Styrket indsats overfor anbragte børn

Transkript

1 Styrket indsats overfor anbragte børn Projektintroduktion Styrket indsats overfor anbragte børn vil støtte flere anbragte børn og unge på døgninstitutioner og sociale opholdssteder i at få en folkeskoleuddannelse med en succesfuld overgang til ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i 15 døgninstitutioner og sociale opholdssteder og gennem forandringsmetoden Positiv Afvigelse vil projektet først skabe en nuanceret problemforståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen og derefter opdage og udbrede positiv praksis de skjulte løsninger, hvor vi lykkes med at støtte børnene til en succesfuld skolegang på trods. Projekt Styrket indsats er finansieret af Egmont Fonden, som støtter sårbare børn og unge

2 2 Hvorfor er projektet vigtigt? 40% af de anbragte børn har som årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve. For ikke anbragte børn gælder det kun for 6% (Momentum 2015). 7% af de anbragte børn går slet ikke i skole (Egmont Fonden). Generelt har anbragte børn en oversygelighed, en vanskeligere skolesituation og deltager væsentligt mindre i fritidsaktiviteter end andre børn (SFI 2009). Samtidig ved vi, at et opadgående mønsterbrud i alt overvejende grad kan relateres til tilegnelse af uddannelse, og, vice versa, at manglende uddannelse oftest giver udslag i nedadgående social mobilitet eller mønsterbrud (SFI 2003). Der er altså en seriøs udfordring med konsekvenser for de ca børn, der årligt er anbragt uden for eget hjem (Egmont Fonden). Udfordringerne for de anbragte børn og unge er mangeartede og knytter sig til manglende netværk både i forhold til familie og venner, mobning, reduceret omverdensforståelse, øget risiko for psykiatriske forstyrrelser, øget risiko for selvmord, en oplevelse af ensomhed (SFI 2009 og 2015) samt en øget risiko for kriminalitet (Momentum 2015). Samtidig ved vi, at der kan være en tendens til, at lærere, pædagoger og socialrådgivere fokuserer mindre på anbragte børns ressourcer og mere på deres problemer. Vi ved også, at lærere, pædagoger og anbragte børn selv har lave forventninger til børnenes faglige udvikling. Det medfører, at anbragte børn og unge præsterer under deres kognitive niveau, selvom anbragte børn faktisk befinder sig inden for normalområdet (Egmont Fonden). Der er altså en brændende platform for at gøre noget anderledes og støtte flere anbragte børn og unge til en succesfuld skolegang. Udfordringen er kompleks og knytter sig til mange parametre både i og uden for skolen, men vi ved også, at der er anbragte børn og unge, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve på trods af disse udfordringer. Projektet vil derfor tappe ind i disse ressourcer og se på, hvad der lykkes, og hvordan det lykkes.

3 3 Hvad skal der ske i projektet? Medarbejdere og ledere fra 15 døgntilbud vil over en periode på 2 år arbejde med at øge anbragte børns muligheder for uddannelse. I projektet arbejdes 360 rundt om barnet. Det betyder, at medarbejdere og ledere på det enkelte døgntilbud arbejder med børnene i centrum og involverer alle relevante interessenter som forældre, myndighed, skolelærere og fritidsområdet. Processen veksler mellem workshops, hvor deltagerne samles på tværs af tilbud, og lokalt arbejde, hvor det enkelte tilbud indsamler viden, udbreder positiv praksis og skaber nye indsatser. Styrket indsats overfor anbragte børn - procesmodel 1 Lederuddannelse: Hvordan leder man en succesrig PA proces? 2 REKRUT- TERING & PROJEKT- OPSTART OPDAGELSE: 1) Forstå problemet 2) Opdag Positiv praksis UDBDREDELSE 1) Strategier til udbredelse lokalt 2) Inddragelse af interessenter EVALUERING & FASTHOLDELSE Train the trainer udvikling af uddannelse GENMÅLING på succes-kriterier Kommunikation & opfølgningsmøder 3 4 Dokumentation og effektmåling v. SFI Løbende projektledelse & styregruppe, følgegrupper, sparringsgruppe Processen vil have et praksisspor, der arbejder lokalt på det enkelte døgntilbud med involvering af alle relevante interessenter, der påvirker barnets mulighed for læring. Præcis hvem der skal sidde med omkring bordet, vil udvikle sig løbende og eksplorativt undervejs i processen, efterhånden som projektdeltagerne får samlet viden ind. Derudover er der indlagt et særskilt lederforløb i processen, hvor ledelsesopgaven drøftes og udvikles efterhånden, som processen skrider frem. Her er særligt fokus på ledelsesrollen i denne type forandringsproces, og der sættes særligt fokus på ledelsens dilemmaer samt ledelsens mulighed for at arbejde på tværs af sektorer. Endelig vil projektet have en række følgegrupper, som skal sikre projektets kvalitet løbende, og samtidig spille en positiv rolle i forhold til udbredelse og forankring af projektets indsigter og resultater både løbende og ved projektafslutning.

4 4 Følgegrupperne består af: Den overordnede følgegruppe: Den overordnede følgegruppe arbejder med de indsigter og implikationer, som projektet afføder på et meget overordnet niveau. Møderne vil få karakter af policy værksteder eller læringslaboratorier, hvor en bred gruppe drøfter, hvad vi i et systemperspektiv kan lære af praksis og processen. I den overordnede følgegruppe sidder: Socialtilsyn region Midt, Socialtilsyn region Hovedstaden, LOS, FADD, FBU, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, KL, Danmarks Lærerforening, DSR, SL, Region Midtjylland og projektsekretariatet. Møderne faciliteres af Mindlab Den praktiske følgegruppe: Der nedsættes også en praktisk følgegruppe, som i stedet arbejder helt praksisnært og følger processen tæt. Her drøftes processen, konkrete indsigter, gode historier, praksisnære udfordringer og mulige løsninger med henblik på at muliggøre spredning til andre døgntilbud i landet. I den praktiske følgegruppe sidder: LOS, FADD, Mindlab og projektsekretariatet. Tilsynsfølgegruppe: Meningen med tilsynsgruppen er at skabe en forankring for de enkeltstående lokale processer. I tilsynsgruppen kobles processen og forandringerne op på de sociale indikatorer. Tilsynsfølgegruppen sikrer både en kobling til ministeriets ønske om god faglig praksis og en mulighed for spredning af praksis ved besøg hos andre tilbud, der ikke har været med i projektet. I tilsynsfølgegruppen sidder de relevante tilsynschefer og tilbudsledere University College sparringsgruppe: For at sikre projektets forankring i den eksisterende viden og forskning om læring oprettes en sparringsgruppe med deltagelse af UCSJ, VIA College, SFI og projektsekretariatet. Efter afholdte workshops bearbejder lektorer fra de to UC er den viden og de indsigter, der er skabt lokalt, og sætter det i kontekst af nyeste forskning og dokumenterede viden på området.

5 5 Mål og evaluering Det overordnede formål for projektet er, at flere anbragte børn og unge får en folkeskoleeksamen og overgår til en ungdomsuddannelse. Projektet vil arbejde både med kvalitative og kvantitative mål og vil yderligere udvikle målepunkter sammen med det enkelte døgntilbud for at dokumentere den lokale forandring. SFI deltager i projektet og varetager den samlede evaluering, som vil bestå af en nulpunktsmåling og en afsluttende måling samt løbende indhentning af data. Sammen med SFI er der opstillet konkrete succeskriterier for projektet, hvor der bl.a. måles på: 80 % af de medarbejdere, der indgår i projektet, oplever at konceptet er relevant og effektivt i forhold til at nå formålet at styrke anbragte børn og unges læring Trivsel: Børnene på de deltagende institutioner trives bedre. Dette måles ved en føreftermåling med et valideret instrument (spørgeskema A). Ved sammenligning med børnene i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn skal børnene i projektet trives bedre. En bedre trivsel er en del af grundlaget for at kunne modtage læring og forbedre sig i skolen Konflikter: Børnene og medarbejderne oplever færre konflikter mellem børnene og deres kammerater end tidligere. Et mindre konfliktfyldt miljø vil forbedre børnenes trivsel og derved øge sandsynligheden for, at barnet opnår forbedringer i skolen Fritidsaktiviteter: Flere børn deltager i fritidsaktiviteter målt med en føreftermåling. Fritidsaktiviteterne kan give børnene nogle succesoplevelser, som de kan tage med over i skolen. Derudover vil øget bevægelse og nye venskaber bidrage positivt til børnenes trivsel Fagligt niveau: I projektet vil der være fokus på, at børnene udvikler deres faglige niveau. Målet er, at de rykker sig en karakter på de nationale tests. I forhold til de nationale tests vil der særligt være fokus på forbedringer i dansk og matematik med henblik på at øge sandsynligheden for, at de får folkeskolens afgangseksamen og på sigt går i gang med en ungdomsuddannelse. Et løft i disse fag vil kunne betragtes som en succes, da dette er grundlaget for senere at gennemføre folkeskolens afgangseksamen

6 6 Folkeskolens afgangsprøve: 10 pct. flere af de ældste børn fra projektet tager hele eller dele af folkeskolens afgangseksamen sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn. Målet gælder ikke for de mindste børn, da de ikke vil nå en alder, hvor dette er relevant i projektperioden Overgang til ungdomsuddannelse: 5 pct. flere af de ældste børn fra projektet går videre til en ungdomsuddannelse sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn SFI vil desuden foretage en genmåling og evaluering hhv. 2 og 4 år efter projektets afslutning i forhold til målgruppens opnåelse af succeskriterierne. Det giver mulighed for at følge op på særligt den yngre del af målgruppen om, hvorvidt de gennemfører folkeskolens afgangsprøve og overgår til en ungdomsuddannelse.

7 7 Om Positiv Afvigelse Projektet vil tage sit udgangspunkt i forandringsmetoden Positiv Afvigelse (Positive Deviance, PD). Positiv Afvigelse er baseret på en observation af, at der i ethvert samfund er individer eller grupper, som via afvigende adfærd og strategier formår at finde bedre løsninger på konkrete problemer end deres ligemænd på trods af, at de har adgang til de samme ressourcer og står over for lignende eller større udfordringer. Tilgangen bygger på en idé om, at der i fællesskabet eksisterer innovationer og viden, som man endnu ikke har opdaget og dermed gjort brug af. Positiv Afvigelse sætter fællesskabet i stand til selv at opdage og afdække de succesfulde positive afvigere og deres strategier og lære af disse. Det tillader fællesskabet at skabe en adfærdsændring (som er fundamentet for et paradigmeskifte act your way into a new way of thinking instead of thinking your way into a new of acting ) og etablere en ny og bedre praksis. Det unikke ved PD er, at medarbejderne selv på den enkelte uddannelse peger på de problemer, som man ikke udefra kan sætte fingeren på, og selv opdager og udvikler nye løsninger, der virker for dem. Modsat traditionel tænkning, hvor ledelsen (ofte hjulpet af konsulenter) har en ide om, hvad der er galt, og derefter introducerer en løsning indtil nu har det haft en begrænset effektivitet - Oversat citat fra Dr. Zuckermann, fra Albert Einstein Medical Center Positiv Afvigelse fokuserer på og arbejder videre med styrkerne frem for at hænge fast i manglerne. Metoden har dokumenteret effekt verden over, inklusiv i Danmark. Tilgangen anvendes bl.a. i Kriminalforsorgen i forhold til at nedbringe magtanvendelser og episoder med vold og trusler samt på erhvervsskoler i forhold til fravær og frafald blandt udsatte unge. I kan læse mere om metoden og se eksempler på cases på og

8 8 Hvem er vi? Positive Deviance Academy/Günes Consulting skaber bæredygtige løsninger på komplekse velfærdsudfordringer for udsatte i Danmark. Sammen har vi arbejdet med en række sociale udfordringer, deriblandt reduktion af fravær og frafald på erhvervsskoler. SFI er med i projektet som evalueringsansvarlig og vil stå for udarbejdelse og gennemførelse af målinger. Mandag Morgen er med som kommunikationspartner. Styrket indsats overfor for anbragte børn er finansieret af Egmont Fonden, der arbejder for at skabe et godt liv for børn og unge.