»Man løber jo ikke bare lige et maraton, vel?«en sociologisk undersøgelse af hvorfor unge afbryder en ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Man løber jo ikke bare lige et maraton, vel?«en sociologisk undersøgelse af hvorfor unge afbryder en ungdomsuddannelse"

Transkript

1 Titelblad Titel:»Man løber jo ikke bare lige et maraton, vel?«en sociologisk undersøgelse af hvorfor unge afbryder en ungdomsuddannelse Projektperiode: Februar 2009 juni 2009 Årgang og gruppe: Sociologi 6. semester Aalborg Universitet, gruppe 29 Projekttype: Bachelorprojekt Vejleder: Ruth Emerek Udarbejdet af: Lærke Siiri Vincent From Larsen Karen Gerstrøm Projektets omfang: Bilag: 9 sider Appendiks: CD-rom: 1: Transskribering 2: Tilgang og afbrud : Distribueringsmail 4: Tabelsamling 5: Datasæt ALLE 6: Datasæt AFBRUD 1

2 2

3 Ja så må du bare tage dig sammen. (Lea 19 år) Ja, du kan jo godt. Du skal bare tage dig sammen (Hans 23 år) 3

4 Indholdsfortegnelse FORORD...7 SVARET ER UDDANNELSE...9 UDDANNELSE EN GEVINST FOR SAMFUNDET OG DEN ENKELTE...10 FASTE BETINGELSER OG FRIT VALG (U)MULIG KOMBINATION...12 UDDANNELSE EN PLIGT...13 UNGES TIL- OG FRAFALD I UDDANNELSESSYSTEMET...15 FRAFALDETS STØRRELSE...18 HVAD ER SPØRGSMÅLET?...21 PROJEKTDESIGN...23 VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT...23 OBSERVERBART NIVEAU OG DYBDENIVEAU...24 KOMPLEKSITET...24 ANVENDELSE AF VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT...25 ANALYSESTRATEGI...26 ANVENDT TEORI...28 DEN KULTURELLE FRISÆTTELSE OG INDIVIDUALISERINGSTENDENSER...28 INDIVIDETS AMBIVALENTE FORHOLD TIL FRISÆTTELSEN...30 UDDANNELSE OG SOCIAL BAGGRUNDSTEORI...31 ANVENDT METODE...35 KVANTITATIV METODE - SURVEY...35 SAMPLET HVEM OG HVORDAN...35 KONSTRUKTION AF SPØRGESKEMA...37 KVALITATIV METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW...40 KONSTRUERING AF FOKUSGRUPPEINTERVIEWET...41 METODEKOMBINATION...44 STATISTISK METODE

5 PRÆSENTATION AF ANALYSE ANALYSE DEL UNGE MED OG UDEN AFBRUD HVORFOR BEGYNDE PÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE? FREMTIDSFORESTILLINGER UDDANNELSE ER VIGTIG ANALYSE DEL ÅRSAGER TIL AFBRUD MOTIVER FOR AT BEGYNDE PÅVIRKER AFBRUD FREMTIDSFORESTILLINGER OG ÅRSAGER TIL AFBRUD DET ER VEL ET SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN OPSAMLING REAKTIONER PÅ DE UNGES AFBRUD FORÆLDRE OG VENNERS REAKTIONER BEGYNDER UNGE PÅ UDDANNELSE EFTER ET AFBRUD? KONKLUSION I PERIFERIEN HVORDAN GIK DET SÅ? ABSTRACT LITTERATURLISTE TABEL- OG FIGUROVERSIGT BILAG 1 - SPØRGESKEMA BILAG 2 INTERVIEWGUIDE BILAG 3 - PROFILFIGURER

6 6

7 Forord Efter tre års studier på Sociologi ved Aalborg Universitet, slutter denne epoke for os med dette bachelorprojekt. Undervejs er vi blevet introduceret til et hav af sociologisk teori og videnskabelige metoder, om vi forventer blot, at projektet her er et komma og ikke et endegyldigt punktum for vores videre sociologiske nysgerrighed. I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt ønsker vi at takke en række personer, der har medvirket til, at projektet er blevet en realitet. Lederne og medarbejdere hos UU-Aalborg, UU-Mors, UU-Himmerland og UU-Vendsyssel skal have stor tak, fordi de ville være med og hjælpe med kontakt til og formidling af spørgeskema til de mange unge i deres områder. Det har været meget inspirerende at samarbejde med et virkeligt felt og have kontakt til praktikere, der har til opgave at hjælpe de unge med at realisere deres ønsker og forventninger i forbindelse med valg af uddannelse. De fem modige deltagere i fokusgruppeinterviewet har lært os en masse om, hvilke tanker de unge går og tumler med i forsøget på at finde løsningen på, hvad det gode liv er for dem. Vi er taknemmelige for, at I ville dele jeres fortællinger med os. Kære Ruth. Du har givet os et utal af gode råd, uundværlig kritik og en mængde inspiration vi nødigt ville være foruden. Tak, fordi du skyder med skarpt! 7

8 8

9 Svaret er uddannelse Næsten alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, ganske i tråd med regeringens målsætning om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. De fleste unge har forventninger om, at valget af uddannelse skal udspringe af lyst og interesser og ikke af nødvendighed. Det kommer an på, hvad jeg vil, lyder det ofte fra de unge. Det er ikke altid nemt at forene drømme med realiteterne, hvorfor nogle unge konstant er på jagt efter den rette uddannelse, og det kan være en af årsagerne til, at ca. 20 % afbryder en ungdomsuddannelse. De unges afbrud betragtes ud fra Thomas Ziehes teori om den kulturelle frisættelse, hvor subjektivitet og dennes konsekvenser belyses. De unge står over for at have ansvaret for eget liv, og må derfor dagligt forholde sig til, at skulle foretage en lang række valg og fravalg. Hvordan oplever de unge med afbrud denne til tider frustrerende afsøgning af deres identitetsprojekt? Vi vil med dette projekt se nærmere på spørgsmålet. Samfundets agenda er netop, at alle skal have en uddannelse, men mange unge lever ikke op til denne forventning på grund af deres afbrud med en ungdomsuddannelse. Mange instanser har en holdning til, hvad de unge skal, men med dette projekt har vi lyst til at give de unge en stemme og lade deres holdninger være omdrejningspunktet. 9

10 Uddannelse en gevinst for samfundet og den enkelte Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, så de er rustet til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. De unge skal enten have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Målet er, at mindst 85 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 % i 2015, og mindst 50 % skal have en videregående uddannelse. (Regering 2006:5) Regeringens målsætning står lysende klar: Alle skal have en ungdomsuddannelse. En befolkning med erhvervskompetencer udgør et bærende fundament for et samfund i udvikling og økonomisk vækst. Uddannelse er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, hvor ungdomsuddannelse enten skal give kompetencer til at varetage et erhvervsarbejde eller kompetencer til at studere videre. Danmark er et videnssamfund, og skal derfor i høj grad producere viden, og det kræver blandt anden en uddannet befolkning til at bære opgaven. Uddannelse har således en samfundsmæssig funktion; at sikre samfundsøkonomien, velfærdssamfundet samt et ønske om en stærk position i den globale økonomi Derudover har uddannelse også til hensigt at sikre mulighed for at den enkeltes kompetencer frem for individets sociale baggrund bliver afgørende for individernes retsmæssige placeringer på arbejdsmarkedets niveaudelte positioner Endelig betragtes uddannelse som en anerkendt institution, der overfører normer og værdier til den efterfølgende generation, således den sociale orden opretholdes (Hansen 2003:12ff). Undervisningsministeriet skriver: Et velfungerende uddannelsessystem af høj kvalitet er en grundlæggende forudsætning for at sikre vækst og velfærd både for den enkelte og for det danske samfund (Undervisningsministeriet 2002). Citatet samler uddannelses betydning og belyser netop, at uddannelse både sikrer samfundets opretholdelse, og bidrager til sikring af individets fremtid. En væsentlig byggesten ved velfærdssamfundet er, at jo mere uddannelse jo bedre muligheder for beskæftigelse, og derved sikring af en disponibel indkomst, der i sagens natur kan medgive trygge rammer for hverdagslivet. Med opnåede kompetencer og et erhvervsarbejde inkluderes individet i samfundet og bidrager positivt til velfærdssamfundets beståen. 10

11 Således bidrager uddannelse med økonomiske gevinster for den enkelte, men medfører også ikke-økonomiske værdier såsom større valgfrihed, tilfredshed, indflydelse, refleksivitet, ansvar og bedre helbred (Baadsgaard 2005:2). Sociologisk individualiseringsteori påpeger netop disse ikke-økonomiske gevinster, uddannelse tilfører individets identitetsprojekt, som præsenteres i det følgende. Beskæftigelse og uddannelse i det moderne samfund betragtes som en væsentlig del af individets identitetsprojekt et begreb, der karakteriserer det moderne samfund som do-it-yourself biography (Beck & Beck-Gernsheim 2001:24). Samtidsdiagnosen gør-det selv -biografien stiller krav til individet, der overlades til at tage livet i egne hænder og tage ansvar for eget liv. Individet må dagligt træffe valg og fravalg efter bedste overbevisning, og på grund af denne konfronterende valgproces må individet besidde kompetencer, der gør individet i stand til at reflektere over egne handlinger, tilpasse sig skiftende omstændigheder samt opsætte mål. Som en konsekvens af individualisering er det nødvendigt for individet at deltage aktivt i skabelsen af eget liv (Katznelson 2004:69f). Kun individet selv kan tage ansvar for egne handlinger og valg. Beck & Beck-Gernsheim beskriver dette aspekt af det moderne samfund, som an image of society in which individuals are not passive reflections of circumstances but active shapers of their own lives (Beck og Beck-Gernsheim 2001:24). Udover individets frisættelse og indflydelse på egen identitet synliggør institutionernes stærke indflydelse på individets rammer for selvudfoldelse: The life of one s own is thus completely dependent on institutions. In the place of binding traditions, institutional guidelines appear on the scene to organize your own life (Beck og Beck-Gernsheim 2001:23f). Institutionerne som velfærdsstaten, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet forestår derfor som rammebetingelser, der er umulige for individet at styre uden om. Beck betoner denne afhængig og individualisering ved anvendelse af begrebet institutionaliseret individualisme (Katznelson 2004:73f, Beck og Beck-Gernsheim 2001:23). Med dette begreb mener Beck, at til trods for øget refleksivitet, flere valgmuligheder og stigende ansvar for egen livsbiografi, er individet mere afhængig af institutionerne, og derfor fortsat underlagt fastsatte rammer. Til trods for selvrealisering og ansvar for eget liv, skal individet begå og håndtere institutionelle situationer, hvorfor et nyt afhængighedsforhold er opstået (Beck 1997:130f). 11

12 I ovenstående sammenhæng fokuserer Beck også på uddannelse idet, denne institution ligeledes indgår i individualiseringsprocessen. I dag har alle ret til og økonomisk mulighed for uddannelse), og alle kan i udgangspunktet vælge en lang række specialiseringsmuligheder. I udgangspunkt har alle mulighed for at få en uddannelse, da uddannelse således har en væsentlig betydning i samfundets erklæring af og stræben efter at være et videnssamfund. Samtidig har uddannelse også betydning for det enkelte individs mulighed for opnåelse af en tilfredsstillende livsbiografi (Beck & Beck-Gernsheim 2001:60, Hansen 2003:13). Vi har nu beskrevet samfundets gevinster ved uddannelse samt individets økonomiske og ikke-økonomiske gevinster ved uddannelse. Endvidere har vi kort påpeget den stigende tendens til individualisering og dens betydning. Således udgør uddannelse og individualisering dette projekts ramme, og vi vil i det følgende beskrive unge, for hvem individualiseringen synes uhåndterbar og oplever modgang i forsøget på at inddrage uddannelse som en del af løsningen på det gode liv. Faste betingelser og frit valg (u)mulig kombination Med de eksisterende forventninger til uddannelse både fra individet og fra samfundet, opstår nogle konsekvenser. Noemi Katznelsons ph.d-afhandling (2004) Udsatte unge, aktivering og uddannelse Dømt til individualisering behandler unges måder at håndtere individualiseringen. Inspireret af Beck berører hun, hvordan de unge reagere på tendensen til at tage ansvar for eget livsprojekt. Nogle unge påtager sig ansvaret for sit eget liv og stiller ikke spørgsmål ved ansvarsbyrden. Eksempelvis vedkender disse unge sig ansvaret for deres valg, og påtager sig dermed også ansvaret for egen fiasko (Katznelson 2004:72). Ulla Højmark Jensen & Torben Pilegaard Jensen (2005) beskriver i deres undersøgelse Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? at, de unge forventer, at deres uddannelsesvalg skal være lystpræget, man skal være sig selv og hvis man er utilfreds, skal man gøre noget. Disse krav, de unge opstiller, problematiserer netop vanskeligheden ved at forene faste rammer og indfrielse af individuelle ønsker (Jensen & Jensen 2005:28). 12

13 Ikke alle formår at indfri forventningerne til virkelighed. Nogle kæmper sig vej gennem uddannelsessystemet med adskillige afbrud, der kan opleves som nederlag. De unges forventninger både til dem selv og til den valgte uddannelse er derfor medvirkende til, at de unge har svært ved at håndtere gabet mellem frihed og rammer (Katznelson 2002:13). Endelig fremhæver Katznelson, at nogle unge som en konsekvens af ovenstående opsætter strategien modindividualisering, hvor de netop giver samfundet og institutionerne skylden for deres mislykkede bekendtskaber med uddannelse. Konsekvensen af den for nogen krævende og anstrengende individualisering, kan resulterer i, ( ) at alt for mange giver op i et uddannelsessystem, der ikke kan rumme dem og slippes ud på arbejdsmarkedet, der ikke har brug for dem (Katznelson 2004:12). Som her påpeget kan unge uden uddannelse være et problem for samfundet, men kan også være et problem for den unge selv. I Jensen & Jensens (2005) undersøgelses beskrives, hvorfor unge uden uddannelse er et problem. Som påpeget indebærer det hastige foranderlige og dynamiske arbejdsmarked, at der stilles større krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer. Det betyder, at unge der ikke kan leve op til arbejdsmarkedets forventninger og efterspørgsel på kompetencer, risikerer ikke at få de samme muligheder på arbejdsmarkedet som de uddannede. Som en konsekvens heraf og sat på spidsen kan unge uden uddannelse ende som morgendagens sociale klienter med arbejdsløshed, stor risiko for marginalisering og deraf følgende svage forudsætninger for at etablere en tryg ramme for deres børn (Jensen & Jensen 2005:9). Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er hensigten med uddannelse, at de unge skal indgå i samfundet som en ressource og ikke som en byrde. Uddannelse en pligt Vejledningsreformen 2004 blev indført med det formål at realisere målet 1 om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse ( ) (Regering 2006:5 vores fremhævning), og vejledningsindsatsen over for børn og unge med særligt behov for vejledning blev ændret i så sent som i Ordvalget i den politiske målsætning, mener vi synliggør betragtningen om, at 1 Vejledningsindsatsen blev reorganiseret i 2004, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning og Studievalg blev oprettet. 13

14 alle skal have en uddannelse. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv underbygger denne betragtning: 1. Vejledningen ( ) skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv nr juni 2008). I gældende lov nr. 239 af 27/03/2006 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik forestår pligt til uddannelse tydelig: 2 Efter 21 a indsættes i afsnit III: Pligt for unge under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, til at tage uddannelse 21 b. Kommunen skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der er omfattet af 2, nr. 2, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Stk. 2. Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign. Stk. 3. Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2. Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Stk. 5. Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge efter 21 b er pålagt at påbegynde en uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge. 2 Tekst markeret med fed er vores fremhævning 14

15 Ved gennemlæsning af indhold og ordvalg i ovenstående gældende lov fremgår det tydeligt, at der sigtes mod, at alle unge under 25 år skal have en uddannelse. Stk. 2 er nævneværdigt at fremhæve, da kommunen (som institution) skal fastsætte en frist (rammebetingelse), hvor den enkelte selv skal give forslag til mulige og relevante uddannelser (individuel handlingsplan). Hermed trækkes tråden fra Becks teori om det institutionaliserede individ frie handlings- og valgmuligheder inden for fastsatte og kontrollerede betingelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning 3 blev oprettet i 2004 med 46 centre fordelt i hele landet. Disse centre udgør tilsammen en instans, der udover vejledning fra 6. klassetrin, varetager frafaldsproblematikken blandt unge mellem år ved opsøgning og vejledning af unge, der enten afbryder en ungdomsuddannelse eller ikke kommer i gang med en uddannelse eller et job. 4 Derudover skal UU også stå til rådighed for unge mellem år, der henvender sig til vejledningen. Alle afbrud, vejledningssamtaler, tilmeldinger, beskæftigelse osv. registreres for unge optil det fyldte 25. år 5, hvorfor vi mener, UU kan betragtes som et væsentligt element i bestræbelserne på at nå målet; alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Unges til- og frafald i uddannelsessystemet Vi har fremhævet samfundets og individets gevinster ved uddannelse i det danske videnssamfund samt beskrevet væsentligheden af, hvorfor det er vigtigt, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektets genstandsfelt er afgrænset til at omhandle de unge mellem år og ungdomsuddannelserne, som er UU s ansvarsområde. I forlængelse heraf skal der her gøres opmærksom på, at unge anses for at være unge indtil det fyldte 25. år, hvorefter de statistisk og offentligt betegnes som voksne (AE-Rådet 2008). Derfor tager vi udgangspunkt i, at unge skal have gennemført en ungdomsuddannelsen fra det tidspunkt, de forfalder grundskolen og frem til de fylder 25 år en periode på ca. 10 år. Nedenstående figur er udarbejdet af UNI-C Analyse & Statistik, der årligt fremskriver, hvordan en udvalgt ungdomsårgang bevæger sig gennem uddannelsessystemet fra grundskolen indtil de fylder 26 år. Profilfiguren fremskrives også 25 år frem i tiden, men i forhold til UU s 3 Ungdommens Uddannelsesvejledning forkortes herefter til UU 4 Nogle UU-centre udfører også opsøgende vejledning for ældre unge 5 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv nr juni

16 regi og 2015-målet afgrænser vi os til den 10årige opgørelse samt bevægelse omkring ungdomsuddannelserne. Figur 1: Udsnit af profilfigur for hele landet 2006; 10 år efter 9. klasse Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik & Analyse 2008 Profilfiguren er en fremskrivelse og viser, hvordan 2006-kohorten årgangen, der afslutter grundskolen bevæger sig gennem uddannelsessystemet de følgende 10 år. Da projektet er afgrænset til at beskæftige sig med tilgang og frafald i ungdomsuddannelserne, viser figuren blot et udsnit af den samlede profilfigur. 6 Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at alle afslutter grundskolen % unge begynder på en ungdomsuddannelse dvs % påbegynder en gymnasial uddannelse og 38.1 % begynder på en erhvervsfaglig uddannelse. I mellem uddannelserne foretager sammenlagt 19.7 % et eller flere skift i mellem de to former for ungdomsuddannelse. Det vil sige, at 16.1 % afbryder en gymnasial uddannelse og begynder efterfølgende på en erhvervsuddannelse, og 3.6 % afbryder en erhvervsfaglig uddannelse for efterfølgende at påbegynde en gymnasial uddannelse. Fordelingen i de to hvide kasser viser, hvor mange procent der har været i gang med henholdsvis en erhvervsfaglig uddannelse (54.1 %) eller en gymnasial uddannelse (61.0 %) i løbet af den 10årige periode. 6 Trods vi her referer til en fremskrivning, og det derfor er vanskeligt at angive nøjagtige procentfordelinger, anvender vi alligevel de præcise værdier for at lette læsningen af figuren. Hele profilfiguren, hvor videregående uddannelser er inkluderet, kan ses i bilag 3. 16

17 Fremskrivningen påpeger, at 52.3 % vil gennemføre en gymnasial uddannelse, 28,1 % vil gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse og 6,2 % vil opnå begge kompetencer i løbet af 10 år. Figuren påpeger endvidere og centralt for forestående projekt, hvorledes kohorten fordeler sig i forhold til frafald. Henholdsvis 18.0 % frafalder erhvervsfaglige uddannelser og 3.3 % frafalder en påbegyndt gymnasial uddannelse. Ifølge figuren ender kun 74.3 % af 2006-kohorten med at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket efterlader hver fjerde (25.8 %), som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Nedenstående udsnit af samme profilfigur fremhæver endnu engang, hvorfor denne gruppe unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er relevant at tildele særlig opmærksomhed: Figur 2: Udsnit af profilfigur for hele landet 2006; 10 år efter 9. klasse Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C Statistik & Analyse 2008 Dette udsnit af profilfiguren er ligeledes en fremskrivelse af, hvordan gruppen uden ungdomsuddannelse bevæger sig videre i uddannelsessystemet. Figuren viser, at næsten hele gruppen af unge, der ikke opnår en ungdomsuddannelse (25.8 %), heller ikke formår at opnå andre uddannelsesmæssige kompetencer (21.7 %) i løbet af 10års perioden! Det lykkedes kun for 4.1 % at bryde mønsteret, få en videregående uddannelse og derved opnå studie- eller erhvervskompetence på trods af manglende ungdomsuddannelse. 17

18 Ligeledes viser figuren, at 1.5 % unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse og afbryder den videregående uddannelse ender med ikke at have uddannelsesmæssige kompetencer. Således synliggør fremskrivningen, at gennemfører unge ikke en ungdomsuddannelse, er der stor sandsynlighed for, de på sigt ikke opnår studie- eller erhvervskompetencer. Denne problematik kommenteres af Mie Dalskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som skriver: Ryger man først én gang ud af uddannelsessystemet, er man for en stor dels vedkommende ude for altid. Det betyder med andre ord, at rigtig mange unge tabes i uddannelsessystemet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne (Dalskov 2008:4). Således har vi præsenteret Undervisningsministeriets antagelser om, hvordan 2006-kohorten uddanner sig over en 10års periode. Fremskrivningen af uddannelsesmønsteret i Region Nordjylland følger landstendensen tæt både med hensyn til tilgang og frafald: 95.5 % der forlader grundskolen, kommer i gang med en ungdomsuddannelse, hvori 41.7 % begynder på en erhvervsfaglig uddannelse og 53.8 % begynder på en gymnasial uddannelse (se bilag 3). Endvidere følger regionen landstendensen i forhold til andelen (22.3 %), der ikke får sig en ungdomsuddannelse og dermed stor risiko for, ikke at opnå nødvendige kompetencer set i lyset af videnssamfundets krav herom. Frafaldets størrelse Vi vil nu sætte yderligere fokus på udviklingen af unges frafald med ungdomsuddannelserne i perioden Vi kan konstatere, at næsten alle begynder på en ungdomsuddannelse, men nogen falder fra undervejs, og dette problematiske aspekt beskrives nedenfor. 18

19 Figur 3: Frafald fordelt på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser for hele landet og Region Nordjylland. Procent. Kilde: Undervisningsministeriet 2009 og UNI-C Analyse & Statistik Figuren viser andelen af unge, der frafalder en ungdomsuddannelse i perioden De øverste to kurver viser frafaldet på erhvervsuddannelserne for hele landet og Region Nordjylland. Her er frafaldet markant. Andelen, der afbryder en erhvervsuddannelse er steget jævnt i hele perioden for hele landet. Frafaldet på selvsamme uddannelser i Region Nordjylland følger landstendensen, dog med undtagelse i perioden , hvor frafaldet var stigende i forhold til landsgennemsnittet, og faldt i , hvor andelen af frafald i samme periode steg for hele landet. Siden har Region Nordjylland fulgt landstendensen dog har regionens frafald lagt en smule under i hele perioden. Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser er særlig iøjnefaldende i 2007, hvor frafaldsprocenten er over 50 % både på landsplan og for Region Nordjylland. At især erhvervsuddannelserne oplever en stigning i antal frafald kan forklares ved, at de studerende er afhængige af en læreplads for at fuldføre uddannelsen. Da disse uddannelser således er afhængige af erhvervslivet, påvirker de økonomiske konjunkturer antal af lærepladser. Samtidig har flere og flere unge gennem perioden påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse, 19

20 hvorfor der er flere om buddet med hensyn til lærepladser, og dette er en væsentlig årsag til det stigende frafald (Illeris m.fl.2002:97). De to nederste kurver viser frafaldet på de gymnasiale uddannelser for hele landet og regionen. Hele landets frafald og regionens frafald har været stabil i hele perioden i forhold til frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser som beskrevet ovenfor. Dog viser udviklingen, at perioden har været ustabil, da frafaldet skiftevis har været stigende og faldende. Frafaldet på henholdsvis de erhvervsfaglige uddannelser og de gymnasiale uddannelser tager sig således vidt forskellig ud. Taget ovenstående beskrivelse af udviklingen i betragtning forekommer fremskrivningen som værende i uoverensstemmende med realiteten. De sidste 10 års realitet vidner om, at frafaldet er større end man forventer, og de seneste års opgørelser som vi skal se nærmere på i det følgende viser at frafaldet er det højeste i de ti år. Figur 4: Frafald med ungdomsuddannelser fordelt for hele landet og Region Nordjylland. Procent Det største frafald i 10 år. Kilde: Undervisningsministeriet 2009 og UNI-C Analyse og Statistik 20

21 Figuren fremhæver endnu engang projektets relevans. Kurverne illustrerer det samlede frafald på ungdomsuddannelserne. Frafaldet har været stigende i perioden , og selvom en stor del af årsagen kan forklares ved det stigende frafald på erhvervsuddannelserne, forekommer det fortsat problematisk, at 2007 adskiller sig ved, at her registreres det største frafald i ungdomsuddannelserne i 10 år. Hvad er spørgsmålet? Vi har pointeret, at problematikken omkring ungdomsuddannelserne ikke drejer sig om, at de fleste ikke begynder efter grundskolen, men derimod at unge falder fra og ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. I og med alle har mulighed for at få en uddannelse samt argumentet om, at uddannelse bibringer individet flere gevinster og betragtes som en investering i sig selv og sin fremtid, finder vi frafaldsproblematikken værd at undersøge nærmere. Med dette projekt tager vi udgangspunkt i individualiseringens krav om gør-det-selv og hvilke konsekvenser, de unge oplever i forbindelse med deres afbryd med en ungdomsuddannelse. I forlængelse med at vi har pointeret, at unge uden uddannelse er problematisk både for samfundet og for den enkelte, rettes fokus på de unges oplevelser og deres perspektiver på uddannelse. Vi vil derfor lade de unges stemmer være udgangspunktet for dette projekt ved at lytte til, hvordan de forholder sig til deres afbrud og uddannelse generelt. Vi anskuer de unges afbrud ud fra, 1) hvilke motiver de har for at begynde på en ungdomsuddannelse, 2) om uddannelse indgår i deres fremtidsforestillinger og 3) hvilke muligheder, uddannelse bringer i forhold til realisering af de unges identitetsprojekt. Det leder os frem til projektet kerne, hvor vi søger svar på følgende: Hvorfor afbryder unge en ungdomsuddannelse, og hvordan kan det forklares med individualiseringstendenser hos de unge? Som kritiske realister søger vi at indfange, hvilke bagvedliggende mekanismer, der gør sig gældende i forhold til, at et frafald på ungdomsuddannelserne kan observeres. Til dette anvendes individualiseringsteori, der kan belyse, hvorledes refleksivitet, ansvarlighed, alt er muligt og selvcentrering karakteriserer de unge, og hvilke konsekvenser individualiseringen medbringer. 21

22 Metodisk operationaliseres problemformuleringen ved anvendelse af survey-metoden som suppleres med et fokusgruppeinterview. Tilsammen har denne kombination til hensigt at indsamle empiri, hvori vi kan belyse, hvorfor unge afbryder en ungdomsuddannelse. I de følgende tre afsnit præciseres argumentationen for, hvordan problemformuleringen operationaliseres teoretisk og metodisk i et kritisk realistisk perspektiv. 22

23 Projektdesign Det er væsentligt at gøre sig overvejelser omkring, hvilke videnskabsteoretiske antagelser der gør sig gældende i problemstillingen sammenholdt med vores antagelser om virkeligheden og vores viden herom. Således er hensigten at fremhæve vores ontologi og epistemologi med fokus på de aspekter, der sammen med vores uddannelsessociologiske perspektiv, vil danne grundlag for projektets teori, metodevalg og den analytiske strategi. Videnskabsteoretisk standpunkt Vores videnskabsteoretiske orientering er inspireret af Roy Bhaskar og kritisk realisme. Denne videnskabsteoretiske retning er en forholdsvis ny tilgang indenfor kritisk teori, hvor positionen gør op med og er dermed kritisk over for positivismens erkendelse af, at virkeligheden og den endegyldige sandhed kan indfanges empirisk. Positionen er realistisk, idet kritisk realisme også erkender, at verden eksisterer uafhængig af mennesket. I Roy Bhaskars hovedværk A Theory of Realist Science (1975) beskrives, hvordan kritisk realisme betragtes som et alternativ til de empiriske positioner og de idealistiske og relativistiske positioner. Kritisk realisme tager afstand fra erkendelsen om, at alt hvad der er virkeligt, er empirisk observerbart og forholder sig samtidig kritisk overfor de fortolkendes positionernes erkendelse af, at virkeligheden udelukkende konstrueres og reproduceres i sproget og gennem menneskelig praksis. Derfor benævnes kritisk realisme ofte som den tredje vej, fordi den gennem sin sympati med både empiriske og relativistiske antagelser, åbner op for nødvendigheden med et både-og perspektiv (Andersen 2007:11,42). Ontologisk refleksion om verden og dens funktionelle karakteristika er essentiel for kritiske realister. Enhver opnåelse af viden er afhængig af ontologiske antagelser, og disse antagelser bliver dermed et redskab til at forstå konteksten bedre, og genererer argumentation for bedre forståelse i forhold til at producere ny viden. Ontologien er udgangspunkt for, hvordan problemstillingen operationaliseres (Andersen 2007:31). 23

24 Observerbart niveau og dybdeniveau Det er en tradition inden for kritisk realisme, at en begivenhed betragtes gennem nysgerrighed og undren i forhold til at forklare, hvorfor en hændelse er opstået. Kritiske realister argumenterer for, at svaret skal søges i et lag, der ikke er direkte observerbart ud fra den betragtning, at en begivenhed blot kan observeres, mens årsagsforklaringer og sammenhænge skal søges i bagvedliggende faktorer (Buch-Hansen & Nielsen 2005:24f). Kritisk realisme betragtes som en anerkendelse af en ontologisk realisme og en epistemologisk relativisme. Den ontologiske realisme indebærer, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores viden om verden, men erkender også verdensbilledet som en social konstruktion (Andersen 2007:15). Netop denne erkendelse afspejles desuden i, hvorledes kritisk realisme anser verden, for at være inddelt i et transitivt og intransitivt niveau, hvori det empiriske, det faktiske og det virkelige domæne knyttes. Den transitive dimension indeholder observerbar viden, der eksempelvis kan være erfaringer og observationer, og kan betegnes som den epistemologiske sfære, da dannelse af viden skabes og bygger på allerede eksisterende viden. Denne dimension kalder kritiske realister også for det empiriske domæne. Den intransitive dimension tilhører det ontologiske rum og indeholder to domæner; det faktiske og det virkelige. Det faktiske domæne består af alle begivenheder, der finder sted uanset om, vi er bevidste om det eller ej. Det virkelige domæne består af ikke-direkte observerbare mekanismer og strukturer, der kan være årsag til, at begivenheden på det faktiske niveau er opstået. Det er denne intransitive dimension, kritisk realister netop ønsker at genere viden om. Kompleksitet For kritiske realister tager alt vidensdannelse udgangspunkt i det intransitive niveau, men begivenheden må gennemgå det transitive niveau før, at kritiske realister kan behandle begivenheden. Idet kritisk realisme erkender begge niveauer, erkender positionen samtidig, at det ikke er muligt at indfange den endegyldige sandhed om en given begivenhed, men det er muligt at komme tæt på sandheden netop på baggrund af, at kritiske realister inddrager et observerbart 24

25 niveau og et dybdeniveau. Derfor betragtes verden som et åbent system, hvor verden konstant påvirkes og forandres, og kritisk realisme erkender, at det ikke er til at vide, hvilke forandringer verden står over for i morgen (Buch-Hansen & Nielsen 2005:31f). Kritiske realister anskuer samfundet som værende kompleks og dynamisk og mener, at individet besidder kausale potentialer og rationel dømmekraft, hvorfor individets handlinger og dermed deres potentielle kausalitet også udløses af mekanismer. Derfor er faktiske begivenheder altid et kompleks resultat af flere mekanismers virkning (Buch-Hansen & Nielsen 2005:26). Således anerkender kritisk realisme, at det er muligt at komme forholdsvis tæt på sandheden ved at tage udgangspunkt i en empirisk observeret hændelse og forsøge at forklare denne ved synliggørelse af bagvedliggende faktorer. Hermed er den her-og-nu observerede hændelse central og med hændelsens kompleksitet in mente, imødekommes muligheden for at nærme sig sandheden ved anvendelse af tværsnitsdesign. I et tværsnitsdesign optræder ingen tidsdimension, og undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i at beskrive et øjebliksbillede (de Vaus 2001:170ff). Endvidere er et tværsnitsdesign ideelt til deskriptive analyser af populationens karakteristika, holdninger osv., men designet er også kvalificeret til at give information om og teste sammenhænge (de Vaus 2001:176). Anvendelse af videnskabsteoretisk standpunkt Vi betragter ligeledes igangværende projekts genstandsfelt ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Det indebærer, at problemstillingen unges afbrud med ungdomsuddannelser rummer komplekse, dynamiske og foranderlige elementer. Vi søger at indfange årsager og forklaringer ved at anskue problemstillingen fra et dybereliggende niveau, idet vi erkender, at bagvedliggende faktorer kan have indflydelse på de unges valg i forbindelse med uddannelse. Kompleksiteten imødekommes ved, at vi eksempelvis tager højde for de unges sociale baggrund, deres forhold til uddannelse samt deres handlinger og erfaringer omkring uddannelse og deres afbrud. I og med kritisk realisme antager, at individerne besidder rational dømmekraft og refleksivitet, inddrages de unge ved at give dem en stemme med henblik på yderligere forklaringskraft 25

26 og synliggørelse af mekanismer, der kan være årsag til de unges valg og fravalg undervejs i gør-det-selv-biografien. Analysestrategi Metodevalget er ikke kun et spørgsmål om tekniske aspekter ved undersøgelsen, men afspejler ligeledes vores videnskabsteoretiske grundsyn, hvor nogle metoder er bedre anvendelige end andre. En af arbejdsmetoderne inden for kritisk realisme er retroduktion, som er tankeoperationer, man må foretage fra det empirisk observerede og frem til de bagvedliggende generative mekanismer. Dette retroperspektiv forsøger således at indkredse og bekræfte de mekanismer, som forklares ved henvisning til strukturen og de objekter, som besidder dem. Arbejdsfremgangen er en bevægelse, hvor en argumentation om, hvad der må være tilfældet for, at de observerede hændelser eksisterer, frembringer en forståelse af de bagvedliggende mekanismer. Retroduktion handler om, at rekonstruere de generative mekanismer, der konstruerer hændelserne til det, de er (Andersen 2007:115 og Riis 2001:70). Bhaskar beskriver retroduktions arbejdsmåde: Moves from a description of some phenomenon to a description of something which produces it or is a condition of it (Bhaskar 1986:11). Citatet skildrer, hvorledes vi ønsker, at belyse og argumentere for hvilke mekanismer, der evt. er medvirkende faktorer, der gør sig gældende hos unge, der afbryder en ungdomsuddannelse. Nedenfor opstiller vi, hvordan vores arbejdsproces bevæger sig i gennem de tre domæner: 26

27 Empirisk domæne: Empiriske observerede hændelser Unges afbrud med ungdomsuddannelser Transitive niveau Faktiske domæne: Begivenheder, holdninger, erfaringer De unges erfaringer med afbrud Virkelige domæne: Generative mekanismer Individualiseringstendenser: Selvcentrering, refleksivitet, alt er muligt, eneansvar, frihed, valgmuligheder Intransitive niveau I det empiriske domæne forestår de unges afbrud som en hændelse, vi kan observere direkte. Dernæst følger det faktiske domæne, hvor de unges holdninger og erfaringer fortolkes. Det virkelige domæne indeholder de generative mekanismer de partikulære præmisser vi som kritiske realister, vil indkredse, belyse og argumentere for som værende forklaringer og årsager til, at afbruddene kan observeres. Som beskrevet ovenfor, anerkender kritisk realisme flere dimensioner i forhold til positivisme og relativisme, hvorfor netop en metodekombination kan imødekomme denne erkendelse og præmis med henblik på at identificere, hvordan generative mekanismer kommer til udtryk og former de konkrete hændelser (Andersen 2007:116). Inden vi præsenterer vores anvendte metode, beskrives vores teoretisk perspektiv, der skal fungere som vejviser til identificering af de generative mekanismer. 27

28 Anvendt teori I dette afsnit præsenteres vores teoretiske perspektiv, der har til formål at give forklaringskraft på, hvordan og hvorfor vi ser individualiseringstendenser hos de unge, der udgør vores empiriske grundlag. Udgangspunktet for valg af teori, er først og fremmest generet af en undren over, at social baggrund fortsat tildeles stor forklaringskraft i anskuelsen af unges forhold til uddannelse. Deraf opstod en nysgerrighed for at undersøge dette område ud fra en anden vinkel, og derfor inddrages teori, der kan forklare de unges afbrud ud fra andre genererende mekanismer end social baggrund. Således er social baggrund ikke vores teoretiske udgangspunkt, men vi erkender dog samtidig, at social baggrund har indflydelse på individets livsforløb, valg og fravalg. Vi ønsker, at fokusere på årsagerne til de unges afbrud fra et individualiseringsperspektiv. I denne henseende beskrives Thomas Ziehes forståelse af den kulturelle frisættelse og Pierre Bourdieus kapital- og habitusbegreber. Slutteligt præsenteres, hvordan de teoretiske aspekter anvendes i analysen. Den kulturelle frisættelse og individualiseringstendenser Thomas Ziehe (f. 1947) tysk professor i pædagogik forholder sig teoretisk til, hvilken betydning det moderne samfund har for unge. I tråd med beskrivelsen af Becks individudaliseringsteori, arbejder Ziehe parallelt med denne forståelse, hvor han koncentrerer sig om den sociokulturelle frisættelsesproces fra de samfundsmæssige kulturelle traditioner, der har fundet sted de seneste årtier (Ziehe 2008:25ff og Jensen & Jensen 2005:29f). Den sociokulturelle frisættelsesproces kommer af og forandres i takt med, at produktionsforholdene ændres i retning af specialisering, hvilket medfører en stigende efterspørgsel af uddannet arbejdskraft. Samtidig opløses normer og værdier, der tidligere var bestemmende for individets identitet. Med normopløsningen, frisættelse og en bedre uddannet arbejdskraft in mente øges mobiliteten, og den efterfølgende generation behøver nødvendigvis ikke følge den forrige generations fodspor. Endvidere medvirker dette til, at de unge får en fornemmelse af at kunne vælge frit eksempelvis hvilket job, de ønsker sig, hvordan de vil leve og hvilken vej 28

29 til lykke, de vælger (Ziehe 2008:24ff). Ziehes teori om de unge i det moderne samfund opsamles i tendenserne til øget refleksivitet, ideen om alt er muligt og individualisering. En kulturel tendens, Ziehe fremhæver, er øget refleksivitet. Kulturen stiller en stor mængde viden til rådighed, hvor individet overlades til at navigere og forholde sig til den megen information. Denne viden anvender individet til at betragte, vurdere, fortolke og iagttage sig selv, og det betyder også, at individet i højere grad må reflektere og forholde sig til sin egen situation. Måden, individet forholder sig til sig selv, foregår ofte gennem formildet viden og andres erfaringer frem for egne erfaringer. Dermed reflekterer unge ofte over deres situation gennem sekundære erfaringer såsom mediespots, venner, forældre, skole osv. (Ziehe 1989:12). At alt er muligt, og at alt lader sig forme, er også en tendens, der gør sig gældende i den kulturelle frisættelse. Livet karakteriseres som formbar, og individet har mulighed for at påvirke sin egen skæbne. I og med traditionelle værdier og mønstre af-traditionaliseres, åbnes muligheden for, at individet kan forvente, ønske og drømme mere. Således møder individet ikke begrænsninger, men kan frit vælge mellem modernitetens mange tilbud (Ziehe 1989:13). Subjektivitet er i højsædet, og Ziehe betegner denne udvikling som det, at individet bliver bevidst om, hvad det har og dermed også, hvad det ikke har. Denne tendens er indbefattet af begrebet selvrealisering, som er et udtryk for, at det for individet i det moderne samfund handler om, hvem de kan blive og ikke, hvad de kan blive. Resultatet heraf bliver således, at individets valg og fravalg opstår af lyst og ikke af nødvendighed. Ligeledes får individet indsigt i, hvad det kan forvente, hvad det vil og dermed, hvad individet ikke vil og måske ikke kan (Ziehe 2008:32). I denne proces er sammenligning med andre individer central, og Ziehe påpeger konsekvensen af den tvungne subjektivering: ( ) det subjektive hovedproblem [er], at jeg opnår for lidt, at jeg som menneske ikke lever og er sådan som jeg kunne være (Ziehe 1989:13). Formbarheden frihed til at forme sit eget liv efter egne ønsker pålægger individet ansvar for eget liv og kan medføre, at individet får en følelse af utilstrækkelighed, da alle forventninger ikke altid kan realiseres. 29

30 Frigørelsen som nævnt ovenfor giver individet øgede valgmuligheder og evnen til at reflektere forstærkes. Netop fordi det er optil individet selv at skabe det gode liv, og når alle muligheder er åbne, fremstår fejl og fiasko som individets eget ansvar, og fejl opleves derfor som selvforskyldt. Individualiseringen medfører en subjektivering, hvor orientering mod sit indre jeg er i centrum, og indebærer, at individet konstant er bevidst om sine indre reaktioner sine opfattelser, konflikter og problematikker omkring valg og fravalg i livet (Ziehe 2007:52ff). Individets ambivalente forhold til frisættelsen I lyset af den kulturelle frisættelse og individualiseringstendenser fremhæver Ziehe også mulige konsekvenser for individet. Med frisættelsen følger et ansvar. Uden traditioner og værdier at læne sig op ad er individet i højere grad eneansvarlig for eget liv og skæbne. På den ene side oplever individet større personlig valgfrihed, men samtidig oplever individet valgmulighederne som subjektive belastninger, fordi individet er nødt til at forholde sig til eneansvaret, da individet ikke længere kan overlade ansvaret til traditionerne. Ziehe skriver, at identitetsarbejdet ikke længere er fastlåst, men at det ( ) er afsøgnings- og afprøvningsprocesser, der i dag er blevet afgørende. ( ) Et sådant identitetsarbejde er ikke alene anstrengende, men også krisebetonet. Det er et arbejde på ens eget livsprojekt, uden at man kan gribe tilbage til de etablerede traditionelle tilbud (Ziehe 2008:31). Ziehe udtrykker, af-traditionaliseringen har fundet sted i 1960erne og 1970erne, hvorfor unge i dag er opvokset i et samfund, der allerede er frigjorte fra traditioner og formaliteter. Det kan bevirke, at unge netop søger det, der ikke er tilgængeligt nemlig at kunne tage udgangspunkt i traditioner og strukturer (Jensen & Jensen 2005:32). Det ikke at føle sig tilstrækkelig vil ikke længere forekomme som noget ubevidst for individet, og derfor kan individet ikke komme uden om at forholde sig til utilstrækkeligheden, og derfor kan utryghed og selvcentreringen blive en del af individets hverdagsliv. På grund af denne over-bevidsthed bliver sårbarhed og udsathed et yderligere aspekt af unges identitetsarbejde, fordi individet netop er bevidst om, at det ikke altid kan realisere sine drømme (Ziehe 2008:31). 30

31 Gabet mellem denne længsel efter subjektivering og erfaringen om, hvor vanskeligt det faktisk er at indløse den, bliver stadig større. Dette gab mellem virkeligheden i livet og de kulturelt producerede forventninger, mellem hverdagen og eksplosionen af forventninger i vores hoveder og hjerter, kan være et helt vitalt motiv for behovene og fantasierne om forandring. Men de kan naturligvis også brede sig lammende i os som depression, lidelse og somatisk sygdom. Begge dele viser ambivalensen i den kulturelle frisættelsesproces. (Ziehe 2008:33) Med ovenstående afsnit har vi påpeget de unges ambivalente forhold til den kulturelle frisættelse. Vi har fremhævet bagsiden af medajlen ved mulighedernes tilgængelighed, men Ziehe påpeger også, at de unge med sine evner til omstilling er i stand til at håndtere foranderlighed, magter forskellige scener og forskellige roller undervejs i dannelsen af de deres identitet. Ziehes teori fokuserer dog ikke på et væsentligt aspekt som social baggrund, som blandt andet dansk uddannelsessociologisk forskning i flere henseender fremhæver, har forklaringskraft på de unges forhold til uddannelse. Ziehe erkender, at der stadig eksisterer differentiering mellem samfundets sociale lag, men hos Ziehe har den kulturelle frisættelse og modernitetens individualiseringstendenser så stor gennemslagskraft, at social baggrund ikke altid har den determinerende forklaringskraft på de unges valg og fravalg. Af den årsag samt vi erkender, at social baggrund kan bidrage med forklaringskraft, inddrager vi Bourdieus kapital- og habitusteori samt Erik Jørgen Hansens undersøgelse En generation blev voksen (1995). Uddannelse og social baggrundsteori Dette afsnit er inspireret af Margretha Järvinens beskrivelse af Pierre Bourdieus kapitalteori, og hvordan Jensen & Jensen fortolker og anvender hans perspektiver i deres undersøgelse af unge uden uddannelse. Pierre Bourdieu fransk sociolog har i sin uddannelsesforskning undersøgt, hvilken betydning man kan tillægge social baggrund i forhold til reproduktion af sociale, økonomiske og kulturelle uligheder, der finder sted i uddannelsessystemet. Bourdieu fokuserer på, hvorvidt familiens holdninger, værdier, erfaringer samt familiens kulturelle værdier eksempelvis er 31

32 afgørende for, om den enkelte oplever succes i uddannelsessystemet (Jensen & Jensen 2005:36). Han påpeger disse forhold i hans habitus- og kapitalbegreber. Kort beskrevet, udstyres individet med forskellige ressourcer gennem sin opvækst, og danner grundlag for individets handlinger og orienteringer. Dette resultatet af individets samlede kapitaler kalder Bourdieu også for habitus en slags rygsæk med sociale kompetencer, individet bærer på sig og gør brug af videre i livet. Habitus er et system af foranderlige egenskaber, som ligeledes kan betragtes som individets commen sense. Bourdieu skelner mellem fire kapitaler, den kulturelle, den sociale, den økonomiske og den symbolske kapital. Ved at adskille kapitalerne og bearbejde kapitalerne hver for sig, forstås mekanismerne bag social arv. Økonomisk kapital består af det økonomisk niveau og de materielle ressourcer, individet har adgang til. Jensen & Jensen argumenterer for, at begrebet økonomisk kapital ikke er direkte forklaring på, hvorfor nogle unge ikke får en uddannelse. Det kan forklares med, at det offentlige finansierer uddannelsessystemet, og derfor er de unge ikke på samme afhængige af deres forældres økonomi i dette perspektiv. Omvendt hæfter de sig også ved, at det kan være vanskeligt ikke at forestille sig, at familiens økonomiske situation indirekte har indflydelse (Jensen & Jensen 2005:37). Kulturel kapital indebærer individets sprog- og begrebsverden en formning af individet dannelses- og uddannelseskompetencer. Disse elementer former individet forståelse af sig selv og sin omverden. I sin opvækst introduceres individet til familiens kulturelle kapital, som individet tager til sig og handler ud fra i mødet med andre kulturelle kapitaler. Dermed bliver familiens kulturelle kapital væsentlig for, hvordan individet begår sig i konfrontationen med øvrige institutionernes gældende kapitaler (Järvinen 2007:352). Den sociale kapital handler om de sociale relationer i individets opvækstmiljø og bidrager til, hvilke sociale kompetencer individet har mulighed for at udvikle i dets netværksrelationer. Social kapital refererer til ressourcerne, individet har i kraft af sit medlemskab af bestemte grupper (Järvinen 2007:352) Bourdieu påpeger væsentligheden i at anskue familiære forhold 32

33 som opdragelse, idealer og værdier og eksterne betingelser som eksempelvis om familien betegnes som skilsmissefamilie. Disse sociale relationer er afgørende for, hvilke sociale kompetencer individet ender med at tage med sig (Jensen & Jensen 2005:39). Den fjerde og sidste kapital Bourdieu beskriver, er den symbolske kapital. Denne kapital er ikke en kapitalform i sig selv, men kan betragtes som en overordnede kapitalform, som beskrives som individets status, prestige og ry, som den økonomiske, kulturelle og sociale kapital omdannes til. Den symbolske kapitals værdi individets anerkendelse afhænger af den sociale kontekst, og kan ikke altid overføres eller medbringes til samtlige situationer, individet møder (Järvinen 2007:352). Erik Jørgen Hansens undersøgelse En generation blev voksen (1995) viser, at social oprindelse, opvækst og tilhørsforhold har en væsentlig indvirkningen på individets forhold til uddannelse og levevej. Hansen understreger, at uddannelse (som beskrevet i afsnittet Uddannelse en gevinst for samfundet og den enkelte ) højner den sociale mobilitet, men pointerer samtidig, at den sociale ulighed er uundgåelig. I undersøgelsen fulgte Hansen en gruppe unge fra 1968 til 1992 fordelt i to grupper; børn af forældre med professionskompetencer og børn med ikke-faglærte forældre. Hansen påviste, hvordan denne generations uddannelsesvalg præges af deres sociale baggrund (Hansen 1995:28f). De unges sociale baggrund havde betydning for deres uddannelsesniveau, arbejde og indkomst, men viste sig også at have indflydelse på andre aspekter som familiesammensætning. Således mener Bourdieu og Hansen, at social oprindelse har afgørende betydning for individets videre livsforløb, værdiorienteringer, og i vores sammenhæng, hvordan individets forhold til uddannelse ligeledes er direkte påvirket af individets habitus. I bestræbelsen på at forstå og forklare de unges forhold til uddannelse inddrages ovenstående teori i analysen. I forklaringen på hvordan individet begår sig i en social sammenhæng, griber Ziehe og Bourdieu det forskelligt an. Ziehe fokuserer på, at individet i det moderne samfund er frisat fra normer og traditionelle bindinger, og Bourdieu fokuserer på, at individets sociale formåen er bestemt at dets kapitaler og habitus. Derfor forestår de to teoretiske perspektiver som hinandens supplering, men i denne sammenhæng anvendes Bourdieus teori som supple- 33

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg glad for at byde velkommen på denne konference om kvalitet i vejledningen og kan samtidig konstatere, via det store fremmøde,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere