APPENDIX 1 TRANSCRIPT OF EXPERT INTERVIEW

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APPENDIX 1 TRANSCRIPT OF EXPERT INTERVIEW"

Transkript

1 APPENDIX 1 TRANSCRIPT OF EXPERT INTERVIEW I: Interviewer E: Ekspert I: Jeg kunne godt tænke mig først at du fortæller noget om din baggrund for at arbejde med anerkendende 5 evalueringer, måske både lidt hvor du har noget altså teoretisk erfaring fra og noget om hvordan du har arbejdet med det sådan ret praktisk, sådan helt overordnet generelt. E: Måske skal jeg sige til din diktafon af jeg hedder Eva. I: Ja det må du gerne. E: Åh ja, min baggrund, jeg startede, jeg blev færdig med mit speciale endelig, da jeg faktisk havde været ansat i 3 år i Konsulenthus, det var en lille konsulentvirksomhed, der arbejder og arbejdede med systemisk anerkendende organisations og ledelsesudvikling og da jeg, jeg havde været kommunikationsansvarlig, det, det var faktisk et studiejob, men altså det var ikke rigtig et studiejob eller hvad hedder det, det blev i hvert fald til meget mere end et studiejob og det var rigtig svært at blive færdig og da jeg så blev færdig og vi fandt ud af jeg skulle arbejde som ekstern konsulent, altså ikke eksternt med kommunikation længere, men som konsulent, så var de på det tidspunkt og det var i april 2005 ret optaget af at der var, der rullede ligesom sådan en slags evalueringsbølge indover Danmark og det havde der gjort i flere omgange, men der var, man blev vældig optaget af på det tidspunkt i hvert fald, når vi sætter ledelsesudviklingsforløb i gange for 1,2 millioner, hvad får vi så ud af det, når, for alle ledere i kommunen, når vi laver det her coach, coachingforløb med alle et eller andet i børn og ungeforvaltningen, til i fem hold med 30 deltagere per gang hvad får vi så ud af det, så sådan nogle kunder med store opgaver, blev altså, kom engligt til at bestem, til at spørge meget til evalueringen, det oplevede de mere og mere på det tidspunkt og så var der et interessant gap for kunderne mellem, at nu havde de jo arbejdet for eksempel i et helt år eller i halvandet år eller længere tid med systemisk anerkendende enten organisations eller ledelsesudvikling og hvis de så spurgte nogen kan vi få en evaluering af det så gik den evaluering rigtig meget på fejl eller mangler eller gaps eller sådan noget, altså det negative. I: Ja E: Kontrol og det negative og det, det var afsættet på det tidspunkt, hvordan kan man arbejde systemisk anerkendende med evaluering sådan så det ikke underminerer det vi har brugt pengene på, men så vi finder

2 ud af at arbejde med evalueringer på måder der faktisk underbygger det, eller i hvert fald ikke udhuler det ja, når åh og det der så. Det, det jo kaldte på, det var også evaluering på et andet fundament, altså andet teoretisk fundament end den klassiske kontroltilgang, end den klassiske kvantificerbare tilgang, end den, ja, fejlfokus, mangelfokus tilgang, som man typisk også kan have i evalueringer, så hvad kunne alternativet være og nu har jeg næsten også svaret på spørgsmålet omkring det teoretiske fundament altså jeg vil sige som tilgang, jeg arbejder, jeg kom så på den baggrund til at opbygge hele den funktion i Konsulenthus og Konsulenthuset blev undervejs i det opkøbt af Et større konsulenthus og er i dag en selvstændig søjle i Det større konsulenthus. Jeg kom til at opbygge hele det forretningsområde og have ansvar for det forretningsområde, hvilket betød at jeg både udviklede idéen overhovedet og gjorde det til et forretningsområde og gennemførte evalueringer i mange forskellig varianter og det var både evalueringer af forløb og udbyttet af forløb, men det var også lederevalueringer osv. Og det er blevet til et, hvis jeg selv skal sig det, så kalder jeg det ikke kun anerkendende evaluering, jeg arbejder faktisk også med udviklende evaluering og med værdiskabende evaluering og jeg har tænkt lidt over, gad viden om jeg kan skille det ad for dig, det skal jeg nok prøve på, men det skal du bare vide også som ramme at, det er i hvert fald den kontekst jeg taler ud fra. Så når jeg arbejder med evaluering så er det meget ud fra et konstruktivistisk perspektiv, det er meget ud fra en, det er ud fra en tilgang der er, slægter organisationsudvikling på, det vil sige jeg starter altid med en afklaring for at blive klog på hvad evaluering egentlig skal gøre for folk, så ikke bare hvad skal vi måle på eller hvad skal vi evaluere på, med hvad skal det egentlig gøre for jer, at vi laver en evaluering, for først når man har svar på det kan man finde ud af og tænke over metoder, så jeg synes egentlig man har brug for en række svar inden man overhovedet kan finde ud af hvad der er evaluering i den sammenhæng, og det har, og det er, hvis man, nu ved jeg ikke hvordan du tænker anerkendende evaluering, for hvis du bare om jeg så må sige kigger på evaluering og siger så tager vi det positive, så kræver jeg noget mere, det det vil jeg bare sige, men det kan være du skal sige lidt om det. I: Ja E: Eller? I: Ja, altså jeg har mest haft med, eller vi har lært om anerkendende ledelse og anerkendende udvikling og 55 det her med at man skal anerkende hinanden for, at man er forskellige og tage højde for hinanden og sådan noget. Så den anerkendende evaluering er også mere at, når man går ind og evaluerer, man ligger vægt på den enkeltes mening også, eller hvordan har han oplevet det, hvordan har hun oplevet det og har de nogle idéer man kan arbejde videre med fremadrettet, sådan helt grundlæggende. E: okay, så det er også anerkendelse af forskellige perspektiver.

3 60 I: Ja, det er i hvert fald det jeg også sådan arbejder med lige nu. E: Ja. I: Men jeg vil selvfølgelig også rigtig gerne høre, hvad du har af forskellige perspektiver på det. E: Ja, åhh, altså hvem tager du udgangspunkt i når du snakker anerkendelse sådan, har du et bestemt, nogle bestemte teoretikere du holder dig til eller? 65 I: altså, jeg har Cooperrider og hans E: Ja, appreciative inquiry. I: Ja, det er sådan hovedudgangspunktet, så er der en der hedder Bushe, tror jeg han hedder E: Gervase Bushe. I: Ja, så har jeg den sidste, jeg har en tredje jeg ikke lige kan 70 E: Så det er den anerkendende tilgang. I: Ja det er den anerkendende tilgang og så har jeg været inden og finde forskellige studier hvor man har undersøgt anerkendende evalueringer, men det er jo så mange forskellige, eller mange, der er ikke mange, men sådan en E: Fik du fat i hende X jeg snakkede om? 75 I: Ja det gjorde jeg, men ikke sådan meget mere end det. E: Nej okay hun har nok også travlt. I: Ja, det fornemmede jeg også lidt da jeg, der gik lidt tid og et kort svar. E: Jeg lige præcis, ja og det er jo problemet med mange af os, hun har nemlig skrevet en bog også, det er godt nok om innovativ evaluering, men det er også sådan. 80 I: Den har jeg faktisk også der hjemme. E: Den har du også ja, og jeg kunne lige så godt, skulle jeg til at sige, have skrevet en bog, men det er en lang historie, men det var sådan noget med rækkefølger og hvilke bøger skulle vi vælge først og så fik jeg et barn og så kom jeg ikke tilbage og sådan noget.

4 I: Nej 85 E: Når altså, jeg vil sige jeg kobler for eksempel Peter Dahler-Larsen, han har noget meget interessant materiale om evaluering, han er jo sådan nærmest blandt de fremmeste indenfor evaluering og den universitære verden ikke også. I: også i Danmark bare eller sådan mere generelt set også? E: Jaa. I hvert fald i Danmark vil jeg sige, jeg skal ikke kunne sige så meget om hans international virke, man 90 han er i hvert fald her i Danmark vældig kendt og han er dygtig til at stille sig op og sige noget og sådan noget, men han arbejder meget klassisk. Jeg tænker at man, jeg kan godt lide at skelne mellem, han har noget han kalder for summativ og åhh. Hvad søren.. I: Må jeg hjælpe dig, jeg tror det er formativ. E: formativ, ja, fordi det ja, grunden til det er svært for mig at huske formativ det er at jeg selv har en tredje 95 variant, men hans summative og hans formative tilgange, kobler jeg til en tredje tilgang. Så summative evaluering, det er det, det giver sig selv, det ved du, det er optællende I: Ja E: formativ det er, bevæger vi os i den retning vi gerne vil, men generativ evaluering, det er en tredje form, 100 som jeg synes er rigtig fin og supplere med, hvis man vil skabe noget, og det er jo ikke, hvad skal man sige, så hvis du vil arbejde anerkendende med evaluering så skal du stadigvæk kunne vælge mellem de tre former, giver det mening? I: hmm ja det gør det. E: hmm jeg skal kunne finde en artikel nemlig en af mine kollegaer, som fortsatte med at arbejde med evaluering mens jeg var på barsel, han skrev nemlig en artikel, hvor jeg sagde, du er simpelthen nød, eller det var faktisk et kapitel i en bog, hvor jeg sagde du er simpelthen nød til at sætte mig på som medforfatter for alt hvad du har skrevet det har du baseret på det jeg har udviklet. Urg når ja sagde han så (griner) og det var helt ned på eksempelniveau og så noget, ja, når så det havde vi lige en snak om, men den skal jeg prøve at se om jeg ikke kan finde til dig og det er ham Y, som jeg omtalte også for dig (referere til en mail). Når men det jeg mener det er når du arbejder anerkendende med evaluering eller har en aner så er det jo bare en tilgang, som fokusere enten på det der virker eller det der lykkes eller på at forskellig perspektiver kan have forskellige, kan have lige berettigelse eller hvad det kunne være og nu tegner jeg en hat heroppe (tegner i luften) med fingrene ikke, og så tænker jeg så skal man jo kunne mestre, altså så skal man egentlig

5 kunne tilpasse alle metoderne og man skal kunne mestre både en summativ form og eller mange summative former og mange formative former, men man skal også kunne mestre generative former, ja. Og den generative tilgang, den er faktisk nemlig, appreciative inquiry inspireret, så den kender du godt, men den snakker den klassiske evalueringslitteratur ikke om og det skal heller ikke sådan sat i forbindelse og ja jeg ville bytte om på rækkefølgen (interviewer har tegnet hatten og sat de formative, summative og generative evalueringer ind) fordi jeg synes der på en eller anden måde er sådan 1,2, 3 i det eller det er sådan måske mest kendte (summative evalueringer) og det er måske sådan en mere almindelig (formative evalueringer), men den der er i hvert fald anderledes for mange mennesker i verden (generative evalueringer) især når vi snakker evaluering og hvis du, nu ved jeg ikke hvor meget du leget med appreciative inquiry, men altså det man kan mærke når man begynder at stille AI spørgsmål, det er den der, det der næsten magiske løft eller man snyder lidt sine tanker ved at gå ud i fremtiden og pludselig kan man se noget nyt, som giver en meget mere energi end hvis man bare siger når jeg går ned i kondicenteret, jeg har besluttet mig for at fokusere på at jeg skal have flere muskler, så får jeg målt min muskelmasse, så kobler man sådanset en række af summative evalueringer, men fordi man sætter dem i rækker efter hinanden så bliver det formativet ikke, så siger man er jeg på rette vej, ja, nej, ja, nej, og det er jo ikke specielt udviklende som sådan, det kan være understøttende, men generative evaluering og når jeg har valgt at kalde det generativ, så er det fordi det er skabende. I: Men er det dig der har valgt at kalde det eller? E: Ja, det er det faktisk og det er det i det stykke arbejde jeg har lavet i Konsulenthuset, åhh ja, og Z, som er ham der, en af dem der startede Konsulenthuset, havde jeg en længere drøftelse med på et tidspunkt og jeg kan ikke finde mine noter, men jeg havde nemlig en drøftelse med ham om hvor kommer ordret generativ egentlig fra, og åh han kan sige en masse, han har simpelthen 100 bøger, bøger i hovedet altså, han kan lave, han lavede en længere udredning for mig som jeg desværre ikke kan finde tilbage til for det har jeg forsøgt i forskellige sammenhænge, men en længere udredning for mig af, hvor kommer ordet generativ egentlig fra og når lad nu bare det ligger for det er en længere teoretisk udredning, som du sikkert ikke skal ind på i specialet, men, men ja det er opstået i den sammenhæng og jeg har ikke set andre, jo Y har skrevet om generativ evaluering, så du skal sikkert referere til ham hvis du skal citere det, åh men som sagt har jeg altså krævet af ham at øh han putter mig på som medforfatter fordi det er, fordi det er basseret på, jeg havde udviklet et helt kursusforløb da han kom, som han trådte ind i og det går han død godt, men det er bare ham der har haft tiden til at skrive om det, ja så I: Hvornår er det, altså noget fornylig han har skrevet om det eller ligger det år tilbage eller

6 145 E: Jeg kom tilbage for barsel. Altså, jeg husker det som var det efter N, og så er det, hun er født i 2009, så er jeg kommet tilbage i 2009 i december eller sådan noget, december ja, december, det har sikkert været i 2009, at han har skrevet om det, det må det have været, åh ja, men det vil jeg gerne finde til dig. I: Ja det vil jeg rigtig gerne. E: Det er lidt om, det er lidt om det teoretiske fundament, jeg ved ikke om jeg har svaret på det, alle de tre spørgsmål du stillede eller 150 I: Jo det tror jeg sådan, der er i hvert fald kommet bredt omkring ikke. E: noget ikke I: Ja, og ellers tænker jeg vi tager det lidt hen af løbende. E: Men når jeg spørg også til dit, til hvilke teoretikere du tager udgangspunkt i, så er det fordi der er jo 155 appreciative inquiry og Cooperrider som en anerkendende tradition, det er jo sådan den amerikanske tradition, men der er jo også sådan en mere europæisk filosofisk tradition som trækker på Honneth og Kirkegaard og deres forståelse af anerkendelse og det er måske mere i retning af det du siger med de mange perspektiver, det er sådan mere i retningen af at se dem der er og det de ser i den, altså på de vilkår de selv ville se det på eller, og det er en anden slags anerkendelse end appreciative inquiry anerkendelsen. I: fordi man kigger mere på individet end man kigger på det positive, eller hvordan? E: åhh fordi man, fordi anerkendelse der handler mere om at se med nogens øjne end det handler om at vælge det der virker og der er også nogen der arbejder inden for anderkendelse med sådan en slags spejlæg i en pande, der er ros, som er en slags anerkendelse og det er det de fleste tænker på, nu skal jeg sige noget pænt ik, dem der ikke beskæftiger sig med det teoretisk, så er der værdsættelse, som mere over i AI tilgangen, det er sådan en mere bevidst metodisk tilgang, hvor man fremhæver for eksempel det der virker eller fokusere på det og så er der anerkendelse som er mere sådan i den her Honneth, Kirkegaard tilgang, ja, så jeg kan godt være enig med dig, men jeg behøv, eller jeg kan godt se det samme, og jeg kan godt anerkende det du siger, men være uenig ik. I: Ja 170 E: Jeg ser simpelthen, jeg kan godt se at der står nogle blomster der på bordet, men jeg synes ikke de er dejlige, jeg synes de er rædsomme eller jeg synes ikke de har nogen funktion, det synes du eller, så det, ja,

7 på den måde kan man godt være uenige i den form for anerkendelse ik, ja, så det er simpelthen på et lidt andet fundament, det kan du også læse en masse om, hvis du synes det er spænende. I: Jeg var ikke bevidst om at der var de to sådan.. E: retninger, der er i hvert fald de to retninger, hvis ikke der er nogen der har delt det ind i flere. 175 I: Ja, altså nu har vi været inde omkring, nogle af mine første, altså hvad du mener ligesom er formålet med anerkendende evalueringer er, og hvordan det adskiller sig fra andre evalueringer, jeg ved ikke om du kan sige noget mere om det, hvad du sådan lige tænker det er, det er der, det sådan fundamentalt måske adskiller sig fra andre evalueringstilgange. 180 E: åh ja, og det er her det nemlig bliver svært for mig at adskille anerkendende evaluering fra udviklende værdiskabende evaluering, åhh, og anerkendende evaluering igen er det fokus på værdsættelse eller anerkendelse som vi lige har snakket om ik, Der er i hvert fald noget der adskiller sig ved anerkendende evaluering, ved at man bevidst vælger, meget bevidst vælger hvad der skal fokuseres på, det er i hvert fald sådan helt grundlæggende anderledes. I: og ja, det mener du ikke man gør i andre evalueringssammenhænge? E: Jo, jo, men åh jeg synes, når jeg har mødt, når jeg har mødt mennesker der arbejder med evaluering rundt omkring i hele Danmark eller andre steder, så, så syn, så har jeg oplevet, ja vi skal jo måle på, nu nævner jeg et godt eksempel, som er fra min egen dagligdag, vi skal måle på børns trivels i daginstitutioner, det gør Det store konsulenthus for eksempel, og det er ikke den del af Det store konsulenthus jeg har været ansat i og åh så spørg, så udvælger de hvad man skal spørge til, det jeg jo også vældig bevidst og vælge alt det, man hvis man vil lave en anerkendende evaluering, så kommer der lige en vinkel mere på det, de overvejelser man allerede gør sig, fordi så skal man finde ud af hvad der giver mening at spørge sådan til ik. I: Ja E: Eller hvis vi vil, hvis vi bare vil spørge til trivsel, så kan vi vel bare, altså så kan vi svare på en 10-skala ik. I: Ja 195 E: Ja, i hvilket omfang oplever du at dit barn trives, men hvis du vil, hvis du vil arbejde anerkendende, så skal du vel egentlig finde ud af lidt mere om, hvad der skaber den trivsel for eksempel det kunne være, eller du kan spørge til hvilke faktorer der bidrager til at sti.., skaber trivsel, det kommer an på hvilke, igen, hvad er formålet med evalueringen og giver det mening at arbejde kvalitativt eller kvantitativt, åh, ja så der kommer

8 et andet, et ekstra lag på og det lag synes jeg kræver endnu mere end det i forvejen kræves at man er ultra skarp på hvad formålet er og hvad anvendelsessammenhæng er, altså hvad, hvem skal bruge det til hvad, det glemmer de tit også at spørge om i klassiske evalueringer, så laver man en evaluering for det skal må jo og så ligger den på et skrivebord i en stor bunke og bliver aldrig brugt til noget, det synes jeg er noget af det mest ærgerlige, men det er det hvor det bliver mere til, det er der hvor jeg mere, altså det er der hvor, det behøver ikke nødvendigvis at være anerkendende, men mit hjerte banker også rigtig meget for at skabe evaluering der bidrager til udvikling eller på en eller anden måde skaber værdi i hvert fald, og det er tit noget udviklende, har tit en udviklende karakter. I: Så det er der din udviklende og værdisættende E: Værdiskabende I: Når ja, værdiskabende kommer ind? E: ja, ja, ja fordi alt for mange..., min, min oplevelse er at alt for mange evalueringer bliver lavet fordi de skal laves og så glemmer man og gøre det så det giver en masse energi, man gør det tit til sidst og så tager det energi og ingen har lyst til at gøre det, fordi det, vi er jo færdige med det vi skulle lave, det var det vigtige, ik. Så glemmer man at bruge evaluering rigtig, synes jeg, man kan få meget mere ud af at bruge evaluering, som så, altså formålsbestemt, hvis man bruger en formålsbestemt, så finder man ud af hvad evalueringen skal gøre for en og så giver det pludselig mening og lave evaluering i stedet for at det bare er noget man skal til sidst, så hvis man vil bruge evaluering lidt mere begavet, så skal man tit huske og bruge det til en start og undervejs og så kan vi da måske også godt gøre det til sidst, hvis vi skal vise nogen at der er set noget bestemt, men den der klassiske, vi skal i hvert fald også evaluere ik, den er jeg ikke særlig optaget af. I: Nej E: Og det er også fordi der er så mange der ikke er særlig gode til at bruge evalueringer, det med at bruge evalueringer synes jeg også er en, et meget vigtigt område, nu tilbage til daginstitutionerne, Det store konsulenthus evaluerer børnenes trivsel i daginstitutionerne og forældrenes tilfredshed og så lander den på bordene ude i daginstitutionerne, men hvad nu hvis de ikke ved hvordan man bruger evaluering, så finder de alle fejlene og så banker de hinanden i hoved med dem og så er de levet meget mere trætte og føler de er meget dårligere og så har evalueringen faktisk ikke været særlig anerkendende vel, når, så der bliver brugen, så anerkendelse kan ligge på mange niveauer, det kan ligge i spørgsmålsformuleringen, det kan ligge i fokus, det kan ligge i formålet og det kan ligge i brugen, giver det mening? I: Ja det gør det

9 230 E: Så anerkendelse er ikke bare sådan, det er faktisk ikke sådan lige en ting, det kan have mange aspekter i en evaluering. I: Det giver god mening, det kan være at vi skal gå en lille smule videre i forhold til det, nu sagde du det var daginstitutioner du for eksempel nævnte, er der sådan generelt nogle organisationer der arbejder, eller har en tendens til at arbejde mere med anerkendende evalueringer end andre? Lille tænkepause E: åh, mit svar det kommer nok mere til at afspejle hvad Det store konsulenthus, hvem Det store konsulenthus arbejdede med eller, end hvem der gør det generelt, det store billede tror jeg ikke jeg kan skaffe dig, måske kan X skaffe dig det, fordi hun jo også arbejder med en masse forskellige, jeg arbejdede mere med offentlige organisationer end med private virksomheder, men vi arbejdede også med en stor dansk bank, hvor vi brugte, åh faktisk sådan en meget effekt evaluering til og bestyrke de positive effekter af et forløb, så vi undersøgte, hvad har det givet banken, havde selv nogle tal de kunne trække frem og sige kan vi se hvordan vores indtjening er gået i den tid vi har arbejdet med det her lederudviklingsforløb, som også var meget AI baseret og jeg kunne så stille nogle spørgsmål, til forskellige deltagere og hvad de havde oplevet det havde givet dem, sådan, kva.., kvalitativt ik også, hvilke effekter og forskelle kunne de hæfte sig ved, åh.. så tror jeg også, at jeg skal sige om forskellen mellem, det var tilbage til et andet spørgsmål du stillede, om forskellen mellem klassisk og anerkendende evaluering, det er at man er nød til at give lidt køb på det klassisk evaluering ellers bryster sig af, nemlig at det skal være neutralt, det kan anerkendende evalueringer ikke rigtigt være. Nu når jeg arbejder konstruktivistisk, så tror jeg i øvrigt slet ikke på neutralitet, aldrig, heller ikke når det er kvantitativt, men når man begynder at arbejde anerkendende med evaluering, så ryger begrebet neutralitet i hvert fald et andet sted hen, end, end klassisk evaluering bryster sig af at, ja, at det er ik. Det kom jeg lige i tanke om. I: Hvad er din fornemmelse så af hvordan sådan, nu siger du der er mange forskellige virksomheder der bruger det og du kan ikke sådan rigtigt sætte, sætte nogen i fokus, hvor det enten er offentligt eller private, produktions- eller videns virksomheder E: Jeg tror mange gør det, altså jeg tror mange gør det, jeg arbejdede primært, som sagt med offentlige 255 institutioner eller offentlig organisationer, kommuner, og kommunale enheder, og en skole og men altså, som jeg siger jeg tror mere, jeg kan ikke give dig det overordnede billede, det kan jeg ikke, det sidder jeg ikke inde med, så det vil nok afhænge meget af hvem du spørg, hvad svart der bliver. I kommuner ved jeg i hvert fald man er meget optaget af det mange steder og det er også ligesom at de har i længere, gennem længere tid været optaget af sådan hele den anerkendende tilgang mange steder, og så klart, når vi skal

10 260 evaluere, så støder det dem lidt, hov, det har det rimer da ikke helt med det jeg har lært mig, når jeg skulle arbejde anerkendende, skal jeg nu spørge til gaps, og fejl og mangler og hov skaber vi ikke det vi evaluere på eller spørg til, er det ikke det jeg har lært når jeg har læst den der artikel af David Cooperrider en gang eller hvad du nu har eller hørt nogen fortælle noget, uhh hvordan gør vi så det, så bliver folk lidt usikre. I: Ja, og hvad er så din opfattelse af hvordan andre opfatter, når de bliver præsenteret for anerkendende 265 evalueringer, altså både organisationer for eksempel hvis du har været ude og arbejde et sted og ligesom introducere dem for det, og introducere medarbejderne, hvad er deres umiddelbare reaktion på det, det er? E: Deres umiddelbare reaktion er altid positiv, jeg har aldrig oplevet nogen der sagde, det er da noget værre crap, det har jeg aldrig hørt. I: Heller ikke fordomme eller? 270 E: Nej I: De plejer at være positivt indstillet alle sammen? E: Men det er jo også set i lyset af, at jeg plejede at være en konsulent der kostede en hel del penge pr. dag, så de havde jo bestilt mig, længe, lang tid i forvejen og ventede 2 måneder eller 4 måneder inden jeg kunne komme, så de havde besluttet sig for de ville høre om det her på forhånd, jeg kom jo ikke bare sådan ud, der kan jeg måske svare anderledes fra universitetet, fordi der prøver jeg nemlig også og åh, min primære opgave er i dag, som jeg skrev til dig, ikke så meget evaluering, men når vi arbejder med psykiske APVs, psykisk APV og omsætningen af, det er ikke mig der står for APV en, men når vi, men jeg sidder i en enhed hvor vi blandt andet arbejder med resultaterne, det vil sige, det er ikke mig, men nogen af min meget nære kollegaer der sidder i mit nabo team åh.. men altså når jeg så har været ude, jeg har jo holdt sådan nogen åbne møder for dem der havde lyst rundt om på universitetet for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og institutledere og dem der nu havde lyst til at komme fra de grupper, altså der er ikke nogen der siger det er da noget værre hejs nej det hører jeg ikke, det hører jeg faktisk aldrig, det giver rigtig god mening for dem, men det er jo også fordi jeg fortæller dem til en start at man får det man måler på ik, man får det man fokuserer på, jeg, noget af det der står i den, i det kapitel jeg skal finde til dig af Y, som Y har skrevet, som også er noget af det jeg, altså det er det jeg har taget ind og derfor jeg vil være medforfatter eller hvad det hedder, krediteres som medforfatter, fordi det handler om samtidighedsprincippet, altså du kan ikke måle på noget uden samtidig at påvirke, hvis du stikker et termometer, det er simpelthen fra fysikkens verden, hvis du stikker et termometer ned i et glas med vand eller en skål med vand, så påvirker du allerede ved at stikke termometeret ned i vandet, vandets temperatur, så det er ikke neutralt at måle, så derfor er det vigtigt at man vælger hvad man fokusere på,

11 man kan ikke bare gratis fokusere på alt det dårlige fordi det stemmer os, så er det det vi får fokus på og vi skal selv vælge det, det er ved at være rimelig anerkendt ik også? I: Ja E: At det vi fokusere på, det er det vi fylder vores verden med ik, det er det vi ser og det skal man ikke give ret mange standard eksempler på før, hvis folk har købt ind på den præmis, så er vejen banet for at tænke anerkendende om evaluering, så det er ligesom det logiske, åh hvis der er nogen der er kritiske, så er det måske dem der siger og hvad så med alt det der ikke virker, skal vi bare lukke øjnene for det, så siger jeg, men det er da ikke særlig anerkendende, er det det? Nej, når, okay, og så kommer det jo igen an på hvad evalueringen skal gøre, hvad vi skal gøre med det der ikke virker, ik, ja, hvis det er AI artigt ikke. I: hmm E: Så kan man nogle gange lægge den vinkel på, og det hjælper rigtig meget for folk, at man siger, jamen det er jo fordi jeres trivsel er helt i hegnet, at vi skal arbejde på en lidt anderledes måde, så det er faktisk i respekt for jeres trivsel, at vi skal fokusere på det der trosalt virker, det er ikke for at lukke øjnene for resten, det er fordi man skal, altså, det man interesserer sig for bliver man klogere på, hvad vil I helst, vil I blive klogere på hvordan I har det dårligt og hvor dårligt I faktisk har det eller vil I blive klogere på at I faktisk har det godt hver anden onsdag når I er til møde eller, ja, og så, hvad tror I egentlig på og, og når man går til de der, jeg tror meget det handler om at have argumenterne i orden, overbevisningen, hvis de er, hvis de er lidt famlende overfor evaluering og jeg ikke er og jeg har en overbevisning og nogle argumenter der giver mening for dem så er de med på det. I: Ja, er der så nogle situationer hvor du tænker, der er det egentlig ikke særlig relevant at gå ind og anvende anerkendende eller værdiskabende tilgang og hvad kan det være for nogle, altså et eksempel på, på et sted hvor det ikke ville give mening E: Ja, der er to slags eksempler, det ene slags det handler om formål, altså hvis formålet er, at vurdere om der skal laves en indsats i forhold til et eller andet, så skal man måske nogen gange tælle op på noget hvor der sker fejl, hvis vi skal vurdere om vi skal sætte en kampagne i gang for flere cykelhjelme eller husk at brug din cykelhjelm, så skal man jo bruge nogle tal på hvor mange skader der sker, når folk ikke bruger cykelhjelme ik, så hvis formålet kalder på det så kan det være det er, altså man skal lægge det på hylden, åh og så, sjovt nok egentlig, netop Cooperriders eksempel, hvis man har at gøre med meget sårbare situationer, så kan anerkendelse også virkelig være malplaceret, så kan det næsten skade mere end gavne. I: Hvad mener du når du siger et sårbart?

12 E: Jamen, nu for eksempel på universitetet, har der jo været en masse besparelser, der har været rigtig mange for ikke at sige næsten alle har siddet på nåle, man har oplevet at vente 4 timer ved en telefon, der kunne ringe når som helst inden for de 4 timer og hvis den ringede op, så betød det man skulle komme til samtale, at der var nogen der ikke havde husket det var den dag (griner), eller at man skulle komme over til en samtale hvor man blev fyret, punktum, så det var sådan, det har været en meget nervepirrende tid og hvis man ikke er meget varsom med anerkendelse i sådan en tid, så får man simpelthen nogen på sinkadusen, fordi det er provokerende, det er respektløst, så der er rigtig meget med, åh vinkling, hvis man har brug for, det er jo så ikke fordi man skal fokusere på at det sorte, man skal jo heller ikke gå i den anden grøft, men man skal bare være meget varsom med og decideret sådan lige, kækt og uden forklaring smække noget anerkendende på her, i sådan nogle tider, det er meget sårbart. I: Det giver fin mening E: Jeg kan også sige fusioner, hvis der er, hvis folk lige er fusioneret i organisationer og så man tænker, nu skal vi da bruge noget energi, vi tænker os ud i fremtiden, vi drømmer om det bedst mulige, så det der måske nogen der simpelthen hverken føler sig set eller hørt, og så bliver forsøget om anerkendende tilgang til underkendelse, fordi de føler sig hverken set eller hørt, de er faktisk kede af at de er blevet købt op og de er bekymret for om der er oprigtige intentioner om at bevare deres arbejdspladser eller om man overhovedet, om det nye firma der har købt dem op, overhovedet har forstået hvad de kan og hvad det særlige de gør er, og hvis man så ikke sørge for anerkendelse af det, før man fokuserer på fremtiden og drømmene, så kan man også komme helt galt i byen, så har du ingen mennesker med dig, så får du modstand, så der er også meget om forståelse for hvor organisationer er, i forhold til hvad der er passende, hvilke former for anderkendelse der er passende og også anerkendende evaluering. I: Ja E: Altså hvis det jeg siger det, det har brug for noget andet så siger du bare til. I: Det skal jeg nok. 345 E: Jeg svare jo det bedste jeg kommer i tanke om, men det kan være at det også, der også er nogle andre vinkler på det, så siger du til. I: Lige nu er det ret interessant at høre noget andet end bar det teoretiske som jeg har læst. Det næste jeg har, jeg ved ikke om du ved noget som helst om det, men har du en eller anden følelse eller ved du noget 350 om, om der er en forskel på, det har du selvfølgelig været lidt inde på med Kirkegaard og det her, at den forskel der er på den måde vi bruger anerkendende evalueringer i Danmark versus andre lande, eller sådan,

13 om du ved noget om det eller har en fornemmelse af, er det på samme måde man bruger det i andre lande eller er der en forskel. E: Nej det kan jeg ikke svare dig på, altså det ved jeg ikke, fordi og, når jeg ikke kan svare på det så er det jo 355 fordi jeg har siddet hvor jeg har siddet, jeg har siddet i Danmark i et firma og har haft nogle bestemte vilkår og rammer for at opdyrke et forretningsområde, åh det kan jeg ikke svare dig på. I: Det er også bare helt i orden, det var bare mere hvis du viste det, så ville jeg gerne høre lidt om det. E: Der er nogen, åh ha jeg skal lige komme i tanke om, det kan være jeg lige skal løbe op på kontoret fordi, 360 hvad er det dog hun hedder, den amerikaner der også arbejder, det er simpelthen fordi jeg ikke har beskæftiget, altså nu. Det der forretningsområde det var jo mit indtil for, ja, tre år siden indtil jeg gik på barsel ik, også, men siden da har jeg dels været på barsel og dels fået et andet job, hvor evaluering fylder på en anden måde, det er en af mange metoder jeg bare kan arbejde med, jeg skal lige op og finde en bog til dig bagefter, som jeg tror du også kan have glæde af at kende. Der er nogle bevægelser i gang om evaluering i forhold til at bruge det anerkendende, men jeg kan ikke sige dig, jeg kan ikke svare rigtig på dit spørgsmål. I: Det er også bare helt i orden. 365 Lidt snak om knækbrød som står på bordet I: Så er vi nået der til hvor jeg gerne vil høre lidt mere om dine erfaringer og oplevelser med den anerkendende tilgang, og om du for eksempel kan komme med et eksempel på en case eller en organisation eller et eller andet hvor det har ført noget godt med sig at gå ind og bruge anerkendende evalueringer, hvor det ligesom er lykkes og gået op i en højere enhed E: Ja det kan jeg i hvert fald, for det gjorde det jo hele tiden synes jeg egentlig, mit ynglings eksempel er.. øh lige nu vælger jeg mellem to, mit ynglings eksempel er XXX, det er i hvert fald et af dem, de skulle, de havde lavet en helt ny organisering, de havde brug for noget ledelses evaluering som var fælles for den nye organisation og de ville gerne arbejde med en anerkendende vinkel på ledelse, ud fra netop den forståelse at det du fokusere på bliver du klogere på, så hvis vi folk.. hvis vi bare måler lederne, hvor, det er også noget af det der er et problem hvis man ikke tænker udviklende og nu siger jeg ikke anerkendende, men udviklende om evaluering, hvis du bare måler ledere almindeligt i sådan en almindelig 360 graders evaluering bom, bom, bom, hvor god er John på en skala fra 1-10 på det felt, på det felt, på det felt og han kan endda selv have valgt emnerne ud og alt muligt, men hvor god er han på det, så får man et billede, men hvad betyder 3,6. Er 3,6 et udtryk for at halvdelen af hans medarbejdere synes han er fantastisk og halvdelen synes han er elendig. Eller er 3,6 et udtryk for at de ikke rigtig ved det, hvad er 3,6 overhovedet et

14 udtryk for, det kan man faktisk ikke rigtig bruge til noget, jo det de elsker at gøre det er at sammenligne sig, nej Peter du havde 7 jeg havde 3,6, shit jeg er ikke så god. Begge dele er jo helt håbløst, det bliver de simpelthen ikke dygtigere af, så hvad kan man, men det er det folk de kommer i tanke om og gøre, så hvis det er det med brugen igen, der er også hjælp til bruger af evalueringer, så hvis, det vi gjorde der det var, at vi startede faktisk, vi har lavet det i to omgange, men i første omgange havde vi brug både for at lave en kvantitativ og kvalitativ del på evalueringen, og i den kvalitative del, det er altså lidt komplekst det her eksempel, det er flere af eksemplerne, i den kvalitative del, uddannede vi først et hold, for det var nemlig 120 ledere, så jeg kun, de kunne ikke betale for at hverken jeg eller mine kollegaer skulle sidde til en eller anden time pris og gøre det, så vi uddannede et hold af 10 interne evalueringskonsulenter i at gennemføre kvalitative interviews, og så havde et firma fået opgaven med at lave den kvantitative del, det foregik som 360 graders evaluering, det vil sige der var overordnede og sideordnede, og underordnede, der svarede på denne her, så kan man godt sige er det helt 360 grader, skulle de så ikke også svare selv, men det er igen det der med, hvad er det vi leder efter, skal de måle, skal vi lave en struktur der gør at de måler sig op af hvad de andre synes eller hvad er det vi skal give dem for en struktur, hvad skal det give dem, her er vi tilbage til formålet og det vi vælger at gøre med evalueringen, det er, det invitere altid folk til at gøre noget bestemt, så man skal tænke over hvad man inviterer folk til at gøre med evalueringen, skal de sammenligne sig, eller skal de have af vide hvornår de er dygtigst, så de kan begynde at gøre mere af det, og skal de have af vide hvornår de kunne gøre noget anderledes, så de kan begynde at fokusere på det eller hvad. Så den her, den kvan, nej den kvalitative del af det var baseret på en narrativ metode, der hedder bevidning, det var spørgsmålene udviklet ud efter eller ud fra og det blev de her evalueringskonsulenter så trænet i, de blev i det hele taget igennem et, en 8 dage lang uddannelse i evaluering og så blev de hjulpet og det indbefattede også at de blev hjulpet til at lære praktisk at skrive rapporterne, man skal også kunne skrive i anerkendende sprog, hvis man ikke kan skrive om resultaterne i et anerkendende sprog, hvad så, og der er igen sådan noget evalueringsfærdighed, hvordan, hvis man hører noget, hvad er så metodisk rigtigt, altså må man, man kan jo ikke undgå at gøre noget med det man skal sammenfatte og hvordan må man så sammenfatte og der er en masse evalueringsfaglighed der, hvordan må man kondensere, må man bruge et andet sprog når man samler det end det sprog de har brugt og så videre, når men det vi gjorde det var at vi spurgte, de havde 7 ledelses ja hvad hed det egentlig.fokuspunkter for ledere, det hed det ikke, måske hed det, ledelsesværdier, noget de skulle leve op til og tænke over i deres ledelse og dem brugte vi som udgangspunkt og så spurgte vi simpelthen med de samme spørgsmål rundt om alle syv, så i forhold til kommunikation, hvornår oplever du at John lykkes allerbedst, uhh så sidder medarbejderne og tænker, det gør han ikke så tit, men der hvor han alligevel lykkes det var den dag han kom ud i skurvognen og bankede i bordet og sagde at nu ville han sku have vi opførte os ordentligt, så kørte den rundt i spørgeguide der og så det man sammenfatter det er, i rapporten, der var også nogle af dem der ikke var særlig gode til at læse og

15 skrive af de her ledere, så det måtte ikke være længere end fem sider, det var kravet, så så blev der lavet en sammenfattende rapport over de her syv øh ja ledelsesretningslinjer, så blev der lavet en sammenfattende rapport, hvor der under hvert princip blev skrevet hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, og den rapport gennemgår man så med sin leder i en en-til-en samtale og aftaler, det bliver så holdt op sammen med det edderkoppespind der kommer ud af den kvantitative og så aftaler I, så hvad skal du fokusere på i din ledelse fremadrettet for at blive dygtigere, jeg kan godt høre når jeg forklarer det, det er ikke nogen simpel evaluering, men det er ikke desto mindre den type jeg har arbejdet med. I: Nej, men jeg kan godt forstå det E: Ja, og på den måde blev det, på den måde, den anerkendende del af det, er jo at man spørg til hvornår de lykkes bedst og at man også spørg til hvad de skulle til og blive bedre til og den anerkendende del handler også om at træne lederenes ledere i at kunne have anerkendende samtaler med dem om rapporten, det er igen tilbage til brugen, at de ikke så sagde: når John, det er jo klart at kommunikation stikker tydeligst ud hos dig, det falder du virkelig igennem på, det skal vi vist have løftet, er det et anerkende fokus i brugen, nej det er det ikke. I: Nej E: Så brugen skal du også interessere dig for, det vil jeg sige ikke kun selve metoden det er også brugen. I: Det er ligeså meget udførelsen. E: Ja eller det man bruger evalueringen til bagefter, tager man så bare fat i alt det sorte eller alt det røde eller hvad hedder det, alt det dårlige ikke også, eller hvad bruger man evalueringen til, er det spor 435 anerkendende. I: Du sagde du også lige havde et andet eksempel, hvad er det for en slags virksomhed, bare lige for at E: Ja men det var nogen der faktisk kom ind i YYY, så før det var en lille selvstændig enhed og det hed kommuneteknik og det var skraldemænd og gadefejere, gartnere i X Kommune og det var nemlig også en 440 ledelsesevaluering og det var faktisk forløberen, altså det var det at vi lavede den opgave der gjorde at vi blev inviteret ind til at lave den anden og det var bare 20 ledere og den anerkendende del af det var nok at vi helt fra start af spurgte dem selv hvis I skal evalueres kære 20 ledere, på det at være ledere, hvad giver det så mening at fokusere på, hvilke spørgsmål synes I, I skal stilles for at det faktisk er rigtigt for jer og ud fra det skabte vi en metode, det vil sige de var med til, det var ikke dem der bestemte jo, men de var med til

16 at udpege hvad der var vigtigt og få med i en evaluering, så de var allerede hørt og det er jo så mere i den Kirkegaards variant, de var hørt, så lavede vi, kun her kvalitative 360 graders interview rundt om dem som ledere og fordi de var så få, så blev det håndholdt af konsulenter, fra, altså mine kollegager, mig og mine kollegaer og vi skrev rapporterne til dem og det var egentlig ud fra samme struktur, som det jeg lige har beskrevet, og vi uddannede dem i at holde samtaler efterfølgende og så videre, så der ligner de to eksempler lidt hinanden, men spørgeguiderne og det indledende arbejde var vældig forskelligt og det at vi selv gennemførte det i den ene, var anderledes end at vi uddannede og trænede et konsulentkorps til at gennemføre det i den anden sammenhæng. I: Spænende, har du så et eksempel, du startede godt nok med at sige at det hele var endt med noget godt, men har du et eksempel på noget hvor at det ligesom ikke rigtig kom til at fungere efter hensigten. E: Jamen det har jeg nemlig ikke 455 I: Det har du ikke. E: Og jeg har tænkt over det, har jeg det, men det har jeg ikke. I: Nej, hvordan tror du det kan være? E: Afklaring, altså jeg kostede jo ret mange penge, når jeg sad som ekstern konsulent, så hvis jeg ikke var 460 dygtig til at afklare mine opgaver helt tydeligt og præcist, så ville de jo ikke købe mig igen, så det var jeg nød til at være meget præcis med og meget fokuseret på, og ikke bare afklaring til en start men også undervejs, ikke også, så nu er vi kommet der til, her er vi i forløbet, hvordan ser det så ud, nej jeg har faktisk aldrig oplevet det, det har jeg simpelthen ikke. I: Nej, men det er også interessant nok. E: Ja det har jeg ikke. 465 I: Hvad har du så oplevet, eller hvordan har du oplevet at organisationer bliver påvirket af det og så tænker jeg sådan på for eksempel i forhold til effektivitet eller kulturen eller et eller andet, hvordan man sådan, ja hvordan en organisation bliver påvirket? E: Jamen det giver jo energi, altså hvis man kan lave den rette evaluering til det formål der bliver opstillet, tit 470 ved de heller ikke hvad formålet er, det skal man hjælpe dem til at finde ud af ik, men hvis man kan lave den rette evaluering, skræddersy den rette evaluering til det formål der kommer frem, når man spørger til det,

17 så giver det masser af energi og masser af ideer, og masser af fællesskab og gode relationer, resultater og relationer, det vil jeg sige, ja. Følelse af at vokse, altså egentlig, rigtig meget. I: Så en fællesskabsfølelse der er fremadrette på en eller anden måde? E: Ja det kan det giv, altså det kommer igen meget an på hvad det er for en slags evaluering, men ja det kan 475 meget let være en af effekterne, sideeffekterne af det, ja. I: Er der så nogle udfordringer når man arbejder med den anerkendende tilgang, altså et eller andet, nogle hurdler man lige skal over eller et eller andet. Det kan både være som konsulent, men det kan også være set fra en organisations synsvinkel E:..Næh, det synes jeg ikke, så skal det være sådan, hvis der er nogen der siger, det der med, ja og hvad så med altså, skal vi bare feje det der, der ikke virker ind under gulvtæppet eller er det sådan en hurrametode eller, dem der sådan slet ikke har forstået hvad anerkendelse egentlig er, dem der er nye i feltet anerkendelse, dem der ikke er kommet videre til nærmest generation 3.0, de vil have nogle fordomme, fordi de simpelthen ikke ved hvad det er og fred være med det, dem hjælper man jo bare, altså, de kan være eksperter i alt muligt andet. I: Så ved at forklare dem og sætte dem ind i hvad det egentlig går ud på. E: Ja, det er det eneste jeg kan komme i tanke om her, jeg synes ikke jeg har været udsat for det, altså det synes jeg godt nok ikke, øh nej. I:Nej, det er fint, og du nævnte på et tidspunkt, jeg tror du nævnet en bog eller et eller andet med nogle 490 tendenser inden for det, evaluering og et eller andet ovre i USA, men jeg har tænkt på om du sådan har hørt eller kender til nogen, altså hvilke tendenser der er lige nu eller fremadrettet i forhold til anerkendende evalueringer eller udviklende evalueringer. E: Ja, der er jeg jo ikke helt på beatet, fordi jeg har fået et andet job og det, det kan jeg ikke svare på, hvad tendensen er, det ved jeg faktisk ikke. I: Ved du hvad den var sådan hvis du lige tænker tilbage? 495 E: Ja, to tre år tilbage, ja men det at tænke konstruktivistisk, sådan som Kenneth Gergen introducerer, det er i hvert fald noget af det nye og det er langt fra både forstået og afprøvet og bragt ud i verden, det er på vej, helt sikkert, men det er også fordi det er svært at forstå, og dem der ikke er teoretisk interesseret, de kommer jo aldrig der til, så de har brug for nogle eksperter, der kan hjælpe dem med at tænker sådan i hvert

18 fald så, øh ja det er det nye. I 2007 var Kenneth Gergen i Danmark, han har jo været i Danmark mange gange siden, men han var i Danmark i 2007, hvor vi blandt andet havde besøg af ham i Konsulenthuset og interviewede ham og det var ikke om evaluering, det var om konstruktionisme, og så spurgte vi ham blandt andet, hvad er det næste nye inden for konstruktionisme, altså er der en ny vending på vej, er der en ny bølge på vej, er der et nyt fokus på vej, hvad tror du er det næste nye, og så sagde han, det er evaluering ud fra et konstruktivistisk perspektiv, nobody in the world has done it before sagde han og så sad min regionsdirektør og sagde, øh jo det har hende her (griner) og så snakkede jeg med Kenneth Gergen efterfølgende og jeg var også ude og spise middag med ham, sammen med en anden kollega, og så vil jeg sige at han er mere radikal, end det jeg har gjort, jeg er ikke helt, altså hvis man kan tillade sig at man ikke er enig med Kenneth Gergen, jeg er ikke helt enig med Kenneth Gergen i hvad konstruktivistisk evaluering er, fordi han er, han er så optaget af relationer, altså relationen er jo den mindste enhed i verden, ikke også, der er ikke noget du, som dig alene eller mig, som mig alene, selvom vi er materialiseret som individer, så er vi så ubegribeligt forbundene med hinanden hele tiden siger han, så du kan ikke måle på den enkelte, han synes heller ikke lederevalueringen, hvor man måler den enkelte leder i sig selv giver mening, og jeg kan godt give ham ret et stykke hen ad vejen, så hvis man skal sige noget der nærmest, i hvert fald ikke er afprøvet, så er det den der, vi måler, vi måler ikke engang på individet vi målet simpelthen kun på vi et, det er i hvert fald nyt, og om det er en retning eller en tendens det skal jeg ikke sige, så men øh ja. I: Ja. E: Det er meget dejligt at få lov at snakke om det igen, jeg synes virkelig det er et fedt felt. I: Jeg synes det er utrolig spænende at høre om lige nu, men hvad er din, nu siger du at man godt kan måle lidt mere på individet end på vi et eller? E: Ja fordi når man gøre det i sådan nogle 360 graders sammenhænge, så er der jo altid nogen der siger noget, og så sørger man igen for, hvis man er konstruktivistisk minded at skrive, fra lederperspektivet, altså fra din egen leder, fra lederperspektivet, så er det perspektiver ikke, fra lederperspektivet fremhæves det i forhold til integritet, som også var et af de der, en af de der lederværdier, integritet, at du særligt lykkes når brada, barda barda.fra medarbejderperspektivet fremhæves det, eller bemærkes det at du, i forhold til netop integritet særligt lykkes med at, der er også en anden stemme her, som måske fylder mindre, men som også peger på sådan og sådan, fra kollageperspektivet, og så er det dem der siger noget, det er ikke sandheden, men så, nu er vi ude i konstruktivistisk evaluering, det kan du godt mærke ikke. I: Jo

19 530 E: ikke nødvendigvis anerkendende, men det har bare det touch at man i sit sprog, slet ikke skriver, du er, det skriver man ikke, de oplever dig som, de ser dig sådan, ik, så du er, det er væk, det findes ikke, og det er jo ellers det evalueringerne siger, hvem er du ikke, og det kan vi teste os til i dameblade og alt muligt, men det dur i hvert fald ikke i sådan et perspektiv, det kan slet ikke, det giver ikke mening, altså i Gergens tilgang, så er vi hele tiden blevet til i vores relationer, ja. I: Hvis du sådan skal summere op lige det overordnede billede, hvad vil du så mene at, at andre eller sådan 535 en som mig kunne få ud af eller lære af det du har gjort dig af erfaringer, sådan? E: Hvad andre kan få ud af det jeg har gjort mig af erfaringer, jamen hvis de bruger det så får de jo andre slags evalueringer end dem de ellers ville lave, øh (griner), jamen så kan du jo få mere arbejdsglæde og mere energi og føle sig dygtigere og dermed blive dygtigere, få øje på muligheder og gå efter dem, i stedet for at få øje på fejl og blive trætte i hovederne eller.., det er ikke fordi jeg ikke synes vi skal fokusere på fejl, men altså man skal spørge sig selv hvad man vil opnå, og så er det det man skal, så skal man bruge det som guideline, netop eksemplet med, skal vi lave en kampagne med cykelhjelme ikke også, det har jo et godt sigte, men det er ikke der vi har brug for anerkendende evaluering, der har vi måske brug for den gode klassiske kritiske tilgang med fokus på fejl og det er lige så rigtigt, altså det synes jeg ikke er spor forkert, fordi det er formålet der bestemmer hvad der er rigtigt, ja. I: Så tror jeg ikke at jeg har så meget tilbage, men jeg vil da gerne høre om du har et eller andet du tænker, det skal hun vide eller det sidder jeg lige og har tænkt på og fortælle E: Jamen jeg tænker sådan på hvad du kunne være interesseret i af faglitteratur, den der bog jeg har oppe ovenpå den hedder, uh en eller anden og Tessie Catsambas, altså jeg har jo bunker af litteratur om evaluering, altså måske skal jeg næsten lige, hvis jeg kan få åbnet nogle af de gamle slides, så skulle jeg næsten finde noget af det og klippe det ud og sende til dig, der er jo også generationer af evaluering, der er første, anden, tredje, fjerde generations evaluering og den måde jeg arbejde med evaluering på er næsten, måske en femte generation, fordi det er udviklende og det er sådan en måde og sige det er summativ, formativ, generativ og en anden måde det er at sige at arbejde med generationer af evaluering og det handler noget om hvornår kom hvad frem, og der er igen ikke noget der er rigtigere end noget andet, men hvis du vil kunne arbejde med anerkendende evaluering så skal du kunne meste alle de der varianter, så der er ikke en metode der i sig selv udgør anerkendende evaluering, det er måden den bliver brugt på, det er formålssammenhængen og det er. I: Så du vil i virkeligheden mene at alle generationerne kan være anerkendende, på hver sin måde?

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? 1 Interview 2 Lasse I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: Ja. Jamen det synes jeg da. Øhh...jeg snakkede om omkring øh, hvordan det med det sundhedsfremmende

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Bilag 2. Informant: Mette Interviewer: Josephine

Bilag 2. Informant: Mette Interviewer: Josephine Bilag 2 Informant: Mette Interviewer: Josephine Det er Mette Hej Mette, det er Josephine. Ja hej. Hej. Passer det okay med, at jeg øhh, ringer nu? Ja, det er helt fint. Det lyder godt. Har du fået det

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert

Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Bilag G: Transskription af interview med kunde 6 Tina Weilert Tina er salgschef i kursusvirksomheden LearningLink i Viborg og har selv haft deltagere med ude på Camp Lynderup. Interviewet blev afholdt

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb?

I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? Interview 2 David I: Oplever du en kobling eller en sammenhæng mellem teori og praksis i dit praktikforløb? S: øhm mellem teori og... altså det...jeg vil jeg..jeg er ikke så meget begyndt at tænke teori

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål.

Close. Hvornår. Salgets afslutning har to hovedspørgsmål. Close Tredje del af Salgets ABC er close. Det betyder kort: Husk at få en professionel afslutning på din samtale med kunden. Man bliver berømt, belønnet og bedømt på afslutningen. Det vil sige, hvilke

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere