Fig. 1. Nykøbing. Den 1890 nedrevne Kirke, set fra Nord. NYKØBING KIRKE PAA MORS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Nykøbing. Den 1890 nedrevne Kirke, set fra Nord. NYKØBING KIRKE PAA MORS"

Transkript

1 Fig. 1. Nykøbing. Den 1890 nedrevne Kirke, set fra Nord. NYKØBING KIRKE PAA MORS Nykøbing (Nova civitas in Morsø) nævnes som Købstad 1299 i et Aktstykke fra Processen mellem Kong Erik Menved og Ærkebiskop Jens Grand 1. Kirken er dog grundlagt førend Købstadens Opkomst. I et Tingsvidne paa Mors Nørre Herreds Ting 11. Februar 1422 oplyses, at S. Klemens Kirke i Nykøbing»af gamle Dage«har været Sognekirke for Landsbyerne Vettels, Venner og Rolstrup, og at Biskoppen af Børglum oprindelig havde Patronatsretten 2, og 1. December 1433 vidnede samme Herreds Ting, at S. Klemens Kirke var grundlagt og opbygget fra Nørre Herred, nemlig af Byerne Venner og Vettels, og at Dueholm Kloster havde haft den i Eje i omtrent 50 Aar 3 (altsaa fra o. 1380). Dette sidste fremgaar ogsaa af andre Dokumenter, dels en Klage fra Magistraten til Kongen , dels et paveligt Stadfæstelsesbrev af 1445 paa Dueholm Klosters Rettigheder, hvori nævnes, at Klosterets Grundlægger, Biskop Svend af Børglum (sml. S. 85) henlagde S. Klemens Sognekirke dertil. Direkte omtales Kirkens middelalderlige Bygningshistorie ikke i de skrevne Kilder. Naar man af Aarstallet paa Korstolene (S. 74) har ment at kunne tidsfæste Fuldendelsen af den sengotiske Ombygning til Aaret 1500, er dette ganske usikkert, bl. a. fordi Munkestolene sandsynligvis oprindelig har hørt hjemme i Dueholm Kloster. Om senere arkitekturhistoriske Kilder, sml. S. 68 f. Efter Reformationen blev Kirken Borgerskabets; ved Tiendeafløsningen 1914 opgives, at Kirken var selvejende fra gammel Tid 5. Til Kirken henlagde Kongen det Kapel, som Dueholm Kloster (1443) var begyndt at bygge 7»inden for Grænserne af S. Klemens Kirke i Nykøbing under den Helligaands Navn«6, ogsaa kaldet Hellig Trefoldigheds Kapel 8 (se S. 91). Kirken ligger paa det højeste Sted i Bykærnen, den saakaldte»holm«, en Banke paa Kysten nordligst ved Vigen indenfor Ørodde, der paa de andre 5

2 66 NYKØBING KIRKE PAA MORS Sider omgaves af Sænkninger og Aaløb. Den gamle Kirkegaard er nu fuldstændig omdannet sammen med Bygningen; dens Indhegning er vist paa Resens Byprospekt fra 1670 erne, og dens Omkreds ses endnu paa Bykortene i de to første Udgaver af Traps Danmark 9. Den nuværende Bygning, hvis Grundsten nedlagdes 5. Juli 1890, og som indviedes 29. Nov. 1891, er en Murstensbygning i gotiske Stilformer (Arkitekter: O. P. Momme og L. Olesen). Den har Længderetning Nord Syd, med Kor i Syd og Taarn i Nord. Den gamle, nedrevne S. Klemens Kirke, der laa paa samme Sted som den nye, men orienteret Øst Vest, var en Langhusbygning fra sengotisk Tid med Taarn og paa Nordsiden tre Udbygninger, et Sakristi og et Vaabenhus, begge sengotiske, og mellem dem et Sideskib fra Opmaalinger og Beskrivelser af Arkitekt F. Uldall giver os Indblik i den forsvundne Kirkes Bygningshistorie, som i de store Hovedtræk minder om Tisted. Der har paa Stedet staaet en romansk Granitkvader kirke fra 1100 erne som har haft Kor og Skib, men denne er ved Aar 1500 blevet næsten helt ombygget. Dens Detailler har ikke været saa rige som Tisteds; Sokkelen havde enkel Skraakant, og Billedkvadre er ikke fundet (sml. dog ndf.). Da den blev nedrevet, synes man at have skaanet Skibets vestre og nordre Mur, som er indgaaet i den gotiske Bygning. Væggene var af raa Kamp, og paa Nordmurens Yderside fandtes afbrudte Rester af Sokkelen. Iøvrigt benyttedes de romanske Kvadre i de nye Mure; Sydsiden var kvaderklædt i en Højde af o. 2 til 4 m, og Sokkelkvadre sad desuden under Taarnets Vestmur, ligesom det yngre Sideskibs Nordside i stor Udstrækning var opført af Kvadre, der maa være udflyttede fra Skibets Nordmur. Indmuret i Korets Vægge fandtes en Del Smigsten og to Vinduesoverliggere med ydre Lysaabninger paa 44 og 39 cm. Ved Nedbrydningen fremkom desuden den ene af Korbuens Kragsten og et Par af dens Kilesten samt en enkelt anden Kilesten, der formodedes at være den eneste Levning af Skibets Døre 10. Alle disse Sten er forsvundne efter 1890, og af de romanske Kvadre er nu kun faa i Behold; blandt Fortovsfliserne i Kirkegade er der skraakantede Sokkelsten, og som Trappesten i Fjordgade Nr. 23 ligger en Saalbænkkvader fra et romansk Vindue. Muligvis hører en med Tovstav og Ansigtsmaske smykket Vinduesoverligger (Fig. 4), ydre Lysningsmaal 48 cm, til Kirkens oprindelige Vinduer. Den fandtes ved Grundgravning i Grønnegade og er nu i Morslands Museum. Det ved Aar 1500 opførte sengotiske Langhus var bortset fra de romanske Granitsten bygget af røde og gule Munkesten i Munkeskifte. Østgavlen var stærkt ændret ved senere Ombygninger; dens brede, i sin sidste Form rundbuede Vindue var blændet. 1807, da den gamle Altertavle fjernedes, blev der brudt et nyt Vindue (Rgsk.), som senere atter blev tilmuret (sml. Altertavle).

3 NYKØBING KIRKE PAA MORS 67 Fig. 2. Nykøbing. Den 1890 nedrevne Kirke. Plan. 1:300. Maalt af F. Uldall To maaske senere tilføjede Støttepiller flankerede dette Vindue. Taggavlen havde en rundbuet Aabning og glatte Kamme, hvis Top kronedes af en lille Trekantgavl 11. Den søndre Langmur fagdeltes af retvinklede Støttepiller, hvis Placering nogenlunde, men ikke helt svarede til Hvælvingsdelingen i det Indre. Mellem disse Støttepiller fandtes i andet Fag fra Øst en svagere fremspringende Lisén. Sydsidens tre østre Fag havde svagt spidsbuede, falsede Vinduer, hvis Lysninger dog sidst var rundbuede, men i det vestligste Fag, hvor der sporedes en i nyere Tid ændret og med smaa Mursten lukket Syddør, fandtes to yngre, noget mindre, rundbuede Vinduer. Norddøren, bag Vaabenhuset, var fladbuet i spidsbuet Spejl, men ellers havde Skibets Nordside ikke bevaret gotiske Enkeltheder. Det Indre, hvor der i Korets Nordvæg fandtes en fladbuet Niche, overdækkedes af fire Fag oprindelige Hvælv, de to østre ret lavt spændte og almindeligt krydsdelte, de to vestre højere og stjernedelte. Gjordbuerne var vistnok alle spidsbuede, Ribberne retkantede; deres Forbandt ved Hvælvkapperne var mangelfuldt, idet kun hver fjerde eller sjette Ribbesten var Binder og de andre halve Sten. Af Springet i den dobbelte Gjordbue mellem 2. og 3. Hvælv (Fig. 3) fremgaar, at de to vestre Stjernehvælv var ældst. Af de tre sengotiske, med Langhuset jævnaldrende Udbygninger, alle af Munkesten i Munkeskifte, havde Sakristiet ved Korets Nordside bevaret sin femtakkede Gavl med fem brede, spidsbuede Højblændinger og i Topkammen 5*

4 68 NYKØBING KIRKE PAA MORS en lille Cirkelblænding. Baade det rundbuede Østvindue og Norddøren var ændret i ny Tid. Rummet, der oprindelig sikkert kun har haft Adgang fra Koret gennem en fladbuet Dør, overdækkedes af et Krydshvælv med runde Vægbuer. Vaabenhuset, foran Norddøren, havde Gavl af samme Art som Sakristiets, femtakket, men kun med tre Blændinger; Døren var udvidet i ny Tid. Taarnet havde paa Hjørnerne Liséner, der naaede op til Murenes halve Højde, og paa Nordsiden, hvor det gotiske Murværk stod bevaret, en høj, rund Blændbue. Taarnrummet, der aabnede sig mod Skibet med en Bue af ukendt Form, havde Spor af et paa Hjørnepiller hvilende Hvælv, der var ødelagt af de ved en af Kirkebrandene nedstyrtede Klokker og derefter erstattet af et Bjælkeloft; dets eneste Vindue, i Syd, var uregelmæssigt rundbuet, en Syddør var senere brudt. Ved Nordøsthjørnet stod et Vindeltrappehus med Adgang gennem en fladbuet Inderdør (en ydre Dør var brudt i ny Tid). Mellemstokværkets Lyshuller og Klokkestokværkets Glamhuller var rundbuede, mod Øst dog spidsbuet med Fals. De i Nord og Syd vendte Gavle var ikke bevarede i oprindelig Form, men havde baroksvungne Kamme, sikkert fra 1750 (sml. S. 69), og i det hele havde Taarnet lidt stærkt ved Kirkebrande og Reparationer i 1700 erne. Paa Nordsiden under Glamhullet læstes i Murankre: 1750, og paa Sydsiden fandtes et Muranker-Aarstal 1772, der mindede om en større Skalmuring. Det nordre Sideskib, der var indbygget mellem Sakristi og Vaabenhus, blev fuldført Allerede 1612 skænkede Lensmanden paa Dueholm, Otto Skeel, 100 Rdlr.»til at bygge Kirken længere eller tilføje et Korskapel, hvori nogle flere Stole kunde opsættes«12, og 1614 fik Nykøbings Borgere Kongens Tilladelse til at bekomme den nordre Korskirke paa Dueholm for dermed at bygge og forbedre deres Bykirke 13. Sideskibets Nordmur var indtil Tagskæghøjde klædt med romanske Granitkvadre, havde to rundbuede, falsede Murstensvinduer og kronedes af kamtakkede Tvillinggavle, murede af Munkestensbrokker, med seks Rækker lave, fladrundbuede Smaablændinger. Af et Muranker-Aarstal var bevaret første og sidste Ciffer: Det Indre, som havde to spidsbuede Aabninger ind mod Hovedskibet, overdækkedes af to seksdelte Hvælv. Rummet kaldtes»baggangen«eller»brændevinsgangen«fra den Tid, da der laa Garnison i Byen (Kaldsbog; sml. Tisted S. 36 f.). Om Kirken led Skade under Byens Brand , vides ikke, men 1603 fik den Hjælp af Kronens Landsbykirker paa Mors 15, fordi den i en stor Storm»mestens var nederblæst«, og om senere Reparationer og Brande findes talrige Oplysninger gav Kongen noget af det gamle Taarn paa Dueholm Kloster til den bygfældige Bykirke 16 ; 1635»stod Taarnet i Bygning (Rgsk.), og 1694 fik den Mursten og 1000 Tagsten fra Byens gamle, forfaldne Raadhus 17. Efter Byens anden store Ildebrand 20. Sept. 1715, der særlig hærgede Taarnet, fik Kirken ved kgl. Reskript af 25. Juni 1718 (Kopi vedlagt Rgsk.

5 NYKØBING KIRKE PAA MORS 69 Fig. 3. Nykøbing. Den 1890 nedrevne Kirke. Snit, set mod Nord. 1:300. Maalt af F. Uldall ) en Bevilling paa 1 Rdl. af hver Kirke i Danmark. Genopbygningen, der blev anslaaet til 1272 Rdl. og skulde kontrolleres af Generalbygmester J. C. Ernst, mindedes ved en Indskrift»i den lille Lavkirke paa nordre Muur«18 :»Min Bye med mig en heftig Ild Octobr.[!] for kort Tid gjorde Skade Igien jeg nu er bleven snild ved Guds og Kongens Naade Sept. finxit N. S. pinxit et renovavit L. N. («N. S. byggede, L.N. malede og fornyede«). Inden den 1715 paadragne Byggegæld endnu var afviklet, fulgte den tredje Rybrand Aug. 1748, hvorved Taarnets blytækte Tagværk atter fortæredes af Luerne. Kongen bevilgede 20. Dec en Hjælp paa 1 Rdl. af hver Kirke i Jylland og tillod, at Taarnet,»som var saa overmaade højt, at det falder Kirken altfor besværligt at vedligeholde det«, maatte gøres saa meget lavere, som de stærkt forbrændte Gavle havde været 19 ; Omkostningerne blev denne Gang 1585 Rdlr. og 2 Mark, og Arbejdet blev fuldendt I 1800 erne stod Rygningen hvidkalket, dog med blanke Granitkvadre. Vinduerne havde Træ-Karme fra 1700 erne. Tagværkerne over Langhuset var af Eg, over de nordre Udbygninger og Taarnet af Fyr. Før Nedrivningen 1889

6 70 NYKØBING KIRKE PAA MORS Fig. 4. Nykøbing. Vinduesoverligger, muligvis fra Byens romanske Kirke (S. 66). E. Horskjær beskrives Brøstfældigheden som ret faretruende. Langhusets Sydmur var indtil 11½ Tommer (30 cm) ude af Lod, og af det nordre Sideskibs Gavle hældede den østlige 18½ Tommer (48 cm) udad. Hvælvingerne truede med Nedstyrtning; der var Revner mellem Vægge og Hvælvingskapper og store Brud i Gjordbuerne. Paa Grund af Forfaldet ophørte man Maj 1884 at bruge Kirken, og Gudstjenesterne holdtes da i et Pakhus i Kirkegade. Ifølge Præsteindberetningen 1808 fandtes blandt andre Materialer ved Kirken et»billede af et voksent Menneskes Størrelse, men uden Hoved og Arme, som er bortkomne. Det er forfærdiget af grov Kridtsten. Paa dets Bryst skal, efter adskilliges Forsikring, for en Del Aar siden have staaet: Clemen eller St. Clemen«. Om denne Figurs Alder og Art kan nu intet oplyses. KALKMALERIER Ved Arkitekt F. Uldalls Undersøgelse 1884 fremdroges enkelte, ret ubetydelige Kalkmalerier fra Kirkens sengotiske Byggeperiode. Paa Væggene fandtes nogle rødgule, indcirklede Indvielseskors, et paa Korets Østvæg, et (slet og usikkert bevaret) over Sakristidøren, to paa Skibets Sydvæg og et over Norddøren. Paa Østhvælvets Kappekanter var der langs Ribberne med rød Farve malet buede Stregstilke endende i»blomster«, som dannedes af fem korsstillede Prikker, og om Hvælvingstoppen fandtes en lille Roset. Paa samme Hvælvings sydvestre Ribbe saas et Bomærke, ledsaget af Bogstaverne S N, og paa Gjordbuen sporedes større, utydelige Tegn eller Bogstaver. Yngre Draperidekorationer havde været Baggrund for Epitafier eller lignende.

7 NYKØBING KIRKE PAA MORS 71 INVENTAR *Alterbordplade, romansk, af Granit, af een Sten, nedentil grovt tildannet, 110 x x 20 cm, med Helgengrav; fundet i Kirkediget mod Kirkegade og sikkert fra den romanske Kirke. Nu i Morslands Museum. Altertavle fra 1892, Maleri af Aug. Jerndorff: Kristus som Trøster. Samtidig Ramme, skænket af Fabrikant N. A. Christensen 21. Fra den foregaaende Altertavle stammer et Maleri, Kristus og de smaa Rørn, sign.»c. Seydewitz pinx. 1846«, i Ramme fra Dette Rillede, som Grevinde Danner efter et Besøg i Nykøbing 1852 skænkede Kirken, blev 1856 indsat i en af Arkitekt F. Thielemann tegnet Ramme»i græsk Stil«, med fire forgyldte Søjler, lavet af Snedker Bentzen og malet med mørk Stenfarve af Maler Røgh, alle af Aarhus; forneden læstes: Matth. 18,3. I to Sidepartier stod Gibsfigurer, Apostlene Peter og Paulus; Topgavlen med Helligaandsduen kronedes af et forgyldt Kors (Kaldsbog). *Dele af Rammen findes nu i Morslands Museum. En ældre Altertavle var ifølge sin Indskrift skænket 1657 af Lensmand paa Dueholm, Hans Juul til Starupgaard og Fru Elisabeth Krag af Trudsholm og stafferet 1699 af Anne Jacobsdatter, sal. Morten Quists Enke, paa hendes egen Bekostning. Den indeholdt fem»billeder«med Motiver fra Kristi Lidelseshistorie og skildres som lille,»af malet og forgyldt Billedhuggerarbejde, til dels temmelig smagløs og i sin nuværende Tilstand til ikke liden Vansir« blev den fjernet, og indtil 1856 nøjedes man med et Alterbord under det nybrudte Østvindue, ved hvilket anbragtes to høje Piller (Rgsk.); Vinduet udstyredes med Silkegardiner, og udenom ophængtes»billederne«fra den gamle Altertavle (Kaldsbog) solgtes en Del Træbilleder og andre Stykker af den gamle Altertavle (Rgsk.). Altersølv. Kalk (Fig. 5) o. 1700, 22 cm høj. Den rosetagtige Fod har nederst otte fladrunde Tunger, derover otte runde og øverst en Plade med kruset Kant. Skaftet er rundt, Knoppen har mellem rudeformede Flige Diamantbosser. Paa Rægeret er graveret to af Løver holdte Vaaben og Bogstaverne P V K R, F E L R, henvisende til Povl v. Klingenberg og Fru Edel Lisbeth Rjelke (død 1708 og bisat i Nykøbing). Paa den anden Side er o indprikket:»nykjøbing Kirke paa Morsøe« siges den at veje 48 Lod (Rgsk.); utydeligt Mestermærke ER. Samtidig Disk med graveret Cirkelkors, uden Stempler. Vinkande (Fig. 5) 1713, 26 cm høj. Gækken er en støbt Vindrueklase; Hanken ender forneden i et renaissanceagtigt Skjold. Paa Rugen graveret:»jørgen Nielsen Flouttrup Maren Niels Datter HesselRierg 1713«; ingen Stempler omtales en stor Vinpotte af Tin, med lang Pibe, paa 3½ Skaalpund; 1715 forulykkede den i Branden hos sal. Mag. Damstrøm (Rgsk.). Oblatæske

8 72 NYKØBING KIRKE PAA MORS (Fig. 5), cylindrisk, 9 cm i Tvm.; paa Laaget graveret Skriveskrift:»Panis salutis«(»frelsens Brød«), paa Siden:»I Halse. A. A. A. S. 1761«(Initialerne henviser til Halses Hustru Anthonette Augusta Amalia Storhammer); Mestermærke for Jens Kjeldsen Sommerfeldt, Aalborg (Olrik 515) nævnes en Træbuddike; solgt 1762 (Rgsk.). Sygekalke. 1) 1723, 11 cm høj, med rund Fod, rundt Skaft, kugleagtig Knop, hvis øvre Halvpart er lodret rundstavriflet, og halvkugleformet Bæger; Mestermærke PB. Det sammenhørende Sæt: Kalk, Disk og Flaske vejede Lod (Rgsk.). Ny Disk; paa Undersiden tre Stempler, Mestermærke HE samt E og»11 Löd«. 2) 1871, 10,5 cm høj, med Oblatgemme i den runde Fod. Ved Anskaffelsen betalte Lodderup og Elsø 10 Rdl. 4 Sk. som Andel heri (Rgsk.); Mestermærke for C. A. Noe, Nykøbing. Alterstager fra Begyndelsen af 1800 erne, empireprofilerede, 54 cm høje omtales to store Stager af Malm paa 1 Lispund og 4 Skaalpund samt to mindre paa ½ Lispund og 1 Skaalpund (Rgsk.). Messehageler skænkedes en»vel fornøyelig«hagel af Raadmand Hans Jensen for et Familiegravsted i Kirken omtales en ny Hagel af rødt, en gammel af blommet Fløjl nævnes en gammel Messeskjorte, gjort af det gamle Liglagen (Rgsk.). Font af Eg, i nygotisk Stil, udført af Snedker Sketting(?) 23 i København efter Tegning af Arkitekt Professor I. H. Nebelong 1856, med Fad af Elektroplet fra samme Aar, forfærdiget af C. Drewsen efter Nebelongs Tegning (Rgsk.) nævnes et Tinfad 24. Kande anskaffedes 1862 (Rgsk.). *Font af Granit, romansk, af Morsing-Type, nu deponeret i Lørslev Kirke (Mors Sønder Hrd.). Gammel er kun den slanke Kumme, Tvm. 64 cm, hvis Sider firdeles af spinkle, lodrette Rundstave; Afløbshul midt i Bunden. Den blev solgt fra Kirken 1856, men senere fundet som Vandtrug hos en Gaardmand i Erslev, tilbagekøbt og stærkt ophugget, hvorved en Rundstav under den øverste Rand forsvandt; det gamle, lave Fodstykke ombyttedes med et nyt 25. Før 1811 stod Fonten i et Aflukke»i det nordøstlige Hjørne, hvorfor Daabshandlinger foretoges ved et Bord i Koret lige for Alteret; men o flyttedes Fonten op ved den ene Side af Koret 26. Korbuekrucifiks, hængende»under Hvælvingen«styrtede Langfredag 1694 mellem begge Prædikener ned paa Gulvet og sloges 1 Stykker med et stort Brag; Korset blev hængende (Rgsk.) 27. Prædikestol fra 1605, snedkret i aalborgensisk Høj-Renaissance. Mellem retvinklede Yderpartier har Stolen en tresidet fremspringende Karnap. I Storfelterne er der, over Fodstykker med Æggestavrammer, Portaler af Aalborgtype, med riflede Pilastre, Profilkapitæler og Kassetteværksbuer. Hjørnesøjlerne har kassetterede Prydbælter og korintiske Kapitæler. Paa Gesimsfrem-

9 NYKØBING KIRKE PAA MORS 73 Fig. 5. Nykøbing. Vinkande 1713, Oblatæske 1761 og Alterkalk o (S. 71 f.). E. M springene er der Diademhoveder, paa Postamentfremspringene Løvemasker og under Hjørnerne Englehoveder, hvorimellem Hængekartoucher med reliefskaarne Versaler:»Anno Domini 1605 completum est hoc opusculum«(»i Herrens Aar 1605 er dette lille Arbejde fuldendt«). Underbaldakinen har baandslyngdekorerede Ribber fik Maler Broge Betaling for at male og forgylde Prædikestolen (Rgsk.). Nu staar Egetræet renset, og hele Stolen blev 1890 stærkt restaureret af Rilledhugger Fjeldskov. Alle de glatte Felter, hele Faget nærmest Opgangen samt Trappepanelet og Himmelen er nye. Den forgyldte Due under Himmelen er gammel, men stammer fra Karby Præstegaard (Mors Sønder Hrd.) 28. Timeglas af Messing, visende kvart, halv, trekvart og hel Time, nævnes 1789 og 1823 (Rgsk.). Stolestaderne er fra Otte Gavlplanker (Fig. 8) stammer dog fra Tiden o Paa tre af disse fyldes Gavlfeltet af tre Dobbeltrosetter ordnede om et Timeglas, og derunder er skaaret to Rækker af Bomærkeskjolde med Navnebogstaver, ialt 17. Paa den Gavl, som bærer Aarstallet 1572, findes desuden et Bomærkeskjold af samme Art paa Ragsiden. De fem andre Gavle har i

10 74 NYKØBING KIRKE PAA MORS Halvcirkelfeltet Vifterosetter med konvekse eller konkave Blade, hvori der er ridset Bølgelinjer, og derunder en enkelt Række Bomærkeskjolde, ialt 16. Bomærkerne, som sikkert har angivet Indehaverne af Stolestadepladserne, er gengivet i Chr. Villads Christensen: Nykjøbing S. 226 efter R. H. Kruses Aftegning i»nørrejyllands Mærkværdigheder«, men denne stemmer ikke helt med de bevarede og medtager ikke alle Navnebogstaver. Kruse meddeler, at disse Stolestader (1852) havde Plads i»nordre Gang«. Korstol fra Aaret 1500, gotisk, nu stærkt fornyet, sikkert oprindelig fra Dueholm Klosterkirke, her i Bykirken tidligere benyttet som Skriftestol 29. Stolen, som nu er fem Sæder lang, har i Rygpanelet fem Frisefelter med Indskrift i Reliefminuskler 30 (sidste Felt dog med Majuskler), hvis Linjer rimer parvis; i Begyndelsen og Slutningen mangler nogle Bogstaver, der findes paa Abildgaards Tegning fra 1767 (Fig. 7):»[Ann]o verbigene md chorus incipit iste Pneumatis ad laude(m) Satane depelle fraudem Alpha et O Deus et h[omo]«(»i Ordets Legemliggørelses Aar 1500 begynder dette Kor. Til Ære for den Helligaand afvis Satans List. Alpha og O[mega], Gud og Menneske«). Sml. Dueholm Klosterkirke S. 88. Som Skilletegn er især brugt Rosetter; Indskrifterne omfattes af oprindelige Rammestykker. Gamle Bestanddele er desuden et enkelt af de under Indskriften placerede Frisefelter med Vinranker i gennembrudt Arbejde (Afb. i Ældre nord. Architektur III R. 5, sml. Fig. 6), den udtungede Planke over Armlænene og Midtpartierne af de to Gavlplanker med Vinranker paa Ydersiderne. Fra Billedhugger Fjeldskovs Istandsættelse 1890 stammer Panelværket over Skriftfrisen samt Sæderne og deres Skilleplanker, af hvis udskaarne Hoveder kun var bevaret et enkelt i halvt ødelagt Stand 31. Egetræet staar renset. En Tegning af Abildgaard fra 1767 viser, at der paa Gavlplankerne var to Vaabenskjolde (Fig. 7), det ene Slægten Sparre-Kaas eller Spend, det andet, med tre Liljer om en Sparre, omtrent som det Mærke, der 1475 førtes af Morsingprovsten Henrik Olufsen 32 (sml. S. 80 og 92). Da Fonten 1854 blev opstillet»i Koret lige for Alteret«, bestemtes det, at»de to aflukkede Stole i Koret«skulde borttages; den i den nordre af disse værende Indskrift,»der formenes at have antikvarisk Værdi«, skulde anbringes i Sakristiet. De to Stole i Koret til Degn og Klokker skulde ligeledes borttages (Rgsk.) anskaffedes en ny Stol til Skolemester og Hørere (Rgsk.). Fire»indelukte Stole«og et Pulpitur nævnes og endnu 1831 (Rgsk.) indstillede Inspektionen, at Pulpiturstolen i Kirken nedtoges og alt, hvad der i nogle andre Stole var opført over Ryggen (saa at der dannedes en Slags lukkede Stole) fjernedes (Rgsk.). Den»Quistgaardske«Pulpiturstol, der var opført (Rgsk.), blev dog først nedtaget 1856 (Kaldsbog, sml. Korrespondancebog 12. Febr. 1856).

11 NYKØBING KIRKE PAA MORS 75 Fig. 6. Nykøbing. Felt af gotisk Korstol fra 1500 (S. 74). E. Horskjær 1939 Fig. 7. Nykøbing. Indskrift og Vaaben fra Korstolene. Tegning 1767 af S. Abildgaard (S. 74). *Dørlaas af Smedejern, med Nøgle, fra o Nu i Morslands Museum. Orglet er samtidigt med den nye Kirke omtales første Gang et Orgel; 1642 fik Peter Karstensøn, Orgelbygger (»Orgelboffuer«) af Viborg 45 Sietdaler for et Orgelværk, der efter Prisen at dømme ikke kan have været særlig stort, og Christoffer Frone, Borger og Indvaaner i Nykøbing, gav til Zirat og Prydelse om Orgelværket et grønt Gardin til Julefest fik Kirken et nyt Orgel (420 Rdl.), bygget af Amdi Worm i Engom ved Vejle; 1851 istandsattes det af Orgelbygger Demant (Aarhus), der ombyggede det 1874 (Rgsk.). Klingpunge. To»Tavlepunge«af rødt Fløjl, med to smaa Klokker ved, givet af Michel Knudsen Ryskriver, nævnes 1685 (Rgsk.). Præsterække-Tavle, malet, fra 1862 (Rgsk.). Lysearm fra o Figurerne i Hovedarmen forestiller Marie Bebudelse; af de tre Sidearme er kun den ene oprindelig nævnes seks Lysearme (Rgsk.). Lysekroner. 1) o. 1625, med 6 og 5 Arme, hvis indre Sving ender i Hoveder, der paa de større, nedre Arme er Mandshoveder med runde Hatte, samt Pyntearme med Englehoveder. Topfiguren er en flakt Ørn. Stangen med den svære Kugle er maaske nyere. I østre Korsarm.

12 76 NYKØBING KIRKE PAA MORS 2) , ottearmet med ret svær Midtkugle og to Sæt brusktungede Pyntearme, men uden Topfigur. Ifølge Kaldsbogen givet 1725 af Etatsraad Klingenbergs Enke til Dueholm (Ulrikka Augusta von Speckhan) for to adelige Lig, Dorthe Blüchert, Overstaldmester Motlous Enke, og Jomfru Sofie Amalie Brun,»deres bestandige Hvilested i samme Begravelse til en Amindelse«(sml. Begravelse S. 83). I vestre Korsarm. 3) 1679, lille, med 2 x 7 Arme, hvis Lyseskaale er rosetformede, og Pyntearme. Topfigur: Papegøje med udspilede Vinger. Kronen skænkedes 1679 af Major Bartholomæus Ritter,»født i Berenborig, Anhalt, i kgl. dansk Tjeneste, en Tid lang bosat i Nykøbing«; den fik Plads»igennem den store Rundbue, som man kommer ind ad den store Kirkedør«, med to Lysearme paa begge Sider»i Sønder og Nør af samme Krone«(Rgsk.). Senere blev den ophængt i Koret; nu i Ligkapellet. 4) 1807, med 2x8 Arme, som har paasatte Blade. Stangens øverste Del er formet som en Vase med Louis XVI Guirlander, dens nederste Del som et Rundtempel, paa hvis Fodstykke er graveret Kursiv:»Givet af M. C. Østergaard og Hustrue E. A. D. Ø. Aar 1807«. Nederst hænger en Række Smaaguirlander mellem prismeformede Metalstykker. Kronen er ifølge Kaldsbogen forfærdiget af Gørtlermester Erik Lassen i Nykøbing 34. Nu i Sakristiet ved Indgangen. Kirkeskib, rigget som Linieskib, i hvis Agterspejl er malet»t I A K 1803«. Skænket af Købmand Thomas Jepsen 35. Skib nævnes 1685 og 1715 (Rgsk.). Taarnur, nyt. *Urværk, nu paa Morslands Museum, gjort paa Kærgaardsholm [Rødding Hrd.] 1768 af Jens Villadsen Bundgaard for 180 Rdl. Et ældre Sejerværk, nævnt første Gang (Rgsk.), ødelagdes ved Taarnets Brande 36. Klokker. 1) fra 1300 erne, af unggotisk Type, slank, skriftløs. Tvm. 88 cm (ikke omtalt hos Uldall). 2) Indskrift med Versaler mellem Bladranker:»Gloria in excelsis Deo; me fecit Friderich Holtzmann Hafniæ 1722«(»Ære være Gud i det høje; mig gjorde Friederich Holtzmann i København 1722«). Tvm. 104 cm. 3) Samme Indskrift og Aarstal som Nr. 2. Tvm. 88 cm. 4)»Støbt i Anker Heegaards Etablissement paa Frederiksværk 1877«. Tvm. 85 cm. Dens Forgænger var givet af Brødrene Børgesen 1736 (Kaldsbog). Nr. 1 kaldes Stormklokken, Nr. 2 3 Tolv- og Syvklokken, Nr. 4 Femklokken (Kaldsbog). 4. Febr skænkede Kongen Nykøbing Menighed den største af de tre Klokker, som fandtes paa Dueholm Kloster (sml. S. 88). De gamle Klokker ødelagdes ved-kirkebranden 1715, undtagen Stormklokken, der kunde repa

13 NYKØBING KIRKE PAA MORS 77 Fig. 8. Nykøbing. Stolestadegavle 1572 (S. 73). E. M.1938 reres, og 1722 førtes Malmen i en Kaag til Aalborg, hvorfra den bragtes videre til Holtzmanns Klokkestøberværksted i København (Rgsk.). Ved Branden 1748 blev Klokkerne ikke beskadigede, skønt de alle fire styrtede ned 37. GRAVMINDER Trætavle, malet, med Englehoveder i Hjørnerne og med gylden Fraktur paa sort Rund over»unge Karl«Niels Jeppesen [fejlagtigt opmalet Jensen], født i Nykøbing 11. Aug. 1688, død sammesteds 23. Jan. 1723; ophængt til Amindelse om den Gave, han i sit yderste skænkede»til Guds Hus og Klokkernes Bekostning«, nemlig 100 Rdl. (Rgsk.). Epitafier. 1) Erik Lauridsen, Sognepræst i Nykøbing i 34 Aar, Provst, død ) Jens Nielsen Lillebunde, Raadmand, død i Viborg 12. Dec. 1623, og er»tillige med sin Hustru Mette Jensdatter Skov begraven her i Kirkegaarden«38. Iflg. Hofmans Fundationer IV, 465 meddelte Indskriften, at Lillebunde 1623 gav 10 Rdl. til hver Kirke i Aalborg, men her foreligger utvivlsomt en Misforstaaelse af hans Gave paa 250 Rdl. til Nykøbing Kirke (sml. Danske Atlas V, 544 og Villads-Christensen 227). Begge Epitafier omtales 1806 som næsten ødelagte af Tidens Tand 39, og Regnskaberne 1806 meddeler lakonisk, at Stedet,»hvor den nedfaldende Epitafium hængte«, kalkes. Gravsten. 1) Fragment af Granit, romansk, svagt trapezformet, o. 60 cm

14 78 NYKØBING KIRKE PAA MORS bred foroven; bevaret er kun den øverste Del med de tre øvre, trapezformede Arme af et fordybet Kors, der sikkert har strakt sig i hele Stenens Længde; ingen Indskrift. Fundet som Trappesten i Nygade 40, nu i Ligkapellets Gulv. 2) Anders Nielsen Draaby, se Dueholm Klosterkirke S ) Tysk Indskrift. Aletta Marcelis, født von der Camer, fordum Frue paa Dueholm og Lund, født i Grawenhag i Holland 1622, død paa Dueholm 21. Jan i sin Alders 58. Aar [A. M. var Enke efter Storkøbmanden Leonhard Marselis]. Gotlandsk Kalksten, 193 x 122 cm. Stenen er en ældre Gravsten, fra Tiden ved Aar 1500, med smukke Evangelistsymboler i Hjørnecirkler og svage Rester af Randskrift med Reliefminuskler. Over den nuværende Indskrifts fordybede Versaler en oval Bladkrans med Afdødes Vaaben. Laa 1769 i Kirkens Hovedgang nedenfor Koret 41, men blev senere opsat i Sakristiet (Kaldsbog). Nu anbragt i Ligkapellet. 4) Caritas [Hildebrandsdatter], død 1744 og hendes Mand Anders [Christensen] Tøttrup fra Dueholm, død 17<62>. Ølandsk Kalksten, 175 x 116 cm. Den rimede Dobbeltindskrift, med fordybede Versaler, er holdt i Jeg-Form, f. Eks. fra hendes:»... Tøttrup var min Mand, I en kierlig Ægtestan, 3 Børn Gud os sente, Gud dem alle nu bevare; Caritas met Naven var... Farvel Børen og Man, leg er udi Gledens Land«; fra hans:»... leg er nu ved min Død, Udredde af ald min Nød, Og Roe for Uroe givet; I Himlen ieg kand see Min Gud og Kiereste, Hvor ieg venter vist Min Børen til sist... Fra undt og Gud dem spar... Ønsker ieg, som bar Anders Tøttrups Navn«. De to Vers staar Side om Side paa konvekse Felter i to rundbuede Arkader med»ung-renaissanceagtige«søjler, mellem hvis Buer et Krucifiks, og Indskriftens Fortsættelse i to Volutbøjlerammer paa begge Sider af et Kranie med Timeglas. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisttegn over Renaissancekartoucher og Randskrift: Job 19. Hjørnecirkler, Randskrift og Kranie er hugget o. 1625, det øvrige o af»nykøbing Barok-Mesteren«42. Stenen har Rester af blaa og hvid Maling og sort paa Bogstaverne. I den gamle Kirke var den indmuret i Sideskibets østre Væg (Løffler), nu i Ligkapellets Væg. 5) O Da Skriftfeltets øverste Del er afsprængt, og Stenens Overflade iøvrigt stærkt medtaget, kan kun enkelte, spredte Ord læses. Rødlig, ølandsk Kalksten, 197 x 112 cm. Det lille, konvekse Skriftfelt med Reliefversaler, foroven rundbuet, indfattes af en Ramme, der er formet som en Portal med glatte Søjler, og flankeres af to Figurer: Peter og Kristus. Religiøs Randskrift med fordybede Versaler; indenfor denne i Hjørnerne Evangelisttegn i Barokkartoucher; mellem de øverste, paa Buetoppen, et Krucifiks, mellem de nederste smaa, fordybede Versaler. Af Nykøbing Barok-Mesteren. Ligger foran Taarnfaçaden.

15 NYKØBING KIRKE PAA MORS 79 Fig. 9. Nykøbing. Romansk Gravsten (S. 81). E. M ) O Helt udslidt Skrift; norsk Marmor, 190 x 123 cm. Skrifttavlen, der afsluttes af to Tvillingbuer, holdes af to Figurer, hvoraf den ene kan bestemmes som Kristus; i Buehjørnerne Barokkartoucher med Dyder: Tro, Haab, Klogskab og Retfærdighed. Mellem de øverste Krucifiks og Jerusalem. Af Nykøbing Rarok-Mesteren. Ligger foran Taarnfaçaden. 7) O. 1760? Skriften næsten udslidt; Navnene ulæselige, af Aarstal skimtes i Feltet tilvenstre..57 (foroven), og længere nede 25. Nov. Ølandsk Kalksten, 200 x 133 cm. Midtpartiet er delt i to symmetriske Firkantfelter med fordybet Fraktur; i Hjørnerne Ovaler med stive Dydefigurer, mellem de øvre en ødelagt Reliefoval, mellem de nedre en tilsvarende med udslidt Skrift. Ligger foran Taarnfaçaden. 8) O , med udslidt Skrift. Rødflammet, norsk Marmor, 190 x 122 cm, med kraftig Randprofil; ophøjet, rektangulært Skriftfelt med konkave Ruehjørner. Ligger foran Taarnfaçaden. 9) , med udslidt Skrift. Norsk Marmor, 185 x 114 cm, med ophøjet Skriftfelt og paa Randen Tandsnit; i Hjørnerne Smaacirkler. Ligger foran Taarnfaçaden. 10) Niels Qvistgaard, født [N. Q. døde 1805]. Norsk Marmor, 190 x 125 cm. Indskriftfeltet med Kursiv, for Størstedelen udslidt, afsluttes foroven af et Rundbueslag, i hvis Hjørner Firblade eller -blomster, forneden har det Hængeblade. I et Felt herover en Bladkrans med Trekant i Skyer, hvori Jahve med hebraiske Bogstaver; til hver Side af Kransen Overflødighedshorn, hvorfra udgaar Blomster og Blade. Ligger Vest for Kirken. 11) Ungkarl Søren [Christenjsen Kræmmer, født i O , død 1796 i hans Alders 61 Aar;»han [skænkede] et Hundrede Rigsdaler til den [Kjirkes Ziir...«Norsk Marmor, 173 x 80 cm, med Skriveskrift i ophøjet Felt, der foroven og forneden afsluttes med et Rundbueslag; i Hjørnerne

16 80 NYKØBING KIRKE PAA MORS Englehoveder med Issen mod Stenens Midte. Laa 1889 paa Kirkegaarden Øst for Kirken (Løffler); nu opsat i Sakristiet ved Indgangen. 12) Jens Peter Woidemann, Hospitalsforstander og Forligelsescommissair, Søn af sal. Borgemester og Hospitalsforstander Woidemann i Warde, født 5. Maj 1744, gift 1) med sal. Provstinde Winther 29. Nov. 1767, 2) med Jomfru Karen Marie Hegelund 10. Okt. 1788; død 28. Jan i hans Alders 64. Aar.»... Du Mynster var paa kiærlig Mand, Som Fredens Stifter Fred du yndte Og taaled ei, man Strid begyndte, Derfor Din Lod blev Fredens Land«. Marmor, 165 x 105 cm, med fordybet Skriveskrift. Foroven Lampe i Slangering, Timeglas, Krans og Le; Bort med Bølgeornament. Laa 1889 paa Kirkegaarden (Løffler); nu opsat i Sakristiet ved Indgangen. Forsvundne Gravsten, l) O Henrik Olufsen, Provst. Randskrift med rimet Slutning 43 :»Anno Domini 1500 fundator loculi iacet hic Henricus Olai, pro quo poscetur Deus ut sibi propitietur«(»i Herrens Aar Her ligger dette lille Steds Grundlægger, for hvem man skal bede, at Gud vil være ham naadig«); i Midtfeltet forneden hans fædrene og mødrene Vaaben, hvorimellem læses»jorde Gleder med Orme och Madicker er dine«; endvidere er»oven paa Stenen udhuggen itt Rad (ɔ: Benrad), mangfoldigt med Orme giennemstungen«og herudenom»i en Kreds«to latinske Vers:»Putredo cum vermibus, et hæc domus stricta Pro terrenis opibus mihi sunt indicta«(»forraadnelse sammen med Ormene og dette snævre Hjem blev mig anvist i Stedet for jordiske Rigdomme«). Stenen laa i det til Helligaandshuset hørende Kapel for Nødhjælperne, som Provsten selv havde stiftet (sml. S. 92), og ved dettes Nedrivning i Slutningen af 1550 erne kom den til at ligge ude paa Torvet; ved Niels Lange paa Dueholms Omsorg blev imidlertid baade Provstens Ben og Stenen over Graven flyttet til S. Klemens Kirke 44. 2) Hans Jentoft, Provst [død 1723]. Versificeret Gravskrift»sat«af Svigersønnen Mag. Rogert 45 :»... Norges Nordland først ham kjendte Runden op med Aarons Stoel; Lærdoms Lyset Bergen tændte Trondhjem fyldte. Kirkestjernens Løb begyndte 1700 han paa Flaaden, hvor hver Mand Denne Ledingsstjerne yndte, Som dem viste Himlens Land«etc. 3) Niels Peter Dühr, Borger og Snedkermester, født 1777, død 1835, og Hustru Karen Margrethe Mørck, født 1769, død 18<54>. Stenen laa 1889

17 NYKØBING KIRKE PAA MORS 81 E. M E. M.1939 Fig. 10. Nykøbing. * Gravsten over Skipper Fig. 11. Nykøbing. * Gravsten over Købmand Søren Christensen Elsøe, død 1702 (S. 82). Anders Christensen..., død 1730(?) (S. 82). Syd for Kirken, omtrent ud for Skibets vestre Gavl, men var saa medtaget, at den ikke kunde optages (Løffler, sml. Kaldsbog). Ifølge Løffler»var det af Stilen klart, at det anselige Monument skrev sig fra Tiden ved Aar Den oprindelige, fuldstændig udslebne Indskrift har været anbragt paa en ottekantet Tavle, ved hvis Sider ses Gudfader med Verdenskuglen og S. Peter; over Tavlen findes en Fremstilling af Opstandelsen; under den har man gjengivet Jakobs Drøm; i Hjørnerne Evangelistmærkerne«. Det synes saaledes, at ogsaa denne Sten er udgaaet fra den Nykøbing Barok-Mesters Værksted. Løffler meddeler videre (1889), at der blandt de 10 ved Kirkens Østside liggende Gravsten var en»for Indskriftens Vedkommende fuldstændig udslidt Sten, der tillige er afskallet paa mange Steder«, men som»i Hovedtrækkene har været smykket paa lignende Maade«som N. P. Dührs Sten. I Morslands Museum findes endvidere følgende Gravsten, som er fundet i Nykøbing By: *1) (Fig. 9) romansk, af Granit, nu x cm; skønt Stenens ene Langside synes afbrudt, tør man dog ikke anse den for en oprindelig Dobbeltgravsten, da den i saa Tilfælde vilde faa en enestaaende Form blandt de kendte romanske Gravsten. Langs alle fire Kanter er der flade, forskelligt 6

18 82 NYKØBING KIRKE PAA MORS snoede Tovstave, i Midtfeltets ovre Del et svagt ophøjet Processionskors paa kort Stang over en tresidet Golgathahøj; Korsets vandrette, højre Arm bryder Tovstaven; langs den anden Langside og den øvre Kortside findes fordybede, ret forvitrede Majuskler:»?a?cem?tgudomino??mil?oq?eo«; heraf kan kun udskilles Ordet domino (Herre). *2) O To Fragmenter af en ølandsk Kalksten, med religiøs Versalindskrift mellem Stenens to nedre Hjørnecirkler, hvori Lucas og Johannes Tegn over Kartoucher. *3) (Fig. 10) Sørren Christensøn Elsøe, Skipper og Handelsmand, født i Nykiøbing 13. Okt. 1654, død sammesteds 5. Dec. 1702, 49 Aar gammel, og Hustru Kiersten Madtzdatter, født i Nykiøbing 24. Juni 1648, død sammesteds <20 Dec. 1723, 75 Aar> gammel. Gotlandsk Kalksten, 222 x 122 cm, med hulet Bagkant. Den fordybede Versalskrift, der har Navnene med store Skriveskriftbogstaver, og afsluttes med et Rim i Fraktur, er hugget i et konveks Felt, som indrammes af en oval Laurbærkrans, hvortil der i Hjørnerne slutter sig stiliserede Blomster. Foroven Frelseren i Skyer, forneden en Oval i Bøjleramme med rimet Kursivskrift:»Omkast os ey vor Hvilestæd Fordi vi ere døde, Men lad os sove her med Fred, Til vi vor Jesum møde«. Under begge Indskrifter er der Skonskriftslyng. I Stenens Hjørner Kvadratfelter med Brystbilleder af Evangelisterne. *4) O Madtz Jensø..., Handelsmand, og Hustru... Ølandsk Kalksten, 171 x nu 78 cm, idet omtrent en Tredjedel af Bredden mangler. Stærkt udslidte, fordybede Versaler i oval Bladkrans, hvorunder nederst fordybet Fraktur. I de to bevarede Hjørner er Ovaler med siddende Evangelistfigurer i kraftigt Relief. *5) O Birg... lsøn, Handelsmand i N Ølandsk Kalksten, 85 cm bred, nedre Del mangler. Den stærkt slidte Frakturindskrift, Navnet med store Skriveskriftbogstaver, staar i et Rektangelfelt; til Siderne Adam og Eva, foroven Gudslammet og i de øvre Hjørner Ovalrammer, dannede af C-formede Bøjler, med Evangelistsymboler over vandrette Afsnit. Vistnok fra samme Værksted som Nr. *6. *6) (Fig. 11) Anders Christensen I (ell. S)....e,»dend velagte Dannemand udi Borger- og Købmandsstand«i Nyekiøbing Juni 1730 (?)... [K]iersten Madsdatter Droby... Ølandsk Kalksten, 187 x 126 cm. Den rimede Indskrifts stærkt slidte Reliefkursiv staar i et konveks Cirkelfelt med Bladkransramme, ved hvis Sider øverst Kristus og Johannes Døberen, nederst Moses (kun Lovens Tavler bevarede) og Aaron. Over Feltet Kristus i Gethsemane

19 NYKØBING KIRKE PAA MORS 83 og Kristus staaende i Vinpersen (Allegori for Blodets Forvandling til Vin), under Feltet Korsfæstelsen og Opstandelsen, begge Billedgrupper i Ovalrammer samlede af fire C-Bøjler. I Hjørnerne Ornamentrammer med Evangelisttegn. Af Nykøbing Barok-Mester (sml. Nr. 4, 5, 6, 3 og *5) holdtes Auktion over gamle Ligsten paa Kirkegaarden, 1812 solgtes atter ved Auktion paa Nykøbing Kirkegaard gamle Ligsten og Ligtræer (Rgsk.). Begravelse,»udenfor Daaben«46, blev 1725 tilskødet Etatsraad Klingenbergs Enke og efterfølgende Ejere af Dueholm (sml. Lysekrone 2 S. 76); en Afgift paa 10 Mark aarlig bortfaldt 8. April 1851, da Begravelsen var tilkastet (Korrespondance for Nykøbing Hospitalskirke ). KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (LA. Viborg), (Kirkeværgen). Kaldsbøger 1794 ff. (ved Embedet). Præsteindberetning af C. Schade 1808 (NM). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1889 (Gravsten), C. A. J. og E. M C. Schade: Forsøg til en Beskrivelse over Øen Mors S Samme: Beskrivelse over Øens Mors S Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors København S. 16 f. og Thura: Aalborg Stift S R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder II S. 12 f. ill. Manuskript i NM). Sognepræst Thorkild Winther: Skildring af den nye Kirke i Nykjøbing Mors. Manuskript i Morslands Museum, Nykøbing (Uddrag trykt i III. Tidende 6. Dec. 1891). F. Uldall: Opmaalinger og Beskrivelser 1884 (NM). Adskillige Oplysninger er meddelt af Apoteker R. Olufsen, Leder af Morslands Museum. 1 S. R. D. VI, Dueholms Diplomatarium S Smst. S Smst. S Opgivelse fra Aalborg Stiftskassererkontor. 6 Dueholms Dipl. S. 100 f. 7 Acta Pontificum Danica Nr Dueholms Dipl. S Trap II, S , V S Winthers Ms. 11 Paa Byprospektet i Danske Atlas V ved S. 535 vises Korets Taggavl med stærkt svungne Barokformer, sikkert fra 1750 og samtidig med Taarnets. 12 Sml. Hofmans Fundationer IV, Kane. Brevbøger 17. Marts Kirkehist. Saml. V S. 351, sml. Kane. Brevbøger 4. Febr Kane. Brevbøger 5. Juli Smst. 10. Sept Jyske Tegneiser 14. Juli 1694, fol Danske Atlas V, 544 (har fejlagtigt Octobr. for Sept. ). 19 Villads Christensen S Danske Atlas V, H. Chr. Christensen: Aug. Jerndorff , Fortegnelse over Arbejder. København Schade 1806 S. 20, 1811 S Navnet meget utydeligt skrevet. 24 I Nationalmuseets 3. Afd. opbevares et Daabsfad af Tin (sml. Tidskr. f. Industri S. 65) med Aalborg Bys Stempel 1685 og Mestermærke F. P. S. Om Fadet opgives kun, at det er fra Mors. 25 Winthers Ms. 26 Schade 1811 S. 42. Regnskaberne 1845 og 1848 nævner en Døbefont eller Døbesten med Bord; 1854 siges, at en Døbefont hidtil har manglet og 1856 nævnes»en Døbesten, som ikke bruges«. 27 Sml. Jens Bircherods Dagbøger for 16. Apr (Molbechs Udg. S. 289). 28 Winthers Ms. 29 Danske Atlas V, Tegning af Abildgaard i NM, samt i Schade Winthers Ms. 32 Henry Petersen: Gejstlige Sigiller Nr Danske Atlas V, Sml. 6*

20 84 NYKØBING KIRKE PAA MORS Schade 1811 S I Kaldsbogen kaldes han Jensen. 36 Villads Christensen S Smst. S Schade 1811 S Schade 1806 S Winthers Ms. 41 Danske Atlas V, 544, sml. Afskrift af Abildgaard i NM. 42 Saaledes kaldet, fordi hans Virksomhed især spores i Nykøbing og ikke kendes udenfor Mors. 43 Anne Krabbe: Judske antikviteter (Geneal. herald. Saml. 4 : o, Nr. 20, RA) S Dueholms Dipl. S. 130 f., sml. Villads Christensen S SamlJyHT. 1. R. IX, Hofmans Fundationer IV, 465.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Nykøbing Mors Menighedsråd i 2011

Nykøbing Mors Menighedsråd i 2011 Nykøbing Mors Kirke Med dette hæfte vil vi fortælle om Nykøbing Mors Kirke. Lidt om fortiden og en del om nutiden. Vi siger velkommen til hver en gæst med håb om, at man vil nyde den smukke kirke og dens

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere