FAMILIER MED UFØDTE ELLER NYFØDTE BØRN OP TIL 1 ÅR I UDSATTE POSITIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIER MED UFØDTE ELLER NYFØDTE BØRN OP TIL 1 ÅR I UDSATTE POSITIONER"

Transkript

1 HERNING KOMMUNE - JUNI 2016 FAMILIER MED UFØDTE ELLER NYFØDTE BØRN OP TIL 1 ÅR I UDSATTE POSITIONER AF LOUISE FALK LAURITEN OG ANNE-KIRSTINE KOLD OLESEN

2 Indledning Børn skal have den bedste start på livet. Strukturerede indsatser, der iværksættes tidligt i graviditeten medfører forbedret sundhedstilstand, der ikke alene betyder flere sunde år for den enkelte, men også for den kommende generation. En tidlig forebyggende og sammenhængende indsats er derfor grundelementet i samarbejdet (Sundhedsaftalen, 2015: 74) I Center for Børn og Forebyggelse og Familiecenter Herning er der nedsat en arbejdsgruppe der har til opgave at lave en forandringsteori for Familier med ufødte eller nyfødte børn op til 1 år i udsatte positioner. Arbejdsgruppen består af medarbejdere fra familiebehandlingen, sundhedsplejen og myndighedsområdet og gruppen har til opgave at udforme en forandringsteori der skal være tværfagligt funderet og koordineret. Forandringsteorien skal tage afsæt i Herningmodellen, tættere på, godt på vej og skabe sammenhæng mellem indsats og mindset. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Else Clausen Konst. Afdelings leder Nordlys Diana M Pedersen, Familiebehandler Rikke Schmidt-Larsen, Familiebehandler Susanne T Søndergaard, Socialrådgiver NORD Rikke Hjort, Teamleder NORD Vibeke Andersen, Sundhedsplejerske SYD Louise Falk Lauritsen, Sundhedsplejerske NORD Anne-Kirstine Kold Olesen, AC praktikant Baggrund Baggrunden for denne forandringsteori er som led i implementeringen af Herningmodellen på området for socialt udsatte og vedtagelse af lukningen døgninstitutionen Nordlys at sikre, at der i Herning Kommune eksisterer indsatser målrettet mod børn på niveau 3 og 4. Arbejdet baserer sig på den viden, der er grundlaget for Herningmodellen på området for socialt udsatte samt erfaringerne fra Hernings Sverigesprogram. Herningmodellen beskriver at et fælles sprog, mindset, indsatstrappe og stærkt tværfaglig samarbejde er medvirkende til at skabe sammenhæng i arbejdet 1 Side

3 med børn og unge i udsatte positioner i Herning Kommune. Hensigten i Herningmodellen er at tidlig opsporing, tidlig indsats og tættere opfølgning er medvirkende til bedre trivsel hos børn i udsatte positioner. Formålet Formålet med arbejdsgruppens arbejde: Sikre en sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og koordineret indsats af høj kvalitet til gravide forældre, nyfødte og børn op til 1 års alderen som befinder sig i en udsat position At sikre sammenhæng mellem Herningmodellens mindset og indsatserne på området At beskrive graduerede indsatser, der kan indsættes på indsatstrappen At indsatstrappen kommer til at kunne gribe alle børn i niveau 3 og 4 At indsatserne skal være en hjemmebaseret indsats At indsatserne, der arbejdes frem på de forskellige trin af indsatstrappen, er sat sammen ud fra erfaringer fra Sverigesprogrammet eller ny innovativ måde. De forskellige fagprofessionelle skal sætte deres faglighed i spil og være komplimenterende/samskabende Målgruppe Kategori 3 (42 fødsler årligt 1 ) Målgruppen indebærer de meste komplekse niveau 3 gravide som er kendetegnet ved have komplekse eller sammenfaldende problemstillinger af psykologisk og/eller social karakter. Konkret kan der være tale om en eller flere af følgende faktorer, hvor det vurderes, at der uden støttende indsatser er risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling: Familier med ufødte og nyfødte hvor der er alvorlig bekymring Familier med ufødte og nyfødte uden socialt netværk Gravide præget af tidligere overgreb Socialt belastede kvinder/par (udsat for omsorgssvigt som barn, tidligere anbragte børn, kriminalitet) Gravide/par med belastende psykiske lidelser (skizofreni, bipolare, depression, OCD, ADHD, angst) eller psykisk funktionsnedsættelse Gravide/par med svært komplicerede opvækstvilkår 1 Opgørelse fra Fælles Gravid Team 2 Side

4 Kategori 4 (ca. 25 fødsler årligt 2 ) Målgruppen indebærer gravide, hvor er der tale om særligt komplicerede problemstillinger i forbindelse med misbrug af rusmidler inden for de sidste år, hvor der med høj sandsynlighed vil blive vanskeligheder med tilknytningen mellem mor og barn samt varetagelse af barnets tarv. Målgruppen er kendetegnet ved følgende: Gravide med et forbrug af potentielt afhængighedsskabende medicin Gravide med forbrug af rusmidler, alkohol og/eller stoffer Kommende far med et aktivt forbrug af alkohol og/eller stoffer, hvor det vurderes, at have konsekvenser for svangerskabet eller barnets udvikling Kommende mor eller far, med et tidligere risikoforbrug af alkohol og/eller stoffer indenfor de seneste to år, hvor det vurderes, at have konsekvenser for svangerskabet eller barnets udvikling. Børn, der har været medicin- eller rusmiddeleksponeret i fosterlivet Opdelingen i målgrupper betyder ikke, at kategori 3 gravide har behov for mindre indgribende indsats end gravide i kategori 4. Kategorierne er inddelt efter problemområder med henblik på at specialisere viden og kvalificere forløbene for de gravide. Det er derfor relevant for arbejdsgruppen, at inddele de gravide, på en anden måde, med henblik på, at kunne graduere indsatser på indsatstrappen i forhold til bekymringsgraden. Arbejdsgruppen har derfor valgt at arbejde ud fra de servicestandarder som socialrådgivere i Herning kommune allerede arbejder med. Servicestandarderne Servicestandarderne er et mål for belastningsgraden. Belastningsgrad A og B vedrører børn og familier som kan bruge midlertidig råd og vejledning i en relativ kort periode samt børn fra familier, hvor der er mindre misforhold mellem barnets behov for omsorg og mulighed for at yde denne. Derfor vil dette projekt have fokus på servicestandarderne C, D og E 3. En risikofaktor kan bredt defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling, herunder adfærdsproblemer. Omvendt er en beskyttelsesfaktor som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet, der øger sandsynligheden for fremtidig negative psykosocial udvikling, herunder adfærdsproblemer 4 Hvis omfanget af risikofaktorer er store sammenholdt med omfanget af beskyttelsesfaktorer, så er sandsynligheden for grund til bekymring stor, og omvendt kan mange beskyttelsesfaktorer og få 2 Opgørelse fra Familieambulatoriet 3 Børne og Familiecenteret, Herning Kommune, 2010 Servicestandarder på det specialiserede socialområde for børn og unge 4 Nordahl, Thomas et. al. (2008): Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange. Dansk Psykologisk Forlag. 3 Side

5 risikofaktorer betyde, at der ikke er grund til alvorlig bekymring. I kommende afsnit har arbejdsgruppen beskrevet nogle af de beskyttelses- og risikofaktorer som kan gøre sig gældende for kommende forældre i type C, D og E. Type C - Forældre med specifikke behov for særlig støtte Fælles for type C er, at der er flere beskyttelsesfaktorer end i type D og E. Der kan anvises forebyggende og sundhedsfremmende indsatser der bruges til at forbedre forældrekompetencer. Iværksættelse af familiært netværk danner sikkerhedsnet for barnet. Inden for type C kan der være en graduering der betyder at midlertidig foranstaltninger som er mere indgribende kan være nødvendige. Der er for type C ikke pligt til indsats eller myndighedsudøvelse. Socialrådgiveren er tovholder på at iværksatte initiativer og indsatser der sikrer barnets trivsel og udvikling. Beskyttelsesfaktorer Forældrene er i stand og/eller villige til at modtage støtte, kognitive velfungerende, er i stand til at samarbejde, villige til at samarbejde med fagprofessionelle, stabilitet i uddannelse, job og/eller bolig, har drømme om fremtiden, erkendelse af og bevidsthed om egne udfordringer, kan mentalisere og gøre sig overvejelser som forældreskab, er i stand til at sætte grænser (normer), barnet er ønsket, forældrene har en vis tilknytning til lokalsamfundet, hjemmets beskaffenhed (vilkår og god hygiejne), forældrene har i nogen omfang støtte fra familiært netværk. Risikofaktorer En eller begge forældre er udsat for svære livshændelser og omstændigheder, som udgør en stor trussel mod barnets sunde udvikling. Dette kan bl.a. være mangelfuld integration, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse, tidligere misbrug (ikke inden for de seneste to år), lettere psykisk sygdom som eksempelvis ADHD, angst, efterfødselsreaktioner OCD mv., dårlige opvækstbetingelser, alders- og følelsesmæssig umodenhed, fysisk sygdom, sparsomt netværk, manglende stabilitet i hverdagen, lettere/små kriminalitet, mangelfulde sociale kompetencer, omfattende flyttehistorik, manglende erkendelse af og bevidsthed om egne udfordringer, grænseløshed, hjemmets forhold. Type D - Forældre med væsentligt behov for særlig støtte Fælles for type D er, at der vurderes en alvorlig bekymring for forældre og det kommende barn så der er behov for en behandlende indsats i graviditeten og efter fødslen. Der vil i type D være flere risikofaktorer end i type C og betydningen/alvoren af disse faktorer vil være belastende for det kommende barn. I type D vurderes forældre til, at have begrænset evne til at kunne mentalisere og reflektere, men det vurderes at der er en række beskyttelsesfaktorer der med behandling, støtte og vejledning giver mulighed for, at forældre kan kompensere for og udvikle sig i forældrerollen. Socialrådgiver er tovholder, således at indsatsen tager højde for barnets udvikling og er sammenhængende for familien. Der er i denne type pligt til indsats og mulighed for myndighedsudøvelse. 4 Side

6 Beskyttelsesfaktorer Den ene forældre har ressourcer, der er villighed til at modtage støtte, villighed til at samarbejde med fagprofessionelle, spinkelt netværk og mulighed for at opbygge netværk, stabilitet i forhold til bolig, potentiale for at udvikle mentaliseringevne, hjemmets forhold, barnet er ønsket. Risikofaktorer Mangel på empati og evne til at tilsidesætte egne behov, vanskeligheder ved at yde omsorg grundet egen psykiske eller somatisk sygdom, manglende kognitive evner/ressourcer, alvorlige traumer, mangel på forandringskompetence, mangelfuld og ustabilt netværk, aktivt misbrug hos far, mistanke om misbrug hos mor, involveret i kriminelt miljø, tidligere eller enkelte episoder af vold mellem forældre, psykisk vold, forældre udsat for vold eller overgreb i opvæksten, lav IQ, belastende psykiske lidelser (skizofreni, bipolare, depression, OCD, ADHD, angst), mangel på sociale kompetencer, afvigende normsæt (familien er et lukket system med egen logik, struktur og normsæt), omfattende flyttehistorik, manglende uddannelse, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fysisk sygdom, manglende erkendelse af og bevidsthed om egne udfordringer, manglende evne til mentalisering, hjemmet beskaffenhed, alders- og følelsesmæssig umodenhed, manglende integration mv. Type E Gravide/forældre med åbenbar risiko for at alvorlige skade på barnet Fælles for denne type er, at der er en så alvorlig bekymring for det kommende barn og dets forældre, at der er et anbringelsesgrundlag. Der vurderes behov for tidlig anbringelse eller brug af sikkerhedsplaner. I type E vil der være mange risikofaktorer af alvorlig karakter, der potentielt vil skade barnet. Mængden af beskyttelsesfaktorer vil være begrænset, men der vil være tilfælde hvor det vurderes muligt at hjælpe familien med at skabe et sikkerhedsnet for barnet med massiv professionel støtte. Beskyttelsesfaktorer Villighed til at modtage støtte, mulighed for at opbygge et samarbejde med fagprofessionelle, mulighed for at skabe et netværk, stabilitet i forhold til bolig, hjemmet forhold, barnet er ønsket Risikofaktorer Mangel på empati og evne til at tilsidesætte egne behov, vanskeligheder ved at yde omsorg grundet egen psykiske eller somatisk sygdom, manglende kognitive evner/ressourcer, alvorlige traumer, mangel på forandringskompetence, dårligt eller intet netværk, aktivt misbrug hos mor og evt. far, forældre involveret kriminalitet, vold mellem forældre, psykisk vold, forældre udsat for vold eller overgreb i opvæksten, lav IQ, belastende psykiske lidelser (skizofreni, bipolare, depression, OCD, ADHD, angst), mangel på sociale kompetencer, afvigende normsæt (familien er et lukket system med egen logik, struktur og normsæt), omfattende flyttehistorik, manglende uddannelse, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, fysisk sygdom, manglende erkendelse af og bevidsthed 5 Side

7 om egne udfordringer, manglende evne til mentalisering, hjemmet beskaffenhed, alders- og følelsesmæssig umodenhed, manglende integration. Mål VISION: VI SKABER AKTIVE MEDBORGERE I ET DEMOKRATISK SAMFUND 1) Skabe aktive medborgere i demokratisk samfund MÅLSÆTNING: VI FOREBYGGER, OPSPORER TIDLIGT OG BRUGER VIDENSBASEREDE METODER; DER HUR- 2) TIGT Vi forebygger, OG EFFEKTFULDT opsporer BRINGER tidligt og BARNET bruger NÆRMERE vidensbaserede ET NORMAL metoder, MILJØ der hurtigt og effektfuldt bringer barnet nærmere barnets normalmiljø Mindsettet Med afsæt i den eksisterende viden på området arbejdes både på almenområdet og det specialiserede socialområde ud fra tankegangen om, at alle børn, der befinder sig i socialt udsatte positioner eller i risiko for at komme det, har ret til at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt: Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fællesskabet Fokus på mestring og livsduelighed Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat Tidlig opsporing og indsats Mest muligt ansvar til familien og netværket Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige omgivelser. Programfilosofi I følgende programfilosofi har arbejdsgruppen forsøgt at omsætte mindsettet og målsætningen til målgruppen med ufødte og nyfødte børn op til 1 år. Dermed tydeliggøres det, hvilken retning der fremadrettet ønskes. 6 Side

8 TIDLIGERE PROGRAMFILOSOFI NY PROGRAMFILOSOFI Opsporing og afdækning i graviditeten Både opsporing og behandling sættes ind prænatalt Alt sættes ind for sikre familierne i udsatte positioner Den rette indsats på det rette tidspunkt (tættere opfølgning) Fagprofessionelle er de anbragtes primære relationer Fagprofessionelle er ikke permanente relationer. Fagprofessionelle skal finde og støtte op om familiernes primære og permanente relationer samt hjælpe familierne med at danne nye netværk Institutionsanbringelse Ved anbringelsesgrundlag, anbringes i plejefamilier Primære arbejdsfokus er inden for døgninstitutionens rammer Sikkerhedsplaner eller anbringelse i plejefamilier (midlertidig eller permanent), hvis man er bekymret for at barnet er velfærds-/tarvtruet Primære arbejdsfokus er i det miljø som barnet befinder sig i Fokus på at socialisere familierne ind i en døgnafdeling Fokus på at støtte familierne til at kunne agere i et hverdagsmiljø og skabe netværk i lokalområde Barnets overleveres til andre ved udskrivning Fagprofessionelle følger familien fra graviditet og ind i barnets første leveår, så der sikres kontinuitet i familiens liv Forandringsteori 7 Side

9 FORANDRINGSTEORI 8 S ide

10 FORANDRINGSTEORI 9 S ide

11 Forklaring af forandringsteorien Gruppeforløb Arbejdsgruppen anbefaler at type C familier tilbydes DUÅ Baby forløb, eller som en del af familiens længerevarende handleplan DUÅ Todler i barnets 2. leveår. Til type D og E familier tilbydes et gruppeforløb med elementer fra DUÅ Baby tilpasset gruppen og barnets udvikling. DUÅ konceptets gruppeforløb og systematik danner grund for læringsprocesser, hvor familierne støttes til at omsætte forløbets læringselementer til praksis i hverdagen. To familiebehandlere og en sundhedsplejerske fra DUÅ koordinerer og varetager gruppeleder rollen. Andre relevante fagprofessionelle kan inddrages. Erfaring fra Nordlys og gruppeforløb til type D og E familier bør inddrages i planlægning. Effekten af gruppeforløb forbedres hvis familiebehandleren også kommer i hjemmet. Dette er vigtig i forhold til at fastholde en udvikling, omsætning af viden og opfølgning. Arbejdsgruppen anbefaler at konceptet kører kontinuerligt med henblik på, at familier kan starte på forskellige tidspunkter. Herved får familierne også mulighed for at spejle sig i hinanden og danne netværk på tværs. Familiernes og børnenes forskellige udviklingsstadier kan således også aktivt bruges i undervisningen. Dermed behøver gruppeforløbene ikke at være rettet mod en specifik aldersgruppe. Gruppeforløbet skal foregå ambulant. ADBB ADBB er en evidensbaseret metode til systematisk at screene for tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale kontakt hos spædbørn. Arbejdsgruppen foreslår, at screeningen skal indgå i sundhedsplejens 2 måneders besøg i alle familier (type A-D). Metoden anvendes til at blive opmærksom på helt tidlige tegn på tilknytnings- og relationelt betingede psykiske vanskeligheder 5. ADBB metoden giver sundhedsplejersken et redskab til at udføre en systematisk vurdering af barnets sociale kontakt og dokumentere en bekymring om mistrivsel. Dermed bliver det muligt at tilbyde en relevant indsats til familien tidligt i barnets liv. En tidligere opsporing ved hjælp af ADBB metoden kan medvirke til, at flere børn inkluderes i almenområdet og mindske udgifterne til specialindsatser. De psykiske vanskeligheder, som opspores ved hjælp af ADBB, kan skyldes medfødte diagnoser som f.eks. autisme eller adfærdsforstyrrelser, eller at barnets psykiske udvikling påvirkes af udefrakommende faktorer, f.eks. misbrug eller psykiske lidelser hos forældrene. Hvis der er tale om en medfødt lidelse, kan en tidlig indsats, som involverer familien og senere dagtilbuddet, gøre det lettere for barnet at udvikle strategier til at kompensere for de psykiske vanskeligheder. 5 Guedeney, 2000; Zenah et al. 2000; Guedeney et al Side

12 Hvis de psykiske vanskeligheder skyldes forhold hos forældrene, kan en tidlig social indsats til familien medvirke til, at den uhensigtsmæssige psykiske udvikling hos barnet bremses. Arbejdsgruppen vurdere at det er hensigtsmæssigt at ADBB ligger i 2. mdr. besøget og i forbindelse med screening for efterfødselsreaktioner. En systematisk screening af både forældre og barns psykiske udvikling, vurderes som en opkvalificering af sundhedsplejen i forhold til samarbejdet med tværfaglige samarbejdspartnere og tidlig opsporing. ADBB har kørt som udviklingsprojekt i en dansk udgave i flere danske kommuner i samarbejde med Københavns Universitet (bl.a. København og Aarhus Kommune). Resultaterne forventes tilgængelig i efteråret Arbejdsgruppen anbefaler at alle sundhedsplejersker opkvalificeres til metoden. Minding the Baby 67 Minding the Baby er et behandlingsprogram som igangsættes i 2. trimester og fortsætter indtil barnets 2. leveår. Formålet med programmet er, at øge forældrenes refleksive kapacitet i forhold til barnet. Minding the Baby skal altså hjælpe moderen til at mentalisere om den ufødte baby. Arbejdsgruppen foreslår at videreføre tænkningen fra Minding the Baby, da forskningen omkring programmet peger på, at en systematisk indsats i trimester vil sandsynliggøre en mindre indgribende indsats efter fødsel og i barnets første leveår. Minding the baby er et forløb hvor en familiebehandler og en sundhedsplejerske kommer på skift i hjemmet i ugentlige besøg af 2 timers varighed prænatalt og i barnets første leveår. Herefter hver anden uge, indtil barnet fylder 2 år. En del af dette forløb vil være praktisk pædagogisk rådgivning. Arbejdsgruppen peger på at kopiere tænkningen og få udarbejdet en prænatal indsats inspireret af Minding the Baby. Det vurderes væsentlig at det er tværfagligt udarbejdet og udført at familiebehandlingen og sundhedsplejen. Dette med henblik på at kunne fastholde og støtte udviklingen og den prænatale udvikling ind i barnets første leveår. I udviklingen af Minding the Baby model Herning bør der inddrages materiale fra sundhedsplejens graviditetsbesøg og Nordlys prænatale spørgeskema, som har sit afsæt i netop Minding the Baby og mentalisering. Arbejdsgruppen peger på at både type C, D og E familier vil have stor effekt af denne indsats, men vurderes som en væsentlig indsats hos type D og E. 6 Slade, Arietta & Sadker, Louis: Minding the Baby: Complex and trauma home visiting, International Journal of Birth and Parent Education, Slade, Arietta Reflective Parenting Programs: Theory and Development 11 Side

13 Sikkerhedsplaner Sikkerhedsplaner er ikke behandling, men en indsats der iværksættes over for højrisiko familier. Her sætter man ind for at sikre at barnet kan forblive i hjemmet. Succesraten for sikkerhedsplaner er høj, når denne iværksættes allerede fra 3. trimester i graviditeten. Der vil sideløbende med sikkerhedsplaner oftest iværksættes andre indsatser. Sagsbehandleren og familierådgiveren får en koordinerende rolle for de indsatser, der iværksættes for at støtte familien. Ved iværksættelse af sikkerhedsplanerne er det væsentligt, at de fagprofessionelle som allerede er tilknyttet familien er inddraget i sikkerhedsplanerne og fortsat bliver når sikkerhedsplanerne fjernes fra familien igen med henblik på at fastholde udviklingen. Derved vil familien opleve forløbet som kontinuerligt og ikke opleve at blive overleveret fra en gruppe fagprofessionelle til en anden. Ligeledes påpeger arbejdsgruppen at fagekspertisen omkring barnet og nyfødte/spædbørn, er vigtig at inddrage i udviklingen af sikkerhedsplaner i Herning kommune. Arbejdsgruppen peger på, at der kan være behov for en lejlighed med døgnbemanding på en eksisterende institution. Denne lejlighed skal anvendes som en akut indsats og arbejdsgruppen foreslår at det kun er teamet omkring sikkerhedsplaner der kan iværksætte denne løsning. Arbejdsgruppen foreslår denne løsning, for ikke at lave et nyt Nordlys. Lejligheden bør som en del af mindsettet ses som en midlertidig løsning indtil en hjemgivelse eller anbringelse kan etableres. Udvidet sundhedspleje Der vurderes i arbejdsgruppen et behov for at systematisere sundhedsplejerskens arbejde i familie type C, D og E. Dette med henblik på en ensrettethed og kvalitet i det tværfaglige samarbejde på tværs af områderne og distrikterne. I systematikken skal der være fokus på frekvens af ugentlige besøg, samt besøg eller tilstedeværelse i familien efter barnets første leveår. Der bør endvidere være fokus på en beskrivelse af indhold i besøgene og på den tidlige opsporing af mistrivsel. Arbejdsgruppen vurderer at sundhedsplejersken har en rolle i forhold til overgange, her tænkes på fra hjem til institution/dagpleje og fra pasning til folkeskole. Sundhedsplejersken er som en del af det normale tilbud repræsenteret alle steder og vil være en vigtig brik i forhold til normaliseringsperspektivet. Sundhedsplejerskens kendskab til familierne kan være medvirkende til at skabe sammenhæng i overgange. Spæd- og småbørnsteamet I forbindelse med lukning af Nordlys som døgntilbud er Børne- og Familiecenter Herning i gang med en større omorganisering. Arbejdsgruppen har haft fokus på metoder og arbejdsgange som kan omsættes til ambulante hjemmebaseret indsatser, og som kan sikre den store faglige viden omkring familier i type D og E. 12 Side

14 Care index er udarbejdet med afsæt i Kari Killins teori og er en metode der bliver brugt til at kunne vurdere forældre-barn relationen samt skabe en forståelse for bekymringsgraden med henblik på at kunne finde den rette indsats for familien. Marte Meo er et redskab der kan bruges i forhold til at styrke forældrekompetencer ved at tage afsæt i forældrenes ressourcer og det der lykkedes. Både Care index og Marte Meo metoderne vurderes at være relevante i forhold til hjemmebaserede indsatser. Arbejdsgruppen peger på at den praktisk pædagogiske støtte i hjemmet kræver flere ugentlige besøg, på forskellige tidspunkter dag og aften. Formålet er at vejlede og guide forældre i forskellige hverdags situationer mhp. at minimere risikoen for blandt andet ulykker for barnet. Familiebehandleren kan være en ressource familien kan låne fra i forhold til relation og håndtering af barnet samt kontinuerligt følge op på andre igangværende behandlingsindsatser. Det påpeges her at familiebehandleren har en rolle i forhold til at hjælpe familien med at omsætte det i hverdagen. Arbejdsgruppen fremhæver spædbørnsterapi som en anbefaling ved alle anbringelser i type E. Herudover bør behovet individuelt vurderes i type D og E, men kan have stor effekt hos børn med traumer af varierende grad. Erfaringen fra Nordlys i forhold til samarbejdet med misbrugsbehandlingen i Herning, bør justeres og tilpasses i forhold til hjemmebaserede metoder. Her anbefaler arbejdsgruppen, at der i ledergruppen bliver lavet en forpligtende aftale og beskrivelse i forhold til samarbejdet omkring målgruppen. Arbejdsgruppen anbefaler at spæd- og småbørnsteamet får arbejdet med en systematik omkring hjemmebaserede indsatser og udviklet på de allerede eksisterende metoder. Fælles gravidteam og familieambulatoriet Fælles gravidteam og familieambulatoriet er nævnt i forandringsteorien da de anses som væsentlige i forhold til tidlig opsporing i graviditetens 2. trimester. Samarbejdet tværsektorielt bør vedligeholdes og arbejdsgruppen peger på, at et samarbejde i forhold til at få fælles sprog tværsektorielt vil være afgørende for, at familierne oplever sammenhæng i indsatsen. Fælles sprog Fælles sprog er afgørende for et godt samarbejde. Det er centralt at fagprofessionelle som skal arbejde med familierne i type C, D og E er bekendt med og arbejder ud fra samme forståelse. Socialrådgiverne i Herning kommune har udarbejdet servicestandarder som redskab til vurdering af bekymringsgrad ved børn i udsatte positioner. Arbejdet med servicestandarderne tager afsæt i 13 Side

15 børnelinealen. Børnelinealen er ikke bare et redskab til vurdere enkelte børns placering i forhold til bekymring, men kan også bruges som et evalueringsredskab. Børnelinealen er kendt i alle faggrupper og vil sammen med servicestandarderne være et godt udgangspunkt for at drøfte beskyttelses- og risikofaktorer hos målgruppen. I arbejdsgruppen blev det tydeligt, at de fagprofessionelle både har en egen faglighed, men også en fælles teoretisk forståelsesramme, her kan nævnes Signs of Safety og Kari Killéns forældrekomponenter. Et udgangspunkt for barnet bekymringsgrad er væsentlig for at kunne sætte den nødvendige indsats ind på det rette tidspunkt. Da rådgiverne bruger servicestandarderne til at vurdere bekymringen for barnet vil det kvalificere og smidiggøre arbejdet, hvis alle fagprofessionelle kender til denne kategorisering eller at børnelinealen anvendes som fælles udgangspunkt for en sags drøftelse. For at forbedre samarbejdet, var der fra arbejdsgruppen et ønske om, at Børne- og Familiecenter Herning opkvalificeres med et kursus om inddragende netværksmøder (metoden) på samme måde som CBF er blevet uddannet. Arbejdsgruppen vurderer at metoden er vigtig som element i arbejdet med målgruppen og indgår som kernekomponent i Herningmodellen. 14 Side

16 Graduerede indsatser vurderet ud fra beskyttelses- og risikofaktorer AKTIVITETER SERVICESTANDARDER C D E Udvidet sundhedspleje i graviditeten x DUÅ baby (almindeligt forløb) x Far på barsel x Tidlig pasning i vuggestue/dagpleje X x x Støtte/Kontaktperson x x x Psykologsamtaler (når barnet er født) x x x Inddragende netværksmøder x x X Praktisk pædagogisk støtte x x x Spæd- og småbørns teamet i samarbejde med sundhedsplejen x 2-7 dage om ugen (frekvensen skrues op og ned afhængig af bekymringsgraden vurderet med baggrund i beskyttelses- og risikofaktorer DUÅ gruppeforløb (type D+E) x x Netværksaflastning og aflastning i plejefamilie (midlertidig) x x Ressourcepersoner (brug af frivillighed og netværk) x x Minding the baby x x Spædbørnsterapi x x Sikkerhedsplaner X Tidlig anbringelse i plejefamilie og netværk x Spædbørnsterapi i forbindelse med anbringelse (skal være obligatorisk x ved anbringelse for at opnå bedst mulig overgang for bar- net) Parallelanbringelser (forældre/mor og barn anbringes sammen i x plejefamilie) Ressourcefamilie 8 (hent inspiration fra eksempelvis Holstebro) x Spæd- og småbørns teamet i samarbejde med sundhedsplejen 4-7 dage om ugen (frekvensen skrues op og ned afhængig af bekymringsgraden vurderet med baggrund i beskyttelses- og risikofaktorer x 8 Ressourcefamilier kunne ifølge arbejdsgruppen være meget interessant at arbejde videre med. Ressourcefamilier er familier som fungerer som aflastning, men hvor mor ikke bare henter og afleverer barnet, men hvor hun inviteres med og dermed henter ressourcer fra en anden familie. Dette kun bl.a. være at mor er med til højtider eller på sommerferie eller blot bliver et par timer i forbindelse med aflevering/afhentning. Sandsynligheden for at finde ressourcefamilier kunne forestille sig at være større end plejefamilier til parallelanbringelse 15 Side

17 Organisering I forhold til at omsætte forandringsteorien til praksis, har arbejdsgruppen valgt at beskrive organisatoriske forhold, som gruppen mener har betydning for at kunne arbejde tværprofessionelt. Dette med henblik på, at kunne levere en sammenhængende og koordinerende indsats til familier med ufødte og nyfødte børn op til 1 år i udsatte positioner. Organisering/placering Arbejdsgruppen peger på nogle forskellige forhold, som styregruppen med fordel kan tage med i overvejelserne omkring den nye organisering i forbindelse med lukning af Nordlys Den fysiske placering skal tættere på rådhuset for at understøtte muligheden for at arbejde tværprofessionelt frem for tværfagligt Samarbejdsrelationerne er afgørende for et godt samarbejde. Derfor kunne man med fordel placere familiebehandlere i bestemte distrikter og derved opbygge samarbejdsrelationer. Der skal etableres faste mødefora med bestemt interval i løbet af et år (systematiske arbejdsgange) Møderne skal være sagsspecifikke Specialfunktion i sundhedsplejen Arbejdsgruppen peger på muligheden for at oprette specialfunktion i sundhedsplejen. Dette skyldes, at målgruppen kræver specialviden og at sundhedsplejen i højere grad end andre faggrupper får lov at komme tæt på barnet. Denne specialfunktion betyder, at en sundhedsplejerske i hvert område vil have special viden om ufødte og nyfødte i udsatte positioner, og derfor kan fungere som ressourceperson, som resten af faggruppen kan trække på, når de har brug for denne viden. Specialfunktionen vil ligeledes være med til at planlægge og være vejledende i forhold til et Minding the Baby forløb i graviditeten. Arbejdsgruppen vil her påpege, at det er vigtigt at sundhedsplejersker med specialfunktion ikke udelukkende beskæftiger sig med små- og spædbørn i udsatte positioner. Dette da det anses som væsentlig, at sundhedsplejersken bevarer en tilknytning til et distrikt for at bevare normaliseringsperspektivet. Systematisk sagssupervision Der ønskes en systematisk sagssupervision på alle type D og E sager. Dette gøres for at sikre et godt og stærkt tværprofessionelt samarbejde og derved give mulighed for at iværksætte den rette indsats på det rette tidspunkt. En sådan supervision vil have positive effekter for både fagprofessionelle og for de familier som der arbejdes med. 16 Side

18 Resultater af dette tiltag: Familierne oplever en sammenhængende og koordineret indsats Fagprofessionelle får en bedre afdækning af familiemønstre og deres risiko- og beskyttelsesfaktorer Fagprofessionelle kan udveksle viden og opdage flere nuancer af sagen. Fagprofessionelle skaber overblik og henter ressourcer og energi til at turde at gå nye veje Fælles ansvar om opgaven sikrer bedre trivsel hos fagprofessionelle Indsatstrappen for målgruppen Placeringer af indsatser på trappen på baggrund af målgruppegradueringen (Bilag 1) Evaluering og monitorering Arbejdsgruppen foreslår løbende monitorering og evaluering af forandringsteorien og anvendelse i praksis. Der kan evalueres på igangværende indsatser, nye indsatser for målgruppen, men også på om familierne oplever at indsatsen er sammenhængende og koordineret. Arbejdsgruppen foreslår at deres viden med udvikling af forandringsteorien, herunder kendskab til flere fagligheder kommer i spil i det efterfølgende arbejde. Arbejdsgruppen kunne inddrages i processen med planlægning af implementeringen og være ambassadører i hver deres område for forandringsteorien. 17 Side

19 Bilag 1 INDSATSTRAPPEN MED HERNINGS INDSATSER IFT. FAMILIER MED UFØDTE OG NYFØDTE BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER ELLER RISIKO FOR AT KOMME DE Tidlig forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedsplejens almene tilbud (Screeningsredskab ADBB) Åben Rådgivning (Familiecentret) DUÅ Baby Mm. Forebyggelse Sundhedsplejens behovsbesøg o. lign. (systematik i opfølgningsprocedure, overgange) Familiebehandling pakke A (Familiecentret) DUÅ (Toddler, Basic etc.) Mm. Hjemmebaserede indsatser Pædagogisk støtte/støttekontaktpers./hjemmehos Psykologbehandling/-udredning (PPR, BFH, HBC el. andre) Familiebehandling, Familiecentret Spæd- og småbørnsteam (nye metoder og strategier) Familiebehandling, HBC s afdelinger Aflastning i plejefamilie Minding the Baby Mm. Udvidet sundhedspleje Sikkerhedsplaner Ressourcefamilier Anbringelse i slægt/netværk Slægts- eller netværksplejefamilie Anbringelse i familiepleje Alm. pleje- Familie Andre institutioner og opholdssteder Spædbørnsterapi ved anbringelse Familiepleje forældre og barn (parallelanbringelse) Kommunal plejefamilie SÅDAN SKAL INDSATSTRAPPEN FORSTÅS: Anbringelse på institution TOFTEN, tidsbegrænset anbringelse (BFH) Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen. Tættere kontakt, opfølgning og tværfaglig koordinering ved socialrådgiverne (med myndighed)

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Sagsbehandling og kobling til almenområdet Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Indsatsområder & løsningselementer

Indsatsområder & løsningselementer Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen: Udviklingsplan for Børn og Unge, Herning Kommune Ambition Herning Kommunes ambition er at være blandt de bedste på området for børn og unge i socialt udsatte

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup Baggrundsnotat Ballerup Kommune, december 2016 1 Indledning Den politisk vedtagne Børne- og Ungestrategi Fællesskab for alle Alle i fællesskab handler om

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken Tværgående politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Indledning 6-7 1. Byrådets børne- og familiesyn 8 2. Fælles ansvar 10 3. Politiske målsætninger

Læs mere

Anbringelse i slægt eller netværk

Anbringelse i slægt eller netværk Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse

Læs mere

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Status fra Familieafdelingen v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Ny afdelingsstruktur pr. 1/4-16 Fra Tidlig Indsats og Specialiseret Indsats Til Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge

Læs mere

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser

Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE

DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE Aalborg, fredag den 13. januar 2017 KØF, Aalborg 11. januar 2017 TrygFondens

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS

KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS 2016 DØGNBEHANDLING YDELSE 1 DØGNANBRINGELSE: 0 til 6-årige

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere