Styrket indsats overfor anbragte børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrket indsats overfor anbragte børn"

Transkript

1 Styrket indsats overfor anbragte børn Projektintroduktion Styrket indsats overfor anbragte børn vil støtte flere anbragte børn og unge på døgninstitutioner og sociale opholdssteder i at få en folkeskoleuddannelse med en succesfuld overgang til ungdomsuddannelse. Med udgangspunkt i 15 døgninstitutioner og sociale opholdssteder og gennem forandringsmetoden Positiv Afvigelse vil projektet først skabe en nuanceret problemforståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen og derefter opdage og udbrede positiv praksis de skjulte løsninger, hvor vi lykkes med at støtte børnene til en succesfuld skolegang på trods. Projekt Styrket indsats er finansieret af Egmont Fonden, som støtter sårbare børn og unge

2 2 Hvorfor er projektet vigtigt? 40% af de anbragte børn har som årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve. For ikke anbragte børn gælder det kun for 6% (Momentum 2015). 7% af de anbragte børn går slet ikke i skole (Egmont Fonden). Generelt har anbragte børn en oversygelighed, en vanskeligere skolesituation og deltager væsentligt mindre i fritidsaktiviteter end andre børn (SFI 2009). Samtidig ved vi, at et opadgående mønsterbrud i alt overvejende grad kan relateres til tilegnelse af uddannelse, og, vice versa, at manglende uddannelse oftest giver udslag i nedadgående social mobilitet eller mønsterbrud (SFI 2003). Der er altså en seriøs udfordring med konsekvenser for de ca børn, der årligt er anbragt uden for eget hjem (Egmont Fonden). Udfordringerne for de anbragte børn og unge er mangeartede og knytter sig til manglende netværk både i forhold til familie og venner, mobning, reduceret omverdensforståelse, øget risiko for psykiatriske forstyrrelser, øget risiko for selvmord, en oplevelse af ensomhed (SFI 2009 og 2015) samt en øget risiko for kriminalitet (Momentum 2015). Samtidig ved vi, at der kan være en tendens til, at lærere, pædagoger og socialrådgivere fokuserer mindre på anbragte børns ressourcer og mere på deres problemer. Vi ved også, at lærere, pædagoger og anbragte børn selv har lave forventninger til børnenes faglige udvikling. Det medfører, at anbragte børn og unge præsterer under deres kognitive niveau, selvom anbragte børn faktisk befinder sig inden for normalområdet (Egmont Fonden). Der er altså en brændende platform for at gøre noget anderledes og støtte flere anbragte børn og unge til en succesfuld skolegang. Udfordringen er kompleks og knytter sig til mange parametre både i og uden for skolen, men vi ved også, at der er anbragte børn og unge, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve på trods af disse udfordringer. Projektet vil derfor tappe ind i disse ressourcer og se på, hvad der lykkes, og hvordan det lykkes.

3 3 Hvad skal der ske i projektet? Medarbejdere og ledere fra 15 døgntilbud vil over en periode på 2 år arbejde med at øge anbragte børns muligheder for uddannelse. I projektet arbejdes 360 rundt om barnet. Det betyder, at medarbejdere og ledere på det enkelte døgntilbud arbejder med børnene i centrum og involverer alle relevante interessenter som forældre, myndighed, skolelærere og fritidsområdet. Processen veksler mellem workshops, hvor deltagerne samles på tværs af tilbud, og lokalt arbejde, hvor det enkelte tilbud indsamler viden, udbreder positiv praksis og skaber nye indsatser. Styrket indsats overfor anbragte børn - procesmodel 1 Lederuddannelse: Hvordan leder man en succesrig PA proces? 2 REKRUT- TERING & PROJEKT- OPSTART OPDAGELSE: 1) Forstå problemet 2) Opdag Positiv praksis UDBDREDELSE 1) Strategier til udbredelse lokalt 2) Inddragelse af interessenter EVALUERING & FASTHOLDELSE Train the trainer udvikling af uddannelse GENMÅLING på succes-kriterier Kommunikation & opfølgningsmøder 3 4 Dokumentation og effektmåling v. SFI Løbende projektledelse & styregruppe, følgegrupper, sparringsgruppe Processen vil have et praksisspor, der arbejder lokalt på det enkelte døgntilbud med involvering af alle relevante interessenter, der påvirker barnets mulighed for læring. Præcis hvem der skal sidde med omkring bordet, vil udvikle sig løbende og eksplorativt undervejs i processen, efterhånden som projektdeltagerne får samlet viden ind. Derudover er der indlagt et særskilt lederforløb i processen, hvor ledelsesopgaven drøftes og udvikles efterhånden, som processen skrider frem. Her er særligt fokus på ledelsesrollen i denne type forandringsproces, og der sættes særligt fokus på ledelsens dilemmaer samt ledelsens mulighed for at arbejde på tværs af sektorer. Endelig vil projektet have en række følgegrupper, som skal sikre projektets kvalitet løbende, og samtidig spille en positiv rolle i forhold til udbredelse og forankring af projektets indsigter og resultater både løbende og ved projektafslutning.

4 4 Følgegrupperne består af: Den overordnede følgegruppe: Den overordnede følgegruppe arbejder med de indsigter og implikationer, som projektet afføder på et meget overordnet niveau. Møderne vil få karakter af policy værksteder eller læringslaboratorier, hvor en bred gruppe drøfter, hvad vi i et systemperspektiv kan lære af praksis og processen. I den overordnede følgegruppe sidder: Socialtilsyn region Midt, Socialtilsyn region Hovedstaden, LOS, FADD, FBU, Børns Vilkår, De Anbragtes Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, KL, Danmarks Lærerforening, DSR, SL, Region Midtjylland og projektsekretariatet. Møderne faciliteres af Mindlab Den praktiske følgegruppe: Der nedsættes også en praktisk følgegruppe, som i stedet arbejder helt praksisnært og følger processen tæt. Her drøftes processen, konkrete indsigter, gode historier, praksisnære udfordringer og mulige løsninger med henblik på at muliggøre spredning til andre døgntilbud i landet. I den praktiske følgegruppe sidder: LOS, FADD, Mindlab og projektsekretariatet. Tilsynsfølgegruppe: Meningen med tilsynsgruppen er at skabe en forankring for de enkeltstående lokale processer. I tilsynsgruppen kobles processen og forandringerne op på de sociale indikatorer. Tilsynsfølgegruppen sikrer både en kobling til ministeriets ønske om god faglig praksis og en mulighed for spredning af praksis ved besøg hos andre tilbud, der ikke har været med i projektet. I tilsynsfølgegruppen sidder de relevante tilsynschefer og tilbudsledere University College sparringsgruppe: For at sikre projektets forankring i den eksisterende viden og forskning om læring oprettes en sparringsgruppe med deltagelse af UCSJ, VIA College, SFI og projektsekretariatet. Efter afholdte workshops bearbejder lektorer fra de to UC er den viden og de indsigter, der er skabt lokalt, og sætter det i kontekst af nyeste forskning og dokumenterede viden på området.

5 5 Mål og evaluering Det overordnede formål for projektet er, at flere anbragte børn og unge får en folkeskoleeksamen og overgår til en ungdomsuddannelse. Projektet vil arbejde både med kvalitative og kvantitative mål og vil yderligere udvikle målepunkter sammen med det enkelte døgntilbud for at dokumentere den lokale forandring. SFI deltager i projektet og varetager den samlede evaluering, som vil bestå af en nulpunktsmåling og en afsluttende måling samt løbende indhentning af data. Sammen med SFI er der opstillet konkrete succeskriterier for projektet, hvor der bl.a. måles på: 80 % af de medarbejdere, der indgår i projektet, oplever at konceptet er relevant og effektivt i forhold til at nå formålet at styrke anbragte børn og unges læring Trivsel: Børnene på de deltagende institutioner trives bedre. Dette måles ved en føreftermåling med et valideret instrument (spørgeskema A). Ved sammenligning med børnene i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn skal børnene i projektet trives bedre. En bedre trivsel er en del af grundlaget for at kunne modtage læring og forbedre sig i skolen Konflikter: Børnene og medarbejderne oplever færre konflikter mellem børnene og deres kammerater end tidligere. Et mindre konfliktfyldt miljø vil forbedre børnenes trivsel og derved øge sandsynligheden for, at barnet opnår forbedringer i skolen Fritidsaktiviteter: Flere børn deltager i fritidsaktiviteter målt med en føreftermåling. Fritidsaktiviteterne kan give børnene nogle succesoplevelser, som de kan tage med over i skolen. Derudover vil øget bevægelse og nye venskaber bidrage positivt til børnenes trivsel Fagligt niveau: I projektet vil der være fokus på, at børnene udvikler deres faglige niveau. Målet er, at de rykker sig en karakter på de nationale tests. I forhold til de nationale tests vil der særligt være fokus på forbedringer i dansk og matematik med henblik på at øge sandsynligheden for, at de får folkeskolens afgangseksamen og på sigt går i gang med en ungdomsuddannelse. Et løft i disse fag vil kunne betragtes som en succes, da dette er grundlaget for senere at gennemføre folkeskolens afgangseksamen

6 6 Folkeskolens afgangsprøve: 10 pct. flere af de ældste børn fra projektet tager hele eller dele af folkeskolens afgangseksamen sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn. Målet gælder ikke for de mindste børn, da de ikke vil nå en alder, hvor dette er relevant i projektperioden Overgang til ungdomsuddannelse: 5 pct. flere af de ældste børn fra projektet går videre til en ungdomsuddannelse sammenlignet med andelen i SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn SFI vil desuden foretage en genmåling og evaluering hhv. 2 og 4 år efter projektets afslutning i forhold til målgruppens opnåelse af succeskriterierne. Det giver mulighed for at følge op på særligt den yngre del af målgruppen om, hvorvidt de gennemfører folkeskolens afgangsprøve og overgår til en ungdomsuddannelse.

7 7 Om Positiv Afvigelse Projektet vil tage sit udgangspunkt i forandringsmetoden Positiv Afvigelse (Positive Deviance, PD). Positiv Afvigelse er baseret på en observation af, at der i ethvert samfund er individer eller grupper, som via afvigende adfærd og strategier formår at finde bedre løsninger på konkrete problemer end deres ligemænd på trods af, at de har adgang til de samme ressourcer og står over for lignende eller større udfordringer. Tilgangen bygger på en idé om, at der i fællesskabet eksisterer innovationer og viden, som man endnu ikke har opdaget og dermed gjort brug af. Positiv Afvigelse sætter fællesskabet i stand til selv at opdage og afdække de succesfulde positive afvigere og deres strategier og lære af disse. Det tillader fællesskabet at skabe en adfærdsændring (som er fundamentet for et paradigmeskifte act your way into a new way of thinking instead of thinking your way into a new of acting ) og etablere en ny og bedre praksis. Det unikke ved PD er, at medarbejderne selv på den enkelte uddannelse peger på de problemer, som man ikke udefra kan sætte fingeren på, og selv opdager og udvikler nye løsninger, der virker for dem. Modsat traditionel tænkning, hvor ledelsen (ofte hjulpet af konsulenter) har en ide om, hvad der er galt, og derefter introducerer en løsning indtil nu har det haft en begrænset effektivitet - Oversat citat fra Dr. Zuckermann, fra Albert Einstein Medical Center Positiv Afvigelse fokuserer på og arbejder videre med styrkerne frem for at hænge fast i manglerne. Metoden har dokumenteret effekt verden over, inklusiv i Danmark. Tilgangen anvendes bl.a. i Kriminalforsorgen i forhold til at nedbringe magtanvendelser og episoder med vold og trusler samt på erhvervsskoler i forhold til fravær og frafald blandt udsatte unge. I kan læse mere om metoden og se eksempler på cases på og

8 8 Hvem er vi? Positive Deviance Academy/Günes Consulting skaber bæredygtige løsninger på komplekse velfærdsudfordringer for udsatte i Danmark. Sammen har vi arbejdet med en række sociale udfordringer, deriblandt reduktion af fravær og frafald på erhvervsskoler. SFI er med i projektet som evalueringsansvarlig og vil stå for udarbejdelse og gennemførelse af målinger. Mandag Morgen er med som kommunikationspartner. Styrket indsats overfor for anbragte børn er finansieret af Egmont Fonden, der arbejder for at skabe et godt liv for børn og unge.

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Velfærdens Innovationsdag Hvordan hhv. understøtter og modarbejder styringsmodellen positiv praksis i forhold til anbragte børns mulighed for læring

Velfærdens Innovationsdag Hvordan hhv. understøtter og modarbejder styringsmodellen positiv praksis i forhold til anbragte børns mulighed for læring Velfærdens Innovationsdag Hvordan hhv. understøtter og modarbejder styringsmodellen positiv praksis i forhold til anbragte børns mulighed for læring 28. januar 2016 Sessionens format Introduktion til projekt

Læs mere

POSITIVE DEVIANCE - METODEN En inspiration

POSITIVE DEVIANCE - METODEN En inspiration POSITIVE DEVIANCE - METODEN En inspiration INDHOLD Positive Deviance Det hele begyndte i Vietnam Hvad er Positive Deviance? The wicked problem Metoden Traditionel tilgang vs. PD tilgangen Hvordan adskiller

Læs mere

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt Mål og progressionsplan -17 Børne og Familie Bedre tværfagligt samarbejde Områderne skal være omdrejningspun ktet for det tværfaglige samarbejde om børn og unge i udsatte positioner. 60 % pædagoger, lærere

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013

Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Gør det der virker i praksis - Hvordan implementeres de gode handlinger? Inger Nicolaisen 04.09.2013 Hvordan lykkes vi under de givne rammer? 2 Komplekse systemer giver komplekse udfordringer Et hospital

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning

Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning Workshop 2c: `Afprøvning af Makkerlæsning anbragte børn i folkeskolen (1.-7. klassetrin) udsatte børn i folkeskolens 1.-7. klassetrin (børn der modtager støtte efter Servicelovens 52) Symposium 21.05.15

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 6 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Flere unge skal blive færdige med en ungdomsuddannelse Udfordring Det er en national målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund

Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Styrket Indsats over for anbragte børn

Styrket Indsats over for anbragte børn Rapport Styrket Indsats over for anbragte børn Evaluering af metoden Positiv Afvigelse på 14 døgntilbud Helle Hansen, Tróndur Møller Sandoy & Line Mehlsen Styrket Indsats over for anbragte børn Evaluering

Læs mere

4) Projektets aktiviteter og metode Projektet vil have følgende faser: Fase 1)

4) Projektets aktiviteter og metode Projektet vil have følgende faser: Fase 1) 1) Målgruppe Projektet omhandler ca. 75 social- og sundhedshjælpere og -assistenter på Plejecentret Halsnæs. Denne målgruppe falder indenfor definitionen nedslidningstruede jobgrupper. Arbejdet inden for

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære 20.01.2017 Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017 VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning 1 Generelt 3 Social velbefindende 4 Kompetencer og udvikling

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November 2012 Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSER I DANMARK Katrine Bertelsen, kbe@ucsyd.dk, Pia Paustian,

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus

Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Dialog og inddragelse skaber forandringer i Køge Arresthus Inspirationsarrangement Vær med til at forny den offentlige sektor Roskilde Sygehus d. 17. juni, 2014 v. Henrik Ulse, fængselsbetjent i Køge Arresthus

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Ledelse af organisationskultur

Ledelse af organisationskultur Ledelse af organisationskultur Brug kulturen som løftestang for forandringer De fleste ledere har oplevet, at uanset hvor god en strategi er, kan organisationskulturen vise sig at være en kraftfuld størrelse,

Læs mere

Træning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy

Træning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 21. marts 2012 Børn og Unge-politikken Visionen deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber oplever medborgerskab og bruger det robuste, livsduelige og kreative,

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Pris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:

Pris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb: Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere