faglige felt. Men hvad hedder egentlig de indsatsformer, modeller og teorier, som ligger nærmest virkeligheden? Både organisationsteoretisk og pædagogisk? Kategorier af deltagere Som på alle andre uddannelsessteder er der flere forskellige personalekategorier knyttet til opholdsstederne. Ledelse Ofte varetager den samme person flere forskellige funktioner på opholdsstederne, for eksempel er der tit sammenfald mellem at være ejer, leder og medarbejder. Ofte arbejder ægtefæller eller andre familiemedlemmer sammen om at drive et opholdssted. Det giver et stort følelsesmæssigt engagement, som præger stort set alle forhold på stedet. af medarbejdere, som repræsenter et bredt felt af faglige, uddannelsesmæssige og personlige kompetencer og interesser. Det betyder naturligvis både fordele og ulemper. ANALYSE Det er tiltrængt at få afdækket betydningen af medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer ud fra erfaringer på opholdsstederne. Det kunne medvirke til en mere præcis og systematisk struktur for kvalificering af medarbejderne. Bredde eller ej? Der findes ingen nærmere beskrivelse af konsekvensen af en bredt sammensat medarbejderstab, og det giver grobund for polariserede meninger. For eksempel har Undervisningsministeren udtalt, at der skulle stilles skærpede uddannelses- og ansættelsesmæssige krav til det pædagogiske personale på de interne skoler. Erfaringerne fra folkeoplysningen peger derimod i retning af, at den uddannelsesmæssige baggrund ikke i sig selv udgør et problem. Debatter om folkeskolens krise antyder i øvrigt, at en basisuddannelse fra et lærerseminarium ikke nødvendigvis er det eneste rigtige grundlag for at undervise i de interne skoler. Vi står her over for et klassisk eksempel på diskussionen om de særlige indsatser: Skal man prioritere og udvælge at kvalificere medarbejderne via krav til grund- eller efteruddannelse, eller er den primære kvalifikation knyttet til medarbejderens personlige kvaliteter? Egne kvaliteter og vilkår I forbindelse med det omtalte 24-timers seminar, hvor der deltog ledelsespersoner og medarbejdere fra opholdssteder med intern skole blev der debatteret hvilke kvaliteter og vilkår der karakteriserede indsatserne. De sagde blandt andet: Vi er ikke ret mange, men vi er uens på snart sagt alle områder med hensyn til uddannelse, erhvervserfaring, alder, interesseretning, intentioner, håndelag, familiestruktur osv. Vi har en fleksibel indstilling i forhold til såvel ungerne som spontant opståede og konkrete aktuelle situationer. Der er en kollegial nærhed. Eget privatliv bliver let til en del af feltet. Vi har et stort engagement og et højt intentionelt niveau. Vi har høj grad af indbyrdes holdningsfællesskab om det væsentlige. Vi er vænnet til at operere i konfliktfyldte arenaer, som så bliver tacklet. Jeg har ofte gyro-funktioner i det omskiftelige og tilsyneladende irrationelle. Vi har et relativt bredt indsatsfelt ikke kun få specialer. Der er brug for en handymanindstilling. Vi er og skal være et alternativt supplement til de forældre, lærere og fortrolige, som de ikke mere har. Vi deltager i supervision og er åbne for at arbejde med os selv. Vi har og udgør en totalentreprise ved at være en fælles-enhed om skole bo fritid privat- og familieliv. Vi er også noget hjemlignende. Vi virker i små og overskuelige samfund, hvilket muliggør kontrol på psykisk og fysisk støj. På aftaler, adfærdsformer og ungernes udvikling og på arter af input, der virker. Vi praktiserer en smidig og fleksibel struktur, der stort set altid er omstillingsklar. Vi rummer både internt det små/tætte og eksternt det kontaktskabende til lokale partnere. Virker med en høj grad af aktualitet og situationsorientering. Vi er for individuelle, opsplittede og isolerede noget ville være bedre, hvis vi havde 12 13

8 flere netværk for eksempel med henblik på udveksling af erfaringer, succeser og udviklingsområder. Vi er også for individuelle med hensyn til sparring vi kunne være bedre til at bearbejde det pædagogiske perspektiv og opprioritere undervisningsområdet frem for altid at koncentrere os om enkeltpersoner. Vi kan godt stramme op med hensyn til aftaler om alt det, ungerne skal magte ved hjemtagelsen. Systematikken om efterværn skulle meget mere ind i aftaler og planlægningen fra starten. (Se for eksempel Peter Jensen, Serviceloven og efterværnet for præcisering af disse begreber). Vi kunne måske være bedre til at give periodiske tilbagemeldinger til sagsbehandlerne, så de ikke glemmer den unge, de har anbragt. Det vil være væsentligt og interessant at få en dokumenteret og eksemplificeret beskrivelse af lærerens adfærd og de nødvendige kvaliteter og få det relateret til konkrete situationerhvor de fremtræder. Her venter en spændende udfordring, der vil være af betydning for udvikling af efteruddannelsesprogrammer. Måske kunne vi følge mere op på forældre/ familieinvolvering. Hverdagene er tit kaotiske og uden pauser. Det er ok men det betyder, at vi er alt, alt for ringe til at sikre dokumentation og opfølgning på vores succeser, så de kan forstås og have effekter på kommuner, amter, fagområder. Idealtypen den ordentlige voksne I diskussionen om de ønskværdige voksenkvaliteter kan man tale om den ordentlige voksne. Der er naturligvis tale om et ideal, da dydernes sum ikke findes i en og samme person. Det udelukker dog ikke nødvendigheden af at afklare forholdet mellem de udfordringer, medarbejderne er oppe imod, og evnerne til at magte dem. En opremsning af, hvordan den ordentlige voksne bør være, er kendt fra mange andre beskrivelser af ideallæreren. Problemet er at beskrive kvaliteterne i relation til konkrete handlinger. Problemet hænger sammen med det dilemma, der knytter sig til ungernes store indbyrdes forskellighed: Hvad der er godt i en situation, kan vise sig at være en fiasko i en anden. Når medarbejderne kommer til orde, tegner følgende billede sig af den ordentlige voksne : Om attituder til ungerne, læring, jobbet Den ordentlige voksne har en særlig personlig kvalitet, som kommer til udtryk gennem forventninger til ungerne, til opholdsstedet, til sig selv og til andre og til, at der skal læres noget. Den ordentlige voksne er i besiddelse af nogle holdningsmæssige forudsætninger, der danner afsættet for og styrer arbejdet med ungerne. Det er ikke kun et arbejde. Alle unger har noget godt i sig, og det skal man vise interesse for og møde med respekt. Ungerne er personer med temperamenter, fortrin og særheder de skal ikke opfattes som anbragte, klienter eller tilsvarende objektgjorte enheder, de er menneskebørn. Selvfølgelig handler det om at undervise men det handler også om så meget andet. De personlige kvaliteter hos den ordentlige voksne Den ordentlige voksne står for nogle personlige kvaliteter, der folder sig ud i god praksis. Skal bruge den sunde fornuft, have empati og intuition. Ser ungernes reaktioner som en udfordring, emotionaliserer og giver lyst. Skal både kunne vurdere, registrere, beslutte og handle i kaos. Være som en gyro, der holder kursen og perspektivet for regler og planer er skrøbeligt stof. Skabe mellemværender om noget betydningsfuldt. Muliggøre fortrolighed, give værdi til andre og være vital og rig på energi. Skal formå at etablere, vedligeholde og afvikle konstruktive kontakter, have engagement. Det er kendetegnende, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvordan, af hvem og under hvilke omstændigheder samværet med ungerne bygges op. Det kræver gefühl at levere og reagere i situationen og desuden et betydeligt modent overskud, der kan give plads til andre. De faglige kvaliteter hos den ordentlige voksne Det er vanskeligt entydigt at præcisere, hvilke faglige kvaliteter den ordentlige voksne er i besiddelse af. Det er indlysende, at en dansklærer skal kunne stave, en regnelærer regne, og en faglærer skal kunne sit kram. Der er næppe meget 14 15

9 tvivl om, at den rent tekniske del af de faglige kvalifikationer skal være i orden. Det er straks vanskeligere at indkredse de personfaglige kvaliteter af pædagogisk karakter som for eksempel at handle i forhold til ungernes vægring, modstand, angst, manglende koncentrationsevne, gå-på-mod, engagement, forundringsevne osv. Alt i alt er der tale om nødvendige intensive og innovative kvalifikationer. Om den ordentlige voksnes handlemønstre og processer Spørgsmålet om at tydeliggøre en forklaringsramme om den ordentlige voksnes handlemønstre og valg af processer er vanskeligt at belyse. Måske er mange medarbejdere fanget mellem to stole, fordi de på en og samme tid er afhængige af begreber, modeller og materialer hentet fra folkeskolens undervisningsbegreb og samtidig at skulle tro på egne initiativer og tilgange for at gennemføre undervisningen i den sammenhæng som knytter sig til stedet. Om ungerne Omsorgssvigtede børn og unge er et ømt punkt i en velfærdsstat. Ingen synes om den virkelighed, som de repræsenterer. Ungerne bliver anbragt på opholdsstederne på grund af en dybt traumatisk fortid, der har ført til en nødvendig samfundsmæssig reaktion. Som regel har de dysfunktionelle forhold stået på i lang tid, og som hovedregel er de opstået meget tidligt i børnenes liv. Som små har de ikke haft en fysisk flugtmulighed så de er ofre for en langvarig binding og prægning. Resultatet er et komplekst, overlejret og infiltreret mønster af erkendelser og reaktioner. Ungernes reaktionsmønstre kan siges at være symptomer på problemer uden for dem selv. men faldgruben er enten at stirre sig blind på symptomerne eller at fortabe sig i potentielle årsager. Det kunne tænkes, at det er noget helt andet, man skal satse på. I vid udstrækning er deres erfaringer og erkendelser emotionelt baseret og ikke logisk tilgængelige for udenforstående. Alt tyder således på, at jo flere smertelige og negative følelsesmæssige oplevelser, der indgår i ungens erfaringsmønster, desto mere kompliceret og mindre logisk forudsigelig bliver reaktionerne på input fra omverdenen. Fremtidsperspektivet er ulykkesagligt og kompliceret for ungen og for de medarbejdere, der skal hjælpe ungen til et bedre liv. På opholdsstederne sker indsatsen oftest ud fra de bedste hensigter, men det er ingen sikkerhed for at det lykkes. Den komplekse problematik er formentlig årsagen til fejlslagne strategier og indsatser. Grundopfattelsen er typisk, at viden er midlet til at korrigere adfærd, men den holder ikke. Ofte styres handlinger og reaktionsmønstre lige så meget af følelser. Medarbejderne opfatter, at ungerne yder modstand, og at dagene bliver præget af modsætninger og konflikter. Medarbejdere siger om ungerne: Ungerne er i risikozonen men ikke som umulige tilfælde. De er jo anbragt på baggrund af en samfundsmæssig reaktion på voksnes adfærd og det har egentligt ikke sin årsag i ungerne. De er på en måde symptomer på voksenadfærden. Der er mange eksempler på positive udviklinger, hvor ungerne har brudt en ellers dårlig prognose. Der er et ambivalent forhold i troen på, om eksterne ekspertudtalelser nu også er gyldige set ud fra stedernes praksis. Fællesskabet på stederne udgør en anden kontekst end den ungerne kommer fra og dermed er situationen en anden. Ungerne har erfaringer med sig, og de er gjort i andre sammenhænge end lige det, som karakteriserer stederne. Det må man leve med og vide, at det er medbestemmende for deres reaktioner. For ungerne er der ofte tale om to forskellige mentale verdener. På den ene side lever og bor de på stedet (og oplever sig næppe kun som anbragte de bor der!). Og på den anden side hænger tanker og følelse periodisk hos den fratagne familie og et oprindeligt netværk. Sagsbehandlernes reaktion på ungernes situation har ført til en frisættelse fra de systemer, som ungerne var en del af. De er jo oftest sat uden for indflydelse på den beslutning. De kan måske få lov til at vælge hvor, men reelt ikke om de skal anbringes. Der er meget store forskelle på ungerne, og det er på mange niveauer og områder og det bliver de over tid. Der er næsten altid tale om en høj grad af kompleksitet af mange faktorer og lag i deres liv ofte nærmest fobi-betonede. De fylder tit hverdagene med et utal af uigennemskuelige modstands- og vægringsformer. De har kompetencer og interesser, men det tager ofte tid at få dem afdækket og taget i brug. Det kan være vanskeligt at få hul på bylden. De kan flyttes både holdningsmæssigt og lærings

10 mæssigt. Men situationen skal være der. Når det sker, så kan det gå endda meget stærkt. De har jo mistet troen på fremtiden og sig selv. Dette skal styrkes, ellers Ungerne bruger også vort sted som et øverum til et almindeligt familieliv. Målsætninger Det er en klar opfattelse blandt medarbejderne, at indsatsen på opholdsstederne på en gang handler om livet på stedet her og nu og det efterfølgende voksne privatliv. Indsatsen drejer sig derfor også om såvel ungernes personlighed og færdigheder som individer og samfundsborgere som det traditionelt uddannelsesmæssige. Fra medarbejderne lyder det: Vi har et totalprojekt sammen med ungerne. Vi skal også medtænke det, der kommer efter opholdet, normalisere så meget, der er muligt, sikre livsduelighed på maksimum af områder. Ungerne skal selv kunne klare hverdagenes mange udfordringer og krav og lære mest muligt af folkeskolefagene. Vi skal sikre grundlag for en positiv selvvurdering med personlighedsudvikling og selvtillid. Vi skal mestre konflikthåndtering, og vi skal tidligt i forløbet indstille os på at klargøre ungerne til livet efter anbringelsen for eksempel fortsat uddannelse, arbejde og klare hverdagene inklusiv have mere konstruktive fremadrettede forventninger end for eksempel forældrene havde vist. Struktur Selv om der stræbes efter en tydelig markering af grænserne mellem skole og privatliv på opholdsstederne, så opstår der i praksis uforudsete og spontane situationer, som man er nødt til at reagere på. Det er ganske enkelt umuligt med en strengt formaliseret regelstyring. Strukturen kan naturligvis støtte sig til planer og regler, men det er de ordentlige voksne, der er retningsgivende, når bestik og kurs skal holdes. Det er andet og mere end undervisning, vi har fag men ikke kun her er en stor afvigelse fra folkeskolen. Undervisningsministeriets tilsynsmanual kræver, at ungerne får de samme tilbud som andre børn, det får de stort set også og mere til. Vi har ikke og kan ikke alt det er vigtigt med samarbejde for eksempel med kommunen (skolevejledning, bibliotek, svømmehal, fysiklokale etc.), uges/månedsskemaer er et fællesanliggende, så det er sat på en dagsorden med jævne mellemrum. En dag må ikke slutte uden aftaler om, hvad der skal ske i morgen vide, at vi er placeret mellem nu og noget, der kommer senere. Hvor skal den unge hen bagefter klarhed om, hvad det er, vi fører frem til. Former og metoder Det kan være vanskeligt at adskille former og metoder fra strukturen. Den traditionelle skolegang fordrer kontinuerlig støtte til motivation og stimulation. Parathed må afventes inden egentlig skolegang giver udbytte. At bryde modstand og vægring mod læring kan være den vigtigste og vanskeligste del af arbejdet. Det, der er anderledes, er egentlig ikke fagene, men det der er udenom! Vi skal jo have fokus på både ungen og stoffet/opgaven. Det er fint at få forældrene med blandt andet så de kan rose deres barn for gode evner og færdigheder. At gå i skole er for at lære noget/faget. Konflikter og larm hører IKKE til i skolearbejdet det må klares i andre rum. Vi bruger visualiseringsøvelser, så ungerne kommer tæt på praksis og i direkte berøring med virkeligheden især andres, og det betyder ud af huset aktiviteter, træning i overførsel af det lærte også med henblik på utopier/fremtid. At skabe billeder og forestillinger om noget, der kan følges. Når først værdier og mål er fastsat, så er der noget at gå efter, vise forskellighederne i livet/samfundet, succeshistorier skal tydeliggøres, elevudbyttet skal kunne mærkes både fagligt og personligt helst straks. Handling er mere end ord, fortæl hvad vi tror, skab gode relationer. Bruger individuelle læseplaner eller udviklingsplaner og de betingelser, der knytter sig hertil... De individuelle læseplaner er faktisk noget nær en behandlingsplan og logbog, Skal kunne fortælle kommunerne om, hvad vi laver. Opsummering af karakteristiske træk for opholdsstederne Vi har og udgør en totalentreprise ved at 18 19

11 være en fælles enhed BÅDE om skole bo fritid privat- og familieliv. Vi er små og overskuelige, hvilket muliggør kontrol på psykisk og fysisk støj. På aftaler, adfærdsformer og ungernes udvikling og på arter af input, der virker. Vi praktiserer en smidig og fleksibel struktur, der stort set altid er omstillingsklar med en høj grad af aktualitet og situationsorientering. Vi er ret isolerede og udenfor de større byer, så vi løfter os nu og da ved hårene. Vi indretter os på de unger, der aktuelt er tilknyttet stedet og de situationer, som opstår. Vi er et privat foretagende. Vores unger er anbragt, fordi det kikser i deres voksenverden. Der er bureaukratiske tendenser til en administrativ og praktisk differentiering gennem opdeling i afdelinger isolering af skoledelen fra opholdsdelen opsplitning af medarbejderstaben i forskellige indsats- og ansvarsområder. Vi kan godt stramme op med hensyn til alt det, ungerne skal magte ved hjemtagelsen. Systematikken om efterværn skulle meget mere ind i aftaler og planlægningen fra starten. Tilbagemeldinger og opfølgninger sammen med sagsbehandlerne kunne gøres bedre, så de ikke glemmer den unge, de har anbragt. Der er ikke direkte afsat ressourcer til forældre/familieinvolvering. Vi er alt, alt for ringe til at sikre dokumentation og opfølgning på vores succeser, så de kan forstås og have effekter på kommuner, amter, fagområder. Kontakt til og udvikling af interaktionsmodeller med lokale netværk (for eksempel også bruge folkeskolelovens 9stk 5) er en mangelvare. Opholdsstederne kan mere end de gør/siger/signalerer de ved det bare ikke. Sammenligning med andre institutionstyper Opholdsstederne har tydeligvis fællestræk med andre organisationskulturer, der enten har en institutionaliseret undervisning, et socialiseringssigte eller en omsorgsfunktion. En sammenligning med disse kulturer viser, at der ikke er tale om fuld overensstemmelse. Måske kan opholdsstederne bestemmes ud fra følgende karakteristika men i så fald hvordan? ungernes mentale situation antallet/alderssammensætningen pr. sted stedet som mulighedsrum, for eksempel målt i omfang og art af oplevelser, handlinger og begivenheder, som udfoldes de voksnes placering, holdninger og identificering af udfordringerne set i relation til såvel organisationen som til ungerne den sammenhængende tidsrytme målt på såvel døgnet, som perioden de mange forskelligartede rationaler, der relateres til de tre domæner på samme tid og sted den narrative tilgang, hvor såvel fortid som nutid og fremtid er nærværende elementer hvilken forstand undervisning er isoleret fra og/eller indlejret i opholdsstedernes øvrige, ikke formaliserede indsatser. Vi kan også søge svar på følgende spørgsmål: Er stedernes undervisning specialundervisning eller socialpædagogisk, eller er den noget helt tredje eller fjerde? Hvordan kan der skelnes mellem undervisning, opdragelse og tilegnelse? Er der mere tale om et tilegnelsesbegreb end et undervisningsbegreb? Hvis det er tilfældet, hvordan kan det så beskrives? Hvilke faldgruber tegner der sig ved at overføre begreber og fænomener fra et system til et andet? Undervisningsministeriet har meldt klart ud om sit syn på undervisningsdelen af opholdsstedernes indsats. Det er folkeskolens specialpædagogik eller specialundervisning, der er modellen, men i hvilken udstrækning holder den opfattelse med hensyn til en nøgtern bestemmelse af opholdsstedernes indsatser og undervisning? Det samme spørgsmål kan stilles mht. kategorien socialpædagogik. Vi kan forsøge at gå mere systematisk og objektivt til værks ved at sammenligne opholdsstederne med beslægtede systemer, for eksempel: Folkeskolen og dens subsystemer Efterskolen Familien Dagbehandlingstilbud Ungdomsskolernes heltidsundervisning Behandlingshjem Andre kan komme på tale, alt afhængig af hvad det er for unger, og hvilke hensigter der knyttes til stedet. Parametre til karakteristik og sammenligning Den efterfølgende checkliste angiver nogle betydende elementer til bestemmelse af såvel opholdsstederne som de udvalgte systemer. Ejerskab og tilknytninger privat offentlig interesseorganisationer Kerneydelserne/målsætninger hverdagslivstræning undervisning opdragelse omsorgsfunktioner kontrol 20 21

12 Indsatsområder og former genstandsområder eller indhold differentieringsformer og praksis metoder kommunikationsformer undervisnings- og læringsbegreb, som er styrende begrebsapparat og prioriterede lånevidenskaber, der tolkes ud fra Tidsbegreber varighed periodicitet (lektioner, timer, dage, døgn, uger, mdr, år, livet ) split eller kontinuitet Sted og rum fysiske omgivelser inventarer og udstyr udfoldelsesarenaer mobilitet Deltagerpositioner og roller de voksne tilknytningsforhold ( titler, roller, funktioner)/ prof eller private uddannelse erfaringer opgaver/fagområder/ansvarsområder holdninger/ideologier/menneskesyn forventningsprofiler til ungerne, sig selv, indsatserne, stedet... børn/unge alder begrundelse for tilknytningsforhold og tilstedeværelse interesseretninger evne- eller intelligensprofil Jeg har dristet mig med en skematisk fremstilling, selv om det naturligvis er en stærk forenkling af virkeligheden. En sådan form kan imidlertid være behjælpelig i bestræbelserne på at gennemføre sammenlignende undersøgelser. Det er klart, at der er tale om en reduktionisme, men som Jens Otto Krag engang sagde: Lad os sætte tingene på spidsen, så står det bedst. (Se skemaet side 24) Bestemmelse af undervisningsbegrebet Ved at se på relationerne mellem udvikling af ungerne og karakteristika ved opholdsstedernes indsats, står det klart, at undervisningen muliggør kvalificeringsprocesser, der både vedrører deres privatsfære og opholdsstedernes virkelighed som indsatssfære. Fra medarbejderne lyder det: Der er tale om et helhedsorienteret flow sammen med ungerne. Det er andet og mere end undervisning. Det, der kommer efter opholdet, skal også medtænkes. Det omfatter også justering af livsformer, så man kan bevare maksimum af suverænitet i privatlivet. Skal sikre livsduelighed på maksimum af områder. Skal muliggøre selvforvaltning af hverdagenes mange udfordringer og krav. Skal omfatte mest muligt af folkeskolefagene. Skal sikre konstruktivt grundlag for en positiv selvvurdering. Skal give kendskab til og kunnen i forhold til at undgå faldgruber for eksempel ved at mestre konflikthåndtering. Skal muliggøre kontakter og integrationer i normal-samfundet. Opholdsstederne gør det ideelt set ved: at inddrage den komplekse verden, der ligger såvel indenfor stedet som udenfor. at skabe helhed mellem nuet i samlivets 24 timer såvel i skoledelen som i opholdsdelen og i det fremtidsrettede, der handler om at være selvforvaltende som voksen. at lade indhold og metode i læringsarbejdet inddrage både overlevering af anerkendt viden, søge at overføre det til konkret og relevant tænkning og handling i ungernes liv og derved faktisk træne i at overføre de overleverede input til hverdagslivet. både at opdrage, socialisere og sikre selvrespekt. at vise åbenhed over for forskellighed og mangfoldighed som legale. at være bevidst om, at det uforudsigelige i livsvilkårene præger behovet for noget nær en bestandig omskiftelighed. at arbejde med en kvalificering i forhold til såvel privatlivsfæren som de fundamentale kulturbærende kvalifikationer som at læse, skrive, regne og være almen-dannet. at differentiere indsatserne efter såvel hver enkelt ung som situationen. at stræbe efter, at indsatserne set i et elevperspektiv opfattes som vitale, relevante og operationelle. at inddrage opholdsstedernes mange gode muligheder for mobilitet fysisk såvel som mentalt, for eksempel i form af minibusser, rejsetraditioner, eksterne netværk, hytter, udstyr af alskens slags, inventar samt ydre og indre lokaliteter med værksteder, husdyr, diverse isenkram og instrumenter af ret avanceret art. I og med at indsatser på samme tid og sted har flere hensigter, skal undervisningsbegrebet anlægge et samlende perspektiv. Indsatserne skal fremme en optimal balance mellem ungernes kvalificering til privatsfærens korte såvel som livslange krav. reaktionssfærens, dvs. samfundets og myndighedernes betingede krav om resultater, der går i samme retning. de skolemæssige færdigheder, som kan transformeres til almene krav i samfundet uden for opholdsstederne

13 Sammenligninger Da stedernes undervisningsmæssige indsats bliver bedømt i forhold til sammenlignelige institutionsformer skal jeg her prøve at systematisere en sådan sammenligning. Kategorier Stederne Folkeskolen Efterskoler Familie Dagbehandlingstilbud Stedet muliggør Indsatsområder, genstandsområderne Tiderne / døgnet, perioden, livet Omsorg, læring, personlig udvikling. Sammenhæng i reaktion på adfærd (opdrage) undervisning, læring socialisering og fritid. Hele døgnet, afgræset livsperiode men delvist tidsubestemt. Teori, fritid. Læring og personlig udvikling. Bo leve nærkontakt omsorg. Differentiering af fag og genstandsområder. Trindeling. Socialisering. 4-7 t/dag. 9 år á 40 uger. fag, fællesarr, socialisering bo, spise, Hele døgnet. 10 mdr. Omsorg i hverdagslivet. Socialisering. Opdragelse. Sove, spise, fritid. Hele døgnet, delvis egen disposition. Livsprojekt. Undervisning. Meget tæt forældre kontakt. Differentieretundervisning. 6 8 t/dag i max. 7 år. Skemaet er absolut kun at betragte som et diskussionsoplæg. Ungerne Pligtigt, anbragt, henvist. Som regel under 18 år. Afvigende fortid. Pligtigt. Alle i alderen 7-16 år. Frivilligt år Blodets bånd, genetisk mellemvær. Privatlivssfære. Henviste. Underv. pligtige. Voksensyn på ungerne Personer / unger. Elever / børn. Elever / unge. Sødninge Elever/ unger. De voksne Få, forskellighed mht. uddannelse og erhvervserfaring. Frit indtag. Mange. Særligt uddannede / specialister, grunduddannelse. Antal Forskellighed som hovedregel en læreruddannet. Frit indtag. Alle arter. Max 2. Forskellige mht. udd. fortrinsvist lærere og pædagoger. Titler Fornavn, medarbejdere / lærere / pædagog. Lærere / fornavn. Lærer /fornavn. Far/mor/pap/fornavn?? Fornavn / lærer. Arenaer Indsatssfæren. Reaktionssfæren. Privatsfæren. Indsatssfæren delvist reaktionssfæren. Indsatssfæren, delvist privatssfæren (spise, sove). Privatssfæren. Indsatssfæren, delvist. privatsfæren. Nøglebegreber Subjektive. Differentiering, relationer, Socialisering, omsorg, kontrol. Undervisning og læring, træning praksis. Skolastisk undervisning og socialisering. Planer. Klassen (som mindste enhed). Modning, udvikling, undervisning. Hold og valgfag tilbud. Opdragelse, dannelse omsorg, sundhed, stimulering, hverdagsliv, levekår. Undervisning. Læring, hold

14 Basis for afdækningsarbejdet TÆTTERE PÅ INDHOLD OG FORM Ole Dreiers definition af læringsbegrebet er jo meget bred. Hvis den skal være dækkende for opholdsstedernes indsats, vil det være interessant, om opholdsstederne er i stand til at beskrive det undervisningsbegreb som kan befordre læringsprocesserne En dækkende definition på opholdsstedernes læringsbegreb kan være professor Ole Dreiers formulering han siger, at det handler om: Personens ændring og udvikling af sine forudsætninger til at tage del i forskellige områder af sine samfundsmæssige tilværelser Det er en overvejelse værd om ikke det er det bedste bud på hvad læringsprocesserne både mht. indhold og form. Et af fokusområderne kan for eksempel være at tydeliggøre, hvilke og hvor mange begivenheder der indgår i den proces, som sætter gang i ungens mønsterbrydende reaktioner. På samme måde som vi må antage, at mange følelsesmæssige handler om for opholdsstederne. Det vil sige, at indsatserne både skal muliggøre læringsprocesser i forhold til: ungernes skolemæssige færdigheder og i deres personlige og sociale liv og at fastholde, at det også handler om at deltage i relevante områder i det offentlige rum så isolation eller stagnation afværges. spor smelter sammen i ungernes erfaringsbasis, kan vi formentlig også antage, at der skal flere samtidige begivenheder i spil for at muliggøre en konstruktiv udvikling. I så fald hvilke synergier taler vi så om? > Generelt om institutionalisering af systemer Det særlige ved at institutionalisere er, at man tydeliggør og præciserer systemet, i dette tilfælde opholdsstederne, med nogle standarder for de elementer, som indgår i systemet. I en sådan proces anvender man så objektive kriterier som muligt. Derved bestemmer og legitimerer systemet sig selv og sin berettigelse. Samtidigt åbner systemet sig for evaluering og reaktion fra omverdenens side og muligvis for kontrol. Systemet karakteriseres netop ved en bestemmelse af dets elementer og de parametre, der er gyldige til at måle og vurdere systemets kvalitet og omfang. Typisk kan et system kendes på følgende: Sin afgrænsning til andre systemer. Vi kan afgøre, hvilke elementer der er med eller ikke med eller i hvilken forstand de er med. Sine udvekslingsforhold mellem eget system og omverdenssystemerne. De indbyrdes relationer og processer, hvori indgår såvel materielle som abstrakte elementer lige fra ressourcer og know-how til forestillinger om værdier, normer og beskrivelser, der styrer handlinger og processer. Sit indhold. Der kan være tale om noget i form af døde ting, som bygninger, inventar, modeller, begreber, teorier, og nogen i form af det selvbevægelige og levende, for eksempel individer, husdyr, grupper. Selve de processuelle eller metodiske handlinger, der udfoldes dynamisk og uophørlige i et livsflow

15 Sin hensigt og mening, hvilket kommer til syne gennem mål og delmål, der kan relateres til forskellige subsystemer og især til omverdenssystemerne. Konsekvenser ved at institutionalisere undervisning Det institutionaliserede uddannelsessystem kan i høj grad bestemmes ud fra såvel markedsandele og manøvrefrihed som retten til at definere og tolke, hvilket undervisningsbegreb der skal anerkendes som rigtigt. Det får også indflydelse på opfattelsen af de kategorier, som indgår, og de modeller og værdier, som skal gøres gældende deltagerkategoriernes status og adgang osv. og det har i høj grad betydning i forholdet mellem unger og voksne. Forhold, som opholdsstedernes indsats skal relatere sig til Lad os for en god ordens skyld fremhæve nogle institutionelle forhold, som alle skoler og også opholdsstederne skal relateres til. Det samlede uddannelsessystem er organiseret ved en institutionelt organiseret undervisning i et gigastort differentieret system af skoletyper. Skolers prestige afhænger af deres placering i det indbyrdes hierarki, som igen er bestemt af de samfundsmæssige magtrelationer. Der knytter sig forskellig symbolværdi og stigmatiseringseffekt til de forskellige skoletyper. Det anses for eksempel for bedre at gå på et gymnasium end at gå i skole på et opholdssted. Opholdsstederne ligger pt. lavt i skolehierarkiet og dermed lavt med hensyn til symbolværdi. Det fører let til en tilsvarende negativ stigmatisering. Alene af den grund arbejder opholdsstederne op ad bakke, allerede inden ungerne ankommer. Til hvert af disse punkter knytter der sig forskellige værdisættelser og dermed rationaler. Generelle hovedtræk ved den institutionaliserede undervisning Jeg vil her fremhæve nogle generelle konsekvenser af at institutionalisere undervisningssystemet. Forhold som opholdsstederne nødvendigvis må forholde sig til. Træk nr. 1 om eksistensberettigelse Uddannelsesinstitutioners eksistensberettigelse er at gennemføre en beskrevet og kontrolleret undervisning. Undervisningen bliver dermed til en aktivitet, der er isoleret fra hverdagslivets udfordringer og praksis, og som regel helt adskilt fra en nødvendighed og nytte, der ligger uden for uddannelsesinstitutionen. Teori og praksis bliver adskilte domæner, eller der udvikles i bedste fald et specifikt institutionelt praksisbegreb. Undervisningsbegrebet og de organisationskulturelle særtræk hænger uløseligt sammen. Træk nr. 2 at være underlagt eksterne bestemmelser At undervisningen er institutionelt tilrettelagt og styret, betyder at den underlægges og tilpasses eksterne bestemmelser. Det sker ofte i detaljer og kommer til udtryk på forskellig vis, som for eksempel ved: at undervisningen foregår på bestemte steder, i bestemte fysiske rammer og med reservatlignende former. at undervisningen gennemføres under hensyn til bestemte regelgivne vilkår og ressourcer. at undervisningen er underlagt et alment accepteret kodeks om normer og regler for korrekt adfærd. at undervisningen sker inden for rammerne af et opsplittet tids- og indholdsbegreb typisk opsplittet i timer, fag og skemaer. at undervisningen har bestemte deltagersammensætninger, der er klart positionerede i hierarkier mellem såvel de professionelle som eleverne. Træk nr. 3 at lukke sig om sig selv Flertallet af institutionaliserede undervisningsområder tenderer at lukke sig om sig selv og skabe in-kulturer. Den daglige under

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dialogmøde Region Øst

Dialogmøde Region Øst Dialogmøde Region Øst Hotel Sørup Herregaard Sørupvej 26, 4100 Ringsted Kære deltager Vi er nu trekvart inde i tilsynsreformens første år, og i LOS er vi glade for muligheden for at kunne følge op på sidste

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras Adm. Dir. Phd. Peter Pietras 1 KVALITET I FREMTIDENS SOCIALE VELFÆRD HVORFOR ER DET VIGTIGT? Borgere med sociale og psykiske lidelser bliver flere Antallet af borgere med misbrug forøges (1/3 del flere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere